Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi

Relaterede dokumenter
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning

Behandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS

Parallelsession B Det tværsektorielle samarbejde. Ringe hjem ordning, Lungemedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital 2012

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

PROLUCA. Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie

Svært at lokke seniorer til en ekstra indsats

Samtidig skal sundhedscenteret hjælpe patienten til en bedre forståelse af den proces, man som kræftpatient gennemgår.

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato åå mm-dd

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft

Forskning og udvikling af palliation i hospitalsregi

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

Forsøg med kræftmedicin hvad er det?

- 1. Der var ved modulets start klare og anvendelige mål for læringsudbytter i den kliniske undervisning

Patienternes oplevelse af kvalitet afhænger af, hvornår r de besvarer spørgeskemaet

Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?

PATIENTERS VIDEN OM KNOGLESKØRHED (OSTEOPOROSE)

Disposition. Fakta om KOL Dagligdagen med KOL Mestring ifølge Antonovsky KOL Kompetencecenter og Rådgivningstelefonen

Ledelse af videnarbejdere

Q1 Dit køn: Hvordan vælger du uddannelse? 1 / 24. Answered: 1,475 Skipped: 0. Kvinde. Mand 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 70.

PATIENTERS VIDEN OM KNOGLESKØRHED (OSTEOPOROSE)

Patientrapporterede data på kræftområdet

Effekten af Tidlig geriatrisk opfølgning i hjemmet efter udskrivelse fra hospitalet. Geriatrisk Afdeling

Patientinddragelse i Hjerte-, Lungeog Karkirurgisk afd. T

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen

Hospitalsmodelprojekt

Årsrapport Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis

Spørgeskema om din nyresygdom

LÆR AT TACKLE angst og depression

Fokuserede spørgsmål NKR 38, Rehabilitering af patienter med prostatakræft Indhold

Hjernetumorer & motion

Livsstilscenter Brædstrup

Præsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp

Afslutningskonference Projekt Kvinder på Arbejdsmarkedet. Arbejdsmiljøinstituttet Den 19. November 2004

Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin

Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden

Job E04B Efter et år som færdiguddannet ergoterapeut.

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED

Monitorering af pakkeforløb for kræft kvartal 2008

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

Ergoterapi og KOL. Ulighed i tilgængelighed til ergoterapi

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Bilag 1b til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet.

EFFEKTMÅLING PÅ KRÆFTOMRÅDET ET PILOTPROJEKT Forskningskoordinator Karen Trier, CKSK. kraeftcenter-kbh.dk

Dimittend 2. opfølgning. Besvarelsesprocent 52% Hold: E05A. Dato:

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie

RAPPORTERING AF TILFREDSHED I PATIENTUDDANNELSERNE. SUNDHEDSCENTER NORDÅS Diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom, hjertesygdom og livsstilskurser

FOA. Evaluering af kommunalreformen April 2013 FOA. TNS Dato: April 2013 Projekt: 59209

Palliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus

Kandidatspeciale Dato:

Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft

Evaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1

Mary Jarden Seniorforsker. d. 26. sept. 2014

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft

1. Opfølgning E05A Dimittend undersøgelse

Træning bør altid være en del af behandling af artrose i primær praksis

Undersøgelse af patienternes oplevelser under ambulante besøg i Juliane Marie Centret 2013

DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer.

Velkommen til. Onkologisk ambulatorium 0862/0661. Onkologisk ambulatorium 0862/0661 Hillerød Hospital. Her er der plads til at notere din læges navn

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose

CBS Evaluering og Akkreditering

Christian får selvtillid af at træne med andre unge kræftoverlevere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Værdighedspolitik - Fanø Kommune.

LÆR AT TACKLE kronisk sygdom

Fokus på omlægning og hyppighed i opfølgningsprogrammet for brystkræft. Peer Christiansen Den Danske Brystkræftgruppe - DBCG

Cancer i Praksis. Strategi for udvikling Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis

VI HAR EN HJERNESKADE! PÅRØRENDEPERSPEKTIVER TO ÅR EFTER EN HJERNESKADE?

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport januar december 2012

Danskernes holdning til digital velfærd. September 2013

Hjertetransplantation og træning

Psykosocial arbejdsmiljø og depression

Kvalitet og kompetencer i demensindsatsen

Ydelser og patientens vurdering

TVÆRFAGLIGHED FÅR PATIENTER TIL AT SPISE MERE

Udvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan?

