Århus Kommune Den kommunale redegørelse 2010 for det sociale område og specialundervisning De grundlæggende værdier i socialpolitikken I Århus Kommune arbejder vi ud fra følgende 3 værdier, som er vedtaget af Århus Byråd: Troværdighed Respekt Engagement. De fælles værdier er grundlaget for alt vores arbejde i kommunen. Det er med udgangspunkt i de 3 værdier, at vi skal møde borgerne, samarbejdspartnere og kollegaer i vores daglige arbejde både på det faglige, det professionelle og det personlige plan. Troværdighed Som borger skal man kunne have tillid til de beslutninger, der bliver taget i sagsbehandlingen. Troværdigheden betyder også, at aftaler og fælles besluttede regler bliver overholdt, og der skal være gennemsigtighed i beslutningerne. Troværdighed handler også om, at medarbejderen kan forstå baggrunden for en leders dispositioner og omvendt. Endvidere skal vi være troværdige i vores kommunikation med omverdenen. Informationerne skal være let tilgængelige og være tilpasset borgernes forudsætninger og behov. Kommunikation indgår overalt, og god information er også vejen til god dialog. Respekt Respekt drejer sig om at blive set, hørt og forstået, som den man er. Borgeren skal være i centrum i egen sagsbehandling. Der skal være respekt om andre menneskers ret til egne værdier, meninger og erfaringer. Gensidig respekt indgår tillige som en væsentlig værdi i Århus Kommunes integrationspolitik. Her hedder det, at alle uanset etnisk oprindelse eller kulturelle baggrund skal have reelt lige muligheder, rettigheder og pligter som byens andre borgere, men også, at alle skal indgå som aktive medborgere med respekt for de grundlæggende demokratiske værdier. I indsatsen på det sociale område er dette også et væsentligt fokus i forhold til handicappede og særligt socialt udsatte personer. I respekten ligger en rummelighed og en åbenhed over for andre mennesker både over for borgeren, samarbejdspartneren og kollegaen. Igen spiller kommunikationen ind: Respekt i kommunikationen skaber mulighed for god dialog. Engagement Engagement handler om, at vi som medarbejdere engagerer os fagligt og personligt i vores arbejde og arbejdspladsen. Men det handler også om, at vi hjælper borgeren til at engagere sig i sit eget liv og de handlinger, der skal til, for at gøre det til et bedre og mere selvstændigt liv. Den enkeltes indsats gør en forskel, og sammen kan vi gøre det endnu bedre. Engagement handler også om udvikling. Det sociale område er i stadig udvikling, og det faglige engagement gør, at man som medarbejder kan tage del i udviklingen og være med til at påvirke den. Det kan være igennem interessen for ny viden på ens arbejdsområde, ved at indarbejde nye metoder i arbejdet eller ved at deltage i diskussionen, når mødet mellem gamle og nye strukturer skaber uoverensstemmelser.
Århus Kommune Den kommunale redegørelse 2010 Indholdsfortegnelse Alle kommuner skal hvert år udarbejde en kommunal redegørelse for kommunens behov for og forventede forbrug af tilbud på det sociale område. Den kommunale redegørelse er udgangspunktet for udarbejdelsen af det kommende års rammeaftale mellem regionen og kommunerne. Redegørelserne fra de 19 kommuner i Region Midtjylland indeholder således beskrivelser af kommunernes udviklingsperspektiv for området. Det er i den kommunale redegørelse for 2010 valgt at give en bred beskrivelse af socialområdet og specialundervisningsområdet, selvom det kun er en afgrænset del af socialområdet, der er omfattet af rammeaftalen. Dette er valgt for at give det bedste overblik over området, og fordi der for flere målgrupper kan være tilbud indenfor og udenfor rammeaftalen, som supplerer eller erstatter hinanden. De grundlæggende værdier i socialpolitikken...1 Indholdsfortegnelse...2 Socialforvaltningen...3 1. Socialforvaltningens værdier og mål...3 2. Socialforvaltningens vision...3 Børn, unge og familier...6 1. Overordnet målsætning, strategier og politikker...10 2. Udfordringer...11 3. Udvikling, mål og resultater...13 Voksne med handicap...18 1. Overordnet målsætning, strategier og politikker...20 2. Udfordringer...20 3. Udvikling, mål og resultater...24 Voksne med sindslidelse...29 1. Overordnet målsætning, strategier og politikker...31 2. Udfordringer...32 3. Udvikling, mål og resultater...34 Særligt socialt udsatte og misbrugere...40 1. Overordnet målsætning, strategier og politikker...42 2. Udfordringer...43 3. Udvikling, mål og resultater...44 Almene boliger i regionen...51 1. Forventet behov for almene boliger i regionen...51 Magistratsafdelingen for Børn og Unge...52 1. Børn og Unges vision og værdigrundlag...52 2. Den specialpædagogiske indsats generelt...52 3. Rammeaftale 2009...53 4. Kommunikationsområdet...53 5. Børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne...53 6. Lands- og landsdelsdækkende tilbud...54 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg...55 1. Høreområdet...55 2. Synsområdet...56 3. Hjælpemidler...56 4. Effekten af fusionen mellem Hjælpemiddelcentralen og CSK...56 2
Århus Kommune Den kommunale redegørelse 2010 Socialforvaltningen Socialforvaltningen Socialforvaltningen varetager en lang række opgaver inden for det sociale område. Vores indsats er rettet mod børn, unge og voksne, som af forskellige årsager har behov for særlig hjælp og støtte. Det kan være børn og voksne med handicap, det kan være personer med misbrug og særligt socialt udsatte, det kan være familier, som har det svært, og det kan være unge og voksne med sindslidelser. Socialforvaltningens rolle er her at afveje den enkelte borgers behov mod de muligheder i form af ydelser og foranstaltninger, som er stillet til rådighed af fællesskabet ved love, bestemmelser og budgetter. Vores vision er social inklusion og medborgerskab. Det betyder, at vi vil støtte de mest udsatte borgere i at (for)blive en del af det sociale fællesskab som aktive medborgere med respekt for demokratiske rettigheder og pligter. Det fordrer, at vi medvirker til at styrke det nære miljøs ansvar for den enkelte i familien, i skolen/på arbejdspladsen og i lokalområdet i øvrigt. Udgangspunktet er, at brugeren får støtte til at løse problemerne, hvilket sætter samarbejdet mellem forvaltning og bruger i fokus. Opgaverne kan ofte ikke løses inden for Socialforvaltningens egne mure. De må løses på tværs af organisationer og faggrupper i samarbejde med andre offentlige og private virksomheder, samt frivillige organisationer. De mange forskelligartede opgaver kræver mange individuelle løsninger og forskelligartede metoder. Og de fordrer, at vi har fokus på alle de involverede parter: Borgeren og borgerens retssikkerhed, herunder et særlig fokus på barnets tarv. Brugerorganisationer og andre interesseorganisationer. Politikerne, som fastsætter mål, rammer og ressourcer. Medarbejderens og lederens faglige udvikling og trivsel. Derfor skal vi være præcise og omhyggelige med såvel vores mål som vores tilbud og ønskede resultater. Et åbent og konstruktivt samarbejde med borgeren er meget vigtigt, når vi løser de sociale opgaver. Det betyder, at vi skal være lydhøre over for skiftende behov og parate til omstilling, når situationen kræver det. Vi vil fortsat gøre vores tilbud bedre, så borgerne får bedst mulig hjælp og skatteborgerne mest muligt for pengene. 