Læsning og tolkning af resultater af kortlægningsundersøgelsen 2010 for T2 skoler

Læsning og tolkning af resultater af kortlægningsundersøgelsen 2010 for T2 skoler

Læsning og tolkning af resultater af kortlægningsundersøgelsen i LP-modellen 2010 for T2 skoler Af: Thomas Nordahl og Anne-Karin Sunnevåg Dansk bearbejdning Ole Hansen og Louise Thierry Pedersen. Indhold Indledning:... 2 Sådan finder du resultaterne:... 2 Vores behandling og tolkning af data:... 2 Fokusområder og enkeltspørgsmål... 3 To forskellige visninger... 3 1. Resultater i 500-pointsskala... 3 Hvor stor er en ændring eller udvikling fra den første kortlægning (T1) til den anden (T2)?... 4 2. Resultater i gennemsnitstal... 6 Præsentation af resultater og anonymitet... 7 Resultater på skoleniveau... 7 Resultater på klassetrinniveau:... 7 Resultater på klasseniveau:... 8 Anvendelse af resultater... 8 LP-grupper/pædagogisk udvalg... 8 Medarbejdersamtale... 8 Lærermøder/pædagogisk rådsmøde... 9 Elevråd... 9 Klassedrøftelser med elever... 9 Forældremøder... 9 Skolebestyrelse... 9 Beskrivelse af de enkelte spørgeskemaer... 10 1: Spørgeskema til eleverne... 10 2: Spørgeskema til klasselærer... 12 3: Spørgeskema til lærere... 13 Litteratur... 15 1

Indledning: Dette dokument er en beskrivelse af, hvad resultaterne fra kortlægningsundersøgelsene i 2008 (T1) og 2010 (T2) betyder, og hvordan resultaterne kan læses og tolkes på www.lp-modellen.dk. Du kan få oplysninger om, hvordan din skole, hvert klassetrin og hver klasse har svaret. Det er også muligt at sammenligne din egen skole med det nationale gennemsnit, hvilket vil sige gennemsnittet af alle de danske LP-skoler, der er med i undersøgelsen. Du kan både få tabeller og grafiske fremstillinger af resultaterne. I kortlægningsundersøgelsen er der brugt tre spørgeskemaer; et for eleverne, et for klasselærerne og et for lærerne, pædagogerne og skolelederne. Sådan finder du resultaterne: Log på skoler på www.lp-modellen.dk Klik på: Koordinator i menuen til højre Klik herefter på: Kortlægningsundersøgelse Til venstre på siden klikkes på det blå link: Administration af kortlægningsundersøgelse Tast dit brugernavn og adgangskode ind i felterne og klik på: login Du kommer nu ind til analysemodulet, hvor der til venstre kan vælges mellem resultaterne fra de tre kortlægningsundersøgelser i vinduet: Vælg undersøgelse. Vores behandling og tolkning af data: Den vigtigste databehandling i en kortlægningsundersøgelse er selve tolkningen af resultaterne. Hensigten med den første kortlægningsundersøgelse T1 er, at se hvordan skole, klassetrinnet, klassen har scoret på de forskellige fokusområder og sammenligne det med gennemsnittet af de andre LPskoler i denne undersøgelse (nationalt gennemsnit.) På denne måde får man et billede af situationen på egen skole, før arbejdet med LP-modellen begynder. Hensigten med den anden kortlægningsundersøgelse T2 er, at se hvilken ændring/udvikling skolen, klassetrinnet, klasse har gennemgået efter to års arbejde med LP-modellen også her sammenlignet med gennemsnittet af de andre skoler i undersøgelsen (nationalt gennemsnit). Hvad betyder lærernes og elevernes svar? Det er muligt at sammenligne resultater fra eksempelvis eleverne på din skole med de nationale resultater for alle LP-skoler i Danmark. Disse resultater siger noget om, hvorvidt læringsmiljøet ifølge eleverne i en klasse er bedre eller dårligere end i andre klasser på samme klassetrin i andre LP-skoler i Danmark. Herudover kan det være nyttigt at vurdere, hvordan forskellige klasser svarer i forhold til hinanden internt på en skole. Desuden bør svarene i den enkelte 2

