Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis



Relaterede dokumenter
set fra almen praksis

Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB Peter Vedsted Professor

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Er det kræft? Tina Ormstrup Røntgenafdelingen i Vejle

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik

Udfordringer og ønsker for de patienter, som ikke passer ind i et pakkeforløb set fra almen praksis

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark

Er lægestanden i en faglig kulturkrise?

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark

Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så?

Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb

Den danske indsats - status. Frede Olesen

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling

Præsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet.

Udfordringen i almen praksis. Høstakken og den Diagnostiske tragt

Hvorfor har vi fået et pakkeforløb for kræftmistanke?

Alarm symptomer på kræft i befolkningen

Hva skjedde i Danmark?

1 / 5 SIDE 1. Andet (angiv venligst) Overlæger og professor. Sp1: Titel. Region Hovedstaden. Sp2: Ansat i: Onkologi. Sp3: Hvad beskæftiger du dig med

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd A-B om lungekræftbehandling og diagnostik. Torsdag den 4. november 2010 kl i SUU

Udredning for kræft i almen praksis DEL 1

Pakkeforløb for kræft

Tidlig diagnostik af sjældne, alvorlige sygdomme kræft i almen praksis

Monitorering af pakkeforløb for kræft kvartal 2008

Diagnostisk Center Vejle Sygehus - en del af Sygehus Lillebælt. Ledende Overlæge Ejler Ejlersen Medicinsk afd.

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

3-partsgruppen for Kirurgi

Rationel billeddiagnostik i almen praksis. Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis

Informationer fra røntgenafdelingen mv.

Udredning af ukendt primær tumor generelt

Regeringens nationale handleplan løser den nu alle problemer?

Kræftens Bekæmpelses høringssvar på Region Sjællands udkast til Sundhedsaftale

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i tyk- og endetarm

Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre"

Projektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé Århus C

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura

Samtidig skal sundhedscenteret hjælpe patienten til en bedre forståelse af den proces, man som kræftpatient gennemgår.

Hvordan håndterer vi kronisk sygdom og multisygdom set fra et kommune- og praksisperspektiv

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Indberetningsskema Region Nordjylland, marts 2009

Patientforløbsprogram for rygområdet

Udvalgte nøgletal til opfølgning på udredningsretten. 10. oktober 2013

International Forum on Quality and Safety in Healthcare Abstract Proposal for Poster Display

Formand for Sundhedsudvalget

Kræftplan for Region Nordjylland

Lungecancer Diagnostik og Pakkeforløb

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Almen praksis rolle i et sammenhængende

Indberetningsskema vedr. implementering af pakkeforløb på kræftområdet

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hoved-halskræft

Dansk Radiologisk Selskabs svar på Sundhedsstyrelsens: Høring om dimensioneringsplan for speciallægeuddannelsen

Velkommen til årets 5. marts møde. Frede Olesen

ICPC, IT og kvalitetsudvikling i almen praksis

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Frede Olesen

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Et sammenhængende sundhedsvæsen eller bistrosyndromet! Frede Olesen

N O T A T. A. Generelle forhold for flere specialer.

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

Social ulighed i kræftudredningen

1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker

Sundheds- og Ældreudvalget (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Skal vi bare fordi vi kan? Udfordringer i det palliative felt Middelfart, 2 oktober 2015 Psykolog Bo Snedker Boman bsb@regionsjaelland.

Samlet status. Månedsopdeling. Distribueret. Nogen svar 100% Gennemført. Frafaldet 0% 25% 50% 75% 100%

Vejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2.

MAMMOGRAFISCREENINGSCENTRET. 1. Primær forebyggelse 2. Sekundær forebyggelse 3. Tertiær forebyggelse

Det danske sundhedsvæsen

Lændesmerter i Fyns Amt

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Ændring af ydelsesbeskrivelse for intern medicin og kirurgi

Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris.

ICPC kodningskursus. ICPC-teamet, Region Syddanmark

Region Midtjylland. Akut kræftbehandling. Bilag. til Regionsrådets møde den 26. september Punkt nr. 39

Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis.

