Lokal undervisningsplan for ersonvognsmekanikeruddannelsen ved Campus Bornholm Januar 2012 1
Indhold Indhold... 2 1. Generelt for skolen... 3 1.1. raktiske oplysninger... 3 1.2. Skolens pædagogiske og didaktiske overvejelser... 3 1.3. Overordnet bedømmelsesplan... 3 1.4. Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer... 4 1.5. Eksamensregler... 4 2. Indgangen... 5 2.1. raktiske oplysninger... 5 2.2. Didaktiske og metodiske overvejelser... 5 2.3. Kriterier for vurdering af godskrivning (merit)... 6 2.4. Undervisningen i hovedforløbet... 7 2.5. Skolepraktik... 11 2.6. Bedømmelsesplan... 12 2.7. Afsluttende svendeprøve... 13 2.8. Overgangsordninger... 14 2
1. Generelt for skolen 1.1. raktiske oplysninger Indgang: Bil, Fly og andre Transportmidler Fastsættelse af den lokale undervisningsplan Undervisningsplanen er fastsat af skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg den 8. februar 2012. 1.2. Skolens pædagogiske og didaktiske overvejelser Skolens pædagogiske grundlag bygger på, at vi sætter elever og kursister i centrum. Vore uddannelses- og læringstilbud tager udgangspunkt i, at alle har et personligt udviklingspotentiale. Dette pædagogiske grundlag afspejles i den pædagogik, eleverne møder på skolen. Der tages hensyn til elevens individuelle faglige udgangspunkt og tidligere praktiske erfaringer. Den individuelle tilrettelæggelse af uddannelsesplaner tager udgangspunkt i vurderinger af den enkeltes kompetencer. å skolen tilrettelægges den enkelte elevs uddannelsesplan i samarbejde med eleven. I takt med elevens udvikling er der mulighed for at tilrette uddannelsesplanen. Skolen tilrettelægger undervisningen således, at eleven kan drage videst mulig nytte af samværet om læring med andre elever. Skolen kvalificerer eleven til erhvervslivet gennem 37 timers ugentlig læring. 1.3. Overordnet bedømmelsesplan Bedømmelsesplanen har til mål at sikre, at skolen lever op til de krav, der stilles for løbende og afsluttende bedømmelse af elevens udvikling og standpunkt, jævnfør hovedbekendtgørelsen. - Skolebedømmelsen skal medvirke til at: - Klarlægge elevens viden om eget niveau. - Udpege områder, som kræver forstærket indsats. - Informere elev og praktiksted om bedømmelsesform og -kriterier. - Inspirere eleven til yderligere læring. Endvidere indgår bedømmelsesplanen som et vigtigt element i skolens kvalitetskoncept. Der rettes speciel opmærksomhed på den løbende evaluering af elevens personlige kompetencer og på elevernes vurdering af undervisningsindhold og -metode samt på de øvrige rammer for undervisningen. 3
å skolen opfatter vi evaluering og bedømmelse som et praktisk og konstruktivt redskab til at vurdere såvel den enkelte elevs udvikling, som undervisningen i det hele taget. Al evaluering skal dog udføres med omtanke og i respekt for de involverede personer, da evaluering altid går tæt på den enkelte person, lærer som elev. Skolebedømmelsesplanen består af tre dele, som er beskrevet på indgangsniveau eller uddannelsesniveau: - Den løbende evaluering. - Afsluttende bedømmelse (standpunktskarakterer). - Eksamen. 1.4. Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer Forud for udarbejdelse af elevens personlige uddannelsesplan foretages følgende vurdering. 1. Vurdering af elevens reelle kompetencer det eleven kan: - Formelle kompetencer defineret som det, eleven har papir på. - Ikke-formelle kompetencer defineret som det, der kan dokumenteres, for eksempel i forbindelse med job og beskæftigelse i foreningsliv. - Uformelle kompetencer defineret som det, eleven har tilegnet sig andre steder, eksempelvis fra medier og litteratur. Denne vurdering har primært sigte på godskrivning og eventuel afkortelse af uddannelsen. 