Film omkring det grønne bord Ved Majken Tang Koch
Film omkring det grønne bord Filmdidaktik hvorfor, hvad og hvordan? Tekstgrundlag og prøver Film, fup eller fakta? Fiktion, fakta og hybrid Filmens virkemidler -stilelementerne Filmens komposition fra berettemodel til fortælleparadigme Filmens fortællere og snydfortællere Orkestrering Filmanalyse
Hvorfor film i undervisningen? Tekstopgivelser Der skal til begge prøver (FSA FS10) opgives eksempler på de andre udtryksformer (foto, lyd, video, maleri, publikation, netsider) 2 eksempler inden for fiktion og 2 inden for sagprosa FS10 Film som hovedværk Prøverne Skal afspejle tekstopgivelserne Eksempler på både fiktion og fakta Elevernes dagligdag Eleverne er storforbrugere af medie og film Eleverne er storproducenter af medier og film fx til Youtube
Tekstgrundlaget
Filmdidaktik
Prøverne - A Mindst et eksempel på De andre udtryksformer som fiktion og mindst et eksempel som fakta Et oplæg må ikke omfatte mere end én tekst, ét billede, én reklame, én lydoptagelse, én video eller lignende Dansk sprog! Oplæsningsdel (fx anmeldelse eller manusuddrag) vedlagt (ingen krav om fortolkning hertil) Vejledende: klip af max 8 min. Evt. uddrag fra spillefilm (kort resumé til elev og censor)
Prøverne - B Synopseprøven Mindst et eksempel på de andre udtryksformer inden for fiktion og mindst et inden for fakta Klassen vælger fordybelsesområder ud fra opgivelser (Læreren skal sikre at områderne er er repræsentative for tekstopgivelserne de andre udtryksformer skal være repræsenteret) Eleven trækker et fordybelsesområder overværet af skoleleder Eleven bruger 10 lektioner på prøveoplæg og synopseudarbejdelse. Læreren vejleder
Prøverne - B Oplægget (tekstvalget) sammensættes af eleven under lærerens vejledning. Læreren skal sikre, at der er rimelighed i oplægget. Ikke for stort, ikke for småt. Klip kan her være af længere varighed (fx uddrag fra spillefilm) Dansk sprog! Oplæsningsdel eleven vælger et tekststykke Mulighed for to tekstvalg inden for samme medie/klip (9.klasse). Eventuel komparativ analyse
Prøverne - B Eleven skriver synopse: 1. side: Navn, prøveniveau, titel på fordybelsesområde, præsentation af prøveoplæg og begrundelse for valg 2. side: Disposition for mundtlig prøve, præsentation af analyse og fortolkningspunkter, præsentation af perspektiveringsområder, kildefortegnelse Synopsen indgår ikke i den endelige vurdering
Hvad skal vi vælge? Korte formater hellere én film ti gange end ti film en gang Fagligt fokuserede valg eksemplificerer stilistiske virkemidler, fortælletyper, genrer mm. Fiktion og fakta efterspørger forskellige læsestrategier og har forskellige formål
Film, fup eller fakta Fiktion ISCENESÆTTELSE Kortfilmen Novellefilmen spillefilmen Tv-serier Drama Western Actionfilm Gyser Melodrama Fakta VIRKELIGHED Dokumentar Reklamer Tv-avisen Nyhederne Reportager Portrætter Sport
Film, fup eller fakta Fiktion Nøgleord: Ingen direkte relation til virkeligheden (kan godt have realismekrav) Tematisering af ikke viden (Intrige/sujet) Først når filmen er set til ende, forstår vi sammenhængen Billede og lyd følges ad (dialog, men også forstærkede akustiske close ups). Usynlig arbejdsproces/implicit fortalt Reference til eget univers Symbolik og skuespillere skaber oplysningerne Fakta Nøgleord: Det, der er tilfældet og sande forhold om livet Let forståelig formidling, hvor pointen/viden gives først, uddybning følger Lyd og billedside følges ikke nødvendigvis ad. Lydside forklarer billederne. Speak og grafik skaber oplysningerne Synlig arbejdsproces/eksplicit fortalt Reference til en virkelighed
