Uddannelse og kultur



Relaterede dokumenter
Alder Årstrin ISCED Ph d

Uddannelse og kultur. Uddannelse og kultur. 1. Uddannelsessystemet. Statistisk Årbog 2006 Uddannelse og kultur 71

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

Det danske uddannelsessystem. Alder År ISCED 1) Ph d Mellemlange videregående uddannelser

Statistiske informationer

Uddannelse og viden. Det danske uddannelsessystem. Befolkningens uddannelsesniveau. Fuldtidsuddannelser. Kurser og voksenuddannelse.

Befolkningens uddannelsesniveau. Klaus Fribert Jacobsen

Statistiske informationer

Statistiske informationer

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

Uddannelse og viden. Det danske uddannelsessystem. Befolkningens uddannelsesstatus. Fuldtidsuddannelser. Kurser og voksenuddannelse.

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

Uddannelse og kultur

Uddannelse og kultur

3. Det nye arbejdsmarked

Optag sommer Bachelor i teknisk videnskab (civilbachelor) og Diplomingeniør. Profil af de studerende. Afdelingen for Uddannelse og Studerende

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

Sommerens gymnasiale studenter 2013

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus

Videre i uddannelsessystemet

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx

Regionale nøgletal for dansk turisme,

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

Beskæftigelsen i bilbranchen

Kursister på forberedende voksenundervisning (FVU)

Optag vinter 2011 Diplomingeniør

3.2. STATISTIK OM GODKENDTE TROSSAMFUND

Etnicitet, uddannelse og beskæftigelse

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Ungdomsuddannelsesniveau Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

2. Uddannelse i Danmark

Optag vinter 2010 Diplomingeniør

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

De studerendes indtjening. - En analyse af de studerendes indkomster fra 1997 til 2002

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127

Etnicitet og ledighed - unge under 30 år

Markant flere offentligt ansatte med en lang videregående

Optag vinter 2013 Diplomingeniør

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

Søgning Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner

Notat om uddannelsesinstitutioner med faldende elevantal

De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?

unge førtidspensionister har ingen uddannelse

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Køge Kommune. april 2013

Studenter i erhvervsuddannelserne. Tabelrapport

Pastoratsprofil Halk-Grarup Pastorat 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Ringsted Kommune. april 2013

Optag sommer Bachelor i teknisk videnskab (civilbachelor) og Diplomingeniør. Profil af de studerende. Afdelingen for Uddannelse og Studerende

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

Uddannelse og viden. Det danske uddannelsessystem. Befolkningens uddannelsesstatus. Fuldtidsuddannelser. Kurser og voksenuddannelse.

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang

Viborg Gymnasium og HF Stx

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Slagelse Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Københavns Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Østdanmark. april 2013

Konkursanalyse Flere tabte jobs ved konkurser i 2015

Uddannelsesstatistik. Kompetencegivende uddannelser i Grønland og i Danmark 1980/ /01 (2. udgave) 2002:1. Indholdsfortegnelse. 1.

Viborg Gymnasium og HF Hf

Kvartalsstatistik nr

Studenterne fra hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål.

- hvor går de hen? Herning Gymnasium Stx

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april Af Nicolai Kaarsen

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009

KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE

Uddannelse og kultur

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

Arbejdsmarkedet på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm,

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

Forskerbeskyttelse i CPR 2008

Nyt om uddannelses- og ejerforholdsinddelinger i den kommende BASIS version

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation

Bemærk at position kan indeholde koderne 90-98, hvis betydning er forskellig afhængig af position 50.

Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Januar 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GRIBSKOV KOMMUNE OKTOBER 2014

AMU aktiviteter i Region Midtjylland

Transkript:

Uddannelse og kultur Uddannelse og kultur 1. Uddannelsessystemet Børnehaveklasse til 10. klasse I det danske uddannelsessystem er grundskolen basis. Den starter i børnehaveklassen og går op til det frivillige 10. skoleår. I 2006 gik 710.100 elever i grundskolen. Af disse var der 67.600, der begyndte i børnehaveklasse, mens 164.100 gik i 8.-10. kl., og blandt disse gik 25.400 på efterskoler. Fordi befolkningens aldersmæssige sammensætning har ændret sig, er antallet af elever i børnehaveklassen steget med 7 pct. siden 1996. Antallet af elever i 8.-10. klasse er derimod faldet med 5 pct. fra 1996 til 1999, men herefter er det steget med 16 pct. Figur 1 giver et overblik over strukturen og adgangsvejene i det danske uddannelsessystem fra grundskolen over ungdomsuddannelser til de videregående uddannelser. Figur 1 Elever i uddannelsessystemet. 1. oktober 2006 Alder Årstrin ISCED 1) 27 20 26 19 Ph d 5.057 6 25 18 24 17 23 16 5 22 15 21 14 20 13 Kandidatuddannelser 55.061 Mellemlange videregående Korte videregående 4 Bacheloruddannelser 59.127 uddannelser 68.786 uddannelser 18.483 19 12 Gymnasium Studenter Hf- Hhx Htx Erhvervs- Landbrugs- Social- og 18 11 kursus kursus uddan- og søfarts- sundheds- Egu Fuu 3 17 10 nelser uddan. mv. uddannelser Forberedende uddannelser Almengymnasiale Erhvervsgymna- Erhvervsfaglige uddannelser Individuelle uddannelser siale uddannelser 125.774 uddannelser 75.018 34.041 Forberedende uddannelser 1.818 FUU 0 Voksenuddannelse 16 10 Efterskoler 15 9 25.413 14 8 2 13 7 12 6 11 5 10 4 1 9 3 8 2 7 1 Grundskole 617.062 6 0 0 Børnehaveklasse 67.639 Undervisningspligt 1 International Standard Classification of Education. Statistisk Årbog 2008 Uddannelse og kultur 73

Uddannelse og kultur Halvdelen er i gang med en gymnasial uddannelse straks efter grundskolen Tre måneder efter eleverne fra årgang 2005-06 forlod grundskolen, var 75 pct. i gang med en ny uddannelse. 50 pct. valgte en almengymnasial eller erhvervsgymnasial uddannelse (hhx, htx), mens 25 pct. valgte en erhvervsfaglig uddannelse, fx tømrer, murer eller frisør. For årgang 1986-87 var der 40 pct., som var i gang med en gymnasial uddannelse tre måneder efter afgang fra grundskolen, mens 37 pct. var i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. Figur 2 Årgange fordelt efter påbegyndt uddannelse tre måneder efter afgang fra grundskolen 40 Pct. 35 Almen gymnasial 30 Erhvervsuddannelse 25 20 Ikke igang 15 10 Erhvervsgymnasial 5 0 1986-1987 1988-1989 1990-1991 1992-1993 1994-1995 1996-1997 1998-1999 2000-2001 2002-2003 2004-2005 17 pct. af studenterne fra almengymnasium er straks i gang med en uddannelse 17 pct. af studenterårgang 2005-06 fra almengymnasium startede på en uddannelse lige efter eksamen. Samme andel for årgang 1996-97 var 16 pct. Andelen, der startede på en uddannelse lige efter erhvervsgymnasiet, var på 36 pct. for årgang 2005-06. 71 pct. af studenterne årgang 2005-06 fra almen- og erhvervsgymnasium, som var i gang med en uddannelse tre måneder efter afgang, valgte en videregående uddannelse. Figur 3 1996 2006 Studerende ved erhvervskompetencegivende uddannelser 140 120 100 80 60 40 20 0 Tusinde personer Erhvervsuddannelser Korte vidg. uddannelser Mellemlange vidg. uddannelser Se tabel 63. Lange vidg. og bachelor uddannnelser 74 Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2008

