Administrationens 2. budgetvurdering Budget 2020-2023 2 Formålet med administrationens 2. budgetvurdering er at give Byrådet et grundlag for de forestående politiske forhandlinger for budget 2020-2023. Budgetvurderingen giver samtidig anbefalinger til handlemuligheder. Med anbefalingerne i administrationens budgetvurdering overholdes den teknisk beregnede serviceramme og målsætningen om 100 mio. kr. i gennemsnitlige kassebeholdning og gældsafviklingen sker som forudsat, så kommunen er gældfri i 2024. Det betyder, at Byrådet i princippet kan beslutte de foreslåede korrektioner til basisbudgettet, demografi og udfordringer uden kompenserende besparelser uden at overskride servicerammen for 2020. Såfremt Byrådet ønsker at igangsætte nye initiativer skal Byrådet finde finansiering hertil i form af kompenserende besparelser.
Administrationens 2. budgetvurdering September 2019 Administrationens 2. budgetvurdering 2020-2023 Indholdsfortegnelse Administrationens 2. budgetvurdering 2020-2023... 2 Sammenfatning... 3 Administrationens 2. budgetvurdering 2020-2023... 5 1. Aftalen om kommunernes økonomi for 2020... 5 2. De lokale rammer... 6 3. Servicerammen og serviceudgifter... 12 4. Anlæg... 14 5. Likviditet... 15 6. Gæld... 16 7. Budgettets robusthed og usikkerheder... 17 8. Handlemuligheder indenfor budgettet... 19 9. Anbefalinger... 20 10. Den videre proces... 23 Ordforklaring (alfabetisk rækkefølge)... 24 2
Sammenfatning Siden budgetseminariet i april har regeringen og KL indgået en økonomiaftale om kommunernes økonomi for 2020. Økonomiaftalen forbedrer Fredensborg Kommunens økonomiske rammevilkår i forhold til forventningerne i april. Kommunen får med økonomiaftalen i budget 2020 finansieret et løft af servicerammen, et ét-årigt finansieringstilskud, og et finansieret løft af anlægsrammen. Løftet i økonomiaftalen vil kompensere kommunen for de merudgifter der allerede er budgetlagt som følge af blandt andet den demografiske udvikling og udgiftspresset på det specialiserede socialområde. Det demografiske udgiftspres udgør alene fra 2019 til 2020 i alt 8,2 mio. kr. i kommunen. I administrationens budgetvurdering indgår merudgifterne til de demografiske ændringer, Byrådets tillægsbevillinger siden sidste års budgetvedtagelse, budgetudfordringerne, reserver på drift og anlæg og en gældsafvikling der bevirker, at kommunen er gældfri i 2024. Budgetvurderingen baseres på en fuld pris- og lønfremskrivning og der er ikke i budgetvurderingen indarbejdet prioriteringsbidrag eller lignende rammebesparelser. Siden budgetseminaret i april er der i administrationens budgetvurdering indarbejdet virkningerne af økonomiaftalen. Herudover er der indarbejdet et løft på 10 mio. kr. årligt til en delvis finansiering af de forventede merudgifter på det specialiserede socialområde - og som en konsekvens heraf, en nedjustering af driftsreserven til 15 mio. kr. årligt. Der er også indarbejdet mindreudgifter til kommunale ejendomsskatter og beskæftigelsesområdet og et løft af anlægsbudgettet med 20 mio. kr. årligt i 2022-2025 til infrastruktur mv. til byudviklingsprojekterne. Der knytter sig fortsat to større usikkerheder til budgetlægningen. Dette er dels den kommende udligningsreform, og dels det fortsatte udgiftspres på det specialiserede socialområde. Såfremt basisbudgettet, demografi og udfordringer indarbejdes fuldt ud, er der stort set balance over perioden 2020-2021, men der er et kassetræk på godt 100 mio. kr. de følgende to år. Dette skal ses i forhold til, at der i budget 2019-2022 var indarbejdet et kassetræk i årene 2020-2022 på 83,1 mio. kr. jf. tabel 0.1. Tabel 0.1 Basisbudget inklusiv demografi og udfordringer Mio. kr. 2020 2021 2022 2023 2020-2023 Vedtaget budget 30,2 32,2 20,7 48,7 131,8 Nyt basisbudget 5,3-20,4-16,9 34,1 2,0 Demografi og udfordringer 6,5 11,7 48,4 35,7 102,3 Budgetvurdering, I alt 11,8-8,7 31,4 69,8 104,3 Note. "+" er et træk på kassebeholdningen/ "-" er en kasseopbygning 3
Hvis serviceudgifterne i administrationens budgetvurdering sammenholdes med den teknisk beregnede serviceramme for kommunens serviceudgifter i 2020 og et skøn for servicerammen i de efterfølgende år overholdes den teknisk beregnede serviceramme i de 2 første budgetår, jf. tabel 0.2. På lidt længere sigt forudses et pres på servicerammen. Tabel 0.2 Scenarie 2 Serviceramme i overslagsår hæves med 1 mia. kr. årligt Mio. kr. 2020 2021 2022 2023 Serviceramme inkl. årlig stigning på 1 mia. kr. på landsplan i overslagsårene 2.000 2.007 2.014 2.020 Serviceudgifter inkl. demografi og udfordringer 1.995 2.005 2.035 2.042 I alt -5-2 21 21 I administrationens budgetvurdering overholdes målsætningen for kommunens gennemsnitlige kassebeholdning på 100 mio. kr. i hele budgetperioden, jf. afsnit 5. Den budgetudfordring som blev varslet i april vedrørende budget 2020-2023 er med andre ord blevet til en mere overkommelig opgave. Såfremt Byrådet ikke ønsker at igangsætte nye initiativer kan Byrådet i princippet blot vedtage administrationens vurdering. Med baggrund i en samlet vurdering af kommunens økonomiske situation har administrationen derfor følgende anbefalinger til budgetlægningen for 2020-2023: 1. At korrektioner til basisbudgettet, demografi og udfordringer indarbejdes i budgettet. Hvilket betyder, at budgetudfordringerne vedrørende de øgede udgifter som følge af den demografiske udvikling, en del af de forventede merudgifter til det specialiserede socialområde og afledte udgifter til infrastruktur mv. af byudviklingsprojekterne indarbejdes i budgettet. 2. At der skaffes et råderum til nye driftsinitiativer på 10 mio. kr. årligt på linje med tilkendegivelserne på aprilseminaret, som skal finansieres af kompenserende budgetreduktioner, som Byrådet kan finde forslag til i Budgetkataloget. 3. At yderligere anlægsprojekter skal finansieres ved omprioriteringer inden for anlægsprogrammet. 4. At Byrådet tager stilling til om særtilskud vedrørende værdighedspuljen og finanslovspuljen til bekæmpelse af ensomhed fortsat skal udmøntes på ældreområdet. 4
