Dong: Studstrupværket. Tandergaard/ LRØ: biogasanlæg. Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse. og Erhverv. Uddannelse: Midtbyskolen.



Relaterede dokumenter
Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Stensballeskolen 2.c. Erhverv: Løvbjerg, Horsens

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / VIA University College. Erhverv: Plastindustri

Tørring Kraftvarmeværk

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: 6. klasse fra Hornsyld skole. Erhverv:

Drejebog fra case 1 et samspil mellem uddannelse og erhverv

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv

Spændende naturvidenskab for piger

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Filmen vare ca. 20 minutter og introducere eleven til emner som:

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16

9.kl anvende fysiske eller kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener, herunder lyd, lys og farver

Årsplan for Sciencefagene i udskolingen

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Besøgsprogram. Opgaver

Energiforsyning nu og i fremtiden. Velkommen til Energi og læring - Energitraileren

Fællesfaglige trinmål Biologi, fysik/kemi og geografi

Årsplan 2013/ ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

Årsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 9. klasserne på Iqra Privatskole. Fagformål for faget fysik/kemi

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet.

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2012

Lærervejledning. Varmens Vej. - DIN Skoletjenestes undervisningstilbud om energi, varme og klimaudfordringer.

Naturvidenskab, niveau G

FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb

Undervisningsplan for fysik/kemi, 10.C 2015/16

Udkast til mål og rammer for et nyt naturfag som forsøg på klassetrin

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Hovedgaard skole, 8. klasse. Erhverv:

[Skriv tekst] Grønt flag-grøn skole Tofthøjskolen 2017/2018

Årsplan for Naturfag i overbygningen.

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014

Årsplan 2012/ ÅRGANG - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en

Til læreren. Energi og læring. Klog på energien begrib begreberne. Udskoling klasse

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Grøn energi - biogas. Teknologi, Fysik og biologi. Grøn energiproduktion - biogas. Svendborg Htx og Haarhs skole. Grundforløbet, uge

Årsplan for Biologi i 7. klasse

ÅRSPLAN BIOLOGI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Fysik/kemi. Fagets overordnede rammer. Formål. Fagplan

Et tværfagligt undervisningsforløb i fysik, matematik, geografi og biologi. SOLFANGER

Hæftet supplerer de materialer, som allerede er tilgængelige for skolerne om energi, vejr og klima og klimaændringer.

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Naturfag Biologi Naturgeografi Fysik/kemi

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

PISA NATURVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET HELENE SØRENSEN LEKTOR EMERITA PISA ORIENTERINGSMØDE 16. JANUAR 2015

Årsplan for 1. klasse Natur/teknik 2015/2016

ÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Ændring til faget Natur/teknik Ændringen er gældende fra 1/ for årgang 2006 og tidligere for ordinær uddannelse i Jelling

Avnø udeskole og science

Delmål og slutmål; synoptisk

Årsplan for Biologi for 9. klasse år 2006/07:

MANGOEN. Et undervisningsforløb

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring

Eksempel på opgivelse til fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi/mbb-cfu

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :

eksperimentelle arbejdsmetoder observa2oner i naturen og gennem eksperimentelt arbejde

TeenTrash klasse Fysik/kemi

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Naturfag i spil 23.november Ulla Hjøllund Linderoth

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse

Undervisningsplan for natur/teknik

Tlf Energitjenesten Sjælland Vestergade Køge. 5 Energitjenesten Samsø Strandengen Samsø

Naturvidenskab, niveau G

Årsplan for faget:! Biologi 9. Klassetrin Skoleåret!2013/14 Lærer:!! Martin Svinkløv

Geografi 7. klasse årsplan 2018/2019

Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Asbjørn Madsen Årsplan for 8. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv

Undervisningsplan med slut- og delmål for. biologi

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på klassetrin 2006/2007

Den mundtlige dimension og Mundtlig eksamen

Skabelon for læreplan

Årsplan 2018/2019 for geografi i 9. klasserne på Iqra Privatskole. Fagformål for faget geografi (Fra Fælles Mål)

Årsplan for Biologi i 7. klasse 2019/2020

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder

Prøver Evaluering Undervisning

Årsplan for Naturfag i overbygningen.