Uddannelse og kultur Flere tager en uddannelse I 2006 var der 125.800 studerende ved de erhvervsfaglige uddannelser, mens der i alt var 206.500 på de videregående uddannelser, fx politibetjent, sygeplejerske eller læge, inkl. 5.100 ph.d. studerende. Siden 1996 er antallet af studerende steget med 11 pct. på erhvervsuddannelserne og 23 pct. på de videregående uddannelser. Flest unge studerer samfundsfag Samfundsfaglige, pædagogiske og humanistiske uddannelser er langt de største uddannelser med hhv. 26, 19 og 18 pct. af de i alt 206.500 studerende på videregående uddannelser. Inden for samfundsfag er markedsføringsøkonom, cand.merc., jura og økonomi store uddannelser, mens pædagog og folkeskolelærer dominerer de pædagogiske uddannelser. Humaniora består væsentligst af sprogfag, historie, filosofi og teologi. 12 pct. af de studerende findes ved tekniske fag, fx ingeniør eller arkitekt, og 7 pct. ved naturvidenskab, der hovedsagelig består af fysik, matematik, kemi og biologi. 13 pct. studerer sundhed, fx sygeplejerske, læge og farmaceut. 273.600 kursister hos private kursusudbydere Ved siden af de offentligt finansierede voksen- og efteruddannelser findes en række forskellige private udbydere af kurser. Det drejer sig om private kommercielle kursusudbydere, men også om kurser hos arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer, erhvervsorganisationer samt selvejende foreninger og selskaber. I 2006 deltog 273.600 kursister hos private kursusudbydere. Flest kursister ved AMU-kurser Uden for det primære uddannelsessystem findes en række offentlige voksenuddannelseskurser af kortere og længere varighed samt enkelte hele uddannelsesforløb. Kurserne findes på stort ser alle niveauer, som indgår i det primære uddannelsessystem. I skoleåret 2005-06 afsluttede lidt mere end 1 mio. kursister deres deltagelse i offentligt styrede voksen- eller efteruddannelseskurser. Heraf udgjorde kursister ved AMU- og erhvervsuddannelserne 62 pct. Kursister ved almen voksenuddannelse, fx 8.-9. klasse og HF, udgjorde 26 pct. og ved videregående uddannelser 12 pct. Der var 39 pct. af kursisterne, der havde en erhvervsuddannelse som højest fuldført uddannelse, 36 pct. havde en grundskoleuddannelse eller uoplyst uddannelse, og 17 pct. havde en videregående uddannelse som højest fuldført. 66 pct. af kursisterne ved almen voksenuddannelse var kvinder 51 pct. af kursisterne ved de offentlige kurser var kvinder. På almen voksenuddannelse var der 66 pct. kvinder mod kun 43 pct. på AMU-kurserne. På de videregående uddannelser var 55 pct. kvinder. Ti år efter afgang fra grundskolen har halvdelen erhvervskompetence Ti år efter afgang fra grundskolen havde godt 49 pct. af årgang 1995-96 fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse. 31 pct. havde fuldført en erhvervsfaglig og 18 pct. en videregående uddannelse, mens 26 pct. fortsat var i gang med en uddannelse. Andelen, der ikke havde fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse og ikke var i gang med en uddannelse ti år efter afgang fra grundskolen, Statistisk Årbog 2008 Uddannelse og kultur 75

Uddannelse og kultur udgjorde 25 pct. af årgang 1995-96. Samme andel var godt 30 pct. for årgang 1986-87. 2. Befolkningens uddannelsesniveau Uddannelsesniveauet er steget I 2007 havde 67 pct. af de 30-69-årige en erhvervskompetencegivende uddannelse. En erhvervskompetencegivende uddannelse er en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse, der giver adgang til bestemte typer af jobs. Andelen er steget med 8 procentpoint fra 1997 til 2007. Der er lidt overvægt af mænd (51 pct.) med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Kendetegnende er også, at de yngre uddannede havde et højere uddannelsesniveau end deres forældre. Flest med erhvervsfaglig uddannelse Den højeste uddannelse blandt de 30-69-årige var hyppigst en erhvervsfaglig uddannelse. 38 pct. havde en sådan uddannelse, mens 29 pct. havde en videregående uddannelse i 2007. Andelene er steget med hhv. 2 og 7 procentpoint siden 1997. Blandt de resterende 33 pct. af de 30-69-årige i befolkningen havde 26 pct. en grundskoleuddannelse, 5 pct. havde en gymnasial uddannelse som højeste uddannelse, mens de sidste 2 pct. er uoplyste. Store regionale forskelle Der var store regionale forskelle i befolkningens uddannelsesmønster i 2007. Andelen, der havde erhvervskompetencegivende uddannelse, varierede inden for hver region. Men der er en tendens til, at den højeste andel med erhvervskompetencegivende uddannelse var omkring hovedstadsregionen og de store byer, og den laveste andel var i yderdistrikterne. Figur 4 Andel i pct. med erhvervskompetencegivende uddannelse blandt 30-69-årige 1997 2007 0-44 45-54 55-64 65-74 75 + Kort- og Matrikelstyrelsen (G. 5-00) Kraftig udjævning af forskellene på uddannelsesniveau geografisk set Den højeste andel med erhvervskompetencegivende uddannelse i de nye kommuner havde Allerød (78 pct.), mens den laveste andel fandtes i Ishøj (55 pct.). I den seneste tiårsperiode er der dog sket en udjævning af forskellene, idet mange af 76 Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2008

Uddannelse og kultur yderdistrikterne har haft en kraftigere stigning end de store byer. Inden for hver region er der stadig store forskelle. Indvandrere er kortere tid i uddannelsessystemet Uddannelsesmønsteret blandt de unge indvandrere afviger fra befolkningen generelt, idet færre går i gymnasiet, hf eller hhx og htx, og relativt flere indvandrere afslutter uddannelsesforløbet allerede i grundskolen. Sammenlignet med 1997 er forskellen dog indskrænket, hvilket betyder, at flere indvandrere går i gymnasiet, hf, hhx og på de erhvervsfaglige uddannelser. Stigende andel efterkommere på mellemlange og bachelor uddannelser Fra 1997 til 2006 steg andelen af 20-24-årige ikke-vestlige efterkommere, der var i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse, fra 33 pct. til 40 pct. Det var især på mellemlange videregående uddannelser og bacheloruddannelserne, at andelen steg. 3. Køn og uddannelse Skarpe skel i kønnenes uddannelsesmønster især blandt erhvervsfagligt uddannede Der er skarpe skel mellem 30-69-årige mænd og kvinders uddannelsesmønster både med hensyn til niveau og fag. Flere mænd end kvinder havde erhvervsfaglige og lange videregående uddannelser, mens flere kvinder end mænd havde mellemlange videregående uddannelser i 2007. Forskellen er indsnævret på de lange videregående uddannelser de sidste ti år, og siden 2003 er der flere kvinder end mænd, der har fuldført en kandidatgrad. På de erhvervsfaglige uddannelser findes store mandsdominerede fagområder som jern og metal (fx mekaniker, smed), bygge og anlæg (fx tømrer og elektriker), transport, jordbrug (fx landmand og gartner) og grafisk og levnedsmiddel (fx kok og slagter). Handel og kontor (fx assistent), teknik og industri, servicefag (fx frisør) og sundhed (fx social- og sundhedsassistent) er derimod kvindedominerede. Figur 5 Fag for 30-69-årige mænd og kvinder med erhv.faglig uddannelse som højeste fuldførte Sundhed Transport Jordbrug og fiskeri 1997 Mænd Kvinder 2007 Mænd Kvinder Levnedsmiddel Service Teknik og industri Grafisk Bygge og anlæg Jern og metal Handel og kontor 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Pct. Statistisk Årbog 2008 Uddannelse og kultur 77

Uddannelse og kultur De fleste mellemlange uddannelser er enten mands- eller kvindedominerede Ved de mellemlange uddannelser er fire ud af ti fagområder stærkt mandsdominerede: Det gælder teknik (fx byggetekniker og diplomingeniør), jordbrug (fx skov- og landskabsingeniør), transport (fx maskinmester og skibsfører) og forsvarsuddannede. Fire fagområder (pædagogisk, erhvervssprog, levnedsmiddel og sundhed) er derimod kvindedominerede. Her findes store uddannelser som folkeskolelærer, pædagog og sygeplejerske. Fordelingen mellem mænd og kvinder mere lige ved de lange uddannelser Ved de lange videregående uddannelser er fem ud af ti fagområder mandsdominerede, men fordelingen mellem mænd og kvinder er mere lige for fagområderne: pædagogisk, humanistisk (fx cand.mag. i dansk), kunstnerisk, levnedsmiddel- (cand.scient. i mejerividenskab) og sundhed (fx læge). Figur 6 Fag for 30-69-årige med lang videregående uddannelse som højeste fuldførte Forsvar Sundhed Jordbrug mv. 1997 Mænd Kvinder 2007 Mænd Kvinder Levnedsmiddel Teknisk Naturvidenskabeligt Samfundsvidenskabeligt Kunstnerisk Humanistisk Pædagogisk 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Pct. Kvindeandelen steg på nogle fagområder Selvom befolkningens uddannelse fortsat var stærkt kønsopdelt i 2007, er der dog i perioden fra 1997 til 2007 sket en vis opblødning i kvinders og mænds valg af uddannelse. Opblødningen er mindst på de erhvervsfaglige uddannelser, hvor kvindeandelen kun er steget med 2 procentpoint. Størst opblødning var der på de lange videregående uddannelser, hvor kvindeandelen steg med 9 procentpoint. 4. Uddannelse og beskæftigelse Uddannelse har betydning for beskæftigelse Personer med erhvervskompetencegivende uddannelser havde et højere beskæftigelsesniveau end dem uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Et højere uddannelsesniveau kan give bedre muligheder i forhold til beskæftigelse. 78 Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2008

