Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense

Relaterede dokumenter
Tør du tale om det? Midtvejsmåling

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

VIRKSOMHEDSTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2014 OPSAMLING SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

En ny vej - Statusrapport juli 2013

MTU 2016 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE

Børne- og Ungetelefonen

BØRNEINDBLIK 1/16 ANALYSE: UNGES KENDSKAB TIL RETTIGHEDER OG OPLEVELSE AF RETTIGHEDER I FAMILIEN HVER ANDEN UNG KENDER IKKE SINE RETTIGHEDER

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål

Brugertilfredshed på aktivitetscentrene daghjem Indledning Kvalitet inden for givne rammer... 3

Kommunal træning 2014

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år

Indledning. Baggrund for undersøgelsen

Holbæk Regionens Erhvervsråd. Tilfredshedsundersøgelse

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

NOTAT SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

Evaluering Opland Netværkssted

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Undervisningsmiljøvurdering Idrætsefterskolen Ulbølle

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

Tekniske specifikationer: De oprindelige spørgsmålsnumre skal med i rapporteringen (SPSS inkl. Vægte)

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

ADOPTIONSANSØGERES BEHOV FOR FAGLIG RÅDGIVNING. Brugerundersøgelse

Ishøj Kommune. Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj Ishøj Kommune TNS

VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

FAMILIEFORMULERING. Mor Situation: Far. Barnets navn. Beskriver det familiemiljø, barnet lever i, herunder vedligeholdende og beskyttende faktorer.

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

Arbejdet med børnemiljø hos. Børnehaven Kornblomsten. Marts 2015

Evaluering af. projekt Aktiv Fritid. Evaluering af. projekt Aktiv Fritid

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie

Statistisk rapport Brugerundersøgelse Rudersdal Kommune 2011 og 2012

ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

ADOLESCENT/ADULT SENSORY PROFILE

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre

Patienters oplevelser i Region Nordjylland Spørgeskemaundersøgelse blandt indlagte og ambulante patienter

Trivselsundersøgelse Virksomhedsrapport

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

Bilag 2: Spørgeskema ved kursets afslutning Dansk

Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil

Kommunal træning af ældre 2012

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008

Holbæk Erhvervsforum. Medlemstilfredsheds-analyse

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.


MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

Energisparesekretariatet

Forebyggelse af seksuelle overgreb blandt unge

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

KØBENHAVNS UNIVERSITET

Selvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling

Sundhedsprofil for skoleelever i Grønland skoleelevers psykiske sundhed

ELEVTILFREDSHED 2015 Svarprocent: 78,6%

Nukissiorfiit Kundeundersøgelse Nukissiorfiit Svarprocent: 24% (1454/5977)

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse klasse

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2012

ELEVTILFREDSHED 2015 Svarprocent: 91,2%

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR BOOMRÅDET BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen)

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011

Validerede instrumenter til 15M

Transkript:

Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Rikke Holm Bramsen & Mathias Lasgaard Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi, Syddansk Universitet Marts, 2012 1

BAGGRUND Nærværende rapport er en ekstern evaluering af undervisningsforløbet Er du OK? Stop vold i din verden ved Skoletjenesten, Krisecenter Odense. Undervisningsforløbet Er du OK? Stop vold i din verden er udviklet og gennemført af projektmedarbejdere ved Krisecenter Odense, og har haft til formål at give skolelever indsigt og handlemuligheder ved vold i familien. Der henvises til rapport Er du ok? Stop vold i din verden - et forebyggelsesprojekt som henvender sig til børn, unge og fagfolk i Region Syddanmark (Krisecenter Odense) for nærmere beskrivelse af undervisningsforløbet. Evalueringsrapporten er udarbejdet af postdoc Rikke Holm Bramsen og Adjunkt Mathias Lasgaard, Videnscenter for Psykotraumatologi, Syddansk Universitet. 2

