MOBILITETS PLAN FOR FORSKER- PARKEN VED DTU RISØ CAMPUS UDARBEJDET FOR ROSKILDE KOMMUNE OG MOVIA AF TETRAPLAN

MOBILITETS PLAN FOR FORSKER- PARKEN VED DTU RISØ CAMPUS UDARBEJDET FOR ROSKILDE KOMMUNE OG MOVIA AF TETRAPLAN OKTOBER 2012 1

MOBILITETSPLANEN FOR FORSKERPARKEN VED DTU RISØ CAMPUS ER BLEVET TIL I ET SAMARBEJDE MELLEM ROSKILDE KOMMUNE OG MOVIA, OG MED INDDRAGELSE AF DE KOMMENDE BRUGERE AF OMRÅDET. Dato: 01.10. 2012 / Udarbejdet af Tetraplan / Grafisk design: Designvaerk.dk 2

INDHOLD KAPITEL HVAD SIDE 1 MOBILITETSPLAN FOR FORSKERPARKEN VED DTU RISØ CAMPUS 4 Mobilitetsplanens grønne transportløsninger 4 Kommuneplan - Mobilitetsplan Lokalplan 3 2 MOBILITETSMÅL FOR FORSKERPARKEN 4 Uden mobilitetstiltag 4 og med mobilitetstiltag 6 3 MOBILITETSTILTAG TIL AT NÅ MOBILITETSMÅLET 11 Parkering 11 Information og vejledning (Mobility Management) 12 Cykeltrafik 13 Højklasset kollektiv trafik 13 Opgradering og mulig omlægning af 600S 14 Pendlerbus mellem Risø området og Trekroner station 15 Andre tiltag kan også få flere til at bruge bussen også i kombination med tog. 15 Grøn teknologi Tiltag rettet mod alternative drivmidler 16 4 IMPLEMENTERING 17 5 TEKNISKE NOTER 18 Parkeringstiltag i Forskerparken 18 Højklasset kollektiv trafik til Forskerparken 19 Cykeltrafikken 21 Mobility Management 22 Miljø og innovation 23 3

1 MOBILITETS PLAN FOR FORSKER- PARKEN VED DTU RISØ CAMPUS ROSKILDE KOMMUNE ARBEJDER MÅLRETTET MED BÆREDYGTIG BYUDVIKLING. HERUNDER AT EN STØRRE ANDEL AF TRAFIKKEN FOREGÅR MED BÆRE- DYGTIGE TRANSPORTMIDLER. DETTE GÆLDER OGSÅ FOR OMRÅDET OMKRING DTU RISØ CAMPUS OG DEN NYE FORSKERPARK. VISIONEN ER AT SKABE ET OMRÅDE PRÆGET AF NYE LØS- NINGER OG TEKNOLOGIER OGSÅ INDEN FOR BÆRE- DYGTIG TRANSPORT. Roskilde Kommune samarbejder med DTU, Scion DTU a/s, Region Sjælland og RUC om at udvikle en forsknings- og erhvervsklynge indenfor cleantech i tilknytning til den eksisterende DTU Risø Campus. Klyngen vil bestå dels af de eksisterende institutter på DTU Risø Campus og dels af en forskerpark, der udvikles på et areal øst for Frederiksborgvej. Det er af både lokal, regional og national interesse at udnytte de erhvervsudviklingsmuligheder, der ligger ved DTU Risø Campus. Institutterne på DTU Risø Campus forsker i bæredygtig energi og DTU er en af Europas førende forskningsinstitutioner inden for dette felt. Campus området DTU Risø vil tiltrække et stort antal studerende, som vil have deres gang på Risø i kortere eller længere perioder. Med en bebyggelsesprocent på 50 % kan der ved en fuld udbygning kunne opføres ca. 230.000 m2 i forsker- parken. Det sikrer også den nødvendige tæthed i forskerparken, der er med til at nære synergien mellem forskningsmiljøerne og virksomhederne. Realisering af Forskerparken forudsætter, at der kan fastlægges optimale planlægningsmæssige rammer, som kan rumme byudvikling i relativt stort omfang med de anvendelser og de bygningsstørrelser som potentielle virksomheder og parter i øvrigt efterspørger. Da området ikke er stationsnært, kræver det, at plangrundlaget for området indarbejdes i den kommende revision af Fingerplanen. Mobilitetsplanen skal vise, at en udbygning med nærhed til højklasset kollektiv trafik kan give en transportadfærd, som kan ligestilles med en lokalisering inden for stationsnærhedsområderne i de ydre byfingre i Hovedstadsområdet. MOBILITETSPLANENS GRØNNE TRANSPORTLØSNINGER Mobilitetsplanen skal sikre, at miljøvenlige transportmuligheder indarbejdes i plangrundlaget for området ved at sikre rammerne for, at nuværende og kommende brugere i højere grad vælger bæredygtige transportformer som bus/tog, cykel og samkørsel frem for alene-kørsel i bil. Mobilitetsplanen udstikker derfor en samlet mobilitetsmålsætning for andelen af bæredygtige ture til/fra området. 4

Ambitionen for Forskerparken er en unik udviklingspark, der kan tiltrække cleantech virksomheder i tæt tilknytning til DTU Risø Campus, som allerede ligger i området. I tilknytning til området vil der kunne etableres boliger. Samlet set er det vurderet, at der er plads til 3-4.000 arbejdspladser og ca. 100 boliger på området, når området er fuldt udbygget. Derudover er der en ambition om at få flere studerende på DTU Risø Campus. Planerne er endnu i støbeskeen, og de nye studerende er derfor ikke med i beregningerne i denne plan. Mobilitetsplanen identificerer de virkemidler og tiltag, der skal implementeres i samarbejde mellem mange interessenter for at opnå mobilitetsmålet for området. Planen skal dokumentere overfor nuværende og kommende virksomheder, at visionen om en høj andel af bæredygtig transport, og de krav og muligheder det medfører, er en fordel for virksomhederne, når de skal tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft, sikre miljøet og skabe vækst i cleantech industrien. KOMMUNEPLAN MOBILITETSPLAN LOKALPLAN Grønne mobilitetsløsninger skal implementeres forskellige steder i plangrundlaget. Kommuneplanen fastsætter de overordnede rammer for udviklingen i kommunen, herunder kommunens målsætning om en højere andel af bæredygtig transport. Mobilitetsplanen er mellemledet mellem kommuneplan og lokalplan. Den udstikker mulighederne og de tiltag, der skal til for at nå kommunens trafikale målsætning. Lokalplanen sammenfatter den samlede planlægning af udstyknings-, bebyggelses- og trafikale forhold, og stiller krav til bl.a. parkering til biler og cykler, udlæg af areal til cykelstier og bustraceer. Derudover kan lokalplanens redegørelsesdel beskrive andre typer af tiltag, der vil fremme grøn mobilitet. Mange af de konkrete tiltag vil være beskrevet i udbygningsaftaler og forskellige typer af partnerskabsaftaler (frivillige aftaler). De frivillige aftaler kan omfatte en række tiltag, som skal være på plads, når området tages i brug, f.eks. fællesanlæg som mobilitetsfunktion, realtidsinformation om bus/tog på intranet, mobilitetsplaner for virksomhederne, m.v. Aftalerne indgås mellem kommunen og bygherre/ developer. 5

