Referat af REUs Møde nr. 90 Fredag den 10. oktober 2014 Afholdt i Undervisningsministeriet Ad dagsordenens pkt. 1 Godkendelse af dagsorden og referat af rådets møde nr. 89 den 19. september 2014. Formanden bød velkommen og orienterede om, at der hhv. den 7. og 9. oktober 2014 er blevet udsendt supplerende mødemateriale til dagsordenspunkt 7 og 8. Lone Folmer Berthelsen, DI, bemærkede ad referat af rådets møde nr. 89 side 2, afsnit 1, at hun ønsker at tilføje eller beskrivelser af overgangskrav i slutningen af følgende sætning, så der kommer til at stå: Ministeriet takkede for at være nået i land med alle de faglige udvalg og oplyste herunder, at det i den forbindelse havde været vigtigt, at ministeriet har pointeret, at den nationale kvalifikationsramme intet har at gøre med grundforløbsprøven eller beskrivelser af overgangskrav. Undervisningsministeriet bekræftede Lone Folmer Berthelsens tilføjelse. Dagsorden og referat af rådets møde nr. 89 den 19. september 2014 blev herefter godkendt. Ad dagsordenens pkt. 2 Meddelelser fra formanden. Formanden orienterede om, at siden sidste rådsmøde er der sket ændringer i repræsentationen i REU, idet Finanssektorens Arbejdsgiverforening har fået udpeget et nyt medlem, Lars Djernæs, og ny stedfortræder, Suzanne Hirsch-Fabricius. Endvidere har HL udpeget Susan Clausen som ny stedfortræder. Endvidere orienterede formanden om, at der ikke har været afholdt møde i REUs følgegruppe siden sidste rådsmøde. Til gengæld var følgegruppen inviteret med til praktikermødet den 9. oktober 2014. Ad dagsordenens pkt. 3 Meddelelser fra Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet orienterede om, at Maria Nørby ansættes pr. 1. november 2014 som kontorchef i Center for de Erhvervsrettede Ungdoms-og Voksenuddannelsers Udvikling og Indhold. Endvidere orienterede ministeriet om, at udsendelse af høring over eux-rammebekendtgørelsen er udsat til ultimo oktober. Derudover orienterede ministeriet om, at der har været et godt samarbejde med følgegruppen for Skoleudvikling I Praksis (SIP). Det er besluttet, der vil blive planlagt et kursusforløb á fire dage seks regionale steder i landet fra januar 2015, hvilket læringskonsulenterne skal stå for. Ministeriet har endvidere indgået kontrakt om følgeforskning med KORA, som har til opgave at følge erhvervsuddannelsesreformens effekter systematisk fra i dag og frem til 2020. I den forbindelse er Danmarks Statistik samt EVA underleverandører. 1
Endvidere orienterede ministeriet om, at uddannelsesinstitutionerne skal indberette fagretninger på www.optagelse.dk i november. Ministeriet påpegede derudover, at månedsstatistikken for antallet af praktikpladser i august 2014 viser, at der er et fald i antallet af etablerede uddannelsesaftaler. Endelig orienterede ministeriet om erhvervsuddannelseskampagnen. Ministeriet bemærkede i den forbindelse, at kampagnen allerede efter efterårsferien vil blive skudt i gang på bl.a. busstopsteder, online reklamer samt reklamer på TV. Ydermere vil der sideløbende køre en konkurrence samt en kampagnehjemmeside. I den forlængelse påpegede ministeret, at der udsendes informationsmail til de faglige udvalg om kampagnen. Ejner K. Holst, LO, opfordrede ministeriet til at oprette en følgegruppe med deltagelse af parterne, der skal rådgive ministeriet i forhold til følgeforskningen. Endvidere påpegede Ejner K. Holst, at statistikkerne for uddannelsesaftaler endnu engang bekræfter, at der er brug for handling, hvilket vækstpakken og erhvervsuddannelsesreformen også afspejler. Lone Folmer Berthelsen, DI, spurgte, om følgeforskningen vil følge skolerne på en konkret