Mundtlig dansk: prøveform A eller B?



Relaterede dokumenter
Dansk - Prøveform B. og ny 10.kl.-prøve. CFU-Hjørring marts Birgitte Therkildsen 1

B-prøven - En lærerhåndbog

Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk

Dansk - Prøveform B og ny 10.kl.-prøve CFU-Hjørring marts 2010

Smagsprøve på kurset: Fem friske fordybelsesområder. - Udluftning i tekster og tilgange - Et kort blik på den nye prøvevejledning

Håndbog til prøveform B Mundtlig prøve i dansk prøveform B

Aktivitets og årsplan for gul klasse Svenstrup Efterskole Dansk Tonni Jensen

Håndbog til synopseprøven i dansk

Små tekster, stort indhold & Mundtlig dansk: prøveform A eller B?

Synopseprøven. -sådan kan du gøre. tips, tricks og vejledning til fordybelsesperioden og synopseskrivningen

Små tekster, stort indhold & Mundtlig prøve

Dansk & it. - helt konkret og i lærerhøjde. Helsingør 4.august Fagkonsulent Charlotte Rytter

Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune. Folkekirkens Hus Gammeltorv Aalborg. Konsulent Inge Dalum Falkesgaard idf@km.

Prøveform B Lise Vogt

Dansk undervisningsplan 9. klassetrin Årsplan 15/ 16

Årsplan for 7. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Dansk

Årsplan for 9.y HE Uge: Dansk: Materialer: FællesMål: 33-39

Uge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons:

Årsplan. Grindsted Privatskole 2014/15

Uge Indhold Litteratur Fælles mål

Mål for danskundervisningen i 10. kl ved Lisette Reitz Larsen

Årsplan for dansk 2012/2013

eller har jubelen lagt sig?

Årsplan for fag: Dansk 9. årgang 2015/2016

Klart på vej - til en bedre læsning

Mål for danskundervisningen i 10. kl ved Lisette Reitz Larsen

skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk

Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer

Vejledning til folkeskolens prøver i faget dansk 10. klasse.

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Fordybelsesprøve Dansk

Faglig årsplan Skolerne i Oure Sport & Performance

Dansk 4. klasse. Periode Emne Mål Evaluering Uge. Eleverne skal i 33. makkerpar lave OL OL London Lytte aktivt til andre og

Dansk undervisningsplan 9. klassetrin Årsplan 2015 & 2016

Årsplan kl Dansk

Årsplan 9. Klasse Dansk Skoleåret 2016/17

Afgangsprøverne i dansk

En smagsprøve Må ikke kopieres

Årsplan 2014/15 Dansk 10 Hold B LJ (UV4)

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Årsplan for 0.x i dansk

Årsaktivitetsplan for dansk 6.7. klasse

Prøver evaluering undervisning

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. ( ) Det talte sprog.

Guldhjertet, Ulf Stark. Gyldendal 1995 Målgruppe: 4. klasse

Årsplan dansk 1.kl Det Kongelige Teaters Balletskole. Uge Emne Læremidler/materialer Metode/arbejdsform Færdigheds- og vidensmål Evaluering

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling

Krageungen af Bodil Bredsdorff

Noveller og kortfilm i dansk som fremmedsprog

Årsplan dansk. A-niveau 2019/2020. Lærer: Jane Agerbo. Samtaler om niveaudeling. novelle/ ser en kortfilm med udgangspunkt i første emne..

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea

Vejledning til prøven i faget kristendomskundskab

Årsplan for 4.klasse i dansk

3. Læringsmål og elevmål

Baggrundsstof til læreren om Peter Seeberg kan fx findes i Peter Seeberg en kanonforfatter af Thorkild Borup Jensen, Dansklærerforeningens Forlag.

Tirsdag Ålborg

Årsplan for 3. klasse Skoleåret 2013/2014 efterår Fag: Dansk

Indholdsbeskrivelse for faglig årsplan. Fag Dansk FSA Stevns Gymnastik- & Idrætsefterskole Lærer Kirsten Høgenhaug Årgang 2012/13

Dansk i folkeskolens udskoling. Et bud på de didaktiske processer

Årsplan 9.x. dansk TG. Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål Forberedelser til skolerejsen 35

Årsplan 2015/ Dansk i 4.a

Randulf Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune

2. kl. Læsestrategier:

Dansk A - toårigt hf, juni 2010

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Årsplan for 9. Klasse Skoleåret 2013/2014

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Årsplan 2013/14 Dansk 10 Hold A LJ (UV1)

Vejledning for mundtlig prøve i faget kristendomskundskab

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Faglig årsplan Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

Årsplan for dansk 5A skoleåret IK.

