Delpolitik om Arbejdsrelateret stressforebyggelse og -håndtering i Gentofte Kommune
1. Indledning Denne delpolitik omhandler forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress for alle ansatte i kommunen (fremover kaldet stresspolitikken). Stress er den enkeltes oplevelse af fysiske og psykiske reaktioner på belastninger, som opstår, når man gennem længere tid oplever, at der ikke er balance mellem de udfordringer, man står over for og muligheder for handling. Ubalancen kan både opleves af den enkelte eller af flere på arbejdspladsen. Udfordringerne kan eksempelvis være: En længerevarende ubalance mellem ressourcer og kompetencer på den ene side og arbejdsopgaver og forventninger på den anden. Problemer i det psykiske arbejdsmiljø, hvor den (de) ansatte ikke føler sig anerkendt fagligt og menneskeligt. Hvornår travlhed bliver til stress er meget individuelt og kan hænge sammen med både arbejdsmæssige og private forhold og med personens samlede, oplevede livssituation. Stress er en alvorlig tilstand, der kan kræve professionel hjælp. 1
2. Formål med stresspolitikken Vi ønsker at være en arbejdsplads, hvor ingen rammes af arbejdsrelateret stress. Stresspolitikken skal bidrage til, at alle arbejdspladser har de rette rammer for opgaveløsningen, så der ikke opstår en uhensigtsmæssig ubalance mellem udfordringer og handlemuligheder. Den rette sammenhæng mellem opgaver, kompetencer, ressourcer og hensigtsmæssig opgaveorganisering skabes i dialog på arbejdspladsen. Stress er et fælles ansvar for arbejdspladsen. Men den enkelte ansatte har også et ansvar for at bidrage til at forebygge stress på arbejdspladsen. Arbejdspladsen skal stille rammer og muligheder til rådighed for, at stress ikke opstår på arbejdspladsen. Den ansatte skal bidrage til, at rammerne fyldes ud. Det sker i en dialog om, hvordan arbejdet organiseres og tilrettelægges og gennem gensidig forventningsafstemning i sammenhæng med den konkrete opgaveløsning. En del af formålet med en stresspolitik er at skabe en ramme, der gør det muligt og legalt at tale åbent om forholdene på arbejdspladsen og sikre, at denne dialog bliver en del af dagligdagen. Det kan suppleres med et fokus på stress i Arbejdspladsvurderingerne (APV), i udviklingssamtalerne (MUS, GRUS og LUS) og i trivselsdialogerne (trivselsmålingerne), når det er relevant. Samtidig skal stresspolitikken skærpe opmærksomheden på, at indsatsen består af både forebyggelse gennem viden om og identifikation af stressrisici på arbejdspladsen og af håndtering af stress gennem initiativer målrettet den enkelte ansatte og hele arbejdspladsen. I respekt for det hele menneske, ønsker vi gennem forebyggelse og åbenhed at gribe stress i opløbet. Opstår stress alligevel, tilbyder vi efter behov kollegial, ledelsesmæssig eller professionel omsorg og hjælp, jævnfør Delpolitik om krisesituationer og støtteforanstaltninger. Forebyggelse af stress er en fælles opgave for hele arbejdspladsen 2
3. Mål med stresspolitikken Stresspolitikken skal gennem sine virkemidler bidrage til at identificere, forebygge og håndtere arbejdsrelateret stress. Det er et fælles ansvar for ledere, medarbejdere, MED-organisation, tillidsrepræsentant (TR) og sikkerhedsrepræsentant (SR) og sikkerhedsleder at forebygge stress på arbejdspladsen og håndtere stress, hvis den opstår: MED-organisation, sikkerhedsorganisationen og tillidsrepræsentant har ansvar for at tilrettelægge en indsats, der forebygger og håndtere stress, og som er tilpasset behovet på arbejdspladsen. Den enkelte ansatte skal så vidt muligt sige til og fra i sammenhæng med opgaveløsningen og gøre opmærksom på, hvis der er ubalance mellem opgaver og ressourcer. Kolleger og ledelse har alle et ansvar for at handle på det, de ser. Dette indebærer, at du skal reagere, hvis du ser en stresset kollega, eller du ser, at balancen mellem opgaver og ressourcer tipper hos en eller flere kollegaer. Lederen har et særligt ansvar for at skabe en kultur, der øger den indbyrdes opmærksomhed mellem medarbejderne. Lederen skal også være opmærksom på medarbejdernes eventuelle stresssymptomer og handle herpå. 3
