INFRASTRUKTUR I NORDSJÆLLAND

INFRASTRUKTUR I NORDSJÆLLAND Behov, muligheder og potentialer: Baggrundsrapport Udarbejdet af COWI (december 2014) for: Frederiksund Kommune Halsnæs Kommune Gribskov Kommune Hillerød Kommune Fredensborg Kommune Helsingør Kommune 1

PROJEKTNR. A058185 VERSION 6 UDGIVELSESDATO 10-12-2014 UDARBEJDET Mattias Enggaard, Søren Vikkelsø KONTROLLERET Michael Knørr Skov GODKENDT Søren Vikkelsø 2

FORMÅL Notatet skal bidraget til fælles kommunikation om: Trafikale behov, muligheder og potentialer i Nordsjælland Synliggøre de tre fingre mod Frederikssund, Hillerød og Helsingør Fremme statslige infrastrukturinvesteringer INDHOLD Notatet leverer data, argumenter og dokumentation fra en række vinkler: Den socioøkonomiske og trafikale situation i dag herunder pendling Status på infrastrukturinvesteringer i området Muligheder og potentialer i de tre korridorer DE TRE KORRIDORER I FINGERPLANEN Forlænge Hillerødmotorvejen Færdiggøre Frederikssundmotorvejen Forbedre Kystbanen 3

kr. VÆKST OG BESKÆFTIGELSE I NORDSJÆLLAND Nordsjælland er en hjørnesten i Hovedstaden Økonomien ligger på landsgennemsnittet I Frederiksund, Halsnæs, Hillerød, Gribskov, Fredensborg og Helsingør kommuner bor der 266.000 indbyggere Det svarer til 15 % af hele Region Hovedstaden I de nordsjællandske kommuner er indkomsten pr. indbygger 315.000 kr. Det er 8% højere end landsgennemsnittet på 292.000 kr. pr. dansker, men lavere end Nordsjælland samlet set. 400.000 Hillerød; 48.728 Fredensborg; 39.551 350.000 300.000 250.000 200.000 Helsingør; 61.538 Frederikssund; 44.341 150.000 100.000 50.000 Gribskov; 40.850 0 Halsnæs; 30.644 Indbyggertal i de seks kommuner* Indkomst pr. indbygger efter geografi* 4 *Kilde: COWI på baggrund af Danmarks Statistik

% VÆKST OG BESKÆFTIGELSE I NORDSJÆLLAND 126.300 beskæftigede Lav arbejdsløshed 98.500 arbejdspladser I de seks kommuner er der 126.300 beskæftigede borgere* De udgør 15 pct. af de beskæftigede i Region Hovedstaden Arbejdsløsheden er mellem 4-6 % Det er under gennemsnittet for Region Hovedstaden (6,1%) og hele landet (5,6%)* I de seks kommuner er der 98.500 arbejdspladser De udgør 11 pct. af arbejdspladserne i Region Hovedstaden 24.274; Hillerød 18.867; Fredensborg 7 6 5 27.223; Hillerød 12.148; Fredensborg 21.345; Frederikssund 4 3 16.024; Frederikssund 28.428; Helsingør 19.452; Gribskov 2 1 0 22.015; Helsingør 12.560; Gribskov 13.930; Halsnæs 8.568; Halsnæs Antal beskæftigede i de 6 kommuner* Arbejdsløshedsprocent* Antal arbejdspladser i de 6 kommuner* 5 *Kilde: COWI på baggrund af Danmarks Statistik

Km NORDSJÆLLÆNDERNE ER PENDLERE Pendlingen i de nordsjællandske kommuner er høj men faldende Ca. halvdelen af indbyggerne pendler Der udpendler dagligt mellem 14.000 og 28.000 fra hver af kommunerne Siden 2006 er antallet af pendlere faldet med 5-8 %. Kun i Hillerød er antallet uændret. Pendlingsafstanden er til gengæld steget fra 2006 til i dag 30 25 20 15 2006 2013 10 5 0 Fredensborg Frederikssund Gribskov Halsnæs Helsingør Hillerød Gns. pendlingsafstand (km) i hver kommune, 2006 og 2013* Antal pendlere i hver kommune* 6 *Kilde: COWI på baggrund af Danmarks Statistik

