Geert Allermand og René Nordin Bloch

Relaterede dokumenter
Hvad peger forskningen på, vi kan udfordre eleverne med, indenfor: Klasseledelse Relationsdannelse samt Faglig udvikling og formativ evaluering

Hvad er god skolegang for plejebørn? Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet

Visible Learning plus. Når lærerne ser læring gennem elevernes øjne og eleverne ser sig selv som sine egne lærere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

GL Seminar 21. marts 2013 Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Skolereformen under pædagogisk lup Hvad betyder bevægelsen fra undervisning til læring

Ledelse af læringsmiljøer

Forankring af forandringer. Når Styrk Sproget indsatsen skal forankres David Karstensen, Spark

GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det?

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis

ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING

Om God undervisning. Ledelse & Organisation/KLEO

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Ledelse af læring og Visible learning

FSA - Folkeskolens afgangsprøver Regler og retningslinjer

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Samfundsfag C Samfundsfag C Oldtidskundskab Religion. Naturvidenskabeligt grf

HF-søfart 3-ÅRIG. Fag du skal have: Faggrupper du skal have:

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Hjælpemidler Nedenstående oversigt viser hvilke former for hjælpemidler, der må anvendes ved de enkelte prøver.

Karakterstatistik for Januar 2013

Tema: Lærersamarbejde

Synlig læring TOR BE N R A HN KA RSTENSEN 1 0. AUGUST

Sommeruni Teamsamarbejde og læringsdata

Udbud af studieretninger ved Århus Statsgymnasium I skoleåret 13/14

Læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen

Ledelses- og medarbejdergrundlag

Undervisningsdifferentiering og læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen

Målet er at skabe fokus, tænke over hvad vi gør, og hvorfor vi gør det!

It som et vilkår for læring nyt fra forskningen. Matematik og it. Hvorfor? Bent B. Andresen. Indhold: Tilløb til nytænkning i Fælles mål:

Skovsgård Tranum Skole

Læringsmå l i pråksis

Engelsk og tysk fra klasse Krogerup Højskole

Egtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag

Strategi Lars Stevnsborg

Af ph.d. og gymnasielektor Flemming B. Olsen

Bestemmelser og retningslinier for afgangsprøverne (eksamen) på Guldberg Skole

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering

Lokal udviklingsplan for

I Assens Kommune lykkes alle børn

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Der går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger.

DANS, BEVÆGELSE OG KOREOGRAFI PÅ MELLEMTRINET

- Om at tale sig til rette

Slagelse Kommunes Personalepolitik

Læringsmiljø og organisering af undervisning Niels Egelund Professor i specialpædagogik Direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning

En håndsrækning til læreren

Eksterne prøver i uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Workshop Projekt Learning to go

Social kapital & Den attraktive organisation

Oversigt studieretninger

Indsatsområde matematik budget udvidelsesforslag

Skolereform & skolebestyrelse

NØRRE ALSLEV SKOLE FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER REGLER OG RETNINGSLINJER NØRRE ALSLEV SKOLE 2014

En beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

Skolemessen Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Undersøgelse af inklusion i grundskolen

Klatretræets værdier som SMTTE

NY VIRKELIGHED NY VELFÆRD. Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Status på skolereformarbejdet i Greve

Feedback og vurdering for læring

Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering

Spørgeskema til lærere i ungdomsuddannelserne. Velkommen til spørgeskemaet!

EUX DYREPASSER. Grøn uddannelse. Landbrugsskolen Sjælland Vilvorde Køgevej Roskilde. Roskilde Tekniske Skole. - ét skridt foran!

Bilag Læringsstile og feedback i naturfagsundervisningen 2012

Sagsnr.:000.70K.271 HHX/HTX og STX/HF (version 5) Den 10. juli 2012

AP-Møller projekt: Læring, der ses. Øget læring og inklusion gennem synlige mål og kvalificering af praksis i skolen. Julie Aarø-Hansen Fagligt Center

Horslunde Realskole Tilsynets årsberetning 2014/15

Randers Kommune Job- og personprofil for skolelederne-

Statusbeskrivelse fra Søndersøskolen april 2015

MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG. 08:30-09:15 Fag Fag Fag Fag Fag. 09:15-10:00 Fag Fag Fag Fag Fag

Kompasset. - udskoling på Vestre Skole KOMPASSET. Kompasset- hop ombord i fremtidens skole. udvikling trivsel

Undersøgelsens datagrundlag er indsamlet gennem et internetbaseret spørgeskema (Enalyzer Survey Solution online spørgeskema og analyseværktøj).

