Strategi for forskning og udvikling i sygeplejen 2014-18. Øre-næse-halskirurgisk og Audiologisk klinik, Rigshospitalet



Relaterede dokumenter
Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Strategi for klinisk sygeplejepraksis i Endokrinologisk afdeling M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde

Evidens i sygeplejen. Hanne Agerskov Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Forskningsenhed, OUH. Evidensbaseret sygepleje 2001_2016 1

Vision og strategi for sygeplejen

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Evaluering i klinisk undervisning ved Sygeplejerskeuddannelsen i Odense

Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne

Sygeplejefaglig referenceramme

Strategi for forskning og udvikling Fra studerekammer til seng og fra seng til studerekammer

Ansættelser Forsker i Palliativt Videncenter

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Kvalitetsudviklingsprojekt

Sygeplejesymposium på OUH 2013.

Forskningsstrategi for sygepleje i Juliane Marie Centret

KULTUR OG SUNDHED SYGEPLEJERSKE- PROFIL

Palle Juul-Jensens Boulevard 99 DK-8200 Aarhus N Tlf

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

Overlægeforeningens politik for efteruddannelse

SUH SYGEPLEJE I TOP. Vision, mål og strategier for sygeplejen, frem mod 2020

Ansøgning om projekttimer i efteråret 2012 Sundhedsfaglig Højskole

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi

Diakonissestiftelsens Hospice KIG Kliniske interessegrupper Revideret af HM/RN: marts 2010 Side 1 af 5

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Strategi for læring. Patientombuddets vision er at bidrage til udvikling af kvalitet og patientsikkerhed

BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE SKANDERBORG MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE

HR-strategi En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling

Hvad er kompetenceudvikling?

Virksomhedsgrundlag. Specialområde Hjerneskade 2014/2015. Psykiatri og social. Specialområde Hjerneskade

HÆMATOLOGISK AFDELING R

I Assens Kommune lykkes alle børn

Studieplan Forskningsmetodologi 2. semester Kære Studerende

Manifest for klinisk undervisning i Ortopædkirurgisk Klinik, HovedOrtoCentret.

Skole. Politik for Herning Kommune

DANSK SYGEPLEJESELSKAB

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:

Hjertemedicinsk Afdeling

Indledning Formålet med strategien for udvikling af Den Kommunale Sygepleje Implementering og evaluering...

Slagelse Kommunes Personalepolitik

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

FORSKNINGSPROGRAM Forskning inden for MVU-professionerne

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Kompetenceudviklingskursus i

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen

Projektbeskrivelse for 'Sproggaven - det starter med sprog' Baggrund. Sprog- og literacy-udviklende tiltag på 0-6 års området

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Erhvervspolitik

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

Geodatastyrelsens strategi

Frivillighed, fællesskab og samskabelse

DeIC strategi

Udviklingskontrakt 2016 for Hørning Dagtilbud

VIRKSOMHEDS - GRUNDLAG for

Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt

Kompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens

Strategi Lars Stevnsborg

Indhold. Indledning 3. En styrket arbejdsmiljøindsats 4. Redegørelse til beskæftigelsesministeren ( 66) 5

Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

strategi for Hvidovre Kommune

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Innovation og udvikling

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden

DEMENSPOLITIK

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter

Abdominalcentret Centerstrategi

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Strategi for sygepleje på OUH

Medarbejderen. Agrobiologi:

Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

Er du frivillig i Thisted Kommune?

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter

Personalepolitik for Holstebro Kommune

På denne måde giver den strategiske opmærksomhed på translationel forskning SUND en fokuseret interaktion med omgivelserne og samfundet.

Høring vedrørende organisatoriske ændringer i lokalområderne.

Indsatsområde matematik budget udvidelsesforslag

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Job- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Center for Sundhedsfremme 2014

Transkript:

Strategi for forskning og udvikling i sygeplejen 2014-18 Øre-næse-halskirurgisk og Audiologisk klinik, Rigshospitalet

2

Indhold Indledning... 5 Forudsætninger... 6 Målet med udviklings- og forskningsstrategien... 7 Indsatsområde nr. 1: Kompetenceudvikling... 8 Indsatsområde nr. 2: Samspil med omverdenen... 9 Indsatsområde nr. 3: Evidensbaseret sygepleje som fælles fagkultur... 10 Bilag 1. Evidens i sygeplejen... 11 Bilag 2. Fremtidig strategi 2014... 13 Litteratur... 14 3