PENDLINGEN HAR HELE STORKØBENHAVN OG NORDSJÆLLAND SOM MÅL Nordsjællænderne pendler ikke kun til København Eksempel: Kun hver 8. af de beskæftigede i Hillerød Kommune, pendler til København 8 pct. af de alle rejsende der passerer Ring 4 har destination det centrale København* De kollektive radialforbindelser (kystbane, lokaltog, S-tog), der bærer trafikken til og fra Københavns centrum, kan således ikke dække pendlingsbehovet, der spreder sig ud over hele Nordsjælland Gode forbindelser til kollektive rejsende og bilister supplerer hinanden " virkelige trafikstrømme er langt mere nuancerede. Bl.a. viser analyser af biltrafikken, at der i dag er flere bilister i korridorerne, der har mål uden for København end i København. Bilister, der kører ind ad indfaldskorridorerne, har således oftere mål i kommunerne uden om København ringbyen eller også kører de ind ad en korridor og ud ad en anden"* Pendling fra Hillerød Kommune et eksempel** 7 *Kilde: Trængselskommissionens betænkning 2013 **Kilde: COWI på baggrund af Danmarks Statistik

STOR INTERN PENDLING, NOGEN UDPENDLING MEN RELATIV BEGRÆNSET INDPENDLING 39 % af de beskæftigede arbejder uden for de 6 nordsjællandske kommuner Fredensborg Frederikssund Gribskov Halsnæs Helsingør Hillerød I alt De 6 nordsjællandske kommuner 45% 55% 70% 74% 67% 57% 61% Øvrige Nordsjælland 16% 10% 8% 7% 7% 13% 10% Landsdel Byen København 20% 10% 9% 6% 14% 13% 13% Landsdel Københavns omegn 17% 18% 11% 10% 11% 15% 14% Region Sjælland 1% 7% 1% 2% 1% 2% 2% Beskæftigede efter bopælskommune og arbejdssted, 2013. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger 78 % af dem med arbejdssted i de 6 nordsjællandske kommuner kommer fra de 6 kommuner Fredensborg Frederikssund Gribskov Halsnæs Helsingør Hillerød I alt De 6 nordsjællandske kommuner 72% 73% 89% 91% 84% 69% 78% Øvrige Nordsjælland 10% 8% 3% 2% 4% 11% 7% Landsdel Byen København 9% 5% 4% 3% 6% 9% 7% Landsdel Københavns omegn 7% 4% 2% 2% 4% 7% 5% Region Sjælland 2% 10% 2% 2% 2% 4% 4% Beskæftigede efter arbejdsstedskommune og bopæl, 2013. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger 8

PENDLINGSRADIUS UDEN FOR MYLDRETID (HILLERØD, HELSINGØR OG FREDERIKSUND) - FORSÆTTES Der er stor forskel på, hvor langt bilister kan nå fra de 6 nordsjællandske kommuner 9 Kilde: COWI

PENDLINGSRADIUS (FREDERIKSVÆRK, HELSINGE OG FREDENSBORG) Der er stor forskel på, hvor langt bilister kan nå fra de 6 nordsjællandske kommuner 10 Kilde: COWI

TRÆNGSEL ER EN UDFORDRING I NORDSJÆLLAND Trængsel dæmper væksten i Nordsjælland såvel som hele Region Hovedstaden* De tre korridorer oplever alle store trængselsproblemer, der kun forværres i takt med stigende trafik** Det seneste årti er transportarbejdet i regionen steget med 14 pct. På årsbasis tabes der 29 mio. køretøjstimer Denne forsinkelsestid svarer til et samfundsøkonomisk tab på 8,5 mia. kr. pr. år Eller til 22.000 fuldtidsstillinger hver år. Forbedret infrastruktur mindsker trængsel og øger mobilitet Investeringer i de tre korridorer vil være med til at reducere trængsel og forsinkelse Højere rejsehastighed øger mobiliteten og knytter arbejdsmarked og virksomheder tættere sammen Gennem mindre trængsel og højere mobilitet bidrager infrastrukturinvesteringer til økonomisk vækst Den samlede forsinkelse pr. kilometer pr. hverdagsdøgn er forsinkelsen ganget med antallet af køretøjer, opgjort time for time over et hverdagsdøgn 11 *Kilde: COWI (2012): Trængselsindikatorer for Hovedstadsregionen, udført for Transportministeriet **Kilde: Vejdirektoratet

