Pædagogisk praksis handleplan Tusindbenshuset 2011-2012

Pædagogisk praksis handleplan Tusindbenshuset 2011-2012

Indhold Forord...3 Vuggestuen...4 Pædagogiske praksisbeskrivelser...4 Daglig rutine...4 Samling...4 Når vi skal ud...4 Vaske hænder...5 Det planlagte...5 Rytmik...5 Det spontant opståede...5 Konflikter...5 Højtlæsning...5 Børnehaven...6 Pædagogiske praksisbeskrivelser...6 Daglig rutine...6 Samling...6 Måltidet...7 Det planlagte...7 På tur i skoven...7 Planlagt tur - fast turdag...8 Det spontant opståede...8 Papkassen...8 Institution Kikhanen - Tusindbenshuset Pædagogisk praksis handleplan 2011-2012 2

Forord I Tusindbenshuset har vi særligt fokus på læring i relation til børnenes sociale og alsidige personlige udvikling. Det betyder at Tusindbenshusets pædagogik, pædagogiske aktiviteter og husets indretning tager udgangspunkt i børnenes sociale og alsidige personlige udvikling. Tusindbenshusets pædagogiske praksis handleplan er ikke statisk men skal ses som et dynamisk værktøj, hvor der forsat bliver tilføjet pædagogiske praksiser og hvor de pædagogiske praksiser er til diskussion og revidering. Det pædagogiske fagpersonale planlægger aktiviteter ud fra Kikhanes planlægningsskema 1. Dokumentere via billeder og tekst. 2,3 Den pædagogiske diskussion og evaluering tager udgangspunkt i de narrative dokumentationsmetoder praksisfortælling og jeg ser børn der. De pædagogiske fortællinger dokumenter husets praksis og giver dermed et indblik i gør vi det, vi siger vi gør. Der evalueres via logbogsmetoden 4 I det følgende er Tusindbenshusets pædagogiske praksiser beskrevet. Praksiserne er kategoriseret under Daglig rutine, Det planlagte samt Det spontant opståede. Derudover er praksiserne delt op i to afsnit, vuggestue 0 3 år samt børnehave 3 6 år. 1 Se bilag Kikhanes planlægningsark. 2 Se bilag PÆDAGOGISK DOKUMENTATION & EVALUERING 3 Se bilag Jeg ser børn der 4 Se bilag - LOGBOGSMETODEN Institution Kikhanen - Tusindbenshuset Pædagogisk praksis handleplan 2011-2012 3

Vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling og sociale kompetencer. Formål: At barnets dannelse, som individ, sker gennem fællesskabet. 5 Mål: Vi vil sikre at barnet får en forståelse af sig selv, som individ, ved at blive set og hørt i fællesskabet. Vi vil sikre at barnet oplever fællesskabet som betydningsfuldt og at dette er meningsfuldt. Vi vil sikre en læringskultur, hvor barnet inspireres til at blive selvhjulpen. 6 Pædagogiske praksisbeskrivelser Daglig rutine Tusindbenhuset har rutiner i vuggestuen. Med rutine mener vi noget vi gør i hverdagen på samme måde. I det følgende beskrives sådanne rutiner. Samling Kl. 9.30 holders der fælles samling på stuerne. Hver stue har et tårn med farvede puder, som hvert barn og pædagog henter for at danne en rundkreds. Herefter deles der frugt/brød. Et barn tager fadet og går rundt i kredsen og deler ud. Herefter vælger et andet barn en sang fra vores hjemmelavede sangbog, som vi i fællesskab synger og laver fagter til. Heraf lærer børnene at vente til det bliver deres tur, sætte navn på kammeraterne, og forstå at andre også skal have mulighed for at vælge frugt og sange. Børnene lærer gennem sangene f.eks. om farverne. Når vi synger Se min kjole, den er rød, beder vi de børn, der sidder på en rød pude om at række puden i vejret. Når frugten er spist er samlingen slut og hvert barn ligger deres pude tilbage i tårnet, som rulles væk. Efter samlingen tilbydes alle børn vand. Når vi skal ud Når vi skal ud af huset eller på legepladsen går børnene selv ud i deres gaderober, tager sutsko af og finder overtøj frem. Med hjælp fra pædagogen, bliver børnene hjulpet til selv at tage tøj på. F.eks. lægges 5 Virksomhedsplan 2011-2012 Institution Kikhanen s. 12 6 Virksomhedsplan 2011-2012 Institution Kikhanen s. 12 Institution Kikhanen - Tusindbenshuset Pædagogisk praksis handleplan 2011-2012 4

