Konference om Social Entrepreneurship - skal universiteterne være til nytte for samfundet?

Konference om Social Entrepreneurship - skal universiteterne være til nytte for samfundet? 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Evalueringsrapportens opbygning...5 EvalueringsResume...6 Metode...8 Metodebeskrivelse... 8 Metodeovervejelser... 8 Samtaler... 8 Etiske aspekter... 8 Validitet... 8 Svarprocent... 9 1. Evalueringsdel: Konferencedeltagernes vurdering...10 Hvem svarer?... 10 Generel KonferenceTilfredshed... 12 KonferenceTilfredshed onsdag d. 26. oktober... 13 KonferenceTilfredshed torsdag d. 27. oktober... 17 Vurdering af interessen for begrebet Social Entrepreneurship... 21 Vurdering af konferencens rammer og forplejning... 23 2. Evalueringsdel: Vurdering af Social Entrepreneurship i fokusgruppe...25 Kendskab til og erfaringer med Social Entrepreneurship... 25 Hvornår hørte I første gang om Social Entrepreneurship?... 25 Hvordan har I beskæftiget jer med Social Entrepreneurship?... 25 Hvorfor er Social Entrepreneurship interessant?... 26 Hvem er Interesseret i Social Entrepreneurship?... 27 Definering af begrebet Social Entrepreneurship/... 28 Hvordan vil I definere begrebet Social Entrepreneurship?... 28 Hvordan vil I definere Social Entrepreneurship i... 30 forhold til den danske uddannelsesinstitution og vidensbaserede iværksættere?... 30 Hvordan vil I definere Social Intrapreneurship?... 30 Identificering af muligheder for Social Entrepreneurship... 31 Hvilke styrker/ulemper er der ved Social Entrepreneurship?... 31 Hvilke muligheder er der for Social Entrepreneurship?... 31 Skal Social Entrepreneurship indgå som et fag på de højere læreanstalter?... 33 Skal Social Entrepreneurship indgå som forskning på de højere læreanstalter?... 34 Har erhvervslivet brug for kandidater med en profil?... 35 Hvordan Kunne Social Entrepreneurship markedsføres?... 36 Forslag til udviklingsforløb af Social Entrepreneurship... 37

3 Bilag 1:...38 Bilag 2: Spørgeramme til fokusgruppeinterview...42 Bilag 3: Listning af fritekstsvar: Supplerende svar...43

4 Indledning Nærværende evalueringsrapport består af to dele; evaluering af konferencen Social Entrepreneurship - skal universiteterne være til nytte for samfundet?, herunder en afdækning af deltagertilfredsheden samt interessen for begrebet Social Entrepreneurship. Endvidere består evalueringen af en identificering af mulighederne for Social Entrepreneurship samt forslag til et udviklingsforløb af begrebet. Evalueringen er baseret dels på en spørgeskemaundersøgelse, foretaget på konferencedagene onsdag d. 26. oktober 2005 henholdsvis torsdag d. 27. oktober 2005, dels et fokusgruppeinterview med et udvalg af konferencedeltagere. I rapportens første del indgår et udvalg af både figurer og tabeller med resultater fra spørgeskemaerne. Rapportens anden del består af en neutral afrapportering og udvalgte citater på baggrund af fokusgruppedeltagernes udsagn. Rapportens opbygning er illustreret i efterfølgende model.

5 Evalueringsrapportens opbygning EvalueringsResume Evaluerings resultater i hovedpunkter Metode Metodebeskrivelse Metodeovervejelser Evaluering 1. Evalueringsdel: Konferencedeltagernes vurdering 2. Evalueringsdel: Vurdering af Social Entrepreneurship Bilag Spørgeskema Spørgeramme Friteksbesvarelser: Supplerende kommentar