TRAFIKKEN OG UDBYGNINGSGRAD I DE TRE KORRIDORER Trængsel i motorvejskorridorerne skal ses i sammenhæng med høj og stigende trafik og lav udbygningsgrad Trafikken vokser i alle korridorer særligt på de nordligste dele af korridorerne " mobiliteten for bilisterne i Frederikssund- og Hillerødkorridorerne lavere end de øvrige korridorer, da der ikke er fuldt udbyggede motorveje"* 80.000 70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 Helsingørmotorvejen, syd for Nærum (6%) Helsingørmotorvejen, ved Gentofte Sø (1%) Hillerødmotorvejen, ved Brødeskov (28%) Hillerødmotorvejen, Fiskebækbroen (15%) Hillerødmotorvejen, ved Mørkhøj (7%) Frederikssundsvej, sydøst for Frederikssund (10%) 10.000 Frederikssundsvej, ved Ballerup (5%) 0 Statistik for årsdøgntrafik ÅDT - for motorvejene i de tre korridorer. Stigning i perioden angivet i parentes.** 12 *Kilde: Trængselskommissionens betænkning, 2013, side 139 **Kilde: COWI på baggrund af Vejdirektoratet

INFRASTRUKTURINVESTERINGER I NORDSJÆLLAND OG HELE LANDET Frem mod 2020 investerer staten mere end 100 mia. kr. i infrastruktur: Broer, baner og veje. Tre større projekter med anlægssum på ca. 7 mia. kr. er planlagt eller under anlæg i Nordsjælland Overblik over infrastrukturprojekterne i Danmark frem til 2020 Type Omfang Eksempel Fasteforbindels er Metro og letbaner Jernbanenettet Motorvejsnettet 44 mia. kr. Der anlægges en fast forbindelse over Femern Bælt (åbne i 2021) og en ny Storstrømsbro (åbne 2021). 28 mia. kr. I det centrale København er anlæggelsen af Metro Cityringen påbegyndt (2013-2018). Letbaneanlægget er påbegyndt i Aarhus, hvorefter København og Odense følger 41 mia. kr. De største projekter omfatter en ny jernbanelinje mellem København og Ringsted og en opgradering af banen mellem Ringsted og Rødby. Desuden skifter man signalsystemet på hele jernbanenettet i Danmark, inklusive S-togsnettet. Endelig fortsætter man elektrificeringen af jernbanenettet de kommende år. 14 mia. kr. Flere steder i landet udbygges motorvejsnettet. Det drejer sig blandt andet om store projekter på Køge Bugt motorvejen, Frederikssundsmotorvejen samt færdiggørelse af motorvejen mellem Aarhus og Herning. Kilde: Ekspertudvalget vedrørende infrastruktur-investeringer og arbejdskraft- og kvalifikationsbehov (september 2013) Udvidelse af Helsingørmotorvejen Der er sket en udvidelse af dele af Helsingørmotorvejen, som også benyttes af den internationale godstrafik mellem Skandinavien og det kontinentale Europa. (2½ mia. kr.) Etablering af Frederikssundsmotorvejen Der er truffet beslutning om etablering af en Frederikssundmotorvej, hvor 2. etape mellem Motorring 4 og Tværvej v. Måløv forventes færdig i 2015. (2½ mia. kr.) Folketinget har ikke afsat penge til 3. etape på 25 km, som er strækningen mellem Tværvej og Frederikssund. Ny bro over Roskilde Fjord Der er besluttet at etablere en ny forbindelse over Roskilde Fjord ved Frederikssund. Denne bliver delvist finansieret gennem brugerbetaling og forventes færdig i 2019. (2 mia. kr., delvis brugerbetaling) 13