Uddannelse og kultur Figur 7 30-69-åriges arbejdsmarkedsplacering, fordelt efter uddannelsesniveau. 1. januar 2006 Med erhvervskompetencegivende uddannelse Uden erhvervskompetencegivende uddannelse Under uddannelse I beskæftigelse Ledig Udenfor Se tabel 77. 5. Uddannelse i internationalt lys Danskernes uddannelsesniveau ligger pænt I alle OECD-landene var der i gennemsnit 26 pct. af de 25-64 årige, som havde fuldført en videregående uddannelse i 2005. Danmark lå med sine 34 pct. blandt de OECD-lande, som havde en høj andel. De tre højeste andele havde Canada, USA og Japan. De tre laveste andele havde Tjekkiet, Italien og Tyrkiet. Figur 8 Personer med fuldført videregående uddannelse i udvalgte OECD-lande. 2005 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Pct. Canada Japan Usa Finland Danmark Belgien Sverige Storbritannien Irland Spanien OECD Polen Portugal Tjekkiet Italien Tyrkiet Kilde: OECD, Education at a glance 2007. Danskerne uddanner sig i mange år Et barn, der startede i børnehaveklasse i Danmark i 2005, vil i gennemsnit uddanne sig i ca. 17,2 år, før det har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse som fuldtidsuddannelse. Storbritannien og Australien har den længste uddannelsestid med 20,9 og 20,2 år, efterfulgt af New Zealand med 19,4 år, herefter Finland og Island med 19 år. Mexico og Tyrkiet har den korteste uddannelsestid med 13 og 11,9 år. Gennemsnittet for OECD-landene var 16,7 år i 2005. Statistisk Årbog 2008 Uddannelse og kultur 79

Uddannelse og kultur 6. Kultur Flest teatertilskuere til skuespil Opgørelsen af de statsstøttede teatres tilskuertal viser en fremgang på 2 pct. i sæsonen 2006-2007 i forhold til sæsonen før. Af de 2,3 mio. tilskuere gik 33 pct. til skuespil, mens børneteater udgjorde 19 pct. De øvrige teaterformer havde flg. fordeling: Opera (12 pct.), operette/musical (16 pct.), ballet/dans (11 pct.), mens performance og revy/kabaret tilsammen havde under 1 pct. af tilskuerne. I sæsonen 2006-2007 støttede staten, herunder Kunstrådet, 114 teatre mod 121 året før. Ikke-statsstøttede teatre De 62 teatre, der ikke modtog statsstøtte i sæsonen 2006-2007, havde tilsammen 148 forestillinger. Forestillingerne blev opført 3.516 gange og havde i alt 637.000 tilskuere. Det svarer i gennemsnit til 181 tilskuere pr. opførelse. Børneteater havde 28 pct. af tilskuerne; ballet/dans havde 24 pct.; og skuespil 7 pct. De ikke-statsstøttede teatre havde 21 pct. af det samlede antal tilskuere til teaterforestillinger i Danmark. Figur 9 Bogudlån Museer - besøgstal Solgte biografbilletter Statsstøttede Teater - tilskuere Aktiviteten ved forskellige kulturinstitutioner Indeks, 1989 = 100 140 130 120 110 100 90 80 70 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Tilbagegang for amerikanske biograffilm Der blev solgt 12,1 mio. biografbilletter i de danske biografer i 2007, hvilket var 4 pct. færre end i 2006. Amerikanske film solgte 3,8 pct. færre biografbilletter, mens danske film stort set havde et uændret billetsalg. De tre mest sete film i 2007 var Harry Potter og Fønixordenen, Pirates of the Caribbean: Ved verdens ende og Shrek den tredje. Danske film havde en andel på 26 pct. af samtlige solgte billetter i 2007. Det er en stigning på 1 procentpoint i forhold til året før. Den mest populære danske film var Anja og Viktor brændende kærlighed, der solgte 339.500 solgte billetter i 2007. 10,8 mio. museumsbesøg De danske museer havde i alt 10,8 mio. besøg i 2007. I forhold til besøgstallet i 2006 er der sket en fremgang i det samlede besøgstal på 2,6 pct. Ud af de 272 museer, der indgår i statistikken, var 168 statsejede eller statsstøttede. De statsejede eller statsstøttede museer havde i 2007 8,5 mio. besøg, svarende til 78 pct. af det samlede antal besøg ved museerne i 2007. I 2007 havde de zoologiske og botani- 80 Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2008

Uddannelse og kultur ske haver samt akvarier i alt 3,8 mio. besøg, hvilket er en stigning på knap 100.000 besøgende i forhold til 2006. Figur 10 De ti mest besøgte museer Louisiana Statens Museum for Kunst Nationalmuseet, Prinsens Palais Den Gamle By Ny Carlsberg Glyptotek Brede Værk/Frilandsmuseet, Lyngby Aros, Aarhus Kunstmuseum Egeskov Slot, Park, Danfoss Museum & Danfoss Univers Kronborg Slot 2007 2006 0 50 100 150 200 250 300 350 400 450 500 Tusinde besøg Se tabel 108. Figur 11 Gns. dagligt oplag i alt 1.800 1.500 1.200 900 600 300 0 Tusinde 00 01 02 03 04 05 06 07 Gratis aviser Regionale dagblade Landsdækkende dagblade Se tabel 87 og 88. Figur 12 Gns. daglig seertid 250 200 150 100 50 0 Minutter 4-11 år 12-20 år 21-34 år 35-54 år 55 år+ 2002 2006 2007 Se tabel 95. Louisiana det mest besøgte museum Louisiana var det mest besøgte museum med 468.200 gæster. Det var 117.100 eller en tredjedel flere end i forhold til året før. Derefter følger Statens Museum for Kunst med 424.800 besøgende. Kunstmuseet Aros oplevede et fald på 38 pct. i besøgstallet. Faldende oplagstal Fra 2006 til 2007 er dagbladenes gennemsnitlige daglige oplag faldet med 6,2 pct. eller ca. 115.000 aviser, mens søndagsoplaget faldt lidt mindre med 4,7 pct. eller 53.000 aviser. I tallene for 2007 er medregnet gratisaviserne Urban og MetroeXpress. Ældre ser mest tv 97 ud af 100 husstande i Danmark har tv, og langt de fleste husstande har adgang til DR1 eller TV2. Danskerne så i gennemsnit tv i 2 timer og 28 minutter dagligt i 2007, hvilket er et fald på 3 minutter i forhold til 2006. Tv-forbruget stiger generelt med alderen, og personer over 55 år har det markant højeste tv-forbrug med et gennemsnit på 3 timer og 20 minutter om dagen. Børn i aldersgruppen 4-11 år ser i gennemsnit tv 1 time og 24 minutter og er dermed den aldersgruppe, der har det mindste tv-forbrug. I 2007 var de mest sete kanaler i Danmark TV2, DR1, DR2, TV2 Zulu og TV3. Adgangen til en kanal har naturligvis stor betydning for, hvor meget den bliver set. Eksempelvis har næsten alle husstande med tv adgang til DR1 og TV2, mens 64 pct. har adgang til TV3. Statistisk Årbog 2008 Uddannelse og kultur 81

