Integrationsministeriet Viden om integration Indsamling, dokumentation og formidling på integrationsområdet Bilag Maj 2007
Viden om integration Indsamling, dokumentation og formidling på integrationsområdet Bilag Maj 2007 Rambøll Management Olof Palmes Allé 20 DK-8200 Århus N Denmark Tlf: 8944 7800 www.ramboll-management.dk
Indholdsfortegnelse 1. Caserapporter 1 1.1 Akademiet for Migrationsstudier i Denmark, AMID 1 1.2 Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (akf) 5 1.3 CABI 1.4 Center for Mellemøststudier 8 11 1.5 Center for Traume og Torturoverlevere 14 1.6 Cirius 18 1.7 Dansk Flygtningehjælp Integration 1.8 Dokumentations- og rådgivningscentret om racediskrimination (DRC) 21 28 1.9 Fagbevægelsens Videnscenter for Integration 31 1.10 Folkekirke og Religionsmøde 36 1.11 Foreningen nydanskere 39 1.12 Institut for Menneskerettigheder 42 1.13 Institut for Pædagogisk Antropolog (DPU) 45 1.14 Integration-i-starten (Personalestyrelsen) 47 1.15 Integrationsservice 50 1.16 Kontoret for Beskæftigelse og Integration 56 1.17 OASIS 59 1.18 Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre 62 1.19 Videnscentre for kompetenceafklaring 66 1.20 Rockwool Fondens Forskningsenhed 70 1.21 Rådet for frivilligt socialt arbejde 73 1.22 Socialforskningsinstituttet 75 1.23 Socialt Udviklingscenter, SUS 78 1.24 Statens Byggeforskningsinstitut 81 1.25 Statens Institut for Folkesundhed 84 1.26 Tværkulturelt Center 89 1.27 Tænketanken (Integrationsministeriet) 92 1.28 UC2 95 1.29 Udviklings- og formidlingscenter for Børn og Unge (UFC) 100 1.30 Videnscenter for Integration i Vejle 104 1.31 Videns- og Formidlingscenter for Socialt Udsatte 107 1.32 Videnscenter for tosproghed, integration og interkulturel pædagogik (JCVU) 110 1.33 Videnscenter for Transkulturel Psykiatri 114 2. Caseprofil for Nordisk Campbell centret 118 3. Caseprofil for Danmarks Evalueringsinstitut 124 4. Casestudie Sverige 130 4.1 Inledning 130 4.1.1 Metod 130 4.1.2 Disposition 130 4.2 Omvärldskontext 130 4.2.1 Pågående diskussion (efter regeringsskiftet) 131 Viden om integration
4.2.2 Tidigare diskussion (före regeringsskiftet) 132 4.3 Kartläggning och analys: Kunskapsbanker inom integrationsområdet 132 4.3.1 Integrationsverket 133 4.3.2 Centrum mot rasism 4.3.3 Nationella temagruppen asyl och integration (NTG) 134 134 4.3.4 Sammanfattande jämförelse 135 4.4 Perspektiv: Erfarenheter 136 4.4.1 Möjligheter till politisk styrning 4.4.2 Bredden på förmedlad kunskap 136 136 4.4.3 Helhetsbild kontra sektorspecificering 137 4.4.4 Möjligheter att nå brukarna 137 4.5 Slutsatser 4.6 Bilaga 1 Intervjupersoner 138 138 5. Casestudie Norge 139 5.1 Indledning 139 5.1.1 Metode 139 5.1.2 Kapittelets videre oppbygning 139 5.2 Den norske integreringspolitiske kontekst 139 5.2.1 Et glimt av dagens kunnskapsinnsamling, dokumentasjon og formidling 140 5.3 De utvalgte kunnskapssentrenes fokus og aktiviteter 141 5.3.1 Finansiering 141 5.3.2 Integreringsområder 141 5.3.3 Integrering som hovedaktivitet 141 5.3.4 Formidlingskanaler 142 5.3.5 Skabeloner 142 5.4 Erfaringer om hvordan formidlingen fungerer i dag 151 5.4.1 IMDI som sentral aktør 151 5.4.2 Ett kunnskapssenter i tråd med politiske mål? 152 5.4.3 Når kunnskapen frem? 152 5.4.4 Fordeler og ulemper ved etablering av ett kunnskapssenter 152 5.5 Konklusjoner 153 6. Spørgeskema 155 II Viden om integration - Bilag
1. Caserapporter 1.1 Akademiet for Migrationsstudier i Denmark, AMID Caseprofil for Akademiet for Migrationsstudier i Danmark, AMID Analysedimensioner Beskrivelse af centret Fakta om videnscentret Historie: AMID blev etableret på basis af en femårig bevilling fra Statens Humanistiske Forskningsråd og Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd. Det begyndte sine aktiviteter den 1. januar 2001. Antal medarbejdere: to administrative medarbejdere og 25 forskere. Alle forskere arbejder med integration. Geografisk placering: AMID har haft sæde ved Aalborg Universitet, dog er mange af forskerne fra andre uddannelsesinstitutioner. Per 2007 er ledelsen flyttet til Københavns Universitet. Centrets målsætninger Formål: at forske i problemstillinger på migrationsområdet, for bedre at være i stand til at håndtere sociale, kulturelle og politiske problemer i forbindelse med integration, eksklusion og medborgerskab. Et andet formål er at opbygge en vidensbase, der kan danne grundlag for politiske beslutninger og offentlige debatter på indvandrerområdet. Centrets samarbejdspartnere AMID er et konsortium bestående af forskere ved forskningscentre, der repræsenterer tre højere læreanstalter (Københavns Universitet, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet) og to forskningsinstitutter (Socialforskningsinstituttet og Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut) 1. Bestyrelse: AMIDs bestyrelse bestod i konsortiets opstart af fem erfarne forskere fra Danmark, Norge og Sverige. Bestyrelsen overvåger Akademiets aktiviteter på vegne af de danske forskningsråd (SSF og SHF). Den er ikke længere aktiv. Centrets arbejdsområde Hovedprodukt: Integration er et hovedprodukt for AMID. Centrets slutbrugere Slutbrugere: Defineret ud fra de grupper som der er forsket indenfor, er slutgruppen meget bred. AMIDs forskningsprojekter omhandler børn, unge, voksne, ældre. Centrets integrationsområder AMIDs arbejde er bredt fokuseret og spænder således over alle seks integrationsområder: Arbejdsmarked og beskæftigelse: AMID forsker i graden af indvandrernes sociale og kulturelle kapital i form af kompetencer. De ønsker bl.a. at finde ud af om arbejde, som indvandrerne er overkvalificeret til, bliver brugt som springbræt til andet arbejde højere oppe i job-hierarkiet, eller om de udgør en blindgyde på arbejdsmarkedet, der fastholder mange indvandrere i lavtlønnede job med få udsigter til social mobilitet? Uddannelse og sprogkundskaber: AMID ønsker at forske i skole- og uddannelsespolitik. Bl.a. den tidlige skolegangs ind- 1 I løbet af februar blev AMID udvidet med Københavns Universitet. Ved samme lejlighed flyttede ledelsen fra Aalborg til København. Viden om integration - Bilag 1
