Ungdomsskolen i tal En statistisk fremstilling af ungdomsskolens virksomhed skoleåret 1998/99 Undervisningsministeriet 2000 Tal om uddannelse nr. 5
Ungdomsskolen i tal Publikationen indgår i Institutionsstyrelsens serie tal om uddannelse som nr. 5-2000 1.udgave, 1. oplag, ISBN (WWW) 87-603-1850-3 ISSN Udgivet af Undervisningsministeriet, Institutionsstyrelsen, Statistik- og Informationskontoret Evt. Kontaktperson: Jens Andersen og Anne Nyeland
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Forord... 6 1. Indledning...7 2.Udvikling i aktivitet og udgifter... 10 3.Skolerne...15 4. Eleverne...19 5. Den regionale fordeling... 21 6. Undervisningen... 25
Tabelfortegnelse 1.Indledning Tabel 1. Antal ungdomsskoler efter virksomhed og skoleår s.10 2.Aktiviteten på ungdomsskolerne Figur 2.1 Udvikling i cpr-elever, hold-elever og samlet antal unge. 1993/94 til 1998/99 s.12 Tabel 2.1 Udviklingen i udgifter, cpr-elever og holdelever fra 1994/95 til 1998/99 s.13 Tabel 2.2 Medarbejdere. Ansættelsesforhold og uddannelsesbaggrund s.15 3 Skolerne Figur 3.1 Ungdomsskolernes størrelses efter antal cpr-elever s.18 Figur 3.2Dækningsprocenten for 14 til 17-årige i kommunerne s.18 Tabel 3.1 De fem største og fem mindste ungdomsskoler s. 19 4 Eleverne Figur 4.1 Elevernes aldersfordeling pr. skoleår s.21 Figur 4.2 Den totale aldersfordelingen af alle unge 11-19 år 1994/95 til 1998/99 s. 21 5. Den regionale fordeling Tabel 5.1. Cpr-elever og holdelever fordelt efter amt s. 23 Tabel 5.2. Elevernes alder fordelt efter amt. s. 23 6. Skolernes virksomhed Tabel 6.1 Antal hold-deltagere på de almene fag s.27 Tabel 6.2.1 Elever, hold og timer fordelt på forskellige områder s.32 Tabel 6.2.2 Kommuner med mere end 100 holdelever fordelt efter aktivitet s.32 Tabel 6.3 Elever og timer indenfor diverse aktiviteter s.34 Tabel 6.4 Ungdomsklubberne s.3
Forord Undervisningsministeriet har gennem mere end 50 år indsamlet statistik på ungdomsskoleområdet. I 1941/42 blev der registreret 17 skoler med 851 elever. I 1998/99 er der 302 skoler med 153.487 elever. Statistikken er gennem årene blevet publiceret i forskellige sammenhænge. Publikationen Ungdomsskolen i tal udgives for første gang. Udgaven indeholder en række oplysninger om skoler, aktiviteter, elever, personale og udgifter m.v. Oplysningerne er indsamlet af Ungdomsskolecenteret i Odense for Undervisningsministeriet og viser aktiviteter m.m. i skoleåret 1998/99. For udvalgte aktiviteter vises tillige tidsserier. Publikationen er tilgængelig alene på ministeriets hjemmeside. 6
1. Indledning Den første selvstændige lov om ungdomsskoler er fra 1942 og formålet var at tilgodese behovene for personlighedsskabende opdragelse og uddannelse især i forhold til ufaglærte unge. Det er først i 1954, at fritidsaspektet kommer ind i lovgivningen sammen med, at målgruppen blev udvidet til at gælde samtlige unge mellem 14 og 18 år. Fra 1991 er ungdomsskolen en del af folkeoplysningen. I den nuværende lov om ungdomsskoler fra 1993 med senere ændringer står bl.a.: Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold. Tilbuddet skal stå åbent for kommunens unge mellem 14 og 18 år. Ungdomstilbudet skal omfatte: Almen undervisning Prøveforberedende undervisning Specialundervisning Undervisning særlig tilrettelagt for unge indvandrere i dansk sprog og danske samfundsforhold Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte, at tilbuddet skal omfatte Undervisning i færdselslære og undervisning i knallertkørsel Heltidsundervisning Andre aktiviteter 7