flyderdragten klar så barnet selv kan stikke fødderne i benene. Vaske hænder Før frokosten vasker børnene selv hænder med hjælp fra pædagogen. Børnene går ud på badeværelset og på skift gør de hænderne våde, tager håndsæben og skrubber hænderne. Herefter tager børnene selv et papirhåndklæde og tørre deres hænder. Det planlagte I Tusindbenshuset er der planlagte aktiviteter, annonceret på forhånd, hvor indholdet ikke ændres, dette gør vi fordi vi har en særlig pædagogisk hensigt med aktiviteten. I det følgende beskrives eksempler disse planlagte aktiviteter. Rytmik Hver onsdag samles vuggestuerne på tværs af huset. Grupperne består af tre børn pr. stue ifølge med en voksen. Gruppen består af 12 børn og fire voksne. Forløbet vil strække sig over otte uger. Det er vigtig at der er de samme børn og voksne der deltager. Der er plads til spontane indslag fra børn og voksne. Læringen ved rytmikforløbet. Børnene får skabt sociale relationer til hinanden på tværs af stuerne. Alle sanser bliver stimuleret i forløbet. Vi lytter til musikken, imiterer bevægelser. Vi arbejder med kropsbevidsthed. Vi ser en stor glæde ved fællesskabet og ved den fysiske udfoldelse. Vi voksne lærer og skaber erfaringer af hinandens input til forløbet. Børnene lærer at det er givende at være sammen og at det giver mening/glæde ved være deltagende i aktiviteterne. Det spontant opståede I Tusindbenhuset er vi åbne for børnenes spontane ideer og påfund og vi skaber gerne rammen for en fællesaktivitet med udgangspunkt i disse. I det følgende beskrives hvorledes sådanne spontane ideer kan udvikle sig til en fællesaktivitet. Konflikter I vuggestuen opstår der konflikter børnene mellem. Vi hjælper børnene med at læse hinanden. F.eks. siger pædagogen til det ene barn se på ham, hvordan har han det. Pædagogen hjælper børnene med at sætte ord på handlingen, lærer dem at vente på tur, vente på en bestem stykke legetøj eller hjælpe barnet til at finde på noget alternativt. Højtlæsning Børnene er glad for at få læst historie og ofte komme et barn med en bog, det gerne vil have læst op. Vi læser gerne op for børnene. Børnene erfarer fællesskabet ved at sidde sammen med vennerne på sofaen og den fælles glæde en god historie kan skabe. Børnene lære at skiftes til at sidde på skød, at skiftes til at være den der bladre eller peger. Institution Kikhanen - Tusindbenshuset Pædagogisk praksis handleplan 2011-2012 5

Børnehaven Barnets alsidige personlige udvikling og sociale kompetencer. Formål: At barnets dannelse, som individ, sker gennem fællesskabet. 7 Mål: Vi vil sikre at barnet får en forståelse af sig selv, som individ, ved at blive set og hørt i fællesskabet. Vi vil sikre at barnet oplever fællesskabet som betydningsfuldt og at dette er meningsfuldt. Vi vil sikre en læringskultur, hvor barnet inspireres til at blive selvhjulpen. 8 Pædagogiske praksisbeskrivelser Daglig rutine Tusindbenhuset har rutiner i børnehaven. Med rutine mener vi noget vi gør i hverdagen på samme måde. I det følgende beskrives sådanne rutiner Samling Samlingen starter altid med en lille indledning og godmorgen Samlingens overordnede mål er at skabe sammenhæng og kontinuitet i barnets bh-dag. Forberede børnene på hvad der skal ske. Give dem gode oplevelser i et fast voksenstyret forløb med sange, lege og et pædagogisk indhold. En situation hvor man bliver holdt fast i et overskueligt forløb med et afvekslende indhold. En social oplevelse der er båret af den voksnes entusiasme. Nøgleord ift. barnets alsidige og sociale udvikling: At gøre børnene bekendt med sociale spilleregler. Hvordan agerer man i en samspilssituation. Vekselvirkningen mellem at lytte og at være aktiv. Opleve sig selv som et enkeltstående individ med krop, sind og tanke. Men også som en del af en gruppe. Det sociale fællesskab. Den fælles glæden ved at gøre sjove og hyggelige ting samen med andre. At udvide børnenes begrebshorisont og følelse af sammenhæng i den verden de er en del af. 7 Virksomhedsplan 2011-2012 Institution Kikhanen s. 12 8 Virksomhedsplan 2011-2012 Institution Kikhanen s. 12 Institution Kikhanen - Tusindbenshuset Pædagogisk praksis handleplan 2011-2012 6