1. Socialforvaltningens værdier og mål Århus Kommunes 3 grundlæggende værdier Troværdighed, Respekt og Engagement - gennemsyrer alt arbejde i Socialforvaltningen. De 3 værdier er indarbejdet i alle driftsområders, socialcentrenes og stabenes virksomhedsplaner samt institutionernes handleplaner. Social- og Beskæftigelsesforvaltningen bidrager til opfyldelsen af Århus Kommunes overordnede vision om Århus en god by for alle en by i bevægelse på følgende måde: Social- og Beskæftigelsesforvaltningen skal være en organisation, der gennem en venlig, koordineret, kompetent og effektiv service: Hjælper de borgere, der har behov for det. Støtter borgere, så de bliver i stand til at tage ansvar for eget liv og udnytte egne evner. Skaber plads til forskellighed og mangfoldighed. 2. Socialforvaltningens vision Socialforvaltningens vision er, at brugeren får en plads i det sociale fællesskab. Vi skal fremme social inklusion og medborgerskab for de mest udsatte borgere. Det betyder, at der skal gives støtte og plads til de mest udsatte borgere, så de kan indgå som ansvarlige og respekterede deltagere i det sociale fællesskab. Det kræver, at vi understøtter en mobilisering af de nødvendige ressourcer hos den enkelte og i det offentlige samt private netværk. 3
Århus Kommune Den kommunale redegørelse 2010 Socialforvaltningen Med begrebet social inklusion menes først og fremmest, at enhver har ret til at være en del af det sociale fællesskab og skal yde sit til fællesskabet. Med begrebet medborgerskab menes, at alle indgår som aktive medborgere med respekt for de grundlæggende demokratiske værdier. Alle borgere i Århus Kommune skal have reelt lige muligheder, rettigheder og pligter. Det betyder, at der skal gives støtte og plads til de mest udsatte borgere, så de kan indgå som ansvarlige og respekterede deltagere i det sociale fællesskab. Social kapital Social inklusion og medborgerskab er ikke alene en fordel for den enkelte, men også for samfundet. Denne samfundsmæssige gevinst betegnes - inden for tværvidenskabelig forskning - som social kapital. På tværs af forskellige skoler og opfattelser er det fælles udgangspunkt, at sociale relationer har en værdi - at de ressourcer, der udspringer af medmenneskelighed kan betragtes som en social kapital, som både individ og samfund kan profitere af. Det antages, at individet vinder respekt, socialt fællesskab og får lettere adgang til materielle goder. Endvidere at samfundet får større sammenhængskraft og større materiel vækst. Hvordan skabes social kapital? En form er fællesskab i lokale organisationer som klubber, foreninger ol.. En anden form er større samfundsmæssige netværk, som forbinder folk på tværs af klasse, religion, etnicitet og socioøkonomisk status (f.eks. arbejdspladser, valg, fagforeninger). Endelig kan de sociale relationer i samfundet fremmes af politiske, juridiske og institutionelle miljøer. Ikke alle sociale relationer kommer helheden til gode. Afgrænsede rockermiljøer er eksempler på dette. Menneskelige relationer, der knytter an samfundet og de beslutninger, der træffes her, er social kapital. Det handler om tillid og normer, om kritisk stillingtagen, social deltagelse og medborger-engagement. Sociale relationer kan ses som den lim, der får samfundet til at hænge sammen. Social deltagelse og medborger-engagement er afgørende for et samfunds integritet og sammenhængskraft. Derfor er social inklusion af vores brugere også vigtigt for samfundet som sådan. Sociale relationer gør det muligt for den enkelte at opnå både personlige og kollektive mål. Der skal derfor større fokus på, hvordan den sociale kontekst bidrager til social udvikling for den enkelte på godt og ondt. Vi skal blive bedre til at forklare, hvorfor mennesker får alvorlige sociale problemer. Og vi skal sætte fokus på den sociale kapital, som har indflydelse på den enkelte, når problemerne skal løses. Sociale risikofaktorer kan tænkes ind. De kan måles og dokumenteres. Socialforvaltningen og andre offentlige institutioner kan medvirke til at skabe social kapital i menneskers bo- og arbejdsmiljøer og situation i øvrigt. Vi skal understøtte den enkeltes sociale kompetencer og muligheder og styrke omverdenens evne til at rumme vores brugere, så social inklusion bliver mulig til alles bedste. Det er vores vision. Social inklusion og medborgerskab er at: Have adgang til reel deltagelse i samfundsinstitutioner, i lokalsamfundet og i det civile samfund i det hele taget. Det gælder først og fremmest adgangen til at deltage i uddannelsesaktiviteter, i arbejdslivet, i fritidslivet og det lokalt levede liv. Være sikret et anstændigt leveniveau, herunder bolig, mobilitet og adgang til information. Have sociale relationer til naboer og venner og ikke mindst at have kontakt med sin familie. Man ikke udsættes for diskrimination, hverken direkte, indirekte eller som institutionel diskrimination. Alle skal have ret til at udøve kulturel frihed dog med respekt for de grundlæggende demokratiske værdier. Være fri for mobning, misbrug og kriminalitet - fri for unødig angst i det daglige. 4
Århus Kommune Den kommunale redegørelse 2010 Socialforvaltningen Bærende principper for Socialforvaltningens indsats Borgeren har et ansvar for sin egen situation. Den enkelte skal have den nødvendige støtte til aktivt at kunne løse sine problemer. Støtten gives både gennem krav til den enkelte og ved at tage udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger, ønsker og behov. Tilbudene skal støtte den enkelte i at leve et selvstændigt liv, uafhængig af det sociale hjælpesystem. Kvaliteten af det administrative arbejde skal fastholdes og udvikles. Målgrupper Socialforvaltningens indsats retter sig mod følgende målgrupper: Børn, unge og forældre herunder børn og unge med handicap Voksne med handicap Voksne med sindslidelse Særligt socialt udsatte voksne og misbrugere. 5