Endvidere kan kommunalbestyrelsen efter indhentet udtalelse fra folkeoplysningsudvalget beslutte, at ungdomsskoletilbuddet skal omfatte klub- og anden fritidsvirksomhed. Alle udgifter til ungdomsskolevirksomhed afholdes af kommunen. Kommunalbestyrelsen fastsætter en årlig beløbsramme inden for hvilken ungdomsskolebestyrelsen fastlægger ungdomsskolens indhold og omfang. Tabel 1 viser antallet af ungdomsskoler efter hvilke virksomhedsaktiviteter, de tilbyder. Den almene undervisning findes på alle landets 302 ungdomsskoler og er ikke medtaget i tabellen. Udover den almene undervisning er knallerundervisning og specialundervisningen de hyppigst forekommende aktiviteter og findes på henholdsvis 291 og 239 af landets ungdomsskoler. Prøveforberedende undervisning findes på 109 skoler. Dette antal har været faldende siden 1995/96. Flere skoler har de seneste år oprettet virksomhedsaktiviteter indenfor Den frie ungdomsuddannelse, Særlig indsats og Kommunal ungdomsvejledning. 8
Tabel 1. Antal ungdomsskoler efter virksomhedsaktiviteter og skoleår 1995/96 1996/97 1997/98 1998/99 Specialundervisning 150 233 239 230 Prøveforberedende 243 124 118 109 Indvandrere 1 65 53 - - Knallert 297 292 292 291 Heltid 101 99 98 97 Produktionsskole 18 14 7-10 klasses undervisning 20 21 18 17 11 klasses undervisning 5 2 2 2 Akt. Indv/Tosprog 23 22 25 24 Akt. Sent Udvl. 13 15 15 17 Besk. Proj. 12 11 8 - Vej.Forløb 5 3 5 4 Fuu 25 30 35 35 Egu 20 17 13 0 Brobygning 3 3 4 5 Særlig indsats - - 64 70 Kommunal Ungdomsvejledning 17 21-45 Andre aktiviteter 13 13 18-1 Note: De tomme celler betyder, at der ikke er indberettet tal på området. 9
2.Udvikling i aktivitet og udgifter 2.1 Aktivitet Aktiviteten på ungdomsskolerne afspejler i høj grad hvor store ungdomsårgangene generelt er. De små fødselsårgange fra begyndelsen af 80 erne har i de senere år vist sig ved færre cpr-elever og holdelever i ungdomsskolerne. Ungdomsskoleelevernes aldersfordeling i de senere år viser, at gruppen af unge under 14 år bliver stadig større. Samme tendens viser sig i hele befolkningens aldersfordeling, hvor gruppen af unge under 14 år også er vokset de seneste år. Aktiviteten på ungdomsskolerne kan derfor forventes at stige, når ungdomsårgangene igen bliver større. Dette forudsætter naturligvis, at ungdomsskolerne kan fastholde den relativt store andel på knapt 50 % af en ungdomsårgang, der har tilknytning til skolerne. Som det fremgår af figur 2.1, var der i skoleåret 1998/1999 i alt 153.487 cpr-elever og 324.173 hold-elever, hvilket er en nedgang i forhold til skoleåret inden, hvor der var henholdsvis 155.485 cpr-elever og 328.206 hold-elever. I løbet af de sidste seks år har der været et fald i det absolutte antal af såvel hold- som cpr-elever. Dette skal ses i relation til, at antallet af alle unge i alderen 14 til 19 år i samme tidsperiode er faldet med omkring 50.000. Andelen af en ungdomsårgang, der følger undervisning 10
på en ungdomsskole, har derfor ikke ændret sig nævneværdigt i den anførte periode, men ligget nogenlunde stabilt på knapt 50 %. Figur 2.1 Udvikling i holdelever, cpr-elever, og samlet antal unge. 1993/94 til 1998/99. 450000 400000 350000 300000 250000 200000 150000 100000 50000 0 393.717 379.270 354.568 365.907 345.462 348.438 343.438 355.741 346.348 328.206 339.511 324.173 173.299 167.717 159.237 157.279 155.485 153.487 1993/94 1994/95 1995/96 1996/1997 1997/1998 1998/1999 Holdelever Cprelever Unge mellem 14 og 19 år i befolkningen Note: Forskellen på cpr-elever og hold-elever er, at cpr-elever kun registreres en gang, selv om eleven kan have fulgt undervisning på flere hold. For holdelever gælder, at eleven registreres hver gang vedkommende har fulgt undervisning på et hold, derfor er antallet af hold-elever større end antallet af cpr-elever. 11