Caseprofil for Akademiet for Migrationsstudier i Danmark, AMID flydelse på børn af etniske minoriteter og deres integration eller eksklusion i form af sprog, historie, kultur og baggrund. Politisk deltagelse og medborgerskab; og Social- og sundhed: Sociale problemer og socialt arbejde er et område AMID fokuserer på. De mener at der er brug for forskning i de faktiske fremgangsmåder og handlemåder, der i hverdagen er forbundet med medborgerskab, især i forholdet mellem borgere og statsansatte, klienter og professionelle, modtagere og serviceydere. Forskningsemnerne bør omfatte problemer med børnevelfærd, forældrestøtteprogrammer, rehabiliteringsprogrammer, handleplaner for handicappede, handleplaner for ældre borgere osv. By- og boligforhold: AMID vil forske i graden af koncentration af indvandrere som en selvstændig faktor og i sammenhæng med andre leveforhold påvirker integration eller eksklusion fra det danske samfund i form af handle- og reaktionsmønstre, indvandrernes egen opfattelse af deres livsmuligheder, samspil med indfødte danskere, og imaginære grænser mellem indvandrernes områder og resten af boligområdet. Kultur og værdier: Under arbejdet med kultur og værdier, identificerer AMID kulturelle strategier. Denne dimension omfatter på den ene side spørgsmål omkring værtssamfundets kulturelle strategi: hvad er de forskellige institutioners, socialarbejderes, mediers og almindelige menneskers strategier i forhold til indvandrerne? På den anden side rejser den vigtige og relativt lidt behandlede spørgsmål (i hvert fald i den danske kontekst) i forbindelse med dannelsen af nationale og transnationale etniske netværk, nye diaspora-lignende strukturer inden for information, økonomisk støtte og politisk handling, og nye former for etnisk politik inden for, så vel som på tværs af grænserne. Konkrete publikationer på området omfatter analyser af diskurser og forestillingsbilleder i forhold til tilhørsforhold og en analyse af betydningen af religion for integrationsprocesser. Særlige satsningsområder Nedenstående satsningsområder er baseret på AMIDs nyeste udgivelser. Uddannelsesvalg: Projekt som undersøger andengenerationsindvandreres uddannelsesvalg (Tvangs)ægteskaber: Undersøgelse om ægteskab blandt etniske minoriteter i Danmark. Kriminalitet: Projektet immigranter og ungdomskriminalitet Deltagelse i idræts- og foreningsliv: Immigranternes deltagelse i civilsamfundet samt denne deltagelses indflydelse på immigranternes livsforløb og netværk. Kompetenceafklaring og anerkendelse af kvalifikationer: Udnyttelse af indvandreres kvalifikationer Irregulære migrationsformer 2 Viden om integration - Bilag
Caseprofil for Akademiet for Migrationsstudier i Danmark, AMID Andre områder: Unge kvindelige indvandrere og stil, fertilitetsmønstrene blandt udenlandsk-fødte, tilhørsforhold, indvandrerbørns mangel på skolefærdigheder, betydninger af forskellige typer af netværk i forhold til integration, segregation m.v. Centrets hovedaktivitet og supplerende aktiviteter Forskning: herunder indsamling og formidling af viden Vejledning: af studerende der er ved at tage deres doktorgrad. De tilbydes akademisk feedback fra en vejleder og kan deltage i Ph.d.-kurser og seminarer. Formidling: AMID formidler deres viden gennem konferencer og seminarer hvor forskernes research bliver præsenteret. Placering på evidensniveau Højt evidensniveau: Centret kan placeres højt på skalaen, da arbejdet primært består af forskning. Internationalt vs. nationalt fokus? Forskernes arbejde er hovedsagligt nationalt fokuseret, dog bidrager de til forskningen internationalt ved at foretage komparative analyser, hvor de danske resultater sammenlignes med lignende i udlandet. Som eksempel kan nævnes projektet om social aktivisme blandt unge muslimer i Danmark med en komparativ analyse af lignende tendenser i Sverige og USA. Derudover deltager forskerne i, eller arrangerer selv, internationale konferencer og netværk. AMID har f.eks. stået for en Nordisk Indvandringskonference som er målrettet forskere fra hele verden. Centrets brugere (målgrupper for hjemmesiden) Primær målgruppe: studerende, forskere. Sekundær målgruppe: politikere, journalister, offentlige forvaltere, repræsentanter fra arbejdsmarked og indvandrerorganisationer og undervisere. Formidlingsstrategi Hjemmeside: Herfra har brugerne adgang til de udgivne rapporter, deltage i debatforum, adgang til audio og video fra konferencer, Nyhedsbrev: kan læses på hjemmesiden, eller modtages på e-mail. Her skriver både forskere og studerende om forskningen inden for integration. Nyhedsbrevet udgives fire gange om året. Konferencer: med henblik på fremstilling af forskningsresultater og diskussion, hovedsagligt målrettet andre forskere Forskningspræsentationer: 30 minutters oplæg af en forsker eller studerende, efterfulgt at åben diskussion. Workshop: På hjemmesiden står at AMID afholder en eller flere dages workshops to gange årligt, hvor forskningens resultater formidles. Dog er der ikke nævnt eksempler på disse aktiviteter. Seminarer: for studerende Viden om integration - Bilag 3
Caseprofil for Akademiet for Migrationsstudier i Danmark, AMID Indvandrerdage: hvor studerende og forskere mødes med politikere, indvandrerorganisationer, arbejdsgivere og medarbejdere mødes for at udveksle ideer. Dette blev afholdt første gang i 2003, og igen i 2006. Formidlingsindsats: aktiv i form af udsendelse af nyhedsbrev, pressemeddelelser, korte sammenfatninger af forskningsrapporter, møder mellem målgrupper og opdragsgivere, konferencer og forskningspræsentationer. Brugergruppe: På hjemmesiden er målgrupperne for de forskellige aktiviteter klart definerede. F.eks. er det klart at deres forskeruddannelse er for studerende der er i gang med deres doktorgrad, og at konferencer er målrettet internationale forskere indenfor immigrationsstudier. Formidlingsstrategi: Findes, men er ikke tilgængelig på hjemmesiden. Synlighed og udbredelse: Indvandrerdage afholdt 2 gange, i 2003 og 2006. Workshops afholdes 2 gange årligt. AMID var i startfasen fokuseret på at etablere sig som en forskningsinstitution, der producerede videnskabeligt arbejde af højeste kvalitet. Denne fokus betød, at der i startfasen var mindre fokus på formidlingen af forskningen til brugerne. Dels indgår man i højere grad i projekter med en kortere tidshorisont, som oftest har krav om formidling af resultaterne indbygget i aftalevilkårene. Dels lægger man stor vægt på at offentliggøre og kommunikere resultaterne af forskningen i pressen. Man prioriterede i en periode en række arbejdsgrupper, hvor forskere og praktikere diskuterede relevante integrationsemner. Forskerne kunne derved få input til relevante forskningsprojekter, og praktikerne kunne nyde godt af den seneste forskningsmæssige viden. Disse grupper fungerer dog ikke reelt som mødested mellem forskere og praktikere i dag. Øvrige relevante informationer AMID er organiseret som en paraplyorganisation, hvor AMID koordinerer indsatsen mellem de fem forskningsinstitutioner. Det betyder, at forskerne er forankret i forskellige typer af uddannelsesinstitutioner, både universiteter, handelshøjskoler og sektorforskningsinstitutioner. Det giver mulighed for nye og frugtbare diskussioner mellem den teoretiske og den anvendelsesorienterede forskning. Tilmed stammer forskerne fra forskellige fagområder. Dermed har man etableret et tværfagligt forskningsmiljø, hvor eksempelvis økonomiske, politologiske, historiske og sociologiske metoder og teorier understøtter hinanden. Det er AMID s vurdering, at paraplyorganisationen har formået at realisere disse synergieffekter. Organiseringens bagside hænger sammen med, at forskerne er placeret fysisk langt fra hinanden. Tættere geografisk integration af de involverede forskere vil kunne øge mulighederne for at realisere synergieffekterne. 4 Viden om integration - Bilag