Strategi Horsens Statsskole

Sådan sætter du ledelsesholdet på din bedrift

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

MIDT I EN VIDENSEKSPLOSION

Karakterstatistik for December 2013

Slip undervisningen løs med digitale medier

strategi for Hvidovre Kommune

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR

STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE

De pædagogiske pejlemærker

Klasseledelse og ro i klassen

Transkript:

Geert Allermand og René Nordin Bloch

Formål med de 45 min. Oplæg om de fem pejlemærker - Hvad ser vi, hvad er det evt. nye? (15 min.) Caferunde (25 min.): - Hvilke udfordringer har I? - Hvad har I af spændende tiltag på skolerne? Lille plenum (5 min.)

Digitale medier Differentiering Anerkendende Anerkendende feedback feedback Klasseledelse Relationer

Emne: Forskningen bygger på Forskningsresultaterne bygger på: 1) Review fra 1998 om Assesment and Clasroom Learning af Poul Black & Dylan William. Vol.5, No.1, 1998. 2) Visible Learning 2009. Af John Hattie. En syntese af 800 Meta analyser om undervisning relateret til elevernes præstation. Involverer mange millioner studerende/elever

Hvilken effekt har følgende indsatser? Prøv at gætte 0,0-1,0 Individualiseret undervisning Tolærerordning Straf som f.eks. eftersidning Skoleskift Klassedeling efter evner Reducer forstyrrende adfærd i klassen Feedback til elever Acceleration af elever med særlige forudsætninger Time on task Studieteknik Lærerassistenter Hjemmearbejde Lavere klassekvotienter

Hvilken effekt har følgende indsatser? Reducer forstyrrende adfærd i klassen 0,86 Feedback til elever 0,72 Acceleration af elever med særlige forudsætninger 0,60 Time on task 0,59 Studieteknik 0,59 Lærerassistenter 0,41 Hjemmearbejde 0,30 Lavere klassekvotient 0,21 Individualiseret undervisning 0,20 Tolærerordning 0,19 Klassedeling efter evner 0,10

Klasseledelse

Bliver du lønsom, lille ven?

Ledelse er en adfærd - den kan udøves af undervisere og elever Målsættende adfærd Problem-/ Opgave løsende adfærd Kommunikerende adfærd Ledelse handler om at beslutte, hvor man skal hen, og at løse de problemer, der er forbundet med at nå derhen. Ledelse kan defineres som et målsættende, problemløsende og kommunikerende samspil med andre (Johnsen, 1998). Ledelse kan bevidstgøres, differentieres og udvikles.

Ledelse er en relation og underviseren må udøve et personligt lederskab, hvis andre skal følge Underviseren henter autoritet: Indefra Nedefra Oppefra Fra siden Oppefra den autoritet underviseren tildeles via sin rolle - formel rollebaseret autoritet. Nedefra i det omfang eleverne har tillid til underviseren og beslutter at følge. Indefra i det omfang underviseren føler sig kapabel til at handle. Fra siden i samspillet med det øvrige lærerteam

STATUS POS. NEG. HØJ RAMMESÆTTER EKSPERT FACILITATOR DOMINERER LAV GIVER PLADS MODTAGENDE UNDERKASTER SIG SELVUDSLETTENDE

Område Effektstørrelse Effektvurdering Lærerens håndtering af støj og uro i undervisningen Lærerens tilbagemelding til eleverne; positiv, støttende og konstruktiv Kognitive strategier i undervisning som dialog, forklaring, repetition og opsummering En positiv og støttende relation mellem elev og lærer Lærerens ledelse, tydelighed og struktur i undervisningen 0,80 Stor effekt 0,73 Stor effekt 0,74 Stor effekt 0,72 Stor effekt 0,71 Stor effekt

Nogle bud på klasseledelse der kan give positive virkninger: Rød tråd og struktur Brug tiden på læring Aktiver det, eleverne ved i forvejen Sæt ord på, hvad eleverne skal lære Variér metoderne Tag individuelle hensyn Træn - igen og igen og målrettet Skab understøttende fysiske rammer Sig, hvad du forventer

Klasseledelse i en helhedsorienteret undervisning Den helhedsorienterede undervisning kræver noget bestemt af vores måde at lede og organisere på: Jo mere vi integrerer desto mere øger vi kompleksiteten Jo mere vi flytter os fra vante forestillinger om ansvar, roller og arbejdsmåder/undervisningsformer desto mere tydelige må vi være i vores kommunikation om forventninger til netop disse spørgsmål, og understøtte det ønskede samspil gennem de strukturer vi etablerer.

