Arealbehov Nybygningsløsningen København-Ringsted projektet 17. august 2009
3 Arealbehov Forord Forord Dette fagnotat omhandler arealbehov for Nybygningsløsningen på strækningen Ny Ellebjerg Station -. Det er udarbejdet i foråret 2009 af COWI som en del af Trafikstyrelsens København-Ringsted projekt. Fagnotatet udgør sammen med en række øvrige fagnotater det samlede, tekniske grundlag for projektet, og det er samtidig udgangspunkt for indholdet i projektets Miljøredegørelse. Fagnotatet omfatter de fagspecifikke forhold, som projektet har arbejdet videre med i projektforslagsfasen. De fagspecifikke forhold i andre undersøgte løsninger i dispositionsforslagsfasen er beskrevet i et fagnotat, som blev udarbejdet i 2007/2008 i forbindelse med høringsudgaven af Miljøredegørelsen. Det tidligere fagnotat er fortsat tilgængeligt på Trafikstyrelsens hjemmeside under København-Ringsted projektet/høringsproces. Jan Schneider-Tilli, projektleder.
5 Arealbehov Indhold Indhold Indledning 7 Ikke-teknisk resumé 9 Metode for undersøgelserne 11 Servitutter 11 Byggelinjer 13 Forlods overtagelser 15 Permanente ekspropriationer projekterede linjeføring - Tunnel ved Kulbanevej 17 Københavns Kommune Hvidovre Kommune 17 18 Permanente ekspropriationer projekterede linjeføring - Bane i åben afgravning 19 Midlertidige ekspropriationer ved begge løsningsforslag 21 Servitutter 23 0-Alternativet 25 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne 27 Bilag 29
7 Arealbehov Indledning Indledning Der er på denne strækning udarbejdet to løsningsmuligheder: Tunnel ved Kulbanevej Bane i åben afgravning Placeringen af banen på strækningen er kendetegnet ved nærhed til boligområder og rekreative områder for København og Hvidovre kommuner. På den første del af strækningen berøres en række ældre lagerbygninger tilhørende Banedanmark, en Statoil-tank og et antal boliger. Desuden berører linjeføringen to rekreative områder, det grønne areal henholdsvis mellem Vigerslev Vænge og Kulbanevej og Vigerslevparken. Den Linjeføring hvor banen ligger i åben afgravning skærer banen igennem Finnebyen, som er en samling mindre ældre træhuse, der oprindeligt blev opført som nødboliger efter anden verdenskrig. I tunnelløsningen berøres ingen huse i Finnebyen direkte af anlægsarbejdet. De snævre pladsforhold mellem motorvejen og seks etageejendomme langs Vigerslev Allé medfører, at et mindre antal boliger berøres af banen. En tunnel langs Allingvej vil uanset, hvilken løsning der vælges, få miljømæssige konsekvenser for de omkringliggende ejendomme i anlægsfasen.
9 Arealbehov Ikke-teknisk resumé Ikke-teknisk resumé De to løsningsmuligheder vil give de samme arealmæssige konsekvenser for området omkring Frugtmarkedet/Retortvej/Kulbanevej. Pakhusene på Banedanmarks arealer og Statoil-tankstationen på hjørnet af Frugtmarkedet og Retortvej nedrives. I begge løsninger bliver fodboldbanen og genbrugspladsen flyttet til en anden placering. Der er udarbejdet to løsningsforslag for denne strækning Bane i åben afgravning og Tunnel ved Kulbanevej. Den eneste arealmæssige forskel der er på de to løsninger er, at der ved Tunnel ved Kulbanevej ikke eksproprieres Finnehuse som følge af banens arealbehov, mens der ved Bane i åben afgravning eksproprieres 5 stk. Ved tunnelløsningen flyttes banens tracé ud under Kulbanevej, og der etableres støttemur, hvorved alle Finnehusene kan bevares. For de 2 løsninger er dette gældende såfremt der etableres foranstaltninger til dæmpning af vibrationer fra banen. I begge løsningsmuligheder føres banen gennem Vigerslev Parken. Arealet mellem banen og Holbæk-motorvejen inddrages som arbejdsplads. Da arealet efter anlæg af banen vurderes til at have mindre værdi som park, foreslås det, at der foretages en terrænmodellering af området. Langs Vigerslev Allé er pladsforholdene til placering af banen mellem motorvejen og nogle etageejendomme snævre. Det bevirker, at tre af andelsboligblokkene på Vigerslev Allé berøres, idet der eksproprieres en lejlighed på hver etage af de første tre blokke tættest på Vigerslev Parken. Efter udførelsen genetableres Vigerslev Allé oven på tunnelen. Der anlægges en tunnel langs Allingvej. Tunnelen anlægges mellem motorvejen og Allingvej, hvilket betyder, at de ti huse langs Allingvej ikke berøres direkte. Det ser umiddelbart ud til, at der er plads til en midlertidig vej langs husene, uden at haverne berøres. Ejendommene vil dog få en del miljøpåvirkninger i anlægsperioden i form af støj og støv mv. Det forventes, at anlægsfasen vil strække sig over to til tre år.