Opråb af navne (afkrydsningsliste): Pædagogen gennemgår afkrydsningslisten. Når børnene hører deres navn, skal de svare med et Ja. Vi ønsker at børnene øver sig i at være på på tur. At de lærer at holde sig i baggrunden når deres kammerater har ordet. Øver sig i at lytte og forholde sig refleksivt til kammeraters synspunkter og vinkler. Men også i denne situation at de får erfaringer med at lytte og forholde sig til gruppe. gruppementalitet og kultur. Vi ønsker at samlingen skal være et trygt rum, hvor også de mere stille børn får erfaringer med at byde ind og være på. (høre sin stemme og høre de andres) Hvad for en dag og hvilken måned. Hvordan er vejret. At forholde sig til den virkelighed og verden man er en del af. Hvilke omgivelser er jeg i. Forstå sammenhænge. Eks. hvad for noget overtøj skal vi mon have på i dag, når det regner? Måltidet Børnene samles ved stuens toilet for at vaske hænder. De stiller op i kø og venter på tur. Børnene tager tallerken og glas og herefter madpakken. Pædagogen stiller kander med vand på bordene. Børnene sidder ved borde sammen med en pædagog. Nogle børn sidder på faste pladser, da de har behov for den tryghed i, ikke at skulle tage stilling til, hvor skal han/hun skal sidde og får dermed det overskud, der skal til, for at kunne koncentrere sig om maden. Pædagogen spiser med for at signalere, dette er noget vi er fælles om og jeg har også lyst til at spise sammen med jer. Derudover er pædagogen rollemodel og ved at spidse med, ser børnene hvordan man f.eks. tygger maden og ikke bare sluger maden. Selve måltidet skal være hyggeligt, med hyggeligt menes, fællesskab, vi er sammen om at spise. Det tales ved bordene, men ikke mellem bordene. Der skal være rum til at nyde sin mad og mærke sig selv. Dette gør pædagogen ved at sidde ved bordet og være til stede i de spontane snakke børnene har med hinanden. Børnene skaber erfaringer med mad, man kan også spise det som min sidemand har med og at det er ok at have forskellige smag. Børnene hjælper hinanden. Kan du pakke der her ud for mig, vil du åbne/lukke min madpakke. Børnene erfarer at jeg kan noget, jeg kan hjælpe eller jeg har svært ved det her, men jeg kan få hjælp. Pædagogen læser højt, først 2/3 del inde i frokosten, for ikke at forstyrre de børn der har svært ved at koncentrere sig om sin mad. Det planlagte I Tusindbenshuset er der planlagte aktiviteter, annonceret på forhånd, hvor indholdet ikke ændres, dette gør vi fordi vi har en særlig pædagogisk hensigt med aktiviteten. I det følgende beskrives eksempler disse planlagte aktiviteter. På tur i skoven Vi ser skoven som et stort læringsrum for barnets alsidige personlige udvikling og social Institution Kikhanen - Tusindbenshuset Pædagogisk praksis handleplan 2011-2012 7

kompetence. F.eks.: Der skal bygges en hule. Nogle børn går automatisk i gang med at finde grene. Nogle grene kan de ikke selv løfte, men er man to går det nemmere. Andre finder blade til hulens gulv. Nogle børn har bygget hule før og har dermed en erfaring herom, der kan bruges til det fælles projekt. De hjælper og kommer med ideer til konstruktion og materialer. Pædagogen opfordrer børnene til at hjælpe hinanden og via vejledende deltagelse fra pædagogens sidde, bygger børnene en hule, hvormed oplevelsen af, dette er noget vi har lave i fællesskab, danne sociale og personlige erfaringer. Andre børn er i gang med at klatre op af en rod fra et væltet træ. Flere har stor erfaring med at klatre andre har en mindre eller ingen erfaring. De ønsker hjælp fra pædagogen til at komme op. Pædagogen opfordrer børnene til at hjælpe hinanden. Planlagt tur - fast turdag En gang pr. uge (fast turdag), tages der på en længere tur. Turens indhold kan variere fra en naturoplevelse i skov, ved strand, sø osv. til museer, besøg på trafiklegepladser eller erhvervsbesøg f.eks. den lokale brandstation. Turens er planlagt og annonceret til forældrene i forvejen. Børnene kommer i børnehave med rygsæk og drikkedunk. I børnehaven smøre deres frokost med vejledt deltagelse fra en voksen. Der tales om hvad de kan lide af spise, madpakken pakkes og børnene for mulighed for at danne erfaring om hvordan en madpakke smøres og pakkes. Efter barnet er afleveret i børnehaven kommer, han/hun ud i køkkenet og går i gang med at smøre madpakken. Når vi skal af sted, tage børnene, vejledt af en voksen, udetøj på passende til årstiden. De finder deres turmakker, holder hinanden i hånden, stiller sig op i kø. Ofte bruges de offentlige transportmidler, og på foregående samling har vi snakket om hvordan man færdes i f.eks. bussen og om hvordan man færdes i trafikken. Til samlingerne inden turen snakker vi om hvordan man færdes sammen med andre mennesker uden for børnehaven. Vi ønsker at skabe en bevidsthed hos børnene om deres færdsel indflydelse på andre mennesker. Vores tur giver børnene erfaringer til at begå sig i ukendte rammer, børnene alsidige personlige og sociale kompetencer udvikles. På turene deler vi os op i i minder grupper for at skabe rum til fordybelse og nærværd fra den voksne. Det spontant opståede I Tusindbenhuset er vi åbne for børnenes spontane ideer og påfund og vi skaber gerne rammen for en fællesaktivitet med udgangspunkt i disse. I det følgende beskrives hvorledes sådanne spontane ideer kan udvikle sig til en fællesaktivitet. Papkassen Et barn har fundet en papkasse ved Tusindbenshusets køkken. Pædagogen ser barnet og Institution Kikhanen - Tusindbenshuset Pædagogisk praksis handleplan 2011-2012 8