2.2 Udgifter til ungdomskolen Udgifterne til undervisningen er målt i årets priser steget med 10 % siden 1995/96, mens antallet af holdelever og cpr-elever er faldet med henholdsvis 4 % og 7 % point. Denne udvikling betyder, at udgiften pr. cpr-elev er øget med knapt 1/5 og udgiften pr. holdelev er knapt 25 % større end 3 år tidligere. Årsagen til den stigende udgift pr. cpr-elev og holdelev kan være en ændret sammensætning af ungdomsskolens tilbud og en ændring i de unges interesse for det pågældende tilbud. Udgiften pr. elev kan endvidere påvirkes af ændring i de samlede lønudgifter enten som følge af anden personalesammensætning eller som følge af ændringer i overenskomster Tabel 2.1 Udviklingen i udgifter, cpr-elever og holdelever fra 1995/96 til 1998/99 1995/96 1996/97 1997/98 1998/99 Udgifter (mio. kr.)1999 priser 871,371 894,887 939,986 966,805 Antal cpr-elever 159.237 157.279 155.485 153.487 Holdtimer 1.321.327 1.280.901 1.265.658 1.162.108 Holdelever 348.438 343.438 328.206 324.173 Udgift pr. cpr-elev 5,472 5,690 6,046 6,299 Udgift pr. holdelev 2,501 2,606 2,864 2,982 Indeks Udgifter 100,00 102,70 107,87 110,95 Antal cpr-elever 100,00 98,77 97,64 96,39 Holdtimer 100,00 96,94 95,79 87,95 Holdelever 100,00 98,57 94,19 93,04 12
2.3 Medarbejdere Undervisere Ansættelsesforhold I ungdomsskolen er andelen af fastansatte medarbejdere tjenestemænd og månedslønnede relativ lav og udgør mindre en 10 %. Hovedparten af medarbejdere er ansat som timelønnede, hvilket giver mulighed for stor fleksibilitet i udbuddet af aktiviteter. Fordelingen mellem de enkelte ansættelsesformer afhænger i vidt omfang af ungdomsskolens struktur. Unddannelsesbaggrund I skoleåret 1998/99 havde knap halvdelen af underviserne på ungdomsskolerne en faglig baggrund, som fx tømrer, mens lidt mindre havde en pædagogisk baggrund, som fx lærer. Gruppen af medarbejdere, der har en erhvervsuddannelse plus en pædagogisk efteruddannelse, udgør mindre end 10 %,jf tabel 2.2. Den andel af undervisere, hvor uddannelsesbaggrunden ikke er registreret, er det seneste år faldet til det halve. Gruppen udgør nu godt 6 %. Det kan ikke udledes af materialet, om årsagen hertil er en bedre registrering af medarbejdernes uddannelsesmæssige baggrund eller er begrundet i et større ønske om uddannede medarbejdere. 13
Tabel 2.2. Medarbejdere. Ansættelsesforhold og uddannelsesbaggrund 1995/96 1996/97 1997/98 1998/99 1995/96 1996/97 1997/98 1998/99 Ansættelsesforhold Medarbejdere Antal Antal Antal Antal pct. pct. pct. pct. Tjenestemand 436 515 527 496 3,3 3,6 3,6 3,4 Månedslønnet 667 773 799 931 5,1 5,5 5,5 6,4 Timelønnet 12.090 12.858 13.190 13.021 91,6 90,9 90,9 90,1 I alt 13.193 14.146 14.516 14.448 100,0 100,0 100,0 100,0 Uddannelsesmæssig baggrud Pædagogisk 4.794 4.965 4.776 5.040 36,3 35,1 32,9 38,7 Fagligt 5.461 5.925 6.142 5.909 41,4 41,9 42,3 45,4 Både pæd. og fagl. uddannet 1.759 1.552 1.689 1.273 13,3 11,0 11,6 9,8 Uddannelsesbaggrund ej oplyst 1.179 1.704 1.909 2.226 8,9 12,0 13,2 6,1 I alt 13.193 14.146 14.516 14.448 100,0 100,0 100,0 100,0 Note: Fagligt uddannet er en underviser, der er faguddannet fx tømre, snedker, fotograf e.l. Pædagogisk uddannet er en underviser, der har pædagogisk baggrund og som er uddannet på seminarium fx fritidspædagog folkeskolelærere e.l. Både pædagogisk og fagligt uddannet er undervisere med erhvervsuddannelse og pædagogisk efteruddannelse. 14
