September 2013. Den Danske Model. Vores samfund er ikke skabt ved en tilfældighed. Introduktion til den danske model

September 2013 Den Danske Model F O A F A G O G A R B E J D E Vores samfund er ikke skabt ved en tilfældighed Introduktion til den danske model

Politisk ansvarlig: Reiner Burgwald Redaktion: Ditte Poulsen Layout: Peter Kamper Vendrup, GraFOA Produktion & tryk: Pjec1heden & FOAs trykkeri September 2013 2 FOA Fag og Arbejde

Den Danske Model Vores samfund er ikke skabt ved en tilfældighed Introduktion til den danske model

INDHOLD Den danske model er en nøddeknækker - Forord v. Dennis Kristensen... 5 Den danske model... 6 Det danske overenskomst- og aftalesystem... 14 FOA mener... 17 Det danske overenskomst- og aftalesystem EU og de sociale kapitler... 18 EU-domstolen... 19 Det danske overenskomst- og aftalesystem Dansk lovgivning og arbejdsmarkedet... 20 Flexicurity Hyr og Fyr og tryghed for lønmodtagerne... 21 FOA mener... 23 Flexicurity A-kasser og arbejdsløshedsunderstøttelse... 24 FOA mener:... 28 Flexicurity og kontanthjælp... 29 En aktiv arbejdsmarkedspolitik... 30 FOA mener... 32 Den måske største trussel mod den danske model... 33 Truslen fra de gule, ikke-overenskomstbærende organisationer... 33 Kollektive eller individuelle aftaler... 34 Internationale regler og retspraksis... 36 Det gør de gule... 36 Hvad vil Kristelig Fagbevægelse, Det Faglige Hus og de andre overenskomstløse?... 36 Mission: Vi bringer unikke værdier til arbejdsmarkedet... 37 Social dumping på dansk... 38 Hvilken rolle spiller Kristelig Fagbevægelse og de andre gule?... 38 Målt på resultater... 39 Derfor bløder fagbevægelsen og med os den danske model... 39 4 FOA Fag og Arbejde

Den danske model er en nøddeknækker Nødderne knækker vi stadig selv... udtalte LO og Dansk Arbejdsgiverforening i avisannoncer forud for folkeafstemningen i 1972 om Danmarks tilslutning til det daværende EF, som i dag hedder EU. Den sætning beskriver ganske godt dét, vi ofte kalder den danske model. Frie parter på arbejdsmarkedet, som uden indblanding fra politikere, forhandler de overenskomster, der er krumtappen i lønmodtagernes hverdag på arbejdsmarkedet. Modellen indebærer en arbejdsdeling mellem Folketinget og arbejdsmarkedets parter - lønmodtagere og arbejdsgivere - hvor en hårfin balance mellem aftaler og lovgivning sikrer, at løn- og ansættelsesvilkår er noget, som lønmodtagerne selv har ejerskab til, mens Folketinget står for den lovgivning, som er med til at sætte rammerne for arbejdsmarkedet som helhed. I de efterfølgende mere end 40 år er der sket rigtig meget. Også på arbejdsmarkedet. Og selvfølgelig påvirkes arbejdsmarkedet af udviklingen i Danmark og i verden omkring os. Udvidelsen af EU betyder, at arbejdskraftens frie bevægelighed presser danske lønmodtagere, og det danske Folketing vedtager reelt ikke længere selvstændig dansk lovgivning på arbejdsmarkedet. Her er initiativet i stedet flyttet til Bruxelles. Derfor må vi i fagbevægelsen også beskæftige os mere med de initiativer, der kommer fra EU. Men vi skal holde fast i, at vi fortsat knækker nødderne selv både i forhold til det danske Folketing og i forhold til EU. Jeg håber, at storlockouten af lærere og undervisere i 2013 med massiv politisk indblanding i overenskomstforhandlingerne bliver en parentes i arbejdsmarkedets historie. Ellers kommer vi, der arbejder i den offentlige sektor, til at blive anbragt på et B-arbejdsmarked, hvor vi ikke får reelle muligheder for at knække nødderne selv, men tværtimod bliver bundet på hænder og fødder. Der er al mulig grund til at beskæftige sig med den danske model. Den er unik, men den skal forsvares, hvis den fortsat skal bestå også på det offentlige arbejdsmarked. God fornøjelse med læsningen og ikke mindst med debatten med kolleger og venner. Dennis Kristensen Forbundsformand i FOA FOA Fag og Arbejde 5

DEN DANSKE MODEL Er ikke en ung blond kvinde. Den danske model er et udtryk, der beskriver den måde, det danske arbejdsmarked fungerer på, bl.a. gennem fælles aftaler og medbestemmelse. Den danske model er under pres. Både på grund af den meget omtalte Vejlegårdssag, social dumping, EU og de overenskomstløse fagforretningers angreb på modellen. Men i lige så høj grad på grund af mindre tryghed for os lønmodtagere, og fordi færre bliver medlem af deres fagforening. I FOA tror vi sådan set, at det hænger sammen med, at alt for få kender til den danske model og ved, hvad den betyder. Det vil vi gerne gøre noget ved. Fagbevægelsen i Danmark har ikke alene støttet det, vi kalder den danske model, vi har været med til at skabe den. Der har de senere år været en tendens til, at den danske model er blevet reduceret til noget, som tit og ofte omtales som det danske flexicurity-system. Statsministre, fra begge fløje, og flere andre ministre, bruger begrebet flexicurity, når de skal rose Danmark og det danske arbejdsmarked, hvor vi på samme tid har høj fleksibilitet, rimelig understøttelse og en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Men den danske model er noget andet, noget mere og noget ældre end flexicuritysystemet. Den danske model er frie forhandlinger og politisk rammesætning, og den danner forudsætninger for flexicurity-systemet ved at skabe reguleringer og konfliktløsninger på arbejdsmarkedet. Flexicurity-systemet er sådan set konsekvenserne af samspillet mellem faglige og politiske reguleringer. Det er altså langt mere end et smart ord. Skal man beskrive årsagerne til den relativt lave ledighed vi har sammenlignet med andre lande at så mange, både mænd og kvinder er på arbejdsmarkedet, at mobiliteten altså det faktum, at vi ofte skifter job samt de meget få strejker, der præger Danmark, så bør flere forhold retfærdigvis inddrages. Arbejdsmarkedets parter har traditionelt spillet en offensiv rolle med aftaler og reguleringer, men velfærdsstaten har ligeledes fremmet alles deltagelse på arbejdsmarkedet, fx gennem veludbygget børnepasning. Den danske model bygger på, at der sikres kollektive rettigheder gennem aftaler, samarbejdsudvalgssystemet (der i regioner og kommuner siden slutningen af 1990 erne hedder MED-systemet) og det fagretslige system. Modellen bygger på fredspligt ingen strejker under en gældende overenskomst med håb om få konflikter og ro på arbejdsmarkedet. Men 6 FOA Fag og Arbejde