klasse, på det enkelte klassetrin og på hver enkelt skole analyseres separat. Herudover kan skolerne nu sammenligne resultaterne fra 2008 (T1) med resultaterne fra 2010 (T2) på skoleniveau, klassetrin og klasser og vurdere den ændring eller udvikling, som viser sig, efter at skolen har arbejdet med LPmodellen i to år. Sådanne sammenligninger, vurderinger og tolkninger danner grundlag for analyse og drøftelse af, hvilke pædagogiske strategier eller tiltag, der kan iværksættes for at forbedre din skoles situation. I analysen af resultaterne kan det være hensigtsmæssigt at vurdere, hvilke faktorer i skolen der opretholder problemer eller udfordringer ud fra principperne i LP-modellen. På samme måde kan det også analyseres, hvilke faktorer der bidrager til, at skolen, klassetrinnet eller klassen gør det specielt godt på et bestemt område. De nye tiltag, man vælger for at ændre situationen, skal rettes mod eventuelle opretholdende faktorer, og tiltagene skal så vidt muligt være vidensbaserede. Det vil sige, at tiltagene skal bygge på forskning, der viser, at de aktuelle tiltag har sandsynlighed for at give de ønskede resultater. Fokusområder og enkeltspørgsmål Det er muligt at se resultater fra både fokusområder og enkeltspørgsmål. Et fokusområde er flere spørgsmål indenfor et tema eller vurderingsområde, som er slået sammen. F.eks. indeholder fokusområdet trivsel 8 spørgsmål, som er knyttet til elevernes trivsel og situation på skolen. Skolen og lærerne kan således se på resultaterne både indenfor et fokusområde og på enkeltspørgsmål indenfor de forskellige områder. NB!! Indenfor fokusområdet fravær i klasselærerundersøgelsen er spørgsmålene i 2008 (T1) og 2010 (T2) forskellige, og derfor kan resultaterne for T1 og T2 ikke sammenlignes. Men skolerne kan sammenligne sig med andre skoler (nationalt gennemsnit) både i 2008 og 2010. To forskellige visninger Det er muligt at få vist to forskellige rapporter fra kortlægningsundersøgelsen. 1. den første viser resultaterne i det, der kaldes en 500-pointsskala 2. den anden viser resultaterne ved gennemsnit Uanset hvilken måde du vil vise resultaterne på, vil du altid kunne se, hvordan skolen, klassetrinnet og klassen har scoret samt sammenligne dette med gennemsnittet af de andre LP- skoler, der har deltaget i kortlægningsundersøgelsen. 1. Resultater i 500-pointsskala Vi har defineret gennemsnittet på alle fokusområder til 500 point. Alle matematiske beregninger som spredning og standardafvigelser er altid indeholdt i de aktuelle 500 point. Dette betyder, at gennemsnittet for alle skoler indenfor alle fokusområder er altid 500 point helt uafhængige af, hvilken 3

skala, der er anvendt i forhold til svaralternativer eller antal spørgsmål i hvert fokusområde. Når vi udtrykker forskelle, ændringer og udvikling på denne måde, så tager vi også hensyn til spredningen i data, og det vil sige den variation, der er mellem de forskellige svar fra elever, klasselærere, ledelse, lærere og pædagoger i undersøgelsen. Endvidere er hver enkelt skoles resultater udtrykt i, hvor mange point skolen scorer bedre eller dårligere end gennemsnittet for alle LP-skoler (500 point) både i den første (T1) og den anden (T2) kortlægningsundersøgelse, og hvor stor en ændring eller udvikling skolen har gennemgået fra første til anden kortlægning. Hvor stor er en ændring eller udvikling fra den første kortlægning (T1) til den anden (T2)? Det kan være vanskeligt at tolke, hvor stor eller lille en ændring eller udvikling er. Det vil altid være præget af en vis skønsmæssig vurdering afhængig af det enkelte fokusområde. En lille ændring eller udvikling indenfor et fokusområde kan godt være af stor betydning i skolehverdagen. På f.eks. det vigtige fokusområde i lærer/pædagog undersøgelsen relationer til eleverne kan ændringen/udviklingen være meget lille vist i talmaterialet, men det betyder reelt, at der er flere lærere i anden undersøgelse (T2), som oplever, at de har en god relation til eleverne, end der var i første undersøgelse (T1). Dette område kræver systematisk arbejde over tid, før resultaterne vil vise sig. Sammenligner vi dette område med f.eks. fysisk miljø, kan vi nogle steder se en ændring og udvikling på dette område, som er ganske høj. Her er det vigtigt at reflektere over, at arbejdet med at forbedre det fysiske miljø på skolen sandsynligvis er meget mindre krævende, og vil kunne give resultater meget hurtigere end arbejdet med relationer. På denne måde må man skønsmæssigt vurdere størrelsen på ændringen/udviklingen indenfor alle fokusområderne. I figuren på næste side er nogle resultater fra en fiktiv skole udtrykt i 500-pointsskalaen. Den mørkeblå søjle viser resultaterne fra den første kortlægningsundersøgelse (T1 i 2008), mens den lyseblå søjle viser resultaterne fra den anden (T2 i 2010). Resultaterne er fra lærernes/pædagogernes spørgeskema. 4