INFRASTRUKTURINVESTERINGER: SAMFUNDSØKONOMI Eksempler på samfundsøkonomiske analyseresultater af infrastrukturprojekter vedtaget i Trafikaftalen 2013 Type Omfang Samlet anlægsbudget, mia. kr. Samfundsøkonomi, intern rente Jernbane Letbane i Ring 3* 4,4 Negativ Opgradering af banestrækningen Hobro Aalborg** 0,2 Hele timemodellen: 5% Ny bane til Aalborg Lufthavn*** 0,3 2 % Motorvej Udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense fra 4 til 6 spor**** 1,9 15 % Udbygning af motorvejen ved Kolding med 2 spor***** 0,5 13 % Holstebromotorvejen****** 3,4 5 % 14 *Kilde: http://www.regionh.dk/nr/rdonlyres/11f091e6-9de6-4b46-9f7f-7d3de25dc60e/0/udredningmarts2013.pdf **Kilde: Transportministeriet (2013): Aftaler om En grøn transportpolitik 2013 ***Kilde: Banedanmark (2011): Forundersøgelse af en banebetjening af Aalborg Lufthavn ****Kilde: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=158367 *****Kilde: http://www.trm.dk/~/media/files/publication/2014/strategiske%20analyser/e45%20strategisk%20analyse%20rapport_17.pdf ******Kilde: http://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/l27/html_som_fremsat.htm

FORBEDRINGER I DE TRE KORRIDORER Mobiliteten i Nordsjælland kan forbedres betydeligt, hvis følgende tre projekter bliver gennemført Korridor 1: Færdiggøre Frederikssundmotorvejen Frederikssundsmotorvejens 3. etape etableres og at Folketinget bevilger de nødvendige 2,8 mia. kr., som 3. etape skønnes at koste. Anlægsloven er vedtaget og projektet kan således sættes i gang hurtigt. Korridor 2: Udvide Hillerødmotorvejen Hillerødmotorvejens forlængelse mellem Allerød og Hillerød udvides til egentlig motorvej, og at der etableres en højklasset vej videre til Helsinge. Dette projekt kan nemt gennemføres, da Hillerødmotorvejens forlængelse allerede er forberedt til egentlig motorvej med dertilhørende motorvejsbroer og er igennem åben land. Der igangsættes for- og VVM undersøgelse af udvidelse af hele Hillerødmotorvejen Korridor 3: Forbedre Kystbanen Forholdene på Kystbanen forbedres med mere stabil togdrift og høj regularitet. 15

Korridor 1: Færdiggøre Frederikssundmotorvejen 16

FREDERIKSSUNDSMOTORVEJEN: UDFORDRINGER Rute 211 er allerede belastet i dag med omkring 20.000 køretøjer pr. døgn ved Stenløse Befolkningsvækst og generel trafikudvikling vil øge belastningen på indfaldsvejene til Frederiksund Når den nye Frederikssundforbindelse står klar, vil det yderligere øge trafikken i Frederikssundkorridoren I fremtiden forventes der 32.000 på Rute 211 ved Stenløse Årsdøgntrafik omkring Frederiksund, 2012* Hverdagsdøgntrafik omkring Frederiksund, 2030** 17 * Kilde: Vejdirektoratet ** Kilde: COWI