Film, fup eller fakta Fiktion Forventninger Gys, gru, romantik, underholdning, spænding. Patos: føl bogen, føl digtet, føl filmen. Fokus på Skuespillere Miljø (enkelte elementer kan godt have reference til virkelighed, men dette er blot et realismekrav, som kan sidestilles med krav om nydelse, gys etc.) Operationalisering: Vi aflæser og udfylder tomme pladser symbolsk, figurativt, fortolkende. Vi suspenderer de den direkte virkelighedsreference. Vi oplever! Fakta Forventninger Sand/falsk logik, dokumentation og argumentation for sagsforhold og påstande Logos: Emneargumentation. Etos: Kildeargumentation. Fokus på Personer Udsagn Tid, sted og lokaliteter Begivenheder hvem, hvad hvor, hvorfor og hvordan Operationalisering: Vi aflæser og udfylder tomme pladser bogstaveligt, pålydende, direkte og referentielt. Vi har en direkte virkelighedsreference. Vi handler som politiske aktive!
Terrorist ved et tilfælde STIL OG VIRKEMIDLER Filmens problemstilling præsenteres i anslaget: fra starten til titelskiltet kommer på. Se anslaget igen, og skriv en liste over de forskellige klip, som indgår. Hvad siger Cem, mens klippene farer over lærredet? Hvor i anslaget bruges effektlyde og underlægningsmusik? Hvilken virkning har det? Hvordan passer det, Cem siger, sammen med lydsiden og de klip, som vises? Cem er i bevægelse og på rejse på flere planer: både fysisk (rejsen til Bosnien) og erkendelsesmæssigt. Hvordan bruger instruktøren kamerabevægelser, billedudsnit og lydside til at understrege rejsens betydning i filmen? De to samtaler mellem Cem og henholdsvis Adnan og Abdul Kadir forløber meget forskelligt og har forskellig stemning. Hvordan understreger klipning, kamerabevægelser og vinkler den enkelte samtale og stemningen? Undervisningsmateriale næsten voksen på: http://www.dfi.dk/boern_og_unge/undervisning/film-iskolen/undervisningsmaterialer/temapakker/naesten-voksen.aspx
Film, fup eller fakta Dansk Folkeparti i valgkamp http://www.youtube.com/watch?v=h4kwqafla4e Terrorist ved et tilfælde http://www.filmstriben.dk/skole/film/details.aspx?transid=97c781784 78f4cd89432a5effedb1a24&id=2785261000 Dømt for terror http://www.filmstriben.dk/skole/film/details.aspx?transid=cb83d4393 1ee468895913b7b21f09ee3&id=9000000237 http://www.emu.dk/3verden/salaam/index.html http://www.emu.dk/gsk/3verden/projekter/nyhedmloest.html
Hvordan skal vi arbejde? Fagligt fokuseret Undervisning i film ikke med film Dobbelt perspektiv produktion og analyse Filmoplevelse Tilskuerens oplevelse Filmanalyse Filmens virkemidler Plotstrukturer Filmproduktion Værktøjsanvendelse, penneøvelser, sceneøvelser
Filmens virkemidler - stilelementer
Filmens virkemidler - stilelementer Klip fra Kuppet (0.27) Dennis Petersen, 2000 Når man på film skal formidle en persons tanker og indre liv, er det vigtigt at gå tæt på personens øjne og give tilskueren god tid til at aflæse deres blik og følelser
Filmens virkemidler - stilelementer Klip fra Pin up (4.35), Mats Olof Olsson, 1995 Man kan også bruge nærbilleder til andet end at vise følelser. Man kan fx. opbygge spænding ved at fokusere på detaljer og nægte tilskueren den information, vi gerne vil have
Filmens virkemidler - stilelementer Billedkomposition Vandrette linier skaber ro og balance Lodrette linier understreger det monumentale og magtfulde Diagonale linier understreger action, bevægelse og agressivitet Kælkede (skæve) linier skaber uro og fare Forgrund, mellemgrund og baggrund skaber en illusion om tre dimensioner (højde, bredde og dybde)