Gennemsnit: 500 point er altid gennemsnittet for alle skoler og klassetrin på alle fokusområder. Vurderingsniveauer: Det er ikke helt enkelt at vurdere eller sætte en klar grænse eller et tydeligt niveau for hvad, der er en stor og lille forskel fra landsgennemsnittet eller en stor eller lille udvikling fra T1 til T2. Men for at skolen skal kunne forholde sig til noget konkret, så har vi sat et vurderingsniveau på +/- 20 point. Det vil sige, at skoler, som scorer 480 point eller derunder, bør vurdere resultatet meget indgående. På samme måde kan vi sige, at skoler, der scorer 520 point eller bedre, har god grund til at være tilfredse med resultatet. I figuren ovenfor har der været en udvikling på fokusområdet relationer til eleverne på 21 point fra første (T1) til anden (T2) kortlægningsundersøgelse. Samtidigt ser vi, at skolen i begge målinger har scoret højere end gennemsnittet af de andre skoler (500 point). Den enkelte skole bør her forsøge at vurdere, hvad det er på skolen, der bidrager til så godt et resultat. 5

2. Resultater i gennemsnitstal Resultater vist med gennemsnitstal giver skolerne et enkelt billede på, hvordan de har scoret på skole-, trin- og klasseniveau sammenlignet med alle de andre LP-skoler i kortlægningsundersøgelsen. Hvert enkelt svaralternativ bliver tildelt en talværdi, som fremgår af gennemgangen af hvert spørgeskema. Den højeste værdi er altid et udtryk for den bedste eller mest positive værdi. Fordelen ved at bruge gennemsnitsresultater til tolkningen af resultaterne er, at vi hurtigt kan få et overblik. Lærernes/pædagogernes trivsel - Lærer-efterår 2010 (2. gangs) - Nationalt 3,11 - Lærer-efterår 2010 (2. gangs) Skole X 3,36 - Lærer-efterår 2008 - Nationalt 3,02 - Lærer-efterår 2008 Skole X 3,07 I tabellen ovenover vises det første fokusområde fra lærerskemaet som eksempel. Tabellen viser det nationale gennemsnit sammenlignet med gennemsnittet på din skole både fra den første kortlægning (T1) og fra den anden (T2). På samme måde som for skolen, kan du på hjemmesiden foretage valg under klasser og klassetrin og således få sammenlignende resultater mellem det nationale gennemsnit og gennemsnittet i en klasse eller på et klassetrin samt den ændring eller udvikling, der er sket. Eksempel: Størrelsen på ændringen/udviklingen mellem den første og anden kortlægningsundersøgelse - egen skole og gennemsnittet af andre LP-skoler I analysemodulet til venstre under Vælg undersøgelse vælges: Lærer -efterår 2008 eller 2010 I kassen Udvalg klikkes Sammenlign nationalt med andre LP-skoler Under vælg undersøgelse klikkes Lærer - efterår 2010 Under vælg undersøgelse klikkes Lærer - efterår 2008 Under: Klasser vælges <Alle> Under: Klassetrin vælges <Alle> I kassen Visning : Under: Tema markeres Fokusområder Under: Vis som markeres Tabel Under: Tal vælges Gennemsnit Under: Graftyper markeres Horisontal Afslut ved at klikke på Opdater Der vil nu komme en oversigt, der ser nogenlunde ud som tabellen ovenfor (værdien for din skole kan afvige fra den i skemaet, da den jo er afhængig af resultaterne på netop din skole). 6