2 MOBILITETS MÅL FOR FORSKER- PARKEN MOBILITETSMÅLET FOR DET FULDT UDBYGGEDE OMRÅDE ER BESTEMT AF DEN TRANSPORTADFÆRD MAN KAN FORVENTE, HVIS FORSKERPARKEN BLEV ANLAGT STATIONSNÆRT VED ROSKILDE STATION. VED EN STATIONSNÆR LOKALISERING KAN MAN FORVENTE AT MAKSIMALT 60 % AF TURENE TIL OG FRA OMRÅDET SKER I BIL OG 40 % MED BÆRE- DYGTIGE TRANSPORTFORMER SOM CYKEL, BUS/TOG ELLER SAMKØRSEL. forventes at transportmønsteret vil ligne det, som man ser ved andre ikke stationsnære erhvervsområder i Hovedstadsområdet: 71 % bilture og 29 % ture foretaget med bæredygtige transportmidler. Imidlertid ser man en helt anden transportadfærd blandt de 1.100 ansatte på det nuværende DTU Risø Campus, der geografisk ligger som Forskerparken. På DTU Risø Campus er det kun lidt over halvdelen (56 %) af de ansatte, der regelmæssigt kører i bil til deres arbejdsplads. Det er overraskende få, når man tager i betragtning, at arbejdspladsen ligger uden for byfingeren, 7 km fra Roskilde station og ikke har parkeringsbegrænsninger. 25 % af de der ikke kører i bil, bruger bus og tog (og kombination af de to) for at komme på arbejde. 15 % kommer på cykel og 3 % kører sammen med en kollega eller ægtefælle til arbejde (som passager). Dertil kommer selvfølgelig besøgende til Campus, der primært kommer i bil. Med en fuldt udbygget Forskerpark, med op til 4.000 ansatte og med en antagelse om at DTU Risø Campus vil have en størrelse målt på antallet af ansatte som idag, vil den samlede trafik til og fra hele området fordele sig med 67 % bilture og 33 % med bæredygtige transportformer som kollektiv trafik, cykel og samkørsel. UDEN MOBILITETSTILTAG Hvis udbygningen af Forskerparken gennemføres, uden at der foretages særlige mobilitetstiltag, må det For at nå mobilitetsmålet med 40 % af turene med bæredygtige transportformer, skal der overflyttes omkring 660 bilture. Det vil sige, at omkring 330 bilister skal vælge at lade bilen stå. Skal de nye ansatte i Forskerparken have samme transportadfærd som de nuværende ansatte på DTU Risø Campus, skal der flyttes 1.115 bilture til bæredygtige transportmidler. 6

ALT-ANDET-LIGE SITUATIONEN 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 % KONTOROMRÅDE UDENFOR BYFINGEREN Bil DTU RISØ CAMPUS Bæredygtigt FORSKER- PARKEN SKØNNET Et skøn over hvordan ansatte i Forskerparken vil komme på arbejde (den såkaldte Alt-andet-lige situation), er vurderet ud fra en kombination af viden om trafikmønsteret til DTU Risø Campus og sammenlignelige ikke-stationsnære erhvervsområder, dvs. områder med samme type virksomheder, samme antal arbejdspladser/boliger, tilsvarende geografiske placering og tilgængelighed med bil, kollektiv trafik og cykel/gang. Bilandelen til Forskerparken i alt-andet-lige situationen er forudsat lagt midt i mellem de to yderpunkter. På den ene side vil Forskerparken ligne det nuværende DTU-Risø Campus, da de fysiske rammer er ret ens, herunder kollektiv tilgængelighed, cykelforhold mv. Dermed vil transportadfærden ligne den nuværende adfærd på DTU-Risø Campus. På den anden side vil Forskerparken være sammensat af private virksomheder i modsætning til DTU- Risø Campus med universitetsforskning og undervisning og en lokal forankring i Roskildeområdet. Det sidste taler for at bilandelen i Forskerparken vil være mere i retning af den generelle adfærd i erhvervsområder i de ydre byfingre. FORUDSÆTNINGER FOR ALT-ANDET LIGE SKØNNET Konkret er valgt transportmiddelvalg (modal split) svarende til gennemsnittet for ture til Erhvervsområder udenfor fingerbyen (kilde: Transportvaneundersøgelser for Hovedstadsområdet) og transportadfærden i dag til DTU Risø Campus. Desuden er valgt turrater (dvs. antal ture genereret pr arbejdsplads) svarende til virksomheder/forskningsinstitutioner af samme type (kilde: Udtræk fra Trafikministeriets Turrate database for udvalgte brancher). Trafikken til erhvervsområderne er opdelt på pendlingsture, erhvervsture og besøgsture. For boliger er valgt turrater til hustypen villaer og modal-split samt turformålfordeling for beliggenhed i hovedstadsområdet. 7

MÅLSÆTNINGEN FOR DET SAMLEDE OMRÅDE MÅLSÆTNING, STATIONSNÆRT I YDRE BYFINGER FORSKER- PARKEN, SKØNNET 60% 40% 67% 33% Målsætningen for det samlede område (Forskerparken og DTU Risø Campus) er, at 40 % af alle ture foretages med bæredygtige transportmidler. Uden særlige tiltag skønnes 33 % af alle ture til og fra området at være bæredygtige, når Forskerparken er fuldt udbygget. % 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Bil Bæredygtigt GRØNNE ERFARINGER FRA DTU RISØ CAMPUS Der er ikke noget entydigt svar på, hvorfor de ansatte på DTU Risø Campus i så høj grad har taget de grønne transportformer til sig. Nogle af de forhold på DTU Risø Campus, der fremmer grøn mobilitet er: gode busforbindelser fra Roskilde, der stopper lige udenfor porten; områdecykler, der gør det hurtigt og let at komme fra bussen til arbejdspladsen; bade- og omklædningsmuligheder for cyklisterne; fleksible arbejdstider og mulighed for at arbejde hjemme. Det der kan få flere bilister på DTU Risø Campus til at vælge bæredygtige transportformer er interessant, fordi der er god grund til at tro, at de nye ansatte i Forskerparken vil have tilsvarende ønsker. Det giver derfor en indikation af, hvilke forhold, der vil være effektive for at øge andelen af bæredygtige ture. De forhold, der kunne motivere flest bilister til at skifte bilen ud, er i prioriteret rækkefølge: Kortere rejsetid med bus/tog, hvor køreplanerne i arbejdsenden af rejsen kan forbedres fx med mere direkte busser (fx til Trekroner) og bedre sammenhæng mellem bus- og togkøreplaner. Sikkerhed ved samkørsel. Her peger bilisterne på firmaordninger med garanti for at kunne komme hjem, hvis samkørselen aflyses, og maximalt 15 min ventetid samt hjælp til at organisere samkørsel. Flere busafgange i arbejdsenden peger flere ansatte på. Med 6 afgange i hver retning fra Campus i myldretiden kan det være et rent informationsspørgsmål. Erhvervskort som et skattefrit personalegode, som virksomheden omkostningsfrit kan tilbyde ansatte under bruttoskatteordningen. Mulighed for betalt arbejdstid under rejse og fleksible arbejdstider er også blandt de forhold, der vil kunne få flere bilister til at skifte bilen ud. Flere/bedre cykelstier både i arbejds- og i hjemmeenden af turen. Mange af disse forhold kan indarbejdes i lokalplanen og anbefales til de kommende virksomheder. 8

