Vores Skole - første år med skolereformen i Brøndby Kommune BRØNDBY KOMMUNE AUGUST 2015
Helge Skramsø, Direktør for Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen Kære alle i Brøndby, Folkeskolen er til debat. Både blandt forældre til skolebørn samt i offentligheden i almindelighed. Hvad foregår der i skolen mellem 8 og 16? Hvad betyder den længere skoledag for undervisningen for børnenes trivsel for personalet? Er den lokale skole i stand til at håndtere lige præcis mit barn, og hvordan ser det egentlig ud med ressourcerne til skolen? Der er mange spørgsmål, og vi har derfor valgt at udarbejde dette magasin, som fortæller mere om, hvad skolerne i Brøndby kan byde på. Det er mit håb at alle gennem læsning af dette magasin får en større viden om Brøndbys skolevæsen, og at specielt forældre med børn, der skal starte i skolen de kommende år, får lyst til at kontakte den lokale skole og gennem besøg på skolen bliver tryg ved at lade sit barn indskrive i skolen. Folkeskoleloven har 3 klare mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund for de faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Vi har store skoler i Brøndby. Det betyder dog ikke, at vi også har mange elever i klasserne. I gennemsnit er der 20 elever i hver klasse, og der er på alle skoler gode forhold med hensyn til undervisningsmaterialer, IT-udstyr, gode forhold både indendørs og udendørs og ikke mindst dygtige og engagerede medarbejdere. Skolerne i Brøndby har meget at byde på. Første år med ny skolereform er nu vel overstået, og i bladet fortæller både elever, personale samt forældrerepræsentanter om dagligdagen på skolerne. Og vi er godt i gang med indfrielsen af de 3 mål. 2
VOXPOP Hvad synes du om din nye skoledag? Mikkel 2.a. Brøndbyøster Skole Jaymie 6.e Brøndby Strand Skole Tim 6.e Brøndbyvester Skole Mia 5.b. Brøndbyøster Skole Det er sjovt at gå i skole. Men det er også lidt hårdt nogen gange, fordi vi er så lang tid i skole. Så er det godt, at vi har mange lege i timerne. Jeg synes, det er sjovt, når vi skal finde billeder ude på Naturlegepladsen i dansk eller vi skal regne stykker og løbe på Multibanen. Jeg kan godt mærke at skoledagen er blevet længere, og at vi lærer mere. Vi bruger mere tid til fremlæggelser og gruppearbejde, og det kan jeg godt lide. I matematik skulle vi fx måle og veje en masse forskellige ting og så fremlægge det for hinanden. Det er som om man lærer bedre, når man selv skal gøre noget, så det ikke bare er læreren, der fortæller. I min klasse har vi lavet nogle tests i dansk og matematik nu og for et år siden. Og vi er blevet ret meget bedre, fordi vi går længere tid i skole. Min klasse har også hjulpet med at lave videoer, der viser, hvordan man kan lære noget mens man bevæger sig. Og i matematik har min lærer lagt QR-koder med gangeog dividerestykker rundt om i skolegården, som vi skal løbe rundt og løse. De længere skoledage er okay, for så når jeg at lave lektier i skolen, og så skal jeg ikke bruge så meget tid på det i weekenden. Det er også spændende, når vi laver skattejagt i matematik, hvor vi skal finde poster og regne matematikstykker. Vi har også mere gruppearbejde, og det kan jeg godt lide. Men det kan være lidt hårdt de dage jeg skal til svømning, fordi vi har så sent fri. Hannah 3.e Brøndby Strand Skole Mustafa 9.e Brøndby Strand Skole Anna 18 4.b Brøndbyvester Skole Mohammad 9.x Brøndby Strand Skole Jeg synes dagen går hurtigt, fordi vi laver nogle sjove ting i skolen. Både i timerne og i frikvartererne. I engelsk laver vi noget kreativt, og vi synger også meget i skolen. I matematik er vi nogle gange udenfor og det er sjovere