I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert halve r gives en afrapportering vedrłrende kommunens finansielle forhold p b de aktiv og passivsiden. I denne finansrapport gives en samlet status over udviklingen i aktiv- og passivsiden i fłrste halv r af 2011 og muligheder/udfordringer i den resterende del af 2011 diskuteres ligeledes. Rapporten er opdelt i 2 hovedafsnit, hhv. aktivsiden (afsnit 1) og passivsiden (afsnit 2). 1. Aktivssiden (likvide midler) Ved aktivssiden forst s her de likvide midler kommuner har, som ikke umiddelbart skal anvendes i den daglige drift s kaldt overskudslikviditet. Nedenfor beskrives fłrst udviklingen i kommunens kassebeholdning (afsnit 1.1) og dern st forrentning af tilbagev rende PM-aftale i Nordea (afsnit 1.2). 1.1. Udviklingen i kassebeholdningen Det helt aktuelle tal for den gennemsnitlige kassebeholdning pr. 30/8 siger 150,5 mio. kr. Overskudslikviditeten er faldet markant over de senere r, jf. nedenst ende graf, der viser udviklingen i den gennemsnitlige kassebeholdning (m lt over 365 dage) siden 2007: Som det ses har den gennemsnitlige kassebeholdning for et par r siden v ret over 600 mio. kr. mens den nu ligger p ca. 150 mio. kr. (pr. august 2011). Det store fald betłd, at kommunen i 1
november 2009 valgte at opsige de eksisterende PM-aftaler 1 med 4 forskellige banker bortset fra en enkelt PM-aftale i Nordea, der vedrłrer et deponeret belłb. Skłnnet over den gennemsnitlige kassebeholdning pr. 31/12 2011 er naturligvis stadig forbundet med en vis usikkerhed. I forbindelse med budget 2012-15 er det forudsat at gennemsnittet i 2011 vil lande p 120 mio. kr. 1.2 Afkast p PM-aftale i Nordea I forbindelse med realiseringen af de łvrige PM-aftaler (jf. ovenfor) blev det besluttet at fastholde PM-aftalen i Nordea. Aftalen blev indg et i 2008 og vedrłrer et deponeret belłb p oprindeligt 19,6 mio. kr. vedr. lejem l p kasernen og Vestervold. I februar m ned 2011 blev der indbetalt yderligere 27,3 mio. kr. p PM-aftalen. De 27,3 mio. kr. vedrłrer deponerede belłb vedr. Firklłverskolen (4,3 mio. kr.) samt Vestergade 34 (23,0 mio. kr.). Disse belłb indg r p lige fod med de łvrige og under samme betingelser. Deponerede belłb kan fłrst frigives efter 10 r og kun med 1/15 del hvert r, dvs. fłrst efter 25 r er hele belłbet frigivet. Med en s lang horisont vurderes det fordelagtigt at belłbet forvaltes via en PM-aftale, og dette er grunden til at PM-aftalen i Nordea er fastholdt. PM-aftalen med Nordea indeholder kun mulighed for at investere i obligationer. Nedenst ende tabel viser afkastet af PM-aftalen i de fłrste 8 m neder af 2011 fordelt m ned for m ned: 1.000 kr. Beholdning pr. 31/12 Indskud Afkast dec-10 22.619 jan-11 22.531-88 feb-11 49.933 27.300 102 mar-11 49.829-104 apr-11 50.075 246 maj-11 50.515 440 jun-11 50.480-35 jul-11 50.961 481 aug-11 51.257 296 I alt 1.338 Der har v ret et samlet afkast de fłrste 8 m neder p 1,3 mio. kr. Afkastet har svinget meget fra m ned til m ned. I januar, marts og juni har afkastet s ledes v ret negativ, mens der i andre m neder (maj og juli) har v ret s rdeles gode afkast p n sten 1% pr. m ned. 1 PM-aftaler = portefłljemanagement aftaler og indeb rer, at bankerne f r et vist belłb (typisk 30-50 mio. kr.) og opgaven er s at skabe en s hłj forretning til kommunen som muligt indenfor de af kommunen fastsatte investeringsrammer, jf den finansielle strategi. Randers har tidligere haft PM-aftaler med Sparinvest, Jyske Bank, Alm Brand og Nykredit til en samlet v rdi af 158 mio. kr. Disse PM-aftaler blev opsagt i november m ned 2009, jf. beslutning i łkonomiudvalget af 19/10 2009. 2
Ifłlge Nordea er det samlede nettoafkast for de fłrste 8 m neder p 2,41%. Alternativt kunne belłbet have v ret placeret p den lłbende konto i Nordea, som forrentes med udgangspunkt i Nationalbankens Indskudsbevisrente. Indskudsbevisrenten har i gennemsnit v ret 0,90% de fłrste 8 m neder af 2011. Der er alts tale om en merrente p 1,5% svarende til ca. 750.000 kr. i merindt gt. 2. Passivsiden (l n, g ldspleje) Randers Kommune samarbejder med Nordea vedr. g ldspleje. Nordea fłlger sammens tningen af kommunens portefłlje med henblik p at komme med en vurdering af den rente og valutarisiko, der er forbundet med portefłljen. Form let er at optimere finansieringsudgifterne indenfor de rammer, som byr det har fastsat i den finansielle strategi. Den samlede l neportefłlje ekskl. ldreboligl n udgłr 951,4 mio. kr. pr. 30. juni 2011. Langfristet g ld (ekskl. ldreboliger) 951,4 Fast rente 595,9 63% Variabel rente 355,0 37% DKK 898,4 94% EUR 0,0 0% CHF 52,9 6% Nordea anbefaler pt. en v gtning