Mål for danskundervisningen i 10. kl ved Lisette Reitz Larsen

Prøveform B Afgangsprøven i mundtlig dansk sommeren 2014

Årsplan for 10.klasse HE

Årsplan 9.x. dansk TG. Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 33 Grammatik Sådansk Forberedelser til skolerejsen 36

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

STYR PÅ LÆSNING CFU AALBORG D Lise Vogt og Birgitte Therkildsen

Koner & kællinger -Herrer & homies. Simon Fougt, sifo@zyssinc.dk 1

Dansk undervisningsplan 8. klassetrin Årsplan 15/ 16

Årsplan for dansk niveau A Uge Skema Overskrift Indhold Mål. Familien Fælles emne for ABC

Undervisningsmateriale til I SVANESØEN af Aaben Dans og Odsherred Teater

Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag

Faglig årsplan Skolerne i Oure Sport & Performance

Uge Emne/ område Aktivitet, materialer og tekster Faglige mål Det skrevne sprog, læse Materialer: Skønlitterært læsekursus

Årsplan Dansk 9. kl. 2018/19

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.

Undervisningsbeskrivelse

Dansk 8. klasse årsplan 2018/2019

Årsplan 6. b - dansk 2011/2012 ret til ændringer forbeholdes

Årsplan dansk 1. klasse

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole

aktiviteter Genre gennemgang:

Fagårsplan 13/14 Fag: Dansk Klasse: 2.a Lærer: CM Fagområde/ emne

Danskfagets rammer og udfordringer

Transkript:

Mundtlig dansk: prøveform A eller B?

Alle har da styr på de prøver! Finn Bangsgaard 2

Denne powerpoint Mundtlig dansk prøveform A & B Tekster om de to prøveformer A eller B? Prøveform A gennemgås Gode prøveoplæg ideer fra instruktør og kursister Prøveform B gennemgås Evaluering og lektier til onsdag Finn Bangsgaard 3

Tekster om prøverne (såvel A som B) Fælles Mål 2009 (skoleåret ud) Bekendtgørelse nr. 1001 af 15. september 2014 om folkeskolens afsluttende prøver Vejledning til prøverne i faget dansk (jan. 2014), men ny er på vej Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver nov. 2012 (her findes fx regler for forlænget tid) samt rettevejledning & omsætningstabel m/bemærkninger (de skriftlige prøver) OVENNÆVNTE FINDES PÅ www.uvm.dk/fp... Og dog! Læringskonsulenter fx via konferencen på SkoleKom samt Poul Erik og Elsebeth på CFU Finn Bangsgaard 4

Mundtlig dansk prøveform (A og) B og levende billeder Ved det grønne bord (C) Folkeskolens afgangsprøve (PTV Film) april 2010 Den mundtlige prøve (C) Dansk prøveform B i 9. klasse (UCSJ Forlag) maj 2011 Finn Bangsgaard 5

prøveform A vs. B prøveform A B 40 min. til ukendt lodtrækning af prøveoplæg: lærervalgt fordybelsesområde: eleven finder og læreren godkender prøveoplæg FORDELE ULEMPER Finn Bangsgaard 6

Prøveform B i udbrud - men valget er dit Årstal Prøveform A Prøveform B 2009 53 % 47 % 2010 49 % 51 % 2011 43 % 57 % 2012 35 % 65 % Finn Bangsgaard 2013 24% 76% Optalt af fagkonsulenterne til PEU 2013 7

Mundtlig dansk prøveform A - i god tid?

En kort gennemgang Lærere på niende årgang har jo allerede dette skoleår valgt mellem prøveform A eller B. Dette skal gøres ved skoleårets begyndelse inden uge 42. FP10: Her er prøveform B eneste mulighed. Valget foretages for en hel klasse/et helt hold skolelederens afgørelse Registreres på skolen og meddeles censor Mundtlig dansk gennemgås på side 31-57 i Vejledningen vurderingsskemaer side 58 og 59. Finn Bangsgaard 9

Opgivelser Fælles eller individuelle Skal dække stof, der har været genstand for undervisning Fra 8. og 9. klasse Normalsider, genrer, større fiktive værker, kilder Opbevares på skolen, sendes til censor, uddeles til elever. Kan indkaldes af UVM Sammenhæng mellem opgivelser og prøveoplæg/ fordybelsesområder dybde og bredde. Finn Bangsgaard 10

Opgivelser FP9 Alsidigt sammensat 80 100 normalsider Bredt udvalg af ældre og nyere prosa, poesi og sagprosa Tre større fiktive værker Andre udtryksformer: Forskellige eksempler på både fiktive og ikke-fiktive genrer De danske romaner skal være skrevet af danske forfattere. Finn Bangsgaard 11

TEKSTER FIKTION IKKE-FIKTION FSA: og 3 større fiktive værker. Mindst to af de fiktive værker skal være danske romaner. FS10: 80 100 normalsider og 2 større fiktive værker en dansk roman og en dansk spillefilm En normalside består af 1300 bogstaver. Ældre litteratur regnes fra før det moderne gennembrud Ældre og nyere litteratur Poesi, prosa og eventuelt drama Romaner Noveller Drama Digte Kortprosa Manuskripter Eventyr Essays Sagtekster Fx fra aviser, tidsskrifter etc. Artikler Avisleder Læserbreve Kronik Voxpop Annoncer Fagbogsuddrag Essays ANDRE UDTRYKSFORMER FIKTION IKKE-FIKTION Her tælles ikke normalsider Prøveform B Spillefilm Novellefilm Kortfilm Musikvideo Tegnefilm Tegneserier Kunstbilleder Teater Tv-dramatik Hørespil Computerspil Soundslides Birgitte Therkildsen Reklamer (trykte) Tv-reklamer Nyhedsudsendelser Dokumentarprogrammer Dokumentarfilm Interview Radiomontager Informationsudsendelser Sportsprogrammer Pressefoto Websites Finn Bangsgaard 12