1.2 Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (akf) Caseprofil for Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (akf) Analysedimensioner Beskrivelse af centret Fakta om videnscentret Historie: Akf blev oprettet i april 1975 i forlængelse af kommunalreformen af 1970. Oprettelsen skete på initiativ af de kommunale organisationer og efter drøftelser med forskningsråd, ministerier og universiteter. Akf er en selvstændig institution oprettet og finansieret af Det kommunale Momsfond. Finansiering: Akf s økonomi er baseret dels på en grundbevilling fra Det Kommunale Momsfond, dels eksterne bidrag til forskningen fra tilskudsgivere og rekvirenter samt mindre beløb i indtægter ved salg af bøger, renteindtægter mv. Grundbevillingen udgjorde i 2005 15,9 mio.kr. De eksterne bidrag har siden 1990 været større end grundbevillingen og udgjorde i 2005 ca. 26,6 mio.kr. Heraf kom ca. 11,5 mio.kr. fra statens forskningsråd og forskningsprogrammer, mens 15,1 mio.kr. kom fra et stort antal rekvirenter og bidragsydere. Antal medarbejdere: p.t. 77 ansatte. De 47 er ledere og forskere, bl.a. økonomer, sociologer, politologer og psykologer. Derudover arbejder 12 medarbejdere med service, formidling og administration, og desuden er der 18 studentermedarbejdere. Tre af forskerne er eksperter på integrationsområdet. Geografisk placering: København Centrets målsætninger Mål og vision: Akf's overordnede mål er at kvalificere beslutninger og praksis i det offentlige. Visionen er, at Akf's forskning skal øge samfundets velfærd. Uafhængighed, nytænkning, kvalitet og anvendelighed er de centrale værdier for akf's forskning. Værdierne danner rammen for, hvordan Akf vil nå sine mål og leve op til sin vision. Formål: at gennemføre samfundsvidenskabelig forskning og generel metode- og vidensudvikling af relevans for den offentlige sektor, især amter og kommuner. Forandringslogik: at øget viden kvalificerer beslutningstagning og offentlig praksis. Centrets samarbejdspartnere Bestyrelse: Akf har egen bestyrelse udpeget af Det kommunale Momsfond efter indstilling fra en række institutioner og ministeren for videnskab, teknologi og udvikling. Akf's rekvirenter omfatter kommuner, amter/regioner, ministerier, styrelser, finansielle og almennyttige institutioner, EU og andre internationale organisationer. Med særlig relevans for integrationsområdet skal nævnes Integrationsministeriet og Velfærdsforskningsprogrammet Centrets arbejdsområde Ikke-hovedprodukt: integration er et ikke-hovedprodukt. Afk arbejder med følgende tre områder: 1) Beskæftigelse, uddannelse og integration: Målet er at identificere, hvorledes der tilvejebringes et velfungerende, veluddannet og kvalificeret arbejdsudbud, der omfatter så mange borgere i den arbejdsdygtige alder som muligt. Målet er derudover at skabe viden om, hvorledes man sikrer en hensigtsmæssig regional erhvervs- og beskæftigelsesudvikling. Viden om integration - Bilag 5
Caseprofil for Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (akf) 2) Sundhed, levevilkår og social indsats: Målet er at generere viden om, hvilke vilkår og tilbud der er de bedste og mest effektive for de enkelte borgere. Derudover skal der tilvejebringes viden om husholdningernes adfærd i bred betydning, herunder beslutninger om forbrug og opsparing, livsstil og sundhedsprofil samt bosætning, pendling og andre forhold af betydning for den regionale udvikling. 3) Offentlig organisering og regulering: Målet er at analysere, hvordan man indretter og afgrænser den offentlige sektor, og hvordan man optimerer samspillet med, og reguleringen af, den private sektor - særligt med henblik på beskyttelse af offentlige goder. Samspil: Centrets forskning er fordelt på en bred vifte af områder, så resultater og metoder kan overføres fra et område til et andet. Centrets slutbrugere Slutbrugere: Voksne, børn, unge Centrets integrationsområder Centret mener at en velintegreret befolkning i forhold til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet er afgørende for den kommunale og øvrige offentlige sektors rammebetingelser, og derfor har forskningen på dette felt høj prioritet. Således fokuserer centret på følgende to områder Arbejdsmarked og beskæftigelse: I integrationsforskningen tages der afsæt i, at indvandrere fra mindre udviklede lande er dårligt integreret på det danske arbejdsmarked. Uddannelse og sprogkundskaber: I forlængelse af det ovenstående ses bedre uddannelse som en væsentlig nøgle til at forbedre integrationen på arbejdsmarkedet og i samfundet i øvrigt Derudover arbejder centret perifert med: By- og boligforhold: Særlige satsningsområder Centret har følgende mere specifikke indsatsområder på integrationsområdet. Disse er taget ud fra de specifikke projekter som centret arbejder med eller vil arbejde med: Iværksætteri: Centret ser selvstændig erhvervsdrivende som en vej til fuld integration, derfor vil de i den nære fremtid fokusere på dette. Frafald og fastholdelse på ungdomsuddannelserne: Centret har arbejdet med forskning der viser at unge indvandrere i betydeligt mindre grad end danske unge får en erhvervskompetencegivende uddannelse. Dansk som andetsprog: centret vil i den nære fremtid arbejde med forskning omkring effekten af danskundervisning, som et stort antal indvandrere deltager i efter ankomsten til Danmark. 6 Viden om integration - Bilag