og med mobilitetstiltag Mobilitetsmålet med 40 % bæredygtig transport kan nås med mange forskellige kombinationer af tiltag. Her er effekterne af en række forskellige pakker af tiltag beskrevet. Pakkerne er sammensat med øje for, hvem der har mulighed og ansvar for at gennemføre tiltagene. For eksempel ligger det primære ansvar for Basispakken hos bygherre, der sikrer at P-pladser, omklædningsmuligheder m.v. er i orden. Information og vejledning ligger umiddelbart hos virksomhederne selv og i mindre grad hos bygherre samt kommune og trafikselskab. Det samme gælder P-restriktioner. Busløsninger er traditionelt forankret hos kommunen, der er ansvarlig for de veje, bussen skal køre på og for at fastlægge busbetjeningen. Der er også tiltag, der går på tværs af virksomheder og myndigheder: Cykelfremme giver bedre forhold for cyklisterne. Nye cykelstier, pendler- og/eller stationscykler til de ansatte kan gennemføres i et samarbejde mellem kommune, bygherre, DSB og områdets virksomheder. Det samme gælder for Lidt fra hver, der er en kombi-pakke på tværs af cykler, bus, information og betalingsparkering. Effekterne af pakkerne kan ikke umiddelbart lægges sammen: Det vil give et urealistisk billede. Den samme biltur kan jo ikke både flyttes til cykel gennem cykeltiltag og til bus gennem bustiltag. Derfor skal man være varsom med at skønne effekterne af at kombinere på tværs af pakkerne. BASIS PAKKE Indeholder en række af de tiltag, der gør, at ansatte på DTU Risø Campus i dag vælger at lade bilen stå: cykelvenlig arbejdsplads med god cykelparkering lige ved døren, omklædnings/bademuligheder, områdecykler (firmacykler), der gør transporttiden fra busstoppestedet kort. Men også en bilpolitik for den nye Forskerpark, der sikrer en trinvis udbygning af P-pladser tilpasset udbygningstakten af området, politik for hvor bil P-pladserne placeres og at der er el-ladestandere til el-biler og el-cykler. Effekt af basis pakken skønnes ikke i sig selv, at flytte bilister til cykel, bus eller en kombination af disse. Men er et klart signal til de nye virksomheder om, at grøn mobilitet prioriteres højt i området. Gennemføres primært af bygherre, der sikrer, at basisfaciliteterne er på plads. P-normer for cykler, udbygningstakt på bilparkering samt placering af bilparkering og ladestandere skrives ind i lokalplanens bestemmelser. Omklædnings-/badefaciliteter kan beskrives i lokalplanens redegørelsesdel, der dog ikke er bindende for bygherre. Mens muligheden for områdecykler alene kan fastlægges i en evt. frivillig aftale mellem bygherre og kommunen. INFORMATION OG VEJLEDNING Indeholder en række traditionelle Mobility Management tiltag. Tiltagene kan dokumenteres i en mobilitetsplan for området, som indeholder: Virksomhedspolitik om fleksible arbejdstider og hjemmearbejde, der kan gøre det lettere at tilpasse arbejdstiden med køreplanerne; Tilbud og information, der fremmer bæredygtig transport: Erhvervskort (bruttoskattegode), fælles samkørselsplatform for områdets ansatte, online information om bus- og togafgange fra arbejdspladsen, målrettede kampagner for bus og cykel (koordineret med Movia og Roskilde Kommune). En fælles mobilitetsfunktion for Forskerparken og DTU Risø Campus kan koordinere indsatsen. Effekt af bløde tiltag der påvirker holdning og handling, er betydelig. En bredt sammensat pakke af bløde tiltag er vurderet til samlet at kunne flytte omkring 510 bilture hver dag til bæredygtige transportmidler. Gennemføres primært af virksomhederne selv. Et fælles Mobilitetscharter for området vil være en stærk drivkraft for at gennemføre mobilitetstiltagene på tværs af virksomhederne, særligt hvis dette forankres i grundejerforeningsregi. Roskilde Kommune og Movia vil også være vigtige medspillere, særligt i forhold til kampagner for bus (f.eks. prøveabonnementer for nyansatte) og koordinering med Kommunens øvrige tiltag for at få flere til at cykle. 9

CYKEL FREMME Indeholder en kombination af cykelinfrastruktur (forbedring af det eksisterende cykelstinet og ny cykelsti mellem Trekroner og Risø området) og cykeltilbud (aflåst cykelparkering ved stationer og busstoppesteder, el-cykler til ansatte med lange cykelafstande, pendlercykler gennem bruttoskatteordninger eller ved at afstå fra befordringsfradrag for cykeldelen). Effekt af kombinationen af cykelinfrastruktur og cykeltilbud vurderes, at kunne flytte omkring 220 bilture til cykel (og kombination af cykel og bus/tog). Lægges cykelkampagner oveni, vil det flytte yderligere 50 daglige bilture. Gennemføres gennem et forpligtende samarbejde. Kommunen kan i kommuneplanen beslutte at anlægge nye cykelstier, men kan gennem frivillige aftaler med grundejer/bygherre sikre sam- eller medfinansiering. Cykeltilbud til ansatte kan beskrives i lokalplanens rammedel, men er ikke bindende for bygherre/virksomheder. Denne type aftale kan også indgås gennem frivillige aftaler. TILPASNING AF EKSISTERENDE BUSLØSNINGER Indeholder bedre fremkommelighed for bussen, så rejsetiden med bus mellem Roskilde station og området omkring Risø bliver 4 minutter kortere (fra 16 til 12 minutter). Samt at der anlægges +Way stoppesteder (+Øer) i området, der er attraktive og giver læ og lys på de mørke dage. Effekt af kortere rejsetid med bus er omkring 150 færre bilture. Bedre busforbindelser vil også være attraktive for dem, der i dag cykler. Samlet set vil den kortere busrejsetid derfor betyde omkring 190 flere passagerer i bussen. Gennemføres af kommunen, der står for gennemførelse og finansiering af de ændringer på vejnettet, der skal til, for at bussen kan komme hurtigere frem. NYE BUSLØSNINGER Indeholder højklassede og direkte busforbindelse fra Trekroner station, der kører direkte gennem Forskerparken til DTU Risø Campus. Det vil være en stor fordel for dem, der bor ved Trekroner og for togpendlerne fra København, der vil få betydelig kortere rejsetid. En direkte busvej mellem Trekroner og Risø området vil skære 10 minutter af den samlede rejsetid fra både København H og DTU Lyngby. Effekt af en direkte busrute fra Trekroner vil være omkring 340 færre bilture til/fra området om dagen og give 355 nye buspassagerer. Gennemføres med et tillæg til kommuneplanen for det nye bustrace fra Trekroner. Busvejen gennem Forskerparken er beskrevet i lokalplanen, hvor der er reserveret mulighed for at anlægge den. Kommunen vil traditionelt den der finansierer løsningen, men der kan indgås aftaler om samfinansiering gennem de frivillige aftaler. P-RESTRIKTIONER Indeholder tiltag, der påvirker bilisternes forhold. Det er markante tiltag: anlæg af færre P-pladser (1 pr 100 etage m2 mod 1 pr 75 etage m2). Og muligheden for at lade bilisterne betale en mindre sum for det gode at have en P-plads til rådighed. En dagspris på 5 kr pr. dag vil give en samlet indtægt på omkring 2 mio kr pr. år, som kan være med til at betale for de mange tiltag der fremmer bæredygtige transporter. Effekt af en lavere P-norm vil være omkring 780 færre P- pladser, når Forskerparken er fuldt udbygget. Det vil i sig selv have en effekt på antallet af ansatte, der kører i bil. Og besluttes det også at indføre betaling, vil det samlet set betyde, at antallet af bilture til/fra området mindskes med omkring 1.700 bilture om dagen. Gennemføres gennem lokal- og kommuneplanen: Både P-normer 10