Opgivelser et værktøj for eleven for læreren for censor Titel Forfatter /instruktør / journalist Kilde / medie Angivelse af årstal, dato Gerne inddelt i forløb efter undervisningssammenhæng (genre, forfatterskab, tema, periode, udtryksform etc.) Tydelig angivelse af de større fiktive værker Finn Bangsgaard OVERSKUELIGHED! 13

Finn Bangsgaard 14

Oplæsning Fokus på læsning Mundtlighed Fortolkningsmulighed Gode erfaringer fra forsøg Prøveform A: Eleven udvælger i tekstoplæg Læreren vedlægger ved andre udtryksformer Finn Bangsgaard 15

Prøveoplæg Oplæggene skal alsidigt repræsentere samtlige områder inden for det opgivne stof, (de kortere tekster, de større værker og de andre udtryksformer) Et prøveoplæg er en tekst eller et eksempel på en anden udtryksform. Skal have sammenhæng med opgivelserne og være ukendt for eleven 40 min. forberedelse 20 min. eksamination Oplæsning Vurdering (tekstarbejde + mundtlig fremstilling!) Finn Bangsgaard 16

Vejledning side 38-44 (denne og de næste fire dias) Finn Bangsgaard 17

Finn Bangsgaard 18

Finn Bangsgaard 19

Finn Bangsgaard 20

Finn Bangsgaard 21

Vurdering - tekstarbejde OG mundtlig fremstilling! Vejledning s. 58 Finn Bangsgaard 22

FAQ + gode råd Hvor gammelt, nyt og dansk? Før 1870, i elevens egen levetid og ingen fremmedsprog ej heller nordiske. Enkelte ord på et fremmed sprog skal have ordforklaringer. Opgivelserne må ikke indeholde stof, som eleverne selv har produceret Finn Bangsgaard 23

FAQ + gode råd Normalsider? En normalside består af 1300 bogstaver også lyrik. Herudover er der så de større fiktive værker samt andre udtryksformer. Sjus jer frem. Det er ikke af afgørende betydning, om Den grimme ælling er på 9 eller 12 ns! Finn Bangsgaard 24

FAQ + gode råd Perspektivering? Skal forstås bredest muligt gælder elevens evne til at se oplægget i en større sammenhæng Altså også uden for tekstopgivelserne. Pas på gæt, hvad læreren har tænkt. Tematisk, motivisk, genre, forfatterskab, person- eller miljøbeskrivelser, periode, sproglige forhold også på tværs af genrer se de næste sider! Finn Bangsgaard 25

FAQ + gode råd I god tid Hav en bruttoliste med mulige prøvetekster. Lav derefter din litterære årsplan. Så undgår man at bruge mulige oplæg til opgivelser eller prøver for tidligt! Fx er Magnus i November i læsebogen for syvende årgang Luk vinduet op. Finn Bangsgaard 26

Et muligt prøveoplæg? Opgang af Pia Juul fra Mit forfærdelige ansigt og De ti bud (C) samt Livstegn og Scoop 4 NB rene prøveoplæg renset for evt. illustrationer! Finn Bangsgaard 27

Mulige prøveoplæg Prøveoplæg: Opgang af Pia Juul Mulige perspektiveringer: Sort passager kortfilm af Pepe Danquart Fri os fra det onde (spillefilm af Ole Bornedal) Prøveoplæg: Malles ark af Louis Jensen Mulige perspektiveringer: Intet af Janne Teller Finn Bangsgaard 28

Mulige prøveoplæg Prøveoplæg: Jomfruen af Kim Fupz Aakeson Mulige perspektiveringer: Stjerneskælv Den grimme ælling af HCA Fucking Åmål/Pretty Woman/ Pygmalion/My fair lady og samtlige (?) amerikanske ungdomsfilm askepotmotivet Finn Bangsgaard 29

Mulige prøveoplæg Prøveoplæg: Den dansende dreng af Bodil Bredsdorff (7 n.s.???) Mulige perspektiveringer: Magnus i november af Bo Green Jensen Den anden bror af Ina Bruhn En-to-tre-NU! af Jesper Wung-Sung Strømsvigt af Zimakoff + Rendtorff Stjerneskælv af Anders Johansen Astrid af Jens S. Sørensen Att döda ett barn film/novelle Sidste dag af Jesper Wung-Sung Andre bidrag fra antologien Solsort og snefnug Finn Bangsgaard 30

