1
Januar 2011 Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning. Børn og Unge vil gerne præcisere, at hvis du ved forebyggende og tværfagligt samarbejde med Familieafdelingen kan undgå en underretning, vil det altid være bedst for alle parter. Hvis det alligevel bliver nødvendigt, skal du være opmærksom på, at både du og Familieafdelingen og eventuelt andre samarbejdspartnere fortsat skal have en god kontakt med familien for at få mulighed for at arbejde med de forandringer, der skal til for at sikre barnet eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer til at indgå i sociale relationer og netværk. Forældre er centrale samarbejdspartnere i enhver forandring i barnets liv. Derfor er det vigtigt, at de ved, hvad de skal gøre anderledes, og at vi, de professionelle, hjælper dem med råd og vejledning, så familien igen kan finde balancen. Dette gælder før, under og efter en underretning, og derfor er det vigtigt, at alt foregår i åben dialog, der kan arbejdes videre på, så alle ved, hvad målet er, og hvornår det er nået. Med venlig hilsen Dorte Fjeldsted Børn og Unge Chef 2
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Hvem henvender underretningsguiden sig til?...side 4 2. Personer der udøver offentlig tjeneste eller hverv har pligt til underrette...side 6 3. Børn og unge der har været udsat for vold eller andre overgreb...side 6 4. 5 gyldne råd...side 6 5. Hvornår skal du underrette?...side 7 6. Forældreinddragelse...Side 7 7. Hvordan laver du en underretning?...side 8 8. Gode råd...side 9 9. Hvad sker der, når du har sendt underretningen?...side 9 10. Hvis du bliver i tvivl...side 10 11. Tavshedspligt og videregivelse af oplysninger...side 10 12. Videregivelse af personlige oplysninger...side 11 13. Litteraturliste...Side 13 14. Regler om fagpersoners underretningspligt (Bilag nr. 1)...Side 14 15. Underretningsskema (Bilag nr. 2)...Side 15 16. Opmærksomhedsskala (Bilag nr. 3)...Side 18 3
Hvem henvender underretningsguiden sig til? Denne underretningsguide henvender sig primært til dig, der i dit arbejde i Rudersdal Kommune møder børn og unge med vanskeligheder eller forældre, der har svært ved at magte forældrerollen - også vordende forældre. Hvis du er borger i Kommunen og har kendskab til børn og unge med vanskeligheder eller forældre, der har svært ved at magte forældrerollen, kan du også benyttet denne guide. Underretningsguiden skal bl.a. ses i forlængelse af Den sammenhængende børne- og ungepolitik i Rudersdal Kommune. Det fremgår af denne politik: o At alle børn i Rudersdal Kommune sikres en god og tryg opvækst med læring livslyst og glæde o At forældrene har ansvar for deres børn, da deres indflydelse har altafgørende betydning for børnenes trivsel og udvikling o At barnets nære relationer og hele livssituation: Forældre, skole, daginstitution, fritidsliv, familie og venner altid er udgangspunktet for indsatsen o At der tages udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og muligheder o At der er helhed og sammenhæng i de tilbud, Rudersdal Kommune giver o At alle tilbud tager udgangspunkt i barnets/den unges/familiens muligheder og aktuelle situation o At alle tilbud er af høj kvalitet o At der er gode overgange mellem de enkelte tilbud o At Rudersdal Kommune sikrer sammenhængen på det generelle og forebyggende område over for børn og unge med særlige behov o At udviklingsmuligheder fremmes hos børn og unge igennem en tidlig helhedsorienteret, koordineret og tværfaglig indsats med henblik på at fremme det enkelte barns muligheder o At børn og unge så vidt muligt støttes i nærmiljøet Børn og Unge o At børn og unge med særlige behov modtager tilstrækkelig og tværfaglig/koordineret hjælp o At alle arbejder for en effektiv, smidig og rationel organisation inden for de givne rammer. Link: http://www.rudersdal.dk/borgerservice_selvbetjening/boern/boern_og_unge_med_saerlige_b ehov.aspx Folketinget har i forbindelse med Barnets Reform, der træder i kraft den 1. januar 2011, valgt at tydeliggøre reglerne om fagpersoners underretningspligt i Servicelovens 153. (Bilag nr. 1) 4
