Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2009



Relaterede dokumenter
Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2008

Arbejdsmiljøuddannelserne. Bilag til evalueringsrapport 2009

Arbejdsmiljøuddannelserne. Bilag til evalueringsrapport 2008

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2012

Arbejdsmiljøuddannelserne. Bilag til Evalueringsrapport 2014

Arbejdsmiljøuddannelserne. Bilag til Evalueringsrapport 2013

Bilagsrapport. Evalueringsrapport 2015 Arbejdsmiljøuddannelserne

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2016

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2013

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2014

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2017

Bilagsrapport. Evalueringsrapport 2016 Arbejdsmiljøuddannelserne

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Bilagsrapport. Evalueringsrapport 2017 Arbejdsmiljøuddannelserne

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.2.3. Arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på bygge- og anlægspladser

Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen

Arbejdsmiljøuddannelsen

Evaluering af koordinator netuddannelsen

Arbejdsmiljøuddannelsen

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7-2

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

Kommunal træning 2014

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Udbud af profilforløb i tolkning ved Danmarks Forvaltningshøjskole, Professionshøjskolen

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret

Patienters oplevelser i Region Nordjylland Spørgeskemaundersøgelse blandt indlagte og ambulante patienter

Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Nordjylland

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Dalum UddannelsesCenter

Evaluering Kursus: Pleje af patient med IV adgang, infusionsterapi og IV medicinering

Center for Sundhed og Velfærd. Tilfredshedsundersøgelse. Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011

Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe.

Forældretilfredshed 2015

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Nordjylland LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have

Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisningsmidler i folkeskolen. Tabelrapport for spørgeskemadata

Rapport over kursusevalueringer i perioden Lær at leve med kronisk sygdom

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER

Vurdering og kvalitetssikring af arbejdsmiljøuddannelserne

Patienterne har ordet

Skoleevaluering af 20 skoler

Brugerundersøgelsen 2013

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE

Udbud af diplomuddannelse i de frie skolers tradition og pædagogik ved University College Lillebælt og Den frie Lærerskole

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014

Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet

Handicapundervisning i Københavns Kommune

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

Inklusionsundersøgelsen

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Sjælland LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER

En ny vej - Statusrapport juli 2013

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Nordjylland

Kvalitetssikring af privat dagpleje og privat pasning

Udbud af uddannelse til professionsbachelor i international handel og markedsføring ved Handelsskolen Sjælland Syd

Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Evaluering af censorordningen. Tabelrapport

Patienterne har ordet

Forældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Sjælland LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan

Brugerundersøgelsen 2013

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen Analyse, HR og Udvikling

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.

It på ungdomsuddannelserne

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet

TAP-undersøgelsen 2014 Efterskoleforeningens undersøgelse af løn- og pensionsvilkår for efterskolernes teknisk-administrative personale

Dette notat tager som nævnt udgangspunkt i besvarelserne fra de træningspavilloner og udendørs aktivitetsområder, der har deltaget i evalueringen.

Vilkår og rammer for ledelse af de socialpædagogiske tilbud

Odder Fælles Skolevæsen April 2014

Uddannelsesspecifik evalueringsrapport Semesterevaluering

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005

BIT-evaluering efteråret 2013

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Evaluering af koordinator netuddannelsen

Suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige. Bilag 2: Tabelrapport for spørgeskemadata

Hovedrapport - daginstitutioner Forældretilfredshed Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune

Forældretilfredshed 2013

Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg


Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse. En kortlægning blandt dagtilbudschefer

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen

Ældreundersøgelsen i Greve Kommune

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

TORS Studienævn: Evalueringsrapport for undervisningen på TORS, foråret 2013

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

EN VÆRKTØJSKASSE OM JOBUSIKKERHED. omstrukturering, udlicitering og nedskæringer

Transkript:

Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2009

Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2009 2010

Arbejdsmiljøuddannelserne 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: EVA sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger, dvs. at der som hovedregel ikke sættes komma foran ledsætninger. Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: www.eva.dk ISBN (www) 978-87-7958-525-6

Indhold Forord 6 1 Sammenfatning 7 1.1 Udviklingen i antal uddannelser, kurser, kursister og undervisere 7 1.2 Kursisternes evaluering af arbejdsmiljøuddannelserne 7 1.3 Undervisernes og udbydernes evaluering af arbejdsmiljøuddannelserne 8 1.4 Konklusion 9 2 Indledning 10 2.1 Baggrund 10 2.2 Afgrænsning af evalueringen 10 2.3 Datagrundlag 11 2.4 Rapportens struktur 11 3 Udviklingen i kursusudbuddet i 2009 13 3.1 Udviklingen i antallet af uddannelser og undervisere 13 3.2 Udviklingen i antallet af kurser og kursister 14 3.3 Fordelingen mellem åbne kurser og virksomhedskurser og mellem brancherettede kurser og generelle kurser 15 3.4 Fordelingen af kursister på de enkelte uddannelsestyper 16 3.4.1 Fordelingen af sikkerhedsrepræsentanter, arbejdsledere og andre på de enkelte uddannelsestyper 16 3.4.2 Fordelingen af koordinatorer, ikke-koordinatorer, men medlemmer af sikkerhedsgruppen, og andre på de enkelte uddannelsestyper 19 4 Kursisternes evaluering af uddannelsernes indhold 20 4.1 Uddannelserne for sikkerhedsrepræsentanter og arbejdsledere alment og på kontor- og administrationsområdet 20 4.1.1 Evalueringsskemaets målemetode 20 4.1.2 Vidensniveauet 20 4.1.3 Handleniveauet 23 4.1.4 Det samlede udbytte af uddannelsen 25 4.1.5 Sammenhænge mellem kursisternes funktion og deres evaluering af uddannelsens indhold 26 4.1.6 Sammenhænge mellem kursisternes forhåndsviden om sikkerhedsgruppens opgaver og deres evaluering af uddannelsens indhold 26 4.2 Uddannelsen for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlægsområdet 27 4.2.1 Vidensniveauet 27 4.2.2 Handleniveauet 29 4.2.3 Det samlede udbytte af uddannelsen 30 4.2.4 Sammenhænge mellem kursisternes funktion, deres forhåndsviden om arbejdsmiljø og evaluering af uddannelsens indhold 31 5 Kursisternes evaluering af pædagogikken 32 5.1 Uddannelserne for sikkerhedsrepræsentanter og arbejdsledere alment og på kontor- og administrationsområdet 32