Bud på mulige prøvetekster Sammen lave liste over mulige prøveoplæg? Eller vælger de fleste af jer prøveform B? Finn Bangsgaard 31

Mundtlig dansk prøveform B En stor tak til danskfaglig konsulent i Dansklærerforeningen, Birgitte Therkildsen Finn Bangsgaard 32

Moster Magisters lånte fjer, lærerens projekt eller fordybelse og engagerede elever? Den bedste af de fremlagte? Finn Bangsgaard 33

Prøveform B to nye, gode titler og en ældre Lærerguide Tjek fx s. 28-30 Finn Bangsgaard 34

Mulige materialer Vejledning til prøverne i faget dansk PEU Faglige tråde Prøveform B i brug (Lise Vogt og Birgitte Therkildsen) Dansk i dybden forskellige genrer(gyldendal) Fra tekst til tekst til tekst (Alinea) Sæt skrivespor 1 og 2 + Til prøven, Sæt læsespor 1 og 2 (Dansklærerforeningens Forlag) Guide til prøveform B (Gyldendal) Sammen om at læse litteratur (Gyldendal) Sæt spor til den mundtlige prøve (Dansklærerforeningens Forlag) Finn Bangsgaard 35

Prøveform B Hvorfor? Opgivelser og undervisning skal have en vigtig betydning i prøvesammenhæng Eleven spiller en mere aktiv rolle i prøveforløbet Mulighed for differentieret tilgang til prøven At overskue, undersøge, udvælge, bearbejde og begrunde At tilrettelægge, præsentere og diskutere Finn Bangsgaard Fordybelse, perspektivering og indsigt 36

IGEN: Mundtlig dansk prøveform (A og) B og levende billeder Ved det grønne bord (C) Folkeskolens afgangsprøve (PTV Film) april 2010 Den mundtlige prøve (C) Dansk prøveform B i 9. klasse (UCSJ Forlag) maj 2011 Finn Bangsgaard 37

F A Q Styrer læreren for meget? Beslutning om fordybelsesområder; før undervejs til sidst Valg af prøveoplæg undersøge og beslutte selv eller foræring fra lærerens mappe Hjælp fra andre (forældre, mostre, bibliotekarer, lektiehjælp ) Eksamination! faglig dialog (½ af prøvetiden) disponering af tid tilegnelse af viden Vurderingskriterier fordybelse, perspektivering og indsigt! 38 Finn Bangsgaard

Vurderingskriterier Indsigt i prøveoplæggets indhold og i sammenhængen med fordybelsesområdet Analyse og fortolkning ud fra iagttagelser i prøveoplægget Danskfaglige tilgange Perspektivering til fordybelsesområdet, opgivelserne og evt. andet stof Vurdering Disponering af præsentationen Om sproget er forståeligt og klart Formulering og artikulation Samtalen om det faglige stof Oplæsning 39 Finn Bangsgaard

Prøveforløbets etaper OVERBLIK Overblik over opgivelser Beslutning om fordybelsesområder FORDYBELSE Lodtrækning af fordybelsesområder Undersøge mulige prøveoplæg Analyse, fortolkning, perspektivering Udforme synopse FORMIDLING Individuel forberedelse Mundtlig prøve Karaktergivning 40 Finn Bangsgaard

Selve prøven 25 minutter: Eleven præsenterer sit oplæg og analyse- og fortolkningsarbejde -10-12 minutter, inkl. oplæsning Elev, lærer og censor drøfter oplæg, perspektivering og relevante opgivelser ud fra lærers og censors opklarende spørgsmål - ca. 10 minutter Finn Bangsgaard Votering og karaktergivning 4-5 minutter 41

ERFARINGER 1 Faget bliver synligt! Der er en god danskfaglig sparring undervejs i fordybelsesfasen! Engagement og ejerskab De elever der vil slide i det, får gode resultater! 42 Finn Bangsgaard

ERFARINGER 2 Det er alt for nemt at få 12 Finn Bangsgaard 43

Undervisning og prøve prøve og undervisning

Overvejelser Hvordan arbejdes der med prøvens delelementer? Hvordan eleverne får overblik over stoffet? Hvordan eleverne bliver klædt på til at undersøge og udvælge og begrunde? Hvordan bliver eleverne bevidste om forskellige danskfaglige tilgange? Hvordan bliver eleverne gode til at læse op og bruge oplæsningen Hvordan inddrages perspektivering og vurdering aktivt? Hvordan arbejdes der med tilrettelæggelse og præsentation? Hvordan eleverne bliver aktive medspillere i beslutningerne? Hvordan støttes/udfordres eleverne forskelligt? Finn Bangsgaard 45

Overbliksskema Finn Bangsgaard 46

5 spørgsmål til teksten Tekstens tematiske spor Traditionel analysemodel Filmiske virkemidler analyse fortolkning perspektivering vurdering AIDA model Isbjergsteknikken Kildekritik Finn Bangsgaard 47