11 Arealbehov Metode for undersøgelserne Metode for undersøgelserne Efter fastlæggelse af linjeføringen for den nye jernbane og ændrede linjeføringer af krydsende veje er alle berørte ejendomme gennemgået med henblik på at vurdere indgrebene på den enkelte ejendom. Indgrebene kan deles op i følgende kategorier: Ejendomme, der skal afstå arealer til baneanlæg. Ejendomme, hvor beboelsen nedrives. Ejendomme, der skal afstå arealer til midlertidige arbejdsarealer og arbejdspladser. Ejendomme, der skal afstå arealer som følge af ændringer af eksisterende eller nye bro-, og vejanlæg. Ejendomme, der skal afstå arealer som følge af, at ledninger skal omlægges. Ejendomme, der pålægges servitutter til sikring af eldrift af banen. I nærværende notat er medtaget undersøgelse af de større transmissionsledninger for el, gas, vand, højspænding og kloak. Typisk er servitutterne enslydende for de samme ledninger på de forskellige ejendomme, men servitutbæltet omkring ledningerne kan variere afhængigt af ledningsdimension. Som bilag til fagnotatet er udarbejdet arealplaner for den projekterede linjeføring, Tunnel ved Kulbanevej og Bane i åben afgravning. På planerne er indlagt oplysninger om, hvorledes de forskellige ejendomme bliver berørt af jernbanen. De forskellige typer af indgreb er markeret med forskellige farver og signaturer. Herudover er udarbejdet et bilag med oplysninger om de berørte ejendomme og et bilag om de store ledningers indhold, servitutter og konsekvenser for de omkringliggende ejendomme. Servitutter Det er ikke umiddelbart muligt at identificere samtlige servitutberettigede, der berøres af linjeføringen. Dette kræver en detaljeret gennemgang af samtlige ejendomme med henblik på en geografisk stedfæstelse af de enkelte servitutdokumenter. En række af de ejendomme, der er ejet af kommunerne, omfatter mange arealer og matrikelnumre, der kan være beliggende spredt i kommunerne. På disse ejendomme er der naturligvis lyst særlig mange servitutter, men en stor del heraf vil ikke have nogen betydning for linjeføringerne, hverken teknisk eller erstatningsretligt. Det er indledningsvist vurderet, at der er tinglyst i gennemsnit 10 til 15 servitutter pr. ejendom. Nogle af disse vedrører dog de samme anlæg - f.eks. højspændingsledninger - og de har samme påtaleberettigede. Den detaljerede gennemgang af de servitutter og byrder, der hviler på de enkelte ejendomme, skal senest ske forud for ekspropriationsprocessen, men jo tidligere gennemgangen kan foretages, jo større mulighed er der for at forebygge uforudsete forhold, der kan have betydning for banen. Modsat bør arbejdet ikke iværksættes, før banens beliggenhed er fastlagt med rimelig sikkerhed. Iværksættelse af arbejdet kan passende ske, så snart offentlighedsfasen er afsluttet.
13 Arealbehov Byggelinjer Byggelinjer Der er indhentet oplysninger om tinglyste byggelinjer for Holbæk-motorvejen. Byggelinjeafstanden er typisk på 50 m fra vejens midterlinje med et tillæg, der afhænger af højdeforskellene imellem vejen og de tilgrænsende arealer. Højdeforskelstillægget er pålagt for at sikre muligheden for at etablere skråningsanlæg i forbindelse med senere vejudvidelser og er sædvanligvis på to gange højdeforskellen plus én meter. Der forekommer byggelinjer i forbindelse med til- og frakørselsramper, hvor afstanden typisk er 40 m, men beregnet fra vejenes "systemlinje" eller kørebanekant, også her med højdeforskelstillæg. Byggelinjerne er pålagt for at sikre fremtidige udvidelsesmuligheder for motorvejene. Mulige konflikter mellem disse og linjeføringerne må afklares. Der forekommer også byggelinjer på ejendomme grænsende til kommunale veje, ligesom der i de lokalplaner, som findes på strækningen, forekommer byggelinjer af forskellig karakter og omfang - her med de respektive kommuner som påtaleberettigede.