så er der ydermere politiske reguleringer og EU-reguleringer, der spiller med. Hvad angår EU-reguleringer har arbejdsmarkedets parter også muligheder for selv at lave reguleringer gennem det, man på EU-niveau kalder social dialog. Ud over at den danske model, lidt populært sagt, handler om regulering af vilkårene for alle borgere i Danmark i den erhvervsaktive alder, så består de danske arbejdsmarkedsreguleringer og funktionsmåder af minimum 3 forhold: 1. Det danske overenskomst- og aftalesystem, hvor der indgås overenskomster for ar bejde, fag og brancher og ikke for medlemmer. Hovedaftaler med fredspligt og organisationsret for både lønmodtagere og arbejdsgivere og Norm for behandling af faglig strid. Alle disse aftaler er frivillige aftaler indgået mellem lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer. Historisk startede modellen med Septemberforliget 1899, der var verdens første hovedaftale. Samtidig spiller Arbejdsretsloven og Forligsmandsloven, der regulerer brugen af kampskridt strejker, lockout, blokader og boykot i forskellige situationer, en rolle i den danske model. Sta ten har via lovgivning skabt rammer herfor. 2. Et flexicurity-system, der baserer sig på Hyr og Fyr. Det er nemt og billigt for danske arbejdsgivere at ansætte og afskedige personale, da samfundet (Folketinget) med accept fra arbejdsmarkedets parter sikrer en vis kompensation ved mistet arbejde (dagpenge, sygedagpenge, førtidspension mv.). 3. En aktiv arbejdsmarkedspolitik, der bl.a. gennem aftaler mellem arbejdsmarkedets parter og siddende regeringer, sikrer uddannelser, efter- og videreuddannelse, løntilskud, fleksjobs m.m. Det kan ses som en del af flexicurity. Kort sagt, det skiftende regeringer har gennemført af arbejdsmarkedspolitik eller beskæftigelsespolitik. Der er forskellige udgaver heraf. Mange mener at punkt 2 og 3 hænger sammen. Og det gør de også, og er normalt det, der kaldes det danske flexicurity-system. Men da forholdene og udviklingen, inden for de 3 områder af den danske model, har ændret sig væsentligt de senere år, opdeles de her for overskuelighedens skyld. Efter vores bedste overbevisning giver det alene mening at tale om en særlig dansk model, hvis man ser på alle disse 3 forhold i sammenhæng. Og forstår dem i en sammenhæng og som indbyrdes forbundne. Den danske model skal altså sikre regulering, beskæftigelse, konkurrenceevne og flexicurity-systemet. FOA Fag og Arbejde 7

En rimelig økonomisk kompensation ved ledighed, er forudsætningen for, at lønmodtagerne vil acceptere, at arbejdsgiverne nemt kan ansætte og afskedige personale (Hyr og Fyr). En aktiv arbejdsmarkedspolitik, med gode uddannelsestilbud til ledige, giver ingen mening, uden inddragelse af arbejdsmarkedets parter til at forudse behov for kvalifikationer og udviklingen i efterspørgslen efter arbejdskraft. Og sidst, men ikke mindst, så er hele den samarbejdskultur, der har båret og udviklet det danske arbejdsmarked, skabt af hovedaftaler og overenskomster altså af fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer. Udviklingen i overenskomsterne, igennem de sidste 20 år, hvor flere og flere temaer er lagt ud til lokal forhandling og aftale, er jo sket i tillid til, at den danske model fungerer, og at arbejdsgiverne og fagbevægelsen i fællesskab står vagt om modellen. Svigter støtten til modellen, må der igen laves flere aftaler, der begrænser det lokale råderum over løn-og ansættelsesforhold, og som sikrer medlemmerne rettigheder, frem for muligheder. Løn er stadig en kollektiv aftalestørrelse ikke et lokalt ledelsesinstrument og bestemt ikke et anliggende for Folketinget. I FOA frygter vi, at den danske model er ved at miste pusten. At der ikke er den samme forståelse for, at alle 3 elementer skal passes, udvikles og vedligeholdes, før modellen har det godt, og er til gavn for os alle. Træerne vokser ikke ind i himlen, og der er rigtigt meget, der kunne være bedre og mere retfærdigt i det danske samfund. Alle 3 elementer i den danske model er under angreb i disse år. Nogle mere end andre. Nedenstående 3 figurer giver dog et indtryk af, at der er forhold i Danmark, der tåler sammenligning med andre lande. Den 4. figur viser, at fagbevægelsen og vores overenskomster er udfordret. Man kan altid diskutere, hvor meget den danske model har betydet for disse forhold. Men man kan også altid diskutere, om pølser er interessante uden sennep og ketchup og omvendt. Om gud og konge spiller nogen rolle uden fædreland, og om samfundet og arbejdsgiverne ville have det godt uden fagforeninger og omvendt. Som det ses, er Danmark et af de lande blandt OECD-medlemmerne, der har den laveste ansættelsesbeskyttelse. På almindelig dansk er det udtryk for den Hyr og Fyr-mulighed som arbejdsgiverne har i Danmark. Det er ofte det, politikerne i både ind- og udland faktisk omtaler, når de taler om flexicurity i rosende vendinger. Danmark er et uhyre liberalt land i den henseende. At vi som fagbevægelse har accepteret så relativt ringe opsigelsesvarsler for vore medlemmer, skyldes jo alene et accept fra samfundet: Folketing, regering og arbejdsgiverne om, at der skal være en fornuftig kompensation ved ledighed og sygdom. 8 FOA Fag og Arbejde

Figur 1: Ansættelsesbeskyttelse for ordinært ansatte 2003 Her ses en såkaldt rangordning af ansættelsesbeskyttelsen i en række OECD-lande. Indekset viser beskyttelsen af ordinært ansatte, midlertidigt ansatte og ansatte som rammes af kollektive afskedigelser. 4.5 4 3.5 3 2.5 2 1.5 1 0.5 0 USA Storbritannien Schweiz Canada Danmark Italien Finland Polen Grækenland Japan Tyskland Sverige Tjekkiet Slovakiet Portugal Kilder: OECD (2004), Table 2.A2.1 og Carma, Flexicurity på Dansk fra 2009, af Thomas Bredgaard, Flemming Larsen, Per Kongshøj Madsen og Stine Rasmussen. FOA Fag og Arbejde 9