FREDERIKSSUNDSMOTORVEJEN: LØSNINGER Anlægge resterende etape Etape 3 er ca. 22 km fra Tværvej til Frederikssund* Anlægsbudgettet for Frederikssundsmotorvejens færdiggørelse (etape 3) er i størrelsesordenen 2,8 mia. kr. Anlægsloven er vedtaget, men finansieringen udestår, så det er uvist, hvornår anlægget går i gang 2. etape af Frederikssunds-motorvejen er under færdiggørelse mens 3. etape afventer finansiering Etape 3 God samfundsøkonomi Færdiggørelsen af Frederikssundsmotorvejen er samfundsøkonomisk rentabel Når man sammenvejer omkostninger til anlæg mv. med gevinster for trafikanterne og færre ulykker er nettonutidsværdien meget positiv (4,6 mia. kr.), og den interne rente er over de krævede 4 pct. (7,1 pct.)* Frederiksundsmotorvejens etaper** Etape 2 18 *Kilde: Forslag til Lov om anlæg af Frederikssundmotorvejen mellem Motorring 4 og Frederikssund ** Kilde: www.vejdirektoratet.dk

FREDERIKSSUNDSMOTORVEJEN: LØSNINGER Trafikmodelberegninger viser, at motorvejen vil spare trafikanterne tid Trafikken flytter fra landevej til motorvej Trafikanterne tiltrækkes af den lavere rejsetid, dels som aflastning af øvrige veje herunder Hillerødmotorvejen og dels som ca. 5.000 nye bilture. Flere vil bruge den nye fjordforbindelse Med en motorvejsopkobling vil der tiltrækkes ca. 1/3 flere brugere til den nye bro** Dette vil bidrage positivt til brugerfinansieringen af forbindelsen Trafikmodelberegningen er foretaget i OTM for 2030. Kortet viser ændringer i antal køretøjer rød viser stigning og grøn reduktion. Beregningerne kan ikke sammenlignes direkte med tidligere trafikmodelkørsler for ny Frederiksundsmotorvej og Ny fjordforbindelse. Dette skyldes blandt andet ændringer i modelgrundlaget og året for beregningerne. Fjordforbindelsen er betragtet uden brugerbetaling. Brugerbetaling vil reducere trafikmængden, men det forholdsvise bidrag af en motorvejsopkobling på antallet af bropassager vil være sammenligneligt 19 * COWI Ændringer i antal køretøjer pr. hverdagsdøgn med Frederiksundsmotorvejen, 2030*

Korridor 2: Udvide Hillerødmotorvejen 20

HILLERØDMOTORVEJENS UDVIDELSE OG FORLÆNGELSE: TRÆNGSELSKOMMISSIONEN Store trængselsproblemer Trængselskommissionens anbefalinger* Store trængselsproblemer på forlængelsen mellem Allerød og Hillerød om morgen og om eftermiddagen Store trængselsproblemer om morgen mellem Bagsværd og Farum Kommissionen konkluderer, at borgerne i Hillerødkorridoren har begrænset mobilitet i forhold til andre korridorer 1. Motorvejen udvides mellem Værløse og Vadstrupvej. 2. Hillerødmotorvejen forlænges fra Allerød til Hillerød. 3. Mellem Motorring 3 og Hillerødmotorvejen - ombygning af parallelrampen i forbindelsesanlægget og ved etablering af et 3. spor i nordgående retning mellem Motorring 3 og Ring 4 på Hillerødmotorvejen. Opgradering af indre og ydre strækninger Trængselskommissionen anbefaler forlængelsen sammen med delvis opgradering af Hillerødmotorvejen mellem Ring 3 og Hillerød. Denne opgradering er skønnet at koste 3 mia. kr.* Kommissionen anbefaler ydermere at igangsætte beslutningsprocessen med en forundersøgelse samt en VMM-undersøgelse. 21 *Kilde: Trængselskommissionen (2013): Mobilitet og fremkommelighed i hovedstaden ** Kilde: COWI

HILLERØDMOTORVEJENS FORLÆNGELSE: UDFORDRINGER På Hillerødmotorvejens forlængelse kører der i dag ca. 27.000 køretøjer pr. døgn I fremtiden forventes der 43.000 på Rute 16 ved Hillerød Syd Det er den mest trafikkerede statsvej, der ikke er en motorvej* Der er sket en stigning i trafikken på over 28 pct. siden 2000* Der er store trængselsproblemer på vejen og ofte kødannelse om morgen og om eftermiddagen Nyt supersygehus i Hillerød må forventes at tiltrække mere trafik til området fra hele regionen Mange større ulykker på vejen En gennemgang af lokale og nationale medier viser, at der sker 2-3 større ulykker om året på strækningen på 15 kilometer Der er ofte tale om frontale sammenstød og der var dødsulykker i både 2009, 2010,2011, 2013 og 2014 Vejdirektoratets uheldsstatistik, viser at antallet af ulykker på motortrafikvej generelt er stigende, mens antallet af ulykker på motorvejene er faldende Hverdagsdøgntrafik omkring Hillerød, 2030** 22 * Kilde: Vejdirektoratet og egne beregninger ** Kilde: COWI