at lære tabellerne udenfor end indenfor. Jeg kan også godt lide, at vi laver lektier i skolen. Så behøver man ikke tænke på det, når man kommer hjem. Der er mange gode ting, men også noget der kan blive bedre. Vi er mere sammen med lærerne og derfor, får vi mere indflydelse på skoledagen. Men jeg synes ikke vi har mere motion og bevægelse end tidligere. Vi laver til gengæld nogle spændende projekter med film og teater. Når vi laver teater på engelsk, får vi talt engelsk i længere tid, end vi ellers ville gøre, så det er både sjovt og lærerigt. Jeg kan godt lide lektiecaféen, men jeg savner lidt mere fritid. Jeg elsker at gå på Byggelegepladsen, men nu er jeg der kun få timer, fordi skolen slutter så sent. Jeg håber også der kommer mere bevægelse, for når vi har prøvet det i matematik, har det været rigtig sjovt. Vi har fået mere bevægelse i vores undervisning, og det er en god måde at lære nyt på. Det er godt, fordi det ikke varer så længe, før jeg skal starte på en uddannelse. Så det er vigtigt for mig, at jeg bliver dygtigere. Det giver fx god mening at have faglig fordybelse, hvor der er ekstra tid til de ting, der er særligt svære eller særligt spændende. 3
Ikk noget! Mange forældre kan sikkert nikke genkendende til dette svar fra deres barn på det nysgerrige spørgsmål Hvad har du så lavet i skolen og SFO i dag? Mette Grønvaldt, Fagchef for Pædagogik og Læring Kort fortalt er folkeskolereformens mission at ændre - ikke kun børnenes svar - men også selve spørgsmålet. Vi skal flytte fokus fra aktiviteter og pensum til læring for den enkelte og i fællesskaber. Folkeskolereformen er altså en reform af vores syn på læring en læringsreform. Så fremover skal vi spørge børnene Hvad har du så lært i dag? Prøv selv! Stil spørgsmålet. Måske bliver svaret et andet. Det ændrede fokus og spørgsmål er et af flere tegn på den gennemgribende forandring af folkeskolen, alle landets kommuner og folkeskoler tog hul på i august 2014. Det er en proces, der vil tage tid og kræve tålmodighed, dialog og samarbejde fra alle skolens aktører: ledere, medarbejdere, forældre, børn og unge. Vi skal nok komme i mål, for vi er på en fælles mission for vores børn og unge. Læringsreformen er svaret på vores fælles udfordring, der lyder: Hvordan gør vi vores børn og unge klar til et liv som medborgere i en global fremtid, som vi dybest set ikke kender? Svaret er simpelt men sværere i praksis. Vi skal i samarbejde sikre: I Brøndby Kommune vil vi arbejde med at øge vores børn og unges læring og trivsel gennem tre hovedområder hvis positive effekt, der er videnskabelig dokumentation for: 1. Bevægelse og idræt fremmer børns sundhed, trivsel og læring. Med reformen er der sat et gennemsnitligt mål på 45 minutters daglig bevægelse, der kan have forskellige former. Lærere og pædagoger på skolerne får hjælp til dette fra kommunens idræts- og bevægelseskonsulenter samt efteruddannelse. 2. Styrket faglighed opnås gennem massiv efteruddannelse af lærerne, så mindst 95 % af samtlige lektioner i 2020 læses af lærere med linjefagskompetencer. Vi har lavet en fire årig plan, så vi når i mål. I skoleåret 2015/16 har vi fokus på natur/ teknologi, biologi og de humanistiske fag. 3. Synlig læring udvikler vi gennem vores indsats Tæt på læringseffekten. Lærerne skal i samarbejde opstille tydelige mål for børnenes læring samt udvikle fælles undervisningsforløb ud fra viden om, hvilke former for undervisning, der har størst læringseffekt. Såvel mål som undervisningsforløb og feed back bliver tydelige for både børn og forældre både gennem dialog og via intra i løbet af næste skoleår. At alle børn lærer mest muligt og bliver så dygtige som muligt At børns sociale baggrund får mindre betydning for deres læring At alle børn trives 4
