Undersøgelse om arbejdstid Indledende bemærkninger Efterskoleforeningen har i begyndelsen af september måned 2014 gennemført en undersøgelse blandt lederne på efterskolerne. Formålet har været at danne sig et foreløbigt overblik over, hvordan det går med implementeringen af de nye arbejdstidsregler for lærere på efterskoler. Mange af spørgsmålene er helt faktuelle, andre skal læses med en bevidsthed om, at besvarelsens vurderinger er set fra et ledersynspunkt. Dette er undersøgelsens begrænsning, for det er naturligvis særdeles interessant og relevant også at høre direkte fra lærerne, hvordan de oplever de nye rammer. Der indkommet svar fra 187 efterskoler eller 75 % af alle efterskoler. Vi takker for den store deltagelse i undersøgelsen, og vi er ikke i tvivl om, at denne svarprocent gør undersøgelsen meget repræsentativ for hele sektoren. I denne rapport redegøres for undersøgelsens hovedtal. Ud over disse tællelige resultater har næsten alle skoler suppleret med en afsluttende, fri tekst. Her var der mulighed for at kommentere og fremhæve positive muligheder og mere problematiske sider omkring overgangen til de nye tjenestetidsregler. I Efterskoleforeningen takker vi for de mange bidrag med tilkendegivelser i mange retninger. Man skal være varsom med at konkludere på disse kommentarer, men de styrker alligevel vores mulighed for at vurdere, hvor skolerne har deres fokuspunkter og ser de vigtigste udfordringer. Efterskoleforeningen, september 2014 Christian Petersen og Ole Bjerring
Er der lavet lokale aftaler? Undersøgelsen viser, at flertallet af skolerne enten kun bruger de generelle regler, eller at de har lokale aftaler på forhold, der begrænser sig til enkelte punkter. På langt de fleste af de 53 skoler, der udelukkende baserer sig på de generelle regler, er reglerne suppleret med et administrationsgrundlag, f.eks. i forhold til lærernes mulighed for selv at flekse med arbejdstiden. Således siger 89 % af lederne på disse skoler, at de har lavet en ledelsesudmelding om, hvordan reglerne implementeres lokalt. På langt de fleste af skolerne, nemlig 94 %, er der valgt en TR til at repræsentere den faglige organisation, hvis der skal indgås aftaler. Blandt de 6 % af skolerne, som ikke har valgt en TR, har under halvdelen lavet aftaler direkte med FSL. Tabel 1 Er der indgået lokale aftaler på skolen om arbejdstiden, som er indgået med/underskrevet af TR eller FSL? 1. Nej. Skolen bruger kun de generelle regler. 28 % 53 2. Ja, men aftalen begrænser sig til enkelte punkter, som fx akkorder på lejrskoler. 3. Ja, der er indgået aftaler om store dele af arbejdstiden eller hele arbejdstiden. 44 % 83 27 % 51 Som det ses af tabel 1 fordeler skolerne sig tydeligvis i de tre grupper med en koncentration omkring mellemløsningen. I 71 % af alle tilfælde er TR/FSL involveret som aftalepart i et eller andet omfang, og det er næppe muligt at lave en skarp grænse mellem mulighed 2 og 3, som betyder at gå fra lidt involveret til meget involveret som aftalepart. I nedenstående tabel 2. er der således både skoler, der kun har lavet aftale på ét område, f.eks. lejrskole, men der er også skoler, der nævner syv områder. I forhold til at indgå lokale aftaler ser det derfor ud til, at hele paletten af muligheder fra ingen til omfattende aftaler er i brug. Hvor er der lavet aftaler på udvalgte områder? Det er en meget udbredt mulighed at lave aftaler om udvalgte punkter af arbejdstiden, og det er tydeligvis lejrskoler, der er den helt store faktor, når behovet for en lokal aftale skal vurderes. Nedenstående tabel viser, hvor de 44 % af skolerne, der har indgået aftaler på enkeltdele af arbejdstiden, har valgt at lave aftaler. Da man må formode, at skoler i mulighed 3 (de 27 % af skolerne med omfattende aftaler) også har aftaler på alle eller næsten alle disse områder, betyder det eksempelvis, at omkring 2/3 af skolerne har en aftale på lejrskoleområdet.