Figur 2: Sammenlignelige indikatorer for velfærdsstater og organiseringsgrad Kilden til figur 2 beskriver selv indholdet med bl.a. følgende - FOA s oversættelse: Sammenligner man på tværs af udviklede lande, kombinerer Danmark en åben og konkurrencepræget økonomi, lave skatter på virksomheder og høje skatter på lønmodtagerne, med et fleksibelt arbejdsmarked, ledet gennem kollektive overenskomster og forhandlinger. Hvorimod lande med høj organisationsgrad (mange medlemmer af fagforeninger, FOA s bemærkning) og kollektive lønaftaler typisk også begrænser tiltrækningen af nye virksomheder og kapital, har Danmark, Sverige og Holland fuldt en anden økonomisk strategi. Nøglen til at forstå komplementariteten (gensidig afhængighed, FOA s bemærkning) imellem interesser der typisk er i modstrid med hinanden, er flexicurity. Indkomstlighed (Gini-koefficient) A Dage til at starte en virksomhed B Sammenlignende skattesats Indkomstskat og social sikkerhed C Organiseringsgrad D Overenskomstdækning Handel som % af BNP E Handelsindeks (global placering) F Danmark 0,25 6 25 % 55 % 70 % 87 % 54 % 5.41 (3) Frankrig 0.35 7 33 % 41 % 8 % 95 % 28 % 5.02 (20) Tyskland 0.28 24 33 % 45 % 23 % 63 % 44 % 5.20 (13) Japan 0.25 31 41 % 50 % 20 % 24 % 17 % 4.80 (25) Holland 0.31 8 25 % 52 % 78 % 82 % 73 % 5.26 (10) Sverige 0.25 15 26 % 56 % 22 % 92 % 51 % 5.41 (4) Storbritanien 0.36 13 28 % 50 % 29 % 35 % 30 % 5.06 (17) USA 0.41 6 35 % 35 % 12 % 14 % 15 % 5.03 (19) A Verdensbanken, World Development Indicators, http://www.worldbank.org, lokaliseret december 2011 (Gini-koefficient angiver ulighed i indkomstfordelingen, hvor 0 er et udtryk for en helt lige fordeling, dvs. at alle har samme indkomst og hvor en højere Gini-koefficient (maks. 1) er udtryk for større ulighed FOAs bemærkning). B Verdensbanken, Doing Business, www.doingbusiness.org, lokaliseret december 2011. C Skattesats for et gift par uden børn udregnet som den samlede indkomstskat og sociale sikkerhed med en bruttoindkomst på 100.000 USD (ca. 600.000 kroner) før eventuelle fradrag. Kilde: KPMG, Individual Income Tax and Social Security Rate Survey, www.kmpg.com, lokaliseret december 2011. D Fagforeningsmedlemskab som en andel af beskæftigede lønmodtagere. Kilde: J. Visser, Union Membership Statistics in 24 Countries, Monthly Labor Review (Januar 2006): 38-49 (data fra 2003). E Andel af landets BNP (bruttonationalprodukt) som udgøres af handel med varer og tjenesteydelser. Kilde: OECD, OECD Factbook 2010: Economic, Enviromental, and Social Statistics, www.oecd-ilibrary.org, lokaliseret december 2011. F Indeks på en skala fra 0-6, måler institutioner, politiker og tjenester, der giver mulighed for handel, med et underindeks, der måler markedsnedgang, grænseadministration, transport- og kommunikationsinfrastruktur samt erhvervsklima. Kilde til figur 2: Bredgaard, Thomas og Arthur Daemmrich, The Welfare State as an Investment Strategy: Denmarks Flexicurity Policies, juli 2012. Oversættelse: FOA Fag og Arbejde 10 FOA Fag og Arbejde

Figur 3: Udviklingen i overenskomstdækningen på det private arbejdsmarked 1997-2007 (pct. og antal fuldtidsbeskæftigede i 1.000 er) Figuren viser, hvor stor en del af lønmodtagerne, der er dækket af en overenskomst under henholdsvis DA s (Dansk Arbejdsgiverforening), FA s (Finanssektorens Arbejdsgiverforening) og SALA s (Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger) brancher, samt andre arbejdsgiverforeninger og arbejdsgivere der er uorganiserede. Oversigten dækker såvel det offentlige som private arbejdsmarked. Som det ses er antallet af lønmodtagere, der er dækket af en overenskomst samlet faldet fra 84 % i 1997 til 80 % i 2007. 1997 Med OK I alt 2002 Med OK I alt 2007 Med OK I alt DA 89 539 602 91 595 657 90 655 740 FA 96 54 56 93 53 57 91 59 65 SALA 95 55 58 95 36 38 84 32 38 Andre/uorgan. 57 366 642 53 363 685 45 276 621 Privat sektor i alt 75 1.014 1.358 73 1.047 1.437 71 998 1.464 Offentlig sektor 100 756 756 100 765 765 100 838 838 Samlet O og P 84 1.770 2.114 83 1.832 2.202 80 1.836 2.302 Kilde: DA Arbejdsmarkedsrapport 1998, 2003 og 2009. DA s egne beregninger på baggrund af specialkørsler fra Danmarks Statistik og oplysninger fra FA og SALA. Gruppen Andre og uorganiserede er residualt (fremkommet ved at fratrække de organiserede virksomheder det totale antal virksomheder. FOAs bemærkning) bestemt på baggrund af Danmarks Statistiks tal for de private virksomheders overenskomstdækning 1995/97 (83 pct.), 2002 (79 pct.) og 2006 (74 pct.). FOA Fag og Arbejde 11

Figur 4: Udviklingen i fordelingen af medlemmer i organisationerne og i organisationsgraden (antal medlemmer i forhold til antal beskæftigede) Nedenstående tabel viser klare tendenser. LO s andel af de organiserede falder og de gules stiger. At FTF og AC har en stigende andel af de organiserede hænger sammen med udviklingen. Der bliver flere med mellemlange- og videregående uddannelser. Det mest bekymrende er, at organisationsgraden af arbejdsstyrken er faldet meget siden 2005 og er nu på 59,1 procent. Denne udvikling skal stoppes. 1995 2000 2005 2011 2012 LO s andel af organiserede FTF s andel af organiserede AC s andel af organiserede Ledernes andel af organiserede De gules andel af organiserede Udenfor hovedorg. andel af organiserede 64,9 % 62,4 % 60,3 % 51,6 % 48,9 % 17,8 % 18,7 % 19,1 % 20,0 % 19,8 % 7,1 % 8,0 % 8,6 % 7,8 % 8,0 % 4,0 % 4,3 % 4,0 % 4,8 % 5,1 % 2,8 % 3,6 % 5,0 % 9,8 % 12,2 % 3,3 % 2,9 % 3,0 % 5,9 % 6,1 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Andel af organiserede (eksklusiv gule) Organisationsgrad (af arbejdsstyrken) Eksklusiv gule (af arbejdsstyrken) 97,2 96,4 95,0 90,2 90,3 73,1 71,5 71,7 67,0 67,3 71,0 68,9 68,1 60,4 59,1 Kilde: FAOS (Forskningscenter ofr Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier) og kan findes i Den danske model i modvind af Søren Kaj Andersen, Mikkel Mailand og Christian Lyhne Ibsen. November 2012. 12 FOA Fag og Arbejde

Arbejderbevægelsens grundlovsdemonstration udgår fra Rømersgade 22 i 1893.