Børn, unge og familier Børn, unge og familier En vigtig problematik for familier, som modtager hjælp er, at de i større eller mindre grad har problematiske relationer til deres omgivelser: Daginstitutioner, skoler og arbejdspladser. Det skader børnene og de unges muligheder for at drage nytte af disse institutioners tilbud om udvikling og uddannelse. Samtidig vil der ofte være opstået skadelige kommunikations- og adfærdsformer i familierne (f.eks. nedværdigende behandling, omsorgssvigt og mishandling). Baggrunden for disse belastende forhold i familierne kan være, at en eller begge forældre har særlige vanskeligheder som f.eks. misbrug, sindslidelse, kognitive vanskeligheder eller på andre måder har svært ved at håndtere udfordringerne for livet i et moderne og kompliceret samfund. Andre familier modtager hjælp, fordi de har barn/børn, der har et fysisk eller psykisk handicap. Målet med indsatsen er, at disse børn og unge samt deres familier kan indgå i samfundet, og at familielivet fungerer så godt, at familiemedlemmerne yder hinanden social og følelsesmæssig støtte, så familierne oplever en sammenhæng i deres hverdagsliv. Dette kan opnås i rigtig mange tilfælde. I nogle situationer må man nødvendigvis vælge en anbringelse uden for hjemmet, når andre indsatsmåder er vurderet som utilstrækkelige. I arbejdet skal der være særlig fokus på de unge og deres familier, fordi det er i ungdommen, den endelige vej ud i eksklusion eller ind i sociale og samfundsnyttige aktiviteter afstikkes. Det er her, valget mellem en kriminel eller ikke-kriminel løbebane afgøres. Det kan ikke fremhæves nok, at man skal fokusere på at forhindre, at unge ekskluderes. For børn og unge med handicap vil perspektivet med indsatsen ofte være at give støtte til mestring af dagligdagen på trods af handicappet. Udvikling i antal anbringelser (regnskab) 350 Antal helårspersoner 300 250 200 150 100 50 Døgninstitutioner Familiepleje Socialpædagogiske opholdssteder Kost- og efterskole / Eget værelse 0 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 År 6
Børn, unge og familier Antal familier og unge i dagforanstaltninger (regnskab 2008) Antal helårspladser 700 600 500 400 300 200 100 0 608,9 373,5 157,6 Familieværksteder Familiebehandling Øvrige Metoderne i arbejdet med børn, unge og deres familier er mangeartede og dækker et bredt spektrum fra mere miljøorienterede indsatser over forskellige former for støtte til familiens samlede liv til direkte indsatser over for det enkelte barn eller den enkelte unge. De miljøorienterede tiltag bygger på den grundtanke, at en familie og dens børn og unge også lever i et lokalsamfund og i lokalsamfundets institutioner. En understøttelse af selve lokalsamfundet f.eks. via møde- og kontaktsteder, åbne rådgivninger samt en understøttelse af institutionerne, f.eks. ved at sammenflette sociale indsatser med den almindelige pædagogik og undervisning anses i dag for en naturlig del af socialt arbejde. I Århus understøttes dette miljøorienterede arbejde gennem skoledistriktsgrupper og flere steder er der indgået konkrete kontrakter eller aftaler mellem socialcentret og skolen. Der arbejdes løbende på at styrke det gode samarbejde med foreninger og frivillige organisationer som i nogle områder indgår som partnere i det sociale arbejde. En del børn og unge og deres familier vil have brug for mere specialiserede indsatser, der ikke nødvendigvis ligger i nærmiljøet. Det kan være på døgntilbud, hvor det socialpædagogiske miljø er tilrettelagt, så det modsvarer særlige behov, og hvor der er udviklet specialiserede pædagogiske metoder samt psykologiske og pædagogiske observations- og behandlingsformer. Tilbuddet kan have udgangspunkt i familien eller den unges egen bolig med udbygget rådgivning og pædagogisk samt psykologisk indsats. I alle sammenhænge foregår arbejdet i tæt dialog med barnet og den unge og vedkommendes familie og netværk. Et centralt metodisk tiltag er udvikling af et koncept for Barnets Udviklingsplan. Hermed formulerer rådgiverne og samarbejdsparterne omkring barnet en ramme for planlægning af mere langsigtede og tidsfokuserede herunder eventuelt også flerårige - indsatser. Sammen med behandlingsplanen skal den sikre sammenhæng og kontinuitet for barnet, den unge og familien. I de seneste år er opmærksomheden øget på forældrenes ansvar og opgaver i relation til at sikre sundhed og udvikling hos egne børn og unge. Man kan sige, at opfattelsen mere markant er blevet, at kommunen eller staten har ingen børn forældre har børn! og derfor må den sociale støtte også gives til at styrke forældrenes evner til at varetage opgaverne over for egne børn og unge. Sådanne opfattelser ligger til grund for indsatserne i Multisystemisk Terapi (MST), mægling i generationskonflikter, familierådslagning og familiekontrakter. Korterevarende og mere intensive behandlingsforløb samt støtte til nybagte forældre skal også ses i dette perspektiv. På den anden side er der fokus på at inddrage børnene og de unge i deres eget sagsforløb og behandling, samtidig med, at de mere direkte interventioner over for børnene er øget. Det ses f.eks. i 7
Børn, unge og familier anbringelsesreformens krav om samtaler med alle børn, der er involveret i en sag, og i oprettelsen af børne- og ungehuse til brug i akutte og kriseprægede situationer. Arbejdet med børn i grupper indgår i tilbudsviften i de forebyggende dagforanstaltninger, ligesom unge-for-unge-indsatser involverer de unges egne ressourcer. Det relativt nye initiativ med en fremskyndet hjemtagelse af unge fra døgnanbringelser til lokalsamfundet (INDU Inklusion i Nærmiljøet af Døgnanbragte Unge) med støtte fra koordinerende kontaktpersoner til hver enkelt ung skal ligeledes ses i dette perspektiv. Der er tale om en generel udvikling hen mod mere fleksible indsatstyper, der omfatter arbejde med forældrene, børn og unge både hver for sig og i familien som helhed. Opgaven er i samarbejde med brugerne samt det offentlige og private netværk at udvikle støtten til de særligt udsatte familier, børn og unge, herunder også familier med børn med handicap. De aktuelle familie- og ungetilbud dækker en bred vifte fra forebyggende arbejde til døgnophold. 8