spøger ind til hvad den kan bruges til. Et barn har fra tidligere erfaringer med papkasser, en bestemt ide med papkassen og går i gang med at lave en borg. Flere børn kommer til med papkasser, nogle med mange erfaringer andre uden. Der klippes, saves, tegnes og males. Børnene hjælper hinanden. Hvis du lige holder sådan her, så kan du nemmere få hul i kassen. Børnene danner sig erfaringer, både personlige og sociale. Pædagogen opfordrer børnene til at hjælpe hinanden og via vejledende deltagelse udvikles forskellige produkter som børnene selv har lavet. Institution Kikhanen - Tusindbenshuset Pædagogisk praksis handleplan 2011-2012 9

Evaluering af pædagogisk handlepraksis 2010-2011 Tusindbenshusets praksis- og handleplan er, som beskrevet i indledningen, ikke statisk men dynamisk. Derfor skal denne evaluering også ses som et billede af den praksis der foregå for tiden i Tusindbenshuset. Mens vi løbende beskriver det pædagogiske indhold og fokusområder, udbygges praksis- og handleplanen og via dokumentation og evaluering vil praksis- og handleplanen revideres. Opgaven okt. 2011 Pædagogerne i Tusindbenshuset har fået til opgave at evaluere en praksisbeskrivelse fra hver opdeling Daglig rutine, Det planlagte, Det spontant opståede. Dataindsamling Data til evaluering stammer fra pædagogernes praksisbeskrivelser, dagbog- og fokusbeskrivelser og aktivitetsbeskrivelser. Metodevalg I Kikhanen evalueres der via LOGBOGSMETODEN 9. Evaluering Materialet er gennemgået til pædagogmøder i Tusindbenshuset i ultimo september og primo oktober. Beskrivelserne er enten lavet af den enkelte pædagog og derefter diskuteret i pædagoggruppen eller lavet under pædagogmøderne. Rytmik vuggestuen Det beskrevne om rytmik i Tusindbenshusets pædagogiske praksis handleplan 2010-2011, er redigeret af pædagogerne efter evaluering via logbogsmetoden. Den eksisterende tekst i praksis handleplanen er slettet og erstattet af en ny, da den ikke længere var aktuel, nyt personale i vuggestuen. Det beskrevne rytmikforløb bliver evalueres efter otte uger. Planlagt tur - fast turdag Vores erfaring er forberedes ned i den enkelte detalje giver overskud og tid til fordybelse. Det handler om at forberede børnene på hvad de skal og hvor de skal hen, gå i gang med at lave madpakker fra morgenstunden med børnene, informere forældrene om tidspunkt, børnenes påklædning osv. Vores erfaring er også, at for at skabe et nærvær og den gode fællesoplevelse, skal vi dele børn og voksne op i minder grupper. Børnene giver udtryk for at være glade for de faste turer, det oplevere vi bl.a ved at 9 Se bilag - LOGBOGSMETODEN Institution Kikhanen - Tusindbenshuset Pædagogisk praksis handleplan 2011-2012 10