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Gastrointestinal endoskopi

Forslag til justeringer i Pakkeforløb for Hoved-halskræft. 6. juni 2011

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER KRÆFTUDVALGET :00. Mødelokale på regionsgården: H6. Kræftudvalget - mødesager

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark kommende regionale opgaver.

Forretningsudvalget har efterspurgt en redegørelse om erfarede ventetider, differentierede ventetider og udredningsret.

Der udarbejdes for hvert pakkeforløb detaljerede forløbstider. Dette notat oplister standardforløbstider for de enkelte elementer.

Forord Opsamling fra inspirationsdagen Information og viden viden videnscenter Undervisning Inddragelse reel indflydelse

Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing?

Fysioterapeuter i lægepraksis

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Diagnostisk radiologi. Dato: Maj 2009

Aktiv overvågning er en metode til at føre kontrol med prostatakræft hos mænd, som ikke har symptomer af deres sygdom.

Delmodernisering af specialerne kirurgi og intern medicin 2009

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark og de syddanske kommuner

Bilag til Kræftplan II

Generelle oplevelser, tanker, spørgsmål og forslag fra KIU s medlemmer / bestyrelse:

Fysioterapeuter I LÆGEPRAKSIS FYSIOTERAPEUTER I LÆGEPRAKSIS 1

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Transkript:

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University Denmark Hvis vi skal lykkes med cancer Forebyggelse Tidlig opsporing Diagnostik Behandling Survivorship End-of-life Tobak Opmærksomhed Undersøgelser Kirurgi Opfølgning Basal palliation Kost Lægesøgning Adgang Kemo Senfølger Specialiseret Sol Screening Rådgivning Stråler Rehabilitering Socialt Motion Adgang Beslutningsstøtte Følger Sundhedsfremme Efterladte Ethanol Psykologi Miljø 1

Har vi et radiologisk paradoks? Behov i tidlig diagnostik Investering i radiologisk udredning Dynamikken Ydelser i væsnet BEFOLKNING (total) 51.024.716 (100%) ALMEN PRAKSIS (inkl. vagt) Kons: 21.161.492161 Besøg: 3.727.566 TK+mail: 14.754.775 Forebyggelse: 2.584.139 Total: 42.227.972 (83%) SYGEHUS (udskrivninger) 1.179.122 (2%) AMBULATORIUM (besøg) 2.841.393 (6%) SPECIALLÆGE (henvist) 2.822.108 (6%) SPECIALLÆGE (uden henvisning) 1.954.121 (4%) Kilde: Sundhedsstyrelsen, Danmarks statistik, Danske Regioner 2006/2007 2

Kræft en del af alle liv Hver tredje får kræft Hver fjerde dør af kræft Hyppigste dødsårsag 20% flere i de næste 10 år Hvordan finder vi kræft i DK? Ca. 35.000 nye cancere per år hvert 5. minut Mistanke om kræft 1 2 gange dagligt hvert 10. sekund! 90% præsenterer symptomer 5 8% ved screening (maks) 85 90% ses i almen praksis 3

Hvad var det vigtigste for kræftpatienter? 1. At min læge henviste mig så hurtigt som jeg ønskede det 2. At min behandling startede så hurtigt jeg ønskede det 3. 4. At din læge konfererer med andre læger/henviser dig ved tvivl 5. At tiden mellem første undersøgelse og svar var kort 6. At tiden fra henvisning til første undersøgelse var under 6 dage Booij JC, et al. Improving cancer patient care: development of a generic cancer consumer quality index questionnaire for cancer patients. BMC Cancer 2013, 13:203 Den diagnostiske udfordring i almen praksis 4

Den diagnostiske tragt >15% af voksne har i løbet af et år alarmsymptom Symptomhav 50% af konsultationer med mistanke henvises: 16% til billeddiagnostik og 3% til indlæggelse Lægeundersøges Henvises til udredning 12% af konsultationer indeholder tegn og symptomer på kræft. Efter 6% af konsultationer mistænker lægen alvorlig sygdom, herunder kræft 33.000 diagnoser 5