Tabel 62 Uddannelsesinstitutioner. 2006 Antal institutioner Mænd Elever Kvinder I alt I alt 2 968 569 488 582 973 1 152 461 Almene skoler 2 778 391 374 392 155 783 529 Offentlige grundskoler 1 868 304 114 288 737 592 851 Private grundskoler 495 45 764 44 861 90 625 Efterskoler 253 12 642 12 771 25 413 Gymnasier, HF- og studenterkurser 152 28 708 45 481 74 189 Husholdnings- og håndarbejdsskoler 10 146 305 451 Erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner 190 178 114 190 818 368 932 Erhvervsskoler mv. 90 96 203 63 107 159 310 Social- og sundhedsskoler (SOSU) 20 1 096 13 095 14 191 Maritime uddannelsesinstitutioner 13 1 592 75 1 667 Uddannelsesinstitutioner inden for politi og forsvar 6 1 932 549 2 481 Kunstneriske uddannelsesinstitutioner 18 2 431 3 281 5 712 Centre for videregående uddannelser (CVU) 20 16 590 42 025 58 615 Videregående uddannelssinstitutioner uden for CVU 11 1 806 5 335 7 141 Universiteter 9 55 995 63 018 119 013 Øvrige skoler 3 469 333 802 Anm.: Antal institutioner er de juriske enheder. Tidligere blev antal afdelinger under de juridiske enheder opgjort. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort januar 2009. Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/u11 Tabel 63 Elever i uddannelsessystemet. 2006 1.10.2005 30.09.2006 Elever Tilgang 1 Afgang med eksamen 2 Afgang uden eksamen I alt 1 152 461 252 481 182 630 82 655 Grundskole/forberedende 711 114 70 171 77 932 13 980 Gymnasiale 109 059 44 577 31 796 8 679 Erhvervsfaglige 125 774 71 767 29 460 40 402 Korte videregående 18 483 9 389 5 402 2 856 Mellemlange videregående 68 786 20 454 15 344 5 939 Bachelor 59 127 20 490 10 156 6 726 Lange videregående 60 118 15 633 12 540 4 073 Mænd 569 489 120 250 84 895 42 005 Grundskole/forberedende 362 951 34 911 39 461 6 195 Gymnasiale 48 571 20 155 13 556 4 446 Erhvervsfaglige 70 684 36 811 13 681 21 805 Korte videregående 9 784 5 184 3 003 1 696 Mellemlange videregående 21 626 6 517 4 562 2 284 Bachelor 27 891 9 348 4 492 3 335 Lange videregående 27 982 7 324 6 140 2 244 Kvinder 582 972 132 231 97 735 40 650 Grundskole/forberedende 348 163 35 260 38 471 7 785 Gymnasiale 60 488 24 422 18 240 4 233 Erhvervsfaglige 55 090 34 956 15 779 18 597 Korte videregående 8 699 4 205 2 399 1 160 Mellemlange videregående 47 160 13 937 10 782 3 655 Bachelor 31 236 11 142 5 664 3 391 Lange videregående 32 136 8 309 6 400 1 829 1 Med tilgang til grundskolen menes nye elever i børnehaveklasserne. 2 Afgang med eksamen fra grundskolen er lig med afgang fra grundskolen med 9. eller 10. klasses prøve. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i januar 2009. Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/u1107, u2107, u3107 og u4107 82 Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2008

Tabel 64 Elever. 2006 Grundskole/ forberedende Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor Lange videregående I alt Elever i alt i pct. af årgangen pct. I alt 62 9 11 2 6 5 5 1 152 461 27 6-14 år 100 - - - - - - 603 979 97 15-19 år 41 39 19 - - 1-259 666 83 20-24 år - 5 32 7 20 28 7 134 357 46 25-29 år - 1 17 6 26 14 36 83 864 25 30-34 år - 1 22 6 26 10 35 33 459 9 35-39 år - 1 29 6 30 9 25 15 816 4 40-66 år - - 32 4 27 13 24 21 320 1 Mænd 64 9 12 2 4 5 5 569 489 26 06-14 år 100 - - - - - - 307 677 96 15-19 år 42 33 24 - - 1-132 752 82 20-24 år - 6 39 7 13 28 7 61 822 42 25-29 år - 1 19 8 20 15 37 38 773 23 30-34 år - 1 22 8 20 12 37 15 202 8 35-39 år - 1 28 9 21 12 3-5 987 3 40-66 år - 1 29 7 21 17 27 7 276 1 Kvinder 60 10 9 1 8 5 6 582 972 27 06-14 år 100 - - - - - - 296 302 98 15-19 år 41 45 13 - - 1-126 914 83 20-24 år - 4 27 6 27 28 7 72 535 50 25-29 år - 1 16 5 30 12 35 45 091 27 30-34 år - 1 22 5 31 9 32 18 257 10 35-39 år - 1 29 4 36 8 22 9 829 5 40-66 år - - 34 2 30 11 22 14 044 1 Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i januar 2009. Flere tal og oplysninger findes på http://www.statistikbanken.dk/u1107 og bef1a pct. Tabel 65 Elever regionalt fordelt. 2006 Bopæl 1. januar 2007 Grundskole 1 / forberedende Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor Lange videregående I alt Hele landet 27 18 21 3 11 10 10 607 265 Region Hovedstaden 22 16 15 3 12 15 16 196 380 Region Sjælland 34 21 26 2 10 3 3 73 358 Region Syddanmark 32 20 24 3 11 5 5 122 165 Region Midtjylland 28 19 21 3 11 9 9 142 393 Region Nordjylland 30 19 24 2 10 8 6 62 998 Uoplyst 2 5 4 18 8 13 18 35 9 971 1 Ekskl. børnehaveklasse til 7. klasse. 2 Studerende, der bor i udlandet eller ikke har fået cpr-nr., men som studerer i Danmark. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i januar 2009. Flere tal og oplysninger findes på http://www.statistikbanken.dk/u1107 pct. Statistisk Årbog 2008 Uddannelse og kultur 83

Tabel 66 Elever fordelt efter national oprindelse. 2006 Grundskole 1 / forberedende Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor Lange videregående I alt pct. Mænd og kvinder i alt 27 18 21 3 11 10 10 607 265 Heraf indvandrere og deres efterkommere 26 15 20 5 10 11 13 61 378 Fra vestlige lande 11 9 12 6 14 21 27 14 509 Fra ikke-vestlige lande 30 17 22 5 9 8 9 46 863 Mænd i alt 29 17 24 3 7 10 10 290 081 Heraf indvandrere og deres efterkommere 28 15 21 5 8 10 13 28 993 Fra vestlige lande 13 10 13 6 12 18 27 6 228 Fra ikke-vestlige lande 32 16 23 5 7 8 9 22 762 Kvinder i alt 26 19 17 3 15 10 10 317 184 Heraf indvandrere og deres efterkommere 24 16 18 5 12 13 13 32 385 Fra vestlige lande 9 9 11 6 16 23 26 8 281 Fra ikke-vestlige lande 29 18 21 5 10 9 8 24 101 1 Ekskl. børnehaveklasse til 7. klasse. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort januar 2009. Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/u13 Tabel 67 Elever ved almene uddannelser Elever 1.10.2005 Tilgang 1 1.10.2005-30.9.2006 Fuldført 1.10.2005-30.9.2006 Elever 1.10.2006 2 Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder I alt 412 538 408 525 55 066 59 682 53 017 56 711 411 522 408 651 Grundskole/forberedende 366 120 349 986 34 911 35 260 39 461 38 471 362 951 348 163 Gymnasier 23 622 37 309 9 956 15 306 6 800 11 046 25 299 39 682 Hf 3 560 6 216 1 859 3 128 1 497 2 794 3 292 5 714 Studenterkurser 346 471 242 358 137 192 341 522 Adgangskurser til vidg. udd. 39 159 14 127 16 92 20 148 Hhx 11 360 12 663 4 596 4 583 2 873 3 580 11 928 12 530 Htx 6 876 1 572 2 954 741 1 824 401 7 175 1 744 Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne 615 149 534 179 409 135 516 148 1 Med tilgang til grundskolen menes nye elever i børnehaveklasserne. 2 Det nyeste elevtal er lig med det gamle elevtal plus den løbende tilgang af elever, hvorefter der trækkes de elever fra, der enten fuldfører uddannelsen eller afgår uden eksamen. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i januar 2009. Flere tal og oplysninger findes på http://www.statistikbanken.dk/u1107, u2107 og u3107 84 Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2008