Administrationens 2. budgetvurdering 2020-2023 Formålet med administrationens 2. budgetvurdering er at give Byrådet et grundlag for de forestående politiske forhandlinger for budget 2020-2023. Budgetvurderingen giver samtidig anbefalinger til handlemuligheder. Budgetvurderingen kan for det politiske overblik læses selvstændigt, men understøttes af de øvrige dokumenter i budgetmaterialet. Det gælder eksempelvis notat om indtægtsprognose, oversigt over anlægsprojekter mv. Bagerst i budgetvurderingen er en ordforklaring til de ord, der i budgetvurderingen markeres med en lille stjerne (*) første gang ordet anvendes. 1. Aftalen om kommunernes økonomi for 2020 Den 6. september indgik regeringen og KL en økonomiaftale om kommunernes økonomi for 2020. Økonomiaftalen forbedrer kommunens økonomiske situation, da økonomiaftalen blandt andet sikrer kommunerne under ét finansiering til et uændret serviceniveau til trods for udviklingen i antal børn og ældre. Med aftalen afskaffes Moderniserings- og Effektiviseringsprogrammet*. Som følge heraf løftes udgangspunktet for kommunernes serviceramme* med 0,5 mia. kr., dvs. udgangspunktet svarer til servicerammen i 2019. Med økonomiaftalen løftes kommunernes serviceramme herefter med 1,7 mia. kr. Det forholdsvis store løft af kommunernes serviceramme set i forhold til tidligere års aftaler sker primært på baggrund af det demografiske udgiftspres med flere børn og ældre og til øvrige områder, herunder særligt den udgiftsvækst som har været i kommunerne på det specialiserede socialområde igennem de seneste år. Løftet på 1,7 mia. kr. svarer til ca. 11,4 mio. kr. i Fredensborg Kommune. I Fredensborg Kommune er de demografiske ændringer fra 2019 til 2020 på børn, skole og ældre opgjort til ca. 8,2 mio. kr. Hertil kommer udgiftspresset på det specialiserede socialområde. Af aftalen fremgår også, at kommunerne fortsat skal frigøre 0,5 mia. kr. til brug for velfærdsprioritering. Pengene skal blandt andet findes ved mere effektive indkøb, administrative effektiviseringer og nye organisationsformer. Der er gennem flere år arbejdet med og realiseret administrative effektiviseringer, som har resulteret i lavere udgifter til administration. Herudover er der i budgettet allerede indlagt effektiviseringsgevinster som følge af mere effektive indkøb og digitalisering mv. Med økonomiaftalen er der vedtaget en anlægsramme* på 19,1 mia. kr. i 2020. Anlægsrammen er øget med 1,3 mia. kr. i forhold til anlægsrammen i 2019. Forhøjelsen af anlægsrammen er begrundet i et ønske om at give kommunerne mulighed for at investere i de fysiske rammer for velfærden. Kommunerne fik med årets økonomiaftale igen det ekstraordinære finansieringstilskud på 3,5 mia. kr. i 2020. De 2 mia. kr. af finansieringstilskuddet er målrettet kommuner med strukturelt underskud og lavt beskatningsgrundlag og 5
de 1,5 mia. kr. fordeles mellem alle kommuner. Fredensborg Kommunes andel af finansieringstilskuddet udgør 10,5 mio. kr. i 2020. Herudover er det aftalt, at kommunerne ikke i 2019 midtvejsreguleres i forhold til kommunernes overførselsudgifter og ej heller vil blive midtvejsreguleret som følge af den lavere pris- og lønudvikling. En midtvejsregulering ville have kostet kommunen 12,7 mio. kr. Af økonomiaftalen fremgår som tidligere år, at kommunerne under ét ikke må sætte skatten op. Der er i aftalen afsat en pulje på 200 mio. kr. i tilskud til kommuner, som sætter skatten ned. Økonomiaftalen og en sammenfatning af effekten af økonomiaftalen for Fredensborg Kommune er vedlagt under faneblad 10. 2. De lokale rammer Fredensborg Kommune har en robust økonomi. Kommunens gennemsnitlige kassebeholdning er på ca. 250 mio. kr. ultimo august 2019, gælden er afdraget i 2024 og der budgetteres både med en drifts- og anlægsreserver til at håndtere uforudsete udgifter i løbet af året. Robustheden i budgettet kan dog hurtigt blive udfordret af dels den kommende udligningsreform - hvor kommunen risikerer et betragteligt fald i kommunens indtægter fra 2021 -, og dels af det fortsatte udgiftspres på det specialiserede socialområde. Hertil kommer kommunale ikke budgetterede udgifter til infrastruktur mv. i forbindelse med de store byudviklingsprojekter, jf. følgende. 2.1 Nyt basisbudget Kommunens basisbudget* inklusive tillægsbevillinger siden budgetvedtagelsen og virkningerne af økonomiaftalen og indtægtsprognosen giver et kassetræk på 5,3 mio. kr. i 2020 og på 2,0 mio. kr. over budgetperioden 2020-2023. Basisbudgettet er med andre ord i balance i budgetperioden, men med variationer mellem de enkelte budgetår. 6
Tabel 2.1.1 Opdateret basisbudget eksklusiv demografi og udfordringer Mio. kr. 2020 2021 2022 2023 I alt Vedtaget budget 30,2 32,2 20,7 48,7 131,8 Budgetrevision pr. 31. oktober 2018 0,8 1,5 1,5 1,5 5,2 Budgetrevision pr. 31. marts 2019-8,1-37,7-18,8 37,5-27,1 Budgetrevision pr. 30. juni 2019-1,9-1,2 9,7 3,7 10,2 Nye broer i Nivå Havn 1,0 0,0 0,0 0,0 1,0 Salg af HMN GasNet 2,0-1,3-1,3-1,3-1,9 Gymnastikkens Hus 0,0 11,6 0,0 0,0 11,6 I alt 24,0 5,0 11,7 90,1 130,8 Pris- og lønregulering -11,1-10,2-9,0-7,8-38,0 Vedtaget budget inkl. tillægsbevillinger 13,0-5,2 2,6 82,4 92,8 Indtægtsprognose inkl. løft på 1 mia. kr. af servicerammen i overslagsårene -21,5-30,5-36,5-61,5-149,9 Lov- og cirkulæreprogrammet inkl. andre reguleringer 4,8 5,9 7,4 3,5 21,7 Værdighedspuljen overgår til særtilskud 8,3 8,4 8,6 8,8 34,2 Finanslovspulje til bekæmpelse af ensomhed 0,8 0,8 0,8 0,8 3,2 Nyt basisbudget inkl. økonomiaftale og indtægtsprognose i alt 5,3-20,4-16,9 34,1 2,0 Note. "+" er et træk på kassebeholdningen/ "-" er en kasseopbygning Note: Stigningen i det sidste budgetår 2023 skyldes blandt andet den demografiske udvikling og høje anlægsudgifter Tillægsbevillinger besluttet af Byrådet siden budgetvedtagelsen i oktober 2018 Siden vedtagelsen af budget 2019-2022 har Byrådet vedtaget budgetreduktioner for 6,2 mio. kr. i 2020 og i alt 1,0 mio. kr. over budgetperioden inklusiv budgetrevisionen pr. 30. juni 2019. Pris- og lønskøn Fredensborg Kommune anvender KL s udmeldte forventninger til udviklingen i priser og lønninger. På grund af en lavere forventning til pris- og lønudviklingen nedjusteres basisbudgettet med 11,1 mio. kr. i 2020 og med 38,0 mio. kr. over budgetperioden. Her er dog alene tale om en teknisk regulering, da forventningerne til det lavere pris- og lønskøn vil afspejle sig i et lavere balancetilskud* til kommunerne under ét som indgår i indtægtsprognosen. Indtægtsbudget Med økonomiaftalen for 2020 har kommunerne i lighed med tidligere år fået tilbudt et statsgaranteret* indtægtsgrundlag for skat, tilskud og udligning. For 2020 er der taget udgangspunkt i det statsgaranterede grundlag, og for overslagsårene er der ved brug af KL s tilskudsmodel beregnet et estimat på det statsgaranterede indtægtsgrundlag. Indtægtsbudgettet forbedres i kraft af, at kommunernes serviceramme hæves med 1,7 mia. kr. i 2020, og ikke bliver sænket med 0,5 mia. kr. årligt som følge af Moderniserings- og Effektiviseringsprogrammet. I indtægtsprognosen er der herudover indarbejdet et løft på 1 mia. kr. i budgetoverslagsårene, hvilket er en afvigelse i forhold til KL s prognosemodel som forudsætningerne i kommunens indtægtsprognose normalt er baseret på. Baggrunden for det lidt mere optimi- 7