3.Skolerne Der er i alt 302 ungdomsskoler fordelt på landets 275 kommuner, dvs. at nogle kommuner har mere end en ungdomsskole. I figur 3.1 er skolerne fordelt efter størrelse, dvs antal cpr-elever. Det fremgår, at der findes flest skoler i de to intervaller 200 299 og 300 399, hvilket svarer til 122 skoler. I skoler med under 400 elever findes 27 % af ungdomsskoleeleverne. Halvdelen af eleverne går på en ungdomsskole med 600 elever eller derunder. Den gennemsnitlige skolestørrelse er på 508 cpr-elever, jf. tabel 5.1. Dette relative høje gennemsnitstal skal ses i sammenhæng med de meget store skolestørrelser i Københavnsområdet. Ungdomsskolernes størrelse afhænger naturligvis i vidt omfang af, hvor stor kommunen er, herunder hvor stor aldersgruppen af unge mellem 14 og 19 år er. De største ungdomsskoler findes i landets større kommuner som Odense og København. Århus Kommune har valgt en struktur med 8 ungdomsskoler, og disse figurerer derfor ikke blandt de største skoler. Dækningsprocent Dækningsprocenten er et udtryk for, hvor mange unge i aldersgruppen 14 17 årige, der har tilknytning til ungdomsskolen. På landsplan er dækningsprocenten i gennemsnit på 48 %. Den varierer bemærkelsesværdigt, når kommuneniveauet betragtes, jf. (Fig.3.2) I langt den største del af kommunerne (208) har ungdomsskolerne en dækningsprocent på mellem 33 og 66 %, hvilket betyder, at mellem hver tredje og op til 6 ud af 10 af alle 14 til 17-årige i kommunen kommer i 15
ungdomsskolen. Kun i ganske få kommuner går mindre end hver fjerde mellem 14 og 17 år på en ungdomsskole. I 6 af landets kommuner går stort set alle i aldersgruppen i ungdomsskole. Der er i alle tilfælde ungdomsskoler i forholdsvis små kommuner, der er jævnt fordelt udover landet. I hovedstadsområdet er dækningsprocenten hyppigt under 40 % mens den i kommuner vest for Storebælt ligger væsentlig højere. De største og mindste ungdomsskoler Tranekær Ungdomsskole er med 49 cpr-elever i 1998/99 landets mindste ungdomsskole, se tabel 3.1. Det svarer til en dækningsprocent på 24%. Lejre Ungdomsskole, der er den næstmindste målt på cpr-elever (66), har en dækningsprocent på 11 %. Københavns Ungdomsskole er med sine knapt 7.200 cpr-elever så absolut landets største ungdomsskole. Her er på ca. 1/3 af de relevante årgange tilknyttet ungdomsskolen. 16
Figur 3.1. Ungdomsskolernes størrelses fordelt efter antal elever 70 60 62 60 50 40 30 20 10 36 37 32 17 8 10 9 26 5 0 Under 200 200-299 300-399 400-499 500-599 600-699 700-799 800-899 900-999 1000-1500 over 1500 Antal elever Figur 3.2 Dækningsprocenten for 14 til 17-årige i kommunerne 120 100 80 114 94 60 40 20 4 21 42 0 Fra 25 % og ned Fra 25,0-33,3 % Fra 33,4-50,0 % Fra 50,1-66,6 % Fra 66,7-100% Andel af 14 til 17 årige 17
Tabel 3.1 De fem største og fem mindste ungdomsskoler Ungdomsskolens navn De fem mindste ungdomsskoler Elever Ialt Samtlige unge mellem 14 og 19 år i kommunen Tranekær Ungdomsskole 49 204 Lejre Ungdomsskole 66 576 Nørre Snede Ungdomsskole 84 780 Læsø Ungdomsskole 99 1356 Rosmus Ungdomsskole, Ebeltoft 100 916 De fem største ungdomsskoler Dalum Ungdomsskole 1 1597 10656 Esbjerg Ungdomsskole 1573 5613 Korsløkke Ungdomsskole 1 1880 10656 Københavns Ungdomsskole 7180 19571 Ålborg Ungdomsskole 2035 30227 1 Dalum og Korsløkke ungdomsskoler ligger i Odense Kommune og har samme befolkningsgrundlag. 18
4. Eleverne De yngste elever i ungdomsskolerne kan være helt ned til 10-11 år, mens de ældste er op til 19-20 år. For at elever under 14 år og over 18 år kan deltage, forudsætter det en beslutning i kommunalbestyrelsen. Langt største delen af eleverne, 70%, er mellem 14 og 17 år. Denne andel er faldet fra 75,4% til 70,0% siden 1994/95 (Figur 4.1). I ungdomsskolerne er andelen af unge under 14 år de seneste år øget, og gruppen udgjorde således i 1998/99 19,9% mod 14,3% i skoleåret 1994/95. Den samlede gruppe af unge mellem 11 og 13 år er tilsvarende steget med 5 %, se figur 4.2. Dermed afspejler alderssammensætningen i de to yngste aldersgrupper på ungdomsskolerne ganske udmærket den generelle aldersfordeling blandt unge i Danmark. Andelen af unge i ungdomsskolerne, der er over 18 år, har hidtil ligget stabilt, men er faldet få % i befolkningen. Dermed går relativt lidt flere unge over 18 år på ungdomsskole end for 4-5 år siden. Det tyder derfor på, at ældre unge i et noget større omfang end tidligere har kontakt til ungdomsskolerne. 19