MOBILITETSMÅLET FOR RISØ OMRÅDET 100 90 80 70 33% 33% 39% 37% 37% 38% 47% 40% 60 50 40 30 67% 67% 61% 63% 63% 62% 53% 60% 20 10 0 % UDEN MOBILI- TETSTILTAG BASISPAKKE INFORMATION OG VEJLEDNING CYKEL FREMME TILPASNING AF BUS NYE BUS- LØSNINGER P-RESTRIK- TIONER LIDT AF HVER Bilture Bæredygtige ture Der er flere veje frem til at opfylde mobilitetsmålet for Risø området. og betalingsparkring kan fastsættes i lokalplanens bestemmelser og vil så være bindende for bygherre. Bygherre har også mulighed for selv at indføre betalingsparkering gennem grundejerforeningens bestemmelser. LIDT FRA HVER Indeholder et samlet mobilitetscharter for området, der bl.a. indeholder den super gode cykelarbejdsplads (omklædning, cykelparkering, el-cykler, områdecykler, cykelkampagner), information om kollektiv transport, en fælles samkørsels-app og cykelsti til området. Tiltagene finansieres delvist gennem en P-afgift på 5 kr/dag. Og organiseres fra et mobilitetscenter, der dækker både Forskerparken og DTU Risø Campus. Effekt skønnes at være 880 færre bilture til området om dagen. Gennemføres gennem lokalplanen, kommuneplanen og frivillige aftaler. 11

3MOBILI- TETSTILTAG TIL AT NÅ MOBILITETS- MÅLET EN BRED VIFTE AF INITIATIVER SKAL SIKRE MOBILI- TETSMÅLET FOR DEN FULDT UDBYGGEDE FORSKER- PARK OG DTU RISØ CAMPUS. INITIATIVERNE SKAL BREDT STIMULERE ET SKIFT FRA BILKØRSEL TIL MERE BÆREDYGTIGE TRANSPORTFORMER SOM BUS, TOG, CYKEL OG SAMKØRSEL. SAMT KOMBINA- TIONER AF DISSE TRANSPORTFORMER. ALTERNATIVE DRIVMIDLER KAN HAVE EN MILJØMÆSSIG POSITIV EFFEKT MEN VIL SELVFØLGELIG IKKE PÅVIRKE ANTALLET AF BILER PÅ VEJNETTET. Der er ikke ét enkelt initiativ, der alene kan sikre mobilitetsmålet. Initiativerne må også være en blanding af gulerod og pisk, med størst vægt på de positive tiltag som at forbedre forholdene for at vælge bæredygtige transportløsninger. Initiativerne skal desuden give bilisterne gode transportalternativer - særligt på de kortere ture. Nogle af initiativerne, som fx at anlægge færre P-pladser eller indføre betaling for parkering, vil nogle bilister opleve som en stor gene. Men de giver virksomhederne økonomiske fordele, der kan kanaliseres ind i bedre forhold for dem, der bruger bus/tog og cykel. Løsningerne beskrives i følgende fem temaer: Parkering: Parkeringsnormer for både biler og cykler. Information og vejledning (Mobility Management): Mobilitetskontor, Transportplaner for virksomheder, kampagner, fællesfaciliteter mv. Cykeltrafik: Gode stiforbindelser, cykelfaciliteter på området, el-cykler mv. Højklasset kollektiv trafik: +Way busstop, nyt bustracé, høj rejsehastighed og frekvens mv. Miljø og innovation: Et Demonstratorium, hvor ny teknologi afprøves, fx ladestandere til elbiler og elcykler, forsøg med miljøvenlig busteknologier (eksempelvis hybrid- eller el-busser, delebiler på alternative drivmidler), samtænkning af lokal energiproduktion og transport, mv. De konkrete tiltag er beskrevet i flere detaljer sidst i rapporten. Her findes også en vurdering af de trafikale effekter af tiltagene, et overslag over omkostningen og hvordan det kan gennemføres. PARKERING Regulering af parkeringsforholdene har en direkte effekt på antallet af bilture. Der er en logisk sammenhæng mellem antallet af P-pladser og bilbrugen til/fra arbejde. Men parkeringsnormen i form af antal P-pladser pr m2 etageareal skal være meget restriktiv for at have en betydelig effekt. Betalingsparkering kan være en effektiv måde at regulere biltrafikken på, og selv en lav pris vil have effekt. Placering og udformning af P-pladser kan i mindre omfang have effekt på bilbrugen og en tydelig signalværdi. F.eks. kan de mest attraktive P-pladser tæt ved indgangene forbeholdes delebiler, el-biler og samkørsels biler. Samtidig bør cykelparkeringen placeres lige ved døren. Velplanlagt og synlig cykelparkering virker motiverende 12

for ansatte og besøgende til at bruge cyklen mere. Kommunen kan gennem lokalplanen stille krav om cykelparkering, når ny bebyggelse tages i brug. Velplaceret cykelparkering har betydning for, hvor mange ansatte, der bruger cyklen selv om effekten ikke i sig selv er stor. Cykel P-normer for de stationsnære områder i Roskilde er minimum 0,4 cykelparkeringspladser pr. ansat. En lignende P-norm findes i udkast til Lokalplanen for Forskerparken og bør fastholdes også selv om cykelpotentialet, på grund af områdets placering, givet vil være noget lavere end et typisk stationsnært område. Bil P-normen i lokalplanen for Forskerparken er fastsat til udlæg af 1 P-plads pr 75 m2 etageareal og at der skal være anlagt 1 P-plads pr 100 m2 etageareal ved ibrugtagning af bebyggelsen. Denne P-norm svarer til P-normen for stationære områder i Roskilde Kommune. Med 230.000 m2 brutto-etageareal vil der altså være udlagt 3.067 P-pladser når området er fuldt udbygget. Med 3-4.000 arbejdspladser kan minimum 76 % af alle medarbejderne altså parkere i området. Fastholdes P-normen imidlertid til 1 pr. 100 m2 etageareal er det et markant mobilitetstiltag, der vil reducere bilanvendelsen i pendlingen. Den lave P-norm vil betyde, at der (når området er fuldt udbygget) skal udlægges og anlægges 767 færre P-pladser. Betaling for brugen af P-pladser i forbindelse med arbejdspladser, har en umiddelbar effekt på antallet af ture, der foretagers i bil. Der er mange forskellige modeller for betalingen. Samme pris for alle, er den mest kendte. Men der findes flere udenlandske eksempler på at lade prisen afhænge af, hvor langt man har til arbejde, således at dem, som bor tættest på arbejdspladsen betaler mest for parkering. Eller at samkørselsbiler er fritaget for P-afgift. P-afgifterne kan øremærkes fælles tiltag, der gør det mere attraktivt at vælge bilen fra og kan anvendes til fælles finansiering af mobilitetstiltag i området. Med 1 P-plads pr 100 m2 etageareal (realiseret) og 5 kr/dag vil give en indtægt på omkring 2 mio. kr/året. INFORMATION OG VEJLEDNING (MOBILITY MANAGEMENT) Under paraplyen Mobility Management indgår en række af de mere bløde virkemidler, som kan supplere de hårde virkemidler i form af udbygninger og forbedringer af infrastrukturen. Centralt i Mobility Management er at sikre, at den eksisterende infrastruktur udnyttes bedst muligt. Løsningerne inden for Mobility Management kan være delebilsklubber, koordineret samkørsel, transportplaner for virksomheder, kampagner, fællesfaciliteter mv. I større erhvervsområder kan et egentligt mobilitetskontor være stedet, hvor de mange løsninger koordineres. Fælles transportcharter for området og transportplaner er et godt redskab til at formidle og understøtte en strategi for mere bæredygtig transport. Gennem en fornuftigt gennemført transportplanlægning, der også omfatter holdningspåvirkning af de ansatte, vil transportplaner medvirke til en højere andel bæredygtige ture. Transportplanerne samler mange initiativer, og transportplaner for persontransport omfatter typisk: Hjælp til at organisere samkørsel blandt ansatte Målrettet information om alternative muligheder til pendling i bil Fremme af cykeltrafik, fx. ved etablering af parkerings- og omklædningsfaciliteter samt værksteds faciliteter med trykluft pumper o. lign. Bedre kollektiv trafikbetjening af virksomhederne Tilbyde erhvervskortet til ansatte Økonomiske tilskud til ansatte der cykler/kører kollektivt/samkører Begrænsning eller styring af parkeringsudbuddet Muligheder for tele- eller hjemmearbejde I området vil det være naturligt at udnytte virksomhedsnetværket mellem de nye virksomheder og DTU Risø Campus til at forankre transportplanerne. Realisering af transportplaner kan ske gennem frivillige aftaler og gennem grundejerforenings regulerede fællesanlæg. Fælles mobilitetsfunktion på tværs af Forskerparken og DTU Risø Campus kan være en enkel måde at organisere grønne transporttiltag på. Kontoret kan være ansvarlig for den praktiske gennemførelse, administration og vedligeholdelse af tiltag som: Område cykler, cykelparkering, Erhvervskort, kampagner og information. Men også organisering af samkørsel, fælles indkøbsfunktion for virksomhederne, kontakten til kommunen/trafikselskab og andre eksterne partnere. 13