stiske skøn for kommunens fremadrettede indtægter er både det fortsatte demografiske udgiftspres frem mod 2030 og det, at regeringen i aftalepapiret har skrevet, at regeringen vil lægge en bund under velfærden, så det demografiske træk dækkes. Den tekniske korrektion bevirker, at Fredensborg Kommunes indtægtsgrundlag forbedres med ca. 6,7 mio. kr. årligt og akkumuleret over perioden 2021-2023 forbedres med i alt 40,3 mio. kr. Kommunens indtægter fra indkomstskat i 2020 falder marginalt i forhold til 2019. Faldet udgør 4 mio. kr., hvilket svarer til ca. 0,2 procent af de samlede skatteindtægter. Kommunen kompenseres herfor via udligningen. Til gengæld stiger kommunens indtægter fra selskabsskatten med 22,3 mio. kr. i 2020, og inklusiv udligning giver dette en nettoforbedring på 14 mio. kr. Siden budget 2013 har kommunerne fået et midlertidigt finansieringstilskud. Tilskuddet er i Fredensborg Kommune alene budgetteret et år af gangen i overensstemmelse med KL s udmelding herom, og et fortsat finansieringstilskud i 2020 forbedrer kommunens økonomi med 10,5 mio. kr. i 2020. Fredensborg Kommune får i budget 2019 og 2020 en kompensation på 22,7 mio. kr. for det fald som kommunen fik på baggrund af opdateringen af udlændingestatistikken. I indtægtsprognosen indgår således et tab på 22,7 mio. kr. fra 2021 og frem. Med økonomiaftalen for 2020 bortfalder kommunens kompensation ikke længere i budget 2020, såfremt kommunen ønsker at hæve skatten. Fredensborg Kommune modtager desuden på grund af et udligningstab som følge af ændringer i, hvordan udgifterne til ældre og voksne med handicap konteres et overgangstilskud i 2019 og 2020 på årligt 11,4 mio. kr. Lov- og cirkulæreprogrammet og øvrige reguleringer Kommunerne kompenseres/modregnes hvert år for mer- eller mindreudgifter som følge af ny lovgivning. Med lov- og cirkulæreprogrammet får Fredensborg Kommune tilført 4,8 mio. kr. i 2020 og i alt 21,7 mio. kr. over budgetperioden som følge af forventede merudgifter i kommunen ved ny lovgivning. Udgifterne i den enkelte kommune som følge af ny lovgivning kan være forskellig alt efter, hvordan kommunen tidligere har prioriteret lokalt. I basisbudgettet er det forudsat, at Fredensborg Kommunes merudgifter som følge af ny lovgivning svarer til tildelingen i lov- og cirkulæreprogrammet. Såfremt kommunens udgifter afviger herfra vil dette blive korrigeret i forbindelse med 2. behandlingen af budgettet (se evt. lov- og cirkulæreprogrammet under faneblad 11). Værdighedspuljen overgår til bloktilskud* Værdighedspuljen som kommunerne har kunnet søge midler fra siden budget 2016 - overgår til permanent særtilskud fra budget 2020 og vil blive fordelt til kommunerne ud fra ældrenøglen. Midler fra værdighedspuljen er indtil nu blevet prioriteret til forskellige indsatser af Social- og Seniorudvalget èn gang årligt. Værdighedspuljen anvendes i 2019 til 12 forskellige indsatser, herunder til kvalitetsudvikling i hjemme- og sygeplejen, flere pladser i døgnrehabiliteringen, ekstra bemanding i visitationen mv. Ved at værdighedspuljen overgår til særtilskud kan Byrådet vælge at anvende tilskuddet på andre serviceområder eller lægge 8
tilskuddet i kassen. Der lægges op til i basisbudgettet, at midlerne tilgår ældreområdet, herunder at Social- og Seniorudvalget fortsat står for prioritering af de nu permanente midler. Finanslovspulje til bekæmpelse af ensomhed I Finansloven for budget 2019 indgår en pulje til bekæmpelse af ensomhed på 100 mio. kr. fra 2019. Formålet med puljen har været at forpligte kommunerne til at beskrive hvordan ensomhed blandt ældre borgere bekæmpes i deres værdighedspolitikker. Fredensborg Kommunes andel af finanslovspuljen - som fordeles ud fra ældrenøglen - er på 0,8 mio. kr. Social- og Seniorudvalget behandler den 2. oktober 2019 en sag om revision af ældre- og værdighedspolitikken, så politikken lever op til ministeriets krav i forhold til, at kommunen kan få tilskuddet fra finanslovspuljen. Ved at finanslovspuljen overgår til særtilskud kan Byrådet vælge at anvende tilskuddet på andre serviceområder eller lægge tilskuddet i kassen. Der lægges op til i basisbudgettet, at midlerne fra finanslovspuljen tilgår ældreområdet. Udligningsreform Statsministeren har tilkendegivet, at regeringen vil komme med et udspil til en udligningsreform inden nytår og umiddelbart efter nytår indlede forhandlinger med Folketingets partier. Dette betyder, at en ændring af tilskuds- og udligningsordningen kan få effekt fra budget 2021. Konsekvenserne heraf kendes endnu ikke, men Fredensborg Kommune stod til et årligt tab på mellem 13-53 mio. kr. i de modeller, som Finansieringsudvalget udarbejdede til drøftelserne af reformen af tilskuds- og udligningssystemet i foråret 2018. For yderligere uddybning af indtægtsprognosen se notat om indtægtsprognose og notat om kommunal udligning under faneblad 7. 2.2 Demografi og udfordringer Af tabel 2.2.1 fremgår demografi og udfordringer. Demografireguleringen* sikrer, at der ikke sker ændring i serviceniveauet, uagtet at der kommer flere eller færre børn, unge og ældre. Siden budgetseminaret i april er der i opgørelsen af demografi og udfordringer medtaget en delvis dækning af merudgifterne på det specialiserede socialområde på i alt 40 mio. kr. over budgetperioden, og som en konsekvens af den delvise indarbejdelse af udfordringen forslår administrationen en mindre nedjustering af reserven. Hertil kommer mindreudgifter til kommunale ejendomsskatter og beskæftigelsesområdet, og et løft af anlægsbudgettet på 20 mio. kr. årligt fra 2022-2025 til finansiering af infrastruktur mv. til de nye byudviklingsprojekter. Med ovenstående udfordringer udgør merudgifterne til demografi og udfordringer nu 6,5 mio. kr. i 2020 og i alt 102,3 mio. kr. over budgetperioden. Det er et politisk valg, hvorvidt demografi og udfordringerne ønskes indarbejdet i budgetlægningen. 9