Caseprofil for Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (akf) Centrets hovedaktivitet og supplerende aktiviteter Forskning og formidling: Centret leverer forskning til forbedring af offentlig regulering og service med hovedvægt på velfærdsopgaver i kommuner og regioner. Alle forskningsresultater offentliggøres i såvel videnskabelige tidsskrifter som populærvidenskabeligt. Akf forsker både i design, implementering, organisering og evaluering af offentlig politik og praksis. Placering på evidensniveau Centret kan placeres højt på evidensniveauet, da der primært er tale om forskning. Internationalt vs. nationalt fokus? Nationalt: Centrets arbejde er hovedsageligt nationalt fokuseret, da de retter deres aktiviteter mod forbedring af offentlige aktiviteter på alle niveauer - statsligt, regionalt og kommunalt. Internationalt: Centret arbejder også internationalt via sammenligninger af forskningsresultater. Centret har bl.a. via adgangen til internationalt set unikke registerdata, muligheden for at udføre forskning af international høj nyhedsværdi på dette felt. Derudover foretager de komparative studier. Centrets brugere (målgrupper for hjemmesiden) På integrationsområdet er centrets arbejde især relevant for embedsmænd og politikere i kommuner og ministerier, ligesom forskningen også har interesse for andre forskere i indog udland. Brugere generelt: Politikere og embedsmænd i kommuner, amter/regioner og staten; Fagfolk/praktikere, der beskæftiger sig med offentlige serviceydelser; Interesseorganisationer; Pressen og offentligheden; Andre forskere. Formidlingsstrategi Hjemmeside: På hjemmesiden lægges der vægt på nyhedsformidlingen. Nyhedsmail: centret udsender ca. 1-2 nyhedsmails om måneden med nyheder og pressemeddelelser. Nyhedsmagasin: en elektronisk nyhedsservice med nyt om akf og akf's forskning. Nyhedsmagasinet er hovedsageligt målrettet politikere, embedsmænd og praktikere i kommuner og amter/regioner. Nyhedsmagasinet udkommer fire gange årligt. Presserum: alle akf's pressemeddelelser og presseomtale vedrørende deres forskning er tilgængelige. Aktiv formidlingsindsats: centret har ansat to kommunikationsmedarbejdere og en formidlingsansvarlig, som sikrer at centrets arbejde formidles og målrettes. Formidlingsstrategi: Denne er ikke eksplicit på hjemmesiden. Synlighed og udbredelse: Denne er ikke eksplicit på hjemmesiden Øvrige relevante informationer Viden om integration - Bilag 7
1.3 CABI Caseprofil for CABI Analysedimensioner Beskrivelse af centret Fakta om videnscentret Historie/finansiering: CABI har rødder fra 1995, hvor landsdækkende formidlingscentre blev oprettet af Socialministeriet. I 2002 blev centret en selvvejende institution under Beskæftigelsesministeriet. Geografisk placering: Århus Antal medarbejdere: 21 konsulenter, 8 administrative medarbejdere, 1 studentermedhjælper Centrets målsætninger Mission: At tilbyde analyse-, udviklings- og formidlingsydelser, som både lokalt, regionalt, nationalt og internationalt fremmer en aktiv beskæftigelsesindsats og et rummeligt arbejdsmarked. Vision: Et mangfoldigt arbejdsmarked, hvor der er plads til, at alle bidrager og yder efter evne. CABI skal bidrage til et sådant arbejdsmarked ved at være et synligt kvalitetscenter, som aktørerne trækker på, når de har behov for ydelser inden for det rummelige arbejdsmarked eller den aktive beskæftigelsesindsats. Mål: overordnet arbejder CABI for en aktiv beskæftigelsesindsats og det rummelige arbejdsmarked. Formålet er at initiere et samarbejde mellem virksomheder og det offentlige og at bidrage med viden, således at personer med arbejdsevne kan komme i arbejde. Mere konkret er målet med CABI s arbejde, at flere kommer i arbejde på ordinære vilkår, og at flere personer med nedsat arbejdsevne bliver eller kommer i arbejde. Forandringslogik: CABI mener at dialog mellem medlemmer på tværs af organisationer og sektorer inspirerer til nye tilgange og giver nye vinkler i bl.a. integration. Centrets samarbejdspartnere Bestyrelse: bestående af 18 medlemmer udpeget af diverse organisationer, foreninger og ministerier, heriblandt Finansministeriet, Kommunernes Landsforening og De Samvirkende Invalidorganisationer. Beskæftigelsesministeriet: Centret hører under Beskæftigelsesministeriet. Arbejdsmarkedsstyrelsen: fører tilsyn med centret. Integrationsministeriet: der samarbejdes med Integrationsministeriet, som f.eks. medfinansierer et netværksinitiativ med fokus på integrationspotentialet på offentlige arbejdspladser og et netværk om integration af kvinder med anden etnisk baggrund på arbejdsmarkedet. Derudover samarbejdes med forskellige aktører i forskellige netværk eller projekter. Her kan nævnes: Ålborg Universitet, PersonaleBørsen, Det Midtjyske Netværk, Ballerup Sprogcenter. 8 Viden om integration - Bilag
Caseprofil for CABI Centrets arbejdsområde Ikke-hovedprodukt: Integration er et ikke-hovedprodukt og udgør et af flere fokusområder på CABI, som generelt har fokus på personer med andre problemer end ledighed. Samspil mellem centrets arbejde på integrationsområdet og andre områder: CABI laver udgivelser som vedrører alle personer med andre problemer end ledighed. For eksempel har de udgivet Det kan vi lære af formidlingsenhederne, en tværgående evaluering af de 36 formidlingsenheder. Her er der fokus på styrkelse af arbejdsformidlingen for alle personer med andre problemer end ledighed herunder minoritetsgrupper, kontanthjælpsmodtagere, handicappede osv. Centrets slutbrugere Slutbrugere: Unge og voksne med andre problemer end ledighed, heriblandt etniske minoriteter. En særlig gruppe som de fokuserer på er kvinder. Centrets integrationsområder Arbejdsmarked og beskæftigelse: CABI arbejder med problematikker relateret til beskæftigelsesindsatsen over for personer andre problemer end ledighed. Særlige satsningsområder Kvinder i beskæftigelse: CABI har etableret regionale netværk om flygtninge og indvandrerkvinder. Formålet er at udveksle erfaringer og skabe dialog om flygtninge- og indvandrerkvinder uden formelle kvalifikationer. Kompetenceafklaring og anerkendelse af kvalifikationer: CABI mener at afklaring af kompetencer er en vigtig brik i indsatsen for at få flygtninge og indvandrere ud på arbejdsmarkedet. De har derfor udgivet Veje til afklaring, som viser en række eksempler og relateret materiale på kompetenceafklaring i praksis. Opkvalificering, virksomhedspraktik, løntilskud, mentoring: Temaer om hvordan man kan opkvalificere etniske minoriteter til arbejdsmarkedet (herunder brug af konkrete redskaber som virksomhedspraktik, mentorskab mv.) behandles i diverse publikation, på konferencer mv. Centrets hovedaktivitet og supplerende aktiviteter Hovedaktivitet: Indsamling, analyser og evalueringer (herunder metode og organisationsudvikling). CABI laver disse selvstændigt eller i samarbejde med relevante parter og formidler i form af udgivelser på deres hjemmeside. En anden central aktivitet er koordinering af initiativer og opbygning af netværk: CABI initierer samarbejde mellem parter, da de mener at dialog mellem medlemmer på tværs af organisationer og sektorer inspirerer til nye tilgange og giver nye vinkler i bl.a. integration. Placering på evidensniveau Middel evidensniveau: Centrets aktiviteter omfatter både evalueringer, der placerer sig middel på evidensniveauet og formidling af solstrålehistorier, der placerer sig lavere på evidensniveauet. Viden om integration - Bilag 9
