KAPITEL 1: INDLEDNING...3 1.1 INDLEDNING...3 1.2 PROBLEMFELT...4 1.3 PROBLEMFORMULERING...7 1.4 AFGRÆNSNING...7 1.5 BEGREBSAFKLARING...

KAPITEL 1: INDLEDNING...3 1.1 INDLEDNING...3 1.2 PROBLEMFELT...4 1.3 PROBLEMFORMULERING...7 1.4 AFGRÆNSNING...7 1.5 BEGREBSAFKLARING...8 KAPITEL 2: METODE...11 2.1 OVERORDNET METODE...11 2.2 METODIKKER OG DESIGN...12 2.3 OVERORDNET LITTERATURKRITIK...16 2.4 SAMLET KVALITETSRAPPORTERING: GYLDIGHED, PÅLIDELIGHED OG TILSTRÆKKELIGHED...17 KAPITEL 3: VIDENSKABSTEORETISKE OVERVEJELSER BAG PROJEKTETS METODE...22 3.1 INDLEDNING...22 3.2 VIDENSKABSTEORI SOM ET FAG...22 3.3 VIDENSKABSTEORETISK TILGANG...23 3.4 ONTOLOGI OG EPISTEMOLOGI...24 3.5 KUHNS PARADIGMETEORI: NEO-KLASSISK ØKONOMI SOM EN AF VOR TIDS NORMALVIDENSKABER...26 3.6 AKTØRERNES VIDENSKABSTEORETISKE TILGANGE...28 3.7 VIDENSKABSTEORI I TID OG RUM...29 3.8 KRITIK AF VORES VIDENSKABSTEORETISKE TILGANG...30 3.9 DELKONKLUSION...31 KAPITEL 4: ØKONOMISK VIDENSKABSTEORI OG NEO-LIBERALISMENS FORUDSÆTNINGER...33 4.1 INDLEDNING...33 4.2 DEN ØKONOMISKE TEORIS VIDENSKABSTEORETISKE RØDDER...33 4.3 MAKROØKONOMISKE TEORIER...34 4.4 NEO-LIBERALISMENS FORUDSÆTNINGER...36 4.5 COBB OG DALYS TEORI OM MALPLACERET KONKRETION...37 4.6 PARADIGMESKIFT ELLER ØKONOMISK TEORI MED MODIFIKATIONER...39 4.7 DELKONKLUSION...40 KAPITEL 5: DEN GLOBALE UDVIKLING...42 5.1 INDLEDNING...42 5.2 GLOBALISERINGEN SIDEN DEN KOLDE KRIGS AFSLUTNING...42 5.3 OVERNATIONALE ORGANISATIONER...44 5.4 NATIONALSTATERNE OG INVESTORERNE...45 5.5 DEN TEKNOLOGISKE UDVIKLINGS BETYDNING FOR DET GLOBALE TID OG RUM....47 5.6 DELKONKLUSION...48 KAPITEL 6: MAI-AFTALEN...50 6.1 INDLEDNING...50 6.2 BAGGRUNDEN FOR EN MULTILATERAL INVESTERINGSAFTALE...50 6.3 DE INDLEDENDE FORHANDLINGER OM MAI-AFTALEN...51 6.4 MAI-AFTALEN...54 6.5 ØKONOMISKE FORDELE VED EN INTERNATIONAL INVESTERINGSAFTALE...57 6.6 POLITISKE FORHOLD VED EN MULTILATERAL INVESTERINGSAFTALE...58 6.7 DELKONKLUSION...60 KAPITEL 7: OECD-LANDENE...61 7.1 INDLEDNING OG AFGRÆNSNING...61 7.2 ORGANISERINGEN...61 7.2.1 OECD...62 7.2.2 WTO...64 7.3 INVESTORERNE...65 7.3.1 Investeringsbetingelser...67 7.4 DELKONKLUSION...69 1

KAPITEL 8: AFRIKANSKE UDVIKLINGSLANDE...70 8.1 INDLEDNING OG AFGRÆNSNING...70 8.2 OM AFRIKA...71 8.3 STRUKTURELLE PROBLEMER...72 8.4 INVESTORER OG OVERNATIONALE ORGANISATIONER...74 8.5 OVERNATIONALE ORGANISATIONER I AFRIKA...76 8.6 DELKONKLUSION...77 KAPITEL 9: MAGTFORHOLDET MELLEM AKTØRER PÅ MARKEDET...79 9.1 INDLEDNING...79 9.2 MAGTBEGREBET...79 9.3 MAGTFORHOLDET MELLEM AKTØRER PÅ MARKEDET...80 9.4 DELKONKLUSION...83 KAPITEL 10: UDVIKLINGSTEORIER OG MAI-AFTALEN...85 10.1 INDLEDNING...85 10.2 MULTILATERALE INVESTERINGSAFTALER OG UDVIKLING...85 10.3 GENNEMGANG AF UDVIKLINGSOPFATTELSER....86 10.3.1 Udvikling som økonomisk vækst...86 10.3.2 Udvikling som opbygning af kapacitet og folkestyret udvikling...88 10.3.3 Udvikling som øget velfærd...88 10.4 ANALYSE AF UDVIKLINGSOPFATTELSER I FORHOLD TIL MAI-AFTALEN...89 10.4.1 MAI-aftalen og udvikling som økonomisk vækst....89 10.4.2 MAI og udvikling som opbygning af kapacitet og folkestyret udvikling...90 10.4.3 MAI og øget velfærd...91 10.5 DELKONKLUSION...91 KAPITEL 11: KONSEKVENSER FOR U-LANDE...93 11.1 INDLEDNING...93 11.2 OMSTÆNDIGHEDERNE OMKRING FORHANDLINGERNE...93 11.3 BESTEMMELSERNE I EN MULTILATERAL INVESTERINGSAFTALE...95 11.4 FORHOLD I FORBINDELSE MED EN MULTILATERAL INVESTERINGSAFTALE...98 11.4.1 Økonomi...99 11.4.2 Miljø...99 11.5 EN MULTILATERAL INVESTERINGSAFTALE SOM UDVIKLING...100 11.6 DELKONKLUSION...101 KAPITEL 12: KONKLUSION...104 2