Tabel 2.2.1 Demografi og udfordringer Mio. kr. 2020 2021 2022 2023 I alt Demografiregulering af Børn og Skole -6,2-5,9-5,2-4,7-22,0 Demografiregulering af ældreområdet, drift af nyt plejecenter og køb og salg af pladser 13,2 8,6 17,8 7,4 47,0 Ikke udmøntet besparelse 0,0 5,0 10,0 10,0 25,0 Merudgifter på politikområde Familie og Handicap 7,0 7,0 7,0 7,0 28,0 Merudgifter på specialundervisningsområdet 3,0 3,0 3,0 3,0 12,0 Nedjustering af driftsreserven -2,0-2,0-2,0-2,0-8,0 Mindreudgifter til kommunale ejendomsskatter -1,7-1,7-1,7-1,7-6,8 Justering af beskæftigelsesområdet som følge af nye skøn -6,8-2,3-0,5-3,3-12,9 Finansiering af infrastruktur mv. til byudviklingsprojekter 0,0 0,0 20,0 20,0 40,0 Demografi og udfordringer i alt 6,5 11,7 48,4 35,7 102,3 Note. "+" er et træk på kassebeholdningen/ "-" er en kasseopbygning Demografiregulering af Børn og Skole Væksten i antallet af børn og unge i dagtilbud og skole er lavere end tidligere forudsat. Som en konsekvens heraf nedjusteres demografireguleringen til børn og unge i budgettet med 6,2 mio. kr. i 2020 og 22 mio. kr. over budgetperioden, jf. tabel 2.2.2. Tabel 2.2.2 Demografiregulering af Børn og Skole 2020-2023 Mio. kr. 2020 2021 2022 2023 I alt Børn -1,5-0,9-0,1 0,6-1,9 Skole -4,8-5,0-5,1-5,3-20,2 Demografiregulering i alt -6,2-5,9-5,2-4,7-22,0 Note: "+" er et træk på kassebeholdningen, "-" er en kasseopbygning Demografiregulering af ældreområdet, drift af nyt plejecenter og køb og salg af pladser Administrationen har beregnet de samlede udgifter til demografiregulering af ældreområdet, drift af det nye plejecenter Skovgården og køb og salg af pladser. Ændringerne resulterer samlet set i et løft til ældreområdet på 47 mio. kr. over budgetperioden. Tabel 2.2.3 Opgørelse af de samlede merudgifter til demografi, nyt plejecenter og køb og salg af pladser Mio. kr. 2020 2021 2022 2023 I alt Ny demografimodel 25,9 31,6 36,9 43,2 137,6 Drift af Skovgården og omlægning af pladser på Lystholm 7,3 18,3 36,4 38,3 100,4 Køb og salg af pladser 2,7-5,7-5,7-5,7-14,4 I alt 36,0 44,2 67,6 75,8 223,5 Demografipuljen -22,7-35,6-49,8-68,4-176,5 Udfordring i alt 13,2 8,6 17,8 7,4 47,0 Note: "+" er et træk på kassebeholdningen, "-" er en kasseopbygning 10
På budgetseminaret i april blev en ny demografimodel præsenteret, som benyttes for første gang i budget 2020-2023. Den nye demografimodel mv. tilfører ældreområdet 47 mio. kr. over budgetperioden. Den nye demografimodel indeholder alle de variable områder, hvor udgifterne må forventes at stige som følge af et stigende antal ældre. I den hidtidige demografimodel var kun nogle områder omfattet. Det fører alt andet lige til, at den nye demografimodel og øvrige ændringer tilfører ældreområdet flere penge end den hidtidige demografimodel. For yderligere uddybning af beregningen henvises til beskrivelsen af udfordringerne i notat om Ny demografimodel på ældreområdet og notat om Samlet økonomi for Ældre og Omsorg fra budgetseminaret i april 2019. Ikke udmøntet besparelse fra budget 2019-2022 Med vedtagelsen af budget 2019-2022 er der indarbejdet en ikke udmøntet besparelse på 5 mio. kr. i 2021 stigende til 10 mio. kr. fra 2022. I administrationens budgetvurdering er denne besparelse håndteret, da den ikke udmøntede besparelse nulstilles når denne indarbejdes i budgetvurderingen som en udfordring. Merudgifter på politikområde Familie og Handicap Af den seneste masterplan for Familie og Handicap fra april 2019 fremgår, at der på baggrund af forbrugsudviklingen i regnskab 2018 forventes et merforbrug på 9 mio. kr. i 2020 stigende til 11 mio. kr. i 2023. Et forventet merforbrug på 10 mio. kr. i 2019 på Familie og Handicap er medtaget i budgetrevisionen pr. 30. juni, hvor merforbruget foreslås finansieret af driftsreserven. Administrationen foreslår, at der i budget 2020-2023 indarbejdes 7 mio. kr. ud af de forventede merudgifter på ca. 11 mio. kr. årligt til delvis finansiering af de forventede merudgifter på Familie og Handicap, og at håndteringen af de resterende forventede merudgifter afventer effekten af de igangsatte udgiftsdæmpende initiativer. Herved opnås også en mere realistisk budgetlægning på området samtidig med, at der opretholdes et budgetmæssigt pres for at dæmpe udgifterne. Merudgifter på specialundervisningsområdet på politikområde Skole Af masterplanen fra maj 2019 fremgår det, at der trods initiativerne igangsat i 2018 - og initiativerne i Masterplanen udarbejdet på baggrund af status pr. ultimo marts 2019 - forventes et merforbrug på ca. 5,0 mio. kr. årligt fra 2020. Til budgetrevisionen pr. 30. juni foreslås det, at merforbruget i 2019 på 5,0 mio. kr. finansieres af driftsreserven. Da der er stor usikkerhed om udfordringens størrelse, foreslår administrationen, at der i budget 2020-2023 indarbejdes 3 mio. kr. årligt til delvis finansiering af de forventede merudgifter på specialundervisningsområdet, og at håndteringen af de resterende forventede merudgifter afventer effekten af de igangsatte udgiftsdæmpende initiativer. På samme vis som for udgifterne til Familie og Handicap øges budgettet, samtidig med at der fastholdes et pres på området for at få reduceret udgifterne. 11
Nedjustering af reserven I sidste års budgetvedtagelse blev driftsreserven forhøjet til 17 mio. kr., hvoraf de 7 mio. kr. af driftsreserven navnlig blev afsat til at imødegå udgiftspresset på de specialiserede socialområder. I kraft af, at udfordringerne på Familie og Handicap og specialundervisningsområdet delvist imødekommes, foreslås reserven nedjusteret til 15 mio. kr. Mindreudgift til kommunale ejendomsskatter Siden budgetseminaret i april er en årlig mindreudgift på 1,7 mio. kr. til ejendomsskatter til de kommunale ejendomme blevet indarbejdet i budgetlægningen for budget 2020-2023. Mindreudgiften skyldes, at udgiften til ejendomsskat er budgetteret for højt i forhold til udviklingen i de faktiske udgifter. Justering på beskæftigelsesområdet På beskæftigelsesområdet anvendes en budgetmodel til budgetlægningen som er baseret på et konkret skøn over, hvor mange personer, som vil skulle modtage de enkelte former for sociale ydelser i budgetperioden. Efter gennemgang af budget 2020 og overslagsår pr. 30. juni 2019 forventes et mindreforbrug på 6,8 mio. kr. i 2020 og på i alt 12,9 mio. kr. over budgetperioden set i forhold til tidligere skøn. De lavere udgifter afspejles også i indtægtsprognosen. Finansiering af infrastruktur mv. til byudviklingsprojekter Der er ikke i det vedtagne budget budgetteret med udgifter til infrastruktur mv. til byudviklingsprojekter i Nivå, Humlebæk og Kokkedal. Til projekterne er der på nuværende tidspunkt en usikkerhed både i forhold til indtægter og afledte kommunale udgifter til infrastruktur og i forhold til omfanget af og dermed omkostninger til de kommunale bygninger, herunder Generationernes Hus i Nivå. Baggrunden herfor er, at der i det nuværende anlægsbudget ikke er afsat midler til byggemodning, infrastruktur mv. i budgettet til projekterne. Administrationen foreslår derfor, at der indarbejdes et løft af anlægsrammen hertil på 20 mio. kr. årligt i perioden 2022-2025 i alt 80 mio. kr. Der er dog på nuværende tidspunkt ikke et detaljeret overblik over hvornår udgifterne præcist vil falde. I notat om demografi, udfordringer og usikkerheder under faneblad 2 er der en mere uddybende beskrivelse af demografi og udfordringerne i budget 2020-2023. 