Desuden er der indgået en række aftaler vedr. arbejdets tilrettelæggelse, placering af fridage, hviletidsbestemmelser og pauser. To andre områder er gamle kendinge: Individuelle opgaver og nattilsyn. Tabel 2 - Dette spørgsmål er besvaret af de 83 skoler, som i tabel 1 har sagt, at de har indgået en aftale, men at aftalen har begrænset sig til enkeltpunkter som f.eks. akkorder på lejrskoler. På hvilke områder er der indgået aftaler? 1. Lejrskoler/rejser 95 % 79 2. Placering af fridage (26-dages reglen og fx garanti for fridage på bestemte tidspunkter) 30 % 25 3. Individuelle opgaver 30 % 25 4. At nedsætte den daglige hviletid til 8 timer indtil 40 gange om året og/eller til 8 timer op til 2 gange om ugen. 36 % 30 5. Pauser 36 % 30 6. Nattilsyn/rådighedstjeneste om natten 20 % 17 7. Andre 12 % 10 Skoler med omfattende aftaler En meget afgørende årsag til, at skolerne indgår mere omfattende aftaler er tilsyneladende også, at man på disse skoler stadig ønsker at tydeliggøre tid til forberedelse. Specifik tid med faktorer til forberedelse ligner et element fra de tidligere arbejdstidsregler, men dette er ikke udtryk for, at der ikke har kørt en fornyelsesproces på disse skoler. Dette fremgår af flere kommentarer, men der er ikke spurgt i undersøgelsen, om skolerne er gået over til differentierede faktorer for forberedelse. En anden udbredt årsag til at indgå omfattende, lokale aftaler er et ønske om at tydeligøre rammer for tilstedeværelse på skolen. Tabel 3 - Dette spørgsmål er besvaret af de 51 skoler, som i tabel 1 har sagt, at de har indgået aftaler om store dele af arbejdstiden. Omfatter aftalen/aftalerne nogle af følgende: 1. Fastsættelse af tilstedeværelsestid på skolen 49 % 25 2. Lærerens adgang til selv at flekse med sin tilstedeværelse på skolen 3. At der er bestemte faktorer for forberedelse af undervisning 65 % 33 76 % 39 4. Individuelle akkorder 51 % 26 5. En tjenesteplan med fastsættelse af alle arbejdsdage 53 % 27
Opgaveoversigt Uanset, om der laves lokale aftaler eller ej, skal alle lærere have en opgaveoversigt, hvilket da også er sket på næsten alle skoler. Opgaveoversigterne bør udleveres før 1. august. 30 % af skolerne har i år først udleveret opgaveoversigter efter sommerferien, hvilket man kan formode skyldes et behov for indkøringstid og at indholdet af opgaveoversigterne i al væsentlighed har været kendt før sommerferien. Tabel 4 Indeholder opgaveoversigten forventede timetal til de enkelte opgaver? Nej 20 % 37 Ja, men kun for undervisning og/eller tilsyn 19 % 35 Ja, der er timetal på de forskellige opgaver, men det er et overslag, der ikke nødvendigvis kommer til at holde stik. Ja, der er timetal på og en fælles forståelse mellem ledelsen og læreren om, at det er dette timetal, der er afsat til opgaven. Ja, og der er aftalt akkorder med TR/FSL på nogle af opgaverne. 12 % 22 32 % 58 16 % 29 Opgaveoversigten er primært en sproglig beskrivelse af opgaverne, men 80 % har tilføjet en eller form for timetal til at supplere beskrivelserne. Den mindst omfattende af disse varianter er kun at angive timetal vedr. undervisning og tilsyn, men det er tydeligt, at man på mange skoler bruger timeoverslag til at sikre den fælles forståelse om arbejdets omfang. Tabel 5 Har TR eller FSL været inddraget i forbindelse med opgaveoversigterne? Nej 29 % 52 Ja, ledelsen har inddraget TR i en generelt drøftelse af opgaveoversigterne, men ikke i forhold til den enkelte lærer. Ja, TR har deltaget i et eller flere møder mellem enkelte lærere og ledelsen om den pågældende lærers opgaveoversigt. 62 % 112 9 % 17 Det er udbredt, at TR har en rolle i forbindelse med udarbejdelsen af opgaveoversigter men primært på det generelle plan, principper på opgaveoversigterne o.l. Derimod ser det ud til, at TR kun i meget begrænset omfang har været inddraget i de konkrete drøftelser mellem ledelse og de enkelte lærere om udarbejdelsen af opgaveoversigter.