Tabel 68 Afgang fra gymnasiale uddannelser. 2006 rettelse Med eksamen Uden eksamen Karaktergennemsnit I alt Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder I alt 13 556 18 240 4 446 4 233 40 475 Gymnasier 6 800 11 046 1 479 1 887 8,3 8,4 21 212 Hf 1 497 2 794 630 836 7,9 7,8 5 757 Studenterkurser 137 192 110 115 8,3 8,3 554 Adgangskurser, videregående uddannelser 16 92 17 46 171 Hhx 2 873 3 580 1 155 1 136 7,9 8,0 8 744 Htx 1 824 401 831 168 8,0 8,3 3 224 Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne 409 135 224 45 813 Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i januar 2009. Flere tal og oplysninger findes på http://www.statistikbanken.dk/u3107 og u4107 Tabel 69 Elever ved erhvervsfaglige uddannelser Elever 1.10.2005 Tilgang 1.10.2005-30.9.2006 Fuldført 1 1.10.2005-30.9.2006 Elever 1.10.2006 2 Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder I alt 69 359 54 510 36 811 34 956 13 681 15 779 70 684 55 090 Pædagogisk 280 1 145 197 772 139 777 275 1 040 Handel og kontor 12 415 21 726 6 681 11 707 2 458 4 537 12 868 22 927 Bygge og anlæg 24 067 2 049 12 837 1 683 4 351 238 26 419 2 403 Jern og metal 17 482 990 7 689 936 3 374 168 16 910 1 040 Grafisk 1 917 1 080 1 436 952 241 142 2 108 1 183 Teknik og industri iøvrigt 565 1 208 351 430 166 341 563 861 Service 847 4 057 684 3 130 222 447 940 4 581 Levnedsmiddel og husholdning 5 381 5 434 2 550 3 181 851 1 128 5 119 5 170 Jordbrug og fiskeri 3 123 2 447 1 549 1 387 765 450 1 913 2 079 Transport mv. 2 371 290 2 036 243 658 60 2 714 318 Sundhed 898 14 081 801 10 535 443 7 488 855 13 488 Sikkerhed 13 3.... 13 3.... 1 Omfatter kun erhvervskompetencegivende uddannelser. 2 Det nyeste elevtal er lig med det gamle elevtal plus den løbende tilgang af elever, hvorefter der trækkes de elever fra, der enten fuldfører uddannelsen eller afgår uden eksamen. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort januar 2009. Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/u14, u24 og u34 Tabel 70 Afgang fra erhvervsfaglige uddannelser. 2006 Med eksamen Uden eksamen I alt Mænd Kvinder Mænd Kvinder I alt 13 681 15 779 21 805 18 597 69 862 Pædagogisk 139 777 63 100 1 079 Handel og kontor 2 458 4 537 3 770 5 969 16 734 Tekniske 4 351 238 6 134 1 091 11 814 Jern og metal 3 374 168 4 887 718 9 147 Bygge og anlæg 241 142 1 004 707 2 094 Grafiske 166 341 187 436 1 130 Service 222 447 369 2 159 3 197 Levnedsmiddel og husholdning 851 1 128 1 961 2 317 6 257 Jordbrug og fiskeri 765 450 1 994 1 305 4 514 Transport mv. 658 60 1 035 155 1 908 Sundhed 443 7 488 401 3 640 11 972 Sikkerhed 13 3.... 16 Nye tal til tabellen forventes offentliggjort januar 2009. Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/u34 og u4107 Statistisk Årbog 2008 Uddannelse og kultur 85

Tabel 71 Elever ved videregående uddannelser Elever 1.10.2005 Tilgang 1.10.2005-30.9.2006 Fuldført 1.10.2005-30.9.2006 Elever 1.10.2006 1 Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder I alt 86 665 116 919 28 373 37 593 18 197 25 245 87 283 119 231 Korte videregående uddannelser 9 299 8 053 5 184 4 205 3 003 2 399 9 784 8 699 Formidling og erhvervssprog 948 531 623 395 296 168 1 063 635 Kunstnerisk 313 535 78 149 69 105 309 550 Samfundsfaglig 3 786 3 421 2 183 1 864 1 002 1 029 4 080 3 639 Teknisk 1 703 1 859 928 1 003 578 567 1 747 2 044 Levnedsmiddel og husholdning 135 120 67 61 43 30 136 130 Jordbrug og fiskeri 474 209 510 166 376 82 556 273 Transport mv. 402 41 284 28 258 26 318 29 Sundhed 41 836 19 347 8 256 47 887 Politi og forsvar 1 497 501 492 192 373 136 1 528 512 Mellemlange videregående uddannelser 21 955 47 660 6 517 13 937 4 562 10 782 21 626 47 160 Pædagogisk 9 858 26 860 2 595 6 846 1 889 6 117 9 559 25 747 Formidling og erhvervssprog 848 1 024 257 345 193 267 845 1 002 Kunstnerisk 242 404 71 99 57 114 242 370 Samfundsvidenskabelig 386 2 825 169 1 021 62 581 443 3 101 Teknisk 7 708 1 859 2 424 678 1 663 466 7 619 1 853 Levnedsmiddel og ernæring 137 1 584 60 530 28 275 142 1 692 Transport mv. 943 20 350 6 225 3 990 18 Sundhed 1 510 13 062 492 4 401 302 2 953 1 513 13 350 Forsvar 323 22 99 11 143 6 273 27 Bachelor 26 370 29 149 9 348 11 142 4 492 5 664 27 891 31 236 Humanistisk 7 423 11 933 2 401 4 202 1 291 2 382 7 478 12 205 Kunstnerisk 257 179 131 98 14 6 358 265 Naturvidenskabelig 4 792 2 828 1 270 891 691 480 4 747 2 864 Samfundsvidenskabelig 10 284 10 299 3 692 3 818 2 169 2 239 10 525 10 723 Teknisk 2 311 1 212 1 224 634 127 152 3 152 1 571 Levnedsmiddel og ernæring 48 155 14 55 9 24 50 174 Jordbrugsvidenskabelig 258 500 73 261 46 71 263 646 Sundhed 997 2 043 543 1 183 145 310 1 318 2 788 Lange videregående uddannelser 26 408 29 824 6 502 7 598 5 614 5 990 25 275 29 786 Pædagogisk 622 1 857 229 697 26 100 780 2 343 Humanistisk og teologisk 4 656 8 737 1 292 2 283 815 1 705 4 806 8 778 Kunstnerisk 491 481 51 58 135 100 387 400 Naturvidenskabelig 3 667 2 127 1 041 654 793 542 3 571 2 123 Samfundsvidenskabelig 9 651 9 102 2 771 2 933 1 935 2 035 9 594 9 415 Teknisk 4 490 2 010 763 360 1 202 474 3 746 1 794 Levnedsmiddel og ernæring 45 200 12 75 15 52 42 215 Jordbrugsvidenskabelig 428 975 58 94 90 193 378 863 Sundhed 2 226 4 332 168 434 473 786 1 854 3 845 Forsvar 132 3 117 10 130 3 117 10 Forskeruddannelser 2 633 2 233 822 711 526 410 2 707 2 350 Humanistisk og teologisk 334 354 91 88 70 69 322 333 Kunstnerisk 62 56 23 18 11 12 72 60 Naturvidenskabelig 479 285 201 145 110 57 533 361 Samfundsvidenskabelig 312 298 94 88 68 57 257 270 Teknisk 810 293 212 67 173 58 818 285 Jordbrugsvidenskabelig 157 231 40 61 26 41 165 241 Sundhed 479 716 161 244 68 116 540 800 1 Det nyeste elevtal er lig med det gamle elevtal plus den løbende tilgang af elever, hvorefter der trækkes de elever fra, der enten fuldfører uddannelsen eller afgår uden eksamen. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort januar 2009. Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/u13, u23 og u33 86 Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2008

