TUP 2012 Det er AMU s formål at medvirke til at styrke arbejdsstyrkens kompetenceudvikling på både kort og langt sigt. Godt 1 mio. danskere mellem 20 og 64 år har ikke gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse, men mange kortuddannede voksne opnår løbende både brugbare og relevante kompetencer via jobbet, gennem deltagelse i voksen- og efteruddannelse og gennem aktiv deltagelse i samfundslivet. Den relativt store andel af kortuddannede på arbejdsmarkedet understreger behovet for livslang kompetenceudvikling samt behovet for, at der skabes bedre muligheder for, at den enkelte hurtigt og effektivt kan opnå et formelt kompetenceløft. Individuel kompetencevurdering i arbejdsmarkedsuddannelserne (IKV i AMU) har til formål at give voksne en formel anerkendelse af den enkeltes samlede viden, færdigheder og kompetencer, uanset hvor eller hvordan de er erhvervet. IKV i AMU kan herved spille en vigtig rolle i forhold til den formelle opkvalificering af arbejdsstyrken. I EVA s undersøgelsesrapport Anerkendelse af realkompetencer på VEU-området mv. bliver det fremhævet, at RKV 1 -ordningerne i uddannelserne ikke har opnået den udbredelse hos befolkningen, som oprindeligt var tilsigtet. Rapporten viser i forlængelse heraf, at AMU-udbydernes indsats for at sikre udbredelsen af IKV i AMU er meget forskellig, spændende fra udbydere med en meget stor IKVaktivitet til udbydere med meget lav eller ingen aktivitet. I EVA s rapport og i RKV-arbejdsgruppens rapport, der blev udarbejdet som led i opfølgningen på handlingsplanen for anerkendelse af realkompetencer, bliver der samtidig peget på en række konkrete barrierer for, at RKV-ordningerne kan få den tilsigtede virkning og kvalitet. Med TUP-temaerne i 2012 sigtes der på projekter, som styrker udbredelsen, kvaliteten og anvendeligheden af AMU-programmet individuel kompetencevurdering (IKV). En større udbredelse af IKV i AMU kan bidrage til, at flere voksne opnår en formel opkvalificering, hvilket kan medvirke til at styrke den enkeltes muligheder i forhold til uddannelse, job og beskæftigelse. 1 I teksten anvendes både begreberne RKV og IKV. RKV anvendes generelt som en paraplybegreb, der i denne tekst referer til samtlige RKV-ordninger inden for VEU-centrets ansvarsområde, hvorimod begrebet IKV referer specifikt til AMUprogrammet Individuel kompetencevurdering. 1
Tema 1: Titel: En styrket anvendelse af IKV i forhold til AMU-uddannelsesstrukturer Baggrund: I RKV-arbejdsgruppens rapport fremhæves det, at hvis RKV-ordningerne skal opnå den ønskede udbredelse og effekt hos befolkningen, har det central betydning, at RKV-ordningerne ikke kun tager udgangspunkt i et uddannelsesperspektiv men også i et job- og beskæftigelsesperspektiv. I forlængelse heraf efterlyses en bredere tilgang til RKV-ordningerne, hvor der i højere grad tages udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger og ønsker i forhold til job- og beskæftigelse. Det anbefales i den forbindelse, at der konkret sættes mere fokus på IKV i AMU i forhold til strukturer af uddannelsesmål og/eller sammensatte uddannelsesforløb. Uddannelsesstrukturer i AMU er forløb eller pakker af arbejdsmarkedsuddannelser, enkeltfag, almene fag, on-the-job-training mv. inden for et jobområde, som til sammen opfylder behovet for grundlæggende erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse inden for området. Uddannelsesstrukturer i AMU skal bidrage til, at det bliver lettere at navigere rundt blandt AMU s mange korte uddannelser og til at synliggøre, hvordan