Denne tydeliggørelse hænger bl.a. sammen med, at formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor, er at sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Formålet med støtten kan være at: sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne, bl.a. ved at understøtte barnets eller den unges familiemæssige relationer og øvrige netværk, sikre barnets eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer til at indgå i sociale relationer og netværk, understøtte barnets eller den unges skolegang og mulighed for at gennemføre en uddannelse, fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel, forberede barnet eller den unge til et selvstændigt voksenliv. o Støtten skal være tidlig og helhedsorienteret, så problemer så vidt muligt kan forebygges og afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. o Støtten skal i hvert enkelt tilfælde tilrettelægges på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barns eller den enkelte unges og familiens forhold. o Støtten skal bygge på barnets eller den unges egne ressourcer, og barnets eller den unges synspunkter skal altid inddrages med passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed. o Barnets eller den unges vanskeligheder skal så vidt muligt løses i samarbejde med familien og med dennes medvirken. Hvis dette ikke er muligt, skal foranstaltningens baggrund, formål og indhold tydeliggøres for forældremyndighedsindehaveren og for barnet eller den unge. For at vi i Rudersdal Kommune skal kunne leve op til disse formål kræves der et tæt samarbejde med familierne og de pågældende børn og unge og mellem fx dagtilbud, skoler, fritidstilbud og Familieafdelingen. Til understøttelse af dette tætte samarbejde har Familieafdelingen udarbejdet denne underretningsguide med underretningsskema. (Bilag nr. 2). Underretningsskemaet skal altid anvendes ved skriftlig underretning. 5
Personer der udøver offentlig tjeneste eller hverv har pligt til at underrette Du har pligt til at underrette Familieafdelingen, når du igennem dit arbejde får kendskab til eller får grund til at antage, 1) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte 2) at et barn umiddelbart efter fødslen kan have behov for særlig støtte på grund af de vordende forældres forhold, eller 3) at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for vold eller andre overgreb. Børn og unge der har været udsat for vold eller andre overgreb I disse typer af sager skal du handle med det samme. Kontakt omgående Familieafdelingen. Her indgås aftale om det videre forløb, f.eks. kontakt til barnets eller den unges egen læge, skadestuen eller børneafdelingen på enten Gentofte Sygehus eller Hillerød Sygehus, hvor man kan yde akut undersøgelse og behandling. Aftal med sagsbehandleren hvem af jer, der kontakter barnets forældre. Dette må afhænge af den konkrete situation af hensynet til barnet og samarbejdet med forældrene. Det er vigtigt, at forældrene får hurtig besked, hvis det ikke er til skade for barnet og den unge eller sagens opklaring. Uden for kommunens åbningstid/telefontid, får du kontakt med kommunen via politiet. Kommunen overtager ansvaret for at handle og afgør det videre forløb. Det er også kommunen, der tager stilling til evt. politianmeldelse og går videre med dette. 5 gyldne råd Vig aldrig tilbage for at inddrage forældrene - og gør det så tidligt som muligt. Alle har et personligt ansvar for at handle i forhold til børn og unge med vanskeligheder. Din viden er nødvendig for at sikre et helhedssyn i hjælpen til familien. Tavshedspligten må aldrig forhale eller forhindre, at et barn eller en ung får hjælp. Er du i tvivl, så søg hjælp hos din leder, Skoleteam eller Småbørnsteam. Du kan også kontakte Familieafdelingen, hvor du også kan forelægge problematikken anonymt. Underret som hovedregel aldrig uden at ledelsen på din arbejdsplads er inddraget. 6