5.1.1 Undervisernes forvaltning af de pædagogiske principper for uddannelsen 32 5.1.2 Sammenhænge mellem kursisternes funktion og deres vurdering af undervisningens sværhedsgrad 33 5.1.3 Den praktiske opgave 33 5.1.4 Undervisningsmaterialer 34 5.1.5 Sammenhænge mellem kursisternes funktion og deres vurdering af undervisernes pædagogiske kompetencer 34 5.1.6 Tilstedeværelsesdagen 35 5.1.7 Netperioden 35 5.1.8 Undervisningsmaterialer 36 5.1.9 It-systemet 37 5.2 Uddannelsen for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlægsområdet 38 5.2.1 Undervisernes forvaltning af de pædagogiske principper for uddannelsen 38 5.2.2 Den praktiske opgave 38 5.2.3 Undervisningsmaterialer 39 5.2.4 Tilstedeværelsesdagen 40 5.2.5 Netperioden 40 5.2.6 Undervisningsmaterialer 40 5.2.7 It-systemet 41 6 Undervisernes evaluering 42 6.1 Undervisernes vurdering af kursisterne på arbejdsmiljøuddannelserne 42 6.1.1 Vurdering af kursisternes deltagelse i undervisningen 42 6.1.2 Vurdering af kursisternes boglige forudsætninger 43 6.1.3 Vurdering af kursisternes forhåndsviden om arbejdsmiljø 44 6.1.4 Vurdering af netkursisternes it-færdigheder 45 6.2 Undervisningsdifferentiering 45 6.2.1 Vurdering af forskelle i kursisternes deltagelse i uddannelsen 45 6.2.2 Vurdering af forskelle i kursisternes motivation for at gennemføre en arbejdsmiljøuddannelse 46 6.2.3 Vurdering af forskelle i kursisternes boglige forudsætninger 47 6.2.4 Vurdering af forskelle i kursisternes forhåndsviden om arbejdsmiljø 47 6.2.5 Vurdering af forskelle i kursisternes it-færdigheder 48 6.3 Uddannelsernes påvirkning af kursisternes holdning til arbejdsmiljø 48 6.4 Undervisernes tilfredshed med gæsteundervisere 49 6.5 Undervisernes samlede tilfredshed med kursets forløb 51 6.6 Undervisernes vurdering af kursusstedets faciliteter 52 7 Udbydernes evaluering 53 7.1 Uddannelseselementerne i bekendtgørelsen 53 7.2 Fremmøde og udarbejdelse af hjemmeopgave 54 7.3 Vedligeholdelse af underviserkvalifikationer 55 7.4 Viden om ændringer i lovgrundlaget 56

Forord Arbejdsmiljøuddannelserne er et vigtigt led i at sikre og styrke et godt arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser. Uddannelsernes formål er at sikkerhedsrepræsentanter og arbejdsledere opnår viden om arbejdsmiljø og om metoder til at varetage sikkerheds- og sundhedsmæssige opgaver. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) fremlægger i denne rapport resultaterne af evalueringen af arbejdsmiljøuddannelserne i 2009. Det er fjerde gang EVA fremlægger resultater i forbindelse med den vurderings- og kvalitetssikringsordning der trådte i kraft 1. januar 2006. Evalueringen belyser hvordan uddannelserne vurderes af tre grupper: kursisterne der har taget en arbejdsmiljøuddannelse, underviserne på uddannelserne og uddannelsesudbyderne. Vi forventer at evalueringens resultater vil danne grundlag for at styrke arbejdsmiljøuddannelserne, idet resultaterne kan indgå i dialogen om uddannelserne både blandt undervisere og udbydere og på lovgivningsmæssigt niveau. Arbejdsmiljøuddannelserne 6

1 Sammenfatning 1.1 Udviklingen i antal uddannelser, kurser, kursister og undervisere Færre kurser, færre kursister og flere undervisere Antallet af godkendte uddannelser faldt fra 79 i 2008 til 64 i 2009. Til gengæld var alle de godkendte uddannelser aktive. Antallet af afholdte kurser faldt fra 1.278 i 2008 til 1.234 i 2009, mens antallet af kursister faldt fra 19.971 i 2008 til 17.136 i 2009. Samtidig steg antallet af godkendte undervisere fra 247 i 2008 til 272 i 2009. Der foreligger dog ingen opgørelse over hvor mange af de godkendte undervisere der er aktive. 37-timers-tilstedeværelsesuddannelsen er den mest anvendte Som i alle tidligere år er 37-timers-tilstedværelsesuddannelsen den mest populære. 92 % af kursisterne tog denne uddannelse, mens koordinatortilstedeværelsesuddannelsen tegnede sig for 3,2 % og 30-timers-tilstedeværelsesuddannelsen for 3 % af kursisterne. De netbaserede uddannelser har kun begrænset udbredelse 1,8 % af kursisterne (svarende til 302 personer) tog i 2009 en netbaseret arbejdsmiljøuddannelse. Heraf deltog 1,2 % i 37-timers-netuddannelsen, 0,3 % i 30-timers-netuddannelsen, og 0,3 % i koordinatornetuddannelsen. På koordinatornetuddannelsen er der sket en stigning i antallet af kursister fra 26 kursister i 2008 til 46 kursister i 2009. Ellers er tallene stort set uændrede siden 2008. Flest åbne og generelle kurser Af de uddannelser der blev udbudt i 2009, blev 41 % udbudt som brancherettede kurser, mens 59 % var generelle. Samtidig blev 50 % af kurserne afholdt som virksomhedskurser, mens 50 % var åbne kurser. Det er en stigning i antallet af virksomhedskurser på 7 procentpoint siden 2008 hvor 43 % var virksomhedskurser. Flest sikkerhedsrepræsentanter og koordinatorer på kursus Den præcise fordeling mellem sikkerhedsrepræsentanter, arbejdsledere, koordinatorer og andre kursister varierer fra uddannelsestype til uddannelsestype. For alle uddannelserne gælder det dog at sikkerhedsrepræsentanter henholdsvis koordinatorer er i overtal. På 37-timerstilstedeværelsesuddannelsen udgør sikkerhedsrepræsentanterne 57 %, arbejdslederne 27 % og andre 16 %. På tilstedeværelseskoordinatoruddannelsen er 73 % koordinatorer, 10 % er medlemmer af sikkerhedsgruppen, men ikke koordinatorer, og 17 % er andre. Disse tal har ikke ændret sig nævneværdigt siden 2008. På 37-timers-netuddannelsen for arbejdsledere og sikkerhedsrepræsentanter er andelen af arbejdsledere lidt højere end på tilstedeværelsesuddannelserne. Her udgør arbejdsledere 38 %. På koordinatornetuddannelserne er 73 % af kursisterne koordinatorer. 1.2 Kursisternes evaluering af arbejdsmiljøuddannelserne Kursisterne vurderer at de opnår tilstrækkelig viden om arbejdsmiljø Uafhængigt af uddannelsestype og funktion i sikkerhedsgruppen eller på byggepladsen vurderer kursisterne samlet set at arbejdsmiljøuddannelserne giver dem den viden og de handlekompeten- Arbejdsmiljøuddannelserne 7