Tabel 72 Afgang fra videregående uddannelser. 2006 Med eksamen Uden eksamen I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Ialt 18 197 25 245 43 442 9 559 10 035 19 594 63 036 Korte videregående 3 003 2 399 5 402 1 696 1 160 2 856 8 258 Pædagogisk - - - - - - - Formidling og erhvervssprog 296 168 464 212 123 335 799 Kunstnerisk 69 105 174 13 29 42 216 Samfundsfaglig 1 002 1 029 2 031 887 617 1 504 3 535 Teknisk 578 567 1 145 306 251 557 1 702 Levnedsmiddel og husholdning 43 30 73 23 21 44 117 Jordbrug og fiskeri 376 82 458 52 20 72 530 Transport mv. 258 26 284 110 14 124 408 Sundhed 8 256 264 5 40 45 309 Politi og forsvar 373 136 509 88 45 133 642 Mellemlange videregående 4 562 10 782 15 344 2 284 3 655 5 939 21 283 Pædagogisk 1 889 6 117 8 006 1 005 1 842 2 847 10 853 Formidling og erhvervssprog 193 267 460 67 100 167 627 Kunstnerisk 57 114 171 14 19 33 204 Naturvidenskabelig - - - - - - - Samfundsvidenskabelig 62 581 643 50 164 214 857 Teknisk 1 663 466 2 129 850 218 1 068 3 197 Levnedsmiddel og ernæring 28 275 303 27 147 174 477 Jordbrug og fiskeri - - - - - - - Transport mv. 225 3 228 78 5 83 311 Sundhed 302 2 953 3 255 187 1 160 1 347 4 602 Forsvar 143 6 149 6.. 6 155 Bachelor 4 492 5 664 10 156 3 335 3 391 6 726 16 882 Humanistisk 1 291 2 382 3 673 1 055 1 548 2 603 6 276 Kunstnerisk 14 6 20 16 6 22 42 Naturvidenskabelig 691 480 1 171 624 375 999 2 170 Samfundsvidenskabelig 2 169 2 239 4 408 1 282 1 155 2 437 6 845 Teknisk 127 152 279 256 123 379 658 Levnedsmiddel og ernæring 9 24 33 3 12 15 48 Jordbrugsvidenskabelig 46 71 117 22 44 66 183 Sundhed 145 310 455 77 128 205 660 Lange videregående 5 614 5 990 11 604 2 022 1 645 3 667 15 271 Pædagogisk 26 100 126 45 111 156 282 Humanistisk og teologisk 815 1 705 2 520 327 537 864 3 384 Kunstnerisk 135 100 235 20 39 59 294 Naturvidenskabelig 793 542 1 335 344 116 460 1 795 Samfundsvidenskabelig 1 935 2 035 3 970 893 585 1 478 5 448 Teknisk 1 202 474 1 676 306 101 407 2 083 Levnedsmiddel og ernæring 15 52 67.. 8 8 75 Jordbrugsvidenskabelig 90 193 283 18 13 31 314 Sundhed 473 786 1 259 67 135 202 1 461 Forsvar 130 3 133 2.. 2 135 Forskeruddannelser 526 410 936 222 184 406 1 342 Pædagogisk - - - - - - - Humanistisk og teologisk 70 69 139 33 40 73 212 Kunstnerisk 11 12 23 2 2 4 27 Naturvidenskabelig 110 57 167 37 12 49 216 Samfundsvidenskabelig 68 57 125 81 59 140 265 Teknisk 173 58 231 31 17 48 279 Jordbrugsvidenskabelig 26 41 67 6 10 16 83 Sundhed 68 116 184 32 44 76 260 1 Inkl. Phd. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort januar 2009. Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/u33 og u4107 Statistisk Årbog 2008 Uddannelse og kultur 87

Tabel 73 Uddannelsesplacering tre år efter afgang fra almen gymnasial uddann. Afgangsår 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Årgangsstørrelse i alt 23 942 23 537 23 782 22 594 20 927 19 904 20 311 19 439 I gang med en uddannelse tre år efter, i alt 16 980 17 013 17 479 16 865 15 807 15 336 15 769 15 250 Gymnasiale uddannelser m.fl. 331 223 238 203 165 165 28 19 Erhvervsfaglige uddannelser 1 880 1 801 1 728 1 540 1 438 1 368 1 515 1 322 Heraf: Handel og kontor 919 893 822 722 636 562 646 553 Sundhed 147 141 126 90 100 97 114 93 Levnedsmiddel og husholdning 117 97 114 96 83 80 67 84 Korte videregående uddannelser 958 1 117 1 290 1 108 837 828 911 943 Heraf: Samfundsfaglig 520 573 709 540 400 361 433 415 Teknisk 105 128 130 195 163 197 180 210 Mellemlange videregående uddannelser 5 764 5 820 6 007 5 765 5 464 5 331 5 512 5 035 Heraf: Pædagogisk 3 066 3 035 3 088 2 906 2 745 2 634 2 665 2 356 Sundhed 1 639 1 712 1 724 1 615 1 551 1 541 1 633 1 556 Teknisk 543 594 731 704 660 582 609 515 Bachelor 5 954 6 045 6 329 6 415 6 225 6 205 6 628 7 183 Heraf: Samfundsvidenskabelig 2 435 2 516 2 529 2 547 2 521 2 422 2 591 2 600 Humanistisk 2 352 2 336 2 452 2 422 2 240 2 277 2 257 2 340 Naturvidenskabelig 922 924 995 985 970 899 894 880 Lange videregående uddannelser 2 093 2 007 1 887 1 834 1 678 1 439 1 175 748 Heraf: Teknisk 839 813 799 793 679 552 413 145 Humanistisk og teologisk 138 125 111 93 90 80 74 71 Naturvidenskabelig 95 70 64 70 53 40 52 39 Samfundsvidenskabelig 132 146 160 170 173 159 167 200 Nye tal til tabellen forventes offentliggjort oktober 2008. Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/03 Tabel 74 Befolkningens højeste fuldførte almene uddannelse. 2007 Alder 1. januar 2007 1. - 8. klassetrin eller uoplyst 9. - 10. klassetrin Gymnasium, hf og studenterkursus Hhx, htx og adgangseksamen til ingeniørudd. I alt I alt 888 165 1 870 770 823 428 270 587 3 852 950 15-24 år 112 451 356 730 103 198 46 697 619 076 25-29 år 29 533 136 891 104 736 52 661 323 821 30-39 år 56 659 378 063 227 544 105 328 767 594 40-49 år 78 665 471 539 197 092 50 992 798 288 50-59 år 241 783 339 147 134 646 11 663 727 239 60-69 år 369 074 188 400 56 212 3 246 616 932 Mænd 477 202 978 350 346 663 137 076 1 939 291 15-24 år 60 532 194 243 36 929 24 615 316 319 25-29 år 15 007 82 308 38 376 26 562 162 253 30-39 år 31 078 217 420 89 248 49 462 387 208 40-49 år 48 211 247 301 83 609 25 668 404 789 50-59 år 135 262 153 466 67 435 8 418 364 581 60 69 år 187 112 83 612 31 066 2 351 304 141 Kvinder 410 963 892 420 476 765 133 511 1 913 659 15 24 år 51 919 162 487 66 269 22 082 302 757 25 29 år 14 526 54 583 66 360 26 099 161 568 30-39 år 25 581 160 643 138 296 55 866 380 386 40-49 år 30 454 224 238 113 483 25 324 393 499 50-59 år 106 521 185 681 67 211 3 245 362 658 60-69 år 181 962 104 788 25 146 895 312 791 Nye tal til tabellen forventes offentliggjort januar 2009. Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/hfu1 88 Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2008

Tabel 75 Højeste fuldførte uddannelse fordelt efter alder og køn. 2007 Alder 1. januar 2007 Grundskole eller uoplyst Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor Lange videregående I alt pct. I alt 28,8 4,7 38,0 5,6 14,6 1,1 7,2 2 910 053 30-39 år 21,9 7,3 36,2 7,1 14,9 2,5 10,1 767 594 40-49 år 26,1 5,7 38,7 6,2 15,1 1,0 7,3 798 288 50-59 år 29,5 3,3 39,3 5,0 16,0 0,4 6,5 727 239 60-69 år 40,3 1,8 37,6 3,7 12,0 0,1 4,4 616 932 Mænd 27,7 4,7 41,0 6,6 10,7 1,0 8,4 1 460 719 30-39 år 24,3 6,9 38,2 8,4 9,9 2,1 10,3 387 208 40-49 år 27,2 5,4 40,6 7,6 10,0 0,9 8,3 404 789 50-59 år 26,3 3,8 44,0 5,5 11,6 0,5 8,3 364 581 60-69 år 34,3 2,0 41,3 4,3 11,5 0,2 6,4 304 141 Kvinder 30,0 4,6 34,9 4,6 18,6 1,2 6,0 1 449 334 30-39 år 19,5 7,7 34,1 5,7 20,1 2,9 10,0 380 386 40-49 år 24,9 5,9 36,7 4,8 20,2 1,1 6,3 393 499 50-59 år 32,8 2,7 34,6 4,5 20,5 0,2 4,7 362 658 60-69 år 46,1 1,6 34,1 3,2 12,5 0,1 2,5 312 791 Nye tal til tabellen forventes offentliggjort januar 2009. Flere tal og oplysninger findes på http://www.statistikbanken.dk/krhfu1 Tabel 76 Højeste fuldførte uddannelse fordelt efter bopælsamt. 2007 rettelse 30-69-årige Bopæl 1.1.2007 Grundskole Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor Lange videregående Uoplyst I alt Hele landet 764 385 135 860 1 105 227 162 413 425 427 30 711 210 904 75 126 2 910 053 Region Hovedstaden 187 683 59 957 288 121 48 138 135 107 14 966 110 241 30 573 874 786 København 55 766 22 809 65 575 13 182 38 713 7 159 39 064 13 552 255 820 Frederiksberg 7 493 4 380 12 148 2 819 8 475 1 402 10 564 2 099 49 380 Region Sjælland 128 122 16 916 190 466 24 252 61 438 2 855 20 976 9 370 454 395 Region Syddanmark 183 197 22 183 253 583 36 605 91 989 4 644 26 701 14 953 633 855 Region Midtjylland 171 564 27 180 250 946 37 551 96 103 6 171 39 407 13 539 642 461 Region Nordjylland 93 819 9 624 122 111 15 867 40 790 2 075 13 579 6 691 304 556 1 Inkl. Christiansø. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort januar 2009. Flere tal og oplysninger findes på http://www.statistikbanken.dk/krhfu1 Statistisk Årbog 2008 Uddannelse og kultur 89