6 EvalueringsResume 1. Evalueringsdel: Konferencedeltagernes vurdering I spørgsmål 3 vurderer alle (10) konferencen som helhed for at være meget eller. I spørgsmål 7 oplever 7 i høj grad eller nogen grad på arbejdspladsen en interesse for begrebet Social Entrepreneurship. 3 oplever i ringe grad eller slet ikke en interesse for begrebet Social Entrepreneurship på arbejdspladsen. I spørgsmål 8 vurderer alle (10) i høj grad eller nogen grad, at der er et behov for at definere begrebet Social Entrepreneurship på dansk grund. I spørgsmål 9 vurderer 96% i høj grad eller nogen grad, at de unge i Denmark bør uddannes i Social entrepreneurship. 4% vurderer i ringe grad, at de unge i Danmark bør uddannes i Social Entrepreneurship. 2. Evalueringsdel: Vurdering af Social Entrepreneurship i fokusgruppe Ifølge deltagerne i fokusgruppen er Social Entrepreneurship interessant som begreb pga. de mange muligheder, det knytter til sig: Organisering og finansiering af velfærdstatens sociale opgaver ud fra et bæredygtigheds aspekt. Muligheden for at forene profit tiltag med non-profit tiltag. Muligheder i feltet mellem offentlige og private sektorer for at skabe nye virksomheder og flere jobs i Danmark. Mulighed for at eksportere dansk Know How inden for social bevidsthed som kernekompetence til udlandet. Nye metoder til at agere socialt på og håndtere udfordringerne i den måde, samfundet udvikler sig på. Social Entrepreneurship/Entrepreneur har ifølge deltagerne som begreb tilknyttet følgende betydninger: Social bevidsthed og kommerciel handling Økonomisk og bæredygtig social innovation Iværksætteri Innovation Idégenerering Se muligheder og møde udfordringer Sammenspillet imellem den private og offentlige sektor Et socialt design Social Entrepreneurship/Entrepreneur har dog det karakteristika i forholdt til traditionel business entrepreneur, at overskud udelukkende reinvesteres lokalt. Ligesom det indeholder et ønske om at gøre en social forskel. En definition af begrebet Social Entrepreneurship forudsætter en klar kommunikation af begrebets betydning. Et forslag er derfor ifølge deltagerne: at få opsat nogle danske cases og nogle helte og dermed eksempler på nogle profiler over, hvordan en Social Entrepreneur ser ud. at indsamle erfaringer og få synliggjort aktiviteter, der berører Social Entrepreneurship. At skabe nye aktiviteter i relation til Social Entrepreneurship. Det vurderes, at der er muligheder for at praktisere Social Entrepreneurship i relation til følgende samfundsmæssige udfordringer: Opgaver i det offentlige regi Opgaver inden for idrætslivet Skabe nyt sammenspil mellem uddannelser og erhvervsliv udover det traditionelle praktikophold Fokusgruppedeltagerne nævner følgende som eksempler på mulige interessentgrupper: Frivillige organisationer Private organisationer Med henblik på at fremme forståelsen og udbrede betydningen af Social Entrepreneurship nævner deltagerne følgende forudsætninger, som bør videreudvikles: Offentlige organisationer Reformulering af begrebet Studerende Synliggørelse af begrebet Identificering af eksempler på begrebet

7 Et udviklingsforløb af Social Entrepreneurship bør ifølge deltagerne fokusere på igangsættelse af en modningsproces af begrebet. Som en del af sådan en proces anbefales det, at der bliver nedsat en gruppe, der i en vis grad har ansvaret for de kommunikative tiltag. Gruppen forslås at blive etableret som et pilotprojekt med følgende forslag til aktiviteter: Workshops omkring praktisk Issue i samarbejde med Virksomheder og Social Entrepreneur. Nedsættelse af Laboratorium, som indsamler erfaringer om og eksempler på Social Entrepreneurship (inspireret af Innovation Lab). Udarbejdelse af artikler.