Kapitel 1: Indledning Vi skriver grundloven for en ny verdensøkonomi generaldirektør for WTO 1 Citat Renato Ruggiero, 1.1 Indledning D. 30. november 1999 mødtes repræsentanter for de 135 WTO medlemslande i Seattle for at diskutere hvordan WTO i fremtiden skal behandle problemerne i verdenshandelen. Der skulle altså sættes en dagsorden for de kommende forhandlingsrunder. Men det kom aldrig så langt, idet forhandlingerne brød sammen, uden at der blev fastsat en dagsorden. Konflikterne kom til syne både i forhandlingslokalerne, i korridorerne, hvor mange udviklingslande var blevet henvist til, og på gaden, hvor heftige demonstrationer fandt sted. Det var meningen, at udviklingslandene først skulle med i den afsluttende forhandlingsrunde, hvorved de reelt ingen indflydelse ville have på, hvad der skulle på dagsordenen. Det ville sætte dem uden for den vigtigste del af forhandlingerne, hvor det blev besluttet, hvad selve dagsordenen skulle omhandle, og hvis interesser der i sidste ende blev tilgodeset. Derfor er det ikke underligt, at udviklingslandene nægtede at deltage i forhandlingerne på det grundlag. Et af deres vigtigste argumenter for at deltage er, at de fra starten er med til at præge forhandlingerne, så de også kan få deres interesser på forhandlingsbordet. Dette er en af årsagerne til, at forhandlingerne gik i opløsning. Baggrunden for den voldsomme uenighed på frihandelsområdet kan føres tilbage til Uruguay-runderne, der løb af staben fra 1986 til 1994. Forhandlingsrunder der blev afholdt under aftalesystemet GATT. Under Uruguay-runderne blev der for første gang ført forhandlinger om en aftale for multilaterale investeringer. På grund af tempoet i forhandlingerne valgte de europæiske lande efter pres fra USA at flytte forhandlingerne fra WTO- til OECD-regi. Her startede forhandlingerne i September 1995. Målet var, at skabe et verdensomspændende regelsæt for investeringer. En liberalisering som skulle betyde større sikkerhed og bedre vilkår for investorer og derved sætte yderligere skub i økonomierne overalt i verden. Således er en anden årsag til at forhandlingerne brød sammen, at Frankrig og USA ikke var tilfredse med aftalen. Frankrig mente blandt 1 SALT nr.3 maj 1998 3

andet, at aftalen ville komme til at underminere fransk kulturpolitik og dermed skabe for meget rum til den amerikanske underholdningsindustri. Ydermere fandt Frankrig, at aftalen var et brud på den nationale suverænitet, og at den ville være til skade for landene i den tredje verden. Under forhandlingerne i Seattle havde mange forventet, at en ny aftale for multilaterale investeringer ville komme på dagsordnen, men som bekendt nåede forhandlingerne aldrig så langt. Kritikere ser store problemer forbundet med den omfattende liberalisering, som en multilateral investeringsaftale vil føre med sig. Problemerne frygtes primært at opstå i forbindelse med udviklingslandene og hvordan de, med deres position på verdensmarkedet, vil få problemer med at drage fordel af en øget liberalisering på investeringsområdet. Særligt NGOer verdenen over frygter, at en multilateral investeringsaftale vil drive rovdrift på miljømæssige og menneskelige forhold. Protesterne finder først og fremmest sted i Canada, Frankrig, Den tredje Verden og ikke mindst USA. Et af de store incitamenter bag dette projekt var for os, hvor lidt den danske offentlighed kendte til forhandlingerne af en multilateral investeringsaftale. MAI-aftalen, der skulle vedtages i OECD, skulle efter planen vedtages på et ministermøde allerede i 1997. Derfor var det i første omgang chokerende for os, at den brede offentlighed ikke var bedre oplyst om en aftale af et sådan omfang. Måske skyldes det, at der har været en forholdsvis ringe mediedækning af emnet i Danmark. Eksempelvis viser det sig, at den franske befolkning i langt højere kender til muligheden for en aftale. Visse kilder mener, at forhandlingerne har været præget af hemmelighedskræmmeri. Sandhedsgraden i dette har været svært for os at vurdere, men vi ved, at OECD løbende har udgivet hæfter om forhandlingerne efterhånden som de skred frem. 1.2 Problemfelt Siden Den kolde Krigs afslutning har verdenen gennemgået væsentlige forandringer. Globalisering, der naturligvis er en proces, der kan føres meget langt tilbage, har for alvor bragt verdenen tættere sammen. Ny informationsteknologi såsom internettet har skabt mange nye muligheder både for privatpersonen og forretningsmanden. Handel har i mange dele af verdenen gennemgået liberaliseringer i forskellige tempi. Ligeledes er 4

liberaliseringerne på investeringsområderne gået i gang. Alt sammen faktorer der har haft en indvirken på det, vi betegner som det globale markeds økonomiske paradigme. På det globale marked ser vi en gruppering af aktørerne, som stiller sig centralt i organiseringen af verdenshandlen. Herunder kan nævnes forskellige organer som EU, WTO og NAFTA. Endvidere har OECD, med engagementet i udformningen af en multilateral investeringsaftale, tilsyneladende påtaget sig nye arbejdsområder. I forlængelse af liberaliseringerne på handelsområdet kommer tiltag til at liberalisere investeringsområdet. Tankegangen er, at kombinationen af ovenstående liberaliseringer ville skabe et optimale marked med optimale muligheder for vækst på verdensplan. Den nye verdensstruktur har betydet, at mulighederne for investering har ændret karakter fra at være noget der fortrinsvis foregik indenlands til i meget højere grad at være transnationalt bestemt. Derfor er aktørerne i gang med at fastsætte rammer og bestemmelser for udenlandske investeringer. Det drejer sig om at skabe et regelsæt for investeringer, der skal være gældende på verdensplan, for således at sikre investorers rettigheder på verdensmarkedet. Idet liberaliseringer på investeringsområdet, og især som de er tænkt i MAI-aftalen, skal sikre mere gennemskuelige forhold, forventes investeringslysten at stige. Dette vil betyde en forøgelse af kapitaltilførslen hos nationalstaterne, hvilket vil skabe økonomisk vækst. Heri ligger der naturligvis et spørgsmål om hvorvidt en multilateral investeringsaftale vil få den forventede positive indvirken på verdenens økonomier. Særligt i forbindelse med de svageste udviklingslandes økonomier er det tvivlsomt, hvorvidt de kommer til at vinde eller tabe på en investeringsaftale. Det kan tænkes, at det bliver rige industrilande, der henter gevinsten ved, at deres virksomheder får lettere adgang til råstoffer, billig arbejdskraft, nye konkurrencesvage markeder osv. I denne forbindelse koncentrerer vi os først og fremmest om de udviklingslande, der befinder sig i Afrika, da dette kontinent må anses som det svagest udviklede. Vi koncentrer os i forlængelse af ovenstående ligeledes om hvorvidt en multilateral investeringsaftale skaber gunstige udviklingsforhold for udviklingslande i Afrika. Hovedproblematikken her er, at vis en investeringsaftale ikke går i samspil med 5