CYKELTRAFIK Roskilde Kommune har en stærk cykelstrategi, som med fordel kan tænkes ind sammen med tiltag i området. Roskildes cykelvision er at være en cykelkommune med en høj cykelandel. Det kræver ud over at basisforholdene for cyklisterne som stier, parkering og sikkerhed er i top en solid markedsføring af cykelpotentialerne og -mulighederne. Lokalplanen angiver, at der skal etableres et net af cykel- og gangstier, som gør det nemt, hurtigt og sikkert at bevæge sig rundt i Forskerparken og mellem Forskerparken og det eksisterende DTU Risø Campus på cykel. Hele området vil være koblet til cykelruter langs Frederiksborgvej og på længere sigt mod Trekroner ad en ny direkte cykelrute. Der vil også i lokalplanen blive stillet krav om rigelig cykelparkering tæt ved indgange til bygningerne og muligheder for diverse ladestationer mv. for elcykler (og el-biler). Udover disse forbedringer i cyklisternes infrastruktur er der en række yderligere tiltag, som kan øge cykelandelen. Udfordringen ift. at nå mobilitetsmålet er det stærke konkurrenceforhold mellem bus og cykel. Gode forhold for cyklister tiltrækker flere busbrugere end bilister, ligesom gode busforhold tiltrækker flere cyklister end bilister til bussen. Ny cykelforbindelse mellem Risø området og Trekroner vil være attraktiv for kombinationsrejser cykel/tog, især hvis tiltaget kombineres med aflåst cykelparkering ved stationen og/eller særlige pendlercykler tilknyttet virksomhederne i Forskerparken. Erfaringen viser, at sikre og hurtige cykelforbindelser får flere til at vælge cyklen. Der er i dag gode cykelforbindelser mellem Risø området og Roskilde. Kombinationen mellem cykel og kollektiv trafik kan også styrkes ved at give mulighed for cykelmedtagning i bussen. Fra efteråret 2012 er det muligt, at tage cyklen med i alle S- og R-busser på hele Sjælland og øer. Cyklerne placeres i bussen, der hvor der også er plads til barnevogne. Kun tohjulede cykler kan medbringes, og som udgangspunkt er der plads til to cykler ad gangen, hvis der ikke er barnevogne, kørestole eller gangstativer. I Hovedstadsområdet er det ikke tilladt at have cykler med i busserne i myldretiden, det vil sige på hverdage i tidsrummet kl. 7-9 og 15.30-17.30. HØJKLASSET KOLLEKTIV TRAFIK At få flere til at vælge bussen til Risø området er et helt centralt element for at nå mobilitetsmålet. De initiativer, som skal sikre en højklasset kollektiv trafikløsning, er dels knyttet til selve busløsningen med høj frekvens og hurtig rejsetid i komfortable busser, dels til en optimering af stoppestedsforhold og information. Men der er også andre initiativer, som kan bidrage til at flere vælger bussen, eksempelvis ved at de kommende medarbejdere tilbydes erhvervskortet eller andre fordele. Cykelparkeringsfaciliteter skal etableres af transportøren (dvs. DBS, S-tog eller kommunen). Virksomhederne kan opfordre til, at der etableres tyverisikker cykel parkering særligt hvis de kan dokumentere et behov. Virksomheder kan betale for leje af cykelparkeringspladser uden skattetræk for medarbejderne, hvis cyklerne ikke tages med hjem. Virksomhederne i området kan også fremme cykling gennem tiltag, de selv kan iværksætte for at gøre det mere attraktivt for de ansatte at cykle til arbejde. Nogle af tiltagene koster penge (investering, ombygning), andre er rent administrative tiltag. I dag betjenes Risø området af busrute 600S og 216. Bus 600S er en regional busrute fra Hillerød st. til Hundige st., der i myldertiden kører med 10 minutters drift. Bus 216 kører mellem Roskilde st. og Ballerup st. med én afgang i timen. Risø er således godt busbetjent i dag, fortrinsvist på grund af den høje frekvens for bus 600S. 14

Herudover kører bus 358 ad Store Valbyvej og kan derfor på længere sigt betjene den østlige del af det nye byudviklingsområde. Bus 358 kører mellem Roskilde st. og Stenløse st. med én afgang i timen. Superstoppestedet (+Ø) ved Frederiksborgvej er beskrevet i lokalplanen. Ligesom muligheden for en direkte busvej til Trekroner station via RUC gennem forskerparken til Risø området er beskrevet. Ruten kan i første omgang etableres som cykelsti til cykler og elcykler. I takt med at Forskerparken udbygges kan busløsningen tilpasses og optimeres. To løsninger er vurderet: Opgradering af 600S med fremkommelighedstiltag og/ eller omlægninger af ruten samt en ny pendlerbus mellem Trekroner station og Risø området. Frederiksborgvej Østre Ringvej Store Valbyvej Opgradering og mulig omlægning af 600S Bedre fremkommelighed for bussen betyder, at betjeningsniveauet kan opretholdes med et mindre vogntimeforbrug og færre busser. Passagererne kommer hurtigere frem, og de sparede ressourcer kan bruges til at sætte flere busser ind andre steder. Det tiltrækker flere kunder, som igen er med til at sikre en bedre driftsøkonomi osv. En opgradering af bus 600S kan være første skridt i en styrket busbetjening af Risø området. Bus 600S er en regional busrute, og det betyder, at lokalt begrundede ændringer af linjeføringen kun kan gennemføres, hvis det ikke medfører forlænget rejsetid som helhed. Fremkommelighedstiltag i Roskilde by kan medføre højere rejsehastighed, som giver mulighed for at bussen kan køre igennem Forskerparken med et stoppested centralt i området, uden at det påvirker den samlede køretid for linjen. Stoppestedet ved Risø kan udbygges efter principperne i +Way-konceptet, hvor +Way busstoppet er kendetegnet ved synlighed og genkendelighed, gode læforhold, tilgængelighed for handicappede, miljøvenlighed, enkelthed og effektiv passager afvikling. +Way busstoppet omfatter også information i realtid om kommende busafgange. Pendlerbus mellem Risø området og Trekroner station En pendlerbus, der bringer ansatte til/fra station eller andre centrale opsamlingssteder, er en mulighed særligt for store virksomheder eller virksomhedsklynger. Det er kommunen, der har ansvaret for den kollektive trafik og det vil typisk være dem, der bestiller busruter. Private virksomheder må imidlertid gerne (med)finansiere busruter, blot ruten er åben for alle. I områder, hvor der i øvrigt er gode kollektive forbindelser (typisk Linjeføring ad Store Valbyvej Linjeføring ad nyt bustracé Trekroner Alle Forskellige busløsninger kan give bedre forhold for buspassagerene. Bedre fremkommelighed for bussen i Roskilde by vil forkorte rejsetiden. Anlægges busvejen gennem Forskerparken, kan 600S køre ad Store Valbyvej. Dette kræver, at Store Valbyvej opgraderes, og at der etableres signalregulering i krydset Østre Ringvej / Store Valbyvej. Alternativt kan der indsættes en direkte pendlerbus mellem Trekroner Station og Forskerparken. Pendlerbussen kan også køre ad eksisterende veje, men det giver en lidt længere køretid. tog eller S-tog), kan en direkte shuttlebus til en stor virksomhed eller et erhvervsområde spare arbejdsgivere for at skulle anlægge nye P-pladser. Samtidig kan der sikres flere kunder i den kollektive trafik. En sådan direkte rute mellem Trekroner St. og Forskerparken med høj frekvens og kort rejsetid vil være attraktiv for pendlere. Ruten vil også kunne betjene RUC på vejen, og dermed styrke relationen mellem 15