8 Metode Evalueringen er udarbejdet udelukkende på baggrund af primært datamateriale. Metodebeskrivelse Den primære dataindsamling er sket ved dels kvalitative, dels kvantitative metodevalg. Den kvalitative metode har bestået af en fokusgruppesamtale med et udsnit af dels konferencedeltagere, dels oplægsholdere på konferencen. Endvidere er der metodisk indhentet data i form af en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige Konferencedeltagere. Spørgeskemaet kan ses i bilag 1. Metodeovervejelser Formålet med evalueringens kvalitative metodevalg har været at afdække konferencedeltagernes henholdsvis oplægsholdernes holdninger og meninger i relation til begrebet Social Entrepreneurship, herunder at få udpeget mulighederne for at udvikle begrebet i relation til den danske uddannelsesinstitution. Formålet har endvidere været at indhente forslag til en definering af Social Entrepreneurship samt et udviklingsforløb af begrebet. Brugen af den kvalitative metode bevirker, at evalueringens resultater ikke er målbare. Dette betyder, at rapportens vurderinger heraf ikke kan opfattes som en eksakt måling, men som en indikation af eventuelle problem- og styrkeområder. Samtaler Samtalen i fokusgruppen har været semistrukturerede. Under samtalen er der taget udgangspunkt i en vejledende spørgeramme, der har sikret et overordnet fokus. Den anvendte spørgeramme kan ses i bilag 2. Der er anvendt en meget åben spørgeteknik, der primært tager udgangspunkt i den enkeltes oplevelser med begrebet Social Entrepreneurship. Dermed har fokusgruppedeltagerne fået lov til selv at sætte ord på de ting, der opfattes som væsentlige. Samtalen er blevet optaget på bånd og efterfølgende nedskrevet som meningskondensering, det vil sige, at de udtrykte meninger trækkes sammen til kortere og mere koncise formuleringer. Fokusgruppesamtalen har haft en varighed af ca. 1 1/2 time. Etiske aspekter De gængse etiske retningslinier for afholdelsen af kvalitative undersøgelser er naturligvis overholdt i indeværende evaluering. Som det første i samtalesituationen har intervieweren lovet deltagerne anonymitet. Det er blevet understreget, at datamaterialet kun bruges i forbindelse med evalueringens afrapportering. Validitet Resultaterne af denne evaluering kan betragtes som valide, idet et repræsentativt udsnit af konferencedeltagerne og interessenter i forhold til Social Entrepreneurship har haft mulighed for at give deres mening og holdninger til kende. Evalueringen er på den baggrund i stand til at levere et nuanceret billede og bred vurdering af begrebet Entrepreneurship. Den kvalitative metodeanvendelse har følgende fordele i relation til evalueringen: Metoden har skabt mulighed for en analyse af datamaterialet foretaget på baggrund af konferencedeltagernes og oplægsholdernes egne skildringer frem for på baggrund af nogle på forhånd opstillede hypoteser. Metoden har skabt mulighed for at bevare en fleksibilitet i forhold til at inddrage uventede temaer i datamaterialet. Det har samtidigt givet mulighed for at tilpasse samtalen i forhold til fokusgruppedeltagernes erfaringer.

9 Svarprocent Spørgeskemaet indeholder 11 spørgsmål, herunder 2 baggrundsvariable: Hvilken/hvilke dag/dage har du deltaget? Hvilken organisation er du tilknyttet? I alt 31 spørgeskemaer er blevet delt ud. 23 har besvaret spørgsmålene i spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 74,2%. indsamlet på konferencedagene. Ud fra praktiske undersøgelseserfaringer opstiller Add Up Analyse følgende tommelfingerregel til vurdering af svarprocentens størrelse: Der kan således fortolkes meget på resultaterne. Undersøgelsen er en lukket undersøgelse. Undersøgelsens resultater er alene gældende for denne konference. For at højne svarprocenten er spørgeskemaerne blevet uddelt og Vurdering af svarprocent Under 4:. Tolkes med stor forsigtighed. Ikke 40-5: Betænkelig lav. Tolkes med forsigtighed. 50-6: Acceptabel. 60-7: Tilfredsstillende. Over 7:.