Figur 4.1 Elevernes aldersfordeling i 1994/95 1998/99 1998/99 10,1 70 19,9 1997/98 10,5 71,9 17,6 1996/97 10,7 73,2 16,1 1995/96 10,3 74,6 15 1994/95 10,3 75,4 14,3 0% 20% 40% 60% 80% 100% 18 år og derover 14 til 17 årige Under 14 år Figur 4.2. Den totale aldersfordelingen af alle unge 11-19 år 1994/95 til 1998/99 1998/99 23,10% 42,80% 34,10% 1997/98 24,00% 42,90% 33,00% 1996/97 24,40% 43,70% 31,90% 1995/96 24,60% 44,60% 30,80% 1994/95 25,10% 45,00% 29,90% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 18 År og derover 14-17 År Under 14 år 20
5. Den regionale fordeling Den regionale fordeling af ungdomsskoleelever er i vidt omfang identisk med amternes størrelser. Langt de fleste elever bor i de større amter og kommuner. Århus og Odense kommune og Københavns Amt har de fleste elever og Bornholms Amt de færreste Den gennemsnitlige skolestørrelse er på 508 cpr-elever. De største ungdomsskoler findes i hovedstadskommunerne, mens de mindste ungdomsskoler ligger i Sønderjyllands Amt og Vestsjællands Amt. Fyn og Århus amter har i gennemsnit flest ungdomsskoler pr. kommune. Ungdomsskolerne i Århus Amt har 13,5% af samtlige landets cpr-elever, med skolerne i Fyns Amt på 2. pladsen med 10,6% af samtlige elever., jf. tabel 5.1. Københavns Kommune har knap 5 % af cpr-eleverne. På landsplan følger de 153.487 cpr-elever i gennemsnit 2.1 aktivitet. Antallet af aktiviteter som en cpr-elev følger er størst i Roskilde Amt, hvor en cpr-elev i gennemsnit følger 2,9 aktiviteter. I den anden ende af skalaen ligger Københavns Kommune hvor en elev i gennemsnit kun vælger at deltage i 1,6 aktiviteter. 21
Tabel 5.1. Cpr-elever og holdelever fordelt efter amt Antal Antal CPR pr Hold pr CPR elev i Holdelev i skoler kommuner CPR elev skole Holdelev cpr elev pct pct Københavns Kom. 2 1 7.534 3.767 12.736 1,69 4,9 3,9 Frederiksberg Kom 1 1 1.328 1.328 3.436 2,59 0,9 1,1 Københavns Amt 19 18 14.622 770 35.834 2,45 9,5 11,1 Frederiksborg Amt 20 19 11.294 565 22.778 2,02 7,4 7,0 Roskilde Amt 12 11 5.469 456 16.096 2,94 3,6 5,0 Vestsjµllands Amt 23 23 9.274 403 19.697 2,12 6,0 6,1 Storstrøms Amt 24 24 9.803 408 22.100 2,25 6,4 6,8 Bornholms Amt 5 5 2.130 426 4.824 2,26 1,4 1,5 Fyns Amt 37 32 16.226 439 29.216 1,80 10,6 9,0 SønderjyllandsAmt 23 23 8.389 365 20.530 2,45 5,5 6,3 Ribe Amt 14 14 6.451 461 11.735 1,82 4,2 3,6 Vejle Amt 18 16 9.976 554 19.226 1,93 6,5 5,9 Ringkøbing Amt 22 18 10.064 457 22.686 2,25 6,6 7,0 Århus Amt 43 26 20.684 481 42.572 2,06 13,5 13,1 Viborg Amt 12 17 7.315 610 17.060 2,33 4,8 5,3 Nordjyllands Amt 27 27 12.928 479 23.647 1,83 8,4 7,3 Hele landet 302 275 153.487 508 324.173 2,11 100,0 100,0 22
Den regionale fordeling af aldersgrupperne varierer i nogen grad, således at Sønderjyllands Amt relativt har den største andel af elever under 14 år, mens Frederiksberg Kommune, der har den mindste andel af helt unge, til gengæld har den største andel af unge over 18 år, se tabel 5.2. Den største aldersgruppe på landsplan er de 14-17 årige, der er ungdomsskolens primære målgruppe, er forholdsmæssigt størst i Københavns Kommune og mindst i Frederiksberg Kommune. 23