Strategi for forskning og udvikling i sygeplejen er udarbejdet af: Tine Bloch Jensen, oversygeplejerske Debbie Berthelsen, afdelingssygeplejerske Mai-Britt Gram, afdelingssygeplejerske Annelise Mortensen, klinisk udviklingssygeplejerske Anne Frandsen, klinisk undervisningsansvarlig sygeplejerske Aase Svenningsen, funktionsledende oversygeplejerske Marianne Bardenfleth, afdelingssygeplejerske Kirsten Læssøe, klinisk afdelingssygeplejerske Anne Thorell, ass. afdelingssygeplejerske Lone Toft-Nielsen afdelingssygeplejerske Susanne Langesøe, klinisk underviser Øre-næse-halskirurgisk og Audiologisk Klinik, Rigshospitalet December 2014, 1. version 4

Indledning Formålet med at udarbejde en strategi for forskning og udvikling i sygeplejen er at beskrive og synliggøre, hvordan vi i sygeplejen arbejder målrettet med at inddrage og generere sygeplejefaglig evidens, der kan videreudvikle den højt specialiserede sygepleje til patienter med øre-næse-halskirurgiske lidelser. 1 Strategi for forskning og udvikling i sygeplejen skal sikre, at vi i de kommende år tager et stort skridt i retning af implementering af den evidensbaserede sygepleje og får skabt et solidt og innovativt sygeplejefagligt forskningsmiljø. I den samlede sygeplejefaglige stab og ledergruppe arbejdes der målrettet med udviklingen af sygeplejen i Øre-næse-halskirurgisk og Audiologisk klinik, således at uddannelse, undervisning og satsningsområder løbende planlægges, koordineres og følges op. Dette organiseres på tværgående strategimøder i den samlede klinik, udviklingsmøder på de respektive matrikler med deltagelse af den sygeplejefaglige ledelse og stab, samt lokal opfølgning med de involverede nøglepersoner og medarbejdere i de respektive afsnit. Strategi for forskning og udvikling i sygeplejen er udarbejdet i den samlede lederstab i klinikken i foråret 2014 med ønsket om at skabe tydelighed, retning og synergi for at efterleve målsætningerne og det høje ambitionsniveau, der er formuleret i Rigshospitalets Vision og Mission for 2020 (2010). Strategien er udarbejdet med afsæt i både Regionens politik for sundhedsforskning (2012), Rigshospitalets forskningsstrategi (2011) og HOC s strategi for sygeplejeforskning (2011). Håbet er, at strategien hvis fokus er, i højere grad at anvende forskningen i klinisk praksis, kan være med til at sikre, at patienterne til stadighed tilbydes sygepleje af højeste internationale kvalitet, og at sygeplejen i fremtiden lever op til de forventninger vores patienter vil efterspørge. Sygeplejen i Øre-næse-hals specialet har en begyndende forskningstradition, idet den første sygeplejefaglige ph.d.-afhandling From Silent Problem to Interactionel Integration (Konradsen 2010) udgik fra klinikken i 2010. I januar 2013 er et nyt sygeplejefagligt ph.d.- 1 Bilag 1. Evidens i sygeplejen i Øre-næse-halskirurgisk og Audiologisk Klinik 5

projekt startet. Projektet er et kvalitativt projekt, der gennem interview med patienter i kræftpakkeforløb søger svar på, hvordan patienterne får hverdagen til at fungere og hvad de gør for at mindske eventuelle gener, mens de følger det omfattende undersøgelses- og behandlingsforløb. Strategi for forskning og udvikling i sygeplejen skal sikre, at vi har fokus på: Implementering af evidensbaseret sygepleje. Skabelsen af innovative forskningsmiljøer. Publicering og formidling af forskningsresultater. Opstart af flere ph.d. studier. Publicering af artikler. Udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer. Aktiv deltagelse på kongresser, såvel nationalt som internationalt. Etablering af sygeplejefagligt netværk, såvel nationalt som internationalt. Fremme talentudvikling og forskningskompetencer i personalegruppen. Udvikling af nøglepersonernes funktion. Forudsætninger For at der kan ske forskning og udvikling inden for sygeplejen, er det en betingelse, at de grundlæggende kompetencer er til stede. Endvidere at klinikken understøtter det kontinuerlige behov, der er for faglig forskning og udvikling, som opstår når behandling og sygepleje af en patient ændres. Implementering af nye behandlingsformer, kortere indlæggelsestid og ændrede forventninger fra patienten til sundhedsvæsenet fordrer ligeledes, at klinikken og sygeplejen til stadighed er innovativ. For at kunne imødekomme dette er det vigtigt, at der i klinikken er fokus på at: Styrke og udvikle sammenhængskraften mellem den præ- og postgraduate uddannelse. Vedligeholde og udvikle nyuddannede sygeplejerskers akademiske kompetencer. 6