10 1. Evalueringsdel: Konferencedeltagernes vurdering Hvem svarer? Spørgsmål 1: Hvilken/hvilke dag/dage har du deltaget? Sp. 1 Onsdag den 26. oktober 1 4% Torsdag den 27 oktober 2 9% Begge dage 20 87% Respondenter 23 10 Hvilken/hvilke dag/dage har du deltaget? 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 4% Onsdag den 25. oktober 9% Torsdag den 27 oktober 87% Begge dage Spørgsmål 2: Hvilken organisation er du tilknyttet? Sp. 2 En højere uddannelsesinstitution 7 3 En frivillig organisation 6 26% En privat virksomhed 7 3 En offentlig myndighed 1 4% Andet 3 13% Total 24 104% Respondenter 23 10 Note: Multiple svar forekommer Listning af fritekstsvar pâ spørgsmål nr. 2: Hvilken organisation er du tilknyttet? Kommende iværksætter (tidligere virksomhedsejer). Dansk Røde Kors Asylafdeling. Fri agent.

11 Hvilken organisation er du tilknyttet? 35% 3 25% 2 15% 1 5% 3 26% 3 4% 13% En højere uddannelsesins titution En frivillig organisation En privat virksomhed En offentlig myndighed Andet

12 Generel KonferenceTilfredshed Spørgsmål 3: Hvor vurderer du konferencen som helhed? Sp. 3 15 65% Tilfredsstillende 8 35% Mindre 0 Slet ikke 0 Respondenter 23 10 Hvor vurderer du konferenc helhed? 7 6 5 4 3 2 1 65% 35% tilfredsstillend e Tilfredsstillend e Mindre tilfredsstillend e Slet ikke tilfredsstillend e

13 KonferenceTilfredshed onsdag d. 26. oktober Spørgsmål 4: How do we define Social Entrepreneurship? V/ Dr. Roger Spear, Co-operatives Research Unit, Milton Keynes, UK. Sp. 4 10 43% Tilfredsstillende 6 26% Mindre 3 13% Slet ikke 0 Har ikke deltaget 4 17% Respondenter 23 10 How do we define Social Entrepreneurshi V/ Dr. Roger Spear, Co-operatives Research Un Keynes, UK. 5 4 3 2 1 43% 26% 13% 17% tilfredsstillen de Tilfredsstillen de Mindre tilfredsstillen de Slet ikke tilfredsstillen de Har ikke deltaget Spørgsmål 4: Hvordan skal vi definere Social Entrepreneurship på dansk grund? V/ Lektor Lars Hulgaard, Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi, Roskilde Universitetscenter. Sp. 4 4 17% Tilfredsstillende 12 52% Mindre 4 17% Slet ikke 0 Har ikke deltaget 3 13% Respondenter 23 10

14 Hvordan skal vi definere Social Entrepreneurship p dansk grund? V/ Lektor Lars Hulgaard, Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsækonomi, Roskilde Universitetscenter. 6 5 4 3 2 1 17% 52% 17% 13% Spørgsmål 4: Hvorfor beskæftiger erhvervslivet sig med bæredygtig produktion? V/ Kommunikationschef Kim Nøhr Skibsted, Jysk A/S. Sp. 4 6 26% Tilfredsstillende 13 57% Mindre 2 9% Slet ikke 0 Har ikke deltaget 2 9% Respondenter 23 10 Hvorfor besk¾ftiger erhvervslivet sig med b¾redygtig produktion? V/ Kommunikationschef Kim Næhr Skibsted, Jysk A/S. 6 5 4 3 2 1 26% 57% 9% 9% tilfredsstillen de Tilfredsstillen de Mindre tilfredsstillen de Slet ikke tilfredsstillen de Har ikke deltaget

15 Spørgsmål 5: Besøg og rundtur på Bazar Vest, Nyvirk og Urban. Sp. 5 5 22% Tilfredsstillende 5 22% Mindre 1 4% Slet ikke 0 Har ikke deltaget 12 52% Respondenter 23 10 Besæg og rundtur p Bazar Vest, Nyvirk og Urban 6 5 4 3 2 1 22% 22% 4% 52% Spørgsmål 5: Workshop på CFE: Social Entrepreneurship i uddannelsesmæssig sammenhæng V/ Master of Social Entrepreneurship- studerende Lars René Pedersen og Lise Bisballe Sp. 5 5 22% Tilfredsstillende 5 22% Mindre 1 4% Slet ikke 0 Har ikke deltaget 12 52% Respondenter 23 10