Fælles Mål Naturfag. 10. klasse. Faghæfte 37

Årsplan i fysik for 7. klasse 2019/2020

Læseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed

NaturBornholms skoletjeneste

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på

Fælles Mål Teknologi. Faghæfte 35

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter

Science-samarbejde mellem Grundskole og Erhvervsuddannelser

Prøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008

Årsplan for 6.klasse i natek

Årsplan for Biologi i 7. klasse 2018/2019

Lærervejledning Mobil Lab 2

Transkript:

Dong: Studstrupværket og Erhverv Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse Uddannelse: Midtbyskolen Skolegade 8700 Horsens midtbyskolen@horsens.dk VIA University College Chr. M. Østergaards Vej 4 8700 Horsens www.viauc.dk Erhverv: Dong: Studstrupværket Tandergaard/ LRØ: biogasanlæg 1

Skabelon til drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse af samspillet Fag Hvilke(t) fag indgår i forløbet? Alderstrin Hvilke(t) alderstrin er involveret i forløbet? Tidsforbrug Antal timer pr. uge, der bruges ude og hjemme Omfang Hvor mange elever og lærere deltager i forløbet? Virksomhed(er) Hvilke typer virksomheder er med i forløbet? F/K og biologi 9. årgang Biologi 2 lektioner i 5 uger F/K 3 lektioner i 5 uger 4 besøg af 3-5 lektioner 2 lærere 28 elever Undervisningsinstitution, energivirksomhed og landbrug VIA University College: jordvarmeanlæg og Brædstrup solenergi Dong: Studstrupværket Tandergaard/ LRØ: biogasanlæg 2

Fagdidaktisk fokus i planlægningsfasen Hvad skal eleverne arbejde med? Kort beskrivelse af de begreber, emner og arbejdsmetoder, som er i fokus i elevaktiviteterne før, under og efter virksomhedskontakten Emnet: Energi og klima. Eleverne skal arbejde med begreberne: energi, energistrømme, fotosyntese, energiformer, energilagring, brændselsceller, varmekapacitet, varmeledningsevne, solenergi, jordvarme(lodret/vandret), biogas, biomasse, kraftvarmeværk, transformation, CO 2 kredsløbet, CO 2 neutral, bæredygtig udvikling, miljøproblematikker, klimaproblematikker. Arbejdsmetoder: læreroplæg, elevforsøg, virksomhedsbesøg, Web2: produktion af film og billedfortælling, videndeling, fremlægge til Forskningens døgn/på skolens læringscenter for andre elever. Læring af 1., 2. og 3. orden se mere: http://www.e-pages.dk/horsenskommune/132/ Arbejdsmetoder før og under virksomhedskontakten: 1.ordens viden: faktuel viden, at lære, at prøve sig frem, faktuelt viden 2. ordens viden: refleksiv viden, viden om viden, lære at lære Arbejdsmetoder efter virksomhedskontakten: 3. ordens viden: kreativitet, omlæring, ny kontekst Formål og mål med aktiviteten/forløbet Kort beskrivelse af, hvad eleverne skal blive i stand til gennem disse aktiviteter (med henvisning til generelle mål, herunder fælles fagmål og elevens alsidige udvikling, it-kompetenceudvikling, uddannelsesparathed) Eleverne skal arbejde med begrebet energi, have en grundforståelse af energiproduktion, alternative energiformer, energi i forhold til klimaet. Eleverne skal kunne producere film via web2 Jaycut, producere billedfortælling via Tubestory, producere en Prezi, og videreformidle deres viden. Følgende trinmål ønskes indfriet: Trinmål biologi: vurdere anvendelse af naturgrundlaget i perspektivet for bæredygtig udvikling og de interessemodsætninger, der knytter sig hertil (fælles med fysik/kemi og geografi) forklare årsager, betydning og foranstaltninger i forbindelse med miljø- og sundhedsproblemer såvel lokalt som globalt vurdere aktuelle løsnings- og handlingsforslag vedrørende 3