eller overordnet niveau? Undervisningsministeriet oplyste, at der er to spor i forhold til at følge reformens mål. Et spor i forhold til de fire klare mål, hvor der kommer data ind via Data Warehouse, og hvor man også kan følge de enkelte skoler. Hertil kommer følgeforskningen, der vil følge skolerne på overordnet niveau. Nanna Højlund, FOA, opfordrede rådet i forlængelse af forskningsinitiativerne til at skabe et rum til at diskutere læringsmetoder og strategier ud fra en forskningsmæssig og praktisk vinkel. Endvidere tilsluttede Nanna Højlund sig Ejner K. Holst bemærkning om etablering af en rådgivende følgegruppe i forbindelse med følgeforskningen. Lone Folmer Berthelsen, DI, spurgte ministeriet, hvorvidt delaftaler registreres i praktikpladsstatistikken. Endvidere påpegede Lone Folmer Berthelsen, at udfordringen på praktikområdet også bunder i måden, man taler om manglen af praktikpladser på. Man kan vælge at fokusere på de omkring 70.000 unge som har en uddannelsesaftale, eller man kan vælge at fokusere på de 13.000 unge som mangler en praktikplads. Et forkert fokus kan være med til at underminere erhvervsuddannelserne og skabe et dårligt image. Undervisningsministeriet oplyste, at delaftaler for skolepraktikelever ikke er registreret i statistikken over uddannelsesaftaler da disse elever fortsat er opført som elever i skolepraktik, og gjorde endvidere opmærksom på, at det måske er mere interessant at se nærmere på tabel 3 i praktikpladsstatistikken for august 2014, der netop viser, hvordan udviklingen af antallet af unge, der er i gang med deres uddannelse, er faldet. Claus Eskesen, 3F, påpegede, at mange unge står og mangler en praktikplads og samtidig heller ikke har mulighed til at starte i skolepraktik pga. kvotepladsmangel. Ejner K. Holst, LO, påpegede, at alle virksomheder, som tager imod elever, skal roses for at påtage sig et ansvar. Regeringens 30 % målsætning på erhvervsuddannelsesområdet forudsætter, at der skabes flere praktikpladser, så eleverne kan gennemføre deres uddannelse. Formanden noterede tilkendegivelserne. 2
Ad dagsordenens pkt. 4 Præsentation af læringskonsulenterne Undervisningsministeriets læringskonsulenter præsenterede rådet for deres fremadrettede arbejde. Til rådets orientering er PowerPoint-præsentationen Læringskonsulenter - Erhvervsuddannelserne vedlagt referatet af rådets møde nr. 90 den 10. oktober 2014. Formanden takkede læringskonsulenterne for deres præsentation. Rådet havde efterfølgende en dialog med læringskonsulenterne. Simon Neergaard-Holm, DA, takkede læringskonsulenterne for præsentationen og bemærkede, at det er interessant at få tydeliggjort, hvilken rolle læringskonsulenterne har over for skolerne. Simon Neergaard-Holm bemærkede endvidere, at læringskonsulenterne kan have to roller. En kontrollerende og en vejledende rolle. I den forlængelse spurgte Simon Neergaard-Holm, hvilken rolle læringskonsulenterne forventede at have. Undervisningsministeriet oplyste, at alle skoler vil få vejledning ved behov, hvorfor læringskonsulenterne vil have en vejledende rolle. Ministeriet gjorde rådet opmærksomt på, at reformaftalen dog lægger op til, at det særligt er de udfordrede skoler læringskonsulenterne skal have fokus på. Andrew Niel Jacobsen, Danske Erhvervsskoler, påpegede, at der er et stort behov for dialog mellem Undervisningsministeriet og skolerne i forbindelse med reformen, hvorfor læringskonsulenterne har en afgørende rolle. Nanna Højlund, FOA, påpegede, at skolernes ansvar for undervisningen udelukker de faglige udvalg, hvilket kan have den konsekvens, at de faglige udvalg ikke kan bidrage til de