HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? Perspektiv, viden og inspiration til morgenkaffen Sundere medarbejdere bedre for bundlinjen og samfundet Hvad kan virksomhederne gøre for at mindske sygefraværet og fastholde de værdifulde medarbejdere? Professor Nabanita Datta Gupta Aarhus Universitet School of Business and Social Sciences Institut for Økonomi
Opsummering Et stigende antal mennesker i en arbejdsdygtig alder forlader de danske arbejdspladser gennem langtidssygemelding eller førtidspensionering, hvilket repræsenterer en stor omkostning for både virksomhederne og samfundet. Udgifter til sygedagpenge og løn under sygdom er årligt over 37 milliarder kroner. I denne forelæsning tages en række spørgsmål op vedrørende medarbejderes sundhed, arbejdets indflydelse herpå, og afgang fra arbejdsmarkedet, og disse belyses med konkret forskningsbaseret viden. Hvorfor er det vigtigt hvordan man måler medarbejderes helbred? Hvilket aspekt af arbejdslivet betyder mest for medarbejderes sundhed? Hvad betyder uddannelsesniveau kontra jobbets fysiske krav på afgang via sygedagpenge/førtidspension? Vi skal også se på hvordan tildelingen af fleksjob hænger sammen med medarbejderes faktiske helbredstilstand. Endelig diskuteres det hvad virksomhederne kan gøre for at mindske sygefraværet og fastholde de værdifulde medarbejdere i jobbet
Outline Simpel model for helbredsinvesteringer og relationen mellem arbejde og helbred Gør det en forskel hvordan helbred måles? Hvordan påvirker de enkelte job faktorer helbred? Hvad betyder mest uddannelse eller fysisk krav for afgang via sygedagpenge/førtidspensionering? Sker tildeling af flexjob på en optimal måde? Hvad kan virksomheder gøre for at mindske fravær og fastholde de dygtige medarbejdere?
Model, Arbejde og helbred, Måling af Helbred, Job Faktorer, Sygedagpenge, Flexjob, Virksomheders rolle Simpel model af helbredsinvesteringer Grossman, 1972 Helbred både producer nytte og er noget man investere i Individer er født med et givet mængde helbred (helbredskapital) som nedbrydes med alder Man kombinere markedsvarer (medicin, motion osv.), tid og uddannelse for at investere i sit helbred, I=f(M;T;U) Investeringsomkostning på margenen er r+ (r=rente, =nedbrydningsrate)
Kapitalens omkostning r+ 2 Grossmansmodel I= f(m;t;u) Mere uddannelse (+) eller mere løn (+/-) r+ 1 MEK (marginale effektivitet af kapital) H2 H2 H1 H1 Helbredskapital
Model, Arbejde og helbred, Måling af Helbred, Job Faktorer, Sygefdagpenge, Flexjob, Virksomheders rolle Forudsigelserne fra Grossmans model ikke bekræftet i data Helbredskapitalen nedbrydes på arbejde især på jobs med fysiske krave (Muriinen, 1982; Case and Deaton, 2005). Dvs., nedbrydelsen er lavere for de højtuddannede pga. deres arbejdsforhold Ignorer forsikringsaspektet. Moral hazard ex ante/ex post, dvs. når folk enten ikke gør noget for at forhindre sygdom/overdriver deres symptomer for at få førtidspension
AUFørtidspensioneringsraten AARHUS OECD 2009,Tackling the Job Crisis
Model, Arbejde og helbred, Måling af Helbred, Job Faktorer, Sygedagpenge, Flexjob,Virksomheders rolle Hvordan skal helbred måles? Selvrapporterede helbred ( På en skala 1-5, hvor godt er dit helbred? ) giver ofte målefejl/endogenitetsproblem når den er brugt som forklarende faktor for arbejdsmarkedsdeltagelse folk der er ude af arbejdsmarkedet eller sygemeldt er mere tilbøjelig til at sige at de er syge for at rationalisere deres fravær (justification bias) Rene objektive helbredsmål som diagnoser til gengæld korrelere ikke stærkt med arbejdsmarkedsdeltagelse
Forventet tilbagetrækningsalder Survey/Diagnoser Mænd, ingen videregående uddannelse, fysisk krævende job Kvinder, erhvervsuddannet, offentlig ansat Rygproblemer, myoser, osteoporose/sygdomi bevægelsesapparatet Ledegigt/Gigtog gigtrelaterede sygdom Survey 60.4 Register 62.2 Survey 60.7 Register 62.1 N. Datta Gupta, M. Larsen / Health Economics 19 (7) 792-813
Non-disclosure bias Presenteeism er også bekymrende tendens i nutidens arbejdsmarkedet Folk kommer på arbejde når de er syge; præstere dårligt; kan smitter andre Individer nægter at afsløre deres sygdom til deres chef/kolleger Ofte bruger forskere selvrapporterede sygdom som et helbredsmål. Har en læge fortalt at du har X eller Y sygdom? Men aktive arbejdsmarkedsdeltagere er ikke villig til at afsløre en sygdom, og dette kan give anledning til non-disclosure bias
N. Datta Gupta, H. Jürges / Social Science & Medicine 75 (2012) 1589-1594
Sværhedsgraden en del af forklaringen, men ikke det hele..