Hvornår skal du underrette? Underretningspligten indtræder hver gang du får kendskab til forhold, der giver formodning om, at et barn eller ung under 18 år har behov for særlig støtte, at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte på grund af de vordende forældres forhold, eller at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for vold eller andre indgreb. Er der tale om vanskeligheder, der har en karakter, som reglerne i Servicelovens kapitel 11 tager sigte på at løse, foreligger der underretningspligt, uanset at den, der underretter, har mulighed for og fortsat kan benytte de hjælpemidler, som findes inden for vedkommendes regi. Det betyder fx, at skolen forsat kan søge dialog med forældrene og tilbyde specialundervisning, uanset at Familieafdelingen er underrettet om barnets eller den unges problemer. Det er ikke muligt at lave en udtømmende liste, - men her er nogle forhold, du skal være opmærksom på der henvises i øvrigt bilag nr. 1: Når barnet eller den unge har vanskeligheder i forhold til de daglige omgivelser, ud over hvad der er almindeligt for alder og udviklingstrin, - personligt, med hensyn til leg og indlæring og socialt i samlivet med andre børn og voksne. Når forældrene har vanskeligheder på grund af f.eks. misbrug, psykisk lidelse eller svære sociale belastninger, som har konsekvenser for barnet eller den unge. Når barnet eller den unge er ude i misbrug, kriminel adfærd eller har andre svære sociale vanskeligheder. Når barnet eller den unge er truet i sin sundhed eller udvikling eller udsat for omsorgssvigt, vold eller andre overgreb. Når barnet eller den unge har behov for støtte på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Når forholdene hos vordende forældrene giver formodning om, at barnet efter fødslen vil få vanskeligheder i forhold til de daglige omgivelser, eller i øvrigt vil leve under utilfredsstillende forhold. Lav underretningen i tide Selvfølgelig skal du tænke dig godt om, men du skal ikke vente for længe. Du skal altid lave underretningen, før du synes, at det ser håbløst ud og måske er parat til at give op. Drøft altid din bekymring med din leder eller inddrag eventuel Familieafdelingen. Forældreinddragelse Inddrag altid forældrene så tidligt som muligt og underret helst i tæt samarbejde med forældrene. Ofte vil du have løbende kontakt med forældrene, - selvfølgelig afhængig af din institution eller arbejdsplads og stedets opgaver. 7
Hvis ikke det har været tilfældet før, skal du invitere til kontakt og samarbejde, når du laver din underretning. Men første kontakt bør normalt ikke være præsentation af underretningen, - bortset fra i akutte tilfælde. Kontakten i forbindelse med underretningen er nødvendig for alle parter. Barnet eller den unge og forældrene har krav på at vide, hvordan du opfatter barnet eller den unge, og hvad det er, du skriver til kommunen og hvilke ændringer, der skal ske. Både du og familien har behov for, at kontakten ikke afskærer det videre samarbejde. Familieafdelingen skal kunne samarbejde med barnet og familien på et åbent grundlag, der ikke forstyrres af oplevelsen af, at nogen er gået bag om ryggen på dem. Fremlæg ved dit møde med barnet eller den unge og forældrene dine observationer redeligt og roligt. Det er bedst at tage din leder med til mødet eller orientere familien om, at ledelsen er inddraget i underretningen. Vis interesse for barnets eller den unges og forældrenes synspunkter og reaktioner og behandl dem med respekt. Du skal tilføje deres bemærkninger ind i din underretning. Men fasthold også dine/jeres observationer og pligten til at underrette kommunen. Understreg at det er din vurdering, at barnet og familien har behov for hjælp, som du og din arbejdsplads