Det anbefales, at man først tager resultater på 500 point skala og gennemsnitsværdier på alle fokusområderne både på skole, klassetrin og klasse niveau fra begge kortlægningsundersøgelserne. Herefter kan man se på resultater på enkeltspørgsmål enten som procent eller andel og også her kan man se resultater på skole, klassetrin og klasseniveau. Se efter, hvor der scores højt, og hvor der scores lavt, hvilken ændring eller udvikling der har været, og hvilken betydning en lille eller stor udvikling på de forskellige fokusområder har for skolen. Se efter mønstre. Er der en sammenhæng mellem de områder, hvor der scores højt, eller hvor der scores lavt? Hvad kan være med til at opretholde den høje eller lave score? Præsentation af resultater og anonymitet I enhver præsentation af resultater vil der være vigtige etiske overvejelser, der må foretages. I LPmodellens kortlægningsundersøgelser er det sådan, at hvis der er færre end 7 respondenter, vil der aldrig blive vist resultater. Dette handler om anonymitet. De svar, som elever, lærere og pædagoger giver, skal aldrig kunne spores tilbage til den enkelte. Alle skal sikres anonymitet. Det er derfor vigtigt, når resultaterne skal præsenteres, at skolelederen og koordinatoren har tænkt nøje over, hvem der skal præsenteres for. Vær varsom, hvis der f.eks. er små klasser eller få lærere på skolen. Skoleledelsen, koordinatoren og gerne assisteret af PPR bør sammen udtage resultater på alle niveauer og indenfor alle fokusområder, og derefter gå i dybden på spørgsmålsniveau, der hvor det er aktuelt at få et mere nuanceret billede. Resultater på skoleniveau Resultaterne på alle fokusområder kan med stor fordel formidles til alle lærere, pædagoger, forældre, elever og skolebestyrelsen. Skolen skal vurdere om man vil præsentere resultaterne på spørgsmålsniveau. Det kan være hensigtsmæssigt for at uddybe resultatet på et fokusområde. På skoler med få respondenter er det mere holdbart at vise resultater på fokusområder end på spørgsmålsniveau. Her bør man se på de områder, hvor skole scorer både højt og lavt, og vurdere hvad det er, som bidrager til at opretholde disse resultater. Resultater på klassetrinniveau: Disse resultater bør formidles til alle lærere og pædagoger på skolen, men der hvor der måske kun er en klasse på trinnet, bør man formidle det således, at det er beskrevet under resultater på klasseniveau. Herudover kan resultaterne fra klassetrin præsenteres for både elever og forældre, som hører til klassetrinnet. Også her bør der være fokus på, hvor der scores højt og lavt og på eventuelle opretholdende faktorer. Vurder, hvor langt ind man skal gå i forhold til resultater på spørgsmålsniveau i forhold til elever og forældre. Måske giver resultaterne på fokusområder et udmærket og mere overskueligt billede. 7

Resultater på klasseniveau: Resultaterne på fokusområderne bør formidles til de lærere og pædagoger, elever og forældre, som hører til klassen. Også her bør man fokusere på høj og lav score, og vurdere hvor langt ned man vil gå i præsentation af resultater på spørgsmålsniveau. Fokusområdet relation lærer-elev skal behandles med varsomhed, idet det er knyttet til en person. Når resultaterne præsenteres for de forskellige grupper, må man altid vurdere i forhold til anonymitet. Der hvor der er små klasser og få lærere i klassen, skal resultatet ikke præsenteres direkte, men omskrives. Det er meget forskelligt, hvordan skolerne vælger at præsentere resultaterne. Der er mange gode præsentationsværktøjer til rådighed, som kan tages i brug, så resultaterne bliver formidlet på en overskuelig og tydelig måde. Anvendelse af resultater Det er væsentligt at analysere, hvilke faktorer i klasseværelset eller ved undervisningen, der opretholder de udfordringer, som lærerne og eleverne møder i skolen. Når eleverne har det svært i skolen, vil det som oftest have en sammenhæng med forholdene i de situationer, som de befinder sig i, hvad enten det er knyttet til elevernes læring eller adfærd. Derfor må man analysere, hvad det er, der opretholder disse elevers situation i de enkelte skoler og klasseværelser. Her er der brug for analytisk kompetence, men også en evne og vilje til at se på det, som sker i klasseværelset, og på den undervisning, som praktiseres. Skoleledere og lærere bør i fællesskab drøfte og reflektere over de udfordringer, som de har i hverdagen. En analytisk tilgang er dog ikke tilstrækkelig, hvis den ikke omsættes til handling. Det er ved at gøre anderledes ting i undervisningen i det enkelte klasseværelse, at eleverne kan gøre nye erfaringer og dermed øge læringsudbyttet. LP-grupper/pædagogiske udvalg Resultater fra kortlægningsundersøgelserne på skole- og klassetrinniveau indenfor alle fokusområder og eventuelt enkeltspørgsmål, der hvor det er hensigtsmæssigt, bør tages op i disse grupper/udvalg. Man bør fokusere på de udfordringer, som kortlægningsundersøgelsen viser, og analyserer dem grundigt. Den enkelte lærer skal selv vurdere, om udfordringerne, som vises i resultaterne på klasseniveau, bør tages med her. Hvis en klasse scorer lavt på nogle områder, er det dog meget vigtigt, at man ikke undlader at arbejde med disse resultater, selvom det kan opleves som vanskeligt at tage dem op i LPgruppen/pædagogisk udvalg. LP-gruppen/det pædagogiske udvalg er kernekomponenten i LP-arbejdet, og det er her udfordringerne skal bringes for dagen og analyseres, så der kan ske en udvikling af læringsmiljøet for eleverne. Medarbejdersamtale Skolelederen bør tage fat i resultaterne på klasseniveau både på fokusområder og på enkeltspørgsmål, hvis det er hensigtsmæssigt, når han eller hun har medarbejdersamtaler med klasselærere. På den måde kan skolelederen bidrage til arbejdet med de udfordringer, som klasselæreren står overfor og samtidigt sikre, at der bliver taget hånd om dem. 8