cer de har brug for, i forhold til de emner der er beskrevet i bekendtgørelsen om arbejdsmiljøuddannelserne. På et enkelt område vurderer en mindre andel af kursisterne end på de øvrige vidensområder at de har fået den viden de har brug for, om et emne. Det gælder for emnet arbejdsmiljøcertifikater på uddannelserne for medlemmer af sikkerhedsgruppen. På de fire uddannelsestyper (30- og 37-timers-netuddannelserne og 30- og 37-timerstilstedeværelsesuddannelserne) hvor emnet arbejdsmiljøcertifikater indgår i kravene til indhold i uddannelsen, vurderer mellem 59 % og 86 % at uddannelsen i høj grad eller i nogen grad har givet dem den viden de har brug for. 30-timers-netuddannelsen skiller sig ud ved at 37 % angiver at de enten i mindre grad eller slet ikke har fået den viden de har brug for, om arbejdsmiljøcertifikater, mens det samme tal for de øvrige uddannelser ligger mellem 13 % og 21 %. Samtidig har henholdsvis 4 % og 2 % på de to netuddannelser angivet at de ikke er blevet undervist i dette emne. Hvad angår de øvrige emner på vidensniveauet, vurderer mellem 94 % og 100 % af kursisterne på de forskellige uddannelser at de i høj grad eller i nogen grad har fået den viden de har brug for. Sammenhæng mellem forhåndsviden om arbejdsmiljø og tilfredshed med uddannelsen På tilstedeværelsesuddannelserne for arbejdsledere og sikkerhedsrepræsentanter er der en tendens til at jo mere kursisterne har angivet at de på forhånd vidste om arbejdsmiljø, jo mere positivt vurderer de uddannelsen. Undervisningen lever op til de pædagogiske principper for uddannelserne Størstedelen af kursisterne vurderer uafhængigt af uddannelsestype at undervisningen lever op til de pædagogiske principper som er opstillet i bekendtgørelsen om arbejdsmiljøuddannelserne. På 30-timers-tilstedeværelsesuddannelserne vurderer 12 % af kursisterne dog at niveauet på uddannelsen er for lavt. Det gælder for 5 % på 37-timers-tilstedeværelsesuddannelserne og for 4 % på koordinatortilstedeværelsesuddannelserne. På netuddannelserne er der for en del kursisters vedkommende utilfredshed med it-systemets brugervenlighed. Det gælder især for 30-timers-netuddannelserne hvor 20 % er utilfredse eller mindre tilfredse med brugervenligheden. På 37-timers-netuddannelserne angiver 14 % at være utilfredse eller mindre tilfredse med it-systemets driftsstabilitet. Kursisterne opfylder i stigende grad kravet om at lave en hjemmeopgave/praktisk opgave Hjemmeopgaven også kaldet den praktiske opgave skal forbinde arbejdsmiljøuddannelsen med kursisternes hverdag på arbejdspladsen. Flertallet af kursister lever op til lovkravet om at hjemmeopgaven/den praktiske opgave skal afleveres. På 37-timers- og 30-timerstilstedeværelsesuddannelserne har henholdsvis 1 % (133 personer) og 0,6 % (3 personer) ikke lavet en hjemmeopgave. Det viser en fremgang siden 2008 hvor tallet var henholdsvis 2 % for 37-timers-tilstedeværelsesuddannelserne (svarende til 320 personer) og 3 % for 30-timerstilstedeværelsesuddannelserne (svarende til 15 personer). Samtidig vurderer flertallet af de kursister der i 2009 har lavet en hjemmeopgave, at de i høj grad eller i nogen grad har haft udbytte af arbejdet med opgaven. 1.3 Undervisernes og udbydernes evaluering af arbejdsmiljøuddannelserne Underviserne efterlyser bedre it-faciliteter Evalueringen blandt underviserne på de tre tilstedeværelsesuddannelser viser at flere er utilfredse med det it-udstyr som er til rådighed på kursusstedet. 30 % har i spørgeskemaundersøgelsen blandt undervisere angivet at it-forholdene ikke var tilfredsstillende. I bekendtgørelsen om arbejdsmiljøuddannelserne stilles der krav om at der i undervisningslokalerne skal være adgang til it-udstyr med internetopkobling og tilhørende printer. Arbejdsmiljøuddannelserne 8

Ved EVA s besøg på arbejdsmiljøuddannelserne har vi oplevet at der ganske vist var en eller flere computere tilgængelige, men at kursister eller undervisere nogle steder havde problemer med login og internetopkobling og derfor brugte unødig megen tid på det tekniske. Udbyderne anvender flere forskellige tiltag for at sikre indholdet i undervisningen Udbyderne anvender forskellige tiltag for at sikre at der undervises i alle bekendtgørelsens elementer. 64 % angiver at de gennemgår resultaterne af kursisternes evalueringer for at sikre at alle bekendtgørelsens elementer indgår i det enkelte kursus, mens henholdsvis 61 % og 64 % angiver at de er i løbende kontakt med underviserne om undervisningen eller udarbejder et kursusprogram eller en timeplan for at sikre at der undervises i alle kursets elementer. 18 % angiver at de overværer dele af undervisningen. Andelen af udbydere som angiver at de skriftligt registrerer aflevering af hjemmeopgaver, er steget fra 31 % i 2008 til 39 % i 2009. 1.4 Konklusion Samlet set viser både evalueringen af uddannelserne og EVA s kontrolbesøg på uddannelsesinstitutionerne i 2009 at arbejdsmiljøuddannelserne lever op til formålet om at sikre at sikkerhedsrepræsentanter, arbejdsledere og koordinatorer erhverver sig den fornødne viden og handlekompetence til at varetage de sikkerhedsmæssige og sundhedsmæssige opgaver på arbejdspladsen. Arbejdsmiljøuddannelserne 9

2 Indledning Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) fremlægger i denne rapport resultaterne af evalueringen af arbejdsmiljøuddannelserne for 2009. 2.1 Baggrund Uddannelsernes indhold og form er fastlagt i bekendtgørelsen om arbejdsmiljøuddannelserne (BEK nr. 1503 af 21.12.2004), og en lang række forskelligartede organisationer udbyder og gennemfører uddannelserne. Udbyderne omfatter bl.a. arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, arbejdsmiljørådgivere (de tidligere bedriftssundhedstjenester (BST er)), mindre firmaer der har specialiseret sig i uddannelserne, og erhvervsskoler. Dertil kommer at en række større offentlige og private virksomheder har valgt selv at udbyde uddannelserne for deres egne medarbejdere. Siden 1. januar 2006 har EVA indgået i arbejdet med at vurdere og kvalitetssikre arbejdsmiljøuddannelserne. Ordningen indebærer at EVA vurderer alle der ønsker at udbyde arbejdsmiljøuddannelser, med henblik på om de lever op til kravene på området. Derudover besøger EVA halvårligt fem uddannelser, og der indsamles evalueringsskemaer fra samtlige arbejdsmiljøuddannelsers kursister, undervisere og udbydere. Hvert år udarbejder EVA en rapport med resultaterne af evalueringen. Denne rapport omhandler resultaterne af evalueringen i 2009. Desuden sammenlignes resultaterne på udvalgte områder med resultaterne fra tidligere års evalueringer. 2.2 Afgrænsning af evalueringen I bekendtgørelsen om arbejdsmiljøuddannelserne er formålet med uddannelserne angivet i 2. Formålet med arbejdsmiljøuddannelserne er ifølge bekendtgørelsen at: Styrke det forebyggende arbejde og effektivisere sikkerhedsorganisationens arbejde. Sikre at sikkerhedsrepræsentanter, arbejdsledere og koordinatorer erhverver sig den fornødne viden om arbejdsmiljø og om metoder til at varetage sikkerhedsmæssige og sundhedsmæssige opgaver Medvirke til at arbejdsmiljøarbejdet foregår på en systematisk måde. Denne evaluering undersøger om arbejdsmiljøuddannelserne i 2009 har sikret at sikkerhedsrepræsentanter, arbejdsledere og koordinatorer som har gennemført uddannelsen, har erhvervet sig den fornødne viden om arbejdsmiljø og om metoder til at varetage sikkerhedsmæssige og sundhedsmæssige opgaver. Evalueringen giver ikke svar på om uddannelserne styrker det forebyggende arbejde, effektiviserer sikkerhedsorganisationens arbejde eller medvirker til en systematisering af arbejdsmiljøarbejdet. Dette vil kræve en selvstændig undersøgelse af arbejdsmiljøuddannelsernes effekt. Formålet med evalueringen er at: Beskrive udviklingen i kursusudbuddet i 2009 Beskrive og analysere kursisters, underviseres og udbyderes evaluering af arbejdsmiljøuddannelserne Arbejdsmiljøuddannelserne 10

