Forebyggelse og sundhedsfremmende livsstil for personer med handicap Et udviklingsprojekt på Blindecenter Bredegaard, Fredensborg
Indhold Projektets baggrund 3 Projektets formål 3 Projektets mål 4 Indhold og aktiviteter 5 Hvad kom der ud af aktiviteterne? 6 Hvordan kan man sikre en fortsat udvikling? 9 Formidling af projektet 9 Referencer 10 Kolofon: Denne rapport er skrevet af idrætskonsulent Anne-Merete Kissow på baggrund af referater, møder og samtaler i projektgruppen bag projektet. Denne bestod af to brugere, Ulla Møller og Sabro Osmanovic, Camilla Jølver fra Bredegaards køkken samt af Helle Damhus, Pernille Stilling, Gitte Hedman og Gitte Kuszcz fra personalegruppen. Billederne er taget af Anne-Merete Kissow, layout Bo Therkildsen, begge fra Handicapidrættens Videnscenter.
Projektets baggrund Det er almindeligt anerkendt, at sundhed og velvære har tæt sammenhæng med, at man dagligt er fysisk aktiv. Deltagelse i bevægelsesaktiviteter sammen med andre medfører endvidere glæde og socialt fællesskab. Flere undersøgelser viser, at mennesker med udviklingshæmning og synshandicap i reglen bevæger sig for lidt i forhold til de normer, der anbefales, hvis man skal forebygge sygdom og opretholde en sund livsstil. Desuden har mange også uhensigtsmæssige kostvaner, som kan medføre sygdomme og tidlig død (Beange, 1995, Larsen, 2003). For mennesker, der lever på bosteder, er der ofte begrænsede muligheder for daglig motion i form af transport til arbejde, spontane løbe- og gåture og lignende. Ligeledes kan mulighederne for at vælge daglig fysisk aktivitet, der er anstrengende nok til, at det har en sundhedsfremmende virkning, være begrænsede (Messent, 1998) Andre undersøgelser og projekter i praksis viser imidlertid, at disse forhold kan forbedres ved en relativ overkommelig indsats, hvis den enkelte støttes i at fastholde indsatsen for en sund livsstil (Balic, 2000, Madsen, 2002,). En nyere amerikansk undersøgelse har vist, at en gruppe på 15 voksne med udviklingshæmning alle forbedrede deres fysiske form og funktionsevne ved at deltage i et 12 ugers træningsprogram. 12 ud af de 15 deltagere var stadig fysisk aktive efter et år takket være støtte fra personalet på deres bosted (Eifer, 2005) Beboerne på Blindecenter Bredegaard har i dagligdagen i udstrakt grad brug for hjælp fra pædagoger og andre hjælpere. Hvis de skal deltage i bevægelsesaktiviteter, er de derfor afhængige af, at pædagogerne støtter dem i dette og prioriterer det klart som en del af dagligdagens program. Svagheden ved dette er, at den enkelte beboers deltagelse bliver meget afhængig af pædagogernes indstilling til vigtigheden af fysisk aktivitet i dagligdagen. Det optimale vil være, at sund livsstil og aktiv fritid bliver formuleret som en del af kulturen på Bredegaard og programsat for alle beboere. Ved at opstille en fælles målsætning for sund livsstil på Bredegaard, øges muligheden for, at alle beboerne får mulighed for at have et aktivt og stimulerende fritidsliv ligesom andre mennesker i samfundet. Beboerne på Bredegaard har i en række år haft mulighed for at deltage i en årlig aktivitetslejr af en uges varighed. Desuden findes der på centeret et motionstilbud, som indbefatter brug af forskellige motionsredskaber, der er opstillet i kondisalen. Dette tilbud tager overvejende udgangspunkt i motion og træning som en del af en sundhedsfremmende livsstil. Det er kendt fra andre udviklingsprojekter, at der kan opnås store forbedringer i forhold til vægttab, fysisk form og velvære, hvis indsatsen retter sig mod både motion og kostforandringer (Ditlevsen, 2005). I dette projekt har hensigten været at udvikle de eksisterende tiltag med en indsats, der kombinerer sund kost og introduktion af forskellige former for idræt og bevægelsesaktivitet i beboernes hverdag. Desuden at benytte og eventuelt udvide de muligheder for aktiviteter, der byder sig på Bredegaard og i lokalområdet samt lette beboernes adgang til den frivillige idræt. Projektets formål Formålet med projektet har været på langt sigt at skabe forandring i kulturen på Bredegaard, så bevægelse og sunde valg bliver en værdi, man ikke går på kompromis med, når hverdagens aktiviteter planlægges med beboerne. Ansvaret og omdrejningspunktet for en sådan kulturforandring vil i første omgang være at placere blandt medarbejderne, da det indebærer nogle forandringer i overvejelserne vedrørende planlægning af aktiviteter, og ikke mindst i de daglige rutiner. 3
Projektets mål At sætte fokus på alle de muligheder for aktive og sunde valg hverdagen rummer og sikre, at disse muligheder benyttes af beboerne og medarbejderne. At medarbejdere og ledelse i fællesskab opstiller en fælles målsætning for sund og aktiv livsstil på Bredegaard og præciserer, hvad der allerede kan gennemføres uden store forandringer. At der tages stilling til, på hvilke områder målsætningen kræver større forandringer, og hvordan disse gennemføres. Organisering Projektet blev organiseret af en gruppe bestående af tre medarbejdere, en udviklingskoordinator, en økonoma, to beboere, alle fra Bredegaard, samt en idrætskonsulent fra Handicapidrættens Videnscenter. Gruppen var ansvarlig for at planlægge og gennemføre aktiviteter og opsamle og formidle erfaringer fra projektet. Sommeren 2006 tog brugere og personale på tur til Vadehavet. Her var frisk luft, sol på kroppen og fornemmelsen af mudder mellem tæerne.
Indhold og aktiviteter Idrætsworkshop Som den første aktivitet planlagde projektgruppen en idræts-workshop over fire dage for medarbejderne på Bredegaards døgnafdelinger. Workshoppen havde til hensigt at præsentere medarbejderne for forskellige idrætsaktiviteter og motionsformer, der kunne inspirere dem til fremover at planlægge og gennemføre motionsaktiviteter med beboerne i hverdagen. Workshoppen var tilrettelagt, så den enkelte medarbejder kunne deltage i de fleste aktiviteter, og den indeholdt sejlads, petanque, tandemcykling, atletik, træning i motionsredskaber, goalball, stavgang samt udeaktiviteter i skoven. Det var også meningen, at medarbejderne i aktiviteterne skulle opleve og få forståelse for, hvordan det er at dyrke idræt, når man er synshandicappet. Derfor var alle aktiviteter tilrettelagt for personer med synshandicap, d.v.s. at medarbejderne var blindede med mobility-briller under deltagelsen. I forbindelse med workshoppen blev der fra køkkenet lavet madpakker, der var sunde, velsmagende og blindevenlige, så de kunne håndteres ude i felten. Deltagerne bar også mobility-briller, mens de spiste disse madpakker. Idékatalog til aktiviteter i hverdagen Der blev udarbejdet et idékatalog over aktivitetsmuligheder for beboere og medarbejdere på Bredegaard. Idékataloget indeholder bud på aktiviteter, man kan udføre i hverdagen på en times tid, aktiviteter, som kan gennemføres, hvis man har to-tre timer til rådighed, tilbagevendende årlige idrætsaktiviteter, som Bredegaards beboere kan deltage i samt en oversigt over lokale idrætsklubber, hvor beboerne kan deltage. Der er nu et eksemplar af kataloget på hver af Blindecenterets afdelinger samt et i biblioteket. Idékataloget lægges også på centerets hjemmeside. Idéen