udviklingen i en nationalstat på den rigtige måde, så er der risiko for, at nationalstaten sættes udviklingsmæssigt tilbage. En problematik, vi også vil bevæge os ind på i projektet, er hvorvidt indførslen af en multilateral investeringsaftale vil medføre miljømæssige og sociale problemer i udviklingslandene. Problemet ligger i om udenlandske investorer vil udnytte svage miljølovgivninger, børnearbejde osv. Modsat er det dog også tænkeliget, at selskaber fra Vesten vil medføre miljøbeskyttende teknologi til udviklingslandene, som de ellers ikke ville have. I det udkast til en multilateral investeringsaftale, der ses i dag, ligger der umiddelbart en afgivelse af national magt. Det er tænkeligt, idet en nationalstat indordner sig under overnationale bestemmelser og love, at der skabes klarhed omkring nationalstatens forhold, og at der derved skabes større incitament for udenlandske selskaber til at investere i en given nationalstat. På den anden side vil det åbne yderligere op for store internationale virksomheders muligheder, for at udnytte ressourcer og arbejdskraft, uden et eksisterende krav om overførelse af værdier til værtslandet. Det er tænkeligt, at en multilateral investeringsaftale vil give udviklingslandene adgang til et omfattende globalt marked. Men det er ligeledes tænkeligt, at konkurrencen fra udenlandske investorer vil betyde undergangen for hjemlige virksomheder. Yderligere finder vi en problematik i den måde som forhandlingerne om en multilateral investeringsaftale er foregået på. Tilsyneladende har udviklingslande i meget ringe grad fået indflydelse på de foreløbige aftaler. Flytningen af forhandlingerne fra WTO til OECD ligner umiddelbart en manøvre, hvorved udviklingslandene stort set blev sat udenfor indflydelse. Konsekvensen kunne måske i sidste ende have været, at udviklingslandene så sig nødsaget til at indtræde i en investeringsaftale, de ikke havde medvirket til at udarbejde, og som måske ikke varetager deres interesser i tilstrækkelig grad. Udviklingslandene kunne muligvis se sig nødsaget til at indtræde i aftalen efterfølgende, for ikke at opleve økonomisk isolation eller for ikke at gå glip af den økonomiske vækst der måtte ligge i en multilateral investeringsaftale. 6

1.3 Problemformulering Ovenstående problematikker mener vi, at kunne indbefatte i følgende problemformulering: Vil indgåelsen af en multilateral investeringsaftale være hensigtsmæssig i forhold til udviklingslande? Forklaring af problemformulering: - Med hensigtsmæssig mener vi en afvejning af de positive og negative konsekvenser, der må opstå i forbindelse med indførslen af en multilateral investeringsaftale. Vores fokus vil hovedsageligt ligge på økonomiske, miljø- og udviklingsmæssige konsekvenser. - Med udviklingslande, mener vi overordnet de udviklingslande, der befinder sig på det afrikanske kontinent. - Med indgåelsen af en multilateral investeringsaftale mener i tilfælde af at en sådan aftale skulle gå hen og blive vedtaget. Der foreligger i øjeblikket ingen færdig aftale på området, men det har været drøftet i såvel WTO som OECD, og der er således grund til at tro, at en sådan aftale vil blive taget op til forhandling inden for nærmeste fremtid. Vi tager vores udgangspunkt i de seneste forhandlinger om den såkaldte MAI-aftale, som dog er sat i bero. Dette betyder dog ikke, at en multilateral investeringsaftale, der kunne blive vedtaget, nødvendigvis får præcis samme udformning, som udkastet til MAI-aftalen. 1.4 Afgrænsning For at opnå den optimale forståelse for hvilke områder vi bevæger os inden for, vil vi nu beskrive hvad vi i projektet vælger at afgrænse os fra. Den første og mest naturlige afgrænsning ligger i, at vi hovedsageligt beskæftiger os med fagdimensionerne økonomi og politologi. Således koncentrer vi os i høj grad om økonomiske konsekvenser. Desuden beskæftiger vi os med politologiske problemstillinger som magt, demokrati og udvikling. 7

Vi har i projektet grupperet de forskellige aktører i to hovedgrupper: udviklingslandene og OECD-landene. Dette bevirker, at vi ikke kan opnå den samme dybde i vores fremstilling af aktørerne, som hvis vi havde kunnet koncentrere os om få selvstændige aktører. Havde vi gjort det, ville det i langt højere grad have været muligt at få et helhedsbillede, hvor alle faktorer var fuldt belyst. Vi vælger kun at se på de udviklingslande, der befinder sig på det afrikanske kontinent, idet de afrikanske udviklingslande må anses, som nogle af de svageste nationalstater økonomisk og magtmæssigt. Derfor ville negative konsekvenser i forbindelse med en multilateral investeringsaftale højst sandsynligt få størst betydning her. I projektet beskæftiger vi os med en multilateral investeringsaftale på makroniveau. Det vil sige, at vi afgrænser os fra at undersøge konsekvenserne for det enkelte individ eller den enkelte virksomhed. Vi undersøger derimod konsekvenserne for nationalstaterne. 1.5 Begrebsafklaring Main-stream økonomi: 1 Main-stream økonomien er vor tids økonomiske normalvidenskab. Herunder findes en lang række økonomiske teorier, der alle anvendes i den økonomiske praksis i dag. Grundlæggende hviler de på de samme videnskabsteoretiske forudsætninger. Neo-klassisk økonomi og neo-liberal teori: Den neo-klassiske teori er den dominerende indenfor main-stream økonomien. Den neo-klassiske teori er den ground theory, der ligger til grund for den neo-liberale teori, som er den herskende økonomiske teori bag den globaliseringstankegang, der præger verden i dag. Paradigme: Udfra Kuhns paradigmeteori er al konkret videnskabelig aktivitet defineret af et bestemt paradigme. I almindelighed udføres videnskab som en såkaldt normalvidenskab, som er helt defineret af et paradigme, der er hævet over diskussion. Paradigmet angiver normen for, hvad der er legitimt at arbejde med indenfor den videnskab paradigmet styrer. Vor tids økonomiske paradigme har et videnskabsteoretisk fundament, der hviler på en modereret form for logisk empirisme (jf. kap.4.2). 8

Neo-klassisk paradigme: Idet den neo-klassiske økonomi er den dominerende indenfor main-stream økonomien, og idet den neo-liberale teori er så godt som enerådende på det globale marked i dag, formulerer vi den neo-klassiske økonomi, som det dominerende paradigme på det globale marked i dag. Investorer/Transnationale selskaber: Med investorer mener vi aktører, der investerer i forskellige aktiver, uanset om investoren blot investerer i aktier eller om investoren opkøber hele virksomheder og overtager produktionen herfra. Aktørerne kan være selskaber, pensionsfonde mm. Transnationale selskaber er selskaber, der operer på tværs af nationale grænser. Transnationale selskaber tegner sig for en stor del af de udenlandske direkte investeringer. Udenlandske direkte investeringer (FDI): Med udenlandske direkte investeringer (Foreign Direct Investment) mener vi, når udenlandske investorer opkøber indenlandske virksomheder. Ifølge OECD s definition skal en udenlandsk investor minimum opkøbe ti procent af en virksomhed og opnå pladser i bestyrelsen, før det registers som en udenlandsk direkte investering. Handel og investeringer: Vi vil gøre opmærksom på, at der er væsentlige forskelle på handel og investeringer, men de kan havde indflydelse på hinanden. En investering kan skabe virksomheder, som igennem handel kan påvirke værtslandet på mange fronter. I projektet betragter vi liberaliseringer af handelsområdet som en forudsætning for, at der også sker liberaliseringer på investeringsområdet. Tanken er, at det for at opnå det optimale marked, er det nødvendigt med liberaliseringer på både handels- og investeringsområdet. Protektionisme: Protektionisme er et begreb, vi i dette projekt ikke nødvendigvis vælger, at betragte som et rent handelsmæssigt begreb toldbarriere, skatter, tekniske handelshindringer osv. Vi vil benytte begrebet protektionisme, som når nationalstater vælger, at forfordele de hjemlige investorer. Globalisering: I projektet tager vi hovedsageligt udgangspunkt i den økonomiske globalisering. Herved afgrænser vi os fra mange andre definitioner på begrebet, blandt andet med henblik på kultur, information mm. 9