Vurdere om arbejdsmiljøuddannelserne sikrer at sikkerhedsrepræsentanter, arbejdsledere og koordinatorer erhverver sig den fornødne viden om arbejdsmiljø og metoder til at varetage sikkerhedsmæssige og sundhedsmæssige opgaver Pege på hvilke områder udbyderne af arbejdsmiljøuddannelserne bør være særligt opmærksomme på. 2.3 Datagrundlag Grundlaget for rapporten er de data der er indsamlet via evalueringsskemaer til kursister, undervisere og udbydere. Hvor det er relevant, indgår derudover erfaringer fra de ti besøg der er gennemført på arbejdsmiljøuddannelserne i 2009, som en perspektivering af data fra evalueringsskemaerne. Desuden vil data fra de tilsvarende undersøgelser i 2006, 2007 og 2008 i relevante spørgsmål blive inddraget som sammenligningsgrundlag. Alle kursister der gennemfører en arbejdsmiljøuddannelse, udfylder et evalueringsskema udarbejdet af EVA. Samtidig udfylder underviserne et særskilt evalueringsskema hver gang de har afsluttet undervisningen på et hold. Begge typer af evalueringsskemaer sendes til EVA senest en uge efter afslutningen af kurset. Endelig har repræsentanter for udbyderne af arbejdsmiljøuddannelserne udfyldt et evalueringsskema i december 2009. Evalueringen er lovpligtig for alle kursister. EVA fører en omfattende kontrol med om kursisterne udfylder skemaerne, og om udbyderne indsender dem. Evalueringen i 2009 bygger på svar fra 97 % af kursisterne. Blandt undervisere og udbydere har der i 2009 været en svarprocent på henholdsvis 93 % og 90 %. Som nævnt i afsnit 1.1 er der 46 kursister der har taget koordinatornetuddannelsen i 2009. Ved en beklagelig fejl har 35 af disse modtaget et forkert evalueringsskema. Resultaterne fra disse skemaer kan ikke anvendes, og rapportens opgørelser over kursistevalueringer på koordinatornetuddannelsen bygger derfor alene på 11 kursisters besvarelser, nemlig de 11 kursister som i 2009 har besvaret det korrekte evalueringsskema. Tallene for koordinatornetuddannelsen skal derfor læses med dette forbehold. 2.4 Rapportens struktur I forbindelse med evalueringen er der indsamlet et omfangsrigt datamateriale. Af hensyn til overskueligheden præsenterer rapporten de væsentligste resultater og de konklusioner der kan drages på baggrund heraf. For den særligt interesserede læser er samtlige resultater af spørgeskemaundersøgelsen blandt kursister og undervisere gengivet i bilagsmaterialet. Kapitel 3 beskriver udviklingen i kursusudbuddet i 2009 med fokus på fordelingen mellem forskellige uddannelsestyper, antallet af uddannelser osv. Udviklingen sammenlignes med tidligere år. Kapitel 4 præsenterer kursisternes evaluering af indholdet i de forskellige typer af arbejdsmiljøuddannelser og deres vurdering af i hvilken grad uddannelsen har klædt dem på til at arbejde med arbejdsmiljø. I kapitlet undersøges det om der er forskelle i kursisternes vurderinger af kvaliteten af forskellige uddannelsestyper, og om der er forskelle i arbejdslederes og sikkerhedsrepræsentanters vurderinger af uddannelserne. Det undersøges også om der er en sammenhæng mellem kursisternes forhåndsviden om arbejdsmiljø og deres vurdering af udbyttet af uddannelsen. Kapitel 5 redegør for kursisternes vurdering af om undervisningen på uddannelserne lever op til de pædagogiske principper der er fastlagt i bekendtgørelsen. Sammenhængen mellem forhåndsviden og funktion i sikkerhedsgruppen analyseres på samme måde som i kapitel 4. Kapitel 6 præsenterer undervisernes syn på arbejdsmiljøuddannelserne. Arbejdsmiljøuddannelserne 11

Kapitel 7 redegør for hvordan udbyderne kvalitetssikrer de udbudte arbejdsmiljøuddannelser. I hvert kapitel gengives undersøgelsens hovedresultater. Hele evalueringens datamateriale præsenteres i øvrigt i det tilhørende bilagsmateriale. Arbejdsmiljøuddannelserne 12

3 Udviklingen i kursusudbuddet i 2009 Dette kapitel beskriver udviklingen i antallet af kursister, kurser, godkendte uddannelser, undervisere m.m. i 2009. Afsnit 3.1 beskriver udviklingen i antallet af uddannelser og undervisere. Afsnit 3.2 ser på udviklingen i antallet af kursister og kurser. Afsnit 3.3 beskriver fordelingen af kurser i forhold til om der er tale om åbne kurser eller virksomhedskurser, og om de er generelle eller brancherettede. Afsnit 3.4 beskriver andelen af forskellige kursisttyper fordelt på de forskellige uddannelsestyper. Kapitlet bygger dels på oplysninger i EVA s databaser over uddannelser og undervisere, dels på data fra evalueringsskemaerne fra kursister og undervisere. I sammenligninger med tidligere år inddrager kapitlet data fra EVA s evalueringsrapporter for 2006, 2007, 2008 og fra en rapport fra 2005 udarbejdet af Arbejdsmiljørådets Service Center (ASC) og konsulentfirmaet Soc-Survey. 3.1 Udviklingen i antallet af uddannelser og undervisere Pr. 31. december 2009 var der 64 godkendte uddannelser. Af dem udgjorde 37-timersuddannelsen udbudt som tilstedeværelsesuddannelse 66 %. 13 % udgjordes af 30-timersuddannelsen, og 9 % af koordinatoruddannelsen, begge ligeledes udbudt som tilstedeværelsesuddannelse. Netuddannelserne tegnede sig samlet set for 13 % af de godkendte uddannelser, hvilket er en stigning på 3 procentpoint i forhold til 2008. Tabel 3.1 viser fordelingen mellem forskellige uddannelsestyper. Tabel 3.1 Godkendte uddannelser pr. 31. december 2009 Antal Andel 37-timers-tilstedeværelsesuddannelsen 42 66 % 30-timers-tilstedeværelsesuddannelsen 8 14 % Koordinatoruddannelsen 6 9 % 37-timers-netuddannelsen 5 8 % 30-timers-netuddannelsen 1 2 % Koordinatornetuddannelsen 2 3 % I alt 64 100 % Kilde: EVA s opgørelser. Tabel 3.2 viser udviklingen i antallet af uddannelser fra 2003 til 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne 13