15 Arealbehov Forlods overtagelser Forlods overtagelser I 2003 blev de områder, der muligvis kunne blive berørt af anlæg af en ny jernbane mellem København og Ringsted, udpeget med hjemmel i den daværende projekteringslov og efter planlægningsarbejde i en længere periode. Efter vedtagelse af lov nr. 244 af 21. marts 2007 blev dette område udvidet. Der er afsat et beløb på finansloven til forlods overtagelse af de ejendomme, som berøres særligt indgribende af det endelige projekt. En ejer kan, når der foreligger særlige personlige grunde, anmode om forlods overtagelse. Dette i øvrigt når det er dokumenteret, at det grundet det fremtidige projekt ikke er muligt at sælge ejendommen på normale vilkår. Det er Trafikstyrelsen, der afgør, om ejeren af ejendommen opfylder betingelserne for at få foretaget forlods overtagelse. Ejendommen overgår til Banedanmark ved ekspropriationen. Ejendommene Vigerslev Allé 363,369, 371, 375 og 377, er forlods overtaget og ejes i dag af Banedanmark. Der udover er en af lejlighederne i Thorvalds Minde forlods overtaget, Vigerslev Allé 392A, 1tv.
17 Arealbehov Permanente ekspropriationer projekterede linjeføring - Tunnel ved Kulbanevej Permanente ekspropriationer projekterede linjeføring - Tunnel ved Kulbanevej I følgende afsnit henvises til arealplan nr. TAE_3_A1_P_064, TAE_3_A1_P_065, Københavns Kommune På et umatrikuleret jernbaneareal parallelt med Frugtmarkedet ligger der en række lagerbygninger, der ejes af Banedanmark. Bygningerne nedrives for at gøre plads til banen. For nærmere beskrivelse af vejforløb mv. henvises der til anlægsbeskrivelsen for denne delstrækning. På hjørnet af Retortvej og Frugtmarkedet ligger en Statoil-tankstation, som nedrives. Der anlægges en ny vejforbindelse fra Frugtmarkedet til Retortvej. Retortvej anlægges over ejendommen Retortvej 3, hvor en del af parkeringspladsen inddrages. Det er ikke nødvendigt at nedrive bygningerne på grunden. Retortvej føres sammen med Kulbanevej syd for banen, og der etableres en rundkørsel på ejendommen Kulbanevej 4a, matr.nr. 3257. Ejendommen er ejet af Københavns Kommune og er udlejet til entreprenørvirksomheder, der bruger arealet som oplagsplads. Det vil være nødvendigt at opsige lejerne af arealet, da grunden gennemskæres. Fra rundkørslen etableres en forbindelsesvej over banen til Vigerslev Allé På nordvestsiden af Kulbanevej anlægges banen gennem et grønt område, der ligger parallelt med vejen. I den nordøstlige ende af parken er der anlagt en fodboldbane. Fodboldbanen fjernes og der skal findes en anden placering til den. Kommunen har i foråret 2009 anlagt endnu en fodboldbane med klubhus i området. Der skal også tages stilling til hvad der skal ske med den boldbane. Der skal ligeledes findes et areal til genbrugspladsen. I den nordøstlige ende af det grønne område har kommunen udlejet et areal til en entreprenør som oplagsplads. Det vil være nødvendigt at opsige lejerne af arealet, da grunden gennemskæres. Gennem parken anlægges stianlæg, og der føres en sti under banen i st. 1000+860. Jernbanen fortsætter gennem Finnebyen, Der anlægges en vej til Finnebyen fra Vigerslev Allé ind over matr.nr. 3179 som ejes af Københavns Kommune. I driftsfasen vil der være problemer med at overholde grænseværdien for vibrationer i Finnehusene. Det er derfor nødvendigt at ekspropriere 7 beboelsesejendomme, med mindre der etableres foranstaltninger til dæmpning af vibrationer fra banen. Husene kan ikke flyttes da det vil kræve at de skal overholde bygningsreglementets bestemmelser. Banen føres under Vigerslevvej og fortsætter gennem Vigerslevparken. Vigerslevvej føres over banen. For enden af Super Best-bygningen op mod Vigerslevvej ligger en Shell-tank, som i dag har indkørsel fra Vigerslevvej og udkørsel til Kulbanevej. Tanken kan bevares hvis der anlægges en vigeplads på Kulbanevej, hvor tankvogne kan parkere, ved leverancer til tankanlægget. Banen forsætter gennem Vigerslev Parken frem til kommunegrænsen til Hvidovre Kommune. Der sker en midlertidig ekspropriation af hele Vigerslev Parken. I anlægsfasen bruges parken som arbejdsplads for broanlægget ved Vigerslevvej samt for ledningsomlægningerne. Arealet bruges ligeledes til jorddeponi og vil efter endt udførelse fremstå, som en bakke der skråner fra Vigerslevvej ned mod Harrestrup å.