Suverænitet og magt: I vores projekt bruger vi bevidst ikke begrebet suverænitet, idet vi mener, at begrebet indeholder en række juridiske og politiske begreber, som vi ikke vil behandle. Derfor har vi igennem projekt konsekvent valgt at bruge det noget bredere magtbegreb som erstatning herfor. 10

Kapitel 2: Metode 2.1 Overordnet metode Formålet med dette kapitel er at gennemgå den valgte struktur for projektet samt at argumentere for projektets diskussioner og analyse, deres relevans og deres gyldighed. Det er altså projektets design og kvalitet, vi her behandler. Udfra problemformuleringen har vi formuleret en række arbejdsspørgsmål, som er styrende for vores tilgang til problemformuleringen. Arbejdsspørgsmålene sikrer os, at vi svarer på problemformuleringen samtidig med, at vi bevarer den røde tråd og opretholder vores disposition. De lyder som følger: 1. Hvilket videnskabsteoretisk perspektiv vil vi antage på vores problemformulering? 2. Hvilket økonomisk paradigme er dominerende i dag? 3. Kan man tale om den malplacerede konkretions fejl mellem økonomisk teori og virkeligheden i dag? 4. Hvordan ser det økonomiske globale samfund ud og hvilke aktører er centrale? 5. Hvordan er det indbyrdes magtforhold mellem aktørerne? 6. Hvad er MAI- aftalen og hvad er dens formål? 7. Hvilke konsekvenser for aktørerne kan udledes af en multilateral investeringsaftale? Vores overordnede metodiske fremgangsmåde bygger alene på litteraturstudier. Vores analyseapparat er opbygget udfra en socialkonstruktivistisk tilgang. Således redegører vi først for denne tilgang og for det perspektiv vi retter imod vores genstandsfelt. Herefter præsenterer vi det globale marked og søger at rubricere aktørerne i overskuelige aktørgrupper. Efterfølgende zoomer vi ind på de enkelte aktører og undersøger ud fra deres ståsted på det globale marked, deres interesser og ikkeinteresser samt de fordele og ulemper, de vil have ved at være med i en multilateral investeringsaftale. Ud fra vores perspektiv foretager vi herefter en diskussion af de indbyrdes magtrelationer, man kan tale om, der eksisterer mellem aktørerne. 11

Som optakt til en egentlig besvarelse af vores problemformulering har vi nu klarlagt aktørernes positioner og deres indbyrdes magtforhold. I relation til udviklingslandene, og som optakt til en diskussion af konsekvenserne i u-landene ved en multilateral investeringsaftale, foretager vi efterfølgende en diskussion, der tager udgangspunkt i det udviklingsperspektiv, der ligger bag forhandlingerne om en multilateral investeringsaftale. Vi gennemgår i relation til dette andre udviklingsteoretiske perspektiver på begrebet udvikling og belyser den komplekse betydning, som begrebet dækker over. Således når vi frem til at diskutere de positive og negative konsekvenser, som en multilateral investeringsaftale sandsynligvis vil medføre, i fald den nogensinde bliver til noget. 2.2 Metodikker og design Projektets metodikker tager udgangspunkt i vores arbejdsspørgsmål. Hertil har vi knyttet en række erkendelsesopgaver: 1) Afdække vores videnskabsteoretiske tilgang - afdække forskellige retninger indenfor socialkonstruktivisme - redegøre for vores videnskabsteoretiske tilgang til projektet - herunder gennemgå socialkonstruktivismes ontologi og epistemologiske ståsted - foretage en kritik af vores videnskabsteoretiske tilgang 2) Redegøre for det dominerende økonomiske paradigme i dag - gennemgå den neo-liberale teori ud fra Kuhns paradigmeteori - gennemgå det videnskabsteoretiske fundament, som vor tids økonomiske paradigme hviler på - diskutere hvorfor den neo-liberale økonomiske teori er dominerende på det globale marked i dag - redegøre for hvordan en økonomisk teori kan have betydning for sociale og politiske forhold - gennemgå Daly og Cobbs teori om malplaceret konkretion - diskutere hvorvidt der er malplaceret konkretion i relation til vores problemstilling 3) Det globale samfund i dag - præsentere den globale scene, de centrale aktører og deres interne forhold 12

- fokusere på de enkelte aktørgruppers interesser på det globale marked (ulande, OECD-lande, investorer - redegøre for MAI- aftalen og dens formål - gennemgå de afrikanske landes baggrund og udviklingsforhold og diskutere hvad der skal til for at ruste dem bedre til det internationale marked 4) Forholdet mellem paradigme og aktører - diskutere magtforholdet mellem aktørerne på det globale marked - gennemgå forskellige udviklingteorier med fokus på hvad de definerer som udvikling - se på mulige udviklingstanker bag en multilateral investeringsaftale - diskutere problemer ved udviklingstankerne bag MAI-aftalen udfra andre udviklingsperspektiver - diskutere konsekvenserne for udviklingslandene ved en multilateral investerings aftale Erkendelsesområderne er ordnet efter metodiske overvejelser og giver således ikke noget kronologisk overblik. For at give et overblik over projektets konkrete opbygning har vi således konstrueret et visualiseringsdiagram, der viser handlingsforløbet i vores projekt: 13

Projektdesign Kapitel 1: Indledning Problemfelt, problemformulering, afgrænsning og begrebsafklaring. Kapitel 2: Metode Kapitel 3: Videnskabsteori Kapitel 4: Økonomisk videnskabsteori og neo-liberalismens forudsætninger Kapitel 5: Den globale udvikling Den globale scene og aktørerne på denne Kapitel 6: MAI-aftalen Konkretion af MAI-aftalen og forholdene omkring den. Kapitel 7: OECD-landene Beskrivelse af OECD og WTO. Beskrivelse af transnationale selskaber. Kapitel 8: Udviklingslande Beskrivelse af de afrikanske udviklingslande Kapitel 9: Magtforhold Magtforholdet mellem udviklingslandene og OECDlandene Kapitel 10: Udviklingsteori Definitioner på udvikling Kapitel 11: Konsekvenser Diskussion af mulige konsekvenser Kapitel 12: Konklusion 14