Tilgange til litteratur Modeller Genre som læseafsæt Tekstens spor personer, temaer, steder, komposition Langsomlæsning/nærlæsning CL-strukturer samarbejde om detaljer Booktrailer, Paneldiskussion, Læsning og skrivning i en vekselvirkning Fra tekst til tekst til tekst fra indtryk til udtryk Finn Bangsgaard 48

At undersøge en tekst Hvad er vigtigst? Finn Bangsgaard 49 Fra: Læs noveller med CL Trine May

Oplæsning Ved prøveform B vælger eleven selv sit oplæsningsstykke. Tekstoplæg uddrag heraf. Anden udtryksform passende tekst (anmeldelse, portræt, digt, fakta etc.) Ca. ½ normalside (650 bogstaver) Eleven planlægger selv hvornår oplæsningen skal foregå indgå i tekstarbejdet Vurderes som en del af helheden Finn Bangsgaard 50 50

Lærer underviser og vejleder

Vejledning I valg af prøvestof og analysetilgange Differentiering skub anvisninger udfordringer Godkendelse Perspektiveringsmuligheder Ikke: Analysearbejde Forståelse Fortolkning Finn Bangsgaard 52

VEJLEDNING ET DILEMMA Hvad er forskellen på hjælp og vejledning? Den svage elev Den stærke elev Den dovne elev Hvem skal til prøve? Hvor meget? Sund fornuft! Prøvens formål At eleven har mulighed for at vise Finn Bangsgaard 53

FORDYBELSESOMRÅDER Finn Bangsgaard 54

Hvad er et fordybelsesområde? En overskrift, der samler et lille udsnit af årets stof Afsæt for elevens arbejde med at søge og udvælge prøveoplæg Ramme for elevens undersøgelse, fordybelse og perspektivering Samler et udsnit af opgivelserne direkte fra et forløb eller som flettede tråde Finn Bangsgaard 55

Mulige veje Den direkte vej: Et fagligt forløb, fx et forfatterskab Opdeling: Et fagligt forløb, fx en periode forskellige genrer Flettede tråde: Flere faglige forløb, fx en periode og et forfatterskab - En genre, et tema, en udtryksform. Finn Bangsgaard 56

Fagligt forløb Opgivelser Fordybelses -område Eleven undersøger Eleven vælger, og læreren godkender Flettet fra: Din egen levetid, Det moderne gennembrud, Tove Ditlevsen Stjerneskælv, Anders Johansen (større fiktivt værk) Solsort og snefnug novelle af Hanne Vibeke Holst Bananfluerne novelle af Jan Sonnergaard Intet, Jane Teller (større fiktivt værk) Udvandrere på Larsens Plads af Frantz Henningsen (Maleri) Den sidste Balkjole, Herman Bang Karens Jul, Amalie Skram Blinkende lygter, Tove Ditlevsen De evige tre, Tove Ditlevsen Livets barske realitet Noveller fra 90-erne og 00-erne Malerier fra Det moderne gennembrud Noveller fra Det moderne gennembrud Babyshampo af Bo Hr. Hansen Finn Bangsgaard 57

Prøveform B eksempler Stof/opgivelser (udpluk) Glæden ved strandkanter af Marianne Larsen Hvidtjørnen af Knud Sønderby Pølsesnak af Dan Turell Sprog Et slag på tasken af Jørn Lund Dronningens nytårstale 2010 Karen Blixen en fantastisk skæbne dokumentarfilm Den afrikanske farm film Skibsdrengens fortælling af Karen Blixen Solo dokumentarfilm om Jon Nørgaard Gi mig Danmark tilbage, Natasja Sult og svig under Sydkorset af Anders Johansen Fordybelsesområder Den personlige genre - essay, klumme, erindring eller tale Ungdom og identitet Karen Blixen Dokumentarfilm Prøveoplæg valgt af eleven og godkendt Den usandsynlige dansker (Hanna Ziadeh) En hviskende stemme (Naja Marie Aidt) Uddrag af Babettes Gæstebud (Karen Blixen ) Uddrag af Min smukke datter (Maya Albana) 58 Finn Bangsgaard 58

Prøveform B eksempler Stof/opgivelser (udpluk) Glæden ved strandkanter af Marianne Larsen Hvidtjørnen af Knud Sønderby Pølsesnak af Dan Turell Sprog Et slag på tasken af Jørn Lund Dronningens nytårstale 2010 Karen Blixen en fantastisk skæbne dokumentarfilm Den afrikanske farm film Skibsdrengens fortælling af Karen Blixen Solo dokumentarfilm om Jon Nørgaard Gi mig Danmark tilbage, Natasja Sult og svig under Sydkorset af Anders Johansen Fordybelsesområder Den personlige genre - essay, klumme, erindring eller tale Ungdom og identitet Karen Blixen Dokumentarfilm Prøveoplæg valgt af eleven og godkendt Den usandsynlige dansker (Hanna Ziadeh) En hviskende stemme (Naja Marie Aidt) Uddrag af Babettes Gæstebud (Karen Blixen ) Uddrag af Min smukke datter (Maya Albana) 59 Finn Bangsgaard 59