LP-arbejdsgruppen/pædagogisk rådsmøde På LP-arbejdsgruppemøder/pædagogisk råd bør resultater på skoleniveau indenfor de forskellige fokusområder tages op. Resultater som viser både høj og lav score. Her kan man også reflektere sammen over, hvad det er, som opretholder resultaterne, og hvad arbejdsgruppen eller det pædagogiske råd kan bidrage med. Elevråd Elevrådet kan også reflektere blandt resultaterne på fokusområderne på skoleniveau og vurdere med udgangspunkt i sammenhængscirklen, hvad der opretholder udfordringerne, og eventuelt hvordan de som elevråd kan bidrage til arbejdet. Klassedrøftelser med elever Klasserne bør se resultater på fokusområderne fra egen klasse både der, hvor de scorer højt, og der hvor de scorer lavt. Klassen kan sammen, også med udgangspunkt i sammenhængscirklen, reflektere over det, som opretholder resultaterne, og hvad man eventuelt kan iværksætte af tiltag. Det bør vurderes hvilke resultater på spørgsmålsniveau, som præsenteres. Erfaringer viser, at elever ikke har problemer med at drøfte, hvad der opretholder situationer i klassen. Forældremøder Forældrene er en meget vigtig ressource, som skolerne bør tage i brug i LP-arbejdet. Resultater på klasseniveau indenfor de forskellige fokusområder bør præsenteres, og man kan på samme måde som overfor eleverne lægge op til refleksion med udgangspunkt i sammenhængscirklen, over hvad det er, der opretholder høj og lav score, samt hvad forældrene kan bidrage med. Forældre er en vigtig faktor, f.eks. når det gælder om at etablere gode relationer både mellem lærer og elev og mellem eleverne, i forbindelse med regler og konsekvenser i klasseværelset, samt med hensyn til hvilke forventninger både skole og hjem har til elevernes adfærd og arbejdsindsats. På den måde kan man drøfte, hvordan samarbejdet mellem skole og hjem kan bidrage til at udvikle et godt læringsmiljø både socialt og fagligt i klassen. Skolebestyrelse Skolebestyrelsens rolle i arbejdet med LP-modellen er blandt andet at støtte op omkring arbejdet, at prioritere ressourcer og at efterspørge resultater. De er skoleejere og bør vide, hvordan situationen på skolen er for at kunne bidrage til arbejdet. Også her bør resultater på fokusområderne på skoleniveau præsenteret, og sammen med skolelederen kan bestyrelsen reflektere over, hvad det er, der opretholder resultaterne. Hvad skal der til for at videreudvikle de områder, hvor der scores højt, og hvilke tiltag kan iværksættes hos skolebestyrelsen for at bistå skolen i arbejdet med udfordringerne? 9