Vi vil i det følgende gennemgå vores konkrete metodikker udfra vores erkendelsesområder. Det første erkendelsesområde griber vi an ved at præsentere den socialkonstruktivistiske tilgang. Vi redegører for denne tilgang og gennemgår herunder vores ontologiske og epistemologiske udgangspunkt. Det konkrete perspektiv, som vi lægger på vores opgave, knytter sig til vores andet erkendelsesområde, hvor vi forklarer Kuhns paradigmeteori. Vi redegører således for, at den neo- klassiske økonomi er dominerende indenfor vor tids økonomiske paradigme, og at aktørerne handler i relation hertil i såvel økonomiske som politiske og sociale forhold. Efterfølgende gennemgår vi i relation til det andet erkendelsesområde, den neo-liberale økonomiske teori og dens videnskabsteoretiske fundament. Desuden diskuterer vi her den økonomiske teoris problemer i forhold til virkeligheden udfra Cobb og Dalys teori om malplaceret konkretion. Tredje erkendelsesområde opstår, fordi det ud fra vores epistemologiske metode er væsentligt at undersøge aktørernes interesser og udgangspunkter for at mene og opføre sig, som de gør. På baggrund af vores socialkonstruktivistiske tilgang til projektet, præsenterer vi således den globale scene og de aktører, vi har med at gøre i forhold til vores problemstilling. Herefter grupperer vi dem som nationalstater (u- og i- lande), investorer og overnationale organisationer for at lette overblikket. Efterfølgende gennemgår vi mere detaljeret aktørernes udgangspunkter for at handle og mene som de gør i forhold til vores genstandsfelt. Her bruger vi primært kvantitativ empiri som dokumentation. Vi gennemgår OECD-landene, de udenlandske investorer og de overnationale organisationers position på det globale marked. Desuden opridser vi de afrikanske landes historiske baggrund og deres overordnede politiske forhold i dag. Dette skal klargøre, hvorfor de har problemer med at samle sig og fremstå som en samlet enhed udadtil, og senere skal dette blive relevant, når vi diskuterer konsekvenserne herved. Desuden kommer vi ind på hvordan de fra afrikansk side forsøger at skabe en målrettet udvikling, der skal gøre dem i stand til i fremtiden at være mere konkurrencedygtige på det globale marked. Vi forsøger altså med dette kapitel at belyse baggrunden for de problemer, der kan opstå for udviklingslande i forbindelse med en international investeringsaftale. Både i relation til OECD-landene og 15

udviklingslandene foretager vi vores undersøgelser på baggrund af vores socialkonstruktivistiske perspektiv, således at vi løbende inddrager betydningen af det neo-klassiske paradigme, der på mange punkter ligger til grund for hvordan aktørerne handler. Herefter gennemgår vi MAI- aftalen, som er et forslag til en multilateral investeringsaftale, der sigter mod at fremme udenlandske investorers rettigheder i værtslandene, og som blev forsøgt gennemført i OECD-regi i 1998. Aftalen skal betragtes som et empirisk dokument, da den ikke på nuværende tidspunkt er blevet vedtaget nogen steder, og da chancerne for at den bliver det i sin nuværende form ikke er særlig sandsynlig. Til gengæld kan man godt forestille sig, at den bliver taget op igen med ændringer og modifikationer, som har mulighed for at blive vedtaget. Således er det vel vidende, at de dokumenter for en MAI-aftale, som vi arbejder med, aldrig bliver til noget som de ser ud nu; Men at de er det seneste og mest konkrete bud på hvordan en multilateral investeringsaftale vil komme til at se ud i fremtiden. Dette er grunden til at vi mener, at MAI-aftalen har relevans for projektet. På baggrund af det fjerde erkendelsesområde foretager vi en diskussion af det magtforhold, der eksisterer mellem på den ene side udviklingslandene og på den anden side OECD-landene, de udenlandske investorer og de overnationale organisationer. Vi foretager diskussionen ud fra en overordet definition på magt. Formålet er at vise det ulige magtforhold, man kan tale om, der eksisterer mellem de udenlandske investorer og udviklingslandene. Dette skal bruges som et led i en senere diskussion af konsekvenserne ved en eventuel international investeringsaftale. Desuden indfører vi en udviklingsdiskussion, der tager udgangspunkt i forskellige udviklingsteoriers definitioner på begrebet udvikling. Herefter ser vi på mulige udviklingstanker bag en multilateral investeringsaftale (det neo-liberale paradigme) og diskuterer problemerne ved en MAI-aftale udfra de andre definitioner på begrebet udvikling. 2.3 Overordnet litteraturkritik I vores fremstillinger af socialkonstruktivismen, Kuhns paradigmeteori, den økonomiske teori, den økonomiske teoris videnskabsteoretiske fundament og Cobb og Dalys teori om malplaceret konkretion, samt ved fremstillingen af forskellige definitioner på udvikling, har vi anvendt forskellige lærebøger. 16

Generelt har vi i vores søgning på litteratur søgt, så vidt muligt, at finde materiale af nyere dato. Dette gælder især for litteratur, der direkte forholder sig til vores problemstilling. Grunden hertil er, at forhandlingerne om en multilateral investeringsaftale stadig er under udvikling og tager nye drejninger hele tiden. Specielt i forhold til MAI- dokumenter og dokumenter omhandlende kritikker for og imod MAI, har vi brugt meget tid på, at sortere i dokumenterne, både for saglighed, for at få verificeret informationer og for at finde præcis de punkter i de eksisterende udkast, som var interessante i forhold til vores fokus. Det meste af den litteratur vi fandt i forhold til MAI-aftalen er fra internettet, hvilket har gjort, at vi her har været ekstra grundige i undersøgelsen af validiteten af kilderne. Vi er bevidste om, at vores materiale om de afrikanske organisationer kan være forældet, men det har været svært at finde uddybende oplysninger herom i materiale af nyere dato. Til gengæld bliver organisationer, visioner og forslag, som blev introduceret i starten af halvfemserne stadig omtalt i nyere materiale, fra bl.a. internettet og Mellemfolkeligt Samvirkes bibliotek. Så med fare for, at disse tiltag allerede er implementeret og dermed forældet viden, betragter vi trods alt vores materiale som tilstrækkeligt. 2.4 Samlet kvalitetsrapportering: gyldighed, pålidelighed og tilstrækkelighed I det følgende undersøger vi henholdsvis gyldigheden, pålideligheden og tilstrækkeligheden for hver enkelt erkendelsesopgave. Begrebet gyldighed beskæftiger sig med hvorvidt vores erkendelsesområde dækker det, vi i projektet ønsker at belyse. Begrebet pålidelighed siger noget om, hvorvidt det materiale, vi har valgt, er præcist og velskrevet. Endelig siger tilstrækkeligheden noget om hvilke mangler, der er i den anvendte data i forhold til det behov delspørgsmålet er udtryk for. I den første erkendelsesopgave beskæftiger vi os med vores eget ståsted, som et forsøg på at være videnskabelige forskere. Dette har til formål at afdække nogle problematiske forhold i verden. Idet vores problemstilling handler om at afdække forskellige aktørers indbyrdes forhold så virkelighedsnært som muligt, må socialkonstruktivismen (og dens 17