Tabel 6 Har nogle lærere været usikre på, hvorvidt de opgaver, der er angivet i opgaveoversigten, kan nås inden for deres arbejdstid? Nej 47 % 85 Enkelte lærere har problematiseret det. 45 % 81 Ja, der har været usikkerhed hos mange. 8 % 15 Opgaveoversigterne er et vigtigt udtryk for samarbejdet mellem lærere og ledelse omkring tilrettelæggelse af arbejdet. Derfor kunne det f. eks. netop her være interessant også at have haft lærernes oplevelse med. Men med dette forbehold ser det ud til, at udarbejdelsen af opgaveoversigterne de fleste steder har været en relativt rolig proces. Det er i hvert tilfælde ledelsens vurdering, at lærerne stort set har følt sig velinformerede, og at opgaveoversigterne har bidraget til at skabe sikkerhed og overblik. Spørgsmålet har specifikt handlet om opgaveoversigten. I kommentarerne fortæller en del ledere således, at de oplever usikkerhed hos lærerne over for processen omkring arbejdstid som helhed. Tidsregistrering Tabel 7 Hvilken form for løbende tidsregistrering bruger skolen? Ingen 34 % 63 Ingen tidsregistrering fra skolens side, men lærerne registrerer individuelt Skolen har stillet et optællingssystem til rådighed (evt. bare et regneark) 13 % 25 28 % 52 Andet. Beskriv venligst: 25 % 47 Det kan være svært at konkludere entydigt på dette spørgsmål. På 34 % af skolerne registreres slet ikke, og på næsten halvdelen af skolerne laver ledelsen ingen løbende tidsregistrering. Undersøgelsen viser i øvrigt ikke nogen entydig sammenhæng mellem skolens holdning til at indgå aftaler og skolens holdning til tidsregistrering. Naturligvis vil det også kunne ske, at lærerne registrerer uden ledelsens vidende. Blandt de 47 skoler, der ikke mener sig dækket ind af svarmulighederne og derfor har sat kryds ved andet, går svarene i flere forskellige retninger. Udvalgte indtryk: - Tæller kun anderledes uger og dage - Lærer og leder fælles om en åben optælling
- Tæller kun afvigelser og vikartimer/holder kun styr på en pulje til uforudsete timer og afvigelser - Der foretages en løbende tilpasning gennem opfølgningssamtaler om opgaveoversigt - Der bruges et egentligt system, Skoleplan, Viggonet, UV-data, FSL s app - Der afleveres ugesedler - Tjenestetiden justeres gennem en timepulje, resten passer med, at timebudgettet realiseres - Lederen fører sit eget regnskab til støtte og styring - System er under udvikling - Har så mange akkorder, så optælling er overflødig - Ud over fast skema med fastlagt tilstedeværelse har lærerne et antal timer, de kan flekse. Timer ud over disse registreres som ekstra timer Undervisning Det har været et meget centralt spørgsmål at finde ud af, om implementeringen af de nye arbejdstidsregler har betydning for den enkelte lærers undervisningstid. Undersøgelsen kan af gode grunde ikke basere sig på et opgjort undervisningstimetal, men da antallet af undervisningstimer i vidt omfang er budgetterede og konkret skemalagte og tællelige, bør ledelsens foreløbige vurdering være ganske valid og tæt på det endelige resultat. Den typiske efterskolelærer underviser måske lidt mere, men der er tydeligvis også basis for netop at konkludere, at det kun er lidt. En stor del af skolelederne vurderer, at det svarer til tidligere, men hvis der er ændringer, er det en stigning. Således vurderer i alt 63 % af skolelederne, at skolens lærere ikke underviser mærkbart mere end tidligere, mens i alt 37 % mener, at lærerne underviser mindst én lektion mere om ugen. Der er stort set ikke nogen, der vurderer, at lærerne nu underviser mindre. Tabel 8 Hvor meget vurderer du, at lærerne i gennemsnit underviser pr. uge i forhold til tidligere? Mindre. Mindst én lektion mindre (45 minutter). 