Filmens virkemidler - stilelementer S/h og farver Sort/hvid - udtryk for det autentiske i dokumentargenren og det realistiske i spillefilmen Farver kan bruges bevidst for at understrege en særlig stemning - røde og gule farver - varme og nære - blå og grønne farver - kolde og fjerne - blandingsfarver (violet) - disharmoniske og uklare, både tiltrækkende og frastødende
Filmens virkemidler - stilelementer Farver kan også have symbolsk betydning Hvid renhed, uskyld, kyskhed MEN også fornuft Gul lys, varme, munterhed MEN også falskhed Grøn håb, ungdom MEN også umodenhed, kølighed Sort død, sorg, melankoli MEN også styrke og autoritet Blå det tillidsvækkende, rolige og neddæmpede MEN også deprimerende og melankolske Rød kærlighed, lidenskab MEN også blod og fare
Filmens virkemidler - stilelementer Lys Low key lyssætning, der generelt er mørk i tonen og benytter skygger som filmisk virkemiddel High Key lyssætning, hvor alle dele af billedet er oplyst Ovenlys - falder naturligt Modlys - glorificerer Sidelys - skaber dualitet, splittelse Nedefra - mystificerer
Filmens virkemidler - stilelementer Kameravinkler Normalperspektiv Frøperspektiv Fugleperspektiv
Filmens virkemidler - stilelementer Kamerabevægelser Panorering - kameraet står stille og bevæger sig vandret fra venstre mod højre (eller omvendt) Tiltning - kameraet står stille og bevæger sig lodret op eller ned Travelling - hele kameraet bevæger sig og følger motivet, så man samtidig kan vise miljøet Håndholdt kamera - rystede billeder som ifølge vores konventioner gør scenen mere autentisk
Filmens virkemidler - stilelementer Klip fra Dykkerdrengen (0.22) Morten Giese, 2000 Bemærk hvordan kameraet følger drengen tæt i bl.a. svømmehallen Bemærk også billedkompositionen samt brug af lys og mørke i lejligheden
Filmens virkemidler - stilelementer Klipning Kontinuitetsklipning Usynlig eller sømløs klipning Sammenhæng mellem indstillingerne (fra A til B til C) Klip i bevægelse - der klippes i bevægelsesretning Point-of-view - der klippes mellem tre indstillinger, der viser en person, som ser noget 1) Lead-in 2) Point-of-view 3) Follow-up Krydsklipning klipning mellem to eller flere handlingstråde i samme tid Match-cut - der klippes fra et billede, hvor tilskuerens fikseringspunkt falder sammen med det næste billedes fikseringspunkt (visuelt, auditivt, metaforisk)
Filmens virkemidler - stilelementer A-kontinuerlig klipning Synlig klipning - mangel på sammenhæng mellem indstillingerne (fra A til Z til G), - spring i tid, rum og handling Jumpcuts - der klippes i indstillingen, så det virker som om billedet hopper Montage - en række fragmentariske, ukontinuerlige, korte indstillinger. Ofte bruger man underlægningsmusik til at skabe kontinuitet. Parallelklipning man klipper mellem to eller flere handlinger for at skabe forbindelse mellem dem
Filmens virkemidler - stilelementer Klip fra Perker (1.00), Dennis Petersen, 2002
Filmens virkemidler - stilelementer Lyden Diegetisk lyd findes på handlingsplanet. De fiktive personer kan høre lyden og kan forholde sig til den Ikke-diegetisk lyd er lydeffekter og underlægningsmusik, som bruges til at sætte tilskueren i rette stemning. Musikken kan have forskellige funktioner
Filmens virkemidler - stilelementer Mickey Mousing/parafraselyd Lyden mimer billedsiden, siger det samme som billedsiden Billedet har et nogenlunde entydigt udtryk, som lyden understøtter og forstærker