18 Arealbehov Permanente ekspropriationer projekterede linjeføring - Tunnel ved Kulbanevej Hvidovre Kommune I trekanten mellem Vigerslev Allé, Vigerslev Parken og Holbæk-motorvejen ligger der syv parcelhuse, som alle skal fjernes. Det drejer sig om Vigerslev Allé 363, 367, 369, 371, 375, 377 og 379. De fem af dem, nr. 363, 369, 371, 375 og 377, er forlods overtaget og ejes i dag af Banedanmark. Der er i alt 12 matrikelnumre, der skal totaleksproprieres. Heriblandt en brugtvognsforhandler, som er beliggende Vigerslev Allé 373. Der findes en skurvogn på ejendommen, hvorfra der føres forretning. I forlængelse af bebyggelsen findes en parkeringsplads, som inddrages. Ejendommen på matr.nr. 128, hvorpå der står en Sonofon-telemast, totaleksproprieres. Banen fortsætter parallelt med Vigerslev Allé frem til Hvidovrevej. Som følge af de meget snævre pladsforhold langs Vigerslev Allé er det nødvendigt at nedrive en del af andelsboligforeningerne: Thorvalds Minde, Vigerslev Allé 386 A, i alt en lejlighed pr. etage i hver af de tre blokke tættest på Vigerslevparken, i alt ni toværelses lejligheder. Den resterende del af blokkene bevares, og der mures nye gavle op. Den ene af de ni lejligheder er forlods overtaget i maj 2009. I st. 1002+050 anlægges en gangbro over banen og motorvejen som erstatning for den eksisterende gangtunnel under motorvej. For at kunne anlægge gangbroen med de tilhørende rampeanlæg inddrages matr. nr. 56. Fra st. 1002+250 til 1003+350 anlægges banen mellem motorvejen og Allingvej på et kommunalt ejet areal. Banen anlægges i en tunnel. Efter anlæggelse af banen reetableres Allingvej oven på tunnelen. Det kommunale regnvandsbassin mellem motorvejen og Allingvej nedlægges. Der etableres erstatningsbassin i Allingvej.
19 Arealbehov Permanente ekspropriationer projekterede linjeføring - Bane i åben afgravning Permanente ekspropriationer projekterede linjeføring - Bane i åben afgravning I følgende afsnit henvises til arealplan nr. TAE_3_A1_P_077, TAE_3_A1_P_078 Der henvises til beskrivelsen til beskrivelsen ovenfor: Permanente ekspropriationer projekterede linjeføring - tunnel ved Kulbanevej. Den eneste arealmæssige ændring er, at anlæggelse af en bane i åben afgravning vil 5 af Finnehusene blive eksproprieret. For at kunne overholde vibrationsgrænsen i driftsfasen, vil det være nødvendigt at ekspropriere i alt 10 huse, med mindre der etableres foranstaltninger til dæmpning af vibrationer fra banen. Husene er vurderet ikke at kunne flyttes. Det grønne område langs Kulbanevej matr. nr. 116 vil ikke kunne bruges ved denne løsning.
21 Arealbehov Midlertidige ekspropriationer ved begge løsningsforslag Midlertidige ekspropriationer ved begge løsningsforslag Der er generelt udlagt et arbejdsareal på 5 meter på hver side af banen. Hvor der opstilles støttemure, udlægges der ikke et arbejdsareal. Omkring vejanlæg og tilpasning af eksisterende veje udlægges 2 meter til arbejdsarealer. Hvor arbejdsarealerne vil berøre huse, skure mv., indskrænkes arbejdsarealerne lokalt. Det kan på visse steder være nødvendigt at inddrage Holbæk-motorvejens nødspor midlertidigt til bygning af tunnelen. Der henvises til arealplan nr. TAE_3_A1_P_064, TAE_3_A1_P_065, TAE_3_A1_P_077, TAE_3_A1_P_078 Ejendommen Kulbanevej 4, matr.nr. 3257, totaleksproprieres, og den del af ejendommen, der ikke bruges til banen, benyttes som arbejdsplads til forlægning af Kulbanevej. I Vigerslevparken eksproprieres arealet mellem banen, Vigerslevvej og Holbækmotorvejen til arbejdsplads. Efter endt udførelse af banen terrænmodelleres arealet, inden arealet leveres tilbage til kommunen. Arbejdspladsen anvendes til en bro, der skal føre banen over Vigerslevvej, samt til hævning af krydset Vigerslevvej og Vigerslev Allé. Der anlægges en arbejdsplads på Hvidovre torv til bygning af bro over banen og motorvejen.