At begynde i skole En god skolegang handler om at skabe det rigtige fundament. Allerede i Brøndbys dagtilbud begynder den proces, som skal sikre, at børnene får en god og tryg skolestart. Skolerne har et meget tæt samarbejde med de omkringliggende dagtilbud for at få så god en overgang som muligt. Her er det ikke børnene, der skal passe til skolen. Det er skolen, der tager udgangspunkt i børnenes personlige, faglige og sociale kompetencer. Allerede når børnene begynder i SFO i maj, det år de skal i skole, har dagtilbuddene og skolen en tæt dialog om hvert enkelte barn, så barnet får en god og positiv oplevelse og de bedste læringsmuligheder. Det er også i SFO børnene gradvist bliver klædt på til skoledagens forløb og aktiviteter. Og det er her, de får mulighed for at bearbejde de mange nye indtryk. Der er plads til leg, kreative aktiviteter, ture ud af huset og få skabt gode venskaber, som pædagogerne støtter op omkring. Når klasserne skal dannes, prioriterer vi at have få elever i hver klasse. Typisk 20 elever i hver og med et fast team af voksne om hver klasse. Det giver stabilitet og tryghed i den første tid. Da vi også prioriterer et tæt forældresamarbejde, er du mere end velkommen til at kontakte både dagtilbud, SFO og skole, hvis du har spørgsmål. Alle spørgsmål er velkomne. ÅBENT HUS! Hvert år er der Åbent Hus/ Informationsaften på skolerne for kommende skolebørns forældre. Når tiden nærmer sig, kan du i Folkebladet og på hjemmesiden www.brondby.dk se datoen for de spændende arrangementer. 5
Brøndbys skoler bevæger sig Kan du hoppe 6-tabellen, løbe en bogstavsstafet og klappe klimazonerne? Det kan eleverne i Brøndby meget snart, og mange gør det allerede. Det er nemlig ved at være slut med lange stillesiddende skoledage. I dag er der fokus på at få eleverne op af stolene, fordi bevægelse giver positive udsving på både trivsels-, sundheds- og læringsbarometret. I Brøndby Kommune har vi et mål om, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan. Men vejen til at nå det mål, er ikke kun at give eleverne mere undervisning i dansk og matematik. Det er også at præsentere dem for en ny og anderledes skoledag med masser af fysisk aktivitet. I Brøndby glæder vi os især over, at der er kommet ekstra fokus på bevægelse og motion med den nye folkeskolereform. Det styrker nemlig både elevernes læring, sundhed og trivsel, når undervisningen appellerer til både krop og hoved. Når det så er sagt, så anerkender vi også, at de store forandringer kan være lidt af en mundfuld for de fleste. Men vi er på rette vej og skolerne i Brøndby har heldigvis stor erfaring med skoleudvikling og i at gøre undervisningen moderne og tidssvarende. Derfor har vi også givet idrætsfaget samme status som de boglige fag, der fremover afsluttes med prøve i idræt i 9. klasse. Samtidig er Brøndby en af få kommuner, der har ansat både idrætskonsulenter og en bevægelseskonsulent, der hjælper og underviser lærere og pædagoger i at arbejde mere med bevægelse. Vi har også udgivet et bevægelseskatalog, med eksempler på aktiviteter, som lærere og pædagoger kan benytte i deres undervisning. Vi har ligeledes udstyrsdepoter og en grejbank med en række forskellige aktivitetsredskaber som bolde, kegler, skumredskaber, bue og pil, BMX cykler ja, alt hvad hjertet kan begære af udstyr, som lærere og pædagoger kan benytte. At vi så også her i Brøndby har fantastiske rammer i form af volden, stranden og skovene betyder, at vi hilser de nye muligheder for læring og bevægelse velkommen, der har åbnet sig med den nye reform. 6