Model, Arbejde og helbred, Måling af Helbred, Job Faktorer, Sygedagpenge, Flexjob, Virksomheders rolle Job faktorerb Job faktorer (tilfredshed med..) Ansættelsestype Arbejdstimer Arbejdstider (nattevagt osv.) Type af arbejde Arbejdsmiljø Helbred Er du forhindret i dine daglige aktiviteter af enten dit mentale helbred, en sygdom eller handicap?
Panel analyser på ECHP data Faste ansættelse Typeaf arbejde DK time. DK funk. Frankring time Frankrig funk. Spanien time. Spanien funk. -0,003-0,003** -0,007*** -0,004*** -0,001 0,000-0,004-0,001-0,008*** -0,003*** -0,001* 0,000 Arbejdstimer -0,002-0,002-0,006** -0,001-0,002*** 0,000** Arbejdstider -0,004-0,002* -0,006** -0,002-0,001** 0,000** Arbejdsmiljø -0,008** -0,004** -0,012*** -0,004*** -0,002*** 0,000
Resultater viser at tilfredshed med arbejdsmiljøet er den vigtigste jobfaktor som påvirker (selvrapporterede) problemer med daglige aktiviteter pga. dårlig helbred Effekten stærkest for timelønnede sammenlignet med funktionærer/ effekten stærkest i DK og Frankrig sammenlignet med Spanien Hvad med omvendt kausalitet? Ikke løst helt, dog kontroller vi for tidligere helbredsniveauet og for både observerbare og uobserverbare heterogenitet (dynamisk panel model) N. Datta Gupta, N. Kristensen / The Geneva Association, Health and Ageing, No. 13, 2005
Model, Arbejde og helbred, Måling af Helbred, Job Faktorer, Sygedagpenge, Flexjob, Virksomheders rolle AU AARHUS Afgang til Sygedagpenge Udgifter til sygedagpenge og løn under sygdom er årligt over 37 milliarder kroner Afgang til førtidspension går gennem sygedagpenge Hvad er uddannelses rollen? Findes der en uafhængige rolle for type af arbejde?
AU Socioøkonomisk AARHUS hældning i helbred Højere uddannede folk for flere grunde har et bedre helbred Detaljeret data fra Danmarks Statistik,1998-2002, individer født 1943-1950 i 1998 Til hver stillingstype i registerdata er koblet et fysiske krave indeksværdi (fra US DOT og DWECS data)
Exogen variation i både uddannelse og fysisk job Da individer vælger selv at studere videre, og det kan have noget med hvor gode de er til at investere i deres helbred (f.eks. vægter fremtiden mere end nutiden), vælger vi at sammenligner individer som er enten påvirket eller ikke påvirket af den 1958 skolereform (født før eller efter 1946) Ligeledes, sammenligner vi individer som arbejder i et pendleområde med høj grad af fysisk krævende job til dem der ikke gør
EExE
Afhængigvariabel: AU AARHUS Sandsynlighed for at gå på sygedagpenge Mænd Mereend grundskole uddannelse -0.007*** (49%) Fysisk krævendejob 0.007*** (25%) Kvinder -0.006*** (60%) 0.007*** (12%) Afhængigvariabel: Sandsynlighed for at gå på førtidspension givet man er på sygedagpenge Mænd Mere end grundskole uddannelse -0.029 (16%) Fysisk krævende job 0.041 (35%) Kvinder -0.018 (23%) 0.004 (17%) N 969,899 910,763
Opsummering af resultateru Både uddannelse og fysisk krævende job betyder noget for afgang til sygedagpenge Uddannelse betyder mere for mænd; fysisk krævende job betyder mere for kvinder (og effekten bliver stærkere med alder) Hverken uddannelse eller fysisk krævende job betyder noget for at få førtidspension givet man er på sygedagpenge (årsag? ren helbredsbestemt proces, eller stigende brug af førtidspension af dem med mentale krævende fremfor fysisk krævende job)
N. Datta Gupta, D. Lau, D. Pozzoli / IZA Working Paper no. 6963, 2012
Model, Arbejde og helbred, Måling af Helbred, Job Faktorer, Sygefravær, Flexjob, Virksomheders rolle Tildeling af flexjob Går flexjobs til dem med nedsat arbejdsevne udenfor arbejdsmarkedet (reducer velfærdstab) eller bliver de brugt primært på medarbejdere indenfor virksomheden? Dødsvægtstab jobbet går til én der vil have været i beskæftigelse alligevel
90000 80000 70000 60000 50000 40000 30000 20000 10000 Vækst i Flexjobs, 2000-2011 0 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 FJ Wait unemployment
Tilgang Vi analysere hvordan statslige virksomheder reagere når de lige pludselig skal betaler noget af lønnen til deres flexjobbere (2002 reform) Vi bruger en delvis-experimentel tilgang dvs. vi sammenligner de statslige virksomheder (treated) til de private og kommunale virksomheder (kontrol) Tildeler de statslige virksomheder flere flexjob til deres tidligere medarbejdere efter reformen sammenlignet med de andre virksomheder?