Styrke og videreudvikle læringsmuligheder, kompetenceudvikling og videreuddannelse. Sikre en evidensbaseret fagkultur. Forskning og udvikling indarbejdes i kulturen i klinikken så den afspejles i de daglige ledelsesfaglige prioriteringer og den kliniske sygepleje tæt på patienterne Sygeplejeproblemstillinger understøttes og belyses ved hjælp af systematisk indsamling af data og bearbejdning af disse Formidle resultater og ny viden både nationalt som internationalt i specialet, eksempelvis: publicering af artikler, holde oplæg samt udarbejde posters Deltage i nationale og internationale kongresser, med henblik på præsentation af resultater samt udvikling af faglige netværk og videndeling Målet med udviklings- og forskningsstrategien Målet er, at sygeplejen i Øre-næse-halskirurgisk og Audiologisk klinik i de kommende år får taget det næste store skridt i forhold til at være evidensbaseret, samtidig med at få skabt et innovativt udviklings- og forskningsmiljø. Herudover at få startet endnu et ph.d.- projekt, at få publiceret flere artikler, samt at få skabt et udviklings- og forskningsnetværk på internationalt niveau. Indhentning af ny viden skal blandt andet ske ved deltagelse i relevante kongresser, symposier og fagdage såvel i egen organisation, som nationalt og internationalt. Det er derfor besluttet, at vi i Øre-næse-halskirurgisk og Audiologisk Klinik, i de kommende år vil arbejde med følgende indsatsområder: 1. Kompetenceudvikling 2. Samspil med omverden 3. Evidensbaseret sygepleje som fælles fagkultur 7

Indsatsområde nr. 1: Kompetenceudvikling Sygeplejens faglige udvikling er tæt knyttet til medarbejderne og de uddannelses- og kompetenceudviklingsmuligheder der stilles til rådighed. At fremme den enkelte medarbejders og dermed den samlede kliniks højt specialiserede faglighed er derfor central. For at fremme fagligheden sætter vi struktur og retning på vores læringsmiljø, samt mulighederne for uddannelse og kompetenceudvikling og sikrer en kobling mellem disse og den daglige sygeplejepraksis, tæt på patienten. Der fokuseres målrettet på talentudvikling, hvor den enkeltes kompetenceudvikling kobles med de strategiske indsatser, den sygeplejefaglige ledelses identifikation af aktuelle og fremtidige krav, samt forventninger til sygeplejen og patientbehandlingen. Vi ønsker hele tiden at udfordre både medarbejdernes og klinikkens potentiale, så vi vedvarende kan agere med en stærk og proaktiv sygeplejefaglighed, der kan møde de krav vi stilles overfor i mødet med patienten. Der tages afsæt i følgende handleplaner: Der udarbejdes individuelle udviklingsplaner for den enkelte medarbejder, med løbende opfølgning der tager afsæt i de strategiske indsatser i sygeplejen i klinikken Dette understøttes af at nærmeste leder besidder et indgående kendskab til den enkelte medarbejder, og sikrer at de kliniske, pædagogiske, akademiske og forskningsrelaterede kompetencer målrettet understøttes og videreudvikles (se bilag 1) Ledelsen sikrer, målretter og koordinerer relevante tiltag således at eventuelle kompetencegab minimeres. Hvor relevant gøres dette tværfagligt og tværgående, relateret til patientforløb og samarbejdspartnere. Klinikkens udviklingssygeplejerske og kliniske undervisere påtager sig opgaver som vejledere for medarbejdere og studerende, der deltager i forsknings- og udviklingsprojekter samt uddannelsesforløb. Dette m.h.p.at sikre sammenhæng og synergi mellem de præ- og postgraduate områder, så iværksatte initiativer understøttes af fælles mål og retning ift. forskning og udvikling. Alle sygeplejersker og specielt nøgle - og ressourcepersoner bidrager aktivt i udviklings- og forskningsprojekter, samt i implementeringen af den evidensbaserede sygepleje, inden for de respektive områder både i afsnittene i klinikken og i diverse netværk. De studerendes akademiske kompetencer inddrages og medtænkes i udviklingen og forskningen i klinikken. 8