Forskerparken/DTU Risø Campus og RUC. Der er flere muligheder for ruteføringen af en pendlerbus mellem Trekroner og Risø området: 1. Via eksisterende vej: Trekroner Stationsvej, Trekroner Alle, Østre Ringvej og til slut af Frederiksborgvej frem til Risø. Køretid 11 min. 2. Via Store Valbyvej: Fra Trekroner st. af Trekroner Stationsvej, Trekroner Alle, Østre Ringvej og herefter ad Store Valbyvej frem til og igennem det nye byudviklingsområde til Risø. Køretid 10 min. 3. Via ny anlagt tracé: Fra Trekroner st. ad Trekroner Stationsvej, Nordens Parkvej og herefter ad nyt tracé fra Nordens Parkvej frem til og igennem byudviklingsområdet til Risø. Køretid 8 min. Andre tiltag kan også få flere til at bruge bussen også i kombination med tog. Målrettet informationsindsats særligt overfor nye ansatte kan have stor effekt, særligt hvis bustilbuddet er attraktivt (høj frekvens og kort rejsetid). Det er i skiftet (f.eks. i forbindelse med ny arbejdsplads eller bolig), at trafikanterne er modtagelige overfor information. Kombineres informationen fx. med et tilbud om gratis at afprøve bus/tog i en periode, har informationen størst effekt. Information om en betydelig omlægning og opgradering af bus tilbuddene - i kombination med en gratis eller billig prøveperiode - skønnes at ville have en effekt særligt på pendlerrejserne. Lavt sat, og på kort sigt, skønnes overflytningspotentialet at være 30 % af de bilpendlere som tager i mod tilbuddet. Langtidseffekten, dvs. efter prøveperioden, skønnes at være 15 %. receptionen med oplysninger om bus- og togtider (link til trafikselskabets hjemmeside). Og kommunen kan samle eksisterende muligheder for rejseplanlægning på kommunens hjemmeside. GRØN TEKNOLOGI TILTAG RETTET MOD ALTERNATIVE DRIVMIDLER Et fokus på at skabe nye løsninger og teknologier inden for bæredygtig transport vil harmonere med forskning og udvikling indenfor CleanTek og bæredygtig energi, som er omdrejningspunkt for aktiviteterne i Forskerparken og på DTU Risø Campus. Forudsat at biler med alternative drivmidler regnes under bæredygtig transport, vil introduktion og brug af biler med alternative drivmidler også kunne bidrage positivt til mobilitetsmålet. Demonstratorium for innovative løsninger inden for transport. Forskerparkens demonstratorium giver potentiale for at arbejde med miljøvenlige og energibesparende løsninger baseret på f.eks. alternative drivmidler så som brændselsceller (brint, metan), biogas, flydende biobrændstoffer i ICE-motorer mv. Fuldskala afprøvning af teknologier i køretøjer på området, f.eks. små busser, der internt forbinder Forskerparken og DTU Risø Campus, vil yderligere understøtte muligheder for demonstration af disse teknologier. Alternative busteknologier kan afprøves i den eksterne busdrift, hvor pendlerbussen mellem Trekroner og Risø området kunne indgå som testrute. Her vil det være oplagt at indsætte særligt miljøvenligt busmateriel, eksempelvis hybrid-, EEV-biogas-, eller el-busser. Erhvervskortet er et skattefrit årskort til offentlig trafik, idet udgiften til kortet trækkes af bruttolønnen. Som tommelfingerregel giver Erhvervskortet pendlere en økonomisk fordel, hvis de har under 30 km til arbejde og for de fleste der har mellem 30-40 km til arbejde. Realtidsinformation, dvs. direkte information om køretider og forsinkelser i kollektiv trafik til både nuværende og kommende kollektiv brugere blandt ansatte og besøgende, hjælper til at gøre den kollektive trafik nemmere at bruge. Fx gennem link på intranet til trafikselskabets hjemmeside med oplysninger om forsinkelser eller andre uregelmæssigheder. Virksomheder med mange besøgende kan sætte en skærm op i El-ladestandere til elbiler og elcykler kan indgå i lokalplanens bestemmelser for fællesanlæg. Elforbruget kunne naturligt være baseret på lokal cleantech -baseret elproduktion, f.eks. integreret i bygningsmassen og /eller i umiddelbar tilknytning her til. 16

4 IMPLEMENTERING TILTAGENE, DER SKAL SIKRE EN BÆREDYGTIG MOBILITET, VIL NATURLIGT SKULLE IMPLEMENTERES I TAKT MED AT FORSKERPARKEN UDBYGGES. I oversigten på næste side er det beskrevet, hvor forankringen af de enkelte virkemidler ligger, henholdsvis i Kommuneplanen og i de forskellige dele af lokalplanen herunder, hvad der kan tænkes realiseret i regi af grundejerforening og, hvad der kan tænkes realiseret gennem aftaler mellem kommunen og bygherre/developer. Det er også markeret, hvor aftaler med eksterne, eksempelvis trafikselskaber og operatører, kan komme i spil. 17

KOMMUNE- PLAN LOKALPLAN, REDEGØRELSE LOKALPLAN, BESTEMMELSE GRUNDEJER- FORENING FRIVILLIGE AFTALER AFTALER, EKSTERNE Cykelløsninger Cykelstinettet, nyt cykeltrace Aflåst cykelparkering v. station/højklasset bus Normer for cykelparkering v. nyanlæg Cykelkampagne og kordinering med Roskilde Cykelby Stationscykler - Pendlercykler El-cykler til pendlere med over 6 km Omklædning/bade faciliteter Busløsninger Ny bustrace: Trekroner Risø Tilpasning af eksisterende busruter Pendlerbus til station(er) Flytte/flere stoppesteder Erhvervskort Direkte information om kollektiv trafik, "Prøveabonnement" Parkering og billøsninger Parkerings restriktioner, P-norm på 1/100 m² Placering og fordeling af P-pladser Betalings parkering Samkørsel Mobility Management, transportplaner Mobilitetsfunktion Transportplaner for virksomheder Betalt arbejdstid til/fra arbejde Flexible arbejdstider Politik for hjemmerarbejde Miljø og innovation Demonstratorium Afprøvning af busteknologier 18