er, at medarbejdere og beboere kan finde inspiration til aktiviteter, de kan gennemføre sammen i hverdagen samt finde aktiviteter i den lokale frivillige idræt, som den enkelte beboer kunne have lyst til at deltage i. Igangsætning af konkrete aktiviteter på Bredegaard Følgende aktiviteter er blevet sat i gang på centeret: goalball i weekenden, som vintertilbud udvidet brug af kondisalens redskaber. Udarbejdelse af manualer til redskaberne og påbegyndt synskompenserende indretning af kondisalen, så deltagerne selv kan benytte redskaberne. Mulighed for at få udarbejdet individuelt træningsprogram til interesserede. Et særligt motionstilbud for dem, der ikke umiddelbart kan deltage i de eksisterende aktiviteter tandemcykling sat i system med personale, der er sikker på cyklen. Tandemtræning til medarbejderne planlægges i foråret 2007. gå-klub med stavgang og almindelige gåture. Eventuel deltagelse i hærvejsmarchen 2007. Gå-klub for dårligt gående og kørestolsbrugere. Alle aktiviteter er igangsat af medarbejdere og brugere i fællesskab. Sunde madpakker og kostplaner Under vejledning af økonomaen arbejder køkkenet med at udvikle sunde, spændende, let håndterbare madpakker, der kan tages med, når man planlægger aktiviteter ud af huset. Der er fokus på, at beboernes mellemmåltider bliver sundere med mere frugt og grønt samt mindre sukker og fedt. Der er ligeledes fokus på, at forbruget af sodavand mindskes og erstattes med kurvand, som altid er tilgængelig i køkkenet. Køkkenet arbejder på en kostplan, hvor det som udgangspunkt sikres, at beboeren tilbydes ca. 300 gr. grønt om dagen. Der er planer om, i samarbejde med en diætist, at gøre maden mere spændende og varieret for beboere med diabetes. Der arbejdes med, hvordan man kan gøre hyggespisning mere sundt, samtidig med 5
at beboerne stadig opfatter det som lækkert. Økonomaen har planer om at udarbejde en tilfredshedsundersøgelse for at få overblik over, om køkkenet er på rette vej. Der kan også blive tale om at udarbejde et idékatalog til gode, sunde madpakker. Undervisning af brugere og medarbejdere omkring fysisk aktivitet og kost Der er planlagt et fællesmøde for beboere og medarbejdere, hvor en idrætskonsulent og en diætist fortæller om betydningen af fysisk aktivitet og sund kost. På mødet skal desuden resultaterne af projektet fremlægges og visioner for fremtiden debatteres. Hvad kom der ud af det? Idrætsworkshop Deltagerne i workshoppen evaluerede de aktiviteter, de deltog i, ligesom de vurderede madpakkerne, der var tilberedt specielt til lejligheden af køkkenet. Evalueringen foregik ved en gruppesamtale mellem deltagerne (30 minutter), hvor alle umiddelbare refleksioner og udsagn blev noteret. Sammenfattet blev der sagt om aktiviteterne: Aktiviteterne i idrætsworkshoppen var generelt en god oplevelse for de fleste deltagere. Mange gav udtryk for, at de i aktiviteterne gik ud over deres grænser for, hvad de almindeligvis ville være med til, og at de fik mod på og inspiration til at prøve nye ting. Workshoppen udvidede medarbejdernes opfattelse af, hvad motion kan bestå i, og den gav nye ideer til aktiviteter, som medarbejderne vil kunne udøve sammen med brugerne. Det, at man i aktiviteterne var både i beboerrollen og i hjælperrollen, gav fælles erfaringer i forhold til begge roller. Man lærte, hvordan man bedst støtter og hjælper en synshandicappet under aktiviteterne, samt hvordan man bedst informerer og kommunikerer i forhold til opgaverne. For flere medarbejdere blev det en genopfriskning af deres viden om mobility-teknikker. De