Indsatsområde nr. 2: Samspil med omverdenen Høje akademiske kompetencer, inspiration, netværk og et stort fagligt ambitionsniveau er forudsætningen for en sygepleje, der tager afsæt i ny viden. Denne viden implementeres i vores sygeplejepraksis i Øre- næse- halskirurgisk og Audiologisk Klinik. Inspirationen til dette, kan udspringe af undring i forbindelse med en sygeplejefaglig problemstilling og ved at litteratursøge. Dette kan yderligere resultere i behovet for indsamling af empiriske data med henblik på videre forskning og udvikling. Når forskning og udvikling genereres og implementeres i klinisk praksis, fordrer det fokus på vidensdeling, såvel internt som eksternt, således at den nye viden kan komme flest mulige patienter til gavn. For at styrke forskning og udvikling samt vidensdeling i klinikken prioriteres et øget eksternt fokus, således at flere medarbejdere deltager i interne og eksterne netværk både lokalt, nationalt og internationalt. Der tages afsæt i følgende handleplaner: Alle medarbejdere forventes at være aktive i forhold til at søge relevant litteratur med henblik på at vedligeholde og udvikle egne kompetencer, herunder f.eks. deltagelse i Journal Club. Faglige tidsskrifter, artikler og anden relevant litteratur skal inddrages og præsenteres i klinikken i alle relevante sygeplejefaglige sammenhænge. Nøglepersonerne skal være opdateret på ny viden og skal medvirke til at denne viden bliver drøftet i klinikken med henblik på implementering. Ledelsen opfordrer og faciliterer til netværksdannelse og deltagelse i faglige fora. Der fokuseres på studiebesøg lokalt, nationalt og internationalt, for at indhente ny viden om og blive inspireret af andres praksis. Aktiv deltagelse i lokale, nationale og internationale sygeplejefaglige symposier og kongresser prioriteres. Der forventes en efterfølgende præsentation og vidensdeling såvel mundtligt som skriftligt bredt i klinikken. Information om initiativer og nye aktiviteter formidles i klinikken, via klinikkens nyhedsbreve, og intranet, samt artikler i faglige tidsskrifter og div. faglige fora. Der fokuseres på udarbejdelse af abstracts, posters og oplæg til nationale og internationale symposier, således at den ny viden formidles Udarbejdelse af artikler og publicering af forskningsresultater understøttes af den sygeplejefaglige stab i klinikken. 9

Indsatsområde nr. 3: Evidensbaseret sygepleje som fælles fagkultur En fælles fagkultur og et attraktivt forskningsmiljø, er et vigtigt grundlag for at kunne arbejde målrettet med forskning og udvikling i klinikken. Den enkelte sygeplejerske arbejder bevidst på at udvikle og styrke sine faglige kompetencer og identitet i samarbejde med sine kolleger, stabsfunktioner og ledelsen. En fælles identitet og fagkultur er et vigtigt grundlag for at kunne arbejde målrettet mod at skabe en kultur, der fremmer forskning og udvikling i klinikken. Implementering af evidensbaseret sygepleje i klinikken sikrer at der tilbydes sygepleje af højeste faglig kvalitet, der lever op til internationale standarder og samtidigt medinddrager patientens perspektiv. Der tages afsæt i følgende handleplaner: Medarbejderen vedligeholder sine grundlæggende akademiske kompetencer ved at være opsøgende og initiativrig, i forhold til at finde ny viden og sætte denne i spil i forhold til klinikkens patientgrundlag. Nøglepersoner har en særlig forpligtigelse i den forbindelse. Der skabes fælles fora til italesættelse af områder, hvor der mangler evidens for den praksis der udøves, med henblik på at kunne vurdere relevansen af at igangsætte initiativer. Studerende der ønsker at skrive bachelorprojekt i sygeplejefaglige problemstillinger i det øre-næse-halskirurgiske speciale understøttes i dette. Studerende inddrages løbende i de grundlæggende og specialespecifikke problemstillinger og der er åbenhed overfor de studerendes refleksion over praksis. Nyuddannede sygeplejersker fremlægger resultater fra eget bachelorprojekt i klinikken, med henblik på at få diskuteret, om der er elementer herfra, der kan anvendes i det øre-næse-halskirurgiske speciale. De kliniske undervisere og udviklingssygeplejersken bidrager med aktiviteter, der fremmer en udviklings- og forskningskultur Klinikken prioriterer at der er ressourcer til stede, for at kunne facilitere en udviklings- og forskningskultur. Der arbejdes målrettet på at fremme en kultur i klinikken, hvor alle støtter op om nye initiativer, der gavner forskning og udvikling i det daglige, også helt konkret ift. den enkelte kollegas arbejde med at udvikle eller implementere ny evidensbaseret praksis. 10