3 % 5 Det samme. Udsvinget er på max. én lektion. 60 % 113 Lidt mere. Mindst en lektion mere. 31 % 58 Mere. Mindst to lektioner mere. 6 % 11 Resultat vedr. undervisningstid kan sammenholdes med et spørgsmål om lærernes tilstedeværelse på skolen. Tabel 9 fortæller således, at langt de fleste ledere mener, at de nye arbejdstidsregler har påvirket lærernes tilstedeværelse, men det kan konkluderes, at den øgede tilstedeværelse ikke primært er brugt til flere undervisningstimer. De frie kommentarer tyder således også på, at den øgede tilstedeværelse f.eks. er brugt til teamsamarbejde.
Tabel 9 Hvordan har de nye regler generelt påvirket lærernes tilstedeværelse på skolen? Næsten ikke 22 % 41 Tilstedeværelsen er øget lidt/noget. 52 % 97 Tilstedeværelsen er styrket meget. 26 % 49 Pauser Pauser er altovervejende lagt ind i arbejdstiden som helt eller delvist betalte pauser, eller også er der indgået en akkord om pauser, som dermed også her opfattes som en indregning af pausetid. Tabel 10 Indeholder arbejdstiden betalte pauser? Ja, der er indlagt betalte pauser i arbejdstiden (fx frokostpause eller andre korte pauser, der indregnes i arbejdstiden). Hvis der er indgået en akkord, som omfatter pauser, skal der også svares ja. Nej, lærerne betaler selv pauserne (indgår ikke i arbejdstiden). 83 % 155 17 % 32 Planlægning af året Tabel 11 Hvordan afvikles typisk de særlige feriedage? Indregnes i årsnormen ved opgørelse af normperioden 57 % 106 Helt eller delvist som konkrete fridage 24 % 44 Udbetales helt eller i overvejende grad 20 % 37 Det ser ud til, at den mest udbredte løsning for afvikling af særlige feriedage er en indregning i årsnormen. Dette svarer til tidligere indtryk. Undersøgelsen har ikke spurgt til, om der f.eks. nu er flere eller færre
særlige feriedage, der afvikles som konkrete fridage eller om udbetaling er blevet mere eller mindre udbredt i forhold til tidligere. Tabel 12 Har de nye arbejdstidsregler givet anledning til anderledes placering af lærernes ferie? Nej, ferien holdes fortsat de sidste 20 hverdage i juli og første 5 hverdage i august. Nej, men en del af ferien har i forvejen været holdt på et andet tidspunkt end de sidste 20 hverdage i juli og 5 første hverdage i august. 71 % 133 15 % 28 Ja, en del af ferien er nu placeret i uge 42 eller uge 7/8. 11 % 21 Ja, der er sket ændringer (andet end placering i uge 42 og 7/8). 3 % 5 Heller ikke placering af ferier er påvirket væsentligt med de nye arbejdstidsregler. Over 70 % af skolerne følger fortsat organisationsaftalens hovedregel for placering af ferien, men der er dog i alt 14 % af skolerne, der nu opererer med en ændret ferieplanlægning.. Tilsyn En meget vigtig del af arbejdets tilrettelæggelse på efterskoler vedrører tilsyn, specielt aften- og nattilsyn. Undersøgelsen har derfor omfattet tre spørgsmål specifikt om tilsyn. Tabel 13 Har de nye arbejdstidsregler betydet en væsentlig omlægning af tilsynet på skolen, fx for nattilsynet? (fx fordeling mellem lærere og ledere) Ja, der er sket ændringer 11 % 20 Nej, der er ikke sket væsentlige ændringer 89 % 167 De nye arbejdstidsregler har tilsyneladende ikke påvirket tilsynet væsentligt, f.eks. i form af en ændret fordeling mellem ledelse og lærere.