METODE Evalueringen af undervisningsforløbet bygger på en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse, hvor data er indsamlet ved henholdsvis Tid1 (T1; umiddelbart inden undervisningsforløbet), samt ved Tid2 (T2; umiddelbart efter undervisningsforløbet). Data er indsamlet i skoleklasseregi, i perioden februar 2011 til november 2011, under vejledning af projektmedarbejdere ved Krisecenter Odense, og ekstern evaluator Rikke Holm Bramsen. Evalueringen beror på data fra samtlige skoleklasser der har deltaget i undervisningsforløbet ved Skoletjenesten, Krisecenter Odense, i ovennævnte tidsperiode. Data er indtastet af postdoc Rikke Holm Bramsen, med studentermedhjælpere Julie Christiansen og Michelle Lind Kappel. Den statistiske dataanalyse er udført i SPSS version 19, ved adjunkt Mathias Lasgaard og postdoc Rikke Holm Bramsen. UDVIKLING AF SPØRGESKEMA Spørgeskemaet er udviklet i samarbejde mellem projektmedarbejdere ved Krisecenter Odense og postdoc Rikke Holm Bramsen. Spørgsmålene (betegnet items ) i spørgeskemaet er udarbejdet specifikt til formålet, og er tilpasset Krisecenter Odenses ønsker ift. vurdering af indhold, omfang og sværhedsgrad. Der er således ikke tale om brug af standardiserede mål. Spørgeskemaet er indledningsvist piloteret på to klassetrin (4. og 7. klassetrin, december 2010), og forbedringer er efterfølgende indarbejdet i det endelige spørgeskema. INDHOLD AF SPØRGESKEMA Spørgeskemaet inkluderer en række items til belysning af hhv. 1) baggrundsinformation, 2) viden om vold, 3) holdninger til vold, 4) tilfredshed med undervisningen, og 5) en række åbne spørgsmål. Hvor der ved T1 spørges ind til baggrundsoplysninger, viden og holdninger, spørges der ved T2 ind til viden, holdninger, tilfredshed med undervisningen, samt en række åbne spørgsmål (se tabel 1 for oversigt). 3

I spørgeskemaet indgik oprindeligt henholdsvis 12 spørgsmål, der belyser forskellige typer viden om vold, henholdsvis 18 spørgsmål, der belyser forskellige holdninger til vold. Disse spørgsmål har været underlagt eksplorativ faktor analyse (maximum likelihood). På denne baggrund er der identificeret tre faktorer, der består af 6 items hver. Disse tre faktorer udgør hhv. ét videns- og to holdningsmål. Den interne konsistens for målene varierer fra acceptabel til tilfredsstillende (α viden =.68(T1)/.74(T2); α holdning 1 =.60(T1)/.64 (T2); α holdning 2 =.83(T1)/.84(T2)). De items fra spørgeskemaet omkring viden og holdninger, som ikke falder ind under et af de identificerede tre mål, indgår ikke i nærværende evaluering. Tabel 1. Indhold af spørgeskema Indhold Skema 1 (T1) Skema 2 (T2) Baggrundsinfo Skolenummer Klassetrin Alder Køn Født i DK Taler dansk i hjemmet Taler dansk + fremmedsprog i hjemmet Mor i arbejde Far i arbejde Forældre bor sammen Beboere i husstanden Voksent familiemedlems vold mod eleven. Items omhandler følgende fire voldstyper: 1. fysisk 2. psykisk 3. materiel 4. seksuel Voksent familiemedlems vold mod anden person i familien. Items omhandler følgende fem voldstyper: 1. fysisk 2. psykisk 3. materielt 4. seksuelt 5. økonomisk 4

Viden 6 items (ja/nej). Viden om hvad der kvalificerer som vold i familien. Eksempel på item: Synes du det er vold, hvis et barn bliver ydmyget eller truet af sine forældre? Holdning 1. 6 items (4-point Likert skala). Holdning til forskellige typer vold i familien (grad af accept) Eksempel på item: Det er nogle gange i orden, at forældre slår deres bør Holdning 2. 6 items (4-point Likert skala). Holdning til forskellige typer hjælperadfærd i tilfælde af vold i familien. Eksempel på item: Hvis man selv bliver udsat for vold derhjemme, skal man altid sige det til en voksen Tilfredshed 3 items (4-point Likert skala). Items: 1. Undervisningen var spændende 2. Jeg lærte noget nyt 3. Jeg forstod det hele Åbne spørgsmål Kvalitative svar kodes til fem mulige svarkategorier baseret på de hyppigste svar. Max to svar pr. elev. Items: 1. Du må gerne skrive, hvad du synes var godt og spændende ved undervisningen 2. Du må gerne skrive, hvad du synes var kedeligt og ligegyldigt ved undervisningen 3. Hvis du skulle fortælle en voksen, at du selv eller en anden havde været udsat for vold, hvad skulle den voksne så være god til? 4. Hvis du skulle fortælle en ven, at du selv eller en anden havde været udsat for vold, hvad skulle din ven så være god til? 5. Hvem kan hjælpe dig, hvis du selv bliver udsat for vold derhjemme? 5