3. Servicerammen og serviceudgifter I økonomiaftalen mellem regeringen og KL for budget 2020 får kommunerne et løft af servicerammen på 1,7 mia. kr. i forhold til servicerammen for 2019. Herudover afskaffes Moderniserings- og Effektiviseringsprogrammet, og kommunernes servicerammer vil således ikke fremadrettet automatisk blive sænket årligt med 0,5 mia. kr. Udgifter under servicerammen dækker over kommunens udgifter til den daglige drift. Når den samlede ramme for serviceudgifterne* er aftalt, udmelder KL en teknisk beregnet andel af servicerammen til de enkelte kommuner, som indeholder kommunens serviceramme i 2019 korrigeret for pris- og lønudviklingen, omlægning af værdighedsmilliard, tilføjelse af pulje til ensomme ældre, lov- og 12
cirkulereprogrammet og øvrige tekniske korrektioner mv. I KL s teknisk beregnede serviceramme for kommunernes serviceudgifter er løftet på de 1,7 mia. kr. ikke medtaget. Dette er ud fra, at nogle kommuner kan have et større behov for at hæve deres serviceudgifter end andre. Administrationen har valgt at tillægge KL s udmeldte teknisk beregnede serviceramme for Fredensborg Kommunes serviceudgifter med kommunens bloktilskudsandel af løftet på de 1,7 mia. kr. Inklusiv kommunens andel af løftet af servicerammen på 1,7 mia. kr. er den teknisk beregnede serviceramme for Fredensborg Kommunes serviceudgifter beregnet til 2.000 mio. kr. i 2020. Serviceudgifterne udgør 1.995 mio. kr. i 2020, hvis korrektionerne til det nye basisbudget, demografi og udfordringer indarbejdes fuldt ud. Såfremt basisbudgettet, demografi og udfordringer besluttes som beskrevet i afsnit 2, overholdes KL s teknisk beregnede serviceramme for serviceudgifterne i Fredensborg Kommune i budget 2020. Kommunernes serviceramme i overslagsårene kendes ikke før aftalen for det pågældende år er indgået. KL budgetterer derfor ikke med et løft af serviceudgifterne i overslagsårene. Administrationen har dog indarbejdet et forventet løft af kommunernes serviceudgifter på 1 mia. kr. i overslagsårene med baggrund i, at det demografiske pres kun bliver større frem til 2030 og det, at regeringen i aftalepapiret har skrevet at regeringen vil ligge en bund under velfærden, så det demografiske træk dækkes. Følgende fremgår derfor 2 scenarier for udviklingen i kommunens serviceramme set i forhold til kommunens serviceudgifter. I det første scenarie forudsættes servicerammen for 2020 videreført i overslagsårene og i det andet scenarie hæves servicerammen årligt med 1 mia. kr. på landsplan fra 2021. I begge scenarier antages det, at korrektionerne til basisbudgettet, demografi og udfordringer indarbejdes fuldt ud som beskrevet i afsnit 2. Tabel 3.1 Scenarie 1: Serviceramme fra 2020 videreføres i overslagsår Mio. kr. 2020 2021 2022 2023 Serviceramme videreført fra 2020 til alle budgetår 2.000 2.000 2.000 2.000 Serviceudgifter inkl. demografi og udfordringer 1.995 2.005 2.035 2.042 I alt -5 5 35 42 Af scenarie 1 fremgår, at såfremt servicerammen fra 2020 videreføres vil Fredensborg Kommune ligge under KL s teknisk beregnede serviceramme for kommunens serviceudgifter med 5 mio. kr. i budget 2020. Til gengæld vil kommunens serviceudgifter ligge over den teknisk beregnede serviceramme med henholdsvis 5, 35 og 42 mio. kr. i budget 2021, 2022 og 2023. 13
Tabel 3.2 Scenarie 2: Serviceramme i overslagsår hæves med 1 mia. kr. årligt Mio. kr. 2020 2021 2022 2023 Serviceramme inkl. årlig stigning på 1 mia. kr. på landsplan i overslagsårene 2.000 2.007 2.014 2.020 Serviceudgifter inkl. demografi og udfordringer 1.995 2.005 2.035 2.042 I alt -5-2 21 21 Af scenarie 2 fremgår, at såfremt servicerammen hæves med 1 mia. kr. årligt på landsplan fra 2021 og frem (svarende til 6,7 mio. kr. i Fredensborg Kommune) vil Fredensborg Kommune ligge under KL s teknisk beregnede serviceramme for kommunens serviceudgifter med henholdsvis 5 og 2 mio. kr. i 2020 og 2021. I dette scenarie vil kommunens serviceudgifter fortsat ligge over den teknisk beregnede serviceramme med 21 mio. kr. i budget 2022 og 2023. I budgetprocessen arbejder KL på, at kommunerne under ét overholder servicerammen for 2020. Såfremt kommunerne samlet ligger over den aftalte ramme, vil kommunerne blive opfordret til at reducere serviceudgifterne i forbindelse med den faseopdelte* budgetlægning. Hvis KL ikke kan opnå enighed om overholdelse af servicerammen i budgetlægningsprocessen, vil kommunerne som udgangspunkt få en kollektiv sanktion. 4. Anlæg På politikområde Anlæg budgetlægges investeringer i kommunens fysiske udvikling; infrastruktur samt opførsel og vedligehold af bygninger og arealer for den borgernære velfærd. I økonomiaftalen for budget 2020 er anlægsrammen for kommunerne under ét hævet fra 17,8 mia. kr. i 2019 til 19,3 mia. kr. i 2020 (i årets priser). I regnskab 2018 realiserede kommunerne i alt bruttoanlægsudgifter for 18,8 mia. kr. Økonomiaftalens anlægsniveau for 2020 ligger således 0,5 mia. kr. over kommunernes anlægsforbrug i 2018 (i årets priser). Der udmeldes ikke en kommunespecifik ramme på anlægsområdet på samme vis, som KL udmelder for serviceudgifterne. Hvis bloktilskudsnøglen* for Fredensborg Kommune anvendes vil en ramme for kommunens mulige gennemsnitlige anlægsudgifter være på ca. 128 mio. kr. (brutto). Af tabel 4.1 fremgår det anlægsbudget, som er finansieret i budgetperioden, herunder hvor mange anlægsprojekter, der endnu ikke er indgået kontrakt på, dvs. hvor der er mulighed for at foretage en omprioritering. 14