konkrete motionsaktiviteter blev evalueret ud fra medarbejdernes egne oplevelser. På den baggrund blev det drøftet, om og hvordan den enkelte aktivitet kan inddrages i det samlede motionstilbud på Bredegaard, og hvad der skal til, for at man som medarbejder kan få det til at fungere i praksis. Om maden blev der sagt: Det er vigtigt generelt at fokusere mere på kosten på Bredegaard alle beboere lægger sig ud. Det er blevet en vane, at hver gang beboerne yder noget, betyder det, at de skal belønnes med noget spiseligt. Der er i det hele taget meget med mad på Bredegaard. Et samarbejde med en diætist ville måske være en større motivationsfaktor for beboerne, frem for at det er medarbejderne, der vejleder med hensyn til sund kost. Det er nødvendigt, at vi arbejder med en politik eller en fælles holdning omkrig kosten. Det vil være en god start, hvis medarbejderne kom i dialog med hinanden om holdninger til mad og om, hvordan man støtter brugerne på Bredegaard i at praktisere sunde kostvaner. De sunde madpakker, som køkkenet havde lavet i forbindelse med motionsworkshoppen, blev evalueret. Køkkenet arbejder videre med at udvikle på ideen om sunde og håndterlige madpakker, som beboerne kan få med, når de skal dyrke aktiviteter uden for Bredegaard. Det ønskede resultat af motionsworkshoppen var, at medarbejderne blev bevidste om de sunde valg og følte sig inspireret til at indføre motion for brugerne i hverdagen. Der er taget vigtige skridt i retning af dette mål, om end det ikke fuldt ud er nået. De deltagende medarbejdere har fået øjnene op for, at kondisalen kan bruges og tænker den nu mere ind som en mulighed i hverdagen. Der er blandt medarbejderne en positiv indstilling over for de aktiviteter, der sættes i gang af projektgrup-
pen, og de medvirker aktivt i at gennemføre aktiviteterne. Endnu er det ikke normen, at medarbejderne på afdelingerne selv igangsætter aktiviteter. De udtaler, at det er svært at få motionsaktiviteter lagt ind i hverdagens tidsplan. Medarbejdere i projektgruppen observerer imidlertid, at motionsaktivitet generelt er blevet mere udbredt på Bredegaard siden projektet startede, og at det har medført mere samarbejde på tværs af afdelingerne. Projektgruppen har drøftet, hvordan det kunne gøres lettere for medarbejderne at tilbyde motion. Generelt kunne man sørge for, at redskaber, cykler og fornødne informationer om brug af disse er lettere tilgængelige, samt at mulighederne for at transportere tunge redskaber derhen, hvor de skal bruges, lettes (f.ex. ved hjælp af en trækvogn). Det vil sandsynligvis også være en lettelse, hvis der foreligger konkrete forslag og manualer til et aktivitetsprogram for beboerne. Idékatalog til aktiviteter i hverdagen Hensigten med idékataloget er, at beboere og medarbejdere skal lade sig inspirere af idéerne i kataloget og over tid tænke motionsaktivitet ind som en naturlig del af hverdagen for beboerne. Projektgruppen vurderer, at det er et godt og brugbart materiale. Gruppen vil udarbejde et evalueringsredskab til kataloget, så man kan få et billede af, hvordan det bruges, hvordan igangsatte aktiviteter er forløbet og hvilke aktiviteter, det er relevant at arrangere fremover. Det er vigtigt, at idékataloget løbende opdateres og revideres. Derfor er der blandt medlemmerne i projektgruppen udpeget en tovholder, der reviderer og opdaterer to gange årligt i forbindelse med, at aktivitetsevalueringerne fra husene indsamles. Igangsætning af konkrete aktiviteter på Bredegaard Seks beboere har fået udarbejdet et individuelt træningsprogram i kondisalen i