Symptomer på kræft Eksempel med tyktarmskræft 2,000 mennesker 280-660 har blødt fra endetarmen på et tidspunkt i livet 280-380 har blødt fra endetarmen det seneste år 44 for første gang 14-30 går til læge med dette symptom 1 har tyktarmskræft Tegnet fra: McAvoy BR. MJA. 2007;187:115-7 Brug af diagnostiske test Ca. 10.000 kræftpatienter i Region Syd og Midt i 2007/08 Spørgeskema til patientens egen læge Brug af prøver under udredning i almen praksis: 35% foretaget cancerrelateret blodprøve 27% foretaget biopsi og cytologi 18% foretaget endoskopisk undersøgelse 47% henvist til billeddiagnostisk undersøgelse Larsen MB. CaP. Ikke-publicerede data 6

Tænkepause Hvad skal hit raten være, når en praktiserende henviser en patient obs cancer til billeddiagnostik? Altså hvilken andel skal vise sig at have cancer for at det er en god praktiserende læge? Positiv prædiktiv værdi af alarmsymptomer Coloncancer Lægen skal henvise 20 mænd uden cancer for at finde 1 med cancer OG de havde alle alarmsymptomer! Jones R et al. BMJ 2007;334;1040 7

Symptomer og tidligere diagnostik Svage Milde Klare symptomer Klare tegn symptomer symptomer Kan ses på på sygdom røntgen Diagnosen Ex: Symptomer blandt 1900 cancerpatienter Nielsen, Hansen, Vedsted. Ugeskr Læger. 2010;172:2827-31 8

Tre grupper af symptomer! Symptomgruppe pp Andel (%) Alarmsymptom 50 Alvorligt, uspecifikt 25 Ukarakteristisk 25 Nielsen, Hansen, Vedsted. Ugeskr Læger. 2010;172:2827-31 Tænkepause Hvordan sikrer vi at almen praksis kan udrede patienter, man mistænker for at kunne have en alvorlig sygdom? 9

Behov for tre diagnostiske strategier Alarmsymptom Kræftpakker for specifikke symptomer på cancer Alvorlige, uspecifikke symptomer Jeg tror denne patient er syg og det kan være cancer Diagnostisk enhed hurtig, multidisciplinær tilgang Ukarakteristiske symptomer Jeg tror denne patient er rask, men alligevel Hurtig og direkte adgang til relevante undersøgelser Betyder det noget for tid til diagnose? Alle kræftpatienter Median dage til diagnose Pakke? Antal % (25 75%) Ja 1,304 37 22 (11 45) Nej 2,194 63 42 (20 91) De 25%, der venter længst: 1½ måned eller 3 måneder? Nationale data fra 2010. Jensen, Tørring, Vedsted. Under udarbejdelse. 10

Er det nødvendigt at rationere adgangen til billeddiagnostik for almen praksis? Eksempel: Åben adgang til ultralyd Ikke indikation for ventetid på ultralydsscanning fra almen praksis! Henvisning til ultralydsscanning af øvre abdomen (n= 726) Åben ambulatorium (n=434) Cancerrisiko = 5,3% Almindelig henvisning (n=292) Cancerrisiko = 1,0% Mistanke om cancer (n=43) Cancerrisiko = 28% Ingen mistanke om cancer (n=391) Cancerrisiko = 2,8% Mistanke om cancer (n=26) Cancerrisiko = 3.8% Ingen mistanke om cancer (n=266) Cancerrisiko = 0,8% Ingeman ML, et al. 2013 (under publikation) 11

Har vi et radiologisk paradoks? Behov i tidlig diagnostik Investering i radiologisk udredning Konklusion Radiologien skal i højere grad rette fokus mod almen praksis Opgradere adgang til billeddiagnostik Øge udbud af undersøgelser (op på normalt niveau?) Direkte adgang til visse undersøgelser Øge hastighed (cave flaskehalse) Arbejde med fx åben ambulatorium o.l. Teknologisk opgradering Rtg, CT, MR, PET, grafier, mv. 12

Konklusion II Tilpasse frontlinjen til optimal ressourceudnyttelse (lav prævalens) Forskning og udvikling Hvilke undersøgelser og hvornår? Organisering af ydelserne Dokumentation for effekt 13