2. Vurdering af elevens forudsætninger for at gennemføre uddannelsen, herunder om uddannelsen stiller for store boglige krav til eleven, om eleven er flytbar i forbindelse med skoleskift, om sprogkundskaberne er gode nok. Denne vurdering har primært sigte på at afklare, om uddannelsen er den rigtige for eleven. 3. Vurdering af elevens behov for tiltag, der skal sikre elevens mulighed for at gennemføre den ønskede uddannelse, herunder specialpædagogisk støtte, længere tid, tilvalg af faglig/almen karakter og brug af øvrige støttemuligheder. Denne vurdering har primært sigte på at afklare, om eleven har behov for supplerende kvalificering for at kunne gennemføre uddannelsen. 1.5. Eksamensregler Se under skolens link: http://www.bhes.dk/unge/studiereglementeud/?nav=rel 4
2. Indgangen 2.1. raktiske oplysninger - Afdelingens uddannelsesleder er Eva B. Højmark, tlf.: 6012 1812 eller mail: eh@cabh.dk - Til afdelingen er knyttet sekretær Maibrit Schou, ms@cabh.dk, tlf.: 8842 2026 og områdesekretær Maja Gren Kozuch mgk@cabh.dk tlf.: 3065 0285 - Studievejleder og LO-konsulent er auli Hjorth Hansen, tlf.: 6012 1834 eller mail: pha@cabh.dk - Fælles telefon til faglærerne er 8842 1970 Medarbejdere: - Faglærer Ian Ellebye - Faglærer Jeppe edersen - Faglærer Kim Schou Henriksen - Faglærer Finn Kristoffersen Adresse Undervisningen finder sted på Minervavej 2, 3700 Rønne. 2.2. Didaktiske og metodiske overvejelser Undervisningen på personvognsmekaniker-hovedforløb er en vekselvirkning mellem lærerstyret formidling, elevstudier med vejledning og værkstedspraksis. I den lærerstyrede formidling har læreren forberedt oplæg og teorigennemgang. Det er op til læreren at præsentere stof eller budskab i en form, som involverer eleverne til at være aktive i læreprocessen. Den lærerstyrede formidling er således rettet mod dialog, som sikrer forståelse og løbende, fælles bearbejdning af stoffet, så eleven får mulighed for at bearbejde stoffet undervejs. Elevstudier indebærer, at eleven arbejder alene eller i samarbejde med andre elever med stoffet på en måde, der stiller krav til selvstændighed. Eleverne arbejder eksempelvis selvstændigt med projekter, søger information, beskriver, dokumenterer, løser opgaver eller bearbejder oplæg. Lærerens rolle er at være faglig vejleder og stimulere elevernes læreproces ved at være aktivt opsøgende i forhold til eleverne. I værkstedspraksis arbejder eleverne alene eller i mindre grupper konkret med opgaver. I værkstedspraksis fungerer læreren også i mange roller som eksempelvis instruktør, vejleder eller som den, der giver feedback og udfordrende input til elevens arbejde og opgaveudførelse. 5
2.3. Kriterier for vurdering af godskrivning (merit) Elever med meget erfaring eller forudgående uddannelse, herunder voksne elever, afprøves i et særligt forløb, hvor de vurderes i forhold til uddannelsens samlede kompetencer. Derefter udarbejder skolen en uddannelsesplan for hele uddannelsen, og det faglige udvalg ansøges om eventuel afkortelse af uddannelsestiden. Kompetencevurderingen indebærer godskrivning eller supplerende tilbud på baggrund af: - Tidligere gennemførte uddannelsesforløb. - Anden uddannelse. - Vurdering af reelle kompetencer. - Særlige behov. Elevens kontaktlærer og skolens gennemførselskonsulent skal oplyse om mulighederne for at opnå godskrivning. Eleven skal til ansøgningen vedlægge dokumentation i form af eksempelvis eksamensbevis, karakterudskrift, kursusbeviser, svendebrev, afgangsbevis m.m. Blanketten afleveres sammen med dokumentationen til vejlederen. Godskrivning er ikke tvungen. Hvis eleven kan opnå godskrivning i et fag, men alligevel