Caseprofil for CABI Internationalt vs. nationalt fokus? Centrets brugere (målgrupper for hjemmesiden) Regionalt og lokalt: CABI støtter regionalt og lokalt med udvikling og omstilling i samarbejde med lokale samarbejdspartnere. Nationalt: Centret er landsdækkende i sit arbejde med vidensopsamling, formidling, information og metode- og organisationsudvikling. CABI udfører opgaver for myndigheder, offentlige og private virksomheder, netværk, foreninger, og enkeltpersoner, som er specificeret herunder: Brugere: jobkonsulenter, vejledere, socialrådgivere m.fl. der til dagligt arbejder med at rådgive og vejlede etniske minoriteter med hensyn til beskæftigelse. Formidlingsstrategi Hjemmeside: CABI formidler relevant viden via hjemmesiden, hvorfra der er links til deres specialhjemmesider hvor man kan indsamle viden og erfaringer, samt finde eksempler og redskaber i forbindelse med f.eks. indvandrer og efterkommere, sygefravær, forebyggelse og arbejdsfastholdelse. En vigtig målsætning for CABI s formidling er, at udgivelserne kan læses direkte på skærmen eller bestilles i trykt udgave. Hjemmesiden er hovedsageligt målrettet de primære brugere, men henvender sig samtidig til alle interesserede. Netværksmøder: Dette er en af CABI s hovedaktiviteter og dermed en central formidlingskanal. De fleste netværk er åbne for alle, der arbejder eller planlægger at arbejde med initiativer indenfor området. Målrettet de primære brugere. Nyhedsbrev: udgives 2-5 gange om året. I nyhedsbrevet beskrives projekter vedrørende det rummelige arbejdsmarked, der gives gode råd til læseren (målgruppen) og man får informationer om konferencer, messer o.l. Dermed er nyhedsbrevet målrettet de brugerne nævnt foroven. Konferencer og seminarer: CABI er ofte (med)arrangør af konferencer. Konferencer arrangeres både i Århus og i København. Konferencerne er hovedsageligt målrettet de primære brugere. Aktiv formidlingsindsats: viden stilles ikke bare til rådighed. Brugere inddrages aktivt i form af netværk og konferencer, ligesom abonnementer via nyhedsbrevet gøres opmærksomme på aktuelle temaer og publikationer. Implicit formidlingsstrategi: CABI målretter viden mod centrale aktører i beskæftigelsesindsatsen, nævnt under målgruppe. Øvrige relevante informationer Synlighed og udbredelse: Synligheden og udbredelsen blandt CABIs brugere er ikke udtrykt på hjemmesiden. 10 Viden om integration - Bilag
1.4 Center for Mellemøststudier Caseprofil for Center for Mellemøststudier Analysedimensioner Beskrivelse af centret Fakta om videnscentret Historie: centrets historie fremgår ikke på hjemmesiden Antal medarbejdere: 20 ansatte. Det fremgår ikke hvor mange af dem der specifikt arbejder med integration. Alle medarbejdere beskæftiger sig med mellemøsten eller arabisk sprog. Geografisk placering: Odense Centrets målsætninger Centrets mål fremgår ikke eksplicit på hjemmesiden. Dog kan man læse, at centret har forpligtet sig til at bedrive forskning i forhold og udviklinger i det moderne Mellemøsten. Emnemæssigt fokuseres på historie, politik, kultur, samfundsrelaterede forhold, herunder økonomi og migration, samt sprog med hovedvægt på kommunikativt arabisk. Endvidere bedriver centret forskning inden for flygtninge og indvandrerområdet navnlig hvad angår disse gruppers betydning i det danske samfund samt generelt forholdet mellem Vesten og Mellemøsten. Centrets samarbejdspartnere Bestyrelse: bestående af ambassadør for viceudenrigsråd som formand og lektorer. Andre samarbejdspartnere fremgår ikke af hjemmesiden. Centrets arbejdsområde Ikke-hovedprodukt: Centret arbejder primært med det moderne Mellemøsten, men som en delopgave arbejder de også med indvandrere, integration og sprog. Centret har oprettet afdelingen Indvandrerområdet, men denne side indeholder ingen informationer i skrivende stund. Centrets slutbrugere Slutbrugere: unge, voksne flygtninge og indvandrere Centrets integrationsområder Uddannelse og sprogkundskaber: Centret underviser i tosprogethed, sprogskifte og sprogindlæring, dermed har de en vis ekspertise indenfor området. Desuden holder centret foredrag om emnet Minoriteternes sprog og uddannelse. Kultur og værdier: centret underviser i Kulturteori og -analyse, og holder foredrag om emnet Kultur og integration Der er blandt andet foredrag om Hizb ut-tahrir i Danmark i et integrationspolitisk perspektiv, Den multietniske udfordring (om integration på arbejdspladsen) samt Tørklædet en flertydig symbolik. Særlige satsningsområder Nedenstående satsningsområder er noteret ud fra emner som centret har udgivet omkring. Sprogindlæring: dette underviser centret i Dansk som andetsprog: centret afholder foredrag over emnet Læseproblemer blandt de etniske minoriteter Uddannelsesvalg: Centret har udgivet en arbejdsrapport om social mobilitet og intergenerationel uddannelsesmobilitet Viden om integration - Bilag 11
Caseprofil for Center for Mellemøststudier Centrets hovedaktivitet og supplerende aktiviteter Hovedaktivitet: Centrets hovedaktiviteter er klart forskning og undervisning. Analyser: Mht. integration analyserer centret aktuelle tendenser på indvandrerområdet. Opfølgning på debat i medier: Centret følger op på den debat, der løbende finder sted i medier og forbereder bl.a. foredrag baseret på disse debatter. Formidling via foredrag: dette sker hovedsageligt indenfor disse områder: 1. Det moderne Mellemøsten 2. Mellemøsten og den vestlige verden 3. Kultur og integration 4. Minoriteternes sprog og uddannelse Placering på evidensniveau Centret kan placeres højt på evidensniveauet, da de hovedsageligt beskæftiger sig med forskning. Internationalt vs. nationalt fokus? Centrets brugere (målgrupper for hjemmesiden) Formidlingsstrategi Det er en forudsætning, at forskningen finder sted i samarbejde med såvel nationale som internationale forskningsinstitutioner samt i tæt kontakt til aftagerinstitutioner, der skal sikre forskningen et anvendelsesorienteret perspektiv. På hjemmesiden fremgår det ikke hvem