At sikre alsidigheden via fordybelsesområdernes titler Repræsentere opgivelser og opgivelseskrav! = krav til perspektivering Tydelige fordybelsesoverskrifter Ikke for brede Bindinger (genre, periode, forfatter, sproglig stil, tema, litterær strømning, medie ) Finn Bangsgaard 60

Opgivelser og prøveoplæg FIKTION IKKE-FIKTION TEKSTER FSA: og 3 større fiktive værker. Mindst to af de fiktive værker skal være danske romaner. FS10: 80 100 normalsider og 2 større fiktive værker en dansk roman og en dansk spillefilm En normalside består af 1300 bogstaver. Ældre litteratur regnes fra før det moderne gennembrud ANDRE UDTRYKSFORMER Prøveform B Ældre og nyere litteratur Poesi, prosa og eventuelt drama Romaner Noveller Drama Digte Essays Kortprosa Manuskripter Eventyr FIKTIVE Spillefilm Novellefilm Kortfilm Musikvideo Tegnefilm Tegneserier Kunstbilleder Teater Tv-dramatik Hørespil Computerspil Soundslides Sagtekster Fx fra aviser, tidsskrifter etc. Artikler Avisleder Læserbreve Kronik Voxpop Annoncer Fagbogsuddrag Essays IKKE-FIKTIVE Reklamer (trykte) Tv-reklamer Nyhedsudsendelser Dokumentarprogrammer Dokumentarfilm Interview Radiomontager Informationsudsendelser Sportsprogrammer Pressefoto Internetsider Finn Bangsgaard 61

Vejledning til prøverne i faget dansk,2014 Finn Bangsgaard 62

OPGAVE: Forslag til titler på fordybelsesområder med dette indhold? Finn Bangsgaard 63

Fordybelsesområder Tilknyttede tekstopgivelser Tv-dokumentar Sømanden og juristen Anders Agger DR (2011) Min barndom i helvede - Lisbeth Zornig Andersen DR (2012) En fantastisk skæbne Anna von Lowzow (2005) På kanten Min barndom i helvede - Lisbeth Zornig Andersen 2012 De unge drikker hjernen ud for at slippe presset Vanessa Christophersen (2013) Politiken 27. april 2013 Familieliv Anders Birch Pressefoto (2006) Ud og vende Mette Pryds Helle 2010 - hovedværk Dansklærerforeningen Opgang Pia Juul (2001) Det moderne gennembrud Sat ud Erik Henningsen (1892) Maleri Ung pige der syr Hammershøj (1887) Den sidste balkjole Herman Bang (1887) Stille eksistenser Ung pige der syr Hammershøj (1887) Den sidste balkjole Herman Bang (1887) En lille tur: Helle Helle (2000) Finn Bangsgaard Livets veje Livets veje Karen Blixen (1937) lyrik Klokken H.C.Andersen (1850) Sat ud Erik Henningsen (1892) Maleri Familieliv Anders Birch Pressefoto (2006) Avisens genrer Familieliv Anders Birch Pressefoto (2006) De unge drikker hjernen ud for at slippe presset Vanessa Christophersen (2013) Politiken 27. april 2013 64

FORDYBELSESPERIODEN Eleverne på banen!

Fordybelsesperiode På skolen på biblioteket med vejledning Finn Bangsgaard 66

Prøveform B: fordybelsesområder Bredt, smalt, genreorienteret, Identitet Venskab udtrykt gennem fiktion undtaget noveller I medierne Forfatterskab Kvindeskikkelser i litteraturen Noveller med åben slutning Lyrik fra forrige århundrede Nyere kortfilm Nyhedsudsendelser Kærlighed og det der ligner Finn Bangsgaard 67

LODTRÆKNING Tidligst 10 skoledage før de skriftlige prøver. I overværelse af skolens leder eller dennes stedfortræder. Antal fordybelsesområder: så den sidste elev har 4 valgmuligheder et fordybelsesområde må optræde maks. 2 gange. Men alsidighed i forhold til opgivelseskrav! Lodtrækning og fordybelsesperiode kan foregå individuelt eller i mindre grupper (par). Titlerne på fordybelsesområder skrives på lodtrækningssedlerne, der lægges med bagsiden opad. I forbindelse med lodtrækningen udarbejdes en liste med elevnavne og trukne fordybelsesområder. Denne sendes til censor. NB to ens prøveoplæg skal lægges lige efter hinanden Finn Bangsgaard 68

Fordybelsesperiode 10 lektioner (á 45 minutter) Overveje fordybelsesområdes krav og muligheder Undersøge og udvælge prøveoplæg Vejledning Godkendelse af prøveoplæg (jf. Prøvevejl. fx s. 50: men det er læreren, der sikrer ) Analysearbejde Perspektiveringsmuligheder Oplæsningsstykke Kildeoversigt Synopse Aflevering (2 eksemplarer) med underskrift! Finn Bangsgaard 69