Tabel 77 Højeste fuldførte uddannelse, arbejdsmarkedsfordelt. 2006 30-69-årige Under uddannelse Ikke under uddannelse Beskæftiget Ledig Udenfor arbejdsstyrken I alt 67 130 2 031 482 84 309 714 902 2 897 823 Grundskole 1 13 249 445 631 31 323 363 852 854 055 Gymnasial 12 454 94 758 4 697 22 080 133 989 Erhvervsfaglig 17 806 826 521 29 870 226 913 1 101 110 Videregående 23 621 664 572 18 419 102 057 808 669 Mænd 26 353 1 081 192 40 041 307 493 1 455 079 Grundskole 1 5 212 246 214 14 459 141 864 407 749 Gymnasial 5 525 49 651 2 235 10 064 67 475 Erhvervsfaglig 5 984 465 849 14 659 111 191 597 683 Videregående 9 632 319 478 8 688 44 374 382 172 Kvinder 40 777 950 290 44 268 407 409 1 442 744 Grundskole 1 8 037 199 417 16 864 221 988 446 306 Gymnasial 6 929 45 107 2 462 12 016 66 514 Erhvervsfaglig 11 822 360 672 15 211 115 722 503 427 Videregående 13 989 345 094 9 731 57 683 426 497 1 Inkl. uoplyst. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort januar 2009. Flere tal og oplysninger findes på http://www.statistikbanken.dk/krhfu2 I alt Tabel 78 Kursister ved private kursusudbydere 2005 2006 Ændring I alt 273 102 273 655 553 Private kommercielle kursusudbydere 94 736 107 193 12 457 Arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer 30 174 32 498 2 324 Lønmodtagerorganisationer 64 577 57 237-7 340 Dimittendforeninger 20 142 19 576-566 Selvejende institutioner, foreninger og selskaber 59 601 51 812-7 789 Oplysningsforbund 3 872 5 339 1 467 Nye tal til tabellen forventes offentliggjort maj 2008. Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/konpriv1 Tabel 79 Kursister ved private kursusudbydere fordelt efter kursustype 2005 2006 Ændring I alt 273 102 273 655 553 Ledelse og medarbejder udvikling 43 690 40 546-3 144 Jura, økonomi, forsikring og finansiering 25 162 22 735-2 427 Køb, salg og service 25 449 31 491 6 042 Eksport 2 194 282-1 912 Edb 31 730 41 550 9 820 Præsentation og undervisning 8 013 4 574-3 439 Kommunikation og medieteknik 11 650 3 894-7 756 Miljø og sikkerhed 7 312 11 044 3 732 Personlig udvikling og træning 15 289 14 026-1 263 Sprog 4 135 4 313 178 Politik, samarbejde m.m. 53 618 50 455-3 163 Andet herunder fagtekniske 40 988 43 406 2 418 Almene u.n.a. 3 872 5 339 1 467 Nye tal til tabellen forventes offentliggjort maj 2008. Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/konpriv1 90 Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2008

Tabel 80 Kursusdeltagere ved voksen- og efteruddannelse. Skoleåret 2005/2006 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videre gående Bachelor Lange videre gående Uoplyst I alt I alt 1 301 001 83 746 393 119 52 508 80 330 7 929 29 837 58 567 1 007 037 Deltagelse i almene og forberedende kurser 124 502 29 391 46 791 5 368 11 486 665 4 131 39 782 262 116 Grundskole 72 583 6 485 29 327 2 863 6 542 142 1 701 19 871 139 514 Heraf: Almene voksenuddannelser 65 987 4 632 27 439 2 471 6 027 141 1 449 7 904 116 050 Danskundervisning ved sprogcentre 6 596 1 853 1 888 392 515 1 252 11 967 23 464 Forberedende uddannelser 2 858 3 986 1 622 529 840 70 803 17 472 28 180 Heraf: Almene og erhvervsrettede forløb 2 000 2 965 450 56 136 32 21 702 6 362 Danskundervisning ved sprogcentre 858 1 021 1 172 473 704 38 782 16 770 21 818 Almengymnasiale uddannelser 48 715 18 421 15 330 1 823 3 970 434 1 562 2 277 92 532 Heraf: Hf 48 521 16 018 15 161 1 758 3 914 393 1 544 2 145 89 454 Adgangskurser til videregående uddannelser 194 2 403 169 65 56 41 18 132 3 078 Erhvervsgymnasiale uddannelser 346 499 512 153 134 19 65 162 1 890 Deltagelse i erhvervsrettede kurser 176 499 54 355 346 328 47 140 68 844 7 264 25 706 18 785 744 921 Erhvervsfaglige praktik og hovedforløb 3 055 1 638 4 345 750 582 117 265 458 11 210 Efteruddannelse af specialarbejdere og faglærte 166 765 37 497 313 743 32 937 29 814 3 835 9 488 14 613 608 692 Heraf: Industri og metalindustri 30 267 4 784 63 603 4 822 3 870 362 1 161 2 816 111 685 Handel, administration, kommunikation og ledelse 35 598 15 966 97 061 15 305 12 779 2 343 5 150 2 592 186 794 Serviceerhverv 12 918 2 080 13 354 1 054 1 451 110 332 1 551 32 850 Bygge, anlæg og industri 16 297 1 527 23 415 1 446 1 245 82 312 1 892 46 216 Mejeri og jordbrug 6 348 787 11 353 1 501 512 53 272 296 21 122 Køkken, hotel, restaurant, bager, konditor og kødbranchen 6 615 1 792 5 464 618 903 98 154 739 16 383 Transporterhverv 35 352 6 087 41 502 3 252 2 776 374 769 2 971 93 083 Det pædagogiske område, social- og sundhedsområdet 8 863 1 180 22 667 545 1 557 83 101 214 35 210 Øvrige kurser 14 507 3 294 35 324 4 394 4 721 330 1 237 1 542 65 349 Korte videregående uddannelser 5 097 4 622 16 210 6 919 3 222 853 2 313 1 186 40 422 Mellemlange videregående uddannelser 1 335 9 198 11 284 5 817 30 729 1 713 7 624 1 144 68 844 Bachelor 95 558 169 184 611 286 1 780 144 3 827 Lange videregående uddannelser 152 842 577 533 3 886 460 4 236 1 240 11 926 1 Omfatter kun afsluttede kurser, der er offentligt finansieret, styret og tilrettelagt, herunder åben uddannelse. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort marts 2009. Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/veu107 Statistisk Årbog 2008 Uddannelse og kultur 91