ikke selv kan yde. Giv forældrene en kopi af underretningen samtidig med at du sender den til Familieafdelingen. Hvordan laver du en underretning? Din underretning skal være skriftlig på vedlagte underretningsskema (Bilag nr. 2). Kun relevante oplysninger oplyses. Du kan altid konsultere kommunens Familieafdeling pr. telefon inden - enten lederen, socialfaglig leder, sagsbehandleren i distriktet eller den vagthavende sagsbehandler også hvis du er i tvivl, om du skal underrette. Hvis underretningen sendes elektronisk skal den sendes til Børn og Unges postkasse: boernogunge@rudersdal.dk. Ellers skal den sendes til: Familieafdelingen, Administrationscentret, Stationsvej 36, 3460 Birkerød. Underretningen skal underskrives af institutionens leder og af den/de fagpersoner, der kender barnet eller den unge bedst. Vær opmærksom på ikke at sende underretning op til længerevarende ferier af hensyn til familien og fremtidigt samarbejde/kontakt. 8
Gode råd Her er nogle gode råd til, hvad du skal skrive, og hvad du ikke skal have med, (der henvises til underretningsskemaet, som skal benyttes ved underretninger): Det er altid barnet eller den unge, der skal være i centrum, medmindre dit udgangspunkt er viden om forældrenes vanskeligheder og de konsekvenser, du mener, at dette har for barnet eller den unge. Beskriv barnet eller den unge og dets vanskeligheder, men husk også de gode ting og ressourcerne. Beskriv så konkret som muligt, gerne med typiske eksempler, der giver et godt billede af barnet eller den unge. Beskriv alle de forhold og relationer, som er betydningsfulde for barnet eller den unge. Beskriv hvordan barnet eller den unge selv oplever sine vanskeligheder og ressourcer. Beskriv kontakten og samarbejdet med forældrene, så man kan se den dynamik og proces, I har haft herunder hvordan forældrene oplever barnets/den unges situation. Beskriv, hvad I har forsøgt af løsninger, og hvordan I arbejder med familien. Undgå at gætte om årsagerne til vanskelighederne. Hvis du alligevel har vigtige antagelser om, hvordan tingene hænger sammen, skal det være tydeligt, at det er dine hypoteser. Peg ikke på konkrete foranstaltninger til at afhjælpe problemerne. Underretningspligten kan ikke parkeres hos andre Du kan ikke overlade dit ansvar for at underrette kommunen til andre. Du kan f.eks. ikke nøjes med at henvise et barn eller ung med vanskeligheder til PPR og regne med, at psykologen på dine vegne tager stilling til, om der skal skrives en underretning. Psykologen har naturligvis en selvstændig underretningspligt, men det har du også. Hvad sker der, når du har sendt underretningen? Du skal inden 6 dage have en kvittering, så du kan se, at kommunen har modtaget underretningen, og hvilken rådgiver/sagsbehandler der behandler familiens sag. Du har som underretter mulighed for efter anmodning at få oplyst hvorvidt underretningen har givet anledning til undersøgelser eller foranstaltninger for barnet eller den unge underretningen vedrører Din viden er nødvendig for rådgiverens/sagsbehandlerens arbejde, men du bliver ikke automatisk part i familiens sag. Når det er relevant, vil sagsbehandleren inddrage dig i et samarbejde omkring barnet/den unge. Såfremt forældrene giver deres tilladelse til det, vil sagsbehandleren altid give dig en tilbagemelding, så du er i stand til at arbejde videre med barnet/den unge, og så du ved, hvornår du evt. skal kontakte sagsbehandleren igen. 9