Gevinster Faglige samtaler og udfordringer Samarbejde: Elever lærere skolebibliotekarer Fordybelse & Engagement: Flittige svage elever kan overhale dygtige, men dovne elever Ligner mere hverdagen og fremtidige læringssituationer Kan fjerne en del nervøsitet pga. det kendte prøveoplæg Finn Bangsgaard 70

Overvejelser for elev og lærer Hvilke krav ligger der i fordybelsesområdet Hvilke kriterier skal eleven vælge sit oplæg ud fra Lyst, motivation, muligheder og begrænsninger At vise sin faglighed At udfordre og lade sig udfordre Et prøveoplæg kan aldrig være en tekst fra opgivelserne eller en elevproduktion Finn Bangsgaard 71

Når læreren godkender prøveoplæggene, skal det særligt huskes: Sproget i prøveoplæg skal være på dansk. Der må ikke anvendes udenlandske kortfilm (en ordløs kortfilm kan dog benyttes), reklamer, tv-programmer etc. Oversatte tekster kan anvendes. Prøveoplægget skal have en passende længde. Hvis det er en tekst, kan længden variere afhængig af sværhedsgrad, men som hovedregel samme længde som ved prøveform A, dvs. ca. 5-10sider. Kortfilm på 2-7 minutter og uddrag af spillefilm, dokumentarfilm etc. af samme længde. Finn Bangsgaard Det skal tydeligt fremgå, hvad der er selve prøveoplægget. Prøveoplægget er én tekst eller anden udtryksform 72

Søgeprocessen Eleven arbejder læreren har is i maven! Gode råd til eleven Søg, læs, se eller lyt til mange forskellige oplæg. Skriv ned hvad du tænker om dem. Brug gerne et mindmap-værktøj. Tænk nøje over sammenhængen mellem oplægget og dit fordybelsesområde. Der kan være sammenhæng pa genreplan, pa forfatterplan, pa temaplan, pa et sprogligt plan. Der ma gerne være sammenhæng pa flere planer samtidigt. Sammenhængen skal være tydelig. Vælg et prøveoplæg der gør det muligt for dig at vise hvad du kan. Oplægget skal både være spændende og tilpas udfordrende for dig. Det ma hverken være for let eller for svært. Tal med din lærer om dine overvejelser. Udvælg til sidst dit endelige prøveoplæg. 73 Finn Bangsgaard

På efterskole? Er mulighederne = lærerens mappe? Brug folkebibliotekerne Lav inspirationskasser/borde/hylder Tro på det nye og ukendte Elever kan godt selv købe en avis eller finde artikler på nettet. Fx infomedia Arbejd sammen men vær åbne for elevideer! Finn Bangsgaard 74

Perspektivering Fordybelsesområdet Opgivelser genrer, forløb, sproglige områder, forfattere, temaer etc. Andre tekster læst i skolen eller hjemme Film, der er set Oplevelser og erfaringer Finn Bangsgaard 75

Perspektivering Tema Motivisk Periode Genretræk Medie Skrivestil Sproglige iagttagelser Forfatterskab Litteraturhistorie Intertekstualitet Finn Bangsgaard 76

Perspektivering et eksempel Fordybelsesområde: Kim Fupz Aakesons forfatterskab Prøveoplæg: Novelle af Kim Fupz Aakeson Perspektivering til fordybelsesområdet: Kim Fupz Aakeson som forfatter - Eksempler på fx hans skrivestil og hans typiske personer. En eller flere bestemte tekster fra fordybelsesområdet - Ligheder, forskelle, temaer, personbeskrivelser etc. Perspektivering til opgivelserne i øvrigt: Novellegenren - Er dette en typisk novelle? - begrund. Perioden - er der fællestræk med anden litteratur fra den periode som forfatteren tilhører? Temaer - har novellens tema været berørt i andre faglige forløb? Finn Bangsgaard Perspektivering til andet stof: Her er der frit slag - men du skal kunne begrunde dine valg, og du skal kun inddrage denne del hvis du har god tid, og har arbejdet med fordybelsesområde og opgivelser generelt. 77

Synopsen Side 1: Oplysninger om navn, klasse, niveau, fordybelsesområde og prøveoplæg en præsentation af prøveoplægget en begrundelse for det valgte prøveoplæg og for prøveoplæggets sammenhæng med fordybelsesområdet Side 2: en oversigt over hvad eleven vil præsentere ved den mundtlige prøve - inkl.: hvad der perspektiveres til præcisering af det udvalgte oplæsningsstykke oversigt over anvendte kilder (elevens eller klassens opgivelser) Finn Bangsgaard 78