Filmens virkemidler - stilelementer Polariseret lydbrug Billedets udtryk er neutralt el. tvetydigt, men ensrettes vha. lyden Lyden varsler et bestemt udtryk Tænk bare på musikken til Psycho og Dødens gab! http://www.youtube.com/watch?v=8vp5jeap3k4 http://www.youtube.com/watch?v=0zkyrd51i34
Filmens virkemidler - stilelementer Kontrapunktisk lydbrug Billedets udtryk er i diametral modsætning til lydens udtryk Ex: Lille Lise Let på tå i Nattevagten
Filmens virkemidler - stilelementer Voice Over VO kan være forankret i handlingen, dvs. stemmen tilhører en fiktiv person. Han/hun kan fortælle i takt med fiktionens udvikling eller anskue udviklingen fra et senere tidspunkt - tilbageskuende Voice Over. Drengen, der gik baglæns. VO fortæller fra forskellige positioner gennem historien. VO kan også være ikke-diegetisk. En stemme udefra fortællingen. En iscenesat og synlig fortæller. Tv-avisen og nyhederne
Filmens virkemidler - stilelementer Akustiske lydbilleder Akustiske lydbilleder er close ups af både billede og lyd eller ren lyd. De kan bruges som set-up s, dvs. detaljer, som får betydning for historien senere hen Ex. Eksamen, Eat shit and die (14.00)
Filmens virkemidler - stilelementer Manden der havde en grønthøster i hovedet, Søren Kragh-Jacobsen, 2006 http://www.avistid.dk/default.aspx?page=movie Filmen bruger mange karikerede filmiske virkemidler til at fortælle sin historie. I kan bl.a. se nærmere på: Farver og lyssætning. Der er knald på kostumernes og scenografiens farver. Hvilken betydning har farverne? Lyset bliver også brugt til at skabe uhygge. Hvordan? Billedkomposition. Filmen understreger flere gange disharmoni ved hjælp af skæve horisontlinjer. Hvornår? Klipning. Der er meget usynlig klipning i filmen, men den bruger også synlig klipning som montage og jumpcut. Hvornår? Hvilken effekt giver det? Beskæring og perspektiv. Filmen bruger mange nærbilleder til at formidle personernes tanker. Der er også eksempler på frø- og fugleperspektiv. Hvilken effekt har det? Lyd. Nogle af lydene på handlingsplanet er urealistisk voldsomme. Hvorfor? Hvilken betydning får det? Hvilken effekt har underlægningsmusikken?
Filmens virkemidler - stilelementer Klassens portrættavle Det er tidskrævende at lave video, men knap så tidskrævende at lave stilfotos. Hvordan skal dit nye profilbillede til Facebook se ud? Hvilket udtryk vil du gerne give skal du virke lille eller stor? Glamourøs eller farlig? Planlæg dit billede detaljeret. Tænk over: Billedbeskæring og perspektiv Billedkomposition Farver og lyssætning
Filmens komposition
Filmens komposition Point of no return lå meget senere i historien Point of no return lå meget tidligt i historien Point of no return kom først til slut Berettemodellen skal gå op!
Formanalysen et notatark Syd Field Vendepunktsmodel
Formanalysen Syd Field Vendepunktsmodel
Formanalysen Syd Field plot point model
Formanalysen Syd Field plot point model
Filmens komposition Eat shit and die Anders Morgenthaler, DK, 2007, 22 min. http://www.filmstriben.dk/skole/filmdetails.aspx?id=9000000026 Gruppe 1: Personer og relationer Gruppe 2: Settings, locations og rekvisitter Gruppe 3: Udsagn og løfter
Filmens komposition SET UP: Se første akt frem til 06.00 De tre grupper noterer alle de set ups (spor og varsler), som knytter sig til personerne, locations og rekvisitterne og vigtige udsagn. Første vendepunkt fører Benji over i andet akt. Hvordan? Hvilke personer, rekvisitter og locations indgår i første vendepunkt?