Beskrivelse af de enkelte spørgeskemaer 1: Spørgeskema til eleverne Titel i spørgeskemaet: Hvad jeg synes om at gå på skolen? Tema: Syn på skolen eller trivsel Syn på skolen er et område i denne undersøgelse, som minder om elevernes trivsel i skolen. Betegnelsen syn på skole er brugt, fordi den både knytter sig til elevernes forhold og indstilling til skole og skolegang, samt til deres trivsel på skolen. Variabelområdet omfatter således mere end bare trivsel. Fokusområdet i skalaen er følgende: Fokusområde 1: Trivsel (Spørgsmål 1-8) I skemaet er de forskellige svarværdier udstyret med svarværdierne: Helt enig = 4, lidt enig = 3, lidt uenig = 2, helt uenig = 1. Der kan læses om disse forhold i Nordahl (2000) s. 212-219. Titel i spørgeskema: Hvordan jeg er på skolen? Tema: Problemadfærd Erfaringer fra tidligere viser, at eleverne kender sig selv godt og har god indsigt i deres egen adfærd. For at studere omfanget af forskellige adfærdstyper vurderer hver enkelt elev, hvor ofte de oplever de viste 26 typer problemadfærd i skolen. Udsagnene dækker de fleste former for problematisk adfærd samtidig med, at de giver information om indadreagerende adfærd såsom det at være alene, ængstelig, ensom og deprimeret. Adfærd, som læreren har svært ved at observere. Fokusområderne er bygget op på følgende måde: Fokusområde 1: Undervisnings- og læringshæmmende adfærd (Spørgsmål 1 13) Fokusområde 2: Social isolation (Spørgsmål 14 18) Fokusområde 3: Udadreagering (Spørgsmål 19 22) Fokusområde 4: Alvorlige adfærdsproblemer (Spørgsmål 23 26) Svarværdierne er her: Aldrig = 5, Sjældent = 4, Af og til = 3, Tit = 2, Meget tit = 1. (NB: Læg mærke til, at en høj svarværdi indikerer en lille forekomst af adfærdsproblematik.) Gennemsnitsresultater og frekvensfordeling indenfor området problemadfærd beskrives i Nordahl (2000) s. 305-308. Titel i spørgeskemaerne: Lærerne Tema: Relation mellem elev og lærer 10

Dette tema handler om relationerne eller forholdet mellem læreren og eleverne, hvor eleverne vurderer læreren. Tidligere har området vist sig nyttigt at vurdere, fordi relationer mellem lærer og elev har indflydelse på omfanget af problemadfærd og elevernes oplevelse af undervisningen. Læreren er den vigtigste ressource på skolen, og netop lærerens relation til eleverne ser ud til at være relativt afgørende for elevernes udvikling. Eleverne vurderer 15 udsagn om deres relationer til læreren. Med lærer menes her som udgangspunkt klasselærer, men det kan også være muligt at vurdere andre lærere. Området og udformningen af spørgsmålene kan virke sensitive for den enkelte lærer, men her genereres megen information, som vil være nyttig for læreren i hans eller hendes udvikling som lærer. Fokusområdet er: Fokusområde 1: Relation lærer elev (Spørgsmål 1 15). Svarværdierne er her: Helt enig = 4, Lidt enig = 3, Lidt uenig = 2, Helt uenig = 1. Resultater fra tidligere undersøgelser findes i Nordahl (2000) s. 232 233 og s. 370 samt Nordahl (2005) s. 107-109. Titel i spørgeskema: Klassen og mine klassekammerater Tema: Relationer mellem eleverne i klassen Eleverne vurderer i dette tema, hvordan de har det sammen i klassen. Tematisk er her tale om klassemiljøet. Relationer eleverne imellem har betydning for, hvordan børn og unge har det i skolen, da skolen i lige så høj grad er en social arena som en undervisnings- og læringsarena for eleverne. Udsagnene er todelt, hvor nogle udsagn udtrykker elevernes generelle trivsel i klassen, mens andre beskriver den enkelte elevs forhold til andre elever. I vurderingerne af relationerne mellem eleverne i klassen tager eleverne stilling til 17 forskellige udsagn om forholdet mellem eleverne. Fokusområde 1: Relation elev-elev, arbejdsmiljø (Spørgsmål 1 5 og 14) Fokusområde 2: Relation elev-elev, socialt miljø (Spørgsmål 6 13 og 15-17) Svarværdierne er her: Helt enig = 4, Lidt enig = 3, Lidt uenig = 2, Helt uenig = 1. Titel i spørgeskema: Undervisningen i klassen Tema: Undervisning Her rettes fokus mod, hvad der formidles i skolen, og hvilke arbejdsmetoder der tages i brug. Det er elevernes oplevelse af denne undervisning, der spørges om. Erfaringer fra andre undersøgelser, hvor både elever og lærere har vurderet undervisningen viser, at disse to parter har ret forskellig opfattelse af, hvad der foregår i klasselokalet. Konklusionen på baggrund af disse erfaringer er, at både elever og lærere har ret. Vi kan ikke tage elevernes virkelighedsopfattelse fra dem. Så selv om elevernes svar ikke er i overensstemmelse med lærernes vurdering, må de alligevel tages alvorligt. Undervisningens indhold 11