miljø- og sundhedsproblemer samt analysere tilhørende interessemodsætninger. beskrive den biologiske betydning af energistrømme samt udvalgte kredsløb i forskellige økosystemer beskrive hovedtræk af nitrogens kredsløb i naturen og problemer, der knytter sig til brug af nitrogenholdig gødning i moderne landbrugsformer (fælles med fysik/kemi) Trinmål: fysik/kemi: gøre rede for, diskutere og tage stilling til samfundets ressource- og energiforsyning beskrive og forklare eksempler på energiomsætninger beskrive og forklare eksempler på fremstilling af produkter samt vurdere produktionsprocessers belastning af miljøet beskrive hverdagslivets teknik og dens betydning for den enkelte og samfundet. IT-kompetencer: informationsindsamling, videndeling, produktion, formidling, Hvem skal eleverne møde? Kort beskrivelse af hvem der fungere som rollemodel(ler) for eleverne i virksomheden (fordi de har et spændende job/en spændende uddannelse og formår at skabe interesse hos eleverne) VIA: Inga Sørensen Bygningsingeniør på VIA University College i Jordvarme/solvarme kontaktes på 7554182. Tandergaard Biogas og LRØ: Simon som er biolog og ansat ved Landbrugets Rådgivning LRØ, Brian Munk som er landmand og kontaktes på 20231470. Dong: Studstrup Birgit Laursen kontaktes på 99551906 Eleverne møder dem enkeltvis, de repræsenterer fire type job og uddannelsesmuligheder, som eleverne blev præsenteret for. Hvordan skal elevernes aktiviteter organiseres? Kort beskrivelse af konkrete aktiviteter før under og efter kontakten til virksomheden (eleverne som hovedaktører) Inden virksomhedsbesøget: Oplæg omkring energi, energiformer, energiomdannelse, i dette forløb indgår eksperimenter. Under besøg: Lytte, tage billeder/filmklip/ løse opgaver, spørge ind. 4

Efter: Eleverne udarbejder et digitalt udtryk, hvor de knytter viden på og videreformidler til Forskningens Døgn og til andre klasser på skolens læringscenter. Evaluering af forløbet. 5

Beskrivelse af forløbet opdelt i faser Kort beskrivelse af forløbet opdelt i et antal faser Under hver faser uddybes kort nedenstående punkter Mål Forløb - hvem involveres i fasen? hvor foregår fasen henne? hvad laves i fasen? Didaktiske overvejelser Praktiske råd ang. transport, påklædning, virksomhedens besøgspolitik? Bilag konkretisering af opgaver, eksperimenter, delforløb i faserne o Undervisningsmateriale indgår som en del af bilag formen er variabel: Pdf eller word-filer Power point materiale Filmoptagelser fra forløbet Billeder fra forløbet Elevprodukter (rapporter, plancher, egne optagelser) Links (kommenterede og i begrænset omfang) Fase 1 Se bilag 1 og et mindmap over forløbet her: http://www.mindmeister.com/133087561/projekt-samspil-energi-klima-og-milj Mål 1) At eleverne opnår en fælles viden, så de kan forstå det faglige indhold i besøgene. 2) At eleverne bliver nysgerrige og motiveret inden besøget. Forløb Foregik i faglokalet. Eleverne fik en grundlæggende undervisning i begrebet energi. Hvad er energi? Fotosyntesen, hvilke energiformer kender vi? Hvordan produceres der strøm og varme? Fossile brændstoffer vs. alternative energikilder. Vi har desuden arbejdet med forsøg om elektromagnetisme, induktion, vekselstrøm og transformation, solfanger, solceller. Eleverne har her fået viden om, hvordan et biogasanlæg, solenergianlæg, jordvarmeanlæg og kraftvarmeværk fungerer. Hvilke fordele og ulemper der er ved sådanne energiforsyninger. Didaktiske overvejelser: 1. En teoretiske/praktisk indgang med klasseundervisning ( viden af 1.orden) se PPT solvarme bilag2 2. Eleverne arbejder med forsøg eks. solceller og solvarme (viden af 2. orden) Praktiske råd: Sørg for at holde formøder med virksomhederne inden undervisningen, det er lettere at relatere til virksomheden og virksomheden kan bedre ramme målgruppen. 6