DET DANSKE OVERENSKOMST- OG AFTALESYSTEM Overenskomsterne sikrer lønmodtagerne mange goder, som man måske ikke tænker over i hverdagen: En overenskomstmæssig mindsteløn, 37 timers arbejdsuge, den 6. ferieuge, bedre barselsreg ler, ret til fravær ved barns første (anden) sygedag, for mange sikre overenskomsten fuld løn under sygdom, særlige tillæg for overarbejde og arbejde i weekender, aftenog nat tetimer, pensionsindbetalinger, ATP-bidrag, opsigelsesvarsel, gruppelivsforsikring, særlige fridage for seniorer, ret til at vælge tillidsrepræsentanter, sikring mod vilkårligheder. Og mange andre ting, afhængig af hvilken overenskomst man er ansat på. Overenskomstsystemet som vi kender det i dag, blev grundlagt i 1899. 40.000 lønmodtagere var lockoutede. Det vil sige, at arbejdsgiverne nægtede dem adgang til deres arbejds plads, i modsætning til en strejke, hvor det er os, der nægter at udføre vores arbejde. Kon flikten er bl.a. blevet kaldt Hunger-strejken, da rigtigt mange familier mistede deres eneste indtægt, og derfor ikke havde brød på bordet. Konflikten endte med det vi kalder Septemberforliget, nogle omtaler det som arbejdsmarkedets grundlov. Et forlig, hvor lønmodtagernes organisationer og arbejdsgiverne lavede en aftale, der bl.a. indeholdt 3 vigtige elementer for vores nuværende danske model: 1. Arbejdsgivernes ret til at ansætte og afskedige de lønmodtagere, han har brug for. Det vi bl.a. også kalder arbejdsgivernes ledelsesret ( 4 i Septemberforliget). 2. Retten til at organisere sig i foreninger fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer og kollektive overenskomster som måden at regulere løn- og arbejdsvilkår på. 3. Fredspligten som indebærer, at lønmodtagere ikke må strejke og arbejdsgiverne ikke må nægte os adgang til vores arbejdsplads, med mindre konflikten varsles i forbindelse med forhandlinger om en ny overenskomst eller på et område, hvor der ikke findes en overenskomst i forvejen. Efter konflikten i 1899 gik det hurtigt med at få dannet fagforeninger, og fagforeningerne samledes snart i større organisationer, som vi kalder forbund eller fagforbund. Fagforeninger er i sagens natur fag-i-forening og forbund er så en samling af fag-i-forbund. Fagforeningerne og forbundene samledes dengang i det der hed De Samvirkende Fagforbund. I dag hedder det LO, men er sådan set det samme. 14 FOA Fag og Arbejde

De 3 forhold, som er nævnt ovenfor, er fortsat gældende den dag i dag. Nu er ledelsesretten, fredspligten og retten til at organiserer sig bare aftalt i det, vi kalder hovedaftaler. Der findes en række hovedaftaler, og FOA har bl.a. en med KL (Kommunernes Landsforening) og en med Danske Regioner. De indeholder en masse ting, men ud over de 3 nævnte forhold, er der enighed om, at kollektive overenskomster er en god måde at regulere løn- og ansættelsesforhold på. I Danmark er traditionen altså kollektive aftaler, kollektive rettigheder og kollektiv arbejdsret. Det er ikke individuelle rettigheder, der gives, som i flere andre lande. I hovedaftalen mellem LO og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) står der i 1: Da det er ønskeligt, at spørgsmål om løn og arbejdsvilkår løses gennem afslutning af kollektive overenskomster, eventuelt under hovedorganisationernes medvirken, forpligter hovedorganisationerne og deres medlemmer sig til hverken direkte eller indirekte at lægge hindringer i vejen for, at arbejdsgivere og arbejdstagere organiserer sig inden for hovedorganisationernes organisatoriske rammer. Som organisations fjendtlig handling anses derfor forhold, hvorefter en af nærværende hovedaftale bundet part foretager handlinger rettet mod en anden part begrundet i organisationstilhørsforholdet og således ikke ud fra faglige motiver. Dette betyder, på almindelig dansk, at både vi og arbejdsgiverne synes, det er en god idé at lave kollektive overenskomster. Med kollektive overenskomster menes der aftaler om løn- og ansættelsesvilkår for en virksomhed, en branche eller fx for en kreds af lønmodtagere med samme uddannelse. Det betyder altså, at vi indgår overenskomster for det særlige arbejde, som reguleres, og ikke for enkelt-medlemmer. I Danmark har vi et fagligt afsæt for fagforeningsorganiseringen og derfor fagforbund ikke industriforbund, hvor alle på samme arbejdsplads er medlem af samme fagforening. De kollektive overenskomster bekræfter denne regulering omkring fagområder. Men dermed har vi faktisk løst 2 problemer. Ingen kan komme og tilbyde deres arbejdskraft til en løn, der er ringere end den, der er aftalt, og det er ikke op til den enkelte at forhandle sin egen løn og andre forhold. Samtidig har arbejdsgiverne sikret sig, at ingen konkur renter kan underbyde kollegerne i samme branche, ved at tilbyde mindre i løn. Til gengæld har vi også skabt det problem, at man får de goder, der er aftalt i overenskomsterne, uanset om man er medlem af den fagforening, der har indgået overenskomsten, eller ej. Netop derfor kan de gule foreninger tilbyde ekstremt lave kontingenter, da de ikke betaler til sikring af goder og rettigheder. FOA Fag og Arbejde 15

Man kan sige, at det at sikre rimelige løn- og ansættelsesforhold har vejet tungere, end at sikre de faglige organisationer særstilling. Vi håber så bare, at vi, bl.a. med disse informationer om den danske model, kan få flere til at forstå, at en forudsætning for, at vi kan fastholde og udbygge de goder, vi har opnået, er, at vi bevarer stærke fagforeninger. Den pligt til at forhandle aftaler og overenskomster, som er en del af hovedaftalerne, mener vi samtidig har været med til at sikre en samarbejdsform på vores arbejdsmarked, som har mange fordele. Vi er vant til at tale om tingene. Vi har langsomt fået sikret os indflydelse på flere og flere områder, og der er skabt en forhandlingskultur, som vi faktisk mener, er til gavn for den enkelte lønmodtager, for virksomhederne og for landet som helhed. 16 FOA Fag og Arbejde

FOA MENER: For at kunne bevare et system, hvor der indgås én overenskomst, der gælder alle ansatte, kræver det mange medlemmer. Har vi ikke mange medlemmer, mister fagforeningen sin legitime ret til at lave aftaler på alles vegne. Uden et system, hvor én overenskomst dækker alle, vil der komme flere overenskomster for samme arbejde og nogle vil kunne tilbyde at løse en opgave på ringere vilkår. En forudsætning for systemets eksistens er fagforeningernes ret til om nødvendigt gennem strejker og blokader at slås for overenskomster over for arbejdsgivere og virksomheder uden overenskomst. Tilsvarende har arbejdsgiverne ret til at konflikte ved brug af lockout og boykot. Uden de nuværende overenskomster vil der blive mere uro på arbejdsmarkedet, mangel på respekt for bestemmelser og en vidtgående politisk indgriben. Nogle arbejdsgivere ville kunne have en interesse i at stå uden for arbejdsgiverforeningerne for at kunne underbyde deres konkurrenter. Ovenstående betyder jo så også, at den danske model alene eksisterer, hvis der er et ønske om at bevare den, blandt både politikerne, arbejdsgiverne, fagbevægelsen og vores medlemmer. For at sige det mildt virker begejstringen i Folketinget for den danske model til at overse i disse år og uden at overdrive, så er det lidt svært at få øje på DA/DI s og KL s store opbakning og entusiasme omkring den danske model. Arbejdsretslovens 9 stk. 5 siger, at for Arbejdsretten kan indbringes sager om lovligheden af anvendelse af kollektiv kampskridt til støtte for krav om overenskomst på områder hvor kollektiv overenskomst ikke er indgået. Ændres denne paragraf, som foreslået af flere partier i Folketinget, så vil den danske model hurtigt afgå ved en ikke stille død. Det er selvfølgelig også op til os i fagbevægelsen løbende at vurdere, om den danske model fungerer og tilpasses udviklingen, har det godt og er en fordel for vores medlemmer. FOA Fag og Arbejde 17