Tabel 5.2. Elevernes alder fordelt efter amt. Under 14 år 14 til 17 årige Over 18 år Total Under 14 år i pct 14 til 17 Over 18 år årige i pct i pct Københavns Kommune 1.489 5.747 298 7.534 19,8 76,3 4,0 Frederiksberg Kommune 158 752 418 1.328 11,9 56,6 31,5 Københavns Amt 2.699 10.548 1.375 14.622 18,5 72,1 9,4 Frederiksborg Amt 2.718 7.095 1.481 11.294 24,1 62,8 13,1 Roskilde Amt 1.191 3.789 489 5.469 21,8 69,3 8,9 Vestsjµllands Amt 2.388 6.245 641 9.274 25,7 67,3 6,9 Storstrøms Amt 2.125 5.523 1.225 8.873 23,9 62,2 13,8 Bornholms Amt 418 1.435 277 2.130 19,6 67,4 13,0 Fyns Amt 2.748 11.440 2.038 16.226 16,9 70,5 12,6 Sønderjyllands Amt 2.231 5.720 438 8.389 26,6 68,2 5,2 Ribe Amt 1.260 4.493 698 6.451 19,5 69,6 10,8 Vejle Amt 1.984 7.080 912 9.976 19,9 71,0 9,1 Ringkøbing Amt 2.067 6.738 1.259 10.064 20,5 67,0 12,5 Århus Amt 2.919 15.028 2.637 20.584 14,2 73,0 12,8 Viborg Amt 1.409 5.378 528 7.315 19,3 73,5 7,2 Nordjyllands Amt 2.546 9.635 747 12.928 19,7 74,5 5,8 Uoplyste 1.030 Hele landet 30.350 106.646 15.461 153.487 19,9 70,0 10,1 24
6. Undervisningen 6.1 Almen undervisning Elever i folkeskolen kan henvises til undervisning i et valgfag eller tilbudsfag i ungdomsskolen, hvis undervisningen ikke kan gennemføres i folkeskolen på grund af fx for få elever. Tilsvarende gælder, hvis der mangler lærerkræfter, lokaler eller udstyr til undervisningen. De almene fag kan omfatte alle emner, hvori unge måtte ønske undervisning i deres fritid, og som er i overensstemmelse med ungdomsskolens formål. De dækker over holdundervisning, der udbydes under forskellige fagområder. Typisk er fagene præget af mere praktisk og hobbymæssige karakter, hvor man kan lære at sy, fremkalde film etc. Underviserne på de almene fag er ofte faguddannede, og har kun en mere sporadisk tilknytning til ungdomsskolerne. De er typisk timelønnede. De almene fag udgør langt størstedelen af undervisningstimerne på ungdomsskolerne. Samtlige ungdomsskoler har i skoleåret 1998/99 elever i den almene undervisning. Ifølge tabel 6.1 er tilslutningen til de almene fag på ungdomsskolerne de seneste år ikke ændret væsentligt. De almene fag har fra 1996/97 til 1998/99 fastholdt en andel på omkring 50 % af ungdomsskolernes samlede virksomhed målt ved holdelever. Fag som Natur og Sundhed, Håndværksmæssige og Kunstneriske fag, tiltrækker flest holdelever. Op mod 60% af holdeleverne i de almene fag følger undervisning her. 25
Tabel 6.1 Antal holdelever ved de almene fag, 1996/97 til 1998/99 1996/97 Total 1997/98 Total 1998/99 Total 1996/97 i pct 1997/98 i pct 1998/99 i pct Håndværksmæssige 31.086 31.746 26.473 16,8 16,7 16,7 Kunstneriske 36.270 37.289 34.477 19,6 19,6 19,6 Erhvervsmæssige 7.015 9.309 8.234 3,8 4,9 4,9 Samfundsmæssige 11.103 12.042 12.460 6,0 6,3 6,3 Familiemæssige 6.750 6.838 6.752 3,6 3,6 3,6 Sociale 7.760 8.191 8.509 4,2 4,3 4,3 Natur og sundhed 44.089 42.000 41.529 23,8 22,1 22,1 Naturvidenskab 4.656 5.167 4.853 2,5 2,7 2,7 Sproglige 10.406 10.800 11.506 5,6 5,7 5,7 Øvrige almene 24.883 25.648 27.899 13,4 13,5 13,5 Almene fag i alt 185.218 189.768 183.222 100,0 100,0 100,0 26
6.2.Anden undervisning Områderne i Anden undervisningsvirksomhed er følgende: Prøveforberedende fag Specialundervisning Heltidsundervisning Indvandrerundervisning Knallertundervisning. Områderne er hovedsagligt lovgivningsbestemt, hvor ungdomsskolerne især er forpligtet til at oprette undervisning på følgende områder; den prøveforberedende undervisning samt special- og indvandrerundervisning. Prøveforberedende fag Prøveforberedende fag omfatter undervisning i fag, hvor de unge kan gå til folkeskolens afgangsprøve (FSA) eller Folkeskolens udvidede afgangsprøve (FSU). Undervisningen er tilrettelagt på enkeltfagsbasis og efter en plan, der sikrer, at kravene i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om folkeskolens afsluttende prøver opfyldes. Specialundervisning Specialundervisning tilbydes unge med fysiske eller psykiske handicap. Formålet er at afhjælpe og begrænse virkningerne af de unges handicap eller undervisningen tilrettelægges, så der tages hensyn til den enkeltes handicap. Specialundervisningen kan tillige omfatte unge med særlige vanskeligheder og behov. Der er ikke fastsat nærmere regler for denne specialundervisningen. Undervisningen er typisk rettet mod de elever, der har svært ved at følge 27