Bilag 1. Evidens i sygeplejen I det følgende vil det kort blive skitseret hvad vi i Øre-næse-halskirurgisk og Audiologisk Klinik opfatter som værende evidens i sygeplejen: Naturvidenskabelig tilgang tager udgangspunkt i at forskning kan klassificeres i et hierarki; et evidenshierarki, hvor randomiserede klinisk kontrollerede studier (RCT) rangerer højest i hierarkiet og kvalitative undersøgelser lavest, som et udtryk for objektivitet og generaliserbarheden af resultaterne (Juul, S.2006). Imidlertid gælder andre kvalitetskriterier for kvalitative studier end for kvantitative (Polit. et al.2006), idet evidens i en humanvidenskabelig forståelse er mangfoldig og kontekstafhængig, hvilket gør det vanskeligt og ikke ønskværdig at kvalitetsvurdere disse udelukkende efter denne traditionelle naturvidenskabelige tilgang (Bang m.fl.2013). I den humanvidenskabelige og dermed kvalitative forskning indfanges livsverdensperspektiver, som af natur er subjektive og kontekstafhængige. Her er kvalitetskriterier som troværdighed og validitet i undersøgelsesmetoden samt overførbarhed gældende (Polit et al. 2006). I sygeplejens praksis er der fokus på det hele og unikke menneske, som ikke lader sig indfange af et enkelt perspektiv, og dermed er et bredere og mere nuanceret evidensbegreb relevant. For at tilpasse den evidensbaserede sygepleje til den enkelte patient, inddrager man den videnskabelige evidens, kombineret med sygeplejerskens professionelle erfaringer og faglige skøn samt tid, rum og kontekst. Vi betragter patienten som en potentiel aktiv medspiller i sit forløb, og vurderer derfor ligesom Rycroft- Malone (2004) at patientens livserfaring og præferencer bør inddrages. Vi tager altså udgangspunkt i en bred definition af evidensbegrebet inspireret af Bang og Martinsens begrebsanalyse af evidens i sygeplejen i Norden (Bang m.fl. 2013) og Rycroft- Malones beskrivelse af patientcentreret evidensbaseret pleje (Rycroft- Malone 2004), hvor naturvidenskabelig og humanistisk forskning inddrages ligeværdigt, suppleret med sygeplejerskens professionelle erfaring og sygeplejefaglige skøn tid, rum og kontekst såvel som patientens livserfaring og præferencer inddrages som grundlag for beslutninger om plejen af patient. 11

12

Bilag 2. Fremtidig strategi 2014 Model er adapteret efter model udviklet af Nina Høgdal, Klinik for Ergo og Fysioterapi, Rigshospitalet 13

Litteratur Bang m.fl. 2013: Evidens i sygeplejen. En begrebsanalyse af evidens i nordisk sygepleje. Nordisk sygeplejeforskning nr.4 s.219-235 Iuel, A. m.fl. 2011: Strategi for sygeplejeforskning i HovedOrtoCentret 2012 2013 ygeplejeforskning/ Juul, Svend 2006: Epidemiologi og evidens. S.174-175. Munksgaard Danmark, 1. udgave. 3. oplag Regionh 2012: Regionens politik for sundhedsforskning 2020 179FCCE7F445/0/Politik_for_Sundhedsforskning_2020_enkeltsidet.pdf Rigshospitalet 2010: Rigshospitalets Vision og Mission for 2020 http://rhintranet.regionh.dk/menu/organisation/centre+og+klinikker/hovedortocentret/sygepleje/s http://www.regionh.dk/nr/rdonlyres/5f1b6188-88d0-4597-a222- http://www.rigshospitalet.dk/nr/rdonlyres/aea931ee-c0a9-43dc-bf4e- 3D9F48F1D436/0/Riget_vision_screen_2011.pdf Rigshospitalet 2011: Rigshospitalets forskningsstrategi http://rh- intranet.regionh.dk/nr/rdonlyres/68798339-47bf-434c-b937- ABD94A3855E0/0/Forskningspolitik_2011.pdf Rycroft- Malone, Jo et al. 2004: What counts as evidence in evidence- based practice?. Nursing and health care management and policy. Polit, Denis F. et al.2006: Essentials of nursing research, methods, appraisal, and utilization p.450-453. Sixth edition, Lippincott Williams & Wilkins 14

15

16