AMU kan benyttes i forhold til sammensatte jobfunktioner, arbejdsopgaver og videre uddannelse, herunder muligheder for merit i forhold til EUD, GVU og VVU. Lige så vel som strukturer i AMU kan anvendes til at kvalificere efterspørgslen og til at synliggøre en bredere anvendelse af AMU, kan IKV i forhold til strukturer i AMU være et nyttigt redskab til at understøtte en bredere og mere job og beskæftigelsesorienteret tilgang til IKV i AMU samt bidrage til at øge kendskabet til og anvendeligheden af IKV i AMU. Formål: Tema 1 sigter på projekter, der styrker anvendelsen af IKV i AMU i forhold til flere arbejdsmarkedsuddannelser og/eller enkeltfag i en struktur eller i et sammensat forløb. Temaet er målrettet efteruddannelsesudvalgene, i samarbejde med én eller flere AMU-udbydere. Projekter under tema 1 skal bygge videre på det vejledningsmateriale, som efteruddannelsesudvalgene udviklede under TUP 2007, ligesom projekterne skal gøre brug af de eksisterende erfaringer fra 2010, hvor uddannelsesstrukturer i AMU var et særligt indsatsområde i puljen til udvikling af arbejdsmarkedsuddannelser mv. (UUL-puljen). Der er ligeledes inspiration at hente i det materiale, som det tidlige- 2
re Undervisningsministerium i august 2010 udsendte til efteruddannelsesudvalgene om uddannelsesstrukturer. Projekterne skal rette sig mod jobområder, jobfunktioner og/eller kompetenceprofiler, hvor der vurderes at være et behov for at gennemføre IKV i forhold til strukturer af uddannelsesmål, og hvor det kan styrke deltagernes muligheder i forhold til job og beskæftigelse og/eller videre uddannelse. Formålet med tema 1 er at genere ny viden om, hvilke metoder og redskaber for gennemførelse af IKV i forhold til uddannelsesstrukturer i AMU, samt hvilke nye faglige og pædagogiske tiltag, der kan understøtte, at: Kursisterne i højere grad gennemfører IKV i AMU og får formel anerkendelse af deres kompetencer i forhold til nuværende jobfunktion eller til et fremtidigt jobområde, herunder bliver løftet fra ufaglært til faglært niveau Virksomhederne i højere grad bruger IKV i AMU som led i opkvalificeringen af deres medarbejdere, fordi det giver mening i forhold til job- og beskæftigelsessituationen på arbejdspladsen Lærerne har de nødvendige faglige og pædagogiske kompetencer og viden om hensigtsmæssige og pålidelige metoder og redskaber til at gennemføre IKV i forhold til flere AMU-mål på én gang. Mål: Det er målet med temaet, at der bliver udviklet og afprøvet nye metoder og redskaber og/eller nye faglige og pædagogiske tiltag, der kan understøtte gennemførelsen af IKV i forhold til AMUuddannelsesstrukturer, herunder branchespecifikke vejledninger og/eller konkrete efteruddannelsesforløb for lærere, der arbejder med IKV. Projekter, som tager udgangspunkt i en uddannelsesstruktur, der er beskrevet med et samlet slutmål, f.eks. i forhold til en konkret jobfunktion, en erhvervsuddannelse eller en videregående voksenuddannelse, vil blive prioriteret. Der kan i projektet sættes fokus på et eller flere af følgende spørgsmål: 3
Inden for hvilke jobområder og jobfunktioner kunne det være relevant, at der udvikles redskaber og metoder til at foretage IKV i forhold til strukturer af uddannelsesmål? Hvilke metoder og redskaber kan understøtte anvendelsen af IKV i forhold til strukturer af AMU-mål? Hvordan bliver lærerne i stand til at forberede og tilrettelægge en IKV i forhold til flere AMUmål på én gang? Hvilke faglige og pædagogiske kompetencer er vigtige for at lave IKV i forhold til flere AMUmål på én gang? 4