DET DANSKE OVERENSKOMST- OG AFTALESYSTEM EU OG DE SOCIALE KAPITLER EU-medlemsskabet stiller store krav til vores evner og vilje til at fastholde den danske model. Mange forhold drøftes og besluttes i EU-regi og har betydning for lønmodtagere i hele EU. Den danske model har hidtil sikret, at EU-beslutninger er blevet gennemført ved at fagforeningerne og arbejdsgiverne har aftalt, hvordan en vedtagelse skal implementeres i vores overenskomster. Det sker ikke andre steder i EU. Men siden 2002 er der også kommet supplerende lovgivning, så de lønmodtagere, der af en eller anden årsag ikke er under en kollektiv overenskomst, også bliver dækket. Harmonisering af regler i EU, der skal sikre pengenes og arbejdskraftens frie bevægelighed, på tværs af EU-landene, har spillet en stor rolle, især siden vi fik det indre marked i 1986. Fra det tidspunkt har EU også søgt at udvikle en social dimension til supplering af det indre marked. Denne harmonisering sker bl.a. ved, at der i EU-regi indføres såkaldte sociale kapitler og direktiver, og der afsiges også domme i EU-retten, som har betydning for vilkårene for danske lønmodtagere. Nogle af de helt centrale elementer, der kommer fra EU, er bl.a.: EU s Arbejdstidsdirektiv Lov om Lønmodtageres Retsstilling ved Virksomhedsoverdragelse Ligeløns- og ligebehandlingsdirektiver Rammeaftale om forældreorlov Ansættelsesbeviser Europæiske samarbejdsudvalg Bevisbyrde i forbindelse med forskelsbehandling Sikkerheds- og sundhedsbeskyttelse af arbejdstagere Medarbejderindflydelse Information og høring af arbejdstagere Indflydelse i europæiske selskaber Direktiv om tilrettelæggelse af arbejdstiden Vikararbejde Arbejdsmiljøreguleringer (mange direktiver, hvortil arbejdstidsdirektivet også kan regnes). Denne oplistning af EU-regler viser samtidig, hvorfor EU spiller en særlig rolle i forhold til den danske model. 18 FOA Fag og Arbejde

Det særlige ved disse EU-beslutningerne er, at de i Danmark gennemføres ved aftaler mellem arbejdstagere- og arbejdsgiverorganisationerne i samarbejde med Folketinget. De gennemføres altså kun ved lov, hvis der ikke kan opnås enighed mellem arbejdsmarkedets parter. I alle andre EU-lande bliver EU s beslutninger gennemført ved lov. Hos os sker gennemførelsen i et udvalg som kaldes Implementeringsudvalget. Udvalget sammensættes og indkaldes, når der er vedtaget ting i EU, som indvirker på vores medlemmers løn- og ansættelsesforhold. Altså også her adskiller vi os fra de øvrige EU-lande. I Danmark lader vi de parter, der i øvrigt indgår aftaler om løn- og ansættelsesforhold, prøve at finde en måde at indføre EU-beslutninger i de danske overenskomster, i stedet for at lade skiftende flertal i Folketinget beslutte det. EU-DOMSTOLEN Også EU-domstolen er begyndt at spille en vigtig rolle på det danske arbejdsmarked. Domstolen har med årene udviklet sig til en meget offensiv, handlekraftig og politisk domstol, der har afsagt en række kendelser, der griber ind i gældende ret på det danske arbejdsmarked. Generelt sagt afsiger domstolen kendelser, der tager udgangspunkt i formålet med såvel traktaten som de forskellige arbejdsmarkedsdirektiver. Eksempler herpå er bl.a., at domstolen har grebet ind i en konflikt i Sverige, som efter gældende svensk arbejdsret var lovlig, men som domstolen erklærede ulovlig, idet man tolkede, at konflikten havde til formål at holde et firma fra Letland ude fra en opgave. Her blander domstolen sig altså i noget, vi betragter som en klar kollektiv rettighed. Nemlig at forsvare retten til at indgå overenskomst, om nødvendigt ved hjælp af strejke. Modsat har domstolen grebet ind i en række sager, hvor direktiverne skal beskytte det enkelte individ. Som eksempel skal nævnes, at domstolen har afsagt en kendelse om, at man har ubetinget ret til 4 ugers ferie. Det betyder, at sygdom opstået under ferie giver ret til erstatningsferie, hvilket ikke har været gældende i Danmark med den gældende ferielov og ferieaftaler. Et andet eksempel er aldersdiskrimination, hvor godtgørelse ved afskedigelse efter dansk ret faldt væk, hvis man var fyldt 60 år og havde pension fra arbejdsgiveren. Det har domstolen underkendt som aldersdiskrimination. Samlet set kan man i vidt omfang konkludere, at domstolen indtil videre, ved de kollektive forhold, har beskyttet det indre marked, samt at den ved individuelle forhold beskytter den enkelte. FOA Fag og Arbejde 19

DET DANSKE OVERENSKOMST- OG AFTALESYSTEM DANSK LOVGIVNING OG ARBEJDSMARKEDET Der er også en række danske love som spiller en væsentlig rolle for os som lønmodtagere. Følgende skal nævnes her: Arbejdsmiljøloven Ferieloven Funktionærloven Foreningsfrihedsloven Arbejdsmiljøloven pålægger virksomhederne nogle forpligtelser i forhold til at tilrettelægge ar bejdet fuldt sundhedsmæssigt forsvarligt. Ud over en lang række andre forhold, der reguleres gennem loven, er det også her det beskrives, hvordan medarbejderrepræsentanter skal inddra ges i arbejdet med sikkerhed og arbejdsmiljø. Mange af bestemmelserne stammer fra EU. Loven pålægger brancher at lave såkaldte Branchearbejdsmiljøråd, hvor fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer er forpligtet til at lade sig repræsentere, og som har et nærmere defineret ansvar. Altså også her er det arbejdsmarkedets parter, der gennem lovgivningen overdrages og pålægges et ansvar. Ferieloven sikrer lønmodtagere ret til ferie og beskriver vilkårene for optjening af ret til betaling under ferien. Den er en lønmodtagerbeskyttelseslov og kan ikke fraviges til ugunst for lønmodtageren. Loven kan fraviges ved kollektiv overenskomst, hvilket vi bl.a. har gjort ved at aftale den 6. ferieuge og i visse overenskomster også en højere feriegodtgørelse, end den i loven fastsatte på 1 procent. Funktionærloven er i forhold til den danske model en lidt sjov størrelse. Den første funktionærlov er fra 1938 og giver såkaldte funktionærer nogle særlige rettigheder, som ikke kan fraviges ved aftaler. Loven blev til på initiativ fra Det Konservative Folkeparti. Idéen med loven var oprindeligt at forhindre funktionærer i at lade sig organisere i fagforeninger og kræve overenskomster med arbejdsgiverne. Den dag i dag skelner man på arbejdsmarkedet mellem (månedslønnede) funktionærer og (timelønnede) lønarbejdere. Dette selv om mange funktionærer i dag også er omfattet af kol lektive overenskomster. Foreningsfrihedsloven sikrer, at ingen mod sin vilje kan tvinges til at være medlem af en forening eller en bestemt forening. 20 FOA Fag og Arbejde