samarbejde med en fitnessinstruktør. Det består af træning i maskiner, træning med håndvægte, sjippetov, bolde m.m. Desuden laves lidt konditionstræning. Beboerne oplever, at det giver sved på panden. I starten udføres programmet sammen med en særlig motionsvejleder blandt medarbejderne. Når beboerne er blevet sikre i programmet, underviser motionsvejlederen de øvrige medarbejdere i at støtte brugerne i programmet. Der er åbnet mulighed for, at beboerne kan afprøve træningsmulighederne i et lokalt fitnesscenter. Dette kan inspirere til videre udvikling af Bredegaards motionstilbud. Der er udarbejdet en plan for synskompenserende indretning af kondisalen. Det drejer sig om små enkle forandringer, og indretningen er sat i værk. Petanque-klubben fungerer godt og fortsætter som fast sommeraktivitet. Udeliv med overnatning i tipi har været en succes, og der er stemning for, at det lægges ind som en tradition og et punkt på den faste aktivitetsplan. Der forgår motionsaktiviteter i afdelingerne i weekenden. Der er gåture om lørdagen, hvor en del beboere deltagere. Der er dog ofte problemer med, at der planlægges andre tilbud på det tidspunkt, hvor gåturen er skemalagt. Der skal derfor gøres en indsats for at koordinere aktiviteterne, så alle beboere har mulighed for at deltage i gåturene. Om søndagen spilles goalball i Endruphallen. Det kører stabilt, skønt det kræver en stor indsats af medarbejderne at få det til at fungere. Deltagerne oplever det som sjovt. Der er ifølge en beboer stadig en del, som har brug for træning for at lære teknikken, og det kan være hårdt for knæene. Samtidig er det krævende for koncentrationen, så spillerne bliver hurtigt trætte. Derfor er det nødvendigt at planlægge andre aktiviteter i hallen ud over goalball, så man kan variere træningen. Det er en fordel, at man arbejder med samme struktur hver gang over en længere tidsperiode. Der skal udarbejdes et katalog over andre aktiviteter, der kan laves i hallen, samt forslag til opvarmningsøvelser. 7
Der skal også udarbejdes en checkliste over de materialer, der skal bruges til goalball, så den ansvarlige medarbejder let kan organisere aktiviteten Der er afprøvet stavgang i Grib Skov med en gruppe på otte beboere og fire ledsagere. Alle synes det har været sjovt og lærerigt. Det er en aktivitet, som kan udvikles, så gangtempoet bliver raskt, uden at det opleves farligt for deltageren. Samtidig stiller det krav til koncentrationsevnen. Der afprøves et ugentligt motionstilbud til beboerne, der ikke umiddelbart kan deltage i eksisterende tilbud. Aktiviteterne foregår skiftevis i kondisalen og som gåture i omegnen. Deltagerne udtrykker stor tilfredshed med aktiviteterne og synes, det er sjovt. De fortæller gerne om det og inspirerer derved andre til at deltage. Kompenserende undervisning, f.eks. i svømning og ridning, er normalt betalt af amtslige midler (både transport og undervisning). Efter strukturreformen er der ingen afklaring om, hvem der skal betale dette, så derfor er tilbuddet stoppet. Sunde madpakker og kostplaner Der har været mange positive tilbagemeldinger på, at turmadpakkerne og mellemmåltiderne er blevet sundere. Forbruget af sodavand er generelt mindsket betydeligt, og rigtig mange har erstattet disse med kurvand, som altid kan fås i køkkenet. Mange beboere opfatter det nu som en særlig begivenhed at få sodavand i weekenden, da det indikerer fest og hygge. Til hverdag drikkes vand. 8