Hop en tabel Hvem sagde ensformige og kedelige løbeture? I Brøndby er fysiske aktiviteter nemt og sjovt integreret i de boglige fag til gavn for både indlæring og koncentrationsevne. Man hopper med et ben på de tal, der ikke er med i tabellen, og med begge ben på de tal, der er med. Smæk et ord Når eleverne skal lære ordklasser, er der langt til tidligere tiders udenadslære. På tavlen står de forskellige ordklasser; navneord, tillægsord, udsagnsord og egennavne. Læreren trækker et ordkort, og så snart ordet er sagt, må de første elever løbe. Den elev, der først smækker den rigtige ordklasse får et point. Et spring i den rigtige retning Alle elever i 1. til 6. klasse får en kropsuddannelse og en personlig mappe, der følger eleven gennem skoletiden. I mappen findes materiale om anatomi, fysiologi, eksempler på opgaver og forsøg samt en personlig logbog for elevens kropslige færdigheder. På den måde kan hver enkelt elev styrkes i lige netop det, der udfordrer. 7
Synspunkter Et år med reformen Pædagogerne Lærerne Asger Gjøe, pædagog i indskolingen på Brøndbyvester Skole og på Kirkebjerg SFO. Morten From, lærer på Brøndbyøster Skole. Med den nye skolereform sker der mange spændende ting på vores skoler og SFO-er. Vi gik engageret ind i skolereformen med den overbevisning, at første skoleår var et erfaringsår, som vi har lært en masse af. Med den længere skoledag har børnene kortere tid til at være i SFO. Derfor er vi gået i gang med at udvikle vores SFO-tilbud, da det nu er endnu vigtigere, at børnene får tid til leg. Den understøttende undervisning (USU) har skabt store omvæltninger, da det nu er os pædagoger, der har ansvaret for størstedelen af den understøttende undervisning i skoletiden. USU er ikke et langt frikvarter, men skal understøtte undervisningen i de andre fag. Vi kan mærke, at børnene har store forventninger til undervisningen, som også giver os pædagoger en spændende udfordring. Vi har fået en større forståelse for lærernes arbejdsområde og omvendt, og vi er i gang med at skabe en ny samarbejdskultur. Men vi har brug for en mere klar forventningsafstemning om, hvad vi hver især skal bidrage med. Det kan være ret udfordrende som pædagog at finde sit fodfæste, da det er nyt for os også at have ansvaret for undervisningen. Anerkendelse og respekt for hinandens fagområder er vigtigt. Vi har været godt forberedt på skolereformen i Brøndby Kommune. Ja, vi har vel nærmest forberedt os hele sidste år og har haft en fælles vision og målsætning for, hvad den nye skole skulle indeholde. Og alligevel var det sådan lidt: Nu må vi se hvad der sker, da skoleåret begyndte. Det, der har fyldt meget i den nationale debat, nemlig arbejdstidsaftalerne, har heldigvis ikke i Brøndby Kommune overdøvet debatten om nye mål og muligheder i skolereformen, fordi man har valgt at stille lærerne mere frit med hensyn til til stedeværelsespligten. Så jeg oplever, at alle parter bakker op om den nye reform, fordi vi netop har lavet en aftale, der er rummelig og tager respektfuldt hensyn til, at skolen udvikles i et konstruktivt samarbejde mellem lærere, pædagoger, skoleledere og skolebestyrelser. Men det er klart, at det tager sin tid at få alle de nye elementer ind i skolens og lærernes hverdag. Personligt oplever jeg for eksempel, at det at få bevægelsesdelen integreret i undervisningen kan være noget tidskrævende. Men eleverne elsker det jo. Omvendt synes jeg, at reformen giver mulighed for at arbejde med eksempelvis lektier på en mere fleksibel måde. Den nye reform har skabt mulighed for at skabe ro til at se ander- ledes på børnene, fordi vi bruger