lokale læringsinitiativer og udviklingen af kvaliteten i undervisningen. Hanne Pontoppidan, Uddannelsesforbundet, takkede læringskonsulenterne for deres præsentation og påpegede, at det er glædeligt, at Danske Erhvervsskoler - Bestyrelserne nu også har sat en kvalitetsdiskussion på dagsorden. Lone Folmer Berthelsen, DI, spurgte, hvem er målgruppen for læringskonsulenternes arbejde? Læringskonsulenterne oplyste, at målgruppen er ledelsen, og at man starter fra toppen med den strategiske ledelse. Formanden noterede tilkendegivelserne. Ad dagsordenens pkt. 5 Præsentation af EVAs rapport om standardmeritter, meritpraksis og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne Specialkonsulent Michael Andersen, EVA, præsenterede rådet for EVAs rapport om standardmeritter, meritpraksis og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne. Til rådets orientering er PowerPo- 3
int-præsentationen Præsentation af EVAs rapport vedlagt rådets referat af møde nr. 90 den 10. oktober 2014. Formanden takkede Michael Andersen for sin præsentation. Rådet havde efterfølgende en drøftelse om standardmeritter m.m. Ejner K. Holst, LO, påpegede, det er vigtigt, at skolerne udvikler en national genkendelighed i forbindelse med meritpraksis, hvilket jo også er noget, reformen lægger op til, og som rådet bør drøfte. Simon Neergaard-Holm, DA, påpegede, at skolerne anvender merit i mindre grad end forventet. I forlængelse af Michael Andersens præsentationen gav Simon Neergaard-Holm tre bud på, hvorfor tallene er lavere end forventet. Det kan være af økonomiske årsager, strukturelle årsager eller det kan være, fordi der ikke er enighed om, hvordan og hvornår meritter på erhvervsuddannelserne anvendes. Simon Neergaard-Holm påpegede, at rådet har en stor opgave foran sig, da merit skal etableres som et grundlæggende element i forhold til reformen. Nanna Højlund, FOA, påpegede, at meritpraksis har været en meget stor udfordring på social- og sundhedsuddannelserne, og tilsluttede sig Simon Neergaard-Holms bemærkning om behovet for et større fokus. Formanden noterede tilkendegivelserne. Ad dagsordenens pkt. 6 Orientering om proces vedr. beskrivelse af hovedforløb, herunder euv og eux Undervisningsministeriet orienterede om praktikermødet den 9. oktober 2014. Ministeriet oplyste, at praktikermødet var en stor succes og gav god anledning til, at alle aktører i forbindelse med implementeringen af reformen fik en fælles forståelse for det fremadrettede implementeringsarbejde. Ministeriet forventer at udstede uddannelsesbekendtgørelserne i første kvartal pr. 2015, hvorfor de faglige udvalg m.fl. har deadline for udfyldelse af skabelonen for uddannelsesbekendtgørelserne den 5. januar 2015. Den endelige skabelon for uddannelsesordningerne forventes udsendt ultimo oktober. Ad dagsordenens pkt. 7 REUs indstilling om positivliste og adgangsbegrænsning til erhvervsuddannelserne Formanden mindede rådet om den gennemførte proces siden Undervisningsministeriet ved brev af 11. juni 2014 anmodede REU om en indstilling om positivliste og adgangsbegrænsning til erhvervsuddannelserne. REU udsendte høring til de faglige udvalg den 1. september vedlagt REUs retningslinjer for de faglige udvalgs arbejde med positivlisten og adgangsbegrænsning. På baggrund af spørgsmål på REUs møde den 19. september sendte REU den 22. september UVMs brev om supplerende oplysninger til brug for indstillinger om adgangsbegrænsning til de faglige udvalg. De faglige udvalgs frist for at svare var den 24. september. Den 3. oktober bad REU de faglige udvalg om supplerende begrundelser m.v. med frist den 9. oktober, kl. 12.00, og samme dag havde REUs formandskab en drøftelse af det samlede materiale fra de faglige udvalg med udgangspunkt i REUs retningslinjer for de faglige udvalgs arbejde med positivlisten og adgangsbegrænsning. 4