Børn, unge og familier Familie-, børne- og ungetilbud Forebyggende arbejde Det tværmagistratslige Områdesamarbejde o Magistratsafdelingerne for Børn og Unge o Sociale Forhold og Beskæftigelse o Sundhed og Omsorg samt Politiet. SSP-samarbejdet (Politiet, Socialforvaltningen samt skole- og fritidsområdet), Lokalrådet (fælles styregruppe for Det tværmagistratslige Områdesamarbejde og SSP), Drivremmens opsøgende arbejde. Rådgivning Åben Anonym Rådgivning for familier på familieværkstederne Socialvagten Rådgivning til både børn og voksne på de fire socialcentre Børnetelefonen Folkeinformationen Børn- og Ungevagten Ungekontakten. Rådgivningscentret Økonomiske ydelser Hjælp til familier med børn og unge med handicap Tilskud til børn og unges ophold på kost- eller efterskole. Dagtilbud Friplads i daginstitution Vuggestedet, aktivitets- og behandlingstilbud i Familiebehandlingen Familieteams Familieværksteder og Familieværkstedet Inter Kontaktpersonsordninger Børne- og ungehuse, arbejdspraktik Unge-for-unge Multisystemisk Terapi (MST), støtte på skolerne Alléskolen: 9. klasses eksamen Ungdomscentret: misbrugsbehandling og socialpsykiatriske indsatser over for unge. Familieskoler Intensiv og tidsafgrænset familiebehandling i en skolekontekst for udsatte elever i 0.-6. klasse og deres forældre. INDU Inklusion i Nærmiljøet af Døgnanbragte Unge og Efterværnstilbud Hjælp til, at særligt socialt udsatte unge, der typisk har været anbragt i omfattende tilbud på døgninstitutioner og opholdssteder, kan etablere sig i en tilværelse i eller nær hjemmemiljøet. Døgnophold Familiepleje Netværksplejefamilie Socialpædagogiske opholdssteder Kost- og efterskole Eget værelse Døgninstitutioner Sikrede institutioner Århus Krisecenter og Familiepensionen Ellengården 9
Børn, unge og familier 1. Overordnet målsætning, strategier og politikker Målsætningen for børne-, unge- og familieområdet Familier, børn og unge med særlige behov skal i videst muligt omfang have støtte til at klare egne vanskeligheder i eget miljø. Familien, barnet og den unge skal have indflydelse på og ansvar for løsningen af egne problemer. Dette skal ske således, at barnets og den unges tarv til enhver tid er i fokus. Kommunens politik over for udsatte børn og unge I november 2007 vedtog byrådet en fortsættelse af Det tværmagistratslige Områdesamarbejde omkring udsatte børn og unge på baggrund af en evaluering af samarbejdet siden den første vedtagelse i 2001. Evalueringen viser, at distriktssamarbejdet omkring udsatte børn og unge på den ene side har været en succes og på den anden side, at målene kun delvist er opfyldt. Der skal i det fremadrettede arbejde med udsatte børn og unge fortsat udvikles metoder til at styrke indsatsen med henblik på at hindre samfundsmæssig udstødning og isolation. Det er derfor vigtigt, at der i højere grad sættes fokus på, hvordan indsatserne virker. Det skal afspejles i det videre målarbejde. I hovedsagen videreføres principperne fra distriktssamarbejdet for den fremtidige organisering af Det tværmagistratslige Områdesamarbejde. De fælles kommunale værdier for arbejdet er defineret i Århus Kommunes Børn og unge-politik, der blev vedtaget af Århus kommunes byråd i november 2008, Hovedpunkterner er: Anerkendelse af børn og unge Inddragelse af børn og unge Høje forventninger til børn og unge Voksne rollemodeller Nærværende, engagerede voksne Forældreansvar - forældresamarbejde Rummelighed - socialt ansvar Læring Trivsel og sundhed Byrådet præciserede endvidere i december 2007, hvordan der fremover skal sættes fokus på de "ældre" unge, det vil sige unge over 16 år. Ungdommens Uddannelsesvejledning har fået ansvaret for en indsats over disse unge med henblik på fastholdelse i ungdomsuddannelse eller arbejde og overgangsproblematikker, når udsatte unge bliver 18 og går fra Socialforvaltningens til Beskæftigelsesforvaltningens tilbud. Århus Kommunes Handicappolitik Har en fremtrædende plads i arbejdet med børn og unge med handicap. Politikken er i overensstemmelse med FN s konvention, der forbedrer rettighederne for, og forhindrer diskriminering af mennesker med handicap. Grundtanken i konventionen er, at velgørenhed og gode viljer skal erstattes af konkrete rettigheder. Handicappolitikken skal sikre, at mennesker med handicap har adgang til reel deltagelse i det offentlige liv og den demokratiske proces i Århus Kommune, og at de kan inkluderes i de kommunale tilbud. Handicappolitikken skal samtidig bidrage til at sikre respekt og inddragelse af familie og pårørende til borgere med handicap i Århus Kommune. 10
Børn, unge og familier Kommunens politik over for unge med misbrug Byrådet har i 2007 vedtaget en fælles kommunal rusmiddelpolitik, hvis fire hovedmål er: 1. De skadelige virkninger af rusmiddelbrug hos unge skal reduceres 2. Sværere tilgængelighed til rusmidler 3. Unges forbrug af rusmidler reduceres 4. Der indføres metoder til at støtte unge i håndtering af rusmidler i det miljø og den kultur, de er en del af. Implementeringen af politikken videreføres i 2008 og i de efterfølgende år. 2. Udfordringer Væsentligste udviklingsområder De væsentligste udviklingsområder for arbejdet med børn, unge og deres familier er Ungeindsats Hele ungeindsatsen skal revideres med henblik på, at imødekomme de aktuelle udfordringer på ungeområdet (Masterplan for ungeområdet) Revitalisering af distrikssamarbejdet, herunder skolefastholdelse Plan for distriktssamarbejdet, herunder fastholdelse i skoletilbud skal være med til at sikre social inklusion. Børn og unge skal modtage undervisning eller beskæftigelse fra første dag i et døgntilbud Standarder for overgangen fra børneområdet til voksenområdet Der er behov for at koordinere indsatsen i forbindelse med overgangen fra familieområdet til psykiatri-, skole- og voksenhandicapområdet, så gode forløb sikres Ressourcesvage forældre Det skal sikres, at der tages hånd om børn, der er født ind i ressourcesvage familier, hvor forældreevnen er meget ringe eller ikke tilstede. Der kan være tale om forældre med misbrugsproblemer, udviklingshæmmede eller psykisk syge. Afvikling af venteliste indenfor tilbud til børn og unge med handicap i Århus Kommune. Byrådet har for 2008 og de kommende år, bevilget midler til etablering af tilbud til 80 børn og unge med handicap med henblik på afvikling af ventelisten for tilbud indenfor denne målgruppe. Familieplejestrategi. Der arbejdes med strategiplan for en større andel anbringelser i familiepleje. Udvikling af Resultatdokumentation. Indenfor området for familier, børn og unge Styrket fokus på tidlig indsats i udsatte familier, ved etablering af småbørnsteam Ungeindsats Over længere tid har der været fokus på unge med svære adfærdsvanskeligheder. Det drejer sig om unge med kriminalitet, aggressiv og voldelig adfærd, omfattende hærværk og ødelæggelsestrang, alvorlige regelbrud i skole og hjem samt misbrug. Dette er en gruppe af unge, hvor de eksisterende døgntilbud ikke slår til, og hvor det kan være svært at etablere bæredygtige lokale tilbud. På denne baggrund har Socialforvaltningen fokus på udviklingen af nye døgntilbud i Norge og Sverige, hvor behandlingsmodellen baserer sig på gennemgang af nyeste forskning om social læringsteori, kognitiv adfærdsteori og systemteori. 11