Finn Bangsgaard 79

Finn Bangsgaard 80

En hviskende stemme Af Naja Marie Aidt, fra novellesamlingen Tilgang, 1995 Præsentation af prøveoplæg samt begrundelse for valg af novelle Jeg trak fordybelsesområdet Noveller fra din egen levetid, og dertil har jeg arbejdet med novellen En hviskende stemme af Naja Marie Aidt. Dels valgte jeg denne, fordi jeg kan lide hendes måde at skrive på, men også fordi hun er en forfatter, som vi i forvejen har stiftet bekendtskab med i løbet af skoleåret. Jeg havde svært ved at finde den rette novelle, for jeg synes, at der er rigtigt mange gode i denne tidsperiode, men da der er gode muligheder for at perspektivere til Morbror Leif, som vi har opgivet, besluttede jeg mig til slut for En hviskende stemme. Den dybere mening i novellen er ikke direkte klar første gang, man læser den, og det synes jeg, er med til at gøre den spændende at arbejde med. Handling i novellen Novellen handler om en piges forhold til sine forældre, og om hvordan hun mere og mere løsriver sig fra især faderens overambitiøse mål på hendes vegne. Prøveform B Finn Bangsgaard 81 Birgitte Therkildsen

Disposition for mundtlig prøve Præsentation af prøveoplæg og begrundelse for novelle Analyse: Sprog Miljø/tid Temaer Modsætninger Komposition Virkemidler (billedsprog og symbolik) Personkarakteristik (datteren, moren, faren) Præsentation af oplæsningsstykker (s. 87, linje 14 s. 88, linje 22 + s. 91 linje 20 27 + s. 93 linje 15-25) Sammenhæng med perioden (1990 erne og til nu) Fortolkning - budskab Perspektivering (Morbror Leif, Latter, perioden) Vurdering Kildefortegnelse over anvendte materialer brugt i fordybelsesarbejdet Dansk i dybden Den nye ungdomsnovelle af Inge Lise Moos og Karen Vilhelmsen Perspektiveringstekster Billede www.sundhed.dk (Michelangelo) Finn Bangsgaard 82

Finn Bangsgaard 83

IGEN: Selve prøven 25 minutter: Eleven præsenterer sit oplæg og analysearbejde -10-12 minutter, inkl. oplæsning Drøftelse af oplæg, perspektivering og relevante opgivelser ca. 10 minutter Votering og karaktergivning 4-5 minutter Finn Bangsgaard 84

Finn Bangsgaard 85

Vurderingskriterier Indsigt i prøveoplæggets indhold og i sammenhængen med fordybelsesområdet Analyse og fortolkning ud fra iagttagelser i prøveoplægget Danskfaglige tilgange Perspektivering til fordybelsesområdet, opgivelserne og evt. andet stof Vurdering Disponering af præsentationen Om sproget er forståeligt og klart Formulering og artikulation Samtalen om det faglige stof Oplæsning 86 Finn Bangsgaard

Finn Bangsgaard 87

Finn Bangsgaard 88

Og hvad siger Finn efter 4 x A og så 1 x B? I forberedelse af skoleåret ikke den store forskel: Men man skulle fx ikke gemme de bedste tekster til prøven, men kunne anvende dem i undervisningen B-prøven honorerer de flittige, men måske nervøse elever I godkendelsen af prøveoplæg kan man elevdifferientiere Læsesvage (og nervøse) elever får den fornødne tid og hjælp og er således ikke bagud på point, inden kampen fløjtes i gang Finn Bangsgaard 89

Og hvad siger Finn Jeg skippede essay og sci-fi som fordybelsesområder, og eleverne fandt et helt nyt, da vi så på opgivelserne. Og eleverne ændrede reklamefilm til reklamer 10 elever fandt helt selv prøveoplæg, 2 skulle have 3 tekster at vælge imellem og de sidste valgte ud fra links, infomedia, antologier og andet jeg havde lagt frem i klassen. Finn Bangsgaard 90

Forslag til gode fordybelsesområder? Finn Bangsgaard 91

Bredde og smalle fordybelsesområder: Når livet gør ondt vs. Lyrik fra din egen levetid Lad opgivelserne gå igen i flere af fordybelsesområderne Lav ikke fordybelsesområder, hvor du ikke selv med fire timers tilløb kan finde mindst 3 velegnede prøveoplæg Overvej nøje, om du vil godkende uddrag (af noveller, kortfilm, romaner, ). Finn Bangsgaard Husk: Du skal godkende prøveoplæg. Det betyder, at du kan/skal sige nej Lav fordybelsesområder sammen med eleverne, men hav et udkast selv 92

Efter lodtrækning: Forvandl klasselokalet til en gavebod med lyrik- og novellesamlinger lær eleverne at søge på infomedia vis dem filmcentralen.dk orienter PLC om fordybelsesområder - Og så hav to eller tre valgmuligheder til de slubberter, der ikke selv får valgt og sig til de flittige piger, der ikke kan vælge mellem mange velegnede, AT NU SKAL DE VÆLGE! Udnyt, at der i prøveform B i modsætning til prøveform A er mulighed for at elevdifferentiere: En titel der er for svær for Slagterens Henning kan være velegnet til Dyrlægens Henriette og eleverne kan have forskellige grænser 93 Finn Bangsgaard

Evaluering og lektier til i morgen I morgen må I meget gerne medbringe ideer samt evt. tekst, billede eller andet, der kunne resultere i en opgave til skriftlig fremstilling TAK FOR I DAG Finn Bangsgaard 94