disse aftagerinstitutioner er. Centrets brugere er ikke eksplicit definerede, derfor vurderes her at brugergruppen kan være meget bred. Den viden man kan erhverve sig til foredrag eller i tidsskriftet kan være for den samfundsinteresserede læser, eller lidt mere specifikt: for personer der arbejder med integration af indvandrere. Bøgerne og andre videnskabelige udgivelse, derimod kan muligvis være mere specifikt målrettet andre forskere og studerende. Dog er dette ikke eksplicit på hjemmesiden. Centrets informationscenter varetager nedenstående formidlingsopgaver: Nyhedsbrev: centret udgiver et nyhedsbrev der indeholder informationer om centrets aktiviteter. Tidsskrift: Information om indvandrere, tidsskrift der udkommer fire gange årligt. Tidsskriftet indeholder information om centrets forskning. Mere specifikt bringes baggrundsstof om eksempelvis migration, kultur, integration, nationalisme og xenofobi Bøger: vedrørende mellemøsten udgives af Syddansk Universitetsforlag. Som eksempler kan nævnes bøger om Jyllands- Postens tegninger og den arabiske reaktion; Mellemøsthåndbogen; og Det moderne Mellemøsten. Arbejdspapirer: Centret udgiver løbende arbejdspapirer med medarbejdernes igangværende forskning. Uddannelser: udover kandidatuddannelsen, tilbydes et etårigt sidefagsforløb i indvandrestudier. 12 Viden om integration - Bilag
Caseprofil for Center for Mellemøststudier Aktiv formidlingsindsats: i form af foredrag, informationsblad og tilbud om foredrag. Formidlingsstrategi: På hjemmesiden findes ikke en eksplicit formidlingsstrategi Synlighed og udbredelse: dette fremgår ikke eksplicit på hjemmesiden. Øvrige relevante informationer Viden om integration - Bilag 13
1.5 Center for Traume og Torturoverlevere Caseprofil for Center for Traume og Torturoverlevere Analysedimensioner Beskrivelse af centret Fakta om videnscentret Historie: Centret blev etableret i 2001. CETT hører under Sundhedsudvalget i Vejle Amt. Finansiering: Centret finansieres dels af Vejle Amt, dels af de henvisende kommuner og dels af indtægtsdækket virksomhed (en relativt lille del). Medarbejdere: Centret har 28 ansatte, hvoraf 14 arbejder med behandling af traumatiserede, 3 er tolke, 7 arbejder med undervisning/konsulentbistand/supervision, 3 arbejder med drift og administration, 1 centerchef. Hvor mange af medarbejderne der kan siges at arbejde med integrationsrelaterede opgaver af relevans for praktikere fremgår ikke af hjemmesiden. Men det vurderes primært at være de medarbejder der arbejder med undervisning/konsulentbistand/supervision og sekundært de medarbejdere der arbejder med behandling. Geografi: Centret ligger i Vejle. Centrets målsætninger Formål: Centret har til formål at afhjælpe følgerne af krigs-, tortur- og flugttraumer. Centrets overordnede opgaver: - Specialiseret behandling af flygtninge i alle aldre med krigsog torturtraumer. - Undervisning og konsulentbistand til faggrupper i social- og sundhedsvæsnet, for eksempel sagsbehandlere. sundhedspersonale og undervisere. - Metodeudvikling gennem udviklings- og forskningsarbejde. Værdier og målsætninger Værdi 1: Ligeværdighed i forholdet mellem klient og behandler Målsætninger i tilknytning hertil: - Sikre brugerne formel og reel indflydelse på såvel eget behandlingsforløb som centrets organisering - Arbejde systematisk med magtforholdet mellem institution og brugere med det formål at skabe ligeværdighed og respekt i relationer - Modvirke stigmatisering og ringe indsigt i arbejdet med flygtninge Værdi 2: Styrkelse af fagligheden i arbejdet med traumatiserede Målsætninger i tilknytning hertil: - Arbejde med pædagogiske læringsprocesser i forhold til konkrete målgrupper - Arbejde systematisk med at udvikle centrets kompetencer via internationalt samarbejde, udviklingsforløb og supervision - Samarbejde nationalt og internationalt med behandlings- og forskningsinstitutioner om udvikling af behandlingsmetoder i forhold til flygtninge med følgevirkninger af krigs- og torturtraumer. - Arbejde systematisk med erfaringsopsamling, metodeudvikling og dokumentation 14 Viden om integration - Bilag
Caseprofil for Center for Traume og Torturoverlevere Værdi 3: Afvejning af indsats i forhold til personlige resurser. Målsætninger i tilknytning hertil: - Forbedre den enkelte flygtnings livskvalitet og kompetencer i forhold til de personlige potentialer. - Til stadighed afveje forbruget af økonomiske ressourcer og udbyttet af indsatsen Værdi 4: Individuel behandling med respekt for klientens udgangspunkt. Målsætninger i tilknytning hertil: - Etablere individuelt tilrettelagte behandlingsforløb, der opbygger og bygger på den enkelte klients resurser. - Medtænke og inddrage kulturelt forskellige sygdoms- og behandlingsforståelser i indsatsen. Værdi 5: Inklusion af traumatiserede flygtninge i det lokale samfund. Målsætninger i tilknytning hertil: - Etablere behandlingsforløb, der styrker flygtninges position i lokale sammenhænge som for eksempel netværk og forældrerolle. - Tydeliggøre at forløbet samtidigt rummer en læringsproces på det lokale niveau. Værdi 6: Enighed om mål, ansvar og opgavefordeling mellem aktører. Målsætninger i tilknytning hertil: - Gennemføre en visitationsprocedure, der både sikrer tværfagligt samarbejde og samarbejde på tværs af forskellige sektorer i offentligt og privat regi. - Etablere et forpligtende samarbejde herunder systematisk tilbagemelding med lokale aktører om det konkrete behandlings- og uddannelsesforløb. Forandringslogik: Centret blev oprettet da man fandt ud af, at der manglede et specialiseret tilbud til torturramte flygtninge i Amtet. Desuden ønskede man at styrke forskellige faggruppers kompetencer til at arbejde med traumatiserede flygtninge hvorfor centret også blev givet en undervisnings/informations/konsulent funktion. Centrets samarbejdspartnere CETT samarbejder løbende med en række forskellige institutioner og fora for at opkvalificere indsatsen over for flygtninge med svære traumer efter krig og tortur. Det sker både lokalt, nationalt og internationalt i forskellige projekter. De seneste projekter har været i samarbejde med Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Vejle Kommune og Vejle Amt. Centrets arbejdsområde Hovedprodukt: Integration er centrets hovedprodukt. Der er dog som nævnt både tale om aktiviteter målrettet slutbrugere (behandling), og praktikere (konsulentbistand, undervisning, information m.m.). Centrets slutbrugere Alle; Mere specifikt flygtninge (børn, unge, voksne) med krigs- og torturtraumer. Viden om integration - Bilag 15