Ejner K. Holst, LO, påpegede, at det er netop nu arbejdsmarkedsparterne skal bevise, at alle kan gennemgøre en erhvervsuddannelser, hvis de vil og kan. Den eneste undtagelse LO kan acceptere er, at uddannelsen fører til arbejdsløshed. Ejner K. Holst påpegede, at dette er hjerteblod for LO, hvorfor det skal fastslås en gang for alle, at samtlige elever skal have muligheden for at fuldføre en erhvervsuddannelse, hvilket reformen også lægger op til. LO kan kun acceptere adgangsbegrænsninger på uddannelser, hvor den konkrete beskæftigelsesfrekvens er kritisk. LO er enige i, at en samlet beskæftigelsesfrekvens på 0,8 er en fornuftig grænse, alt over denne grænse har ikke særlige problemer og alt under denne grænse lægger op til, at de faglige udvalg indstiller en adgangsbegrænsning. Endelig påpegede Ejner K. Holst, at det vil være hensigtsmæssigt at tage løbende drøftelser om adgangsbegrænsninger på erhvervsuddannelser i såvel REU som i de faglige udvalg. Ejner K. Holst udtrykte stor respekt for de faglige udvalgs arbejde i en presset tid. Simon Neergaard-Holm, DA, påpegede, at REUs retningslinjer fastlægger, at uddannelser med beskæftigelsesfrekvens over 0,8 er en succes, da de er i stand til at uddanne faglærte og få dem i beskæftigelse. Alt under 0,8 lægger op til, at der etableres adgangsbegrænsning, da eleverne ikke kan komme i beskæftigelse. Indstillingerne fra de faglige udvalg viser, at nogle faglige udvalg har indstillet adgangsbegrænsning på deres uddannelser til trods for en god beskæftigelsesfrekvens. Simon Neergaard-Holm foreslog, at formandskabet endnu engang får mulighed for at se på de uddannelser, hvor der er indstillet til adgangsbegrænsning, men hvor REUs retningslinjer lægger op til at overrule de faglige udvalg pga. gode beskæftigelsesfrekvenser, men hvor der fra de faglige udvalg peges på, at adgangsbegrænsningen netop er med til at sikre en høj beskæftigelses frekvens. Der er tale om uddannelserne til ejendomsservicetekniker, sikkerhedsvagt, veterinærsygeplejerske, fitnessinstruktør, digital media, film- og tv-produktion, fotograf, teknisk designer og guld- og sølvsmed. Simon Neergaard-Holm bad rådet om at bemyndige formandskabet til at udarbejde indstillingen fra REU. Morten Smistrup, LO, tilføjede, at uddannelserne til beklædningshåndværker, guld- og sølvsmed og redder også bør kigges på igen af forskellige grunde. Lone Folmer Berthelsen, DI, påpegede, at beskæftigelsesfrekvensen ikke svarer til beskæftigelse i forhold til den uddannelse eleven får men er i høj grad et spørgsmål om praktikpladssituationen for elever under uddannelse. Ejner K. Holst, LO, påpegede, det er afgørende, at alle parter leverer og tilbyder, det de kan, hvad angår praktik- og beskæftigelsesmuligheder for unge. Louise Pihl, Dansk Byggeri, påpegede, at hun har fuld tillid til, at formandskabet udarbejder en indstilling herom. Louise Pihl bemærkede, at Dansk Byggeri er glade for, at de ikke skal have kvoter fremover. Delaftaler bør betragtes som en ny måde at etablere praktik på, og som også er i fuld vækst, hvorfor LO bør give det en chance og betragte det som en god mulighed. Svend Berg, Dansk Erhverv Arbejdsgiver, påpegede, at Dansk Erhverv indstiller kvoter fordi det er fornuftigt, og fordi de har et ansvar over for de unge, der kan og vil have en uddannelse. Martin Liebing Madsen, FTF, påpegede, at der er behov for en tættere ministeriel overvågning af beskæftigelsen samt en evt. anderledes måde at opgøre beskæftigelsesfrekvensen på. Per Påskesen, Dansk Metal, påpegede, at der er behov for en god vejledning til unge på de uddannelser, der nu vil blive åbnet op for. Rådet skal være opmærksom på, at der stilles krav til vejledningen. 5