ønsker at gennemføre undervisning og eventuel eksamen i faget, har eleven ret til det. Hvad kan godskrivning bruges til Når eleven får godskrivning for et fag, betyder det normalt, at eleven kun skal følge undervisningen i den del af stoffet der er fagrettet (for grundfag) og ikke deltage i fagets prøver og eventuelle eksaminer. Elever der har opnået merit i et fag på et givent niveau i en skoleperiode, tilbydes: 1. at gennemføre faget med eventuelle tilhørende eksaminer på et højere niveau, 2. at få supplerende undervisning i andre fag og fagemner, hvor der måtte være behov, 3. at gennemføre adgangskrævede fag til en videregående uddannelse eller 4. at gennemføre praktikuddannelse i virksomheden i merit-tiden. Merit betyder altså IKKE, at eleven får fri for undervisningen. Ved hvert skoleforløbs afslutning vurderer læreren, om eleven har nået målene. Hvis målene ikke er nået, aftales det i samråd med elev og virksomhed, om eleven skal deltage i supplerende undervisning, gentage dele af en skoleperiode, eller om de manglende kompetencer kan opnås i virksomheden. Hvis en elev har påbegyndt sin uddannelse i ny mesterlære, fremgår det af hans uddannelsesplan, om der er flyttet undervisning fra grundforløb til hovedforløb. Denne undervisning gennemføres så vidt muligt inden for rammerne af ekstra lærerdækning i udvalgte timer i den ordinære undervisning og ved hjemmearbejde. Den konkrete model fastsættes individuelt for hver enkelt elev. 6
2.4. Undervisningen i hovedforløbet Hovedforløbenes antal og varighed fordeler sig således: Grundforløb H1 5 uger H2 5 uger H3 5 uger H4 5 uger H5 5 uger H6 5 uger H7 5 uger Figur 1, = raktik og H = Hovedforløb Fag og fagfordeling Uddannelsens fag og fordeling på skoleperioder ser ud som følgende (for redegørelse af angivne fagniveauer, se nedenfor oversigten): Trin 1 Montør Trin 2 Mekaniker Skoleperioder Fagniv. H1 H2 H3 H4 H5 H6 H7 I alt 5 5 5 5 5 5 5 uger uger uger uger uger uger uger 35 uger Forventet antal lektioner pr. uge 34 34 34 34 34 34 34 Trin 1 ersonvognsmontør. 15 Grundfag trin 1. 1,0 Iværksætteri og innovation. 1,0 14 20 34 Områdefag trin 1. 2,5 Faglig kommunikation F. 1,0 R 11 11 12 34 Automiljø. 1,0 R 17 17 34 Kundeservice. 0,5 R 17 17 Bundne specialefar trin 1. 11 Bremser 2,0 Kontrol, rep. og afprø. af personvognsbremser. 1,5 R 30 21 51 ABS-bremser. 0,5 R 17 17 Transmission 1,0 Reparation af træk/kardanaksler. 0,5 R 17 17 Reparation af kobling. 0,5 R 17 17 Styretøj og undervogn. 2,5 Kontrol og reparation af styretøj og undervogn. 2,5 R 28 25 32 85 Benzin og dieselmotor 1,5 Kontrol og reparation af motor 1. 1,5 R 25 26 51 Komfort og sikkerhed 1,0 Service på airconditionanlæg. 0,5 R 17 17 Rudelimning og reparation af stenslag. 0,5 A 17 17 Elektriske systemer. 2,0 Eftersyn og kontrol af lys, tegngivningsapparater visker vaskeranlæg og akkumulator. 1,0 R 20 14 34 Fejlfinding på elekt. systemer på personvogn. 1,0 R 34 34 Kvalitet og service på værkstedet. 1,0 Service og sikkerhedseftersyn. 1,0 R 34 34 Valgfag trin 1. 0,5 Måleteknik 0,5 R 5 12 17 Trin 2 ersonvognsmekaniker. 20 R 7
Områdefag trin 2. 1,5 Faglig kummunikation. 0,5 A 17 17 Teknologisk udvikling og innovation. 0,5 R 17 17 Det internationale marked. 0,5 R 17 17 Bundne specialefag trin 2. 15,5 Bremser. 1,5 Kontrol og rep.af personbil ABS og ES stystem 1,5 A 34 17 51 Transmission. 2,0 Kontrol og reparation af transmissionssysyem. 2,0 A 68 68 Styretøj og undervogn. 1,0 Udmåling rep. og juste. af elektro. servostyring. 1,0 A 34 34 Benzin og dieselmotor. 5,5 Kontrol og rep af motor 2. 1,5 A 51 51 Kontrol og rep. af benzinindsp. og tænding. 2,0 A 68 68 Kontrol og rep. Af dieselindsprøjtning. 