børnene spørge ind til hvornår de skal af sted igen og at børnene snakker indbyrdes om deres oplevelser. Samlingen Samlingen som metode og daglig ramme ser vi, som en vigtig, nyttig og genkendelig pædagogisk praksis. Samlingens indhold variere fra stue til stue og indholdet er forskelligt og tilpasset dagen, kommende aktiviteter og børnegruppen. Der er en vigtig oplevelse og opdagelse, for os professionelle, at samlingen, for alle børnene på børnehavestuerne, er noget de glæder sig til, noget de efterspørger og gerne vil være aktivdeltagende i. Det opleves på stuerne at børnene er trygge i den kendte ramme og at gentagelsen fremmer børnenes nysgerrighed, glæden for at være sammen om indholdet styrkes og børnenes relation til hinanden udbygges. Derudover opleves det, at børnenes opmærksomhed på hinanden styrkes og de bliver bedre til håndterer, det at der er fokus på en selv. Er rammen på plads kan alle emner/indhold bruges i samlingen, men vores erfaringer viser dog at det er et krav, at pædagogen er velforberedt og motiveret for at samlingen bliver god. Vi har erfaret at samlingen er en rigtig god aktivitet og vi har lært at den pædagogiske forberedelse er nødvendig, hvis vi ønsker at skabe et rum for læring, hvor børnene bliver udfordret, inddraget og gøres nysgerrige. Vi oplever, at de dage, hvor samlingen ikke bliver afholdt, er der mere uro i børnegrupperne. Flere børn efterspørger samlingen. Samling som pædagogisk praksis er noget vi forsat vil prioriter i Tusindbenshuset. Det spontant opståede De beskrevne eksempler under kategorien Det spontant opståede, viser at samværet med børn og samværet børn og børn mellem rummer de spontane input. Vi oplever at det er vigtigt at pædagogerne er til stede og at de kan gribe de spontane input fra børnene og involvere børn i aktiviteten samt være aktiv deltagende. Der vores oplevelse at vi skal blive bedre til at beskrive børnenes spontane input, samt den læring, personlig og sociale udvikling der skabes hos børnene, når pædagogerne støtter op og videre formidlere disse input. Perspektivering Gennemgang af stuernes dokumentation har synliggjort aktiviteter der ikke er beskrevet i Tusindbenshuset pædagogiske praksis handleplan. Da aktiviteterne er tilbagevendende er de en del af Tusindbenshuset pædagogiske praksis, hvorfor aktiviteterne må beskrives og indsættes i praksis handleplanen. Tilbagevendende aktiviteter er: Løb, træværksted, bageaktiviteter, samling på tværs af vuggestue og børnehave, selvhjulpenhed, borddækning, hygiejne, færdsel i trafikken, Nintendo fredag, biograf, besøg på museer, børnefødselsdage, ture i lokalområdet m.fl.. Institution Kikhanen - Tusindbenshuset Pædagogisk praksis handleplan 2011-2012 11

På de kommende pædagogmøde skal det drøftes, om disse aktiviteter er noget vi skal forsætte med, hvorfor aktiviteterne skal beskrive via Kikhanes planlægningsskema 10. De eksisterende beskrivelser i Tusindbenshusets pædagogiske praksis handleplan skal skrives ind i Kikhanes planlægningsskema for nemmere at evaluere indholdet. Evalueringen er afgørende for at synliggøre om aktiviteterne har en effekt eller læring hos børnene. Det er afgørende at aktiviteterne mål er tydelig beskrevet. Dette bliver også et fokuspunkt i den kommen udbygning af Tusindbenshusets pædagogiske praksis handleplan. Ser vi på mål for barnets alsidige personlige udvikling og sociale kompetencer i Kikhanens virksomhedsplan kan vi konkludere; Tusindbenshuset arbejder med de mål, Kikhanenes pædagoger har formuleret for børnehusets kompetenceprofil. Dog overrasker det os at vi ikke beskriver den læringskultur hvori vi inspirere barnet til at blive selvhjulpen. Er det fordi vi ikke har tydelig fokus på dette, eller fordi det ligger som en rutine, en indgroet vane i Tusindbenshuset. Det er noget der skal undersøges og beskrives i kommende vinter og forår. 10 Se bilag Kikhanes planlægningsark. Institution Kikhanen - Tusindbenshuset Pædagogisk praksis handleplan 2011-2012 12

Bilag Kikhanes planlægningsark. Institution Kikhanen - Tusindbenshuset Pædagogisk praksis handleplan 2011-2012 13

PÆDAGOGISK DOKUMENTATION & EVALUERING Institution Kikhanen - Tusindbenshuset Pædagogisk praksis handleplan 2011-2012 14

Jeg ser børn der Institution Kikhanen - Tusindbenshuset Pædagogisk praksis handleplan 2011-2012 15

LOGBOGSMETODEN Institution Kikhanen - Tusindbenshuset Pædagogisk praksis handleplan 2011-2012 16