Nanna Højlund, FOA, gjorde rådet opmærksom på, at social- og sundhedsskolerne har en trepartsaftale som udløber i 2015, hvilket er vigtigt at have med i overvejelserne omkring adgangsbegrænsning. Simon Neergaard-Holm, DA, foreslog, at REU indstiller skolepraktikkvoter for 1. halvår 2015 som ligner kvoterne for 2014. Lars Kunov, Danske Erhvervsskoler - Bestyrelserne, påpegede, at der stadig er et udestående vedrørende modellen for fordeling af kvoterne mellem skolerne bl.a. i forhold til delaftaler. Formanden rundede rådets drøftelse af med at pege på, at REUs retningslinjer er udarbejdet på grundlag af den gældende lovgivning og med henblik på at få et mere objektivt grundlag for REUs indstillinger. Imidlertid betyder det samtidig, at REU mere dynamisk må følge med i udviklingen i beskæftigelsesfrekvenserne og ændre retning, hvis det bliver nødvendigt. Formanden noterede rådets tilkendegivelser og bad herefter rådet om at bemyndige formandskabet til at færdigudarbejde REUs indstilling til ministeriet inden fristen den 21. oktober. Formanden tilkendegav, at formandskabet ville vende tilbage, hvis der er noget, der ser helt skævt ud. Rådet bemyndigede formandskabet til at færdigudarbejde REUs indstilling til ministeriet uden yderligere bemærkninger. Ad dagsordenens pkt. 8 Orientering om udviklingsredegørelser Undervisningsministeriet orienterede om, at ministeriet har modtaget udviklingsredegørelser for samtlige faglige udvalg. Ministeriets sagsbehandling af udviklingsredegørelserne vil i år blive forenklet med henblik på allerede i december at få et overblik over udvalgenes ønsker. På grund af det store arbejdspres med reformen er det besluttet, at der fra sagsbehandlerside alene opsamles på de punkter, der ligger i redegørelsernes punkt 2 (ændringsbehov, behov for nyetablering, behov for nedlæggelse af uddannelser/trin eller specialer). Derfor bliver der i år ikke udarbejdet et bilag, hvor indhold fra samtlige af udviklingsredegørelsernes punkter opsummeres. Udviklingsredegørelsernes samlede indhold indgår fortsat i de enkelte uddannelsesansvarliges løbende kontakt med de faglige udvalg om uddannelsernes udvikling. Ejner K. Holst, LO, roste det faglige udvalg for deres præstering i forbindelse med udarbejdelsen af udviklingsredegørelserne, som særligt viser, at de faglige udvalg er engagerede i deres arbejde og prioriterer kræfterne omkring reformarbejdet. Ad dagsordenens pkt. 9 Høring over bekendtgørelse om kombineret ungdomsuddannelse Undervisningsminisiteriet orienterede om, at bekendtgørelsen om kombineret ungdomsuddannelse er sendt ud i høring samme dag med frist for evt. bemærkninger i udgangen af oktober. Hanne Pontoppidan, Uddannelsesforbundet, påpegede, at det er uacceptabelt, at høringen kommer så sent og under så stort et tidspres. Der er travlt på skolerne i forbindelse med implementeringen af er- 6
hvervsuddannelsesreformen, og mange aktører er tidspresset, hvorfor timingen af høringen over bekendtgørelsen skaber et stort pres på skolerne. Rådet bemyndigede formandskabet til at udarbejde et udkast til høringssvar over bekendtgørelse om kombineret ungdomsuddannelse, idet formanden tilkendegav, at REU vil få lejlighed til at se udkastet inden det sendes til Undervisningsministeriet. Ad dagsordenens pkt. 10 Evt. Formanden takkede rådet for et godt møde. 7