Filmens komposition KONFRONTATION: Se andet akt frem til 13.15. De tre grupper følger op på deres liste over set ups. 10.30 opdager Benji, at de andre drenge laver stunts uden ham. Benji erkender, at han har mistet sine venner. Samtidig er stuntet blevet noget mere alvorligt. Dette er filmens Point of no return. Hvordan? Hvornår og hvorfor tager historien en alvorlig drejning? Andet vendepunkt hænger sammen med første vendepunkt. Hvordan? Hvilke personer, rekvisitter og locations indgår i andet vendepunkt?
Filmens komposition FORLØSNING: Se tredje og sidste akt. Hvilke set ups får pay off? De tre grupper noterer pay off ud fra deres liste med set ups. Hvordan genskaber Benji harmoni i sin tilværelse? Relationerne er ændret i drengegruppen. Hvordan? www.dansk-faget.dk http://www.dfi.dk/ftp/farligefilm/hovedside.html
Filmens komposition
Filmens komposition Fremdriftselementer Mellem anslag og udtoning ligger der nogle punkter, som er med til at skabe dynamik, fremdrift og spænding, hvilket driver handlingen frem. Varsler - mørke skyer, en død fugl, hovedpersonen taber sin amulet Forhindringer - fysiske fænomener forhindrer personerne i at handle som de ønsker, fx en vejspærring, bilen punkterer, man bliver spærret inde Forhalinger - nogen trækker tiden ud, nogen udsætter en beslutning eller en handling
Filmens fortællere og snydfortællere
Filmens fortællere og snydfortællere Hitchcock brugte følgende beskrivelse til at gengive surprise (overraskelse) og suspense (spænding). SURPRISE: Fire mænd sider omkring et bord og spiller kort. Pludselig springer en bombe. SUSPENSE: Mand planter en bombe under et bord. Fire mænd sætter sig og deler kort ud. Bomben tikker under bordet. Mændene spiller ufortrødent videre. Bomben springer. En krimi er præget af suspense og splatterfilm er præget af surprise Eleveksempel på www.dansk-faget.dk
Filmens fortællere og snydfortællere Manuskriptskrivning - Surprise og suspense Nedenfor er en liste med informationer. Du skal nu skrive en kort filmscene på max en halv side, hvor alle informationer indgår. Du må gerne digte enkelte nye til. Scenen skal vægte enten surprise (overraskelse) eller suspense (spænding). Valget er dit! Hun låser døren op og går ind. Asta fumler med nøglerne. Hun balancerer med cyklen i den anden hånd. Der er mørkt på trappen. Hun famler med hånden efter lyset. Trykker. Lyset virker ikke. Hun taber nøglerne og fumler efter dem Manden trykker sig mod vægen, holder vejret En behandsket hånd skruer en pære løs i lampen. Asta stopper op, lytter. I mørket bander hun lavmælt, mens hun, besværet af cyklen, finder frem til cykelstativet. Læs din scene igennem. Overvej nu, hvilke fortælleroller, du vil bruge, hvis scenen skal filmes. Kan spændingen øges, hvis nogle af indstillingerne fortælles ved hjælp af POV? Hvordan med musikken? Hvilken musik fortolker bedst din historie.