5
Tema 2: Styrkelse af AMU-udbydernes arbejde med IKV i AMU Baggrund: For at IKV i AMU kan få den tilsigtede udbredelse hos befolkningen har det afgørende betydning, at ordningerne har en tilstrækkelig høj kvalitet, og at tilbuddet er relevant og anvendeligt for deltagere og virksomheder. I EVA s undersøgelse og i RKV-arbejdsgruppens rapport fremhæves det, at det er et problem, at praksis for RKV-ordningerne fungerer så forskelligt fra institution til institution, og at der mangler standarder og retningslinjer for arbejdet med RKV. Der peges i øvrigt på et generelt behov for kompetenceudvikling og professionalisering i forhold til alle aspekter af RKV-arbejdet. I RKVarbejdsgruppens rapport efterlyses der desuden en mere helhedsorienteret tilgang til arbejdet med RKV, hvor der i højere grad tages udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger og behov både i forhold til job og uddannelse. En bredere tilgang til RKV-ordningerne i uddannelserne efterspørges især i forhold til den indledende afklaring, vejledning og rådgivning før en RKV. Det fremhæves desuden, at et styrket samarbejde imellem uddannelsesinstitutionerne vil kunne bidrage til at styrke og kvalificere RKV-indsatsen samt sikre en bedre sammenhæng i RKV-indsatsen på tværs af uddannelsesinstitutioner og uddannelsesområder. RKV er desuden et særligt indsatsområde i VEU-centrenes resultatkontrakter i 2012-2014. Formål: Tema 2 sigter på projekter, der styrker AMU-udbydernes arbejde med IKV i AMU i forhold til tilrettelæggelse, kvalitetssikring, kompetenceudvikling og koordinering af RKV-indsatsen. Temaet er målrettet AMU-udbydere, som primært kan ansøge i regi af et VEU-center og/eller inden for et brancheområde, evt. i samarbejde med et eller flere efteruddannelsesudvalg. Projekterne skal tage udgangspunkt i Ministeriet for Børn og Undervisnings håndbog om individuel kompetencevurdering i AMU Realkompetencevurdering inden for arbejdsmarkedsuddannelserne samt de praktiske vejledninger for arbejdet med IKV i AMU, som er udarbejdet af efteruddannelsesudvalgene. Formålet med tema 2 er at genere ny viden om, hvilke standarder og procedurer samt nye faglige og pædagogiske metoder og redskaber for gennemførelse af IKV i AMU samt hvilke nye tiltag og modeller der kan understøtte, at: 6
Lærerne har den nødvendige faglige og pædagogiske viden til at gennemføre en IKV i AMU IKV i AMU bliver mere synligt og anvendelig for deltagere og virksomheder, og at der i højere grad tages udgangspunkt i den enkelte borgers job- og beskæftigelsesønsker. Der sker en kontinuerlig kvalitetssikring af IKV -indsatsen på uddannelsesinstitutionerne Der opbygges en styrket ekspertise i forhold til gennemførelse af IKV inden for og på tværs af VEU-centrene Der sikres et kontinuerligt strategisk fokus på IKV/RKV-indsatsen på uddannelsesinstitutionerne Institutionerne, gennem VEU-centrene, i højere grad samarbejder om udbud og koordinering af IKV/RKV Der skabes én indgang til IKV i AMU, herunder i forhold til rådgivning og vejledning om IKV/RKV Der skabes en bredere og mere helhedsorienteret tilgang i den indledende vejledning og rådgivning før en IKV/RKV (førfasen). Der skabes et mere landsdækkende IKV/RKV-udbud. Mål: Det er målet med temaet, at der bliver udviklet nye standarder og procedurer for gennemførelse af IKV i AMU samt udviklet nye faglige og pædagogiske metoder og redskaber i forhold til gennemførelse og tilrettelæggelse af IKV. Derudover at der bliver udviklet nye modeller for et