Tabel 4.1 Anlægsrammen (brutto) Mio. kr. 2020 2021 2022 2023 i alt Anlæg med kontrakt 4,6 2,1 2,1 2,1 10,9 Anlæg disponeret, men ingen kontrakt 70,5 29,6 46,6 90,4 237,1 Øvrige udgifter til anlæg 30,5 23,0 15,0 14,2 82,6 Anlægsreserven 5,0 5,0 5,0 5,0 20,0 Anlægsbudget i alt 110,6 59,7 68,6 111,6 350,5 Note: "+" er et træk på kassebeholdningen, "-" er en kasseopbygning Note: Anlægsbudgettet er inklusiv de ændringer som er foreslået i budgetrevision pr. 30. juni 2019 Som det fremgår af tabel 4.1, er der alene indgået kontrakt på 10,9 mio. kr. ud af det samlede anlægsbudget på 350,5 mio. kr. over budgetperioden. I budgetrevisionen pr. 31. marts 2019 blev der flyttet 142,9 mio. kr. ud af budget 2019-2023 til de efterfølgende budgetperioder. Dette betyder, at hvis der ikke er en tilsvarende opsparing i budget 2020-2023 skal der findes finansiering til de flyttede anlægsprojekter i de pågældende år. Fredensborg Kommune har et anlægsprogram på ca. 1,4 mia. kr., og det gennemsnitlige anlægsbudget er på 113,1 mio. kr. i perioden 2019-2030. Administrationen lægger herudover som nævnt op til, at der indarbejdes et løft af anlægsbudgettet på 20 mio. kr. årligt i perioden 2022-2025 til finansiering af de afledte udgifter til infrastruktur mv. til byudviklingsprojekterne i Nivå, Humlebæk og Kokkedal. Det gennemsnitlige anlægsniveau vil herefter blive 119,8 mio. kr. Det skal samtidig fremhæves, at der på nuværende tidpunkt ikke er overensstemmelse mellem budgettet til udviklingen af Nivå Havn og Strandpark og den visionsplan som Byrådet drøfter. Der er i anlægsbudgettet afsat ca. 6,5 mio. kr. og administrationen skønner at en realisering af hele visionsplanen vil koste ca. 80 mio. kr. Herudover er der i Byrådet tilkendegivet ønsker om etablering af sundhedshuse i de 4 bysamfund i kommunen. En oversigt over de budgetterede anlægsudgifter på anlægsprogrammet er vedlagt under faneblad 4. 5. Likviditet Den gennemsnitlige kassebeholdning udgør ca. 250 mio. kr. pr. ultimo august 2019. Målsætningen for den gennemsnitlige kassebeholdning i Fredensborg Kommune er på minimum 100 mio. kr. jf. kommunens økonomiske politik vedtaget i Byrådet 29. april 2019. I figur 5.1 sammenlignes den forventede udvikling i kommunens gennemsnitlige kassebeholdning ved forskellige scenarier. Den røde linje viser det nye basisbudget og den blå linje viser basisbudgettet inklusiv demografi og udfordringer. 15
I begge scenarier antages det, at overførslerne af mindreforbrug mellem årene på drift og anlæg er konstante. Det skal bemærkes, at den gennemsnitlige kassebeholdning er baseret på et gennemsnit, som går 365 dage tilbage i tiden, hvilket betyder, at et kassetræk først vil have fuld effekt efter ét år. Figur 5.1 Den forventede gennemsnitlige kassebeholdning Af figur 5.1 fremgår, at kommunens målsætning for den gennemsnitlige kassebeholdning overholdes i budgetperioden i begge scenarier, og med administrationens budgetvurdering vil være på 152 mio. kr. ultimo 2023. 6. Gæld Kommunens gæld opgøres i tre gældstyper: Ordinær gæld*, gæld optaget til energibesparende investeringer samt gæld optaget i forbindelse med indefrysning af ejendomsskatter. I løbet af 2018 faldt Fredensborg Kommunes langfristede gæld med 88,2 mio. kr. Primo 2019 udgjorde kommunens langfristede gæld dermed 454,0 mio. kr., heraf ordinær gæld på 248,0 mio. kr., klimagæld på 45,4 mio. kr. og gæld vedr. indefrossen ejendomsskat på 160,5 mio. kr. I 2021 bortfalder gælden vedr. indefrossen ejendomsskat, da det forventes, at staten skal overtage opkrævningen af kommunale ejendomsskatter fra 2021, og at kommunen i den forbindelse vil få godtgjort det tilgodehavende, som kommunen ultimo 2020 har. I 2021 forventes derfor et stort fald i kommunens gæld 16
idet det forudsættes, at godtgørelsen alene anvendes til at nedbringe gælden vedr. indefrossen ejendomsskat. I figuren nedenfor ses udviklingen i kommunens langfristede gæld fra 2011 til 2024, hvor det forventes, at kommunen er gældfri. Figur 6.1 Udvikling i langfristet gæld, 2011-2024 Note: Den langfristede gæld er opgjort ekskl. gæld vedrørende finansiel leasing, som betales over driften. Desuden er den langfristede gæld ekskl. et lån i KommuneKredit, som betales af Fredensborg Forsyning. Note: Gælden vedr. indefrossen ejendomsskat er opgjort som kommunens tilgodehavende ejendomsskat. Den tilgodehavende ejendomsskat omfatter også påløbne renter. Den ordinære gæld udgør den langfristede gæld fratrukket klimagæld og gæld vedr. indefrossen ejendomsskat. Kommunens langfristede gæld ekskl. gæld til ældreboliger udgjorde 11.379 kr. pr. indbygger ultimo 2018 svarende til 14 pct. over landsgennemsnittet (ultimo 2017 33 pct. over landsgennemsnittet). Ses der på hele den langfristede gæld (dvs. inkl. gæld til ældreboliger), så udgjorde kommunens gæld også 11.379 kr. pr. indbygger, svarende til 19 pct. under landsgennemsnittet (ultimo 2017 6 pct. under landsgennemsnittet). Nøgletallene er beregnet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Under faneblad 10 er vedlagt notat om kommunens langfristede gæld. 7. Budgettets robusthed og usikkerheder Budgettets robusthed afhænger først og fremmest af en realistisk budgetlægning, og en kassebeholdning som kan klare uforudsete stød i løbet af året. Herudover er der ofte mulighed for at udskyde eller omprioritere i anlægsbudgettet, såfremt der i årets løb opstår uforudsete anlægsgifter. 17
Reserverne Reserverne er med til at skabe robusthed i budgettet, da disse kan benyttes til finansiering af uventede udgifter i årets løb. Når budgettet vedtages, svarer servicerammen for Fredensborg Kommune til serviceudgifterne i det vedtagne budget. Dette betyder, at finansiering af uventede driftsudgifter over driftsreserven eller en ændring i overførselsniveauet ikke medfører, at servicerammen overskrides, så længe disse holder sig inden for størrelsen på driftsreserven. Administrationen anbefaler på denne baggrund, at driftsreserven fastsættes til 15 mio. kr. og anlægsreserven på 5 mio. kr. Tabel 6.1 Bevillingsreserver Mio. kr. 2020 2021 2022 2023 I alt Driftsreserve 15,0 15,0 15,0 15,0 60,0 Anlægsreserve 5,0 5,0 5,0 5,0 20,0 Bevillingsreserver i alt 20,0 20,0 20,0 20,0 80,0 Note: "+" er et træk på kassebeholdningen, "-" er en kasseopbygning Ikke disponeret anlægsbudget Anlægsbudgettet er også med til at skabe robusthed i budgettet i kraft af, at det er muligt at udskyde eller omprioritere de anlægsprojekter, hvor der endnu ikke er indgået kontrakt. Der er på nuværende tidspunkt indgået kontrakter på anlægsprojekter på 10,9 mio. kr. over budgetperioden, hvorfor det i høj grad er muligt at frigøre anlægsbudget til andre formål, såfremt en uventet udgift skulle opstå. Usikkerheder knyttet til budgetlægningen Ud over de tidligere beskrevne korrektioner til basisbudgettet, demografi og udfordringer er der flere områder, der i