ontologiske og epistemologiske udgangspunkt) som vores videnskabsteoretiske tilgang betragtes som én mulig ud af flere gyldige metoder. Pålideligheden er høj i den forstand, at vi har tilegnet os viden om socialkonstruktivismens idealer fra undervisningsgange/ forelæsninger, semestrets litteratur, temakursus diskussion og husets vejledere. Et mere overordet problem er, at socialkonstruktivismen er blevet moderne for relativt få år siden 2. Det er et typisk problem, at nye teorier vinder stort terræn i sine første leveår, men at de på længere sigt ikke formår at overleve, enten fordi de siger for lidt eller for meget om virkeligheden (dvs. at tangerer til enten at være tomme eller ortodokse). Det er ikke til at vide, om socialkonstruktivismen er ligeså populær om 100 år, som den er i dag. Men når det er sagt, er det vores indtryk, at socialkonstruktivismen er en god og tilstrækkelig samfundsvidenskabelig tilgang, idet den tager højde for hermeneutiske problemstillinger, stor kompleksitet og hurtig forandring (i modsætning til f.eks. positivismen, som har været dominerende indtil for relativt få år siden). Problemet er således også, at socialkonstruktivismens kompleksitet og vores ringe erfaring med det videnskabsteoretiske arbejde, sætter en naturlig begrænsning for niveauet i vores videnskabsteori. I den anden erkendelsesopgave redegører vi for det herskende økonomiske paradigme i dag. Vi gennemgår den neo-klassiske økonomi ud fra Kuhns paradigmeteori og gennemgår efterfølgende den teoretiske baggrund for dette paradigme. De enkelte erkendelsesopgaver herunder har alle høj gyldighed, idet de kan betragtes som hele vores teoretiske fundament i forhold til vores problemstilling. Der hvor den teoretiske gyldighed og pålidelighed kan diskuteres, er der hvor vi kobler den økonomiske normalvidenskab med Kuhns paradigmeteori, for hermed at betragte normalvidenskaben som værende et herskende økonomiske paradigme. Men her må vi læne os op af det faktum, at denne kobling er alment accepteret blandt videnskabsfolk. Således har vi mange gange fået præsenteret denne kobling i form af en såkaldt sort boks 3 gennem litteratur og forelæsninger. Den konkrete gennemgang af Kuhns paradigmeteori og den neo-klassiske makroøkonomi har høj pålidelighed, da litteraturen er hentet fra, hvad vi betragter som pålidelige lærebøger. Vi er opmærksomme på, at der 2 Grundtanken i socialkonstruktivismen kan spores helt tilbage til det antikke Grækenland, men det er først indenfor de seneste år, at man for alvor er begyndt at arbejde ud fra relativismens ontologiske og epistemologiske ståsteder. 3 sorte bokse er en socialkonstruktivistisk betegnelse for viden, der er alment accepteret ( sådan er det - argument) 18

findes og bruges andre økonomiske retninger, der præger det økonomiske paradigme i dag. Men vi har valgt udelukkende at koncentrere os om den neo-klassiske indfaldsvinkel med fare for at udelukke andre centrale dele af det økonomiske arbejde. Dog er det anerkendt af mange økonomer i dag som værende det mest relevante, når man diskuterer international økonomi i dag. Vi introducerer den neo-klassiske økonomi og gennemgår den neo-liberale teoris grundlæggende forudsætninger. Denne behandling af neo-liberalismen som paradigme er tilstrækkelig, idet der således er skabt et fyldestgørende vidensfundament for de senere analyser. Desuden gennemgår vi i det andet erkendelsesområde Daly og Cobbs teori om malplaceret konkretion. Daly og Cobbs teori beskæftiger sig med forholdet mellem empiri og teori (hvorvidt der er asymmetri i forholdet) og er således relevant i relation til vores videnskabsteoretiske perspektiv (at alle aktører handler i relation til en økonomisk teori). Daly og Cobb mener, at man bør udvikle den neo-klassiske økonomi, så den tager mere hensyn til sociale og politiske aspekter. Det lyder meget godt, at man skal tage hensyn til miljø og menneskerettigheder samtidig med, at man sikrer økonomisk vækst. Men der er et problem i det, at deres teori ikke er testet på virkeligheden. For hvor sandsynligt er det, at det reelt kan lade sig gøre, at indføre sociale og politiske aspekter i en økonomisk teori. Derfor skal denne del af Daly og Cobbs teori ikke betragtes som en pålidelig teori, men kun som et udtryk for en alternativ tankegang, hvor de forsøger at abstrahere fra den gængse opfattelse på det globale marked: at velstand alene sikres gennem økonomisk vækst. I den tredje erkendelsesopgave præsenterer vi den globale scene og de centrale aktører, og vi redegører for MAI- aftalen og dens formål. Disse erkendelsesopgaver har høj gyldighed, idet de udgør vores empiriske fundament. Pålideligheden er også høj, idet vi for at løse disse erkendelsesopgave ikke skal fortolke, men kun skal fremføre empiriske facts udfra hvad der generelt må betragtes som pålidelige kilder (jf. afsnit 2.4). Tilstrækkeligheden kan diskuteres, idet vi har været nødt til at foretage meget generelle grupperinger af aktørerne, for at lette overblikket. Men vi har søgt at afhjælpe problemet ved f.eks. at anvende empiri fra ét land (Kenya) og ved primært at tale om OECD-lande (fremfor den mere overordnede betegnelse: i- lande). Alligevel betyder dette problem selvfølgelig, at vi ikke ubetinget kan tillade os at generalisere i vores konklusioner, og 19