HILLERØDMOTORVEJEN FORLÆNGELSE: LØSNINGER Investeringsforslag: Motortrafikvejen opgraderes og forlænges Forlængelsen aflaster Isterødvejen, Kongevejen og Helsingørmotorvejen Hillerødmotorvejen forlænges fra Allerød til Hillerød. Den eksisterende landevej fra Hillerød til Helsinge opgraderes Stor effekt på trafikmønstrene omkring Hillerød Trafikmodellen viser, at udbygningen tiltrækker trafik i størrelsesordenen 16.000 køretøjer i døgnet (8.000 i hver retning) Der vil blive overflyttet trafik fra Istedrødvejen, Kongevejen og Helsingørmotorvejen Der vil ske en aflastning af mindre veje, herunder bynære veje i Allerød Der vil komme en mindre forøgelse af trængslen på Hillerødmotorvejen syd for Farum. 23 *Kilde: COWI Ændringer i antal køretøjer pr. døgn med udbygget Hillerødmotorvej, 2030*

HILLERØDMOTORVEJENS FORLÆNGELSE: SAMFUNDSØKONOMI Stort råderum til at anlægge projektet for Forlængelsen af Hillerødmotorvejen øger hastigheden og kapaciteten på strækningen til gavn for fremkommeligheden Den samfundsøkonomiske værdi af fremkommelighedsgevinsten over en 50-årig periode er vurderet til 1,5 mia. kr. Dette "samfundsøkonomiske råderum" kan principielt anvendes til anlæg- og drift af forlængelsen. Motortrafikvejen er forberedt til udbygning broer og tilkørselsanlæg bevares Hillerødmotorvejens forlængelse fra Allerød til Hillerød kan forventelig anlægges inden for "råderummet" Hovedstadens Udviklingsråd vurderede i 2003 forlængelsen til at koste 90 mio. kr.** Gevinster ved forlængelsen (ekskl. anlæg) Effekter Samfundsøkonomisk resultat, nutidsværdi, mio. kr. Anlægsomkostninger: Ikke vurderet Driftsomkostninger: -34 Brugereffekter: 1.269 Tidsgevinster 1.380 Kørselsomkostninger -112 Eksterne omkostninger: -156 Uheld -97 Støj -19 Luftforurening -25 Klima (CO2) -15 Øvrige konsekvenser (afgifter og arbejdsudbud): 400 I alt nutidsværdi 1.479 Samfundsøkonomiske gevinster ved forlængelsen* Note: Der er ikke foretaget vurdering af anlæg- og driftsøkonomi, så alle effekter er konsekvens af de trafikale ændringer, der følger projektet. Eksempelvis vil mere trafik (km) øge slitagen (drift) og luftemissioner (eksterne omkostninger). Øvrige konsekvenser dækker et sæt af indirekte samfundsøkonomiske effekter, eksempelvis at kortere pendlingstid vil øge arbejdsudbuddet, hvilket tilskrives projektet som gevinst. Analysen er foretaget i Transportministeriets værktøj til samfundsøkonomisk analyse (TERESA) i henhold til gældende metodevejledninger 24 *Kilde: COWI **: COWI vurderer, at dette er lavt sat, men har ikke foretaget en vurdering af den forventede omkostning