Sagsbehandleren kontakter familien og undersøger forholdene nærmere. Hvis forholdene for barnet eller den unge ændrer sig i positiv eller negativ retning, vil sagsbehandleren gerne høre fra dig igen. Hvis du bliver i tvivl Hvis du er i tvivl om hvorvidt du skal lave en underretning, kan du tage spørgsmålet op i Skoleteamet, eller i Småbørnsteamet, ligesom du altid er velkommen til at kontakte Familieafdelingen pr. telefon og drøfte barnets eller den unges forhold. Se bilag nr. 3 Opmærksomhedsskala. Hvis du ikke har forældrenes samtykke, bør du gøre det uden navns nævnelse. Familieafdelingen kan hjælpe med at afklare, om du bør skrive en underretning, og hvad du særligt skal lægge vægt på. TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER Reglerne om tavshedspligt må ikke virke som en bremse for, at børn og unge får den nødvendige hjælp. Reglerne er derimod en påmindelse om altid at prøve at inddrage forældrene og samarbejde med dem. I det tværfaglige samarbejde er det selvfølgelig nødvendigt, at de involverede fagfolk udveksler oplysninger, så der kan laves en sammenhængende indsats. Men det er lige så selvfølgeligt nødvendigt med nogle spilleregler, så oplysninger ikke flyder frit. Reglerne findes i Forvaltningsloven og Retssikkerhedsloven. Du kan se de vigtigste regler i det følgende. Alle offentligt ansatte har pligt til over for andre at hemmeligholde oplysninger af rent privat karakter eller fortrolige oplysninger, der vedrører bl.a. enkeltpersoner. Dette følger af Forvaltningslovens 27. Efter Forvaltningslovens 28 må oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold ikke udveksles mellem forskellige forvaltningsmyndigheder. Fra denne bestemmelse er der nogle undtagelser. Én af de vigtigste er, at der opnås samtykke fra den eller dem, oplysningerne handler om. De sociale myndigheder har ifølge 11 c i Retssikkerhedsloven ret til at indhente nødvendige oplysninger hos andre myndigheder, men skal altid først prøve at indhente samtykke. Modsat kan andre myndigheder, f.eks. skoler, ikke indhente oplysninger fra de sociale myndigheder om enkeltpersoners rent private forhold. 10
Oplysninger må aldrig udveksles, hvis ikke de er nødvendige for den konkrete problemstilling samt god faglig etik. Videregivelse af personlige oplysninger Til private Personlige oplysninger om forældre og deres børn må ikke gives til private. Private kan f.eks. være praktiserende læge, privatskole, privat legestue, andre børns forældre, arbejdsgiver, journalist, skilsmisseadvokat, barnets bedsteforældre og anden familie. Hvis forældrene giver samtykke, har du som offentligt ansat ret til, men ikke pligt til at give oplysninger videre til f.eks. en journalist. I en nødsituation, f.eks. ved truende selvmord, kan du som offentligt ansat vælge at bryde din tavshedspligt. Den af forældrene, som ikke har forældremyndighed, har ret til at blive orienteret om barnets/den unge forhold fra skoler, børneinstitutioner samt social- og sundhedsvæsenet. Denne forælder har desuden ret til at få udleveret dokumenter om barnets/den unges forhold, hvis de findes på skoler og daginstitutioner. Oplysningerne må ikke handle om den anden forælder. Inden for samme forvaltningsmyndighed Der er juridisk set ret vid adgang til at udveksle personlige oplysninger inden for samme myndighed. Men både af etiske grunde og for at behandle forældrene med respekt og invitere til samarbejde skal man først bede om forældrenes samtykke. Oplysninger kan kun gives til andre medarbejdere i samme forvaltningsmyndighed, når oplysningerne har betydning for, at medarbejderen kan udføre sit arbejde. En kommune er samme forvaltningsmyndighed, selvom den er opdelt i forskellige forvaltninger. Medarbejdere i PPR og kommunale daginstitutioner, sundhedsplejersker, sagsbehandlere og rådgivere i forskellige afdelinger i kommunen osv. er ansat inden for den samme forvaltningsmyndighed. De to undtagelser er skolerne og de private daginstitutioner, der hver for sig er en selvstændig forvaltningsenhed. Men i det omfang en selvejende institution løser opgaver for en kommune, bliver den også en del af den kommunale enhedsforvaltning. I forhold til anden forvaltningsmyndighed Eksempler på anden forvaltningsmyndighed er - for kommunalt ansatte - en anden kommune, Politi, Statsforvaltningen, den enkelte skole, og sygehuse. Oplysninger om rent private forhold må som hovedregel ikke gives videre til en anden 11