Tabel 3.2 Udvikling i antallet af uddannelser 2003-2009 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Antal aktive uddannelser 114 108 95 79 74 76 67 Antal godkendte uddannelser 211 131 135 79 84 79 64 Kilde: Arbejdstilsynets hjemmeside, Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse evalueringsrapport 2005, Soc- Survey, 2006, og EVA s opgørelser. Tabellen viser et generelt fald i antallet af aktive uddannelser fra 114 i 2003 til 67 i 2009. Samtidig er antallet af godkendte uddannelser faldet fra 79 i 2008 til 64 i 2009. Når antallet af aktive uddannelser i 2009 er højere end antallet af godkendte uddannelser, skyldes det at flere af de udbydere der har udbudt kurser i løbet af 2009, ikke længere var godkendte (da godkendelsen var udløbet) ved udgangen af 2009 hvor antallet af godkendte uddannelser blev opgjort. Antallet af godkendte uddannelser faldt i årene 2003-06 og steg igen med 5 uddannelser fra 2006 til 2007 hvorefter det igen er faldet de seneste to år så der i 2009 var 64 godkendte uddannelser. Når antallet af godkendte uddannelser er faldet fra 2007 til 2009, kan det forklares med at nogle uddannelsesudbydere har fusioneret, mens nogle få er lukket i forbindelse med kommunalreformen. Samtidig er flere uddannelsers godkendelser udløbet i 2008 og 2009, og en del udbydere har ikke ansøgt om en fornyet godkendelse. Det kan i øvrigt nævnes at de 67 aktive uddannelser bliver udbudt af 49 udbydere. Der er sket et fald i antallet af udbydere på 5 i forhold til 2008 hvor der var 54 udbydere. Dette fald kan som faldet i antallet af godkendte uddannelser forklares med fusioner og effekten af kommunalreformen. Tabel 3.3 Udviklingen i antallet af undervisere 2003-09 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Antal undervisere 237 229 Tal mangler 194 208 247 272 Kilde: EVA s opgørelser og Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse evalueringsrapport 2005 og Soc-Survey, 2006. Med den nye godkendelsesordning fra 2005 faldt antallet af godkendte undervisere fra 229 i 2004 til 194 i 2006. Siden 2006 er tallet igen steget og lå således på 272 godkendte undervisere i 2009. 3.2 Udviklingen i antallet af kurser og kursister Tabel 3.4 viser udviklingen i antallet af kurser og kursister for årene 2003-09. Tabel 3.4 Udvikling i antallet af kurser og kursister 2003-08 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Afholdte kurser Kursister i alt 1.149 1.069 1.182 1.159 1.323 1.278 1.234 15.750 13.901 15.895 15.750 18.275 19.971 17.136 Kilde: EVA s opgørelser og Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse evalueringsrapport 2005 og Soc-Survey, 2006. Antallet af afholdte kurser og antallet af kursister har været relativt stabilt i årene 2003-06. Fra 2006 til 2008 steg antallet af kursister, mens antallet af kurser faldt fra 2007 til 2009. Der blev holdt 1.234 kurser i 2009, og der var i alt 17.136 kursister. Disse tal viser at der i 2009 gennem- Arbejdsmiljøuddannelserne 14

snitligt var 14 deltagere på et kursus. Det er et mindre fald i forhold til 2008 hvor det gennemsnitlige deltagerantal var 15,5. 3.3 Fordelingen mellem åbne kurser og virksomhedskurser og mellem brancherettede kurser og generelle kurser Figur 3.1 viser andelen af kurser der udbydes som åbne kurser, og kurser der udbydes som virksomhedskurser. Figur 3.1 Fordelingen mellem åbne kurser og virksomhedskurser 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2008 (N=1264) 2009 (N=1055) Virksomhedskursus Åbent kursus Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere i 2008 og 2009. Som figuren viser, har 50 % af uddannelserne været tilrettelagt som virksomhedskurser i 2009, hvilket er en lille stigning på 5 % fra 2008, hvor tallet var 45 %. Figur 3.2 viser fordelingen mellem brancherettede kurser og generelle kurser. Figur 3.2 Fordelingen mellem brancherettede kurser og generelle kurser 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2008 (N=1265) 2009 (N=1074) Brancherettet kursus Generelt kursus Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere i 2008 og 2009. Fordelingen mellem generelle kurser og brancherettede kurser var stort set den samme i 2008 og 2009. 41 % af kurserne var brancherettede i 2008, mens tallet var 40 % i 2009. Arbejdsmiljøuddannelserne 15

3.4 Fordelingen af kursister på de enkelte uddannelsestyper Der er i alt seks forskellige uddannelsestyper (netuddannelser såvel som tilstedeværelsesuddannelser), og udviklingen i fordelingen af kursister på de forskellige uddannelsestyper fra 2006 til 2009 kan ses i tabel 3.5. Tabel 3.5 viser hvordan kursisterne fordeler sig på de seks forskellige uddannelsestyper. Tabel 3.5 Kursistfordeling i forhold til uddannelsestype 2006 2007 2008 2009 Antal % Antal % Antal % Antal % 37-timerstilstedeværelsesuddannelse 14.179 90,0 % 16.606 90,90 % 18.127 91,50 % 15.325 92,19 % 30-timerstilstedeværelsesuddannelse 712 4,50 % 731 4,00 % 605 3,10 % 476 2,86 % Koordinatortilstedeværelsesuddannelse 577 3,70 % 644 3,50 % 682 3,50 % 555 3,33 % 37-timers-netuddannelse 178 1,10 % 214 1,20 % 262 1,50 % 207 1,24 % 30-timers-netuddannelse 49 0,30 % 39 0,20 % 50 0,30 % 49 0,29 % Koordinatornetuddannelse 55 0,30 % 41 0,20 % 26 0,10 % 46 0,28 % I alt 15.750 100 % 18.275 100 % 19.752 100 % 16.623 100 % Bemærk: Tallene er taget fra EVA s spørgeskemaundersøgelser, hvorfor angivelsen af antal henviser til det antal kursister der har besvaret spørgeskemaerne. Der har mellem 2006 og 2009 været en svarprocent på spørgeskemaerne på mellem 95 % og 98 %. Mens antallet af kursister generelt er steget fra 2006 til 2008, er det faldet med ca. 2.800 kursister fra 2008 til 2009. Den procentvise fordeling af kursister på de forskellige uddannelsestyper har imidlertid ikke ændret sig afgørende. Der er dog en svag tendens til at tilgangen til 37-timerstilstedeværelsesuddannelserne stiger lidt år for år, mens 30-timers-tilstedeværelsesuddannelserne gradvist daler. Samtlige år kan man se at størstedelen af kursisterne har deltaget på 37-timerstilstedeværelsesuddannelserne. I alt har 98,4 % deltaget på en tilstedeværelsesuddannelse, mens 1,8 % har taget en netbaseret arbejdsmiljøuddannelse. 3.4.1 Fordelingen af sikkerhedsrepræsentanter, arbejdsledere og andre på de enkelte uddannelsestyper Figur 3.3 viser fordelingen af sikkerhedsrepræsentanter, arbejdsledere og andre på 37-timerstilstedeværelsesuddannelser. Arbejdsmiljøuddannelserne 16

Figur 3.3 Kursistfordeling på 37-timers-tilstedeværelsesuddannelser 100,00% 90,00% 80,00% 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% 2008 (N=17334) 2009 (N=15092) Andre Arbejdsleder Sikkerhedsrepræsentant Kilde: EVA s opgørelser og EVA s evaluering af arbejdsmiljøuddannelserne, 2008 og 2009. I 2009 var 57 % af kursisterne på 37-timers-tilstedeværelsesuddannelserne sikkerhedsrepræsentanter, 27 % var arbejdsledere, og 16 % var andre. Som man kan se i figur 3.3, er der siden 2008 sket en stigning på syv procentpoint i antallet af andre (dvs. hverken arbejdsledere eller sikkerhedsrepræsentanter) der deltager på 37-timers-tilstedeværelsesuddannelserne. Figur 3.4 viser de tilsvarende fordelinger for 30-timers-tilstedeværelsesuddannelserne for kontorog administrationsområdet. Figur 3.4 Kursistfordeling på 30-timers-tilstedeværelsesuddannelser 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2008 (N=605) 2009 (N=472) Andre Arbejdsleder Sikkerhedsrepræsentant Kilde: EVA s opgørelser og EVA s evaluering af arbejdsmiljøuddannelserne, 2008 og 2009. Ligesom på 37-timers-tilstedeværelsesuddannelsen er der på 30-timerstilstedeværelsesuddannelsen for kontor- og administrationsområdet en overvægt af sikkerhedsrepræsentanter i forhold til arbejdsledere og andre. I 2009 var 63 % sikkerhedsrepræsentanter, 31 % var arbejdsledere, og 6 % var andre. Figur 3.5 viser fordelingen af kursister på 37-timers-netuddannelserne. Arbejdsmiljøuddannelserne 17