Børn, unge og familier Socialforvaltningens 5-punktplan på ungeområdet blev vedtaget af byrådet i juni 2008 (se faktaboks nedenfor) 5-punktsplan for styrkelse af indsatsen overfor udadreagerende kriminelle unge: Institution med fokus på adfærdsændring (inspiration fra det norske MultifunC-koncept) Udvikling af tilbud på psykiatriområdet Model for krisestyring 24-timers garanti for tilbud fra Socialforvaltningen Udvidet PSP-samarbejde (Politi, Socialforvaltning og Psykiatri) - eventuel oprettelse af skærmede pladser på egne institutioner MultifunC er et tidsfokuseret behandlingstilbud, der retter sig til målgruppen af unge med voldsom udadreagerende adfærd. Mange unge med voldsomt udadreagerende adfærd har psykiske lidelser udover de adfærdsmæssige problemer. Med henblik på at styrke indsatsen i forhold til disse unge, indgår det i 5-punktsplanen at etablere et kompetencecenter på det psykiatrinære område i Århus Kommune. I Socialforvaltningen er endvidere særligt fokus på unge og rusmidler. Århus Kommune har fra 2007 fået en politik vedrørende unge og rusmidler. Målet er en reduktion af rusmidlernes skadelige virkninger på unge, en nedsat tilgængelighed til rusmidler, et nedsat forbrug blandt unge af rusmidler, samt indføring af metoder til støtte af unges håndtering af rusmidler, som er baseret på dialog, frem for oplysningskampagner. De opgaver Socialforvaltningen skal løfte er først og fremmest individuelle indsatser, når den unge har fået problemer som følge af brug af rusmidler. Århus Kommune står i forvejen stærkt i forhold til at kunne tilbyde behandling af unge med misbrugsproblemer, og udfordringen er derfor at gøre de eksisterende indsatser endnu bedre. Konkret sigtes der mod, at unge mellem 18 og 23 år med et misbrug af rusmidler skal kunne modtage samme eller lignende behandlingstilbud som unge under 18 år, da deres problemtyper ligger tæt op ad hinanden. Der skal også udvikles metoder til motivering af unge, som har et misbrug af rusmidler, og som har svært ved at erkende det. Endelig skal der etableres et mere formaliseret samarbejde mellem Socialforvaltningen og Beskæftigelsesforvaltningen om forsøg med beskæftigelse i forbindelse med eller i forlængelse af behandling.. Der vil i 2008/2009 udarbejdes en samlet masterplan for ungeområdet, som påbegyndes realiseret fra 2009. Planen vil danne rammen for, hvordan Socialforvaltningen kan tilpasse såvel sagsbehandlingen som tilbuddene således, at de kan rumme disse unge og medvirke til at fremme den sociale inklusion i et samarbejde med de unge, forældrene og det øvrige netværk. Revitalisering af distrikssamarbejdet, herunder skolefastholdelse Socialforvaltningen vil i samarbejde med Magistratsafdelingen for Børn og Unge udarbejde en plan for revitalisering af skoledistriktssamarbejdet. Der tages bl.a. afsæt i evalueringen af politikken for udsatte børn og unge. Fokus vil være på organiseringen og indholdet af det fremtidige samarbejde og ikke mindst på de over 16-årige Der er en stor gruppe af børn og unge, som ikke modtager undervisning. Disse unges problemer omfattes af Det tværmagistratslige Områdesamarbejde og vil oftest kunne løses i dette regi. Socialforvaltningen har dog også en særlig opgave, når det drejer sig om længerevarende ulovlig og stærkt bekymrende fravær, som fordrer en mere omfattende familieindsats. Fastholdelse i skoletilbud også når barnet eller den unge er anbragt - skal være en integreret del af indsatsen med henblik på at sikre social inklusion. Socialforvaltningen vil løbende måle og dokumentere, hvordan det sociale arbejde bidrager til, at børn og unge forbliver i skolen. 12
Børn, unge og familier Standarder for overgangen fra børneområdet til voksenområdet Nogle familier med unge med handicap oplever overgangen fra barn til voksen som en vanskelig periode, hvor mange forskellige systemer har svært ved at koordinere deres indsats. I Socialforvaltningen er indsatserne placeret i forskellige driftsenheder. Socialforvaltningen har derfor en særlig intern opgave i at få samarbejdet mellem Specialrådgivningen og de 2 involverede driftsområder til at fungere. En umiddelbar opgave er, at der udarbejdes retningslinjer for, hvad den unge og familien kan forvente, når man afslutter et tilbud i børne- og ungeområdet. Der skal fastsættes standarder for overgangen fra børneområdet til voksenområdet. Arbejdsgruppe i Socialforvaltningen har udarbejdet oplæg i 2008 og der er nedsat arbejdsgruppe på tværs af magistrater i Århus Kommune, som afslutter arbejdet i juni 2009 med henblik på udarbejdelse af oplæg til politisk behandling. Afvikling af ventelisten for børn og unge med handicap I forbindelse med udmøntningen af politisk beslutning vedr. afvikling af ventelisten for tilbud til børn og unge med handicap, er der i 2008 etableret 2 nye helårsaflastningspladser for børn og unge med autisme, 10 helårsaflastningspladser for børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne og 8 døgnpladser for børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne kombineret med autismespektrumforstyrrelse. Familieplejestrategi Der arbejdes i 2009 på tiltag til opfyldelse af den strategiplan til øgning af andelen af anbringelser i familiepleje, der er vedtaget i 2008. Udvikling af Resultatdokumentation I april 2008 er igangsat arbejdet med udvikling af koncepter for resultatdokumentation indenfor området for familier, børn og unge. Målet er at der i Århus Kommune, inden udgangen af 2009 gennemføres resultatdokumentation på hovedparten af foranstaltningerne til børn og unge. Styrket fokus på tidlig indsats i udsatte familier Etableringen af Småbørnsteam under Rådgivningscentret med opstart fra januar 2009, skal forbedre indsatsen i forhold til udsatte familier. Målgruppen er udsatte børn fra seks måneder før fødsels og til og med tre år, der har forældre med manglende forældreevne (eksempelvis på grund af misbrug, sindslidelse og/eller dårlig begavelse). Opgaven for Småbørnsteamet tager udgangspunkt i barnets perspektiv. De yder faglig sparring og supervision i de svære sager, kvalitetssikrer og koordinerer indsatsen på udførersiden, sikrer vidensopsamling, formidling og evaluering. Alle sociale underretninger indenfor målgruppen sendes til Småbørnsteamet. 3. Udvikling, mål og resultater I det følgende er der foretaget en sammenfatning af de vigtigste målinger fra 2007, ligesom de nye mål for 2008 er angivet. Effekt Målet for den langsigtede effekt er social inklusion med fokus på støtte i lokalområdet, så børnene og de unge fastholdes i deres familie, daginstitutioner, skoler og fritidstilbud, og forældrene så vidt muligt fastholdes på arbejdsmarkedet. Der skal være fokus på alternativer til anbringelser, hvor det er muligt, færre akutsager og nedbringelse af kriminaliteten blandt unge. Et vigtigt faresignal er, når børn og unge dropper ud af skolen. Socialforvaltningen vil derfor, gennem familie- og ungearbejdet, bidrage til, at børn og unge forbliver i skolen, også når der samtidig er iværksat en døgnforanstaltning. Derudover lægges der vægt på de unges muligheder for at bo i lokalområdet (eventuelt med støtte), at fastholde de unge i uddannelse og arbejde efter endt folkeskole og at støtte de unge i brugen af organiserede fritidsaktiviteter. Når en anbringelse er nødvendig, skal inklusionsperspektivet være fremtrædende i handleplanen. 13