16 Workshop p CFE: Social Entrepreneurship i uddannelsesm¾ssig sammenh¾ng V/ Master of Social Entrepreneurship- studerende Lars Renˇ Pedersen og Lise Bisballe 6 5 4 3 2 1 22% 22% 4% 52% tilfredsstille nde Tilfredsstille nde Mindre tilfredsstille nde Slet ikke tilfredsstille nde Har ikke deltaget

17 KonferenceTilfredshed torsdag d. 27. oktober Spørgsmål 6: Hvor i samfundet ligger det sociale ansvar? Debat v/ byrådsmedlem Jacob B. Johansen (S) og byrådskandidat Laura Hay Pedersen (V). Sp. 6 3 13% Tilfredsstillende 7 3 Mindre 9 39% Slet ikke 2 9% Har ikke deltaget 2 9% Respondenter 23 10 Hvor i samfundet ligger det sociale ansvar? Debat v/ byrdsmedlem Jacob B. Johansen (S) og byrdskandidat Laura Hay Pedersen (V). 45% 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% 13% 3 39% 9% 9% Tilfredsstillende Mindre Slet ikke Har ikke deltaget Spørgsmål 6: Status på det frivillige sociale arbejde V/ Seniorkonsulent Inger Koch-Nielsen, Socialforskningsinstituttet. Sp. 6 6 26% Tilfredsstillende 13 57% Mindre 1 4% Slet ikke 2 9% Har ikke deltaget 1 4% Respondenter 23 10

18 Status p det frivillige sociale arbejde V/ Seniorkonsulent Inger Koch-Nielsen, Socialforskningsinstituttet. 6 5 4 3 2 1 26% 57% 4% 9% 4% Tilfredsstillende Mindre Slet ikke Har ikke deltaget Spørgsmål 6: Nye holdninger, nye teknologier, nye muligheder, nye forretningskoncepter V/ Mads Ellegaard, EnGodSag.dk Sp. 6 16 7 Tilfredsstillende 6 26% Mindre 0 Slet ikke 0 Har ikke deltaget 1 4% Respondenter 23 10 Nye holdninger, nye teknologier, nye muligheder, nye forretningskoncepter V/Mads Ellegaard, EnGodSag.dk 8 7 6 5 4 3 2 1 7 26% 4%

19 Spørgsmål 6: Paneldiskussion med opsummering V/ Lektor Marius Lyhne-Knudsen, Arkitektskolen Aarhus, Gruppeleder Niels Erik Von Freiesleben, COWI A/S og Master og Social Entrepreneurship-studerende Lars René Pedersen. Sp. 6 12 52% Tilfredsstillende 8 35% Mindre 0 Slet ikke 1 4% Har ikke deltaget 2 9% Respondenter 23 10 Paneldiskussion med opsummering V/ Lektor Marius Lyhne-Knudsen, Arkitektskolen Aarhus, Gruppeleder Niels Erik Von Freiesleben, COWI A/S og Master og Social Entrepreneurship-studerende Lars Renˇ Pedersen. 6 52% 5 4 35% 3 2 1 Tilfredsstillende Mindre Slet ikke 4% Har ikke deltaget 9% Spørgsmål 6: Fremtiden er både den enkeltes og samfundets ansvar Indlæg v/ dir. Dan Boyter, Pressalit Group. Sp. 6 8 35% Tilfredsstillende 8 35% Mindre 1 4% Slet ikke 0 Har ikke deltaget 6 26% Respondenter 23 10

20 Fremtiden er bde den enkeltes og samfundets ansvar Indl¾g v/ dir. Dan Boyter, Pressalit Group. 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% 35% 35% 4% 26% Tilfredsstillende Mindre Slet ikke Har ikke deltaget