2002 reform Før 2002,fik statslige virksomheder refunderet den fulde løn til flexjobbere, hvorimod private og kommunale virksomheder fik enten 1/3,½ eller 2/3 refusion Efter 2002, var der ikke mere flexjob på 1/3 niveau; statslige virksomheder fik nu kun halvdel refunderet af det resterende beløb (dvs. de fik ¾ eller 5/6 refusion) sammenlignet med før Der var ikke andre reformer der skete samtidigt Trendsene i årene op til 2002 er sammenlignelige for alle virksomheder
AUBeskæftigelse, AARHUS flexjobbere, statslige kontra andre virksomheder,1986-1997 0.95 0.90 0.85 0.80 0.75 0.70 0.65 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 Government Region/municipality Private
Antal lægebesøg, flexjobbere, statslige kontra andre virksomheder,1986-1997 12 10 8 6 4 2 0 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 Government Region/municip ality Private
Andel af nye flexjobbere som kommer fra den samme arbejdsplads Percent 80 70 60 50 40 30 20 10 0 70 48 48 36 Before Reform, 2002 After Treated Control
Opsummering af resultaterne Efter reformen, var statslige virksomheder meget mere tilbøjelig til at tildele flexjob til deres tidligere medarbejdere Selvom evidensen er foreløbigt og indirekte, peger det på at en visse dødsvægttab i flexjob ordningen N. Datta Gupta, L. B. Thomsen, M. Larsen, Working Paper, 2012
Hvad kan virksomheder gøre for at mindske fravær og for at fastholde de dygtige medarbejdere? De højt betalte medarbejdere har ikke tid til at investere ordentligt i deres helbred Arbejdspladsbaseret forebyggelsestjek, motionsordninger, kostomlægning, afspænding osv. Et godt arbejdsmiljø er utrolig vigtigt for at medarbejdere føler sig rask og tilpas Jævnlige måling/vurdering af arbejdsmiljøet, og af medarbejderes fysisk og psykiske velværd
Sygedagpenge er den mest hyppig rute til førtidspension Medarbejderes uddannelsesniveau har betydning for afgang til sygedagpenge Efteruddannelsesprogrammer, andre tiltag til at hæve uddannelsesniveauet af virksomhedens arbejdskraft vil have spillover effekter på tidlig afgang fra arbejdsmarkedet Jobbets fysiske krav har store betydning for mænd og (især) kvinders afgang til sygedagpenge Skift af arbejdstype/tempo osv. når medarbejdere bliver ældre
Fysiske krav har større og større virkning på afgang til sygedagpenge jo ældre medarbejderne bliver Kontinuer nedtrapning af fysiskbetonede arbejde når medarbejdere bliver ældre Vanskeligt at få en meget præcis indblik i medarbejderes faktiske helbredstilstand Der sker både overrapportering (af dem der er på vej ud) og underrapportering af dem der er aktive. En kombination af selvrapporterede og objektive helbredsmål er nødvendigt
Universal AU AARHUS helbredsforsikring giver et stor moral hazard problem Fra individets side, er incitamenter til at undgå sygdom mindre, og incitamenter at overrapportere symptomer større Brugerbetaling/fradrag/copayment Ligeledes, giver refusionsordninger et effektivitetstab. Virksomheder har et incitament til at tildele flexjob til deres egne medarbejdere når der er usikkerhed omkring flexjobberes produktivitet Screening der kan mindske denne usikkerhed Tidsbestemte ordninger der revideres regelmæssigt