FLEXICURITY HYR OG FYR OG TRYGHED FOR LØNMODTAGERNE Mellem fagforeningerne, arbejdsgiverne og Folketinget er der en fælles forståelse for, at der påhviler alle et ansvar for, at både store og små virksomheder kan ansætte den nødvendige arbejdskraft, og at samfundet som kompensation for korte opsigelsesvarsler skal spænde et sikkerhedsnet ud under lønmodtagerne ved ledighed. I Danmark har vi nogle af de korteste opsigelsesvarsler i OECD-landene. Det giver stor fleksibilitet for virksomhederne, men kræver samtidig stor ansvarlighed fra samfundets side i forhold til at sikre lønmodtagerne understøttelse og tryghed. Dagpengesystemet finansieres af både medlemmerne af a-kasserne og samfundet (skatten). Der har været statstilskud til a-kasserne siden 1907, og siden 1970 har staten båret ansvaret for at finansiere understøttelsen, hvis arbejdsløsheden stiger kraftigt. Medlemsbidragene til a-kassen dækker langt fra understøttelsen. I en periode indtil 1994 betalte arbejdsgiverne, staten og a-kasse-medlemmerne en tredjedel hver. Dermed havde arbejdsgiverne også et incitament til at mindske ledigheden. Flexicurity er altså eller rettere, har altså været et velfungerende system i Danmark ikke kun et smart ord det er også en international måde at beskrive væsentlige elementer i et godt arbejdsmarkedssystem på. EU har officielt gjort flexicurity til en del af den europæiske beskæftigelsespolitik. Mange hæfter sig især ved ét forhold, nemlig det, at det bl.a. er meget nemt at ansætte og afskedige lønmodtagere i Danmark. Der findes ikke en statsminister, siden begrebet blev overtaget fra Holland i 90 erne, som ikke har brugt udtrykket og rost det vidt og bredt. Flexicurity er en sammentrækning af de to engelske ord flexibility og security (fleksibilitet og sikkerhed). Vi kalder det også Hyr og Fyr! Men det duer altså ikke uden tryghed for lønmodtagerne. Tryghed både som indkomsttryghed altså økonomisk og tryghed i forhold til at kunne komme tilbage i arbejde, når man har mistet sit job. Det er i høj grad flexicurity-systemets tryghedselementer, som er under angreb i disse år i Danmark. FOA Fag og Arbejde 21

Kort fortalt handler flexicurity om, at arbejdsgiverne nemt og uden unødig bureaukrati, kan ansætte det personale, som arbejdsgiveren mener, der er behov for, samtidig med at det er relativt nemt at afskedige folk, når behovet for personale falder. Her adskiller vi os rigtigt meget fra de andre lande, som vi normalt sammenligner os med. Her er der større jobtryghed, som er sikret via lovgivning. Den vestlige verdens økonomiske samarbejdsorganisation (OECD) har lavet et indeks over det de kalder Graden af jobbeskyttelse. Ud af 28 OECD-lande er der kun 4 lande, der har en ringere retslig beskyttelse af sine lønmodtagere end Danmark. Disse 4 lande er Canada Schweiz, Storbritannien og USA. Og lande som Slovakiet, Tjekkiet, Polen og Portugal har en større grad af tryghed i ansættelsen. I disse lande er det kort og godt vanskeligere for arbejdsgiverne at afskedige folk end i Danmark. Figur 5: Ansættelsesbeskyttelse for ordinært ansatte 2003 4.5 4 3.5 3 2.5 2 1.5 1 0.5 0 USA Storbritannien Schweiz Canada Danmark Italien Finland Polen Grækenland Japan Tyskland Sverige Tjekkiet Slovakiet Portugal Kilder: OECD (2004), Table 2.A2.1 og Carma, Flexicurity på Dansk fra 2009, af Thomas Bredgaard, Flemming Larsen, Per Kongshøj Madsen og Stine Rasmussen. 22 FOA Fag og Arbejde

Tabellen viser alene ansættelsesbeskyttelsesgraden i nogle af de ovenfor nævnte OECDlande, og da tabellen er fra 2003, må det formodes at se noget anderledes ud i dag. Hvad skyldes det, at vi i Danmark har så lav en jobbeskyttelse? Der er nok ikke kun ét svar. Men det skyldes bl.a. en forståelse blandt fagforeninger og arbejdsgivere om, at et land med mange små virksomheder, med relativt få ansatte, vil fx et meget langt opsigel sesvarsel få virksomheder til at undlade at ansætte folk. Kort og godt, vores arbejdsmarked kunne blive mindre fleksibelt, med et længere opsigelsesvarsel. Samtidig har der altid været en forståelse blandt fagforening, arbejdsgivere og Folketing om, at så længe der er en rimelig tryghed socialt sikkerhedsnet i form af dagpenge og kontanthjælp, så har vi levet med korte opsigelsesvarsler på store dele af det danske arbejdsmarked. Til gengæld må lønmodtagerne hele tiden kunne ajourføre deres kvalifikationer, hvis de skal kunne finde nye jobs, og det gør, at en aktiv arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitik er nødvendig for at sikre lønmodtagerne fortsat beskæftigelse. Nogle vil med rette kunne spørge om, hvorfor vi i fagbevægelse har accepteret så korte opsigelsesvarsler. Og svaret står lige oven over. Vi har et ansvar for såvel dem der er i job, som de nye generationer de unge som gerne vil i job. Jo vanskeligere det er at ansætte og afskedige personale, desto mere forsigtige vil arbejdsgiverne også være. Omvendt hvis den tryghed som fællesskabet Folketinget giver os lønmodtagere, bliver for dårlig, så må vi selvfølgelig overveje, om ikke det skal være vanskeligere at afskedige folk. Men så falder dynamikken i flexicurity-systemet også. FOA MENER: At et fleksibelt arbejdsmarked med stor mobilitet og mange der ofte skifter job forudsætter, at den danske model i sin helhed er i balance. At tryghed for den enkelte og for familien selvfølgelig er væsentlig, hvorfor vi må sikre at opsigelsesvarslerne forbedres i overenskomsterne, i takt med at samfundet forringer den universelle tryghed. FOA Fag og Arbejde 23

