6. DECEMBER 2012 FORSKNING I SYGEPLEJEN Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvilken betydning har forskning for udvikling af sygeplejen? Hvordan igangsættes ny forskning? Kobling mellem praksis og forskningsmiljøet Implementering af ny forskning de væsentligste barrierer og fremmere
6. DECEMBER 2012 FORSKNING I SYGEPLEJEN Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvilken betydning har forskning for udvikling af sygeplejen? Hvordan igangsættes ny forskning? Kobling mellem praksis og forskningsmiljøet Implementering af ny forskning de væsentligste barrierer og fremmere
Sakset fra AUs website Verden er sammensat og kompleks. Globale udfordringer kan kun løses, hvis vi samarbejder på tværs af fagområder. Derfor gennemgår Aarhus Universitet den største forandring i universitetets historie. Vi organiserer os på en måde, som gør det nemt at sammensætte interdisciplinære teams af forskere, der kan svare på de svære spørgsmål i samfundet. Måske har du en udfordring til os?
Sakset fra AUs website Verden er sammensat og kompleks. Globale udfordringer kan kun løses, hvis vi samarbejder på tværs af fagområder. Derfor gennemgår Aarhus Universitet den største forandring i universitetets historie. Vi organiserer os på en måde, som gør det nemt at sammensætte interdisciplinære teams af forskere, der kan svare på de svære spørgsmål i samfundet. Måske har du en udfordring til os?
Sundhedsmæssige udfordringer Demografiske (aldrende befolkning og multisygelighed) Demokratiske (patientrettigheder) Medicinske (behandlingsmæssige landvindinger) Socioøkonomiske (mangel på sundhedsprofessionel arbejdskraft og økonomiske ressourcer)
Hvorfor skal sygeplejersker forske? af sygeplejen Det idealistiske svar Fordi vi har et unikt fagligt bidrag til løsning af de sundhedsmæssige udfordringer Fordi ingen andre forsker i de problemstillinger, sygeplejersker er konfronteret med i klinikken Det politiske svar Fordi viden er magt Det egennyttige svar Fordi det er dybt tilfredsstillende og (ind imellem) sjovt
Hvilken betydning har forskning på udvikling af sygeplejen? Instrumentel Begrebslig Symbolsk Konkret og praktisk Sker i brugeren Politisk appel Omformes til kliniske retningslinjer, standarder, algoritmer, vurderingsredskaber etc. Ændrer den måde brugerne tænker (og handler). Udvider brugernes horisont og kvalificerer dem til at se sider af livet som før var ubevidste. Kan være en forløber for instrumentel anvendelse.
6. DECEMBER 2012 FORSKNING I SYGEPLEJEN Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvilken betydning har forskning for udvikling af sygeplejen? Hvordan igangsættes ny forskning? Kobling mellem praksis og forskningsmiljøet Implementering af ny forskning de væsentligste barrierer og fremmere
Udviklingstrekanten Klinik Uddannelse Forskning
Udviklingstrekanten Klinik Uddannelse Forskning
Udviklingstrekanten Klinik Uddannelse Forskning
Udviklingstrekanten Klinik Uddannelse Forskning
Mine erfaringer m. forskningsgrupper COPD Nursing Care CAME (Conditions and Approaches in Modern Eldercare) RiNS (Research in Nursing Skills)
Forskning i Patientinvolvering, AUH Et strategisk forskningsprogram under etablering
Formål At styrke patienternes læring, indflydelse og autonomi samtidig med at deres sundhed, sikkerhed og velvære optimeres.
Tre indsatsområder 1. Patientegenskaber Motivation Muligheder Evner 2. Sundhedsprofessionelles adfærd Holdning til patienter og deres pårørende Samspil med patienter og pårørende 3. Sundhedssystemet Kapacitet og egnethed
Forskningsprogramgruppen Thomas Maribo Rikke Maimburg Lotte Ørneborg Rodkjær Gitte Susanne Rasmussen Annette Thurah Mimi Mehlsen Berit K Nielsen Kirsten Lomborg (programleder) Lisbeth Kallestrup (observatør)
Forskningsgruppers udvikling Hvordan kæmper man som forskningsgruppe på et marked? Man efterligner den organisatoriske form der har klaret selektionen!
Forskningsgruppe - raketmodellen Studentermedhjælp Administrator Speciale studerende PhD studerende Post doc Adjunkt Lektor Professor Laborant/teknikere
Forskningsgrupper - udvikling Fase 0 Den individuelle forsker Fase I Forskeren med infrastruktur: 1-3 personer Fase II Gruppen formes: 3-8 personer der vil noget sammen Fase III Gruppen performer og lykkes, stærk faglig og organisatorisk udvikling: op til 20 personer Fase IV Gruppen sætter dagsordenen på flere bundlinjer Fase V Gruppen begynder at fungere som et institut med basisorganisation til forvaltning af kompetencer Fase VI Gruppen bliver opløst eller bliver på anden måde noget andet end en gruppe
Inter-disciplinær forskning
Vær tålmodig Forskningsprogrammer fordrer tilslutning fra både forskere og institutioner Universiteter og hospitaler er organisatorisk tunge Det tager tid at forstå hinandens sprog
Fælles forståelse og klar aftale Teoridannelse Problemformulering Metoder Publikationsstrategi Start tidligt Fælles kursustilbud Bland de erfarne seniorforskere med de nysgerrige yngre studerende Mulighedsledelse
Glæden Find fælles interesser som virkelig tænder Vær nysgerrige, lyttende, spørgende og gentagende Respekter og vær ydmyg over for forskellig kernefaglighed
RiNS: http://www.rins.dk/index.html
Model for praktisk færdighedsudøvelse Indhold og rækkefølge Nøjagtighed Lethed Integration Omsorgsfuld væremåde
RiNS-gruppens forskning 24 artikler 5 afhandlinger 5 rapporter 14 bøger & bogkapitler
Hvad et det gruppen kan og gør? Kombinerer forskning og udvikling Krydser landegrænser Flad organisation Mødes til forskningsseminar to gange årligt Har fællesskab omsorg, humor, drilleri, diskussion Udviser ansvarlighed holder hinanden fast på aftaler Taler åbent om og bruger vores forskellige kompetencer med naturlig indbyrdes respekt
3 forudsætninger for at lykkes 1. Det skal være sjovt og alle deltagere skal brænde for sagen 2. Fælles forståelse og klare aftaler 3. Nysgerrighed, respekt og ydmyghed
6. DECEMBER 2012 FORSKNING I SYGEPLEJEN Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvilken betydning har forskning for udvikling af sygeplejen? Hvordan igangsættes ny forskning? Kobling mellem praksis og forskningsmiljøet Implementering af ny forskning de væsentligste barrierer og fremmere
Barrierer for implementering af forskningsresultater Forskningsresultater er ikke tilstrækkelig let tilgængelige Statistiske analyser er ikke forståelige Skrevet på engelsk Sygeplejersker føler sig ikke i stand til at evaluere kvaliteten Ikke rapporteret klart og læsevenligt L D Nielsen & P U Pedersen, 2008
Udviklingstrekanten Klinik Uddannelse Forskning