og arbejdsmåder bliver målt ved, at eleverne svarer på 15 spørgsmål om undervisningen i klassen. Fokusområderne indenfor disse spørgsmål er: Fokusområde 1: Variation i undervisningen (Spørgsmål 1 5 og 14) Fokusområde 2: Struktur i undervisningen (Spørgsmål 6 11) Fokusområde 3: Opmuntring og åbenhed (Spørgsmål 12 13 og 15) Svarværdierne er her: Ja, altid = 5, Tit = 4, Af og til = 3, Sjældent = 2, Nej, aldrig = 1. Resultater fra tidligere brug af dette spørgeskema om undervisning beskrives s. 177-181 i Nordahl (2000). 2: Spørgeskema til klasselærer Titel i spørgeskema: Sociale færdigheder Tema: Elevernes sociale kompetencer Sociale kompetencer er i denne undersøgelse kortlagt gennem lærernes vurdering af elevernes handlen og optræden i forskellige sociale situationer. Klasselærerne har vurderet hver enkelt elevs sociale kompetencer. Sociale kompetencer kan betragtes som et udtryk for, hvordan eleverne interagerer med og deltager i det sociale miljø på skolen. Elevernes sociale læring og udvikling er et vigtigt målområde i skolen. Disse resultater bør give skolen og lærerne en god indikation af det sociale færdighedsniveau blandt eleverne. Fokusområdernes færdigheder er her: Fokusområde 1: Tilpasning til skolens normer (Spørgsmål: 1, 2, 12, 13, 19, 20, 24, 26, 29) Fokusområde 2: Selvkontrol (Spørgsmål: 3, 6, 8, 11, 18, 30) Fokusområde 3: Selvhævdelse (Spørgsmål: 4, 5, 14, 15, 16, 21, 22, 28) Fokusområde 4: Empati og retfærdighed (Spørgsmål: 7, 10, 25, 27) Fokusområde 5: Indordning (Spørgsmål: 9, 17, 23) Svarværdierne på fokusområde 1-5 er: Aldrig/sjældent = 1, af og til = 2, ofte = 3 og meget ofte = 4. Resultater fra tidligere brug af spørgeskema om sociale færdigheder beskrives i Nordahl (2005) s. 122 126. Titel i spørgeskema: Motivation og arbejdsindsats Tema: Elevernes motivation for arbejdet og arbejdsindsats Her vurderer klasselæreren elevens motivation, interesse og arbejdsindsats i forhold til skolen. Fokusområde 1: Motivation og arbejdsindsats (spørgsmål 1-4) 12

Svarværdierne er: Meget lav = 1, lav = 2, middel = 3, høj = 4, meget høj = 5. Titel i spørgeskema: Skolefaglige præstationer (4.-7. klasse) Tema: Elevernes skolefaglige præstationer i dansk, matematik og engelsk Her bliver klasselærerne bedt om at vurdere elevens skolefaglige præstationer i fagene dansk, matematik og engelsk. Fokusområdet 1: Elevens skolefaglige præstationer (spørgsmål 1-3) Svarværdierne er: Meget lav = 1, lav = 2, middel = 3, høj = 4, meget høj = 5. Titel i spørgeskema: Skolefaglige præstationer, sidste karakter angives (8.-10. klasse) Tema: Elevernes skolefaglige præstationer (sidste karakter angives) i dansk, matematik og engelsk Her bliver klasselærerne bedt om at indsætte elevens sidste karakter i fagene dansk, matematik og engelsk. Fokusområdet 1: Karakterer (spørgsmål 1-3) Svarværdierne er: -3-0 = 1, 2 = 2, 4 = 3, 7 = 4, 10 12 = 5 Titel i spørgeskema: Fravær Tema: Elevernes fravær Dette drejer sig om, hvor mange dage og timer eleven har haft fravær fra sommerferien og frem til nu. Fokusområdet 1: Fraværende fra skolen (spørgsmål 1-2) Svarværdierne er: 0 dage = 5, 1-2 dage = 4, 3-5 dage = 3, 6-8 dage = 2 og mere end 8 dage = 1. Svarværdierne er: 0 timer =5, 1-3 timer = 4, 4-8 timer = 3, 9-15 timer = 4 og mere end 15 timer=1. 3: Spørgeskema til lærere Titel i spørgeskema: Miljøet på skolen Tema: Skolekultur 13