2,0 A 68 68 Komfort og sikkerhed. 2.5 uge. 2,5 Reparation af komfortelementer. 1,0 A 34 34 Fejlfinding of reparation på AC. Og klimaanlæg. 1,0 A 34 34 Reparation af airbaganlæg. 0,5 A 17 17 Elekstriske systemer. 2,5 Avanceret fejlfi. på elektro. Sys. på personv. 1,5 A 17 34 51 Fejlfinding og rep. Af starter og ladeanlæg. 1,0 A 34 34 Kvalitet og service på værkstedet. 0,5 It på værkstedet. 0,5 A 17 17 Valgfri specialefag trin 2,0 A Sikkerhed. på el.køretøjer og hybrid køretøjer. 1,0 A 34 34 Kontrol og rep. Af motorstyringsanlæg. 1,0 A 34 34 Valgfag trin 2. 1,0 Repetion. 1,0 A 34 34 Timer i alt 170 170 170 170 170 170 170 1190 Niveauer / faglige præstationsstandarder: Undervisningsministeriet har fastlagt præstationsstandarder opdelt i niveauer, som de faglige udvalg skal anvende i beskrivelsen af områdefag og specialefag i uddannelsesordningerne. ræstationsstandarderne er opdelt i følgende 4 niveauer; begynderniveau, rutineret niveau, avanceret niveau og ekspertniveau. Ekspertniveau kan anvendes på et valgfrit specialefag, hvis det obligatoriske specialefag er beskrevet på avanceret niveau. Begynderniveau (B): Eleven kan løse en opgave og udføre en aktivitet i en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling eller kan udføre en mere kompliceret aktivitet under vejledning. å dette niveau lægges der vægt på personlig kompetence til at sætte sig ind i uddannelsens fundamentale kundskabs- og færdighedsområder og kompetence til at udvikle ansvarlighed og grundlag for fortsat læring. å begynderniveauet grundlægges ligeledes selvstændighed i opgaveløsning. 8
Rutineret niveau (R): Eleven kan planlægge og gennemføre en opgave eller aktivitet eller løse et problem i en rutinemæssig eller kendt situation og omgivelse, alene og i samarbejde med andre. å dette niveau lægges vægt på den personlige kompetence til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Yderligere lægges vægt på fleksibilitet og omstillingsevne. Avanceret niveau (A): Eleven kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave eller aktivitet eller løse et problem også i ikke-rutinesituationer alene eller i samarbejde med andre under hensyn til opgavens art. å dette niveau lægges vægt på den personlige kompetence til at tage selvstændigt ansvar og vise initiativ samt kompetence til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Yderligere lægges vægt på kvalitetssans og kreativitet. Ekspertniveau (E): Eleven kan løse komplekse arbejdsopgaver og kan argumentere for valgte løsninger af opståede problemer. Der lægges vægt på evnen til at kunne bruge allerede opnåede kompetencer i en ny kontekst, på evnen til at arbejde med overblik og deltage i arbejdspladsens innovative processer. å dette niveau lægges vægt på den personlige kompetence til målrettet at kunne planlægge, tilrettelægge, udføre og evaluere arbejdsprocesserne således, at kvaliteten i processen og resultatet sikres. Undervisningens organisering Under gennemførelsen af en skoleperiode er fagene organiseret i læringsaktiviteter. Hver læringsaktivitet er en selvstændig enhed, hvor elevens læringsresultat bedømmes ved afslutning. De konkrete læringsaktiviteter er beskrevet i kap. 3 og i de enkelte opgavebeskrivelser, der er lagt på skolens fælles R-drev, som eleverne har adgang til. Valgfag Skolen tilbyder følgende valgfag: Varighed Niveau Trin 1, Måleteknik (automontør, skal være afsluttet indenfor de første 2 år): 1 uge A Trin 2, Repetition (automekaniker, afvikles inden for fuld uddannelseslængde): 1 uge A Eleverne bliver desuden oplyst om mulighed for at tage andre skolers valgfag med henvisning til Elevplan. Valgfri specialefag Skolen udbyder følgende valgfri specialefag: Fag Varighed Niveau Sikkerhedshåndtering på el-drevne og hybride elkøretøjer 1 uge A Kontrol og reparation af motorstyringsanlæg 1 uge A Skolen kan desuden udbyde følgende valgfrie specialefag i samarbejde med andre skoler: 9