Fase 2 Mål 1. At eleverne kan benytte den viden der har tilegnet sig i faglokalet til det virkelige liv. 2. Se erhvervsmuligheder med baggrund i naturvidenskaben Forløb Forgår på VIA- jordvarmeanlæg, Solvarme i Brædstrup, Studstrupværket og biogasanlæg Tandergaard i Malling. VIA- jordvarmeanlæg: Introduktion. Teoretisk gennemgang om varmekapaciteten i forskellige jordsorter. Powerpoint der viser hvordan et jordvarmeanlæg ser ud nede i jorden og hvordan det fungerer i praksis. Samspil mellem jordvarmeanlæg og solfanger(om sommeren kan solens energi gemmes i jorden og bruges om vinteren). Eleverne så et jordvarmeanlæg og hvordan forskerne opsamlede data der kunne bruges for at gøre jordvarmeanlægget endnu bedre. De fik desuden lov at pejle jordvandshøjden. Brædstrup solfangeranlæg: Eleverne fik en gennemgang af solfangeranlægget. Herefter blev eleverne sendt af sted med et kort over Brædstrup. Orienteringsløb med faglige spørgsmål undervejs om solceller og solfangere. Kraftvarmeværket i Studstrup: Først fik vi en introduktion til anlægget. Mange af begreberne havde eleverne allerede hørt før, eleverne fik en ekstra dimension på deres viden. Efterfølgende fik vi en rundvisning på anlægget/ værket. Eleverne kunne udnytte den viden, de havde med sig til at se, hvordan tingene fungerer i praksis., Biogasanlæg Tandergaard i Malling: En præsentation af jobbet som henholdsvis landmand og biolog, gennemgang af biogasanlægget, eleverne kunne vejen fra gylle til gasafbrænding. Didaktiske overvejelser: Det er vigtigt at eleverne kan relatere den viden de har med hjemmefra til praksis. Det er vigtigt, at eleverne ved, de skal lave et skriftligt, digitalt eller mundtligt produkt efterfølgende, at de er forpligtet på det. Praktiske råd: Praktisk varmt tøj - på alle anlæggene var vi ude i en del af tiden, vælg efterårs- eller sommermåneder Bilag 3: Orienteringsløb I Brædstrup Bilag 4: PPT omkring jordvarme Fase 3 Efterbehandling Mål: 1) Eleverne skal gøre deres viden aktiv ved at have et ansvar for et produkt, producere viden. Web 2 (Tubestories) billedfortællinger og små film i Jaycut (viden af 3. orden) 2) Fremlæggelse af elevernes produkter på skolens læringscenter og ved Forskningens døgn, her har eleverne ansvaret for en udstilling på Søndergade om projektet. Eleverne videreformidler deres viden til andre klasser. (viden af 3. orden) 3) Eleverne skal skrive en månedsopgavei fysik/kemi. 7