Korridor 3: Forbedre Kystbanen 25

mio. pass. % % KYSTBANEN: UDFORDRINGER Kystbanen har mange passagerer, hvilket gør, at forsinkelser har store konsekvenser Kystbanen mellem Helsingør og Hellerup har ca. 9 mio. passagerer pr. år.* Til Kastrup Lufthavn stiger tallet til ca. 25 mio. årlige** Hele s-togsnettet har til sammenligning ca. 110 mio. passager** Stabilt passagertal over årene* Rettidigheden er forbedret 2009-2013*** 100,0 95,0 90,0 85,0 80,0 2009 2010 2011 2012 2013 Samme rettidighed som DSBs øvrige baner**** 12,0 10,0 8,0 100,0 95,0 Problemer sommeren 2014 6,0 90,0 4,0 2,0 85,0 DSB rettidighed Kystbanens rettidighed (Helsingør-København) 0,0 2009 2010 2011 2012 2013 80,0 26 *Kilde: Oplyst til COWI af Trafikstyrelsen ** Kilde: DSB Årsrapport 2013 ***Kilde: Svar til Folketingets Transportudvalg nr. 288, 2012-2013 **** Kilde: DSB og DSB Øresunds hjemmesider

KYSTBANEN: UDFORDRINGER Uregelmæssighederne på Kystbanen skyldes en kombination af forsinkelser og aflysninger* Rettidighedsmålsætningen på Kystbanen er, at 90 pct. af togene afgår mindre end fem min. senere end planlagt Målsætningen blev opfyldt i syv ud af 20 kvartaler mellem 2009-2013 Andelen af aflysninger varer fra 2-10 pct. Ikke alle aflysningstyper indgår i opgørelsen. "Eksterne forhold" er primær kilde til forsinkelser på Kystbanen* Eksterne forhold var ansvarlig for 41 pct. af forsinkelserne i 2013 efterfulgt af Banedanmark (34 pct.) og DSB selv (25 pct.) Alene Bodil- og Allan-stormene blev tilskrevet 0,8 pct.point af årets forsinkelser. Aflyste tog indgår til dels i opgørelsen af rettidighed*** I definitionen på aflyste tog og opgørelsen af indgår tog, der er aflyst inden for syv døgn før driftsdøgnet. Dvs. at tog, der aflyses tidligere end syv døgn før driftsdøgnet ikke indgår i rettidighedsstatistikken, mens tog der aflyses mindre end syv døgn før driftsdøgnet indgår som forsinkede/aflyste. I rettidighedsopgørelsen indgår ligeledes ikke force majeuresituationer og trafikale ændringer besluttet af Banedanmark, hvor der eksempelvis iværksættes en beredskabsplan. 27 *Kilde: Banedanmark **Kilde: DSB Årsrapport 2013 **Kilde: http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/tru/spm/408/svar/1129598/1359988/index.htm

KYSTBANEN: UDFORDRINGER De rejsende er mindre tilfredse end DBS øvrige kunder. Tilfredsheden er svagt stigende.* Tilfredsheden på Kystbanen ligger på 6 på en skala fra 0-10 Men den er stadig lavere end for både fjern- og regionaltog samt s-tog, hvor tilfredsheden er 7-8 En af årsagerne til manglende tilfredshed er informationen på stationer og i tog På spørgsmålet "Hvordan oplever du informationer i forbindelse med rejsen?" svarer ca. 40-70 pct. af pendlerne, at informationen er mindre eller ikke tilfredsstillende 28 *Kilde: Banedanmark **Kilde: Pendlerklubben på Kystbanen (2014): Pendleranalyse på Kystbanen (Maj 2014)

KYSTBANEN: ÅRSAGER Forsinkelserne på kystbanen har flere årsager Kystbanen arver driftsproblemer Kystbanen deler banestrækninger med både regional og landstrafik i både Sverige og Danmark. Kystbanen arver driftsproblemer fra andre togsystemer. Særlig på strækningerne Østerport-København H og København H-Kastrup og på København H er der pres på kapaciteten og overlap med andre togsystemer. Antallet af døre giver lang opholdstid De få døre (4 stk.) og deres placering i hvert togsæt giver anledning til ujævn fordeling af kapaciteten til ind- og udstigning, hvilket påvirker opholdstiden på stationerne. Ombygningen/udskiftning af togmateriellet (flere døre), vil kunne forkorte opholdstiden ved stationerne og reducere den reserve, der ligger i køreplanen, til gavn for passagerernes samlede rejsetid. Togsættene har tekniske problemer Togsættene har været ramt af tekniske problemer. I sommeren 2013 var 15 togsæt på værksted, hvor der max. må være 9*. 29 *Kilde: www.politiken.dk, 11.08.2013 Fotograf: Claus Knuth