Fag Varighed Niveau Reparation af automatgearkasser 1 uge A Service af fire-hjulstræk ½ uge A Reparation af motor- og kabinevarmer ½ uge A Fejlfinding og afstandsregulerede cruisecontroller ½ uge A Reparation af elektriske installationer i døre 1 uge A Fejlfinding og reparation af lygter ½ uge A Fejlfinding og reparation af visker-vaskersystem, ½ uge A Fejlfinding og reparation af tegngivningssystem ½ uge A El- og hybridteknologi 1 uge E Vurdering af brugte biler ½ uge A Kundeservice 1 uge R Teknisk innovation 1 uge A Studierettet påbygning Ved studierettet påbygning forstås studierettede enkeltfag (almene grundfag og erhvervsgymnasiale fag), som sammen med erhvervsuddannelseskompetencen kan give adgang til de erhvervsakademiuddannelser og andre videregående uddannelser. Hvis eleven ønsker studierettet påbygning, og dette vil påvirke elevens uddannelsesaftale, kontakter læreren virksomheden for aftaler herom. Erhvervsrettet påbygning og valgfrie specialefag Erhvervsrettet påbygning er en mulighed, som er uafhængig af strukturen og indholdet i det speciale, som uddannelsesaftalen omfatter, og fagene behøver derfor ikke emnemæssigt at være tæt knyttet til det speciale, som eleven gennemfører, men kan være undervisning, der gennemføres f.eks. af interesse. Skolen tilbyder de 2 valgfrie specialefag, der er angivet ovenfor. Eleverne informeres om de øvrige valgfrie specialefag. Virksomhederne informeres samtidigt i skriftlig form. Ved starten af hovedforløb 4 afgiver eleven sit valg og de valgfrie specialefag undervises på hovedforløb 5 og 6. raktikpladsdokumentation og virksomhedskontakt under skoleperioden Forud for hver skoleperiode udfylder eleven og virksomheden logbog (elevens praktikpladsdokumentation) hvor de sammen beskriver, hvilke arbejdsområder og funktioner eleven har været beskæftiget med i praktikperioden. Når eleven påbegynder skoleperioden, gennemgår kontaktlæreren logbogen med eleven, og det afgøres, om der skal iværksættes særlige aktiviteter. Læreren kontakter virksomheden, hvis det skønnes nødvendigt. Under skoleperioden holdes virksomheden orienteret om elevens aktivitet og fravær. Dette gøres ved at eleven ved slutningen af ugen sættes til at maile en kort beskrivelse af ugens aktivitet og meddele omfang af eventuelt fravær. Ved afslutning af hvert hovedforløb indbydes elevens virksomhed til at komme og besigtige projekter samt få en samtale med elevens kontaktlærer om aktivitet og præstation. 10
Elevens arbejdstid Skoleundervisningen gennemføres, så elevens arbejdstid for undervisningsforløb og projekter, herunder hjemmearbejde, svarer til arbejdstiden for en fuldtidsbeskæftiget på arbejdsmarkedet. Eleverne har undervisning 34 lektioner pr. uge. Ud over undervisningstiden har eleven ansvar for lektier og færdiggørelse af projekter. Eleven kan tilmelde sig lektiecafe svarende til 37 lektioner pr. uge. 2.5. Skolepraktik Skolepraktik (SK) er en lærepladsordning, som Campus Bornholm har ansvar for og er elevens garanti for at en påbegyndt erhvervsuddannelse kan blive afsluttet. BFT-indgangen har en kvote for SK-optag på 3 elever i 2012. Elever der ikke har fået en uddannelsesaftale med en virksomhed indenfor 2 måneders karensperiode efter bestået grundforløb, kan blive optaget med kvoteplads i skolepraktik. Derudover kan en elev optages i skolepraktik i én af følgende to situationer: - Eleven har uforskyldt mistet sin uddannelsesaftale. - Eleven har afsluttet