Søvnkvaliteten hos akutte og elektive patienter indlagt på

Velkommen til årets 5. marts møde. Frede Olesen

Det sundhedsrelaterede/patientnære ph.d.-stipendium

Lær at tackle kroniske smerter

Temadag i palliation 20. april Aalborg

4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Naturbaseret terapi til soldater med PTSD

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien?

Kommunal/regionalpolitik

H E L B R E D S E R K L Æ R I N G

Evaluering af fag og undervisningsforløb

Transkript:

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Region Nordjylland den 22. november 2011 Birgitte Rittig-Rasmussen Fysioterapeut, cand.scient.san., adjunkt VIA University College Århus Birgitte Rittig-Rasmussen 1 /11

Baggrund Over 230.000 mennesker lever i dag med en cancersygdom Cancer er den hyppigste dødsårsag blandt personer under 65 år Stigende antal patienter i kemoterapi Fatigue hyppig og belastende bivirkning ved kemoterapi Fysisk træning som supplerende behandling og rehabilitering til cancerpatienter Birgitte Rittig-Rasmussen 2 /11

Formål At evaluere effekterne af: 6 ugers kombineret højintens træningsprogram til cancerpatienter, som enten er i behandlende eller forebyggende kemoterapi Birgitte Rittig-Rasmussen 3 /11

Metode og materiale Kohorte studie med ambulante cancerpatienter i kemoterapi, tilknyttet Århus Sygehus 6 ugers gruppebaseret træningsprogram. 4 ugentlige træningsdage svarende til 9 ½ time pr. uge. Høj- og lavintens træning Monitorering af kondition (VO2max), styrke (1RM) samt fatigue (FACIT-C) ved baseline og efter 6 ugers intervention. Fatigue blev ligeledes monitoreret ved 3 måneders follow-up Statistisk analyse: t-tests og regressionsanalyser Spørgeskemaundersøgelse (fysisk og psykisk velbefindende, livskvalitet, beskæftigelse) Birgitte Rittig-Rasmussen 4 /11

Kondition og styrke n= 103 patienter Drop-outs n=13 inkluderede patienter n = 90 Fatigue n = 59 Fatigue follow-up n = 41 Birgitte Rittig-Rasmussen 5

Resultat - kondition Variabel: Observation Mean SE SD 95 % CI VO2max6 80 2,093 0,062 0,558 1,968;2,217 VO2maxb 80 1,932 0,061 0,546 1,811;2,054 Differense 80 0,160 0,024 0,210 0,114;0,207 P-værdi < 0,001 Den maksimale iltoptagelse for cancerpatienter i kemoterapi stiger signifikant med 8 % efter 6 ugers træning Effect size = 0,29 lille klinisk effekt Birgitte Rittig-Rasmussen 6 /11

Resultat - styrke Variabel: Observation Mean SE SD 95 % CI Styrke6 83 68,277 2,880 26,239 62,548;74,007 Styrkeb 83 53,669 2,596 23,648 48,505;58,832 Differense 83 14,608 1,106 10,073 12,409;16,808 P-værdi < 0,001 Muskelstyrken for cancerpatienter i kemoterapi stiger signifikant med 27 % efter 6 ugers træning Effect size = 0,59 moderat klinisk effekt Birgitte Rittig-Rasmussen 7 /11

Resultat - fatigue Variabel: Observation Mean SE SD 95 % CI Fatigue6 53 37,736 1,194 8,694 35,340;40,132 Fatigueb 53 31,755 1,379 10,040 28,987;34,522 Differense 53 5,981 1,312 9,554 3,348;8,615 P-værdi < 0,001 Fatigue for cancerpatienter i kemoterapi stiger signifikant med 19 % efter 6 ugers træning Effect size = 0,64 moderat klinisk effekt Birgitte Rittig-Rasmussen 8 /11

Resultat fatigue follow-up Variabel: Observation Mean SE SD 95 % CI Fatigue3 34 38,706 1,655 9,650 35,339;42,073 Fatigue6 34 37,118 1,509 8,800 34,047;40,188 Differense 34 1,588 1,648 9,611-1,765;4,942 P-værdi=0,3423 Fatigue follow-up for cancerpatienter i kemoterapi stiger ikke signifikant med 4 % ved 3 måneders follow-up Effect size = 0,17 lille klinisk effekt Birgitte Rittig-Rasmussen 9 /11