styrket tværinstitutionelt samarbejde om IKV/RKV-indsatsen, inden for og på tværs af VEU-centrene, herunder modeller og tiltag, der kan understøtte en styrket tværinstitutionel koordinering af kvalitetssikringen og udbuddet af IKV i AMU samt etableringen af én indgang for alle, der ønsker at gennemføre en RKV/IKV. Der er ligeledes udarbejdet og afprøvet modeller for, hvordan der kan anlægges en bredere og mere helhedsorienteret tilgang til IKV, herunder i forhold til rådgivningen og vejledningen før en IKV/RKV (førfasen). Der kan i projektet sættes fokus på et eller flere af følgende spørgsmål: Hvordan kan der skabes et mere synligt og anvendeligt IKV-tilbud, som tager udgangspunkt i borgernes job- og beskæftigelsesønsker? 7
Hvordan kan der sikres en kontinuerlig kvalitetssikring af IKV i AMU? Hvordan sikres det, at medarbejdere der arbejder med IKV har de nødvendige kompetencer? Hvordan skabes der en bedre sammenhæng mellem RKV/IKV-ordningerne på tværs af institutioner og uddannelsesområder? Hvordan sikres og fastholdes et bredere fokus på hele paletten af uddannelsestilbud, når en borger og / eller virksomhed henvender sig med et ønske om at få foretaget en IKV/RKV? Hvordan sikres et bredere og mere tværgående tilbud om vejledning og rådgivning om IKV/RKV? 8
Tema 2, TUP 2012 Effekter Aktiviteter Output Kort sigt Ml.lang sigt Lang sigt Udvikling og afprøvning af standarder og procedurer ift. gennemførelse af IKV Udvikling af metoder og redskaber ift. gn.førelse af IKV Udvikling af vejl. ift. gn.førelse af IKV Udvikling og afprøvning af opkvalificeringsforløb for relevante aktører ift. lokale behov Udarbejdelse og afprøvning af modeller for et styrket tværinstitutionelt samarbejde om RKV/IKV, herunder én indgang ift. rådg.og vejl. om RKV Udarbejdelse og afprøvning af modeller for, hvordan der kan etableres en bredere tilgang til IKV i AMU, herunder i forhold til rådgivning og vejledning før en IKV/RKV. Metoder og værktøjer, standarder og procedurer for IKVarbejdet i VEU - centret Metoder, redskaber og vejl. ift. at gennemføre IKV Vejl. ift. at gennemføre IKV Opkvalificeringsforløb for relevante aktører Lokale samarb.aftaler og strategier vedr. organisering og koordinering af IKV/RKVarbejdet i VEU - centret Nye modeller for, hvordan der kan etableres en bredere tilgang til IKV i AMU, herunder i forhold til rådgivning og vejledning før en IKV/RKV. Relevante aktører på institutionerne anvender i praksis de udviklede procedurer, standarder, metoder og værktøjer til gn.førelse af IKV Lærere og andet personale som arbejder med IKV - relaterede opgaver er pædagogisk og fagligt opkvalificerede Institutionerne har større viden om IKV Inst. har implementeret samarbejdsformer og strategier i forhold til øget koordinering af IKV/RKV Inst. har implementeret nye modeller for, hvordan der kan etableres en bredere tilgang til IKV i AMU, herunder i forhold til rådgivning og vejledning før en IKV/RKV. Øget kvalitet og ensartethed i IKV - udbuddet Kursister og virksomheder oplever i højere grad, at der er én indgang til IKV Der anvendes en bredere tilgang til IKV/RKV IKV i AMU er blevet mere synligt og brugervenligt for kursister og virksomheder Større udbredelse af IKV og større aktivitet Mere målrettet IKV/RKV giver mere målrettet uddannelse IKV i AMU bidrager i væsentlig grad til at styrke den enkeltes job - og beskæftigelsesmulig - heder Flere løftes fra ufaglært til faglært og fra faglært til videregående niveau IKV bidrager til opfyldelse af regeringens 95% målsætning 9