5 TEKNISKE NOTER PARKERINGSTILTAG I FORSKERPARKEN Parkeringsnormen i lokalplanen bestemmer, at der ved ibrugtagning skal være anlagt 1 plads pr. 100 m2 etageareal og udlagt 1 pr 75 m2 etageareal. Udnyttes det fulde udlæg, vil der være 3.067 P-pladser, når Forskerparken er fuldt udbygget. Strammes P-normen, så der blot udlægges 1 P-plads pr 100 m2 etageareal, vil der maximalt blive anlagt 2.300 pladser. De begrænsede P-muligheder skønnes at medføre en reduktion på 1.200 bilture i pendlingen, som overflyttes ligeligt til kollektiv trafik, cykeltrafik og samkørsel. Dette betyder, at der kan skabes godt 600 nye ture med kollektiv trafik. Indførsel af parkeringsafgifter kan på kort sigt give et fald i biltrafikken på mellem 2-10 %. Men erfaringen viser, at billisterne hurtigt vænner sig til afgiften, og at trafikomfanget efter nogen tid vil være det samme som før afgifterne blev indført. Kraftigt øgede parkeringsafgifter i større områder kan give et skift til kollektiv trafik og cykel. En parkeringsafgift på pladserne i Forskerparken vurderes, at kunne give en reduktion på ca. 360 bilture, en stigning på ca. 180 ture med kollektiv trafik og en indtægt på omkring 2 mio. kr/året. Kommunen kan gennem lokalplanen stille krav om cykelparkering, når ny bebyggelse tages i brug. Økonomi i anlæg af P-pladser Anlæg af P-pladser vil være bygherres ansvar og omkostning. For hver bil P-plads, der ikke anlægges, spares der mellem 20-40.000 kr. afhængig af pladsens udformning. Ved at bygge 1 P-plads pr 100 m2 etageareal i modsætning til 1 pr 75 100 m2 etageareal vil give en besparelse på mellem 24,8 49,6 mio. kr. Omkostningerne til anlæg af cykelparkering varierer afhængig af den ønskede standard¹: Cykelstativ etableret på eksisterende underlag: 1.500-2.000 kr. pr. cykelparkeringsplads. Overdækket cykelparkering: 3.000-3.500 kr. pr. cykelparkeringsplads. Toetagers stativ med overdækning: 3.500-4.000 kr. pr. cykelparkeringsplads Med en cykelparkeringsnorm på 0,4 plads pr ansat vil det for en fuldt udbygget Forskerpark betyde en samlet anlægsomkostning på mellem 2,4 og 5,6 mio. kr. afhængig af standarden. Implementering af parkeringstiltag Kommunen fastsætter parkeringsnormerne i lokalplanens bestemmelser. Bygherre udfører og financierer de nødvendige p-anlæg på baggrund af lokalplanens bestemmelser. P-anlæg vil udføres i takt med udbygningen af området og dermed være realiseret fra dag 1, når bygningerne tages i brug. HØJKLASSET KOLLEKTIV TRAFIK TIL FORSKERPARKEN Bedre kollektiv trafik betjening fra Trekroner St. via RUC frem til Risø området er belyst i nedenstående rejsetidsberegninger. Her indgår også rejsetidseffekter ¹ Cykelparkeringshåndbog, Dansk Cyklist Forbund, 2007 19

FRA TIL VIA SAMLET REJSETID REJSETID (TOG) REJSETID (BUS) REJSETID (LETBANE) SKIFTETID ANTAL SKIFT København H Risø Roskilde St., 600S 46 24 16 6 1 København H Risø Roskilde St., 600S med prioritering 42 24 12 6 1 København H Risø Trekroner St., via Frederiksborgvej 39 22 11 6 1 København H Risø Trekroner St., via Store Valbyvej 38 22 10 6 1 København H Risø Trekroner St., via nyt tracé 36 22 8 6 1 Lyngby Risø Roskilde St., 600S 76 48 16 12 2 Lyngby Risø Roskilde St., 600S med prioritering 72 48 12 12 2 Lyngby Risø København H, Trekroner St., via nyt tracé 66 46 8 12 2 Lyngby Risø Glostrup, med letbane, Trekroner St., via nyt tracé 63 17 8 26 12 2 af en opgradering med fremkommelighedstiltag af den eksisterende linje 600S. Der er beregnet rejsetider for en rejse fra København H til Risø i dagens situation og i de forskellige løsningsforslag for en forbedret busbetjening. Derudover er der beregnet rejsetider for Lyngby til DTU Risø Campus, som giver en indikation af, hvad løsningerne betyder for rejserelationer mellem DTU, Lyngby og Risø området. Her er der også set på en fremtidig rejsemulighed via den kommende letbane med skift i Glostrup. På strækningen Glostrup-Trekroner er der forudsat betjening med S-togsdrift. Til sammenligning er rejsetiden i bil for de samme destinationer henholdsvis 35 min København-Risø og 33 min for Lyngby-Risø. På en rejse fra København til Risø området kan der, med etablering af et bustrace fra Trekroner, spares 10 min i rejsetid i forhold til dagens situation, hvilket giver en reduktion i rejsetid på mere end 20 %. Rejsetiden med kollektiv trafik vil i den situation være sammenlignelig med den tilsvarende bilrejsetid. Effekten på passagertal af en rejsetidsforbedring kan vurderes ud fra generelle elasticiteter, som med hensyn til rejsetid er -0,5 på kort sigt og -1,0 på lang sigt. Hvilket betyder, at øges rejsehastigheden med eksempelvis 20 %, øges trafikmængden med 10 % på kort sigt og med 20 % på lang sigt. ² Et eksempel: Bedre fremkommelighed for busserne på linje 6A i København, hvor køretiden blev reduceret med 4-6 minutter i hver retning, har givet en årlig besparelse i driftsudgifterne på ca. 5 mio. kr. Samtidig er der kommet flere passagerer, som tilsammen har givet en merindtægt på ca. 2 mio. kr. pr. år. Hermed er investeringen tjent hjem på 4-5 år. Passagerfremgangen på linje 6A var på 6 % som følge af, at køretiden blev reduceret med 5-10 %.³ Effekt på antallet af passager En pendlerbus via et nyt bustrace fra Trekroner til Risø området vil give omkring 355 nye buspassagerer. Ca. 325 af dem vil komme fra området udenfor Trekroner (f.eks. fra Københavnsområdet), og omkring 35 passagerer vil komme lokalt fra Trekronerområdet. Samlet set vil pendlerbussen betyde omkring 335 færre bilturetil/fra området om dagen, idet kun halveden af de lokale passagerer forventes at være tidligere bilister. Passagereffekten ved en pendlerbus via eksisterende veje (eks. Store Valbyvej) er beregnet til 240 nye buspassagerer og et tilhørende fald på 230 i bilture En opgradering af 600S med lavere rejsetider vil betyde knap 190 flere rejsende i den kollektive trafik, som følge af rejsetidsforbedringen. ² Transportation Elasticities - How Prices and Other Factors Affect Travel Behavior (p. 39), Victoria Transport Policy Institute, 2010 ³ Flere buspassagerer Hvad skal der til?, Danske Regioner, Kommunernes Landsforening og Trafikselskaberne i Danmark, 2010 20