Tabel 81 Folkekirken og anerkendte trossamfund. 2001 1. januar Medlemmer Kirker, sale Siddepladser Dåbshandlinger o.l. Konfirmationer o.l. Vielser Kirkelige begravelser Folkekirken 4 526 693 2 343... 56 807 45 482 15 948 53 903 Aalborg Menighedscenter 255 1 692 3 3 5 2 Aars Vineyard Christian Fellowship 105 2 300 2-2 - Apostolsk kirke i Danmark 2 973 38 3 776 63 36 24 37 Bahá'i 306 1 80 - - 1 3 Bethel Missionary Baptist Church 139 2 330 13 - - 1 Brahma Kumaris Åndelige Verdensuniversitet 325 2 70 - - - - Brønshøj Kristne Forsamling 100 1 100 - - - - City Kirke, Herning 99 1 70 - - 1 - Danske Baptistsamfund, Det 5 218 62 7 807 92-20 97 Danske Missionsforbund, Det 2 017 23 2 915 21 27 20 32 Danske Pinsemenigheder, De 5 273 50 7 903 282-42 51 Evangelisk-Lutherske Frimenigheder, De 128 5 500 1 4-3 Frelsens Hær 1 253 31 2 900 1 4-10 Frikirken på Havnen 145 2 330 - - - 2 Højbjerg Frikirke 66 1 100 - - - 1 International Harvest Christian Centre 150 1 150 - - 2 - Jehovas Vidner 14 672 172 24 540 215-119 130 Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige 4 143 23 3 070 80 80 - - Karma-Kadjypa Skolen 1 180 4 650 105-6 1 Karmapa Trust, tibetansk buddhisme 592 3 70 5-2 3 Kong Haakons Kirke 2 000 1 250 17 6 103 9 Koptisk-Ortodokse Kirke, Den 300 1 170 12-4 2 Krishnabevægelse/Iskcon 400 1 170 - - - - Kristent Center, Herning 210 1 400 - - - 2 Kristent Centrum 290 4 320 - - - - Kristent Fællesskab i Nordsjælland 150 1 300 2 - - - Kristent Fællesskab, København 150 1 225 3-2 2 Kristensamfundet 120 3 120 32 71 2 10 Metodistkirken i Danmark 1 351 17 2 324 29 19 10 30 Mosaiske Troessamfund, Det 3 000 1 700-31 9 71 Nyapostolske Kirke i Danmark, Den 387 6 450 - - 1 2 Ortodokse-RussiskeTrossamfund, Det 300 1... 32-6 4 Reformerte Menighed, Den 300 1 260 1 4-3 Romersk-Katolske kirke, Den 34 884 70 8 128 642 462 122 307 Russiske Ortodokse Kirke (Moskvapatriarkatet) 710 - - 12-8 1 Sathya Sai Baba 182 8 265 - - - - Siri Guru Sing Sabha, Copenhagen 230 1 50 6-5 - St. Alban's English Church 142 1 200 18-9 3 Sunnataram Copenhagen 1 350 1 300 9 15 2 2 Svenska Gustafskyrkan 4 000 1 360 21 4 123 11 Syvende Dags Adventistsamfundet 2 671 39 3 198 38-12 57 The Brethren 71 1 180 3 - - - The International Church 172 1 200 3 4 1 - Trossamfundet Troens Ord 150 1 220 - - 4 - Tysk-reformerte Kirke, Den 280 1 300 4-2 - Wat Thai Danmark (Buddhister) 1 450 3 350 8 37 4 9 Østens Assyriske Kirke 335 - - 16 - - - Andre trossamfund 422 14 1 328 17-4 5 Anm.: Tabellen omfatter trossamfund, der af Kirkeministeriet er givet vielsesbemyndigelse. Det har ikke været muligt at opgøre antallet af medlemmer af de muslimske menigheder. Kilde: Meddelt af trossamfundene. antal 92 Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2008

Tabel 82 Folkekirkens inddeling. 2008 Kirkelig inddeling 1. januar Kirker Præster Provstier Pastorater Sogne Hele landet 2 344 1 991 107 1 354 2121 Københavns Stift 121 218 11 104 107 Helsingør Stift 163 267 13 122 142 Roskilde Stift 338 249 13 179 316 Lolland-Falsters Stift 109 64 4 53 101 Fyns Stift 244 187 12 142 225 Haderslev Stift 186 179 14 161 284 Ribe Stift 213 155 11 145 257 Århus Stift 354 274 14 187 335 Viborg Stift 288 176 8 125 184 Aalborg Stift 328 222 7 136 170 Kilde: Kirkeministeriet og Danmarks Statistik. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort januar 2009. antal Tabel 83 Folkekirkens kirkelige handlinger. 2007 Kirkelige handlinger Døbte i pct. af fødte 2007 Konfirmerede 2007 i pct. af 14-15-årige 1/1 2008 pct. Kirkeligt begravede i pct. af døde 2007 Hele landet 83.8 71.9 89.8 Københavns Stift 53.6 43.4 78.2 Helsingør Stift 79.8 61.7 85.1 Roskilde Stift 93.6 67.9 91.0 Lolland-Falsters Stift 104.7 76.3 89.9 Fyns Stift 89.3 78.2 93.0 Haderslev Stift 95.7 83.7 94.8 Ribe Stift 93.1 81.9 95.9 Århus Stift 88.7 78.0 92.4 Viborg Stift 95.8 81.4 95.3 Aalborg Stift 92.1 77.6 93.2 Kilde: Kirkeministeriet. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort januar 2009. Statistisk Årbog 2008 Uddannelse og kultur 93

Tabel 84 Folkekirkemedlemmer. 2008 1. januar Hele landet Folkekirkemedlemmer i pct. af befolkningen Bopælsstift Mænd Kvinder I alt København Helsingør, Roskilde og Lolland- Falster Fyn Jylland Antal folkekirkemedlemmer i alt I alt 80,3 83,8 82,1 66,0 80,0 85,4 87,3 4 495 Alder: 0-4 år 70,4 70,6 70,5 46,2 68,3 73,9 78,4 230 5-9 år 78,2 78,6 78,4 51,5 75,8 81,7 85,3 261 10-14 år 80,7 81,2 81,0 55,7 77,8 84,4 87,1 285 15-19 år 82,2 83,9 83,1 61,2 79,8 85,8 88,6 278 20-29 år 76,0 77,9 76,9 65,6 73,3 81,4 83,6 480 30-39 år 78,2 81,1 79,6 64,5 78,0 84,2 85,9 601 40-49 år 79,9 84,9 82,4 67,9 81,0 85,2 86,5 666 50-59 år 80,6 85,2 82,9 67,8 80,5 85,5 87,4 595 60-69 år 84,9 89,8 87,4 74,5 84,9 90,0 91,5 560 70-79 år 89,9 92,6 91,4 83,1 89,3 93,1 94,2 330 80 år + 92,1 94,3 93,5 88,6 92,1 95,2 95,6 210 Nye tal til tabellen forventes offentliggjort januar 2009. Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/km55 pct. tusinde 94 Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2008

Tabel 85 Udkomne bøger. 2007 Bøger og småtryk Efter art Efter udgave I alt Heraf Decimalklassedeling Småtryk (17-48 sider) Bøger (o. 48 sider) Førsteudgaver Reviderede udgaver Skolebøger 1,2 Børnebøger 1 antal titler Udkomne titler i alt 3 647 9 787 10 983 2 451 13 434 861 1 992 Skønlitteratur i alt 82-88 1 008 2 465 2 757 716 3 473 312 1 569 Romaner og noveller 22 1 294 863 453 1 316 30 1 292 Skuespil 4 52 56-56 - 21 Digte 57 119 165 11 176-47 Humor, tegneserier mv. 8 66 69 5 74-209 Børne- og ungdomsbøger 917 934 1 604 247 1 851 282 Faglitteratur i alt 00-81,89-99 2 639 7 322 8 226 1 735 9 961 549 423 Almindelige skrifter 00-07 69 216 261 24 285 6 3 Filosofi 10-19 64 430 375 119 494 17 8 Religion 20-29 66 318 345 39 384 41 24 Samfundsvidenskab 30-39, 59 751 1 634 1 874 511 2 385 61 47 Geografi og rejser 40-49 139 362 374 127 501 25 30 Naturvidenskab 50-58 254 434 617 71 688 127 95 Anvendt videnskab 60-69 790 2 025 2 292 523 2 815 57 97 Kunst, spil og sport 70-79 292 755 948 99 1 047 30 76 Litteraturhistorie, sprog 80-81,89 68 248 239 77 316 146 4 Historie 90-99 146 900 901 145 1 046 39 39 Anm.: Tabellen viser antal titler registreret af Dansk Bibliotekscenter på grundlag af Dansk Bogfortegnelse og kan på grund af registreringstiden afvige med op til 5 pct. i forhold til antal udgivne titler i året. Udeladt er uændrede oplag, aviser, tidsskrifter og årspublikationer samt udenlandske bøger i kommission og publikationer i mikroform (i alt 4.965 titler 2007). 1 Ingen bøger indgår i både skolebogs- og børnebogsstatistikken. 2 Herunder ikke medregnet lærebøger for højere læreanstalter, videregående undervisning, voksenundervisning og selvstudium. Kilde: Dansk Bibliotekscenter. Tabel 86 Oversatte bøger. 2007 Svensk Norsk Nordiski øvrigt 1 Originalsprog Engelsk/ amerikansk Tysk Fransk Russisk Andre sprog Oversatte titler til dansk i alt antal titler Oversatte titler i alt 358 146 20 1 960 209 145 18 230 3 086 Skønlitteratur 197 83 18 1 224 108 112 14 199 1 955 Faglitteratur 161 63 2 736 101 33 4 31 1 131 1 Finsk, færøsk, islandsk og oldislandsk. Kilde: Dansk Bibliotekscenter. Statistisk Årbog 2008 Uddannelse og kultur 95