UDVALGTE BAGGRUNDSINFORMATIONER Antal deltagende elever: N = 951 Antal deltagende skoleklasser= 47 Tabel 2. Elever fordelt på klassetrin Klassetrin 3 4 5 6 7 8 9 10 total Procent 0.2 % 2.9 % 13.1 % 11.3 % 26.1 % 32 % 9.4 % 5.1 % 100 % Frekvens 2 28 124 107 248 304 89 48 950 Tabel 3. Kønsfordeling, etnicitet, forældres arbejdssituation, og bo forhold (ved T1) Procent Frekvens Drenge 50.5 % 473 Født i DK 92.8 % 883 Mor i arbejde 77.4 % 737 Far i arbejde 83.3 % 793 Forældre bor sammen 63.7 % 606 Tabel 4. Vold mod eleven, begået af voksen i familien (ved T1) (note: samme elev kan opleve flere typer vold, og således optræde flere steder i tabellen). Type af vold Procent Frekvens Fysisk vold 12.9 % 123 Psykisk vold 10,2 % 97 Materiel vold 14.7 % 140 Seksuel vold 0.9 % 9 Tabel 5. Vold mod elevens familiemedlem, begået af voksen i familien (ved T1) (note: samme elev kan opleve flere typer vold, og således optræde flere steder i tabellen). Type af vold Procent Frekvens Fysisk vold 11.7 % 111 Psykisk vold 10.2 % 97 Materiel vold 6.9 % 66 Seksuel vold 0.6 % 6 Økonomisk vold 17 % 162 6

EFFEKT Undervisningsforløbet er effektevalueret på baggrund af følgende tre mål: Viden, Holdning 1 og Holdning 2 (hvor score af gennemsnit og standardafvigelser ved T1 sammenholdes med score ved T2). I det følgende præsenteres resultaterne for effektdelen af nærværende evaluering: Effektstørrelse (ES) opgives i henhold til Cohen s d, idet der skelnes imellem tre grader af effekt: Lille effekt Middel effekt Stor effekt Cohen s d > 0.20 > 0.50 > 0.80 Tabel 6. Effekt af undervisningsmateriale Mål T1; Mean (SD) T2; Mean (SD) ES (Cohen s d) Effekt Viden 4.04 (1.35) 5.39 (1.04) 1.10 Stor effekt* Holdning 1 21.53 (2.13) 22.35 (1.92).49 Lille effekt* Holdning 2 20.41 (3.43) 21.51 (3.09).39 Lille effekt* *p <.001 Resultaterne fra analysen peger på en signifikant og konsistent positiv effekt af undervisningsforløbet, vurderet på baggrund af tre udvalgte videns- og holdningsmål. Hvor der ved målet Viden ses en stor effekt, ses der ved de to holdningsmål (Holdning 1 og Holdning 2) en lille, signifikant, effekt (dog er Holdning 1 meget tæt på en middel effekt). EFFEKT PÅ BAGGRUND AF UDVALGTE BAGGRUNDSINFORMATIONER Variansanalyser, kan belyse mulige sammenhænge imellem effekt (med baggrund i målene Viden, Holdning 1 og Holdning 2; T2-T1) og forskellige baggrundsinformationer. I det følgende præsenteres sammenhænge imellem effekt og hhv. klassetrin, køn, etnicitet og oplevelse af vold i familien. Baggrundsinformationerne er udvalgt af Krisecenter Odense. 7