mellem fast og variabel rente p 60/40. Pr. 30. juni 2011 fłlger Randers Kommune denne anbefaling. Dette kan henfłres til, at der i maj 2011 blev indg et en ny swapaftale. Sammens tningen af portefłljen vurderes at v re optimal. L neportefłljen er godt afd kket mod rentestigninger samtidig med, at kommunen fortsat f r gl de af de lave korte renter. Randers Kommune har en CHF andel p 52,9 mio. kr. svarende til 6 pct. af den samlede portefłlje. Rentebesparelsen ved CHF er lłbende faldet ligesom risikoen er steget. I sommerm nederne har kursen p CHF/DKK flere gange ligget over 7,00. Primo september besluttede den schweiziske nationalbank (SNB) at indfłre fastkurspolitik overfor EUR p 1,20 (overfor CHF/DKK p 6,20). Dvs. at risikoen for at kursen kommer over dette niveau er meget begr nset p kort sigt. SNB har fastlagt et eksplicit niveau, hvor man kan tage sit tab, hvis man er l ntager i CHF. Nordea anbefaler, at man l gger et stop loss p CHF/DKK p 6,23, da en bev gelse hertil vil indikere, at SNB er tr dt til side og vil tillade en ny styrkelse af CHF. Dvs. at s fremt SNB tilsides tter fastkurspolitikken, m det forventes, at kursen vil stige til over 7,0 igen, og det forventes, at det vil ske meget hurtigt. Nordea anbefaler, at man fastholder sine gamle l n i CHF og fasts tter et stop/loss p 6,23 for exit af CHF. Dvs. hvis kursen kommer over 6,23 kłber Nordea CHF svarende til restg lden p det g ldende tidspunkt for Randers Kommune med henblik p en konvertering til DKK. Det er omkostningsfrit at indg en stop/loss aftale med Nordea. Et eventuelt kurstab kan indregnes i det l n 3
der oml gges til, det betyder at kurstabet afvikles over restlłbetiden p l net, og det skal s ledes ikke afregnes et tab p oml gningstidspunktet. Derudover har Randers Kommune i fłrste halvdel af 2011 omlagt EUR l n til danske kroner, da der ikke l ngere var noget rentefordele forbundet hermed. Hovedparten af portefłljen er i DKK. Den gennemsnitlige rente, som er knyttet til portefłljen er p 3,10 pct. og varigheden er p 4,93 pct. Varigheden er et udtryk for hvor meget restg lden kan reduceres i pct. ved en rentestigning p 1 pct. Omvendt stiger restg lden tilsvarende ved et rentefald p 1 pct. Ultimo juni 2011 har Randers Kommune 5 finansielle kontrakter til afd kning af portefłljen. Der er indg et 1 ny kontrakt i andet kvartal 2011 og 1 kontrakt er udlłbet pr. 30. juni 2011. Af nedenst ende tabel fremg r en oversigt over kommunens swapaftaler: Rente Restlłbetid Valuta Restg ld Markedsv Aftalepart Pct. r Mio. kr. 1.000 kr. Nordea fast 5 r DKK 36,2-2.304 Nordea 4,63 18 r DKK 305,5-30.264 Nordea 4,165 18 r DKK 46,3-2.845 Nordea 3,5425 18 r DKK 103,9-1.144 Nordea 3,575 25 r DKK 105,7 571 rdi Randers Kommune anvender renteswaps til at mindske rente- og valutarisikoen forbundet med kommunens l neportefłlje. Den samlede markedsv rdi er -35,9 mio. kr. Markedsv rdien er et łjebliksbillede, og den negative v rdi er et udtryk for, at de samme swaps vil kunne handles til en lavere rente i dag end p indg elsestidspunktet. Det er omvendt ikke et udtryk for, at der er tale om swapaftaler, som er til ugunst for kommunen. Randers Kommune har via swapaftalerne kłbt sig en budgetsikkerhed i form af en fast rente. Renteswaps er mere fleksible og tilmed billigere at finansiere sammenlignet med traditionelle fastforrentede l n. Hvis man s ledes beregnede en tilsvarende markedsv rdi for et traditionelt fastforrentet l n, ville denne v rdi v re et endnu stłrre negativt belłb samtidig med, at den faste rente forbundet med l net ville v re 0,25-0,50 % hłjere end swaprenten. Markedsv rdien svinger i forhold til renteudviklingen p markedet, men p udlłbstidspunktet er markedsv rdien altid 0. Nłgletal langfristet g ld I de senere r har Randers Kommune oplevet en stigning i den skattefinansierede g ld. Det skyldes prim rt de mange l nepuljer, der har indg et i de seneste rs łkonomiaftaler mellem regeringen og KL, som Randers Kommune har f et andel i. P baggrund af l neoptagelsen i 2010 og 2011 udgłr den skattefinansierede g ld knap 1 mia. kr. Nedenfor vises den skattefinansierede g ld pr. indbygger sammenlignet med kommunerne i 7 by samarbejdet. 4
7 byerne: Skattefinansieret g ld pr. indbygger ekskl. ldreboliger og jordforsyning R 2007 R 2008 R 2009 R 2010 Herning 3.935 3.617 3.312 3.290 Holstebro 8.250 7.953 7.944 8.068 Horsens 14.902 14.295 13.621 14.212 Randers 7.396 7.189 7.539 8.881 Silkeborg 5.799 5.218 4.985 6.295 Skive 8.698 8.053 7.950 7.977 Viborg 7.126 6.849 6.773 7.499 I sammenligning med 7 byerne ligger Randers Kommune blandt de kommuner med den hłjeste g ld pr. indbygger. 5