23 Arealbehov Servitutter Servitutter På de ejendomme, der berøres af linjeføringen, hviler en række privat- og offentligretlige servitutter. Hovedreglen ved ekspropriationer er, at samtlige rettigheder over de eksproprierede arealer mistes ved ekspropriationen, medmindre ekspropriationsmyndigheden bestemmer andet. Servitutrettighederne omfattes således generelt af ekspropriationsindgrebet, og der må foretages en konkret vurdering af servitutten og dens økonomiske betydning for rettighedshaveren - typisk de påtaleberettigede i henhold til servitutterne. For de større stræknings- /ledningsanlæg kan servitutterne benyttes til at identificere mulighederne for, at anlæggene kan opretholdes sammen med baneanlægget, idet dokumenterne indeholder bestemmelser om sikring af anlæggene med respektafstande, gravedybder, sikring af adgang til reparationer og vedligeholdelser m.m. På strækningen mellem Ny Ellebjerg Station og berører banen på en kort strækning en af København Kommunes hovedvandledninger, der krydser gennem Vigerslevparken parallelt med Vigerslev Allé. Desuden berøres forskellige fjernvarmeledninger i et omfang, der endnu ikke er nærmere undersøgt. Øvrige ledninger I området findes desuden en del mindre ledninger, der forsyner boliger og virksomheder langs strækningen, herunder afløbsledninger, el-, tele- og lyslederkabler. Disse er fortrinsvist beliggende i offentlige vejarealer, hvor aftalerne herom er baseret på det såkaldte "gæsteprincip", og hvor ledningerne derfor ikke er tinglyst. Konsekvenserne for ledningerne af banens endelige linjeføring afklares i forbindelse med detailprojekteringen, men i de fleste tilfælde vil anlæggene skulle flyttes, hvis de er beliggende direkte i en af løsningernes areal. Nye servitutter: De ledningsanlæg m.m., der skal flyttes som følge af anlægget af jernbanen, skal sikres ved tinglysning på deres nye beliggenhed som en del af ekspropriationsindgrebet. Dette kan betyde, at ejendomme, der ikke er berørt af jernbanen som sådan, skal tåle pålæg af en servitut om f.eks. et ledningsanlæg. Herudover vil der på de ejendomme, der grænser op til jernbanearealet, blive tinglyst en servitut om eldrift, der skal sikre, at bevoksning og genstande ikke kommer i nærheden af køreledningerne og de spændingsførende dele af masterne. Bestemmelserne kan betyde, at nærtstående træer må fældes, eller at master og lign. må flyttes.
25 Arealbehov 0-Alternativet 0-Alternativet I 0-alternativet anlægges jernbanen ikke. I stedet vil der ske mindre kapacitetsudvidelser på den eksisterende bane over Roskilde i form af gennemførsel af KØRprojektet. Der er således intet arealbehov på strækningen i forbindelse med dette alternativ.
27 Arealbehov Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne Der er ikke i nærværende notat behandlet eventuelle ekspropriationsindgreb, som følge af omlægningen af ledningerne til andre arealer, idet der ikke på nuværende tidspunkt er taget stilling til, hvor ledningerne skal flyttes hen. Der er heller ikke taget stilling til ekspropriationsindgreb, der måtte blive nødvendige som følge af støjafskærmning, landskabsbearbejdning af de tilgrænsende arealer eller til brug for midlertidig omlægning af de veje, der skal ombygges.
29 Arealbehov Bilag Bilag Bilag 1 Liste: Ekspropriationsomfang og ejeroplysninger. Tegninger: TAE_3_A1_P_064 TAE_3_A1_P_065 TAE_3_A1_P_077 TAE_3_A1_P_078
Arealbehov Nybygningsløsningen Udgiver: Trafikstyrelsen
Trafikstyrelsen Gl. Mønt 4 DK-1117 København K. info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Kapacitetsudvidelse København-Ringsted