Der ses ikke en signifikant sammenhæng imellem effekt og klassetrin (3-6 klassetrin versus 7-10 klassetin). Der er således ikke noget der tyder på, at klassetrin har indflydelse på, om eleverne får større eller mindre udbytte af undervisningen. Variansanalyser peger til gengæld på, at pigerne har haft større udbytte i henhold til Holdning 1, sammenlignet med drengene. Pigerne opnåede således en større holdningsændring i forhold til graden af accept overfor familievold. Der fandtes ingen kønsforskelle ved målene Viden og Holdning 2. Variansanalyser indikerer, at etnicitet (målt som født i DK) ikke hænger sammen med opnået effekt. Etnicitet er altså umiddelbart ikke afgørende for elevernes udbytte af undervisningsforløbet. De elever, som har oplevet vold fra voksent familiemedlem (én eller flere typer vold), har opnået signifikant større viden på baggrund af undervisningsforløbet. Samme tendens gør sig ligeledes gældende blandt de, som har oplevet vold imod et familiemedlem (én eller flere typer vold). Derimod fandtes der ingen forskelle i effekt i henhold til oplevelse af vold (imod eleven eller familiemedlem) ift. målene Holdning 1 og Holdning 2. I ovenstående analyser skelnes der ikke imellem typer af vold. 8

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE (v. T2) Som supplement til effektundersøgelsen, er elevernes tilfredshed med undervisningsforløbet vurderet på baggrund af tre items ved T2. I det følgende præsenteres resultaterne for tilfredshedsdelen ved nærværende evaluering. Tabel 7. Item 1.; Undervisningen var spændende Svarmulighed Meget uenig Lidt uenig Lidt enig Meget enig total Procent 2.6 % 6.3 % 25.1 % 65.9 % 100 % Frekvens 23 55 219 575 872 Tabel 8. Item 2.; Jeg lærte noget nyt Svarmulighed Meget uenig Lidt uenig Lidt enig Meget enig total Procent 1.3 % 1.4 % 18.8 % 78.6 % 100 % Frekvens 11 12 165 689 877 Tabel 9. Item 3.; Jeg forstod det hele Svarmulighed Meget uenig Lidt uenig Lidt enig Meget enig total Procent 1.5 % 3.8 % 38.1 % 56.7 % 100 % Frekvens 12 33 332 494 872 Sammenfattende, rapporterer langt hovedparten af eleverne, at de fandt undervisningen spændende, at de lærte noget nyt under forløbet, samt at de forstod indholdet af undervisningen. 9

AÅ BNE SPØRGSMAÅ L (v. T2) Endeligt har eleverne besvaret en række åbne spørgsmål ved T2. Eleverne måtte opgive max. to svarmuligheder pr. spørgsmål: første svar (A), samt andet svar (B). De kvalitative svar blev efterfølgende kvantificeret ved kodning til fem mulige svarkategorier (baseret på elevernes hyppigste svar). I det følgende præsenteres resultaterne fra de åbne spørgsmål ved nærværende evaluering. Tabel 10. Item 1. Du må gerne skrive, hvad du synes var godt og spændende ved undervisningen. Svarmulighed Børnenes fortællinger Bedre forståelse af vold At blive bedre til at hjælpe Det HELE var spændende Andet Første svar (A): Procent 30.1 % 30.9 % 1.2 % 14.1 % 23.7 % 100 % Frekvens 227 233 9 106 179 754 Andet svar (B): Procent 19.9 % 24.4 % 8.6 % 6.4 % 40.6 % 100 % Frekvens 53 65 23 17 108 266 total Tabel 11. Item 2. Du må gerne skrive, hvad du synes var kedeligt og ligegyldigt ved undervisningen Svarmulighed For meget snak/sidde stille For ensformigt/ mange gentagelser Generelt kedeligt Der var IKKE noget kedeligt Andet Første svar (A): Procent 11.1 % 4.9 % 2.1 % 61.7 % 20.2 % 100 % Frekvens 63 28 12 350 114 567 Andet svar (B): Procent 19.4 % 22.6 % - 12.9 % 45.2 % 100 % Frekvens 6 7-4 14 31 total 10