med i folkeskolen i læsning og regning m.m. Undervisningen foregår på små hold. Indvandrerundervisning Indvandrerundervisning tilrettelægges for unge indvandrere, der har behov for undervisning i dansk sprog og danske samfundsforhold. Undervisningen skal tilbydes indvandrere, der har opfyldt undervisningspligten, men ikke er fyldt 18 år. Undervisningen skal bestå af undervisning i dansk sprog, dansk kultur og danske samfundsforhold. Undervisningen skal sætte unge indvandrere i stand til at benytte sig af samfundets almindelige undervisningstilbud. Færdselslære og knallertkørsel Undervisningen i færdselslære og knallertkørsel sigter mod erhvervelse af knallertbevis Den obligatoriske knallertundervisning skal omfatte teoretisk og praktisk undervisning. Undervisningen skal give eleverne viden, færdigheder og holdninger, der sætter dem i stand til at færdes på knallert uden at blive offer for eller årsag til færdselsuheld. Eleverne skal opnå sikkerhed i kørsel på knallert, i at bedømme trafiksituationer og i at færdes i trafikken uden risiko for sig selv og andre. 28
Heltidsundervisning Heltidsundervisning giver mulighed for, at elever kan opfylde undervisningspligten i ungdomsskolen efter folkeskolens 7. klassetrin. Tilladelses til at opfylde undervisningspligten i ungdomsskoleregi træffes af folkeskolens leder. Ungdomsskolens heltidsundervisning skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og skal give eleverne de samme muligheder for en alsidig udvikling og kundskabstilegnelse, som hvis de havde gået i folkeskolen. Undervisningen er ikke bundet af folkeskolens regler om deling på klassetrin, fag, læseplaner, timeopdeling m.v. Heltidsundervisning kan tillige tilbydes unge, der har opfyldt undervisningspligten, som et 10. eller 11. skoleår. Heltidsundervisning i ungdomsskolen er et tilbud og alternativ til det traditionelle skolesystem for ofte skoletrætte unge mellem 14 og 18 år. 29
Af tabel 6.2.1 fremgår, at knallertundervisningen er det område indenfor Anden undervisning, som tiltrækker flest deltagere. Her går mere end 50 % af alle holddeltagere. Det andet store områder med mange deltagere er Specialundervisningen, der har en tilslutning på 20 %. Det prøveforberedende område dækker ca. 12 % af deltagerne, mens Indvandrerundervisningen og Heltidsundervisningen dækker hver omkring 7 % af deltagerne. Gennem de seneste tre skoleår, har der ikke været væsentlige ændringer i denne fordeling Det er heltidsundervisningen, der med hensyn til aktivitet fylder mest. Her er brugt knap 400.000 timer ud af de i at 559.000 timer, der i alt tegner sig for Anden undervisningsvirksomhed. Her har hver elev i gennemsnit 167,1 time, modsat knallertundervisningen hvor hver deltager kun har 2,9 time. Der er forskel på, hvor mange holdelever de forskellige kommuner har indenfor de enkelte fagområder. Københavns Kommune har det største antal af elever i såvel den prøveforberedende som specialundervisningen. I Specialundervisningen har de andre af landets store kommuner, som Odense og Århus også mange deltagere, mens Ishøj kommune har fleste elever i Indvandrerundervisningen. Heltidsundervisningen, som omfatter flest timer, har en mere vilkårlig regional spredning. Knallertundervisningen, hvor der er flest deltagere på landsplan, findes stort set i alle kommuner. Her har de store kommuner som København, Århus og Odense mange deltagere. I knallertundervisning er der registret 11% af holdeleverne i disse kommuner, mens kun 7% af det samlede antal elever i hele ungdomsskolevirksomheden bor i disse kommuner. 30