Relationer

Beskrivelse af relationsdannelse Underviseren har blik for relationer i klassen og arbejder bevidst for at de skabes. At bygge relationer med og mellem eleverne omfatter bl.a., at læreren har respekt for, hvad eleverne tager med sig i skolen/til undervisningen (fra hjemmet, fra kulturen og fra vennerne). Læreren skal tillade, at elevernes erfaringer anerkendes i klassen/gruppen af elever i dialog med læreren. Tegn på gode relationer i klassen Tema: Relationsdannelse mere engagement blandt eleverne mere selvrespekt hos den enkelte elev mere respekt eleverne imellem mindre modstand mod undervisningen mere elevinitieret og elevstyret adfærd

Handlinger og effekt Tema: relationsdannelse

Tema: relationsdannelse

Anerkendende Anerkendende feedback feedback

AT GIVE FEEDBACK OG FEEDFORWARD Feedback vil sige at give tilbagemelding Feedforward vil sige at give fremadmelding. Fordelen ved at give fremadmelding er at fokus er rettet mod muligheder og fremtiden Feedforward kan tage udgangspunkt i at anerkende hvad kollegerne/eleverne gør godt og samtidig give mulighed for på en konstruktiv måde at udtrykke hvad de med fordel kan gøre mere af og mindre af Feedback og feedforward kræver parathed og anerkendelse hos begge parter.

Nogle bud på feedback der kan give positive virkninger: tiltag der kan styrke elevernes realistiske vurdering af deres egen faglige formåen. superviserende læring/udviklingsforløb, hvor undervisningen videooptages og superviseres af kolleger (en lærende organisation i lærerkollegiet) Lærerens tydelige respons til eleverne i forhold til intentionerne i hans eller hendes undervisning Når læreren formår at skabe gode relationer til eleverne Lærerens coachende og udforskende tilgang

Digitale medier

Hvad har kuglepennen, lommeregneren og smartphonen til fælles? de har alle været forbudt i folkeskolen

Side 26 21. september 2014 26

Den afværgende tilgang: underviseren oplever at de digitale medier tager tid fra undervisningen, forstået som den egentlige undervisning i skolens fag. Lærergruppen der går i gang: og satser på de kompetencer som eleverne i klassen besidder. De går til medierne efter samme metode som børn, der typisk går til de digitale medier uden nævneværdige forudsætninger. Lærere med en åben innovativ tilgang samt kompetencer til at anvende de digitale medier og bruge dem bevidst og kompetent. Side 32 21. september 2014 32

RESULTATER siden Turn Around i 2010 Halveret elevfrafaldet Hævet FSA gennemsnittet Referenceskole i fht. IT-pædagogik Øget medarbejderengagement Fra færre og færre elever til én af de første skoler der får fyldt op Hvordan?

Dogme 1: Ingen klasser

Dogme 2: MacBooks/iPads erstatter skoletasken og bøgerne, papir og printerne

Dogme 3: Alt undervisning, alle undervisningsmaterialer og alt aflevering er digitaliseret

Dogme 4: Der arbejdes tværfagligt & projektorienteret Dansk Tysk Engelsk Fysik Samfundsfag Biologi Historie Fransk Matematik Geografi

Kan man gøre det på en erhvervsskole/sosu? Hvilke fordele/ulemper?

Differentiering

De 24 måder at differentierer på? Hvordan arbejder I selv med differentiering i praksis?

Udfordringer Kloge greb Hvad ser I af udfordringer i fht. de fem pejlemærker? Reformen Lærerkompetencer GF og HF EUX Kom med ideer til hvad I allerede gør indenfor de fem områder + øvrige ideer