Børn, unge og familier Effektivitet Det store behov for kvalificerede tilbud imødekommes med nye strategier til bedre og mere fleksibel udnyttelse af de eksisterende ressourcer. Der er opstillet forsknings- og erfaringsbaserede kriterier for god visitation til anbringelser, socialcentrenes praksis er vurderet i forhold hertil, og der er peget på udviklingsmuligheder. På døgnanbringelsesområdet vil der ske løbende tilpasninger, så der kan skabes sikker drift og fleksibilitet. Det sker blandt andet ved sammenlægninger af institutioner, hvor det er hensigtsmæssigt, og ved at udvikle nye tilbud og overgangsformer imellem døgnanbringelse og dagforanstaltninger. Ydelser Indsatsen skal struktureres, så den fremmer social inklusion. Børnene skal i daginstitution og skole, de unge skal i arbejde eller have en uddannelse, og forældrene skal være aktive samfundsborgere på arbejde, i fritiden og i lokalområdet. Udvikling i dagtilbuddene Der har i 2008 været en styrket indsats overfor kriminalitetstruede unge, hvor familiekontrakter og arbejdspraktik har været nogle af redskaberne. Derfor ses en stigning i tilgangen til arbejdspraktik. I ganske få tilfælde er der blevet anvendt forældrepålæg (2-3 familier i 2008). Det overordnede billede af forebyggelsesområdet er ikke ændret væsentligt i forhold til 2007. Fordelingen mellem foranstaltningstyper er stort set den samme, men totalt set modtager flere familier en forebyggende foranstaltning i 2008 (3.152 familier) sammenlignet med 2007 (2.829 familier). Dog er der enkelte foranstaltningstyper, som anvendes i stigende grad sammenlignet med 2007. Arbejdspraktik er en af de foranstaltninger, der anvendes mere i 2008 end i 2007. I 2007 var der løbende omkring 120 unge indskrevet, men en styrket indsats særligt målrettet unge med adfærdsmæssige vanskeligheder har ført til en stigning, så de i 2008 løbende har været 135-140 indskrevne i arbejdspraktik. Den mest markante forskel mellem 2007 og 2008 ses på antallet af familier med døgnophold ( 52.3.4). Der var ved udgangen af 2007 4 familier, mens der ved udgangen af 2008 var indskrevet 14 familier. Dette ses som et udtryk for en kraftig opprioritering af den tidlige indsats i familier med helt små børn. Anbringelser i plejefamilier Århus Kommune ønsker at understøtte visionen om social inklusion ved at styrke familieplejeområdet, så flere børn og unge kan rummes i en plejefamilie i stedet for et langvarigt ophold på en specialiseret døgninstitution. Familieplejecentret er omdrejningspunktet for indsatsen og forestår rekruttering, uddannelse og løbende supervision af plejefamilierne. Der vil i 2009 blive etableret et formaliseret samarbejde med en række døgninstitutioner, som vil kunne indgå i en styrkelse af familieplejeområdet med deres specialiserede viden og kompetencer. Et særligt pilotprojekt vedrører anbringelse af spædbørn i plejefamilier. Projektet, som omfatter samarbejde mellem Familieplejecentret, Døgncentret, Vuggestedet, Rådgivningscentrets småbørnsteam og socialcentrene, vil blive igangsat i 2009 og evalueret efter 2 år. I forlængelse af Anbringelsesreformen og budgetforliget for 2007-2011 er der stort fokus på, at flere børn og unge anbringes i netværksplejefamilier. Undersøgelser i kommunerne viser dog, at netværket omkring disse børn og unge ofte har så få ressourcer, at de ikke kan magte opgaven. Det kræver derfor en ekstraordinær indsats fra Socialforvaltningens side at nå frem til holdbare løsninger. Det er målet, at andelen af anbragte i familiepleje og netværksfamilie øges i forhold til anbringelser på bl.a. institutioner og socialpædagogiske opholdssteder. Andelen af anbragte i familiepleje skal stige til 36 % i 2009 fra 31,4 % i 2005 ud af samtlige anbringelser. Andelen af anbragte i netværksplejefamilier skal udgøre 1,6 % af samtlige anbringelser i 2009. I 2008 er der udarbejdet en strategiplan med det formål at sikre en større andel anbringelser i familiepleje. Hovedpunkterne i planen er: 14
Børn, unge og familier Strategiplanen for flere anbringelser i familiepleje skal omhandle: Etablering af formaliseret samarbejde med døgninstitutioner (udarbejdelse af standartkontrakter og ydelseskatalog) Fokus på sagsgange (gennemførelse af LEAN-proces mv.) Etablering af Familieplejebank Pulje til forstærkede plejefamilier Budgetramme for anbringelser i familiepleje Afvikling af ventelister til botilbud til børn med handicap Der har vist sig en vedvarende stigende efterspørgsel efter døgn- og især aflastningspladser til børn og unge med handicap. Der er opstået uacceptable ventelister og ventetider. I forbindelse med budgetforliget for 2007-11 blev der afsat midler til afvikling af ventelisterne til døgninstitutions- og aflastningspladser til børn og unge med handicap. Der er i 2008 etableret tilbud til 80 børn og unge med handicap. Udviklingen af tilbud indenfor området, vil løbende tilpasse den aktuelle efterspørgsel med henblik på at opfylde den politiske beslutning. Specielt om unge Den ambulante ungeindsats i Århus lægger vægt på fem vidensbaserede indsatstyper: At familien skal være med i indsatserne. At unge kan hjælpe unge. At unges deltagelse i mangeartede netværk er vigtig. At de unge selv skal være inddraget i løsningerne. At der skal skabes rummelighed til også de afvigende unge i normalsystemerne. Herudover skal der fortsat arbejdes på at udvide mulighederne for, at unge kan komme i arbejdspraktik. Erfaringer viser tydeligt, at arbejdspraktik er et særdeles egnet tilbud for at få de unge til at stoppe med kriminalitet. Der skal samtidig ske en videreudvikling af viften af tilbud til unge. Udviklingsplanen, som er udarbejdet i driftsområdet giver rammerne for den udvikling, som allerede er sat i gang. I forhold til de unge med voldsom udadreagerende adfærd skeles til Norge, som har udviklet behandlingsmodellen MultifunC. Der er tale om et tidsfokuseret behandlingstilbud, hvor den unge efter udredning starter med et behandlingsforløb på døgninstitutionen i ca. 6-9 måneder. Efter endt behandling tilrettelægges et opfølgningsforløb i den unges nærmiljø over en periode på ca. 6-9 måneder. Gennem hele forløbet er der fokus på at styrke de positive faktorer i den unges liv (familie, skole, venner, fritidsaktiviteter). Formålet