3.1. Centrale initiativer For at nå målene i stresspolitikken igangsættes følgende konkrete og centrale initiativer: Én gang om året gennemføres en stressworkshops for sikkerhedsorganisationen, så nye sikkerhedsrepræsentanter og sikkerhedsledere (og tillidsrepræsentanter) bliver klædt på til opgaven med at forebygge og håndtere stress Der gennemføres workshops om organisering og løsning af egne og arbejdspladsens opgaver, så stress på grund af disse faktorer forebygges bedst muligt. Workshopsene omhandler også, hvordan arbejdspladsen kan forventningsafstemme opgavemængden og -kvaliteten I forlængelse af den kommende delpolitik om arbejdsmiljø i kommunen etableres kurser i arbejdsmiljøledelse, herunder stressforebyggelse og håndtering Stressramte inviteres, til på frivillig basis, en samtale uden for egen afdeling om, hvad arbejdspladsen kunne have gjort for at forebygge stress. Samtalen kan ske i Organisationsudvikling eller hos Arbejdsmiljø Gentofte. Herigennem opnås læring og erfaringer med stresshåndtering med henblik på eventuelle nye initiativer Der gennemføres hvert år en analyse af omfang og baggrund for henvisninger til Trekanten og anden rådgivning på grund af stress. Analysen præsenteres i anonymiseret form for Hovedudvalget med henblik på eventuelle justeringer af stresspolitikkens initiativer Der igangsættes en kampagne på Intranettet for at udbrede kendskabet til det stresssitet, Arbejdsmiljø Gentofte har etableret. På sitet præsenteres redskaber til stressforebyggelse og håndtering, arbejdspladsernes erfaringer med stressforebyggelse og -håndtering. Lederne skal følge med og formidle til de medarbejdere, der ikke har adgang til Intranettet. 4
3.2. Lokale initiativer For at nå målene i stresspolitikken igangsættes følgende konkrete og lokale initiativer Arbejdspladserne formulerer en lokal stresspolitik, der beskriver arbejdspladsens samlede indsats for at forebygge, identificere og håndtere stress. Politikken kan baseres på en afdækning af forhold, der udgør stressrisici. F.eks. beskrive, hvordan arbejdspladsen forholder sig, hvis stress opstår, og hvor den enkelte går hen, hvis man fornemmer, at en kollega er stresset. Endelig skal politikken forholde sig til, hvordan man etablerer rammerne for, at den stressramte kan bevare tilknytningen til arbejdspladsen under en eventuel fraværsperiode. Og hvordan man håndterer de faktorer, der udløser stressen, når medarbejderen vender tilbage Lederen har et ansvar for at forebygge stress på arbejdspladsen, og være opsøgende når medarbejdere er i risikozonen for at udvikle stress, samt håndtere stress, når den opstår Det anbefales, at dialog om gensidige forventninger indgår i udviklingssamtalerne. De temaer man kan drøfte er: rolleafklaring, mængden af opgaver, snitflader og kvalitetsniveau i opgaveløsningen. Det er også væsentligt at drøfte kompetenceniveau, da manglende kompetencer i komplekse opgaveforløb, kan være en stressrisiko. 5
4. Hvordan bliver stresspolitikken en del af hverdagen? Politikken bliver en del af hverdagen, når arbejdspladser drøfter formuleringen af en lokal stresspolitik, eller hvordan den overordnede stresspolitik udmøntes på arbejdspladsen. Stress kan være et fokusområde i Arbejdspladsvurderingerne, i udviklingssamtalerne og i trivselsdialogerne (trivselsmålingerne). MED-organisationen og sikkerhedsorganisationen medvirker til at brede viden ud om stress og følge op på, hvordan politikken virker i praksis. I Job og Aktivitetscentret har man sammen med en arbejdsmiljørådgiver kortlagt, hvad der stressede medarbejderne i teamene. Hvert team fik et halvt år til at ændre de ting, der stressede. Det kom der en masse aktiviteter ud af og en bedre organisering af arbejdet. Det blev tydeliggjort, hvem der har ansvar for hvad. Som afslutning på projektet udvekslede alle på et cafemøde erfaringer, om hvordan man kan tilrettelægge arbejdet og samarbejdet om opgaverne. 6
5. Hvordan evalueres stresspolitikken? Stresspolitikken evalueres med henblik på identifikation og videreformidling af gode historier, det vil sige, arbejdspladsernes erfaringer med at forebygge og håndtere stress. Stresspolitikken evalueres også med henblik på dens virkning på trivslen, og i forhold til relevans og værdi af de konkrete initiativer. Evalueringen tilrettelægges af Hovedudvalget, første gang ultimo 2012. Når vi taler om stress, er det mere end travlhed det handler også om at have de rigtige kompetencer I Børn og Forebyggelse er de seks guldkorn fra Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljø et afsæt for, hvad man skal tage højde for i arbejdet, når arbejdsrelateret stress forebygges og håndteres: 1. Indflydelse på arbejdssituationen 2. Mening i arbejdet 3. Belønning, der passer til den indsats, der ydes 4. Forudsigelighed om de store linjer i arbejdet 5. Social støtte fra kollegaer og ledelse 6. Krav afmålt efter de ressourcer der er, og klare krav til hvad der forventes. 7
Gentofte Kommune Bernstoffsvej 161 2920 Charlottenlund Tlf: 3998 0000 Delpolitik om Arbejdsrelateret stressforebyggelse og -håndtering i Gentofte Kommune Kommune er formuleret af Hovedudvalget. Pjecen er udgivet i januar 2010