mere tid sammen med dem. Forældrene Allan Jul Boeriis, formand for Brøndby Strand Skoles skolebestyrelse. Folkeskolereformen i Brøndby er kommet rigtig godt fra start. Der er blevet eksperimenteret med mange af reformens nye spændende tiltag for at få erfaringer med, hvad der virker bedst. Mange indsatser skal evalueres, så det bliver spændende at se om, om vi er på rette vej og hvor vi eventuelt skal sadle lidt om. Men vi har en god fornemmelse af, at de mål vi har sat og de indsatser der arbejdes med, er de rigtige. Det skyldes især en målrettet indsats fra lærernes, pædagogernes og skoleledernes side. Men vi har også været godt forberedte og lagt mange ressourcer i at komme godt fra start. I skolebestyrelsen er vi overordnet meget begejstrede for reformen. Særligt bevægelsesdelen og den kvalificerede lektiehjælp, der betyder at alle børn har lige muligheder, passer fint i tråd med de ønsker, vi har for børnene og deres skoledag. Selvfølgelig er det nemmere for nogle lærere at få for eksempel bevægelsesdelen integreret i den faglige undervisning, mens der er lidt flere udfordringer for lærerne i overbygningen. Så det skal vi naturligvis have fokus på. 8
Dagbog Tag med Julie i skole Julie Lysgaard Villadsen 14 år, elev i 8.d på Brøndbyøster Skole Mandag Først har vi læsebånd, som vi har hver dag, hvor vi får lov til at sidde og læse i 20 min. Bagefter laver vi grammatik. Vi arbejder i vores arbejdshæfte, hvor der er forskellige øvelser. Vi laver noget bevægelse. Vi har læst og arbejdet med et Holbergstykke. Vi tager replikkerne fra en scene og så gælder det om at løbe ned og sætte dem i rigtig rækkefølge. I lektiecafeen, laver jeg mine lektier. Vi kan også gå rundt i de andre klasser og få hjælp af deres lærere. Tirsdag Vi skal have idræt. Vi går hen til en anden skole for at tage atletikmærker. Når vi er færdige med alle diciplinerne, får vi mærker ud fra, hvor mange point vi får. Vi har bevægelsesbånd 2 gange om ugen i det store frikvarter. Vi spiller rundbold og løber stafet i 1/2 time. Onsdag I fransk ser vi en film, som hedder Pindsvinet. Den handler om en 11-årig pige, som bor blandt rige familier. Filmen er på fransk med danske undertekster, og vi gennemgår den undervejs. I engelsk skriver vi en stil om 60 erne i USA. Vi har først lært en masse om det og set en film. Vi skal så vælge et underemne, som vi skal skrive om i grupper. Torsdag I matematik laver vi en problemregning. Vi får nogle timer til at lave den i skolen, men ellers skal vi lave den derhjemme. Fredag Vi tager på et spildevandscenter. Vi har brugt tid på at arbejde med spildevand i geografi, før vi tog derud. På spildevandscentret lærer vi om maskinerne, som renser vandet. Vi lærer, hvordan man bedst sparer på vandet, for det er der brug for. Vi laver nogle forsøg og så bakterierne, som renser vandet. 9
Fritidstilbud SFO, Klub og Ungdomsklub I Brøndby har vi mange forskellige fritidstilbud, som er et samlingssted for børnene efter skoletid. Både til de helt små skolebørn og til de unge. Her er der mulighed for et væld af fritidsaktiviteter sammen med kendte eller nye kammerater. Det tættere samarbejde mellem pædagoger og lærere skaber en god helhed i barnets hverdag. SFO: SFO er for børn i 0. klasse til 3.klasse. Gode sociale relationer vægtes højt af pædagogerne. Dit barn præsenteres for mange spændende aktiviteter og tid til fri leg. Klub: Klub er for børn i 4.klasse til 7.klasse. Dit barn præsenteres for et væld af kreative aktiviteter, sport, turneringer, temafester, overnatning m.m. Nogle klubber har åbent 2-3 aftener om ugen, hvor der er aftenspisning. Fra 7. klasse får du som