En sidegevinst ved at drikke kurvand fra flaske er, at både beboere og medarbejdere lettere kan få overblik over den enkeltes væskeindtag. En tilfredshedsundersøgelse af, hvordan disse kostændringer opleves er planlagt, men ikke gennemført. Aktivitetsoversigter Alle huse har efter opfordring fra projektgruppen udarbejdet oversigter over beboernes fritidsaktiviteter året igennem. Disse oversigter viser et omfattende aktivitetsprogram, herunder også en del idræt og bevægelsesaktiviteter. Hvordan kan man sikre en fortsat udvikling? Spørgsmålet er nu, hvordan man sikrer, at de tiltag, der er sket både omkring kost og motion bliver fastholdt og implementeret i hele organisationen? Som nævnt er medarbejdernes entusiasme og initiativ afgørende for, at beboerne kan fastholde og udvikle aktiviteter og adfærd, der understøtter en sund livsstil. Det vil derfor være nødvendigt, at nye medarbejdere præsenteres for institutionens holdninger til sunde kostog motionsvaner og gøres opmærksomme på aktivitetsmuligheder for beboerne. Det vil være hensigtsmæssigt, at der sker en fortsat kompetenceudvikling blandt medarbejderne, hvad angår disse områder. Man kan f.eks. opfordre enkelte medarbejdere til at gennemføre en uddannelse i fitness, udeliv eller vandaktiviteter, så man i organisationen opbygger en ekspertise, som de øvrige medarbejdere kan trække på. Der kan planlægges temadage og foredrag for medarbejderne omhandlende aktiv og sund livsstil. Man kan gennemføre fælles aktivitetsdage henover året, hvor beboere og medarbejdere i fællesskab planlægger og gennemfører idræt og motionsaktiviteter. Der kan sættes tid af til fælles systematisk refleksion og idéproduktion blandt medarbejderne, for derved at udvikle nye tilbud og evaluere det, der allerede eksisterer. Herunder kan en udvidelse og revision af idékataloget også foregå. Det vil være hensigtsmæssigt for udviklingen, at man fra ledelsens side prioriterer ekstra ressourcer til at kunne gennemføre aktiviteter på afdelinger, hvor beboerne har svære fysiske handicaps og derfor kræver mere støtte fra medarbejderne for at kunne deltage i motionsaktiviteter. Ledelsen kan støtte udviklingen ved tydeligt at anerkende, at der faktisk foregår mange aktiviteter blandt beboerne på Bredegaard, hvilket også fremgår af de eksisterende aktivitetsoversigter. Ledelsen kan tage initiativ til, i dialog med brugere og medarbejdere, at skabe en fælles målsætning for en sund og aktiv livsstil på Bredegaard. Resultaterne i dette projekt danner et godt udgangspunkt for en sådan proces. Formidling af projektet Handicapidrættens Videnscenter vil systematisere og videreformidle de erfaringer, der udspringer af projektet, i relevante medier, herunder egen hjemmeside. Projektet formidles også på Bredegaards hjemmeside. 9
Referencer Beange,H., McElduff, A. & Baker, W. (1995): Medical Didorders of Adults With Mental Retardation: A Population Study. I: American Journal on Metal Ratardation, 1995, Vol.99, No. 6, 595-604. Ditlevsen, Arne (2005): Sund mad og motion er livsglæde. I: LEV 5/2005 Eifer, Dorte (2005): 92% oplevede fysiske forbedringer. I: VIPU Viden 1/2005 Balic, M. G. m.fl. (2000): Physical Fitness Levels of Physically Active and Sedetary Adults With Downs Syndrome. I: APAQ 17/2000 s. 310-321. Larsen, Per Lindsø (2003): Udviklingshæmning og livsstil. I: LEV 8/2003. Messent, P. R., Cooke, B. C. & Long, J. (1998): Daily physical activity in adults with mild and moderate learning disabilities: is there enough? I: Disability and Rehabilitation, 1998, vol. 20, no. 11, 424-427. Madsen, Birgit Munk (2002): Pædagogisk idræt også på bostæderne! I: Udvikling 1/2002 Aktiviteterne har også omfattet en vandretur på Færøerne 10