med indsatsen er at bryde den unges negative livsbane og komme videre med livet uden kriminalitet og misbrug. På ungeområdet er der stort behov for netop at tænke sammenhængende og dynamisk: Anbringelser af unge afbrydes hyppigere end andre anbringelser, og ofte opnår man ikke det forventede resultat. Det er derfor nødvendigt, at alle Socialforvaltningens ungeindsatser øger fokus på effekt. Dette kan blandt andet ske gennem en mere fleksibel og konsekvent anvendelse og udvikling af såvel døgntilbudene som de ambulante forebyggende tilbud (tidsafgrænsede institutionsophold med fokus på fortsat tilknytning til familie, mere fleksible aflastningsmuligheder, samtaler, mægling, inddragelse af netværk, opsøgende og fleksible indsatser og anvendelse af lokale pusterums-ophold (ungehuse) m.fl.). Den øgede fokus på effekt fører selvsagt til, at vi også i højere grad måler og dokumenterer på alle ungeindsatser. Der arbejdes samtidig med alternative strategier til anbringelser af unge. Multisystemisk Terapi (MST). Tilbudets resultater følges tæt i forhold til kriminalitet, skolegang og forebyggelse af anbringelse. Herudover arbejdes der videre med etableringen af projekt INDU (Inklusion i Nærmiljøet af Døgnanbragte Unge). Modsat MST, som primært er rettet mod den unges forældre og voksne netværk, er INDU et tilbud til den unge selv. 15
Børn, unge og familier Et godt kvalificeret efterværnstilbud er vigtigt for anbragte unge set i forhold til etablering af sociale relationer, uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet. På ungecenter Eghøj igangsættes i 2009 et puljefinansieret projekt, som har til formål at styrke og udvikle indsatsen på området. Der er behov for i det hele taget at arbejde videre med at udvikle nye interventionsformer og - koncepter over for og sammen med de unge herunder også de ældre unge. Alle disse tiltag vil blive set samlet i en masterplan for ungeområdet, som færdiggøres i 2009. Udviklingen i brugen af de forskellige foranstaltninger Århus Kommune forventer fortsat at løse de fleste opgaver på både døgn- og dagområdet i eget regi. Der er dog specielt to grupper af børn og unge, som kommunen ikke selv har tilbud til. Det er først og fremmest børn og unge med handicap, som har behov for højt specialiseret træning (genoptræning og vedligeholdelse). På dette område har Århus Kommune et tæt samarbejde med Regionens tilbud, og dette forventes at fortsætte. Derudover har Århus Kommune et stigende behov for tilbud til unge idømt en Ungdomssanktion. Der forventes i 2009 og 2010 at blive behov for flere pladser på sikrede institutioner. Århus Kommune indgår gerne i udviklingen af egne sikrede pladser. Døgnanbringelse af familier Der opleves en stigende efterspørgsel efter pladser, hvor hele familien kan være på døgnophold. Det drejer sig om 10-15 familier, men den stigende fokus på tidlig indsats har gjort dette til en mere efterspurgt foranstaltning. På dagområdet forventer Århus Kommune fortsat at kunne tilbyde de efterspurgte tilbud i eget regi. Antal helårspersoner Døgnforanstaltninger Regionen, andre kommuner og private Kost og efterskole / eget værelse Familiepleje / netværksfamiliepleje Socialpædagogiske opholdssteder Døgninstitutioner, sociale problemer ( 67,1) Døgninstitutioner, handicappede ( 67,2) Århus Kommunes egne tilbud Døgninstitutioner, sociale problemer ( 67,1) Døgninstitutioner, handicappede ( 67,2) I alt Dagforanstaltninger (antal familier) Familiebehandling Familieværksteder Øvrige, Mentor I alt Kvindekrisecentre og forsorgstilbud til familier Egne krisecentre ( 109) Egne forsorgstilbud ( 110) Andre regioner og kommuner ( 109 og 110) Kvindekrisecentre i alt 2008 Budget 2009 58,5 219,6 109,7 36,4 54,8 177,3 26,6 682,9 470,0 232,0 157,6 859,6 8,9 13,9 3,0 25,8 63 315 99 303 780 483 118 209 810 Overslag 2010-13 32 32 Total 1.568,3 1.622 1.622 Organisering Det tværsektorielle samarbejde Inklusion af børn og deres familier i lokalsamfundet stiller krav til det tværsektorielle samarbejde. Den vigtigste socialpolitiske ramme for arbejdet med børn og unge og deres familier er stadig Politikken 16 16 63 315 99 303 780 483 118 209 810 16 16 16
Børn, unge og familier for Udsatte Børn og Unge, som organisatorisk er udmøntet i Det tværmagistratslige Områdesamarbejde. Det traditionsrige samarbejde mellem skoler, socialforvaltning og politi, SSP, er nu tæt knyttet til Det tværmagistratslige Områdesamarbejde via en fælles styregruppe, Lokalrådet. Her drejer det sig helt overordnet om, at alle de forvaltninger, institutioner og medarbejdere, som har med børn og unge at gøre, arbejder ud fra en fælles forståelse for at forbedre forholdene for og tilbudene til udsatte børn og unge. De fire geografisk placerede socialcentre står overfor store udfordringer med at blive sociale kraft- og ressourcecentre i socialdistriktet og i de lokalt afgrænsede bo-områder i distrikterne, i tæt samarbejde med skoledistriktsgrupperne. Der er i årets løb arbejdet intenst i skoledistriktsgrupperne, hvor der, som nævnt, er udviklet nye indsatstyper så som socialfaglige medarbejdere på skolerne, børnehuse, kontaktsteder, faglige netværk m.v. Det stiller store krav til alle parter om rummelighed, fleksibilitet og dokumentation af effekten af disse brede forebyggende indsatser. Det traditionsrige samarbejde mellem skoler, socialforvaltning og politi, SSP, er nu tæt knyttet til Det tværmagistratslige Områdesamarbejde. Ressourcer Personaleudvikling Der vil i løbet af 2008-09 blive udarbejdet en samlet kompetenceudviklingsplan for medarbejdere, der arbejder inden for familie-, børne- og ungeområdet på tværs af socialcentrene og driftsområdet. Ved at arbejde systematisk med kompetenceudvikling inden for en fælles ramme og organisering er det målet at styrke sammenhængen mellem den strategiske udvikling af området og de deraf følgende kompetenceudviklingsbehov. Der arbejdes med model, hvorefter en del af kompetenceudviklingen forankres centralt, mens der stadig vil være et lokalt råderum i forhold de specifikke behov, der knytter sig til de enkelte steder. Kompetenceudviklingsplanen omfatter alle faggrupper, der arbejder inden for familie-, børne- og ungeområdet. 17