den kommende periode kan risikere at påvirke forbruget. I beskrivelsen af usikkerhederne skelnes mellem varige udgifter og engangsudgifter, da engangsudgifter - i modsætning til de varige udgifter - vil kunne håndteres via et kassetræk og dermed ikke vil påvirke budgetlægningen fremadrettet. Udligningsreform (varige mindreindtægter) Udligningsreformen er en stor usikkerhed i forhold til budgetlægningen i overslagsårene, da Fredensborg Kommune risikerer at få væsentlig færre indtægter fremadrettet. Sidste gang udligningsreformen blev drøftet stod Fredensborg Kommune til at miste 12,6-53,3 mio. kr. i de modeller Finansieringsudvalget havde udarbejdet som grundlag for drøftelserne. Der er med andre ord en risiko for, at Byrådet allerede fra budget 2021 vil skulle gennemføre større budgetreduktioner for at skabe balance i budgettet fremadrettet. Udgiftsudviklingen på de specialiserede socialområder (varige merudgifter) Som tidligere nævnt er der fortsat en væsentlig usikkerhed om udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde, herunder effekten af de igangsatte initiativer. 18
Risiko for sanktion i regnskab 2019 (engangsudgift) Der er alt andet lige risiko for, at Fredensborg Kommune kan få en kollektiv sanktion, såfremt kommunerne under ét ikke overholder de aftalte service- og anlægsrammer i 2019. Ikke mindst fordi spændet mellem de aftalte rammer, og det faktiske forbrug er mindsket igennem de seneste år. Kommunerne under ét havde alene et mindreforbrug på 0,1 mia. kr. i 2018 på servicerammen og overskred anlægsrammen med 2,1 mia. kr. De første meldinger fra KL er, at kommunerne vil udfordre servicerammen i 2019 og dermed risikerer en sanktion. Af budgetrevisionen pr. 30. juni 2019 fremgår, at kommunen stort set vil overholde servicerammen i 2019 under forudsætning af, at overførslerne svarer til tidligere år. Udbedring af mangler på Fredensborg Skole, Vilhelmsro afdeling (engangsudgift) Der foregår fortsat syn og skøn vedrørende udbedring af mangler i opførslen af Fredensborg Skole, Vilhelmsro afdeling. Der pågår forberedelse af en voldgiftssag, og uagtet kommunens tilbagehold af betaling til entreprenøren forventes der at være merudgifter til udskiftning af MGO-pladerne. Udestående i forhold til VIBO Boligforening (engangsudgift) Boligforeningen VIBO har rejst et krav om en erstatning på 13 mio. kr. Kommunens vurdering er, at kravet er uberettiget og at det tværtimod er kommunen, der har et krav som følge af forsinkelse af opførsel af de nye pleje- og rehabiliteringscenter i Humlebæk. Retssagen er berammet til primo 2020. I notat om demografi, udfordringer og usikkerheder under faneblad 2 er der en mere uddybende beskrivelse af usikkerhederne i budget 2020-2023. 8. Handlemuligheder indenfor budgettet Byrådet har en række handlemuligheder til brug for de politiske prioriteringer. Reduktion af driftsudgifter Som en del af budgetmaterialet indgår et Budgetkatalog, som Byrådet kan tage i anvendelse til finansiering af nye initiativer. Byrådet kan også orientere sig i nøgletallene i Kend din Kommune i forhold til kommunens serviceniveau på velfærdsområderne. Reduktion af reserver Byrådet kan også vælge at reducere størrelsen på drifts- og anlægsreserverne til finansiering af nye initiativer. En fuld afvikling af reserverne vil mindske robustheden i budgettet tilsvarende og fordrer dog en meget stram økonomistyring i årets løb, da alle uventede udgifter dermed skal følges af kompenserende budgetreduktioner. For de øvrige handlemuligheder, jf. nedenstående gælder, at såfremt disse anvendes til at finansiere nye initiativer på driften, kan dette udfordre kommunens overholdelse af servicerammen. 19
Reduktion af anlægsudgifter Byrådet kan også vælge at finansiere nye initiativer via en reduktion eller omprioritering i anlægsbudgettet. Hertil skal nævnes, at Fredensborg Kommune fortsat ligger under landsgennemsnittet i forhold anlæg pr. borger, hvor gennemsnittet i regnskab 2018 var på 3.330 kr. pr. borger mod 2.025 kr. i Fredensborg Kommune. Ændring i beskatning Byrådet kan også vælge at hæve skatten for at kunne finansiere nye initiativer. Lavere afdrag på gælden eller øget låneoptag En anden måde Byrådet kan vælge, at finansiere nye initiativer, er ved at reducere de budgetterede afdrag på kommunens gæld, så de svarer til afdragene i låneaftalerne med KommuneKredit (se evt. notat vedr. gæld under faneblad 10). Byrådet kan også træffe beslutning om at øge kommunens låneoptag. Kassetræk Byrådet kan også vælge at benytte et træk på kassebeholdningen til at finansiere nye initiativer. Et kassetræk kan dog alene anvendes til at finansiere engangsudgifter, såfremt budgettet skal være i balance på sigt. 9. Anbefalinger Af tabel 9.1 fremgår det, at der er et kassetræk på 11,8 mio. kr. i 2020 og 104,3 mio. kr. over budgetperioden såfremt de samlede lokale udfordringer indarbejdes fuldt ud og driftsreserven fastsættes til 15 mio. kr. Dette skal dog ses i forhold til, at der i budget 2019-2022 er indarbejdet et kassetræk i årene 2020-2022 på 83,1 mio. kr. Der er således tale om en planlagt nedbringelse af likviditeten fra det nuværende niveau. Administrationen anbefaler på denne baggrund Byrådet at vedtage administrationens budgetvurdering med de indarbejdede korrektioner til basisbudgettet, demografi og udfordringer. Hermed overholdes målsætningen for kommunens gennemsnitlige kassebeholdning på 100 mio. kr. over hele budgetperioden og den teknisk beregnede serviceramme for serviceudgifterne i 2020. Der ændres ikke på gældsafviklingen, hvilket betyder, at Fredensborg Kommune vil være gældfri fra 2024. I forlængelse af de politiske tilkendegivelser i april anbefales det, at skaffe et råderum på 10 mio. kr. til nye initiativer på driften finansieret én til én af budgetreduktioner. Der kan findes forslag hertil i Budgetkataloget. Herudover anbefaler administrationen Byrådet, at eventuelle nye anlægsinitiativer finansieres via omprioriteringer inden for den samlede anlægsramme. Med baggrund i en samlet vurdering af kommunens økonomiske situation har administrationen følgende anbefalinger til budgetlægningen for 2020-2023: 1. At korrektioner til basisbudgettet, demografi og udfordringer indarbejdes i budgettet. Hvilket betyder, at budgetudfordringerne vedrørende de øgede udgifter som følge af den demografiske udvikling, en del af de forventede 20