Konklusion Cancerpatienter i kemoterapi opnåede statistiske signifikante og kliniske relevante forbedringer af fysisk kapacitet og fatigue efter et 6-ugers kombineret højintens og gruppebaseret træningsprogram Birgitte Rittig-Rasmussen 10 /11

Perspektivering Cancerrehabilitering kræftplan III Forebyggelse og tidlig opsporing Rehabilitering og palliation Samarbejde på tværs af sektorer Kompetenceudvikling, monitorering og forskning Medinddragelse af patienter og pårørende Tak for opmærksomheden Birgitte Rittig-Rasmussen 11 /11

Citater Krop og Kræft har betydet, at jeg fik en hverdag igen, havde noget at stå op til Krop og Kræft har givet mig meget mere energi før skulle jeg altid sove midt på dagen, det behøver jeg ikke nu Det er FANTASTISK at mærke, hvordan man kommer i bedre form og får flere kræfter Har fået færre bivirkninger og psykisk opadgående kurve :o) Jeg har brugt forløbet til at blive klar til mit arbejde og jeg er klar! Birgitte Rittig-Rasmussen 12 /11

Resultat (1) Antal cancerpatienter: n 90 Køn: n (%) Kvinder Mænd 66 (73 %) 24 (27 %) Alder: mean (sd) 49 (12) Diagnose: n (%) Brystcancer Mave/tarmcancer Lungecancer Ovariecancer Testikelcancer Lymfecancer Ukendt cancersygdom Anden cancersygdom 44 (49 %) 21 (23 %) 2 (2 %) 6 (7 %) 5 (6 %) 10 (11 %) 1 (1 %) 1 (1 %) Behandlingsform: n (%) Adjuverende terapi Kurativ terapi Palliativ terapi Disease after intervention: n (%) No evidence of disease Evidence of disease 48 (53 %) 17 (19 %) 25 (28 %) 50 (56 %) 40 (44 %) Deltagelse: mean % (sd) 79 (15) Birgitte Rittig-Rasmussen 13 /11

Resultat (2) Antal cancerpatienter: 53 Civilstand: Samboende/kæreste Gift Single Enke/enkemand Separeret/fraskilt Uddannelse: Under uddannelse Gymnasial uddannelse Specialarbejder udd Kortvarig uddannelse Mellemlang uddannelse Lang uddannelse Anden Beskæftigelse: Studerende Arbejdsløs Førtidspensioneret Efterlønsmodtager Hjemmegående Pensioneret Arbejde deltid Arbejde fuldtid Andet 7 (13 %) 33 (62 %) 9 (17 %) 1 (2 %) 3 (6 %) 2 (4 %) 2 (4 %) 1 (2 %) 2 (4 %) 27 (51 %) 15 (28 %) 4 (7 %) 4 (7 %) 1 (2 %) 3 (6 %) 1 (2 %) 1 (2 %) 4 (7 %) 15 (28 %) 21 (40 %) 3 (6 %) Sygemeldt (baseline): Ja, fuldt ud Ja, delvist Nej Ikke aktuelt (ex. pension) Sygemeldt (6 uger): Ja, fuldt ud Ja, delvist Ikke aktuelt (ex. pension) Tilbage arb. (baseline): Ja, på fuld tid Ja, på deltid Nej Ved ikke Ikke aktuelt (ex. pension) Tilbage arb. (6 uger): Ja, på fuld tid Ja, på deltid Nej Ved ikke Ikke aktuelt (ex. pension) 29 (55 %) 10 (19 %) 1 (2 %) 13 (24 %) 32 (61 %) 8 (15 %) 13 (24 %) 7 (13 %) 17 (33 %) 8 (15 %) 8 (15 %) 13 (24 %) 7 (13 %) 21 (41 %) 6 (11 %) 6 (11 %) 13 (24 %) Birgitte Rittig-Rasmussen 14

Fysisk formåen med follow-up 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Baseline 6 uger 3 måneder Meget dårlig Dårlig Moderat God Meget god 15 / 25

Fysisk velbefindende med follow-up 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Baseline 6 uger 3 måneder Meget dårlig Dårlig Moderat God Meget god 16 / 25

Generelt helbred med follow-up 17 /25

Generel livskvalitet med follow-up 18 /25

Sygemelding med follow-up 19 /25

Tilbage til arbejde efter 3 måneder 20 /25