Tabel 6.2.1 Elever, hold og timer fordelt på forskellige områder Holdelever Holdantal Holdtimer Elever pr Timer pr hold hold Timer pr elev Prøveforberedende 4.132,1 380,0 29.994,0 10,9 78,9 7,3 Specialundervisn 6.214,0 1.194,0 52.919,0 5,2 44,3 8,5 Indvandreundervisn 1.983,0 231,0 26.417,0 8,6 114,4 13,3 Knallertundervisn 17.720,0 1.731,0 51.292,0 10,2 29,6 2,9 Produktionsskoleaktivitet 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Heltidsundervisn 2.385,0 417,0 398.476,0 5,7 955,6 167,1 I alt 32.434,1 3.953,0 559.098,0 40,6 141,4 17,2 Tabel 6.2.2.Kommuner med mere end 100 holdelever fordelt efter aktivitet Prøveforberd Antal elever Specialundervis Antal elever Indvandrerundervis Antal elever Heltidsundervisning Antal elever København 475 København 449 Ishøj 287 Silkeborg 230 Esbjerg 318 Gladsaxe 244 Odense 230 Odense 121 Ålborg 246 Odense 238 København 173 Kolding 110 Ringsted 171 Århus 232 Hillerød 148 Brønby 107 Roskilde 162 Tårnby 197 Århus 145 Rødovre 142 Hvidovre 145 Herning 102 Holbæk 133 Esbjerg 108 Skanderborg 108 31
6.3 Andre ungdomsskoleaktiviteter Andre ungdomsskoleaktiviteter er ofte projektbaseret undervisning og aktiviteter, der retter sig direkte mod unge, som ikke umiddelbart kan bruge tilbud fra de ordinære ungdomsuddannelser. Således har der en årrække været muligt at følge eksempelvis dele af produktionsskoleforløb på ungdomsskolerne. Endvidere er der indført den fri ungdomsuddannelse, brobygningsforløb o.l. i ungdomsskoleregi. Undervisningen foretages ofte her af uddannede med såvel faglig som pædagogisk baggrund. 10. og 11. klassesundervisning er den største aktivitet og udgør omtrent en tredjedel af timeforbruget., hvilket ses af tabel 6.3. Aktiviteter for indvandrere og to-sprogede unge er et andet stort område. Generelt er andelen af holdelever i Anden virksomhed dog lille og udgør kun godt 5% af alle holdelever i den samlede ungdomsskolevirksomhed. Aktiviteten i timer udgør 7% af den samlede ungdomsskolevirksomhed. Dette viser sig endvidere ved, at aktiviteterne kun findes på et mindre antal af ungdomsskolerne. 32
Tabel 6.3 Elever og timer indenfor diverse aktiviteter Holddeltagere Holdantal Holdtimer Antal skoler Deltager pr. skole Timer pr deltager 10.Kl Underv 1.009 235 55.340 17 59,4 54,8 11.Kl Underv 141 2 14.464 2 70,5 102,6 Akt. Indv/Tosprog 939 59 35.272 25 37,6 37,6 Akt. Sent Udvl. 339 42 6.794 17 19,9 20,0 Vej.Forløb 843 80 4.373 5 168,6 5,2 Fuu 2.238 74 8.274 35 63,9 3,7 EGU 259 0 0 0 0,0 0,0 Brobygning 98 9 1.711 5 19,6 17,5 Evt Andre 776 0 35.997 0 0,0 46,4 I alt 6.642 501 162.226 106 24,4 Note: Fuu står for Den frie ungdomsuddannelser, der blev indført i 1997. Uddannelsen. henvender sig til unge, der ikke umiddelbart kan følge en af de ordinære ungdomsuddannelser. Her er mulighed for selv at sætte et forløb sammen. 33
6.4 Klub Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at ungdomsskoletilbuddet skal omfatte klub- og anden fritidsvirksomhed. Klubber kan oprettes som såvel et åbent som lukket tilbud. Ved et åbent klubtilbud forstås, at klubben er åben for alle unge i og udenfor ungdomsskolen. Tilsvarende indebærer et lukket tilbud, at det kun er elever, der deltager i ungdomsskolens øvrige aktiviteter, der har adgang til klubben Der er mere end 50.000 holddeltagere i landet ungdomsklubber, og der bruges omtrent det samme antal timer på klubber som indenfor Anden undervisningsvirksomhed. Klubberne er dermed det tredjestørste område under ungdomsskolernes virksomhed. Tabel 6.4 Ungdomsklubberne Deltagere Holdantal Holdtimer Deltager pr. klub Timer pr klub Timer pr deltager Anden fritidsvirksomhed 39.758,0 1.660,0 136.284,0 24,0 82,1 3,4 Andre aktiviteter 16.114,0 1.178,0 156.822,0 13,7 133,1 9,7 Juniorklub 9.183,0 0,0 0,0 I alt 65.055,0 2.838,0 293.106,0 22,9 103,3 4,5 34
35