FLEXICURITY A-KASSER OG ARBEJDSLØSHEDSUNDERSTØTTELSE Økonomisk tryghed ved ledighed er helt centralt for den danske model. Aftalen mellem os, arbejdsgiverne og Folketinget har hele tiden været, at der skal gives en rimelig kompensation ved arbejdsløshed. Det er ikke den enkeltes skyld, at der kommer kriser og perioder med ledighed. Derfor skal man heller ikke gå fra hus og hjem, men kunne sikres understøttelse, indtil man finder eller tilbydes et nyt job. En forudsætning for den danske model er, at alle er med til at betale, når arbejdsgiverne i perioder ikke efterspørger den arbejdskraft, der er til rådighed. Den danske model har mener mange også betydet en generel lavere ledighed i Danmark end i andre OECD-lande. Figur 6: Ledighed Ser man bort fra starten af 1990 erne, har Danmark haft en lavere ledighed end OECD-landene som gruppe. Kigger man på de seneste 20 år, har ledigheden i Danmarks således ligget 1,2 procentpoint under OECD i gennemsnit. Sammenligner man med de 17 Euro-lande, er forskellen oppe på næsten 4 procentpoints. 14 12 10 8 Danmark Tyskland Sverige 6 USA 4 2 Eurozonen (17 lande) OECD - Total 0 1993 1993 1994 1994 1995 1995 1996 1996 1997 1997 1998 1998 1999 1999 2000 2000 2001 2001 2002 2002 2003 2003 2004 2004 2005 2005 2006 2006 2007 2007 2008 2008 2009 2009 2010 2010 2011 2011 2012 2012 Kilde: OECD s statistikdatabase, Harmonised Unemployment Rates 24 FOA Fag og Arbejde

Som nævnt handler systemet om, at alle parter påtager sig et ansvar for et fleksibelt og sikkert arbejdsmarked. Det indebærer, at arbejdsgiverne ikke misbruger deres lette adgang til Hyr og Fyr, at vi som fagforeninger ikke stiller urimelige krav til høje opsigelsesvarsler og dermed et mindre fleksibelt arbejdsmarked, og at Folketinget og samfundet påtager sig et ansvar overfor folk, der står uden for arbejdsmarkedet. Det være sig på grund af ledighed eller sygdom. Dagpengene er det sikkerhedsnet, der er spændt ud under alle os, der er medlem af en a-kasse. Uden medlemskab af en a-kasse og rigtigt mange står i dag udenfor er man henvist til at spise sine egne mursten hvis man ejer en bolig eller bruge sin opsparing, inden der er hjælp at hente. Det er meget svært at få kontanthjælp i dag. Ingen må have formue på over 10.000 kr. ægtefæller 20.000 kr. til sammen. Det er uhyre lavt. For at vurdere den sikkerhed og tryghed vi har som lønmodtagere, i forhold til dagpengesystemet, er der 3 forhold, som er væsentlige. 1. Hvor længe skal man være medlem af en a-kasse, før man er berettiget til arbejdsløshedsunderstøttelse? 2. Hvor længe kan man få understøttelse? 3. Hvor stor en kompensation får man i understøttelse i forhold til sin løn? Alle 3 forhold er forringet væsentligt de sidste mange år. Det er sket ad politisk vej. Men senest har man fordoblet det, vi kalder genoptjeningskravet (fra 26 til 52 ugers ustøttet arbejde inden for de sidste 3 år) og samtidig halveret den periode, vi kan få dagpenge i fra 4 til 2 år. Disse forringelser er vel og mærket gennemført i en krisetid, hvor det er meget vanskeligt at finde job. Det skaber store problemer for rigtig mange i forhold til understøttelse og tryghed. FOA Fag og Arbejde 25

Figur 7: Figuren viser, hvor mange timers ustøttet arbejde, der skal til for at optjene en ny dagpengeperiode. 2000 timer 1000 timer 0 timer 480 timer Sverige i dag 612 timer Finland i dag 962 timer Danmark i dag 1924 timer Danmark fremover Kilde: AK-Samvirke Figur 8: Udvikling i dagpengeperiodens længde 8 år 7 år 6 år 5 år 4 år 3 år 2 år 1 år 0 år 1994 1998 2001 2010 Kilde: Beskæftigelsesministeriet og genopretningsplanen. LO. 26 FOA Fag og Arbejde

Figur 9: Arbejdsløshedsdagpengenes kompensationsgrad inklusive pension for udvalgte LO-arbejdere 1982-2004. 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 Tømrer Gennemsnitlig LO-arbejder Elektriker Lagerarbejder Murer Kilde: Arbejdsdirektoratet, DA s lønstatistik og LO (2006). Figuren viser, at dagpengenes kompensationsgrad er faldet kraftigt siden 1982. For en gennemsnitlig LO-arbejder har der været tale om et fald på 25 procentpoint fra 1982-2004. De sidste 3 figurer, som beskriver tryghedsgraden hvis man kan kalde det sådan viser jo med al ønskelig tydelighed, at flexicurity-systemet er bragt ud af balance. Sikkerhedselementerne er truet. Det gælder ikke fleksibilitetsdelen. Når vi samtidig ser på, at tilbagetrækningsalderen det tidspunkt vi kan forlade arbejdsmarkedet på og gå på pension er det højeste i hele EU, bliver problemet endnu mere udtalt. Vores korte opsigelsesvarsler i Danmark, og høje mobilitet på arbejdsmarkedet, skulle jo gerne være en fordel for såvel unge som ældre, og give plads til unge på arbejdsmarkedet, efterhånden som de har fået en uddannelse. FOA Fag og Arbejde 27

Hvor overenskomsterne er aftaler mellem arbejdsgiverne og fagforeningerne, så er dagpengesystemet en aftale mellem lønmodtagerne indbyrdes, og mellem lønmodtagerne og staten. Vi betaler en del til systemet gennem kontingentet til a-kasserne, mens skatteborgerne betaler ekstraudgifterne til arbejdsløshedsunderstøttelsen, når ledigheden bliver høj. Men balancen mellem optjeningslængden, dagpengeperiodens længde og under- støttelsens størrelse er ude af balance. FOA MENER: Reglerne for optjening af dagpengeret skal igen nedsættes til 962 timer og ikke som i dag 1924 timer. Ingen må, på grund af dagpengeperiodens længde, miste deres dagpenge uden at være tilbudt et job eller en uddannelse. Tilskudsjob skal, som udgangspunkt, være på almindelige overenskomst- mæssige vilkår, med optjening af dagpengeret, og der skal være perspektiv i jobbet for den enkelte. Der ikke må ske fortrængning af ordinært ansatte på arbejdspladserne. 28 FOA Fag og Arbejde