på denne baggrund kan tilstrækkeligheden af hele vores projekt i virkeligheden problematiseres. I den fjerde erkendelsesopgave undersøger vi forholdet mellem aktører. Vi foretager både magtdiskussionen og udviklingsdiskussionen mellem aktørerne ud fra teorien om, at de alle er indeholdt i samme paradigme. Vi diskuterer de konsekvenser, det vil få for aktørerne, hvis man gennemfører en multilateral investeringsaftale. Her er gyldigheden yderst høj, idet vi begynder at finde ind til de centrale problematikker ved at føre teori og empiri sammen. Til gengæld er det her vi har de største problemer med pålideligheden, for nu begynder vi at drage konklusioner på trods af, at vi ved, at verden er yderst kompleks. Indenfor vores generelle grupperinger er der endeløst mange modsatrettede interesser, som vi har været nødt til at rede over én kam. Desuden er det meget svært at tale om magtstrukturer, da det ikke er noget, der hverken lader sig måle eller veje. Det er også et stort problem ved at diskutere konsekvenserne ved en MAIaftale, når den end ikke er indgået endnu og måske aldrig bliver det. Men det største problem er nok, at vi argumenterer for, at de aktører vi behandler, handler ud fra det økonomiske paradigme i såvel økonomiske som politiske og sociale forhold. Når vi alligevel kaster os ud i det, er det fordi, at man før eller siden bliver nødt til at turde konkludere noget, og vi føler, at vi langt hen ad vejen har foretaget de sikkerhedsforanstaltninger, der skal til. Vi har været varsomme med vore opdeling af aktørgrupper, og vi har som udgangspunkt betragtet verden som teoriløs og kompleks. Vi har foretaget tilbundsgående undersøgelser at de respektive aktørers egne interesser, og vi har ikke søgt at finde på forhånd givne strukturer. Vi har ladet strukturerne blive synlige på baggrund af vores socialkonstruktivistiske tilgang. Det eneste vi har tilladt os er, at anlægge et overordet perspektiv på analysen, nemlig Kuhns paradigmeteori, for således at sætte alle aktørerne ind i et bredere samfundsmæssigt perspektiv. Derfor mener vi, at vores analyse, selvom andre videnskabsfolk med andre videnskabsteoretiske tilgange muligvis vil nå ganske andre konklusioner, trods alt kan betragtes som pålidelig. En samlet kvalitetsrapportering ud fra de enkelte erkendelsesområder, lyder i store træk som følger: Projektet har samlet et tilstrækkelighedsproblem, da det søger at nå konklusioner på et meget omfattende område. Dette har vi søgt at imødekomme ved at bruge MAI- aftalen som empirisk dokument for hvordan en multilateral 20

investeringsaftale kan komme til at se ud, samt ved at bruge et konkret land som baggrund for en diskussionen af konsekvenserne for udviklingslande ved en investeringsaftale. Vi er fuldt ud klar over, at vores baggrund og opvækst i den vestlige verden ikke kan undgå at smitte af på den måde vi fremstiller tingene. Dog har vi så vidt muligt søgt at fremstille vores aktører ud fra deres eget ståsted, sådan som det foreskrives af vores socialkonstruktivistiske tilgang. Samlet mener vi således, at vi gennem vores arbejdsspørgsmål, som er styrende for vores opgave, svarer præcist og fuldt ud på vores problemformulering. Altså må gyldigheden samlet betragtes som høj. 21

Kapitel 3: Videnskabsteoretiske overvejelser bag projektets metode 3.1 Indledning I overensstemmelse med vores socialkonstruktivistiske tilgang, søger vi at erkende verden ud fra aktørernes ståsteder. Men som videnskabsmænd er vi desuden særligt bevidste om, at der er et overordnet paradigme, der er styrende aktørernes individuelle interesser. Vi sætter fokus på denne relation mellem paradigmet og aktørerne. Kuhns paradigmeteori er den teori, der skal hjælpe os til at erkende vores genstandsfelt udfra dette særlige fokus. Dette er, hvad vi betragter som den rumlige dimension af vores videnskabsteoretiske overvejelser. Herudover foretager vi i tidsmæssig gennemgang af aktørernes relation det globale marked udfra Kuhns teori om paradigmer og paradigmeskift. Endelig foretager vi en kritik af socialkonstruktivismen, som videnskabsteoretisk tilgang til det problemorienterede arbejde. Men først en kort introduktion til disciplinen videnskabsteori. 3.2 Videnskabsteori som et fag Videnskabens mere og mere dominerende rolle i den moderne verden har skabt et øget fokus på videnskaben og på hvad der konstituerer en videnskab som videnskab. Ofte stilles videnskaben overfor kritiske spørgsmål om, hvordan den legitimerer sig selv, og hvordan den løser sine problemer. Forsøget på at udrede disse problemer kaldes videnskabsteori. Videnskabsteorien bliver gerne kaldt for en meta-teoretisk disciplin. Meta, der betyder ovenover, skal referere til, at man hæver sig op og kigger ned på det teoretiske arbejde, altså en slags teori om teorien. En vigtig opgave for videnskabsteorien er, at kortlægge samspillet mellem teori og virkelighed: ved videnskabsteori skal vi forstå en refleksion over og analyse af de kriterier, der bevidst eller ubevidst har betydning for de valg forskerne i en disciplin træffer vedr. accept eller forkastelse af enkeltstående udsagn, teorier eller endog hele forskningstraditioner som en del af deres videnskab (Knudsen, s. 20). 22

Herunder er spørgsmål som epistemologi og ontologi centrale. Ontologi handler om genstandsfeltets beskaffenhed i og udenfor sproget, f.eks. om hvorvidt det er muligt at afdække verden objektivt eller ej. Epistemologien er et selvstændigt fagområde indenfor videnskabsteorien med den opgave at studere den videnskabelige erkendelse. Forskellige skoler diskuterer herunder med hvilke metoder, man kan opnå en sand erkendelse om et givent genstandsfelt. Vi vil i det følgende behandle disse centrale kriterier for at bedrive videnskab i relation til vores projekt. 3.3 Videnskabsteoretisk tilgang Hvorvidt det er muligt at afdække en objektiv sandhed eller ej har således været et filosofisk stridspunkt i tusinde år. Dette skyldes, at det på den ene side forekommer indlysende, at man kan tale om noget som mere rigtigt end andet, imens det på den anden side (indtil videre) har vist sig umuligt, at finde ud af hvornår man har fundet en endegyldig sandhed. Vi vil således ikke tage denne diskussion op i dette projekt. Vi vil derimod tage udgangspunkt i en videnskabsteoretiske tilgang, der forekommer os rigtig i forhold til det fænomen, vi vil undersøge. Vi har således valgt, at tage udgangspunkt i socialkonstruktivismen. Når vi i det følgende taler om socialkonstruktivisme, er det vel vidende, at dette er en meget overordnet beskrivelse. Social konstruktivisme er et studie i sig selv. Således opdeler Finn Collin i bogen Social Reality (1997) overordnet den sociale konstruktivisme i brede og smalle argumenter (dvs. hvorvidt alt er en erkendemæssig konstruktion (f.eks. borde og stole) eller om det er et specifikt socialt fænomen (f.eks. penge), men herunder også i yderligere op mod 10 forskellige tilgange til sociale konstruktivisme. Mere overordnet kan man sige, at man indenfor socialkonstruktivismen opererer med distinktionen epistemologisk konstruktivisme og ontologisk konstruktivisme. Førstnævnte konstruktivisme dækker over, at man opfatter verdens konstruktion som afhængig af øjnene, der ser. Alt er relativt og alt konstitueres i relation til hinanden. Det vil sige, at den enkeltes erkendelse er det, der konstituerer verden. Det betyder, at en bestemt form (et bestemt erkendeapparat) skaber en bestemt betydning. Herfra adskiller den opfattelse sig fra den ontologiske konstruktivisme, som er en mere udbygget form for socialkonstruktivisme, hvor epistemologi og ontologi smelter sammen således, at 23