Voksne med handicap Voksne med handicap Mange borgere med handicap kan ved hjælp af personlig støtte, hjælpemidler, bolig- og arbejdspladsindretning og ikke mindst handicaphjælperordning samt ledsageordning fungere selvstændigt og aktivt i samfundslivet. Indsatserne over for personer med handicap er flerstrenget og handler om både menneskesyn, pædagogik, ressourcer og fysiske rammer. Indsatsen er udviklet dels på baggrund af politiske beslutninger på området, dels på baggrund af velfærdsudviklingen og holdningsændringer i samfundet samt en kritisk anvendelse af den aktuelt bedste viden på området. Perspektivet med indsatsen er, at den sociale og handicapkompenserende støtte skal reducere de sociale konsekvenser af handicappet, så personer med handicap så vidt muligt kan indgå i samme samfundsmæssige sammenhænge som andre mennesker uden handicap. Det er også væsentligt, at der skabes mulighed for, at personer med handicap på egne præmisser kan være sammen med ligestillede i særlige beskyttede levemiljøer. En del voksne med betydelige og varige nedsatte psykiske og fysiske funktionsevner efterspørger således særligt indrettede og støttende botilbud. Selvom der gennem årene er foretaget en stor udbygning på dette område, er der stadig stor efterspørgsel efter sådanne boliger. Metoderne i handicaparbejdet har i mange år været præget af, på den ene side, behovet for omsorg og, på den anden side, bestræbelserne på at give de voksne med handicap en tilværelse så nær det normale som muligt at modvirke eksklusion og fremme inklusion. Dette sikres blandt andet ved, at alle, der har behov for det og ønsker det, deltager i dagsaktiviteter, oftest i form af beskyttet beskæftigelse. Med det stigende antal brugere med erhvervede hjerneskader, ADHD og andre handicapformer er det blevet tydeligere, at der i arbejdet må udvikles en meget mere klar rehabiliteringsorientering en forandringsteori, der dels kan understøtte formuleringen af konkrete rehabiliteringsmål, og dels kan pege på nye metoder og indsatser i arbejdet. Rehabilitering handler om at hjælpe den enkelte borger med at genskabe et godt og sammenhængende hverdagsliv på trods af tabt funktionsevne. Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har, eller er i risiko for at få, betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. I arbejdet med et mere klart rehabiliteringsperspektiv tager målsætningsarbejdet sit udgangspunkt i WHO s livskvalitetsforståelse og ICF s forståelse af begrebet deltagelse. I metodeudviklingsarbejdet vil der blive fokuseret på moderne læringsteorier samt neuropædagogiske rehabiliteringstilgange. Der er med Neurocenter Hammel aftalt, at Århus Kommune indgår i månedlige visitationskonferencer i forbindelse med udskrivning af borgere fra Århus Kommune. Sigtet hermed er så tidligt som muligt at få konkret indsigt i det efterfølgende indsatsbehov samt at få aftalt koordination af denne mellem kommunens forskellige opgaveløsere. Sigtet med denne indsats er at få genoptrænings- og mere pædagogisk orienterede rehabiliteringsforløb til at spille understøttende sammen omkring den overordnede inklusionsmålsætning i lokalområderne. Metodeudviklingen af handleplaner vil blive det centrale omdrejningspunkt i samarbejdet med borgeren om at opnå disse perspektiver. Opgaven er i samarbejde med den voksne med handicap og vedkommendes familie samt det offentlige og private netværk at støtte inklusion i samfundet. De aktuelle handicaptilbud i Socialforvaltningen dækker en bred vifte fra ambulante tilbud til døgnophold. 18
Voksne med handicap De aktuelle tilbud er: Rådgivning og vejledning Bevilling af nødvendige handicapbetingede merudgifter Handicaphjælperordningen Ledsageordningen Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud Botilbud i boformer, bofællesskab eller bostøtte i eget hjem Kompenserende specialundervisning for voksne efter Lov om Specialundervisning 3-årig ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Udvikling i antal botilbud, voksen handicap (regnskab) Antal helårspersoner 1400 1200 1000 800 600 400 200 0 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 År Botilbud, voksen handicap Udvikling i antal dagtilbud, voksen handicap (regnskab) Antal helårspersoner 1100 1000 900 800 700 600 500 400 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 År Dagtilbud, voksen handicap 19
Voksne med handicap 1. Overordnet målsætning, strategier og politikker Målsætningen for handicapområdet På handicapområdet skal indsatsen understøtte mulighederne for, at personer med handicap og deres familier kan leve en selvstændig tilværelse på egne præmisser med vægt på livskvalitet, så vidt muligt i eget miljø. Kommunens tilbud skal opleves sammenhængende og helhedsorienteret. Århus Kommunes Handicappolitik FN s Standardregler og den nye konvention om rettigheder for mennesker med handicap opfordrer til mangesidige indsatser. Århus Kommune har vedtaget en ny handicappolitik, der udfolder disse hensigter. Indsatserne over for personer med handicap ligger langt fra alene i Socialforvaltningen. Århus Kommunes handicappolitik berører alle dele af kommunens aktiviteter: Der arbejdes på tilgængelighed i busser, i butikker, på restauranter, i boligbyggeri m.m. Politikken understøttes af sektoransvarlighedsprincippet, f.eks. skal uddannelsesstederne sørge for en tilrettelæggelse af undervisningen og en tilgængelighed, der åbner for, at også studerende med handicap kan deltage og modtage den udbudte undervisning. 2. Udfordringer Realisering af Århus Kommunes handicappolitik En central udfordring er realiseringen af de områder af Århus Kommunes Handicappolitik, som Socialforvaltningen har ansvaret for. Der må således sættes fokus på at nedbringe ventelisterne til aflastning og til ophold i boformer, bofællesskaber og bostøtte. Budgetforliget for 2009-2012 giver mulighed for at afvikle dele af ventelisten til voksenområdet. Der er derfor stadig store - og stigende - problemer med tilbud til voksne med handicap. Endvidere skal ubrudte forløb mellem de forskellige tilbud sikres, så skift i tilbud er til brugerens bedste, og så brugeren er inddraget mest muligt. Undervisning Ud over den eksisterende kompenserende specialundervisning er der fra august 2007 sikret tilbud om 3-årig ungdomsuddannelse til unge med særlige behov, der ikke kan benytte de almindelige uddannelsestilbud. Det er lovens formål, at unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse. Ungdomsuddannelsen tilrettelægges individuelt i samarbejde med de enkelte unge og deres forældre. Der vil i Århus Kommune blive lagt vægt på udvikling af kompetencer i forhold til videre uddannelse og beskæftigelse. Ungdomsuddannelsen vil bidrage til målet om, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører ungdomsuddannelse fra 2015. Bolig Det almene boligbyggeri skal være tilgængeligt for mennesker med handicap, og også rumme særligt indrettede boliger. Det er således hensigten at etablere særligt indrettede boliger i forbindelse med og integreret i det almindelige boligmiljø. For at understøtte udbygningen af disse boligformer skal beboernes tilfredshed med de kommunale botilbud (boformer, bofællesskaber og bostøtte) nøje følges. 20