Filmens fortællere og snydfortællere Point of view Når vi deler en fiktiv persons syn og oplevelser, ser vi med subjektive øjne, men vi går samtidig glip af noget andet - vores syn begrænses Et POV skal altid forankres, dvs. vi skal vide hvem der ser, hvad der ses, og tilbage til hvem der ser
Filmens fortællere og snydfortællere Perceptuelt pov som man ser! (Som den fiktive person ser) Funktionelt pov som om man ser! (Over skulder) Konceptuelt pov som man føler! (Fortælleren indlæser en tilstand i pov et eller en hel scene fx. varsler og antydninger vedrørende følelser og stemninger)
Orkestrering Karaktererne fortæller historien! Hovedkarakter Helt og skurk Skygge og kontrast Nærmeste relation & norm Bruce Wayne er superhelten Batmans hemmelige identitet. Som barn var han vidne til mordet på sine egne forældre, og det var dette, som fik Bruce til at træne sig selv til perfektion og iføre sig et flagermus-lignende kostume og bekæmpe kriminalitet. Batman er helten. Bruce Wayne er hovedkarakter og hans funktion er at udvikle sig gennem filmens historie.
Orkestrering
Orkestrering Spilleregler Hjælperposition og modstanderposition er aktanter med CPR nr. eller Matrikel nr. Giverpositionen er aktant, der udspringer af hjælperaktanten (ex. som institution) Subjektsaktanten er identisk med modtager-aktanten Vi taler om Happy Ending" når subjektet modtager objektet, og vi taler om "tragedie" når subjekt hindres af modstander i at modtage objektet Præmissen er en kort og præcis formulering af det moralske, psykologiske eller ideologiske postulat, som det er hele filmens opgave at bevise.
Orkestrering Se Søren Krag Jacobsens reklamefilm Manden der havde en grønthøster i hovedet. Filmen er lavet som reklame for aviser. Den unge mand er vores hovedkarakter. Han har et projekt: han vil gerne i kontakt med den kønne kvinde, som omdeler aviser. Han prøver at vinde hende med chips og blomster, men det er ikke lige de rigtige virkemidler. Hun stiller store krav til en kæreste. Og dem kan han ikke leve op til i filmens start. I skal arbejde sammen i mindre grupper. Tag udgangspunkt i aktantmodellen. Hvem er vores subjekt, og hvad stræber han efter? Hvem - eller rettere hvad - spænder ben for denne udvikling? Modstander/Skurk Hvem hjælper udviklingen i gang? Hjælper/Helt Projektet lykkes til slut. Hvorfor? Filmen er jo en reklame for aviser. Hvem er giver i aktantmodellen? Grupperne fremlægger kort deres model for klassen. Er der enighed om modellen? Kan I formulere en præmis ud fra modellen. Hvordan passer præmissen med reklamens budskab?
Orkestrering Præmissen kunne forenklet lyde: Det lykkes ham (subjektet) at få hende (objektet), trods dumhed og ignorance, og kun fordi avisen gav ham viden
Orkestrering Jeg er bare den logerende http://www.avistid.dk/default.aspx?page=movie
Filmanalyse Filmanalyse Syntese Splitte i dele og atomer: Indhold Form Stil Samle dele til helhed Fortolkning
Filmanalyse Asta var glad og gav Frede et kæmpe knus. Han fandt situationen lidt ejendommelig.
Filmanalyse Handling og rum Nogle følelser kan udtrykkes med bestemte handlinger. Glæde udtrykkes let ved latter. Vrede vises med en knyttet hånd. Forskrækkelse kan vises ved at tabe noget på jorden. Symboler kan også varsle bestemte følelser. Kirkeklokker kan varsle død. Farven rød betyder ofte kærlighed. Rummet kan også understøtte en bestemt følelse. Små lukkede rum kan nogle gange virke trykkende, andre gange sikre.
Filmanalyse Karakterer og dramaturgi Rækkefølgen af scenerne hjælper også publikum til at forstå karakterernes følelser. Frede fandt måske situationen mærkelig, fordi Asta, i den tidligere scene, havde skældt ham ud. Vi forstår sorgen over at miste en ven, hvis vi har delt vennernes glæde og har set deres sammenhold tidligere. Vi forstår skuffelsen, hvis vi har delt deres håb og drømme.