Caseprofil for Center for Traume og Torturoverlevere Centrets integrationsområder Social og sundhed Særlige satsningsområder Rehabilitering af torturofre/traumatiserede: Det er dette område centret er sat i verden for at arbejde med. Centrets aktiviteter på området omfatter: o o o Behandling af traumatiserede flygtninge Udviklings- og forskningsaktiviteter i forhold til at udvikle og dokumentere effekten af behandlingsmetoder. Rådgivning, undervisning og konsulentbistand til praktikere (uddybes under formidlingsstrategi). Handicappede og børn med særlige behov: Centret afholder kurser for medarbejdere på børn- og ungeområdet. Temaet for kurserne er Børn på tværs af grænser og formålet er at gøre disse medarbejdere bedre i stand til at arbejde med børn fra traumatiserede familier. Desuden er centret med til at lave et projekt der har til formål at hjælpe børn fra traumatiserede familier med at tackle forskellige problemstillinger. Centrets hovedaktivitet og supplerende aktiviteter Hovedaktiviteter: Behandling, metodeudvikling (herunder dokumentation af effekter) og formidling er alle hovedopgaver for centret. Placering på evidensniveau Middel til højt evidensniveau: Der arbejdes systematisk med at evaluere og dokumentere effekterne af behandling. Men centret påpeger samtidig at det stadig er begrænset hvor meget man endnu ved om hvad der virker på området. Internationalt vs. nationalt fokus? Centrets brugere (målgrupper for hjemmesiden) Formidlingsstrategi Primært nationalt fokus: Størstedelen af centrets arbejde er rettet mod flygtninge i Danmark og praktikere der arbejder med integration. Det fremgår ikke af hjemmesiden i hvilket omfang der inddrages international viden og erfaringer. Men det vurderes at være begrænset. Centret deltager dog i udviklingsarbejde i udlandet. Primære brugere: Fagpersoner der arbejder med traumatiserede flygtninge fx indenfor social, sundhed eller uddannelsesområdet. Fx læger, sygeplejersker, socialrådgivere, lærere og pædagoger. Sekundære brugere: Andre med interesse for traumer og tortur (centret tilbyder at holde gratis oplæg med generel information). Primære formidlingskilder: Hjemmeside: Information om centrets arbejde og tilbud. Generel information om tortur og traumer, personlige beretninger fra torturramte. Rådgivning, undervisning, konsulentbistand: o Centret yder gratis rådgivning og støtte til sagsbehandlere i forbindelse med konkrete sager, der involverer traumatiserede. o Centret tilbyder undervisningsforløb, der kan skræddersys til den enkelte institution. Der tilbydes også en række efteruddannelsesaktiviteter fx til læger, pædagoger m.fl. 16 Viden om integration - Bilag
Caseprofil for Center for Traume og Torturoverlevere o Centret tilbyder konsulentbistand/supervision fx i forbindelse med tilrettelæggelse af specialforløb, faglige analyser af forløb og forslag til handlingsmuligheder. Dialogmøder, konferencer, temadage: Nogle arrangementer foregår som åbne dialogmøder, andre er mere målrettede mod bestemte faggrupper. Hjemmesiden traume.dk: I samarbejde med Rehabiliteringsog Forskningscentret for Torturofre og Dansk Flygtningehjælp er CETT med til at lancere siden traume.dk. Hjemmesiden skal fungere som en online vidensbank, som vil øge den faglige og diagnostiske opmærksomhed på krigs- og torturtraumer hos flygtninge og indvandrere i Danmark. Indholdet på hjemmesiden er opdelt efter målgrupper inden for sundheds-, social- og undervisningssektoren. Sekundære formidlingskilder Publikationer: Centret har udgivet enkelte publikationer om tortur og traumer. Nyhedsbreve: Centret har et nyhedsbrev, der indtil 2003 er blevet udsendt ca. 2 gange årligt. Det seneste nyhedsbrev er fra december 2003. Netværket Ethnos: Netværket er åbent for både etniske minoriteter og offentligt og privat ansatte i Vejle Amt. Formålet er at fremme dialogen mellem disse grupper i Vejle Amt. Eksplicit formidlingsstrategi: Det fremgår af centrets statusnotat fra 2004 at centret løbende arbejder med hvordan viden kan spredes bedst og mest omkostningseffektivt. Desuden har centret lavet et nyhedsbrev med formidling af viden som tema. Det er altså eksplicit at centret overvejer hvordan specifikke målgrupper kan nås. Aktiv formidlingsstrategi: Både rådgivning, undervisning, konferencer m.m. er udtryk for, at centret hovedsageligt har en aktiv formidlingsstrategi. Øvrige relevante informationer Synlighed/Udbredelse: 42 medarbejdere på børn- og ungeområdet har deltaget i kurset Børn på tværs af grænser. Der er ingen opgivelser af antal modtagere af nyhedsbrev, hjemmesiden m.m. Viden om integration - Bilag 17
1.6 Cirius Caseprofil for Cirius Analysedimensioner Beskrivelse af centret Fakta om videnscentret Historie: CIRIUS blev etableret som styrelse i Undervisningsministeriet den 1. januar 2005. Antal medarbejdere: 65, hvoraf ingen specifikt arbejder med integration af etniske minoriteter, men mange af medarbejderne arbejder med integration i form af godkendelser af udenlandsk taget uddannelse. Geografisk placering: København Centrets målsætninger Mission: CIRIUS bidrager til at styrke Danmarks position i det globale samfund ved at fremme uddannelsernes internationalisering, interkulturel forståelse, integration og globalt udsyn. Det gør de ved at: - være nationalt videnscenter, der indsamler, bearbejder og formidler information om ovenstående emner. - fremme mobilitet og globalt uddannelsessamarbejde. - fremme anerkendelse af udenlandske uddannelses- og erhvervskvalifikationer. - rådgive, vejlede og understøtte borgere, institutioner, organisationer og virksomheder. - udvikle, foreslå og implementere politiktiltag, der styrker uddannelsernes relevans, kvalitet og profil i et globalt perspektiv. Vision: Internationalisering er et grundlæggende element i uddannelsessystemet, i institutionernes faglige, pædagogiske og økonomiske prioriteringer og i borgernes valg af uddannelse og læringsforløb Mål: 1. At være nationalt videncenter 2. At udvikle politiktiltag og rammebetingelser 3. At styrke mobilitet og globalt uddannelsessamarbejde 4. At styrke effekten og udbredelsen af anerkendelse (af bl.a. udenlandsk taget uddannelse) 5. At have stabsfunktioner, der understøtter styrelsen som helhed Centrets samarbejdspartnere Undervisningsministeriet: Cirius er en styrelse under ministeriet. Cirius henviser til følgende organisationer, men det er ikke tydeligt, hvordan de samarbejder: - Foreningen Nydansker - CABI - Jobindex nydansker - Integrationsministeriet Centrets arbejdsområde Ikke-hovedprodukt: Integration er et mindre arbejdsområde for Cirius. 18 Viden om integration - Bilag