forvaltningsmyndighed. Der er tale om oplysninger, der afslører særligt følsomme forhold i privatlivet, f.eks. om strafbare eller seksuelle forhold, helbredsforhold, væsentlige sociale problemer og misbrug. F.eks. at mor har leverbetændelse, eller at far banker mor. Undtaget herfra er reglerne om den tværkommunale underretningspligt, som fremgår at 152 i Serviceloven. Andre fortrolige oplysninger må derimod gerne gives videre til en anden forvaltningsmyndighed, hvis de er nødvendige for denne myndigheds arbejde. Det kan f.eks. være oplysninger om cpr.nr., om familiemæssige og økonomiske forhold og om sociale problemer, der ikke kan defineres som væsentlige. F.eks. at mor er syg, eller at der er sociale problemer i hjemmet. Der er situationer, hvor oplysninger om rent private forhold gerne må gives videre til en anden myndighed. Det gælder når: forældrene (den eller de der har forældremyndigheden) har givet skriftligt samtykke, det følger af en lov, at oplysningerne skal gives videre, for eksempel Retssikkerhedslovens 12 om oplysningspligt, når de sociale myndigheder beder om oplysninger, Servicelovens 153 om underretningspligt og Straffeloven om forebyggelse af grove forbrydelser, hensynet til barnet klart er større end forældrenes interesser (den såkaldte værdispringsregel i Forvaltningslovens 28 stk. 2 nr. 3), det er nødvendigt for en anden myndighed, for at denne f.eks. kan udføre sin del af en behandlingsplan. 12
Litteraturliste VIL DU VIDE MERE, ER DER GOD HJÆLP AT HENTE HER: Håndbog om hjælp til børn og unge gennem dialog og samarbejde med forældrene herunder gennemgang af reglerne om underretning og tavshedspligt (Socialministeriet 2004) Barnet i centrum - faglighed og jura i børnesager af Jens Bang og Jørgen Bent Hansen (Schultz Forlag, 2. oplag 1998) Hvad må du sige? udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge. (Pjece udgivet Socialministeriet 2005) Lovbekendtgørelse nr. 1047 af den 27.08.2007 om retssikkerhed og administration på det sociale område. Lov om social service 153 af 1. januar 2011. Dialog om tidlig indsats Link: http://www.servicestyrelsen.dk/udgivelser/born-og-unge-alle-udgivelser/pjecerborn-unge/dialog-om-tidlig-indsats 13
Bilag nr. 1 Børn og Unge Lov om social service 153 pr. 1. januar 2011 Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, 1) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte efter kapitel 11, 2) at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte efter kapitel 11 på grund af de vordende forældres forhold, eller 3) at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for vold eller andre overgreb. Stk. 2. Socialministeren kan fastsætte regler om underretningspligt for andre grupper af personer, der under udøvelsen af deres erhverv får kendskab til forhold eller grund til at antage, at der foreligger forhold, som bevirker, at der kan være anledning til foranstaltninger efter denne lov. Socialministeren kan endvidere fastsætte regler om, at andre grupper af personer har underretningspligt efter stk. 1, nr. 2, i forbindelse med aktiviteter uafhængigt af deres erhverv. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal, medmindre særlige forhold gør sig gældende, efter anmodning videregive oplysninger til den person, der har foretaget underretningen efter stk. 1 eller efter regler udstedt i medfør af stk. 2, 1. pkt., om, hvorvidt underretningen har givet kommunen anledning til undersøgelser eller foranstaltninger efter denne lov vedrørende det barn eller den unge under 18 år, underretningen vedrører. Januar 2011 14