Her kortlægges den enkelte skoles kultur eller miljø. Et positivt miljø på skolen vil ud fra disse udsagn karakteriseres ved at være støttende, udviklende og samarbejdsorienteret; et miljø hvor lærerne er opmærksomme på elevernes behov. Et mindre positivt miljø vil modsat udtrykke et mere privatiserende og mindre kollektivt lærersammenhold, idet enhver lærer er sig selv nok. Lærerne vurderer hvert enkelt udsagn i forhold til situationen på egen skole. De 18 spørgsmål dækker 4 forskellige fokusområder: Fokusområde 1: Lærernes/pædagogernes trivsel (Spørgsmål 1, 2, 3, 4, 5) Fokusområde 2: Samarbejde på skolen (Spørgsmål 6, 7, 8, 9, 10, 11) Fokusområde 3: Skolens fysiske miljø (Spørgsmål 12, 13) Fokusområde 4: Relation til eleverne (Spørgsmål 14, 15, 16, 17, 18) Svarværdierne er 4 = passer meget godt, 3 = passer godt, 2 = passer nogenlunde, 1 = passer ikke så godt. Titel i spørgeskema: Undervisningen Tema: Undervisning Her sættes fokus på lærernes oplevelse af undervisningen. Spørgsmålene er i høj grad magen til dem, eleverne svarer på om undervisningen. Undervisningens indhold og arbejdsmåder bliver her målt gennem 11 spørgsmål. Fokusområderne indenfor disse spørgsmål er: Fokusområde 1: Variation i undervisningen (Spørgsmål 1 7) Fokusområde 2: Ro og orden (Spørgsmål 8 11) Svarværdierne er: Ja, altid = 5, Ofte = 4, Af og til = 3, Sjældent = 2, Nej, aldrig = 1. Resultater fra tidligere brug af dette spørgeskema om undervisning beskrives i Nordahl (2005) s. 115-118. Titel i spørgeskema: Motivation og arbejdsindsats Tema: Elevernes motivation og arbejdsindsats Dette fokusområde dækker 4 spørgsmål om den arbejdsindsats, som eleverne viser i timerne på skolen, og i hvilken grad eleverne er motiverede. Fokusområde 1: Motivation og arbejdsindsats (Spørgsmål 1, 2, 3, 4) Svarværdierne er: 4 = passer meget godt, 3 = passer godt, 2 = passer nogenlunde, 1 = passer ikke så godt. Titel i spørgeskema: Adfærdsproblematik 14

Tema: Erfaring og håndtering af adfærdsproblemer Dette fokusområde dækker 4 spørgsmål om adfærdsproblematik Fokusområde 1: Erfaring og håndtering af adfærdsproblemer (Spørgsmål 1, 3, 4) Svarværdierne er: 4 = passer meget godt, 3 = passer godt, 2 = passer nogenlunde, 1 = passer ikke så godt Titel i spørgeskema: Specialundervisning Tema: Vurdering af specialundervisning Dette fokusområde dækker 13 spørgsmål om specialundervisning. Spørgsmålene beskæftiger sig med, hvordan specialundervisningen bliver planlagt og organiseret, hvordan den bliver gennemført, samt hvilke kriterier, der bliver brugt for at afgøre, hvem der har behov for specialundervisning. Generelt om specialundervisning: Fokusområde 1: Individfokus og differentiering i specialundervisning (Spørgsmål 2, 3, 4, 5) Behov for specialundervisning: Fokusområde 1: Specialundervisningen gives af hensyn til medelever og lærer (Spørgsmål 11og13) Fokusområde 2: Specialundervisning gives ud fra elevens vanskeligheder (Spørgsmål 8, 9,10) Svar værdierne er: Ja, altid = 5, Ofte = 4, Af og til = 3, Sjældent = 2, Nej, aldrig = 1. Litteratur Nordahl, T. (2000): En skole to verdener. Et teoretisk og empirisk arbeid om problematferd og mistilpasning i et elev og lærerperspektiv. Afhandling til Dr. polit. -graden. Rapport 11/00. Oslo: NOVA Nordahl, T. (2005): Læringsmiljø og pedagogisk analyse. En beskrivelse og evaluering av LP-modellen. Rapport 19/05. Oslo: NOVA Sørlie, M-A. og Nordahl, T. (1998): Problematferd i skolen. Hovedfunn. Forklaringer. Pedagogiske implikasjoner. Hovedrapport fra forskningsprojektet "Skole og samspillsvansker". Rapport 12 a/98 Oslo: NOVA. 15

Disse rapporter kan bestilles NOVA på www.nova.no Læs om landsresultaterne fra 2009 i: Thomas Nordahl og Niels Egelund (2009): Billeder af situationen i den danske grundskole. Rapport 1/2009 fra LP-kortlægningsundersøgelsen, DAFOLO Bent B. Andresen (2009): Billeder af en udviklingsorienteret folkeskole. Rapport 2/2009 fra LP-interviewundersøgelsen, DAFOLO Thomas Nordahl, Anne-Karin Sunnevåg, Ann Margreth Aasen, Anne Kostøl (2010): Uligheder og variationer. Rapport 1/2010 fra LP-kortlægningsundersøgelsen, DAFOLO Bestilles hos www.dafolo.dk 16