en kort uddannelsesaftale, der kun omfatter en del af uddannelsen. Ved optagelse og løbende i skolepraktiktiden, skal eleven desuden opfylde EMMA-kriterierne (Egnet, fagligt Mobil, geografisk Mobil, Aktivt praktikpladssøgende). Hvis eleven uforskyldt har mistet sin uddannelsesaftale, forsøger skolens praktikpladskonsulent, i samarbejde med eleven, at skaffe eleven en ny uddannelsesaftale hurtigst muligt. I skolepraktik arbejdes der med udgangspunkt i uddannelsens praktikmål. Det sker gennem arbejde med de opgaver, som skolen kan skaffe indenfor mekanikerbranchen. Opgaverne skaffes til veje i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg. å denne måde sikres det, at elever i skolepraktik får en oplæring med mindst samme kvalitet, som de ville have fået i virksomheden. Arbejdsopgaverne i skolepraktik aftales og planlægges af praktikinstruktøren og eleverne ved ugentlige møder, hvor den enkelte elevs arbejdsopgaver planlægges blandt andet under hensyntagen til indholdet i de delpraktikforløb, som eleven er i, for på denne måde at sikre, at eleven når de samlede praktikmål. I det daglige arbejde fungerer skolepraktikinstruktøren som svend i sidemandsoplæring. Skolepraktikinstruktøren vurderer løbende, om eleven passer sit arbejde, tilegner sig uddannelsens mål og vedvarende søger praktikplads. Forud for en skoleperiode evaluerer praktikinstruktøren elevens arbejde og afgiver en praktikvejledning. Elevens resultater på skoleperioderne indgår i den løbende egnethedsvurdering. Endvidere indgår virksomheders evaluering efter delaftaleforløb i den løbende egnethedsvurdering. I den enkelte elevs ugeplan indarbejdes opfølgning på elevens praktikpladsopsøgende arbejde. Eleven skal primært søge praktikplads i sin fritid men kan frigøres til den del af aktiviteten, der nødvendigvis skal foregå i arbejdstiden, herunder særligt ansættelsessamtaler og virksomhedsbesøg. 11
2.6. Bedømmelsesplan Løbende bedømmelse i områdefag Bedømmelse er det praktiske og konstruktive redskab, der anvendes i forhold til elevens udvikling og opnåelse af personlige, almene og faglige kompetencer. Den løbende bedømmelse anvendes for løbende at gøre eleven bevidst om sin læringsproces, elevens fremskridt og styrker samtidig med tydeliggørelse af det, der kan arbejdes videre med og gøres bedre. Ved afslutning af hvert hovedforløb inviteres lærlingens virksomhed ind for at eleven kan fremvise forløbets afsluttende projektopgave(r) og for at faglærer kan give en tilbagemelding til mester om elevens indsats og udvikling. Den løbende bedømmelse består af: - Bedømmelse af elevens faglige og almene kompetencer. - Bedømmelse af elevens personlige kompetencer. Bedømmelse af faglige og almene kompetencer Lærerne gennemfører gennem skoleperioden evalueringssamtaler, hvor elev og lærer diskuterer forløb, metoder og udbytte af undervisningen. Formålet med denne evaluering er at hjælpe og vejlede eleven, at give grundlag for udstedelse af skolevejledning samt evaluere undervisningens metode og indhold. Den løbende evaluering gennemføres mindst én gang under et skoleforløb ved en kontaktlærersamtale. Evalueringen ved samtalen har form af en verbal tilkendegivelse af elevens faglige niveau i forhold til tidspunktet i uddannelsen. Ved afslutningen af en læringsaktivitet foretager læreren en bedømmelse af elevens arbejdsproces og standpunkt. Ved vurderingen inddrages kriterier for fagets præstationsstandard, se ovenfor s. 8-9. Bedømmelse af personlige kompetencer Evalueringen af elevernes personlige kompetencer indgår i den løbende evaluering som en del af dialogen mellem elev og lærer. Udvalgte personlige kompetencer med særlig erhvervsfaglig relevans indgår som en del af bedømmelsesgrundlaget. For begynderniveauet omfatter de personlige kompetencer: - Lyst til at sætte sig ind i uddannelsens fundamentale kundskabs- og færdighedsområder. - Udvikle ansvarlighed. - Selvstændighed. For rutineniveauet omfatter de personlige kompetencer: - Evne til selvstændigt at sætte sig ind mere komplicerede problemstillinger. - Kommunikation med andre om løsningen af mere komplicerede problemstillinger. - Fleksibilitet. - Omstillingsevne. 12