Filmanalyse De filmiske virkemidler filmens stil De filmiske virkemidler handler både om farver, lyssætning, beskæringer, musikunderlægning, klipning, kameraføring, synsvinkler mm. Valget af lyssætning og underlægningsmusik har stor betydning for vores oplevelse af handlingen.
Filmanalyse Ked af det Sørgelig underlægningsmusik Regn på ruden Gråd vigende blikke Langsom klipperytme Forelskelse Ild i pejsen/fyrværkeri Strygere Farvemætning
Filmanalyse De russiske filminstruktører eksperimenterede tilbage i 1920 med film og følelser: De klippede tre forskellige scener sammen: Første scene viste et nærbillede af en mand efterfulgt af en tom tallerken. Publikum tolkede, at manden var sulten. I anden scene viste de samme nærbillede af manden efterfulgt af en dejlig kvinde. Publikum tolkede, at manden var forelsket. I sidste scene blev nærbilledet efterfulgt af en kiste. Publikum tolkede, at manden var i sorg.
Filmanalyse Thomas Vinterbergs novellefilm Drengen der gik baglæns (37 min.) handler om 9-årige Andreas, som mister sin storebror i en ulykke. Andreas træder ikke på streger, når han går på fortovet, og han dunker sig ind imellem besværgende for brystet, når han skal beskytte sig. Familien flytter til et nyt hus for at begynde på en frisk, men hverken det nye hus eller den venlige nye skoleklasse og lærer kan for alvor dulme Andreas store sorg. Filmen arbejder meget smukt med følelsen sorg.
Filmanalyse Indhold: Hvordan bliver følelserne sorg og angst omskrevet til handling i filmen? Hvilke rum får betydning for disse følelser? Form: Hvilken scene ligger forud for ulykken og hvordan understøtter scenen Andreas sorg, da han mister Mikkel? Familien flytter til et nyt hus, men Andreas må alligevel tilbage til det gamle hus for at tage afsked med storebror Mikkel. Hvorfor? Stil: Lav en næranalyse af sekvensen, der viser ulykken (fra 6.37 til 8.00). Vi ser ikke på noget tidspunkt selve ulykken. Vinterberg understeger med filmiske virkemidler, at Andreas nu føler sig helt alene i verdenen. Hvordan? http://www.filmstriben.dk/skole/filmdetails.aspx?transid =632195&id=2609194201
Filmanalyse Hypotese Filmanalyse Syntese Genrer udstikker forskellige præmisser Splitte i dele og atomer: Indhold Form Stil Samle dele til helhed Fortolkning
Genretilgang Hvornår er noget en genre? Film tilhører samme genre, hvis de har en række fællestræk. Kendetegn: 1) Indhold tematik orkestrering setting - ikonografi 2) Form Dramaturgi 3) Stil
En lille død
Indholdsanalysen Filmen som allegori Tematik Ikonografien Særlige rekvisitter, personer, kostumer eller handlinger, der udgør ikoner for den enkelte filmgenre eller myte Setting Handlingens miljø, omgivelser og scenografi Orkestrering & præmis Filmen viser sit budskab gennem hovedkarakterens, kontrastens og skyggens udvikling
En lille død Kasper Munk 2005, 11 min. Bilag - Formanalysen http://www.filmstriben.dk/skole/film/details.aspx?filmid=9000000587 Se 1. akt (frem til 02.45). Hvilke set ups rejser historien? Titlen En lille død Karaktererne og deres projekter Locations og rekvisitter Se 2. akt (frem til 6.58). Karaktererne og deres projekter Locations og rekvisitter Se 3. akt Hvilke set ups får pay offs?
Bilag - Formanalysen
http://www.filmstriben.dk/skole/ Kortfilm til sprogundervisningen Klassiske danske stumfilm European Film Gateway http://www.europeanfilmgateway.eu/ http://www.dfi.dk/efg.aspx