Tabel 14 Hvem varetager nattilsynet på skolen? I alt væsentligt ledelsen (de fleste ugedage minus weekender) 39 % 72 Delvist lærere og delvist ledelsen 19 % 36 Udelukkende eller næsten udelukkende lærere 42 % 79 Af tabel 14 kan konkluderes, at efterskolens ledere stadig står for en stor del af nattilsynet, og at skolerne er nogenlunde ligeligt fordelt mellem skoler, hvor ledelsen tager hovedparten, og skoler hvor lærerne tager hovedparten af tilsynet. Tabel 15 Lærere, der deltager i nattilsynet varetager det fra: Et vagtværelse på skolen 55 % 102 Egen bolig/tjenestebolig 20 % 37 Delvist fra egen bolig/tjenestebolig og delvist fra et vagtværelse på skolen 26 % 48 Tabel 15 har bl.a. interesse med henblik på at vurdere, hvor dyrt nattilsynet er for skolerne, når det varetages af lærere. Med mindre der laves lokal aftale om andet, tæller arbejdstiden 3/4 fra arbejdsstedet og 1/3 fra hjemmet. Konklusioner Afslutningsvis er skolelederne blevet bedt om at forholde sig til en række udsagn, som i mere brede begreber søger at konkludere på konsekvenserne af de nye arbejdstidsregler. Tabel 16 Har de nye arbejdstidsregler påvirket skolens tilbud til eleverne? Ja, positivt - vores tilbud er forbedret 43 % 81 Nej, vores tilbud er uændret 56 % 105 Ja, negativt - vores tilbud er forringet 1 % 1 Lederne er tilsyneladende delt mellem to konklusioner, hvor godt halvdelen vurderer, at de nye arbejdstidsregler ikke har ændret skolens tilbud, mens lidt under halvdelen vurderer, at skolens tilbud er
blevet forbedret. Kun en enkelt skoleleder mener, at skolens tilbud er blevet forringet, hvilket naturligvis også er konklusion, en skoleleder kun modvilligt vil drage. Tabel 17 Vurder følgende udsagn: 'Eleverne ser nu mere til deres lærere end før'! Enig 45 % 84 Hverken enig eller uenig 44 % 82 Uenig. 11 % 21 Tabel 17 udbygger med lidt andre ord resultatet fra Tabel 9. Det er ikke specificeret, om dette er udtryk for, at lærerne nu blot bedre kan kontaktes, fordi en større del af deres arbejdstid nu er placeret på skolen. Tabel 18 Vælg det udsagn om de nye arbejdstidsregler, der bedst passer til din samlede vurdering: Det er en gevinst for vores skole 29 % 55 Det er udfordrende, men det har også givet positive nye vinkler på samarbejdet og arbejdsfordelingen Det giver nogle ekstra udfordringer her og nu, men det skal nok blive godt Indtil nu har det kun givet bøvl og usikkerhed, og jeg har svært ved at se positive perspektiver 45 % 84 23 % 43 3 % 5 Tabel 18 fortæller om en foreløbig erfaring, hvor ca. 3/4 af lederne enten er uforbeholdent positive eller har blik for de positive aspekter. Der er 23 %, som stadig er noget afventende, men tror på de positive muligheder, og kun 3 % kan ikke se positive perspektiver overhovedet.