Forløbet foregik hjemme i klassen, på skolens læringscenter, og på Søndergade til Forskningens døgn. Didaktiske overvejelser: Her skal afsættes tid til produktion af elevernes produkter, presset tid i forhold til pensum på 9. årgang Praktiske råd: Bilag 5: Månedsopgave i fysik Evaluering Eleverne evaluerer forløbet ved at kommenterer på fire områder: Det gode Vi lærer meget af at se virkeligheden. Det var spændende at se solfangeranlægget, hvor stort det er i virkeligheden. Det var godt at være på orienteringsløbet i Brædstrup. Det var sjovt med forsøg med solceller og solvarme. Det mindre gode Det var for koldt (nov-jan) Rundviserne snakkede alt for meget det var kedeligt i længden. De skulle tage os mere med i undervisningen Der var meget larm på kraftvarmeværket. Det er spændende at møde andre voksne. Det var fascinerende at se Studstrupværket. Spændende at få viden om, hvordan varme kan produceres. Vi bruger alle varme hverdag. Dejligt at rundvisererne ville svare på spørgsmål og fortalte så vi kunne forstå det. Underligt at grisenes gylle kan laves om til gas. Det var godt at lave en billedfortælling om besøgene. Når vores fysiklærer snakker om et kraftvarmeværk, så ved vi, hvad det er nu. Det bevaringsværdige At komme ud og se virkeligheden At lave forsøg med solceller og solvarme. At lave film og billedfortællinger om besøgene Det der skal ændres Eleverne skal have mulighed for at være mere aktive under besøget. Rundviserne skal relatere mere til elevernes verden og ramme deres niveau. Vi skal lave besøgene i lidt varmere måneder 8

Evaluering i gennemførelsesfasen (formativ evaluering): Elevernes refleksioner Egne aktiviteter og mødet med folk fra virksomhed Lærerens iagttagelser Elevernes motivation, arbejdsomhed og samarbejde Virksomhedens iagttagelser Egen medvirken og kontakt til lærere og elever Spændende at møde andre undervisere. Vigtigt at tænke spørgsmål hjemmefra. Eleverne var motiverede, men de stod af, når der blev snakket for meget og det blev for teknisk. Eleverne har stor læring af at komme ud af skolen rammer, det er lettere at relatere undervisningen til virkelighedens verden. Evaluering til slut (summativ evaluering): Værdien af aktiviteterne for eleverne Undervisningens, hvad, hvem og hvordan Målopfyldelse Undervisningens hvorfor Tilpasning Ved fremtidige virksomhedsbesøg Det er så vigtigt, at vi kommer ud og ser virkeligheden, vi kan relatere til den i vores undervisning. Vi fik målene opfyldt. Vi skal undersøge inden besøget, om eleverne kan være mere aktive under besøget. Projekt Samspil: Alle bilag og links ligger i et Mindmap: http://www.mindmeister.com/133087561/projekt-samspil-energi-klima-og-milj Her kan de også findes: Bilag: Bilag 1: Oversigt Bilag 2: PPT solenergi Bilag 3: Orienteringsløb Brædstrup Bilag 4: PPT jordvarme Bilag 5: Månedsopgave 9

Links om læringen: http://www.iva.dk/kurser/temadage/materiale/den%20digitale%20bibliotekar/lars_qvortrup.pdf http://www.e-pages.dk/horsenskommune/132/ Links om virksomhederne og energi: http://www.braedstrup-fjernvarme.dk/side1298.html http://www.viauc.dk/horsens/udvikling/jordvarme/sider/jordvarme.aspx http://www.dongenergy.com/da/forretningsaktiviteter/generation/elproduktion/centrale%20kraftvaerk er/pages/studstrupvaerket.aspx http://www.vvsu.dk/biogas.htm http://www.blaabjergbiogas.dk/ http://www.youtube.com/watch?v=xie1piyrbco http://www.youtube.com/watch?v=ywrwhvd1w6e http://www.youtube.com/watch?v=jxi-olkmxz4&feature=related http://www.dfi.dk/boern_og_unge/undervisning/film-i-skolen/nyheder-til-skoler/2010/climaniacs---8- korte-film-om-klimaet.aspx links til undervisningsideer: http://www.energi.case.dtu.dk/intro.aspx http://www.learn-energy.net/education/kidscorner/da/o11/home.htm http://www.energitjenesten.dk/index.php?id=206 Bøger: Klimaforandringer hvad er det? 55.8 Alinea Global opvarmning et hedt emne 55.8 Flachs Energi på lager DTU 10