merudgifter til det specialiserede socialområde og afledte udgifter til infrastruktur mv. af byudviklingsprojekterne indarbejdes i budgettet. 2. At der skaffes et råderum til nye driftsinitiativer på 10 mio. kr. årligt på linje med tilkendegivelserne på aprilseminaret, som skal finansieres af kompenserende budgetreduktioner, som Byrådet kan finde forslag til i Budgetkataloget. 3. At yderligere anlægsprojekter skal finansieres ved omprioriteringer inden for anlægsprogrammet. 4. At Byrådet tager stilling til om særtilskud vedrørende værdighedspuljen og finanslovspuljen til bekæmpelse af ensomhed fortsat skal udmøntes på ældreområdet. Med administrationens anbefalinger vil balancen i budgetperioden være som følgende i tabel 9.1. 21
Tabel 9.1 Basisbudget inklusiv demografi og udfordringer Mio. kr. 2020 2021 2022 2023 2020-2023 Vedtaget Budget 30,2 32,2 20,7 48,7 131,8 Tillægsbevillinger -6,2-27,2-9,0 41,4-1,0 Pris- og lønregulering -11,1-10,2-9,0-7,8-38,0 Nyt basisbudget 13,0-5,2 2,6 82,4 92,8 Indtægtsprognose inkl. løft på 1 mia. kr. af servicerammen i overslagsårene -21,5-30,5-36,5-61,5-149,9 Lov- og cirkulæreprogrammet inkl. andre reguleringer 4,8 5,9 7,4 3,5 21,7 Værdighedspuljen overgår til bloktilskud 8,3 8,4 8,6 8,8 34,2 Finanslovspulje til bekæmpelse af ensomhed overgår til særtilskud 0,8 0,8 0,8 0,8 3,2 Nyt basisbudget inkl. økonomiaftale og indtægtsprognose 5,3-20,4-16,9 34,1 2,0 Demografiregulering af Børn og Skole -6,2-5,9-5,2-4,7-22,0 Demografiregulering af ældreområdet, drift af nyt plejecenter og køb og 13,2 8,6 17,8 7,4 47,0 salg af pladser Ikke udmøntet besparelse 0,0 5,0 10,0 10,0 25,0 Merudgifter på politikområde Familie og Handicap 7,0 7,0 7,0 7,0 28,0 Merudgifter på specialundervisningsområdet 3,0 3,0 3,0 3,0 12,0 Nedjustering af driftsreserven -2,0-2,0-2,0-2,0-8,0 Mindreudgifter til kommunale ejendomsskatter -1,7-1,7-1,7-1,7-6,8 Justering af beskæftigelsesområdet som følge af nye skøn -6,8-2,3-0,5-3,3-12,9 Finansiering af infrastruktur mv. til byudviklingsprojekter 0,0 0,0 20,0 20,0 40,0 Nyt basisbudget inkl. demografi, og udfordringer 11,8-8,7 31,4 69,8 104,3 Råderum 10,0 10,0 10,0 10,0 40,0 Budgetreduktioner -10,0-10,0-10,0-10,0-40,0 Nyt basisbudget inkl. demografi, og udfordringer 11,8-8,7 31,4 69,8 104,3 Gennemsnitlig kassebeholdning ultimo året 223,3 222,9 215,6 151,7 Note: "+" er et træk på kassebeholdningen, "-" er en kasseopbygning Budgettet vil i hovedtal med udgangspunkt i tabel 9.2 se ud som følgende. 22
Tabel 9.2 Basisbudgettet inkl. demografi og udfordringer i hovedtal Mio. kr. 2020 2021 2022 2023 I alt Driftsudgifter 2.609,0 2.628,3 2.666,3 2.675,6 10.579,2 heraf serviceudgifter 1.995,0 2.005,2 2.034,9 2.041,6 8.076,7 Anlægsudgifter 109,5 59,7 88,6 131,6 389,4 Pris- og lønregulering 0,0 61,0 124,5 190,6 376,0 Udgifter i alt 2.718,5 2.748,9 2.879,4 2.997,8 11.344,6 Skatter -2.614,1-2.693,0-2.775,3-2.871,7-10.954,1 Tilskud og udligning -148,2-120,9-127,5-110,4-506,9 Låneoptagelse 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Finansielle poster 55,5 56,2 54,8 54,1 220,7 Indtægter i alt -2.706,8-2.757,6-2.847,9-2.928,0-11.240,3 Ændring af likvide aktiver 11,8-8,7 31,4 69,8 104,3 Gennemsnitlig kassebeholdning ultimo året 223,3 222,9 215,6 151,7 Note: "+" er et træk på kassebeholdningen, "-" er en kasseopbygning 10. Den videre proces Efter budgetseminariet fortsættes drøftelserne om det kommende budget 2020-2023, og der er planlagt efter følgende: Administrationens budgetvurdering fremlægges som grundlag for 1. behandlingen af budget 2020-2023 i Økonomiudvalget og Byrådet mandag den 30. september 2019. Budgetforhandlingsmøder mandag den 30. september kl. 15.15, torsdag 3. oktober kl. 18.30, søndag den 6. oktober kl. 17.00 og onsdag den 6. oktober kl. 17.00. Partierne fremsætter ændringsforslag senest mandag den 7. oktober 2019 kl. 23.59 således, at de kan indgå i økonomiudvalgets 2. behandling mandag den 21. oktober 2019 (materiale udsendes 11. oktober). Der afholdes borgermøde om budget 2020-2023 den 3. oktober 2019 kl. 17.00-18.30. Budgettet vedtages endeligt ved Byrådets 2. behandling mandag den 28. oktober 2019. 23
Ordforklaring (alfabetisk rækkefølge) Anlægsramme Ligesom der er et loft på serviceudgifterne i Økonomiaftalen med regeringen, er der tilsvarende også et loft på anlægsudgifterne. Kommunerne skal samlet set overholde den aftalte anlægsramme. Formålet er at forhindre overophedning af økonomien ved at begrænse kommunernes anlægsinvesteringer. Balancetilskud Balancetilskuddet sikrer balance mellem det udgiftsniveau, som aftales i økonomiaftalen for kommunerne og de kommunale indtægter. Balancetilskuddet er en del af kommunernes bloktilskud. Basisbudget Udgangspunktet for beregning af basisbudgettet er det vedtagne budget, som blev besluttet med seneste budgetvedtagelse. Hertil foretages der justeringer med ændringer i statens tilskud og udligning til kommunerne, ændringer i prisog lønskøn og tillægsbevillinger. Beskæftigelsestilskud Beskæftigelsestilskuddet udgør statens finansiering af kommunernes udgifter på beskæftigelsesområdet. Det samlede beskæftigelsestilskud for kommunerne under ét svarer til de samlede forventede kommunale nettoudgifter til forsikrede ledige i året. I tilskudsåret midtvejsreguleres tilskuddet på baggrund af et opdateret skøn for udviklingen i kommunernes udgifter. I året efter tilskudsåret efterreguleres tilskuddet på baggrund af en opgørelse af de faktiske kommunale udgifter omfattet af beskæftigelsestilskuddet på grundlag af de kommunale regnskaber. Opgørelsen sker for hver landsdel. Bloktilskud og bloktilskudsnøgle Kommunerne finansieres delvist af egne skatteindtægter og delvist af statens bloktilskud. Bloktilskuddet er sammensat af følgende dele: Det videreførte bloktilskud fra året før Budgetgarantien på overførselsområdet Kompensation for mer- eller mindreudgifter som følge af nye eller ændrede opgaver Balancetilskud Bloktilskuddet finansierer primært landsudligningen og tilskuddet til kommuner med højt strukturelt underskud, mens resten fordeles til kommunerne efter andele af indbyggertal (bloktilskudsnøglen). Størrelsen af næste års bloktilskud fastlægges i økonomiaftalen mellem KL og regeringen. I aftalen er der dog typisk også en række ændringer til indeværende års bloktilskud. For at tilskynde kommunerne til at overholde service- og anlægsrammerne er dele af bloktilskuddet gjort betinget. Det indebærer, at 1 mia. kr. af bloktilskuddet er betinget af, at kommunernes budgetter overholder anlægsrammen, mens 3 mia. kr. af bloktilskuddet er betinget af, at budgetterne overholder servicerammen. 24