Caseprofil for Cirius Samspil: Integration findes hovedsagligt under arbejdet med anerkendelse af flygtninge og indvandrers udenlandske uddannelse, oftest som en del af et integrationsforløb i kommunerne. Derudover forekommer integration som et underpunkt i andre projekter. F.eks. udvekslingsprojekter mellem skoler, hvor man bl.a. vil arbejde for bedre integration af børn i skolerne. Ofte henvises til andre organisationer, som mere specifikt arbejder med integration. Centrets slutbrugere Slutbrugere: Voksne med en form for uddannelse fra et andet land end Danmark. (Børn og unge, dog til en mindre grad end voksne.) Centrets integrationsområder Uddannelse og sprogkundskaber: Cirius tilbyder vurdering og afklaring af udenlandske uddannelser, samt vejledning i hvordan den udenlandske uddannelse kan bruges i det danske uddannelsessystem. Arbejdsmarked og beskæftigelse: Cirius vejleder om hvordan den udenlandske uddannelse kan bruges i det danske arbejdsmarked. Særlige satsningsområder Kompetenceafklaring og anerkendelse af kvalifikationer Centrets hovedaktivitet og supplerende aktiviteter Hovedaktiviteter: - Indsamler, analyserer og formidler eksisterende viden. - Gennemfører effektevalueringer af egne såvel som andres internationaliseringsaktiviteter. - Vejleder i vurderinger af internationale uddannelser. - Udvikler og stimulerer et fagligt miljø i styrelsen. - Opbygger et program til overvågning af det globale uddannelsesmarked samt til behandling af data og formidling af resultater og analyser. Placering på evidensniveau Internationalt vs. nationalt fokus? Centrets brugere (målgrupper for hjemmesiden) - Gennemfører en OECD-evaluering af det danske uddannelsessystems internationaliseringsgrad. Evidensniveau: centrets aktiviteter vedr. evalueringer kan karakteriseres som værende på et mellem evidensniveau. Overordnet set er Cirius arbejde både internationalt og nationalt fokuseret, da deres hovedformål er at fremme internationalt taget uddannelse i Danmark. Dog formidles deres arbejde lokalt, f.eks. gennem fyraftensmøder i selv meget små byer. Brugere: undervisere, studerende, vejledere på uddannelsesinstitutioner, studieadministratorer, sagsbehandlere, integrationsmedarbejdere, folk i lovregulerende erhverv, private og offentlige arbejdsgivere. Formidlingsstrategi Hjemmeside: Denne er en centrets primære formidlingskilde. Især når det handler om integration, er hjemmesiden målgruppens adgang til information og vejledning om anerkendelse af udenlandske uddannelser. - På hjemmesiden finder man bl.a. centrets faktablade hvorigennem der formidles information til sagsbehandlere, vejle- Viden om integration - Bilag 19
Caseprofil for Cirius dere, jobkonsulenter og integrationsmedarbejdere om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer. - Desuden kan man her finde en vejledning til brugerne om uddannelser taget i udlandet. Cirius afholder forskellige møder, seminarer, herunder informationsmøder. Men ingen af deres aktuelle arrangementer handler om integration. Aktiv formidlingsindsats: Overordnet er centrets formidlingsindsats aktiv i form af lokalt vejledning og rådgivning. Desuden kan man altid kan ringe til en medarbejder angående vejledning. Dog er hjemmesiden ligeledes en væsentlig kilde, og her gøres viden blot tilgængelig for brugere. Brugergruppe: Cirius formidlingsaktiviteter er klart målrettet bestemte brugere. På hjemmesiden er det altid eksplicit hvem informationerne er henvendt til (jf. ovenstående brugere). Formidlingsstrategi: ikke eksplicit, ud over det ovennævnte. Synlighed og udbredelse: Dette er ikke eksplicit på hjemmesiden. Øvrige relevante informationer 20 Viden om integration - Bilag
1.7 Dansk Flygtningehjælp Integration Caseprofil for Dansk Flygtningehjælp Integration Analysedimensioner Beskrivelse af centret Fakta om videnscentret Historie: Dansk Flygtningehjælp er en privat humanitær organisation, som blev stiftet i 1956. Integration udgør en blandt flere afdelinger i Dansk Flygtningehjælp, og integrationsafdelingen blev oprettet 1. januar 1999 i forlængelsen af, at ansvaret for integrationsindsatsen, der hidtidigt havde været placeret hos Dansk Flygtningehjælp pr. denne dato, overgik til kommunerne i forbindelse med vedtagelse af integrationsloven. Finansiering: Dansk Flygtningehjælp er finansieret via donormidler og følgende kilder: Generalsekretariatet og Asylafdelingen får penge fra Finansloven, Frivilligafdelingen får satspuljer og Integrationsafdelingen får indtægter fra puljemidler og salg af ydelser til kommuner og private virksomheder. Afdelingen opererer på markedsvilkår, og skal betale alt selv. Finansieringsformen gør, at det kan være svært at skaffe midler til områder, som ikke er i politisk fokus. F.eks. kan afdelingen allerede nu se et kommende problem med ældre med etnisk baggrund, men har hidtil ikke haft midler til at igangsætte projekter (Distrikt Jylland har fået midler fra Socialministeriet til et ældreprojekt i efteråret 2006). Geografisk placering: Integrationsafdelingen har udover et ledelsessekretariat i København 4 distriktskontorer (København, Århus, Roskilde, Odense) et Center for Udsatte Flygtninge (København), og 7 sprogcentre, Tolkeservice og et aktivitetscenter tilknyttet. Antal medarbejdere der arbejder med integration: Der ses her bort fra de centre, der udelukkende er rettet mod slutbrugere (sprogcentre, aktivitetscenter, Tolkeservice). Samlet antal medarbejdere på distriktskontorerne, i ledelsessekretariatet samt på Center for Udsatte Flygtninge er ca. 28. En del af disse medarbejdere vurderes både at arbejde med integrationsopgaver rettet mod slutbrugere og praktikere. Alle ledere deltager i 2 strategimøder om året, hvor man diskuterer de største udfordringer. I øvrigt: Integrationsafdelingen har både tiltag rettet mod slutbrugere, praktikere og politikere. Der fokuseres i det følgende på de tiltag, der er rettet mod praktikere. Det kan dog nævnes, at indsatsen for slutbrugere består i drift af en række sprogcentre landet over, beskæftigelses rettede aktiviteter (såsom formidling af job, opkvalificeringskurser, kompetenceafklaring, projekter rettet mod iværksættere), psykosocialbistand til flygtninge med traumer, rådgivning m.m. Centrets målsætninger Integrationsafdelingens målsætning er på kvalificeret vis at fremme integrationsarbejde i al sin mangfoldighed. Afdelingen har særligt fokus på udsatte flygtninge, da det er ofte dem, der falder igennem. Viden om integration - Bilag 21