FLEXICURITY OG KONTANTHJÆLP Af flere årsager som belyses nærmere nedenfor har flere valgt ikke at være medlem af en arbejdsløshedsforsikring. De kommer slemt i klemme ved ledighed. Man kan altid diskutere, hvor mange elementer i samfundet der rettelig har noget med den danske model at gøre. Men den økonomiske tryghed betyder meget også for folk, der af forskellige grunde måske også uvidenhed ikke har meldt sig i a-kasse. For de danskere, der enten ikke er medlem af en a-kasse, eller er faldet ud af systemet, er der kun hjælp at hente på socialkontoret, hvis man ejer under 10.000 kr. ægtefæller 20.000 kr. Ejer man værdier for mere end 10.000 kr. skal de spises op først. Er man gift eller samboende skal man leve af den andens løn. Kort sagt, rigtigt mange, der bringes i en sådan situation, vil stå helt uden forsørgelsesgrundlag og risikerer i bogstaveligste forstand at måtte gå fra hus og hjem. Det er uanstændigt og ville være i strid med dyrevelfærdsloven, hvis vi mennesker var omfattet af den! I kontanthjælpssystemet betragtes et ægtepar stadig som en enhed med gensidig forsørgerpligt. Nogle vil måske mene, at det er o.k., at man først skal bruge sin egen formue, før samfundet skal betale kontanthjælp. Og det er vel også rimeligt, hvis vi taler om en formue. Men at vi tvinger folk til at sælge hus, lejlighed og bil. At vi tvinges til at bruge vores pensionsopsparing. At vi som familiemedlem mister en hel indtægt, fordi ens mand fortsat er i arbejde, burde ikke være tilfældet i et velfærdssamfund. Grundlovens 75, stk. 2 er i fare for at blive brudt. Her er det nemlig fastslået, at hvis man ikke kan forsørge sig selv, er fællesskabet pligtig til at hjælpe med til underholdet. Hvem tror, at man senere bliver en bedre lønmodtager af at blive bragt i en sådan situation? FOA Fag og Arbejde 29

EN AKTIV ARBEJDSMARKEDSPOLITIK Mellem fagforening, arbejdsgiverne og Folketinget er der en fælles forståelse for, at vi skal hjælpe ledige tilbage i beskæftigelse, løbende sikre mulighed for opkvalificering af allerede ansatte, og sikre kvalificeret ny arbejdskraft til virksomhederne. Beskæftigelsesindsats: For at overvåge beskæftigelsesudviklingen og -behovet er der nedsat 4 regionale beskæftigelsesråd. De er dog kun rådgivende. Før 2007 havde vi 14 regionale arbejdsmarkedsråd, der både havde penge og kompetencer. Derefter blev det især lokale beskæftigelsesråd tilknyttet de over 90 jobcentre, der kom til men altså kun som rådgivende. Rådene skal overvåge indsatsen i de kommunale jobcentre og varetage opgaver ved større virksomhedslukninger, integration, ligestilling med videre. I rådene sidder der repræsentanter fra de forhandlingsberettigede organisationer. Men det er kommunerne, der bestemmer, hvordan deres jobcentre skal arbejde og styres dog under statsligt tilsyn. Det tredje element i flexicurity-systemet handler altså om den måde, vi sikrer kvalificeret og til strækkelig arbejdskraft og ud over den økonomiske hjælp også hjælper folk, der midlertidigt er uden for arbejdsmarkedet, til om nødvendigt at kvalificere sig til et andet fag. Det ligger i begrebet En aktiv arbejdsmarkedspolitik, at det handler om aktivt at gøre noget fra det offentliges side for at undgå, at folk falder ud af arbejdsmarkedet, og at man som ledig ikke vedvarende skal gå passivt rundt. Udgangspunktet er, at vi alle ønsker at have et godt og givende job, og at samfundet har en interesse i, at vi alle bidrager. Kort sagt, vi ønsker et rummeligt arbejdsmarked med plads til alle, der kan. Rummeligheden skorter det gevaldigt på for tiden. Jobcentrene har ikke været gode nok til at sikre kvalificerende og fremadrettede tilbud til de mange ledige og sygemeldte med sammensatte problemer, ligesom arbejdsgiverene i krisetider er hurtige til at afskedige medarbejdere, der rammes af sygdom. De beskæftigelsespolitiske mål sikres bedst ved, at Folketinget sørger for, at der uddannes tilstrækkeligt kvalificeret arbejdskraft, i forhold til efterspørgsel og tendenser. Det sker ikke altid. Der bør sørges for, at alle der kan og vil, tilbydes relevante jobs, eller uddannelse som giver kompetencer, der øger ens jobmuligheder. Som rene statslige initiativer for at fastholde folk længst muligt på arbejdsmarkedet kan nævnes: Fleksjob, løntilskud, seniorjobs og virksomhedspraktik. 30 FOA Fag og Arbejde

Erhvervsrettet uddannelse for ikke-faglærte og faglærte gennem et samarbejde mellem fagforeninger og arbejdsgivernes organisationer. Næsten al erhvervsrettet uddannelse til ikke-faglærte og faglærte i Danmark udvikles og styres af arbejdsgivernes organisationer og fagforeningerne i fællesskab. Det nuværende system bygger på den grundlæggende tanke, at det er dem, der er tættest på arbejdsmarkedet, som ved hvilke kompetencer, der er nødvendige for at varetage bestemte job. Det er også dem, der ved, hvordan man skal vedligeholde og udbygge sine kompetencer. Det er et gammelt system i Danmark med rødder helt tilbage til dengang, hvor mestrene i de enkelte håndværkerlaug suverænt bestemte, hvordan oplæringen af lærlingene skulle være. I løbet af forrige århundrede har fagforeningerne kæmpet sig til mere og mere indflydelse på uddannelsessystemet. I dag er parterne arbejdsgiverne og fagforeningerne ligestillede, så fagforeningerne har samme formelle indflydelse som arbejdsgivernes organisationer i alle de råd og udvalg, der udvikler og styrer de erhvervsrettede uddannelser og rådgiver undervisningsministeren om behov, regler og rammer for uddannelse. Det var først med strukturreformen i 2007, at fagforeningerne for offentligt ansatte blev ligestillede med de offentlige arbejdsgivere i fx styringen af social- og sundhedsuddannelserne og den pædagogiske assistentuddannelse. Konkrete eksempler på hvordan: Fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer driver i fællesskab de faglige udvalg, som udvikler og styrer indholdet i alle erhvervsuddannelser. Tilsvarende driver parterne de faglige efteruddannelsesudvalg, som løbende følger udviklingen inden for de enkelte brancher på arbejdsmarkedet og udvikler AMU-uddannelser, der svarer til behovene. I lokale uddannelsesudvalg og lokale efteruddannelsesudvalg samarbejder lokalafdelinger af fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer, sammen med de lokale erhvervsskoler, om driften af erhvervsuddannelser og AMU. I Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser og Rådet for Voksen- og Efteruddannelse rådgiver fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer om henholdsvis erhvervsuddannelser, grunduddannelse for voksne, erhvervsgrunduddannelse (egu), produktionsskoler, AMU, forberedende voksenundervisning m.m. FOA Fag og Arbejde 31