Bilag nr. 2 Børn og Unge Underretningsskema i henhold til Lov om social service 153: 0-18 årige Hvis I har et observationsskema, er det en god ide at vedlægge det som bilag Du bedes udfylde de relevante punkter nedenfor. Alle punkter skal ikke nødvendigvis berøres. En underretning laves så vidt muligt med forældrene med en plan, der peger fremad, og hvor relevante parter indgår. Barnets navn: Cpr-nr.: 1. Anledning til bekymring [Beskriv, hvad der har givet anledning til, at I er bekymrede for barnet] 2. Har I talt med forældrene om bekymringen? Ja Nej Hvordan fungerer samarbejdet med forældrene? Hvad er der aftalt med forældrene om samarbejde og plan fremadrettet? 3. Hvad ønsker I med denne henvendelse? Hvad har I forsøgt at gøre? Hvor er I nået til? 4. Evt. tidligere skole, institution og før-skole-pasning 15
5. Nuværende skole og klasselærer Nuværende dagtilbud / hvis relevant, tidligere dagtilbud / Hvem følger barnet, hvis relevant? 6. Hvordan er barnets fremmøde? Tidligere dagtilbud / nuværende skole Som 7-18 årige - Mødefrekvens: Opgiv evt. barnets fravær 7. Hvordan er barnets sociale udvikling? (Beskriv barnets forhold til forældre, søskende, legekammerater, andre børn i institution og voksne i institution) Hvad er barnet god til: 8. Har der været iværksat særlige indsatser? Hvad har der været gjort for at støtte barnet? 9. Bemærkninger fra skolelæge, sundhedsplejerske, psykolog eller andre relevante parter 10. Andre bemærkninger? - Evt. søskende 16
11. Samlet vurdering af barnet 12. Er forældrene orienteret om underretningen? Ja Nej Hvordan er forældrene orienteret? mundtligt eller skriftligt Forældrene er orienteret den [Skriv dato] Forældrenes bemærkninger: 13. Navn: Underretteren: Lederen: Arbejdsplads: Underskrift: Dato: 17
Bilag nr. 3 Børn og Unge Opmærksomhedsskala Børn i trivsel Børn i faldende trivsel BØRN MED BEHOV FOR SÆRLIG STØTTE - UNDERRETNINGSPLIGT Børn med særlige behov (behovsbørn) Truede børn (væsentligt behov For særlig støtte) Problembørn (Risiko for varig skade) Barnet udvikler sig "almindeligt" både socialt, emotionelt, fysisk og intellektuelt med de almindelige udsving i trivslen, der naturligst følger med. Barnet er udsat for lette, men konstante belastninger og viser tegn på, at noget er galt, eller barnet er udsat for en større, men forbigående belastning og viser tegn på, at noget er galt (barnet kan f.eks. være påvirket psykisk og socialt af en bestemt hændelse). Barnet viser tydelige tegn på, at noget er galt, f.eks. ved handicap, spiseforstyrrelser m.m. Barnet udviser signaler i form af psykiske reaktioner, adfærdsreaktioner m.m. Barnet er udsat for langvarig tung belastning og viser meget tydelige tegn på, at noget er galt. Barnet fungerer meget dårligt og udvikler sig permanent i en dårlig retning. Barnet har vanskeligt ved at knytte sig til eller skabe relationer til andre børn eller voksne. Personlighedsmæssig begyndende fejludvikling. Barnet sender dagligt signaler om forsinket udvikling som følge af omsorgssvigt. Barnet mistrives alvorligt, - har sindslidelser - har kontaktsvaghed - har eventuelt et misbrug og/eller - laver kriminalitet. Barnet har varige skader på personligheden. Forældreomsorgen er god. Forældrene søger rådgivning, hvis barnet i en periode ikke trives. Forældrene søger måske bistand hos læge, sundhedsplejerske, i døgninstitutionen, skolen m.v. Forældrene gør på opfordring brug af råd og vejledning fra lærer, pædagog, sundhedsplejerske, psykolog m.fl. Forældrenes omsorg er god (i relation til handicappede børn). eller Forældrenes omsorg er konstant eller midlertidigt reduceret pga. sygdom, misbrug, aktuel krise ved sygdom, dødsfald eller arbejdsløshed. Forældrenes omsorg er reduceret i så høj grad, at belastninger i familien ikke magtes. Barnets tegn på at noget er galt tager derfor til i styrke og omfang. Forældrenes omsorg mangler helt eller er stærkt belastet i form af personlige, psykiske, sociale, økonomiske og/eller netværksmæssige faktorer. Alle lokale tilbud er afprøvet uden held. Problemerne klares i i det daglige rum Niveau 1 Problemerne kræver bistand fra andre Niveau 2 Problemerne løses særlige steder Niveau 3 18