For det avancerede niveau omfatter de personlige kompetencer: - Evne til selvstændigt at tage ansvar. - Udvise initiativ til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemstillinger. - Kvalitetssans. - Kreativitet. Afsluttende bedømmelse Når et fag afsluttes, får eleven en standpunktsbedømmelse. Hvis et fag kører over flere hovedforløb, får eleven en delkarakter, som angiver elevens standpunkt i forhold til den del af faget, der er gennemført. Læreren vurderer elevens standpunkt i forhold til fagets mål. Den afsluttende bedømmelse omfatter: Standpunkts- eller delkarakterer i alle fag på skoleperioden. Karakteren kan være en karakter efter 7- trinsskalaen eller bestået/ikke bestået efter reglerne for faget. Eksamen i grundfag jf. reglerne for de enkelte fag og regler for eksamensudtrækning. 2.7. Afsluttende svendeprøve Afsluttende prøve for automontør (vejledende varighed 2 år) For SK-elever eller elever, der vælger at afslutte uddannelsen som automontør, afholdes afsluttende prøve i den sidste uge af hovedforløb 3. røvens varighed er 6 timer. røven udformes og afholdes af skolen med en skuemester. Eleven trækker en opgave til praktisk udførelse. Undervejs stiller skuemester spørgsmål til udførelsen af reparationen. Skuemester og faglærer voterer efter prøvens afslutning i ca. 10 min. Der tildeles karakter efter 7-trins skalaen. Afsluttende prøve for personvognsmekaniker I den sidste uge af Hovedforløb 7 gennemføres svendeprøven over 5 dage. Der stilles ved svendeprøven krav om at eleven har gyldigt kørekort, kategori B. å 1. dag får eleven information om svendeprøven og eleven forbereder svendeprøven (kontrollerer værkstedshåndbøger, tekniske data, bilernes og motorernes udstyr og instruktionsbøgerne mv.). å 2. dagen udtrækker eleven en værkstedsopgave med tilknyttet reparationsopgave, som har tilknytning til elevens valgte specialefag. Eleven udfører opgaven i løbet af 2. og 3. dagen ude på værkstedet.. Opgaven stilles af Industriens Uddannelser i samråd med det faglige udvalg. Der afsættes 12 timer fordelt over 2 dage. Eleven udfører indenfor de 12 timer efterfølgende en teoretisk beskrivelse af den praktiske opgave. 13
I opgaven redegør eleven for valg af værktøj, teknisk data og komponenternes funktion, vurderinger m.m. å 4. dagen udleveres en praktisk opgave (også kaldet basisopgaven), også stillet af Industriens Uddannelser i samråd med det faglige udvalg. Der afsættes 6 timer, svarende til 1 dag, til opgavens udførelse. Opgaven er ren praktisk og udføres under opsyn af skuemester. Undervejs stiller skuemester spørgsmål til udførelsen af reparationen. å 5. dagen er der gennemgang af den teoretiske beskrivelse af reparationsopgaven med skuemester og lærer. Der afsættes hertil 20 minutter pr. elev plus votering, i alt 30 min. å baggrund af basisopgaven og reparationsopgaven gives der en samlet karakter. 2.8. Overgangsordninger Den lokale undervisningsplan gælder for elever, der påbegynder hovedforløbet efter den 26.3. 2012. lanen revideres løbende i forhold til resultater af løbende evalueringer og kvalitetsmålinger. Revisionerne drøftes på møder med det lokale uddannelsesudvalg og rettes efterfølgende til. 14