klubmedlem et gratis medlemskort til Ungdomsklubben. Ungdomsklub: Ungdomsklub er for børn og unge fra 7. klasse (13 år til 18 år). Der er tre ungdomsklubber: 1st Floor i Brøndbyvester, Lounge i Brøndbyøster og Studiet i Brøndby Strand. Som medlem har du adgang til alle tre klubber. Du kan gå i klub seks ud af ugens syv dage. 400 unge i Brøndby er allerede medlem. Klubberne er populære mødesteder, hvor der er en masse spændende arrangementer og tid til samvær med vennerne. Der arrangeres fx grillaftener, go-cart-ture, biografture, klatreture, fodboldturneringer m.m. Fritidsundervisning: Fritidsundervisning i Ungdomsskolen er for børn og unge fra 7. klasse (13 år til 18 år). Fritidsundervisningen handler om nysgerrighed og faglig fordybelse for unge, som gerne vil bruge deres fritid på at lære noget andet eller mere, møde nye mennesker med samme interesser og have det sjovt. Der er mulighed for at tilmelde sig et undervisningsforløb i fx. vandsport, klatring, eksamenstræning, knallertkørekort, musical, sport, sprogfag, street, førstehjælp, musik, dans, matematik, smykker, fitness m.m. Al fritidsundervisning er som udgangspunkt gratis. 10
Den åbne skole I Brøndby ønsker vi, at eleverne skal møde virkeligheden uden for skolen. Det er også et centralt element i den nye skolereform, hvor skolerne i højere grad skal inddrage det omgivende samfund i skolens hverdag. Undervisningen flytter med andre ord ud af klasselokalet, og foregår ikke kun foran tavlen. Derfor samarbejder vores skoler nu endnu tættere med lokale fritids- og klubtilbud, Ungdomsskolen, Musikskolen, Naturskolen, Middelalderlandsbyen, Sejlerhuset og Brøndbys øvrige kultur-, idræt- og foreningsliv. Det har både været sjovt og udfordrende og noget man får selvtillid af Man får mange flere venner, når man går i SFO 11
Skoler med ambitioner Brøndby Strand Skole - den lokale skole med centrale værdier Dyringparken Brøndby Strand Skole fokuserer på værdierne Faglighed, Trivsel og Medborgerskab, og hvad det betyder at være en del af det globale samfund. På Brøndby Strand Skole skal børnene blive så dygtige, som de kan, og vi lægger derfor stor vægt på samarbejdet mellem skole og hjem, da det er en fælles opgave at nå målet. Strandskolevej Skolen er afdelingsopdelt og ligger på to adresser: 0.kl. - 3.kl. på Strandskolevej 300. 4.kl. 9.kl. på Dyringparken 1. Du kan læse mere om skolen på www.brondbystrandskole.dk Brøndbyvester Skole - vi er rummelige, faglige og mangfoldige Tornehøj Brøndbyvester Skole er en skole med højt til loftet og plads til alle. Vores nøgleord er rummelighed, faglighed og mangfoldighed, og vi er som skole tæt knyttet til nærområdet. Vi har en god forældreopbakning, og vi vægter tryghed og omsorg højt. Vi ved, at børn lærer mest, når de har det godt, og derfor gør vi meget ud af det sociale i kombination med det faglige. Krogagervej Skolen er afdelingsopdelt og ligger på to adresser: 0.kl. - 3.kl. på Krogagervej 34. 4.kl. 9.kl. på Tornehøj 3. Du kan læse mere om skolen på www.brondbyvesterskole.dk. Brøndbyøster Skole - faglighed, Fritid og Fællesskab Brøndbyøster Skole skaber rammerne for at alle elever får lov til at vise, hvem de er, og hvad de kan. Grundstenen til elevernes læring er faglige udfordringer for den enkelte, kreative udfoldelsesmuligheder, fokus på elevernes trivsel samt et godt samarbejde mellem skole og hjem. På Brøndbyøster Skole udvikler vi i samarbejde med det lokale foreningsliv Den åbne Skole med det fælles mål at bidrage til det gode børne- og ungeliv i Brøndbyøster bydel. Bredager Skolen ligger på Bredager 160. Du kan læse mere om skolen på www.brondbyosterskole.dk. 12