Figur 3.5 Kursistfordeling på 37-timers-netuddannelser 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2008 (N=262) 2009 (N=206) Andre Arbejdsleder Sikkerhedsrepræsentant Kilde: EVA s opgørelser og EVA s evaluering af arbejdsmiljøuddannelserne, 2008 og 2009. I 2009 er fordelingen mellem arbejdsledere og sikkerhedsrepræsentanter på 37-timersnetuddannelsen noget mere jævnbyrdig end på tilstedeværelsesuddannelserne. 56 % var sikkerhedsrepræsentanter, 38 % var arbejdsledere, og 6 % var andre. I 2008 var 52 % sikkerhedsrepræsentanter, 38 % var arbejdsledere, og 10 % var andre. Der er altså sket en mindre stigning i antallet af sikkerhedsrepræsentanter i forhold til antallet af arbejdsledere, hvilket også var tendensen fra 2007 til 2008. Figur 3.6 viser fordelingen på 30-timers-netuddannelsen. Figur 3.6 Kursistfordeling på 30-timers-netuddannelser 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2008 (N=50) 2009 (N=49) Andre Arbejdsleder Sikkerhedsrepræsentant Kilde: EVA s opgørelser og EVA s evaluering af arbejdsmiljøuddannelserne, 2008 og 2009. På 30-timers-netuddannelsen på kontor- og administrationsområdet var 71 % sikkerhedsrepræsentanter, 27 % var arbejdsledere, og 2 % var andre. I forhold til fordelingen mellem arbejdsledere og sikkerhedsrepræsentanter adskiller 37-timersnetuddannelsen sig fra de øvrige uddannelser ved at have en større andel af arbejdsledere. Den samme tendens gjorde sig gældende i 2008 og i endnu højere grad i 2007. Arbejdsmiljøuddannelserne 18

3.4.2 Fordelingen af koordinatorer, ikke-koordinatorer, men medlemmer af sikkerhedsgruppen, og andre på de enkelte uddannelsestyper Figur 3.7 viser fordelingen af kursisttyper på koordinatortilstedeværelsesuddannelserne. Figur 3.7 Kursistfordeling på koordinatortilstedeværelsesuddannelser 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% Andet Ikke koordinator men medlem af sikkerhedsgruppen Koordinator 10% 0% 2008 (N=653) 2009 (N=526) Kilde: EVA s opgørelser og EVA s evaluering af arbejdsmiljøuddannelserne, 2008 og 2009. På koordinatortilstedeværelsesuddannelserne var der i 2009 73 % af kursisterne der var koordinatorer, 10 % var medlemmer af sikkerhedsgruppen, men ikke koordinatorer, og 17 % var andre. Tallene adskiller sig ikke markant fra 2008 hvor 68 % var koordinatorer, 14 % var medlemmer af sikkerhedsgruppen, men ikke koordinatorer, og 18 % var andre. Figur 3.8 viser fordelingen af kursisttyper på netuddannelsen for koordinatorer. Figur 3.8 Kursistfordeling på koordinatornetuddannelser 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% Andet Ikke koordinator men medlem af sikkerhedsgruppen Koordinator 20% 10% 0% 2008 (N=26) 2009 (N=11) Kilde: EVA s opgørelser og EVA s evaluering af arbejdsmiljøuddannelserne, 2008 og 2009. På koordinatornetuddannelserne var 73 % af de kursister der har evalueret kurset koordinatorer, 10 % var medlemmer af sikkerhedsgruppen men ikke koordinatorer, og 17 % var andre. Arbejdsmiljøuddannelserne 19

4 Kursisternes evaluering af uddannelsernes indhold Bekendtgørelsen om arbejdsmiljøuddannelserne beskriver hvordan udbydere af arbejdsmiljøuddannelser skal tilrettelægge de udbudte kurser så kursisterne opnår en helhedsorienteret forståelse af arbejdsmiljøområdet gennem undervisning i en række specifikke emner. Dette kapitel præsenterer kursisternes evaluering af undervisningen i de specifikke emner der er beskrevet i bekendtgørelsen om arbejdsmiljøuddannelserne. Afsnit 4.1 fokuserer på uddannelserne for sikkerhedsrepræsentanter og arbejdsledere alment og på kontor- og administrationsområdet. Resultaterne for tilstedeværelsesuddannelser og netuddannelser præsenteres sammen. Afsnit 4.2 fokuserer på arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlægsområdet. Her præsenteres resultaterne for tilstedeværelsesuddannelser og netuddannelser ligeledes sammen. 4.1 Uddannelserne for sikkerhedsrepræsentanter og arbejdsledere alment og på kontor- og administrationsområdet 4.1.1 Evalueringsskemaets målemetode Evalueringsskemaet måler om den enkelte kursist vurderer at være blevet undervist i et bestemt emne i det omfang det er nødvendigt for at kunne varetage funktionen som arbejdsleder eller sikkerhedsrepræsentant. Dette måles på to niveauer: et vidensniveau hvor kursisterne skal angive om de mener at de har fået tilstrækkelig viden om forskellige emner (bl.a. hvordan uddannelsen har givet kursisterne viden om sikkerhedsgruppens opgaver, aktørerne i det daglige arbejdsmiljøarbejde i virksomheden og arbejdsmiljøcertifikater), og et handleniveau hvor kursisterne skal svare på hvor godt de føler sig klædt på til at varetage opgaverne i sikkerhedsgruppen (bl.a. hvordan uddannelsen har forberedt kursisterne på hvordan de kan få samarbejdet i sikkerhedsgruppen til at fungere, hvordan sikkerhedsgruppen kan påvirke holdningerne til arbejdsmiljø på arbejdspladsen, og hvad sikkerhedsgruppen kan gøre i forhold til det psykiske arbejdsmiljø). 4.1.2 Vidensniveauet I forhold til de områder der ovenfor er defineret som vidensområder, vurderer kursisterne at de får tilstrækkelig viden om de emner der er fastlagt i bekendtgørelsen. Afhængigt af uddannelsestype gives følgende svar: Mellem 98 % og 100 % af kursisterne angiver at uddannelsen i høj grad eller i nogen grad har givet dem den viden de har brug for, om sikkerhedsgruppens opgaver. Mellem 98 % og 99 % af kursisterne svarer at uddannelsen i høj grad eller i nogen grad har givet dem den viden de har brug for, om hvem sikkerhedsorganisationen kan samarbejde med i virksomheden om arbejdsmiljøarbejdet. Mellem 90 % og 96 % af kursisterne tilkendegiver at uddannelsen i høj grad eller i nogen grad har givet dem den viden de har brug for, om de eksterne aktører der kan inddrages i virksomhedens arbejdsmiljøarbejde. Mellem 96 % og 98 % af kursisterne angiver at uddannelsen i høj grad eller i nogen grad har givet dem den viden de har brug for, om hvordan arbejdsmiljø kan indgå som en del af virksomhedens prioriteringer og målsætninger. Arbejdsmiljøuddannelserne 20