ÅRLIGE DRIFTS- OMKOSTNINGER, HVERDAGE 15 min drift i myldretid, 30 min drift udenfor 20 min drift i myldretid, 30 min drift udenfor 30 min drift hele dagen Rejsetid Risø området- Trekroner St. VIA FREDERIKS- BORGVEJ 3,9 mio kr. 3,6 mio kr. 3,1 mio kr. 11 min VIA STORE VALBYVEJ 3,6 mio kr. 3,4 mio kr. 2,9 mio kr. 10 min. VIA NYT TRACÈ 3,0 mio kr. 2.6 mio kr. 2,4 mio kr. 8 min Ifølge Movias vurderinger vil etablering af et +stop ved Risø koste mellem 300.000 og 500.000 kr. alt efter, hvilket udstyr samt belægning, belysning beplantning m.m. der vælges. Da Bus 600S er en regional bus, hvor driftsomkostningerne betales af hhv. Region Sjælland og Region Hovedstaden, er der ingen driftsomkostninger for Roskilde Kommune for linjen. Økonomi i busløsninger Afhængig af hvor hyppigt bussen skal køre, vil en pendlerbus mellem Trekroner station og Risø området i årlige driftsomkostninger ifølge beregninger fra Movia beløbe sig til mellem 2,4 mio. og 3,9 mio. kr. Driftsøkonomiberegningerne for de forskellige scenarier for pendlerbussen er baseret på generelle nøgletal. Anlægsomkostninger for de forskellige scenarier for pendlerbussen er skønnet ud fra generelle enhedspriser pr km eksklusiv udgifter til projektering og arealerhvervelse. I de scenarier, hvor pendlerbussen skal køre ad Store Valbyvej, vil det være nødvendigt med en opklassificering af Store Valbyvej for at gøre den egnet til busdrift. Hertil kommer etablering af signalregulering i krydset Østre Ringvej / Store Valbyvej for at fastholde den eksisterende gennemsnitlige kørehastighed. For et separat bustrace mellem Trekroner og Risø området er regnet med anlæg af en 2-sporet vej uden cykelsti og fortov. En opgradering af linje 600S vil kræve en række fremkommelighedstiltag i Roskilde for at øge rejsehastigheden. Omkostningerne til fremkommelighedstiltag er skønnet med baggrund i de projekter, som er gennemført i forbindelse med introduktionen af +Way konceptet i Roskilde (linje 202A). Det vil dog være Roskilde Kommune, som skal finansiere fremkommelighedstiltagene. Hvis fremkommelighedstiltagene for bus 600S resulterer i en øget gennemsnitlig kørehastighed og et øget antal passagerer, kan det omvendt medføre at driftsudgifterne reduceres for regionen. Movia har beregnet at fremkommelighedstiltagene kan reducere køretiden fra ca. 16 min til ca. 12,5 min på strækningen Rosilde St-Risø, hvilket kan reducere driftsomkostningerne med 0,8-0,9 mio. kr. pr år. Implementering af busløsninger Roskilde Kommune har ansvaret for gennemførsel af de nødvendige fremkommelighedstiltag på det kommunale vejnet. Statslig medfinansiering via Trafikstyrelsens fremkommelighedspulje for kollektiv trafik er en oplagt mulighed. Vejudvidelser uden for området (Store Valbyvej) eller et nyt bustracé til Trekroner er umiddelbart et kommunalt ansvar, men også her kan der gennem frivillige aftaler ske en samfinansiering af infrastrukturanlæg. Også driften kan samfinansieres gennem en frivillig aftale. Etablering af et superstoppested (+Stop) ved Forskerparken kan tænkes realiseret gennem en frivillig aftale om samfinansiering mellem kommunen og grundejer/developer. Implementering af busløsninger kan ske i takt med områdets udvikling, således at det første step er forbedring af stoppestedsforhold og/eller fremkommelighedstiltag for eksisterende buslinjer. Dette bør ske tidligt i forløbet, så den kollektive trafik infrastruktur er 21

Anlægsoverslag Vejlængde, nyanlæg FREMKOMME- LIGHEDSTILTAG LINJE 600S 1,6 mio. kr. på plads fra de første virksomheder flytter ind. Pendlerbussen kan være næste step, når efterspørgslen er steget i takt med, at området udvikles. PENDLERBUS AD STORE VALBYVEJ 13-20 mio. kr. 2,5 km PENDLERBUS AD NYT TRACÉ 28-42 mio. kr. 2,8 km Udlån af elcykler til pendlere vil give medarbejderne mulighed for at cykle på de lidt længere afstande til og fra arbejde. Kommunen kan sætte fokus på denne mulighed - og samtidige skabe opmærksomhed omkring cykelpendling - ved i et samarbejde med virksomhederne i Forskerparken at udlåne 100 el-cykler til bilpendlere med eksempelvis mellem 6-20 km til arbejde. Det antages, at 1/3 af medarbejderne har en pendlingsafstand mellem 6 og 20 km. Dette vil omfatte Roskilde By. 50 el-cykler vil betyde omkring 75 færre bilture pr dag. CYKELTRAFIKKEN Erfaringerne fra Odense og København viser, at en målrettet indsats kan få flere til at cykle. Begge byer har primært haft succes med at øge cykelandelen i tætbyen. Øget fokus på cyklens fordele (som f.eks. sundhed og motion) kan også have en positiv afsmitning på cykelandelen på de længere ture samt turene uden for tæt-byområderne. I Odense har den lokale indsats øget cykeltrafikken med 10-15 %. Omkring halvdelen af de nye cykelture ville ellers havde været udført i bil, mens den anden halvdel havde været kollektive ture. Med en forventet stigning i antallet af cyklister på 10 % vil udbygningen af cykelstinettet med en direkte forbindelse fra Risø området til Trekroner St. give ca. 190 nye cykelture, hvoraf halvdelen var tidligere bilture. Aflåst cykelparkering ved stationer eller knudepunkter for højklasset kollektiv trafik vil kunne flytte nogle bilpendlere over til en kombination af tog/bus og cykel: Omkring 2 % af bilpendlerne på afstande mellem 10-50 km kan flyttes til en kombination af kollektiv trafik/ cykel. For Risø-området vil dette give omkring 80 nye daglige cykelture. Nye cykelstier og andre tiltag for cyklisterne har ingen effekt, hvis ikke borgerne kender tilbuddene. I sammenhæng med fysiske tiltag kan information og kampagner øge cykelandelen med 5-10 %. Evt. cykelkampagner bør koordineres med Roskilde Cykelby. Omkring 95 nye cykelture. Økonomi i cykelløsninger En dobbeltrettet cykelsti i eget tracé med en længde på ca. 3 km vil i anlægsomkostninger beløbe sig til 6-9 mio. kr. Prisen for en el-cykel varierer, men en pris på 10-14.000 kr. pr cykel er et realistisk bud. 50 el-cykler vil i indkøb beløbe sig til 0,4-0,8 mio. kr. ekskl. moms. Implementering af cykelløsninger Forbedringer i cykelinfrastrukturen i Roskilde Kommune er umiddelbart et kommunalt ansvar, men statslig medfinansiering via Cykeltrafikpuljen, som administreres af Vejdirektoratet, er en oplagt mulighed. Pendlercykler og områdecykler, evt. som el-cykler, er et oplagt partnerskabsområde, hvor partnerkredsen kunne være Roskilde Kommune, DSB (stationsforhold) og virksomhederne (fx gennem grundejerforening). Ligeledes vil ladestandere til el-cykler kunne være omfattet af fællesanlæg under grundejerforeningen. Implementering af cykelløsninger kan ske i takt med områdets udvikling, således at det første step, udover cykelparkeringen, kan være at sikre en stiforbindelse fra Risø området til Trekroner. Flere af de øvrige cykelfremmetiltag kan tænkes forankret i en fælles mobilitetsløsning for områdets virksomheder f.eks. sikret gennem lokalplanens bestemmelser om fællesanlæg. MOBILITY MANAGEMENT Transportplaner for virksomheder er en naturlig del af planlægningen i mange lande. Transportplanerne 22