genstandsfeltet og begreberne gensidigt konstituerer hinanden. Det bliver således umuligt, at adskille viden og det viden er om 4. Den ontologiske konstruktivisme er den konstruktivisme, der mest konsekvent gør op med absolutismen, i det teori og empiri gensidigt betinger hinanden til en sådan grad, at skellet mellem dem ophører. Dette gør arbejdet med den ontologiske konstruktivisme meget omfattende, da den ontologiske konstruktivist i modsætning til den epistemologiske konstruktivist ikke må være teoriafhængig. Den ontologiske konstruktivist kan altså ikke operere med en systematisk teorigennemgang, hvor der på forhånd er dannet fikse og færdige operationaliseringer og metoder. Forskeren må konstant tage stilling til begreber og argumenter, der kan bruges til at rejse og besvare en række af nye spørgsmål 5. I modsætning hertil tillader den epistemologiske konstruktivist en vis grad af teoriafhængighed. Forskeren kan nemlig indføre tidligere videnskab som et fundament for sin socialkonstruktivistiske analyse 6. En epistemologisk konstruktivist kan således indføre f.eks. tyngdeloven eller den neo-liberale teori som et fundament for sin socialkonstruktivistiske analyse af sit genstandsfelt. Vi betragter os selv som epistemologiske konstruktivister, idet vi indfører Kuhns paradigmeteori til at forklare, hvorfor alle aktørerne på det eksisterende verdensmarked nødvendigvis må handle i overensstemmelse med den neo-klassiske økonomi og dens principper. Vores ontologiske ståsted er altså adskilt fra vores erkendemæssige metode. 3.4 Ontologi og epistemologi Vores ontologiske udgangspunkt er, at der måske nok eksisterer en rent fysisk virkelighed (partikler, stjerner osv.), men at verden, forstået som menneskets sociale verden, konstant konstrueres/ rekonstrueres af aktørernes interageren. Det betyder, at det i højere grad er processerne, der er af interesse. 4 Dyrberg, s. 16 5 Torfing, Kap.1 6 Dette er hvad man kan kalde såkaldte sorte bokse. Dvs. tidligere forskning, som man inddrager som sand/ indiskutabel viden 24

Viden er for os som socialkonstruktivister ikke evig viden, men viden hvor vi som epistemologiske konstruktivister kan arbejde videre på tidligere forskning udfra en tro på, at en lille smule ny viden leder os nærmere en forståelse af det samfund, vi netop nu lever i. Pointen er, at det der betragtes som virkeligheden for én, ikke nødvendigvis er virkelighed for en anden. Der er således forskellige tolkninger af verden, som betyder, at der ikke er én virkelighed, som kan forfølges. Dette bunder i en argumentation om, at det enkelte individ konstruerer en forståelse af verden ud fra sit eget ståsted. Der er således to aspekter i socialkonstruktivismens ontologi. For det første ophæver socialkonstruktivisten begreberne sandt/ falskt. Man kan ikke tale om en objektiv sandhed, og man kan ikke opregne endegyldige kriterier for, hvorledes et givent genstandsfelt skal afdækkes. Det andet aspekt handler om, hvordan man tilegner sig viden om den fysiske verden. Dette afhænger ifølge socialkonstruktivisten af det valgte ståsted. Finn Collin illustrer dette med stjernebilledet Karlsvognen, der kun eksisterer (som konfiguration), hvis man ser stjernerne fra jorden. Men at selve de fysiske stjerne eksisterer uanset, hvor man er. Vores epistemologiske metode er, i overensstemmelse med vores ontologiske udgangspunkt, at undersøge de enkelte aktørers interesser. Men desuden ønsker vi, at undersøge i hvor høj grad disse interesser er skabt udfra et overordet paradigme. Det paradigme, som vi i denne forbindelse fokuserer på er det neo-klassiske økonomiske paradigme. Dette skyldes, at den neo-liberale økonomiske teori er den dominerende i den globale udvikling, vi ser i dag. Vi vil altså sætte de enkelte aktørers interesser i relation til dette paradigme. Formålet er at undersøge, hvorvidt de enkelte aktørers interesser er skabt ud fra dette paradigme, samt at undersøge hvorvidt de bliver tilgodeset under paradigmet, for endeligt at kunne afdække de konsekvenser den øgede liberalisering på verdensmarkedet har for udviklingslandene. Man kan sige, at vi meget bevidst fokuserer på den liberalisering, der sker i verdensøkonomien, når vi ud fra deres eget ståsted undersøger de enkelte aktørers interesser. Vi søger altså, at erkende verden ud fra aktørernes ståsteder, men er samtidig 25

særligt bevidste om, at der er et overordnet paradigme, der styrer aktørernes individuelle interesser. Kuhns paradigmeteori er den teori, der skal hjælpe os til at erkende vores genstandsfelt udfra dette særlige perspektiv. Vi vil nu gennemgå Kuhns paradigmeteori i relation til den neo-klassiske økonomi, som (under main-stream økonomien) betragtes som den globale verdens herskende normalvidenskab 7. 3.5 Kuhns paradigmeteori: neo-klassisk økonomi som en af vor tids normalvidenskaber Thomas S. Kuhn er amerikansk fysiker og videnskabshistoriker. Han udviklede i midten af det 20. århundrede paradigmeteorien. Følgende gennemgang af den neo-klassiske økonomi som en af vor tids gældende paradigmer bygger på forskellige komponenter i Kuhns videnskabsteori 8. Det er Kuhns opfattelse, at al konkret videnskabelig aktivitet er defineret af et bestemt paradigme. Verdensøkonomien i dag er således meget præget af det neo-klassiske paradigme. I almindelighed udføres videnskab som en såkaldt normalvidenskab, som er helt defineret af et paradigme, der er hævet over diskussion. Paradigmet angiver normen for, hvad der er legitimt at arbejde med indenfor den videnskab paradigmet styrer. Det er et udtryk for en bestemt måde at fortolke verden på. Således virker blandt andre neokeynesianismen, den neo-klassiske økonomi og moderne makroøkonomisk teori som koordinerende og styrende indenfor det normalvidenskabelige problemløsningsarbejde, som udføres af økonomer i dag. På det globale marked er en øget økonomisk liberalisering i disse år i fuld gang, som betyder, at det på dette område især er den neoliberale teori, der betragtes som styrende og koordinerende for den globale udvikling. Man kan således tale om den neo-klassiske økonomi, som det dominerende økonomiske paradigme på det globale marked i dag. 7 Det er den samme økonomiske tankegang (som gennemgås i kap.4.2), der ligger til grund for alle de økonomiske teorier (som gennemgås i kap.4.3), der går under betegnelsen main-stream økonomien. Herunder er den neo-klassiske økonomis grundprincipper meget vigtige, hvorfor det fremefter vil være den neoklassisk økonomi, der bærer betegnelsen som det dominerende paradigme (normalvidenskab). 8 Følgende afsnit bygger på hhv. Chalmers, 1995 og Bengt-Pedersen, 1993. 26