Mellem 59 % og 86 % af kursisterne har angivet at uddannelsen i høj grad eller i nogen grad har givet dem den viden de har brug for, om arbejdsmiljøcertifikater. Som det fremgår af tallene, varierer kursisternes vurdering fra uddannelsestype til uddannelsestype i de fleste tilfælde kun ganske lidt når man lægger de to mest positive svarkategorier sammen. Det eneste spørgsmål der viser stor varians mellem uddannelsestyperne ved samlede svarkategorier, er spørgsmålet om om uddannelsen har givet kursisterne den viden de har brug for, om arbejdsmiljøcertifikater. Figur 4.1 illustrerer dette. Figur 4.1 I hvilken grad har uddannelsen givet dig den viden du har brug for, om arbejdsmiljøcertifikater? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Jeg er ikke blevet undervist i dette emne 37-timers tilstedeværelsesudd. (N=15060) 30-timers tilstedeværelsesudd. (N=468) 37-timers netuddannelse (N=207) 30-timers netuddannelse (N=49) Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kursister i 2009. Som det fremgår af figuren, angiver kursisterne på netuddannelserne i mindre grad at have fået den viden de har brug for, om arbejdsmiljøcertifikater end det er tilfældet på tilstedeværelsesuddannelserne. På 30-timers-netuddannelsen angiver 37 % at de enten i mindre grad eller slet ikke har fået den viden de har brug for, om arbejdsmiljøcertifikater, mens det samme tal for 37- timers-netuddannelsen er 21 %. Samtidig har henholdsvis 4 % og 2 % på de to uddannelser angivet at de ikke er blevet undervist i dette emne. Arbejdsmiljøcertifikater er desuden det emne hvor færrest kursister på alle de fire uddannelsestyper angiver at have fået den viden de har brug for. Mellem 59 % og 86 % svarer her at uddannelsen i høj grad eller i nogen grad har givet dem den viden de har brug for. Hvad angår de øvrige temaer på vidensniveauet, vurderer mellem 94 % og 100 % af kursisterne på de forskellige uddannelser at de i høj grad eller i nogen grad har fået den viden de har brug for. Hvad angår forskelle mellem de to mest positive svarkategorier, er der på to områder mere end 15 procentpoints forskel på om kursisterne svarer at de i høj grad eller i nogen grad har fået den viden de har brug for, om et givent emne. Figur 4.2 og 4.3 illustrerer disse forskelle. Viden om de eksterne aktører der kan inddrages i virksomhedens arbejdsmiljøarbejde Figur 4.2 viser hvad kursisterne på de forskellige uddannelsestyper har svaret på spørgsmålet om uddannelsen har givet dem tilstrækkelig viden om de eksterne aktører der kan inddrages i virksomhedens arbejdsmiljøarbejde. Arbejdsmiljøuddannelserne 21

Figur 4.2 I hvilken grad har uddannelsen givet dig den viden du har brug for, om de eksterne aktører der kan inddrages i virksomhedens arbejdsmiljøarbejde? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 37-timers tilstedeværelsesudd. (N=15154) 30-timers tilstedeværelsesudd. (N=473) 37-timers netuddannelse (N=207) 30-timers netuddannelse (N=49) Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kursister i 2009. Som det fremgår af figuren, skiller 30-timers-netuddannelsen sig ud ved at et forholdsmæssigt lavere antal kursister her har angivet at uddannelsen i høj grad har givet dem den nødvendige viden om de eksterne aktører der kan inddrages i virksomhedens arbejdsmiljøarbejde. 33 % af kursisterne på 30-timers-netuddannelsen har svaret I høj grad, mens mellem 48 % og 53 % af kursisterne på de andre uddannelsestyper har givet samme svar. Her er der altså en forskel mellem uddannelsestyperne, men lægges de to svarkategorier I høj grad og I nogen grad sammen, viser tallene at mellem 90 % og 96 % af kursisterne på alle uddannelserne mener at deres uddannelse i høj grad eller i nogen grad har givet dem den viden de har brug for, om emnet. Der må altså siges samlet set at være en tilfredsstillende grad af tilfredshed blandt kursisterne i forhold til dette emne. Viden om hvordan arbejdsmiljø kan indgå som en del af virksomhedens prioriteringer og målsætninger Figur 4.3 viser forskellene mellem de forskellige uddannelser i forhold til i hvilken grad kursisterne vurderer at uddannelsen har givet dem den tilstrækkelige viden om hvordan arbejdsmiljø kan indgå som en del af virksomhedens prioriteringer og målsætninger. Arbejdsmiljøuddannelserne 22

Figur 4.3 I hvilken grad har uddannelsen givet dig den viden du har brug for, om hvordan arbejdsmiljø kan indgå som en del af virksomhedens prioriteringer og målsætninger? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 37-timers tilstedeværelsesudd. (N=15227) 30-timers tilstedeværelsesudd. (N=475) 37-timers netuddannelse (N=206) 30-timers netuddannelse (N=48) Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kursister i 2009. Af figuren fremgår det at forholdsmæssigt flest kursister på 37-timers-netuddannelsen har angivet at uddannelsen i høj grad har givet dem den viden de havde brug for, om hvordan arbejdsmiljø kan indgå som en del af virksomhedens prioriteringer og målsætninger. Her har 71 % svaret i denne kategori. For de øvrige uddannelser ligger tallet mellem 50 % og 63 %. 4.1.3 Handleniveauet I forhold til de områder der ifølge bekendtgørelsen skal give kursisterne handlekompetencer, vurderer flertallet af kursister at de får tilstrækkelig viden. Afhængigt af uddannelsestype giver de følgende svar: Mellem 94 % og 97 % af kursisterne angiver at uddannelsen har forberedt dem rigtig godt eller godt på hvordan de kan få samarbejdet i sikkerhedsgruppen til at fungere. Mellem 90 % og 97 % af kursisterne angiver at uddannelsen har forberedt dem rigtig godt eller godt på hvordan sikkerhedsgruppen kan påvirke holdningerne til arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Mellem 94 % og 98 % af kursisterne angiver at uddannelsen har forberedt dem rigtig godt eller godt på hvad sikkerhedsgruppen kan gøre i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. Mellem 96 % og 98 % af kursisterne angiver at uddannelsen har forberedt dem rigtig godt eller godt på hvordan sikkerhedsgruppen kan medvirke til arbejdspladsvurderingen. Mellem 94 % og 98 % af kursisterne angiver at uddannelsen har forberedt dem rigtig godt eller godt på hvilke metoder sikkerhedsgruppen kan bruge i det forebyggende arbejde. Mellem 84 % og 97 % af kursisterne angiver at uddannelsen har forberedt dem rigtig godt eller godt på hvad sikkerhedsgruppen skal gøre i forbindelse med arbejdsskader. Mellem 73 % og 91 % af kursisterne angiver at uddannelsen har forberedt dem rigtig godt eller godt på hvad sikkerhedsgruppen skal gøre i forbindelse med en nærved-ulykke. Tallene viser generelt kun små forskelle i kursisternes vurderinger af hvor godt uddannelserne har forberedt dem i forhold til handleniveauet. Der kan dog iagttages en forskel på 13 procentpoint i spørgsmålet om hvordan den pågældende uddannelse har forberedt kursisterne på hvad sikkerhedsgruppen skal gøre i forbindelse med arbejdsskader. Her har 84 % af kursisterne på 30- timers-netuddannelsen svaret Rigtig godt eller Godt, mens det samme gælder for 93 % på 37-timers-netuddannelsen og 97 % på 30-timers-tilstedeværelsesuddannelsen og på 37-timerstilstedeværelsesuddannelsen. Ser man på fordelingen mellem antallet af kursister der svarer at de er blevet rigtig godt forberedt, og det antal der svarer at de er blevet godt forberedt, kan der iagttages nogle forskelle mellem uddannelsestyperne. Disse forskelle er illustreret i figurerne 4.4-4.6. Arbejdsmiljøuddannelserne 23