KYSTBANEN: LØSNINGER Opdel Kystbanen ved Malmø Forslag til nyt standsningsmønster En opdeling i Helsingør-Malmø og København H-Gøteborg mfl. vil fortsat sikre kystbane-betjening af det store trafikmål Kastrup Lufthavn En opdelt bane er ikke sårbar over for driftsproblemer i Sverige. Det vil forbedre regulariteten For at nedsætte trafikken (antallet af tog) mellem Hovedbanegården og Østerport etableres et nyt togsystem fra Helsingør til Ringsted med 20 minutters drift. Togsystemet erstatter togene Østerport-Ringsted og togene Nivå-Kastrup. Togsystemerne Helsingør-København-Kastrup-Malmø og Helsingør-København-Roskilde-Ringsted kører samlet 10 minutters-drift mellem Helsingør og København. En 10 minutters frekvens sikrer en jævnere fordeling af passagererne mellem togene mellem Helsingør og København Det bliver enklere at sikre korrespondancer til busser og Lokalbanens tog på stationerne langs Kystbanen. 30 Ideforslag: COWI

KYSTBANEN: LØSNINGER Øg hastigheden I dag tager turen mellem Helsingør og Østerport 37 min. mod 33 min. i bil uden for myldertiden. Hvis der investeres 112 mio. kr., kan der opnås en rejsetidsbesparelse på 2 min. Investeringerne muliggør, at hastigheden øges fra dagens 100-120 km/t til 120-160 km/t. Investeringen styrker infrastruktursynergier ved etablering af en HH forbindelse for passagertog Hastigheden før og efter opgraderingen Delstrækning Før opgradering Maks.hastighed, km/t Efter opgradering Helsingør-Nivå 120 140 Nivå-Klampenborg 120 160 Klampenborg-Østerport 100 120 Kilde: Banedanmark (2012): Screening Hastighedsopgradering i forbindelse med Signalprogrammet Fotograf: Nicky Bonne Højere regularitet eller lavere rejsetid Grundet de mange passagerer, der får del i rejsetidsgevinsterne, er hastighedsopgraderingen en god forretning for samfundet. En screening viser en samfunds-økonomisk nettonutidsværdi på 556 mio. kr. og en intern forrentning på 27%. Rejsetidsbesparelsen kan også reserveres til forbedring af regularitet 31

KYSTBANEN: LØSNINGER Ti konkrete ønsker fra brugerne af Kystbanen 1. Inddragelse i processen omkring nyt udbud af driften på Kystbanen. 2. Kun bliver én operatør på hele Øresundslinjen fra Helsingør til Gøteborg 3. Kystbanen skal ikke i fremtiden skal overføre materiel (togsæt) til andre dele af landet, hvis dette medfører forringet service på Kystbanen. 4. Gratis WIFI i alle togsæt og forbedret mobil-dækning 5. Informationen til passagererne om forsinkelser, aflysninger og andre ændringer i køreplanen forbedres 6. Problemet med for korte togsæt i myldretiden løses 7. Sikres en mere troværdig statistik over forskellen mellem den lovede kvalitet og den faktiske på strækningen. F.eks. definitionen af forsinkede tog hvor aflyste tog ikke tæller med i statistikken i dag. 8. Større fokus på at løse problemer omkring aflyste/forsinkede tog som følge af manglende personale 9. Bedre koordinering af udbuddene af driften på den danske og den svenske side af Øresund. 10.Billetpriserne på Kystbanen fastfryses på det nuværende niveau (renset for inflation) 32