Tabel 12. Item 3. Hvis du skulle fortælle en voksen, at du selv eller en anden havde været udsat for vold, hvad skulle den voksne så være god til? Svarmulighed Forstående Lyttende Trøstende Hjælpsom/ Andet total handlende Første svar (A): Procent 12.8 % 59.1 % 2.4 % 14.8 % 10.8 % 100 % Frekvens 101 466 19 117 85 788 Andet svar (B): Procent 22.9 % 11.9 % 8 % 40 % 17.2 % 100 % Frekvens 120 62 42 209 90 523 Tabel 13. Item 4. Hvis du skulle fortælle en ven, at du selv eller en anden, havde været udsat for vold, hvad skulle din ven så være god til? Svarmulighed Forstående Lyttende Hjælpsom/ handlende Fortælle det til en voksen Andet Første svar (A): Procent 12.1 % 53.5 % 8.4 % 7.8 % 18.2 % 100 % Frekvens 94 414 65 60 141 774 Andet svar (B): Procent 21.2 % 14.3 % 21.8 % 13.3 % 29.3 % 100 % Frekvens 105 71 108 66 145 495 total Tabel 12. Item 5. Hvem kan hjælpe dig, hvis du selv bliver udsat for vold derhjemme? Svarmulighed Lærer Ven/venner Familie Krisecenter/ Andet total politi/ kommune/ div. myndighed Første svar (A): Procent 18.2 % 25.5 % 27.9 % 16.3 % 12.1 % 100 % Frekvens 141 197 216 126 94 774 Andet svar (B): Procent 22.9 % 32.8 % 22.3 % 9.9 % 12.1 % 100 % Frekvens 115 165 112 50 61 503 11

SAMMENFATNING OG KONKLUSION Resultaterne i nærværende evaluering af undervisningsforløbet Er du OK? Stop vold i din verden ved Skoletjenesten, Krisecenter Odense, peger på en signifikant og konsistent positiv effekt af forløbet, vurderet på baggrund af udvalgte videns- og holdningsmål. Ved målet Viden ses en stor effekt. Det vil sige at eleverne, på baggrund af undervisningsforløbet, har opnået markant øget viden omkring, hvad der kvalificerer som vold i familien. Endvidere peger resultaterne på, at de elever, som har oplevet vold i hjemmet (enten imod dem selv eller mod andet familiemedlem), har opnået signifikant større viden, sammenlignet med de elever, som ikke har oplevet vold i hjemmet. Eleverne har derudover opnået en holdningsændring i forhold til graden af accept overfor familievold (svarende til lille effekt ved Holdning 1). I den forbindelse viser analyserne, at pigerne har opnået en signifikant større holdningsændring, sammenlignet med drengene i undersøgelsen. Endelig rapporteres om lille effekt ved målet Holdning 2. Det vil sige at eleverne, på baggrund af undervisningsforløbet, har opnået en holdningsændring i henhold til forskellige typer hjælperadfærd i tilfælde af vold i familien. Resultaterne indikerer ingen tydelig sammenhæng imellem effekt og hhv. klassetrin og elevernes etnicitet. Endeligt rapporterer langt hovedparten af eleverne, at de har fundet undervisningen spændende, at de har lært noget nyt under forløbet, samt at de har forstået indholdet af undervisningen. KONKLUSION OG FORBEHOLD Konkluderende viser resultaterne fra nærværende evaluering, at Krisecenter Odenses undervisningsforløb Er du OK? Stop vold i din verden formår at øge elevernes viden, samt ændre deres holdninger på en række udvalgte parametre. Endvidere beskriver langt hovedparten af eleverne, at de har været tilfredse med undervisningen. Dette resultat er særdeles positivt; særligt i den betragtning, at materialet er ganske nyudviklet, og således ikke tidligere afprøvet. Overodnet må konkluderes, at undervisningsforløbet har stort potentiale. 12

Dog bør her også nævnes en række forbehold, der giver grund til at behandle evalueringens fund med forsigtighed. Videns- og holdningsmålene er udviklet til formålet, og der er således ikke tale om standardiserede mål. Derudover er evalueringen baseret på to dataindsamlinger indenfor en kort tidsperiode, og det er derfor usikkert, om den positive effekt vedbliver over tid. Endvidere kan der stilles spørgsmålstegn ved, om datamaterialet er repræsentativt, idet skoleklasserne der har deltaget i undervisningsprojektet ikke er tilfældigt. Det store sample i undersøgelsen betyder dog, at dette kun er en mindre begrænsning. Afslutningsvist bør det anbefales, at dette nyudviklede undervisningsmateriale evalueres over en længere tidsperiode. Eksempelvis tre til seks måneder efter endt undervisningsforløb. En sådan strategi vil kunne bevidne om materialets effekt på længere sigt, samt muliggør en inkludering af målinger på reel adfærdsændring ift. eksempelvis elevernes hjælpeadfærd, ved tilfælde af vold i familien. 13