Forberedelse på hvad sikkerhedsgruppen skal gøre i forbindelse med arbejdsskader Figur 4.4 illustrerer forskellene mellem de forskellige uddannelsestyper i forhold til kursisternes vurdering af hvordan uddannelsen har forberedt dem på hvad sikkerhedsgruppen skal gøre i forbindelse med arbejdsskader. Figur 4.4 Hvordan har uddannelsen forberedt dig på hvad sikkerhedsgruppen skal gøre i forbindelse med arbejdsskader? Rigtig godt Godt Mindre godt Dårligt 37-timers tilstedeværelsesudd. (N=15156) 30-timers tilstedeværelsesudd. (N=473) 37-timers netuddannelse (N=206) 30-timers netuddannelse (N=48) Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kursister i 2009. Af tallene fremgår det at kursister der har gennemført en 37-timers- eller 30-timerstilstedeværelsesuddannelse, i højere grad end kursisterne på netuddannelserne vurderer at uddannelsen har forberedt dem rigtig godt på hvad sikkerhedsgruppen skal gøre i forbindelse med arbejdsskader. Denne andel er 53 % på 37-timers-tilstedeværelsesuddannelsen og 52 % på 30- timers-tilstedeværelsesuddannelsen, mens den er henholdsvis 21 % og 42 % på 30-timers- og 37-timers-netuddannelserne. Figuren viser samtidig at forholdsmæssigt flest kursister på 30- timers-netuddannelsen har svaret at uddannelsen har forberedt dem mindre godt på hvad sikkerhedsgruppen skal gøre i forbindelse med arbejdsskader. Her har 17 % svaret i denne kategori mod mellem 6 % og 9 % for de øvrige uddannelsestypers vedkommende. Disse tal er stort set uforandrede siden 2008. Forberedelse på hvad sikkerhedsgruppen skal gøre i forbindelse med en nærved-ulykke Figur 4.5 viser forskellene mellem kursisternes svar på spørgsmålet om i hvordan den pågældende uddannelse har forberedt dem på hvad sikkerhedsgruppen skal gøre i forbindelse med en nærved-ulykke. Arbejdsmiljøuddannelserne 24

Figur 4.5 Hvordan har uddannelsen forberedt dig på hvad sikkerhedsgruppen skal gøre i forbindelse med en nærved-ulykke? Rigtig godt Godt Mindre godt Dårligt 37-timers tilstedeværelsesudd. (N=15167) 30-timers tilstedeværelsesudd. (N=469) 37-timers netuddannelse (N=204) 30-timers netuddannelse (N=48) Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kursister i 2009. På spørgsmålet om hvordan uddannelsen har forberedt kursisterne på hvad de skal gøre i forbindelse med en nærved-ulykke, skiller 30-timers-netuddannelsen sig ud fra de øvrige uddannelser. Her har 73 % af kursisterne svaret Rigtig godt eller Godt, mens de tilsvarende tal er 91 % for 37-timers-netuddannelsen og 90 % for 30-timers-tilstedeværelsesuddannelsen og for 37- timers-tilstedværelsesuddannelsen. På 30-timers-netuddannelsen angiver 27 % af kursisterne at uddannelsen har forberedt dem mindre godt eller dårligt på hvad sikkerhedsgruppen skal gøre i forbindelse med en nærved-ulykke. Dette tal er uforandret siden 2008. Nærved-ulykker er samtidig det emne som kursisterne på tværs af de fire uddannelsestyper i laveste grad angiver at uddannelsen har forberedt dem på. Mellem 73 % og 91 % vurderer at uddannelsen i høj grad eller i nogen grad har forberedt dem på dette emne. Det samme gælder for mellem 84 % og 98 % af kursisterne i forhold til de øvrige emner på handleniveauet. 4.1.4 Det samlede udbytte af uddannelsen Evalueringsskemaet til kursister afsluttes med at kursisterne spørges om i hvilken grad uddannelsen har klædt dem på til at arbejde med arbejdsmiljø. Svarfordelingen fremgår af figur 4.6. Figur 4.6 I hvilken grad har uddannelsen klædt dig på til at arbejde med arbejdsmiljø? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 37-timers tilstedeværelsesudd. (N=15166) 30-timers tilstedeværelsesudd. (N=466) 37-timers netuddannelse(n=206) 30-timers netuddannelse (N=48) Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kursister i 2009. Arbejdsmiljøuddannelserne 25

Som det fremgår af figuren, mener hovedparten af kursisterne på de fire uddannelsestyper at uddannelsen i høj grad eller i nogen grad har klædt dem på til at arbejde med arbejdsmiljø. Samlet set har mellem 96 % og 99 % af kursisterne svaret i de to mest positive svarkategorier. Der er dog forskelle uddannelsestyperne imellem når man ser på om kursisterne har svaret I høj grad eller I nogen grad. Andelen af kursister der har svaret I høj grad til dette spørgsmål, er 69 % på 37-timers-netuddannelserne, mens den for de andre uddannelsestypers vedkommende er mellem 54 % og 60 %. I forbindelse med de evalueringsrapporter der er blevet udarbejdet i perioden 2003-06, blev kursisterne stillet et lignende spørgsmål: Føler du dig godt klædt på til at arbejde med arbejdsmiljø?. Selvom spørgsmålsformuleringen ikke er helt den samme, kan man med visse forbehold godt sammenligne resultaterne. Det er kun muligt at sammenligne i forhold til 37-timerstilstedeværelsesuddannelsen da kun denne uddannelse indgår i evalueringerne fra årene før 2006. Tabel 4.1 sammenligner andelen af kursister på 37-timers-tilstedeværelsesuddannelserne i perioden 2003-09 der har svaret I høj grad og I nogen grad til spørgsmålet om uddannelsen har klædt dem på til at arbejde med arbejdsmiljø. Tabel 4.1 I hvilken grad har uddannelsen klædt dig på til at arbejde med arbejdsmiljø?/føler du dig godt klædt på til at varetage dine opgaver i sikkerhedsgruppen? Andel af svar i kategorierne I høj grad og I nogen grad 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 96 % 96 % 96 % 99 % 99 % 98 % 98 % Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kursister, Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse evalueringsrapport 2005 og Soc-Survey, 2006. Samlet set har 98 % af kursisterne på 37-timers-tilstedeværelsesuddannelsen i 2009 svaret at de i høj grad eller i nogen grad er blevet klædt på til at arbejde med arbejdsmiljø. I årene 2003-08 har mellem 96 % og 99 % svaret at de i høj grad eller i nogen grad følte sig klædt på til at varetage deres opgaver i sikkerhedsgruppen. 4.1.5 Sammenhænge mellem kursisternes funktion og deres evaluering af uddannelsens indhold Der er generelt overensstemmelse mellem arbejdslederes og sikkerhedsrepræsentanters evalueringer af uddannelsens indhold. Til gengæld er der en tendens til at de kursister der hverken har placeret sig i kategorien Arbejdsleder eller Sikkerhedsrepræsentant, men derimod i kategorien Andet, gennemgående har givet mindre positive besvarelser i evalueringen. Denne tendens kommer stærkest til udtryk i evalueringen af 37-timers-tilstedeværelsesuddannelsen, men er også til stede for de øvrige kursers vedkommende. Her er tallene dog sværere at generalisere ud fra da antallet af kursister er mindre. Generelt er evalueringen af uddannelsens indhold dog positiv. 4.1.6 Sammenhænge mellem kursisternes forhåndsviden om sikkerhedsgruppens opgaver og deres evaluering af uddannelsens indhold I tallene for 2008 var der en tendens til at jo mere viden kursisterne havde om sikkerhedsgruppens opgaver forud for uddannelsen, desto mere positivt vurderede de uddannelsens indhold. Denne tendens er også at finde i tallene for 2009, men er mest gennemgående i evalueringerne af 37-timers-tilstedeværelsesuddannelserne. For 30-timers-tilstedeværelsesuddannelserne er der tegn på samme overordnede tendens. Tallene for netuddannelserne peger ikke på en gennemgående sammenhæng mellem forhåndsviden og evaluering. Arbejdsmiljøuddannelserne 26