21 Vurdering af interessen for begrebet Social Entrepreneurship Spørgsmål 7: I hvor høj grad oplever du på din arbejdsplads en interesse for begrebet Social Entrepreneurship? Sp. 7 I høj grad 8 35% I nogen grad 8 35% I ringe grad 6 26% Slet ikke 1 4% Respondenter 23 10 I hvor hæj grad oplever du p din arbejdsplads en interesse for begrebet Social Entrepreneurship? 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% 35% 35% 26% 4% I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Spørgsmål 8: I hvor høj grad mener du, at der er behov for at definere begrebet Social Entrepreneurship? Sp. 8 I høj grad 17 74% I nogen grad 6 26% I ringe grad 0 Slet ikke 0 Respondenter 23 10 I hvor hæj grad mener du, at der er behov for at definere begrebet Social Entrepreneurship? 8 7 6 5 4 3 2 1 74% 26% I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke

22 Spørgsmål 9: I hvor høj grad mener, at de unge i Danmark bør uddannes i Social Entrepreneurship? Sp. 9 I høj grad 12 52% I nogen grad 10 43% I ringe grad 1 4% Slet ikke 0 Respondenter 23 10 I hvor hæj grad mener, at de unge i Danmark bær uddannes i Social Entrepreneurship? 6 5 4 3 2 52% 43% 1 4% I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke

23 Vurdering af konferencens rammer og forplejning Spørgsmål 10: Hvor vurderer du konferences fysiske rammer? Sp. 10 11 48% Tilfredsstillende 11 48% Mindre 1 4% Slet ikke 0 Respondenter 23 10 Hvor vurderer du konferences fysiske rammer? 6 5 4 3 2 1 48% 48% 4%

24 Spørgsmål 11: Hvor vurderer du forplejningen under konferencen? Sp. 11 16 7 Tilfredsstillende 6 26% Mindre 1 4% Slet ikke 0 Respondenter 23 10 Hvor vurderer du forplejningen under konferencen? 8 7 6 5 4 3 2 1 7 26% 4%

25 2. Evalueringsdel: Vurdering af Social Entrepreneurship i fokusgruppe Kendskab til og erfaringer med Social Entrepreneurship Hvornår hørte I første gang om Social Entrepreneurship? Det er mellem 1 og 8 år siden, at de fleste af deltagerne første gang hørte om begrebet Social Entrepreneurship. Deltagerne har dels hørt om det i forbindelse med arbejde i udlandet dels gennem det danske ugebrev, Mandag Morgen, som har bragt en artikel tilbage i 2004. Hvordan har I beskæftiget jer med Social Entrepreneurship? Et par af deltagerne har beskæftiget sig med Social Entrepreneurship, idet de hver især har etableret en organisation, der arbejder i feltet mellem en offentlig og en privat virksomhed. De to øvrige deltagere har beskæftiget sig med Social Entrepreneurship fra et uddannelsesmæssigt perspektiv som Lektor på en højere uddannelsesinstitution henholdsvis som studerende på Master of Social Entrepreneurship. For én af deltagerne er begrebet forholdsvis nyt, idet han først er stødt på det i forbindelse med Konferencen, Social Entrepreneurship. Hvad siger konferencedeltagerne? Jeg hørte første gang om det i 1997, hvor jeg sad i en arbejdsgruppe under EUkommissionen, hvor jeg stødte på det fordi min sydeuropæiske kollega snakkede om Social Economi, Social Coperative, Social Entrepreneurship. Jeg hørte om det i 1999 i USA ved et besøg på Stanford University i Californien. Der var det et af deres programmer, som jeg syntes var meget spændende. Marts/april 2004 i Ugebrevet Mandag Morgen, der bragte en artikel om det. Jeg har arbejdet med det på fuldtid i 3-4 år uden at ane, at det var det. Jeg havde bare ikke betegnelsen på, før jeg blev inviteret til det her. Hvad siger konferencedeltagerne? Jeg var selv en Social Entrepreneur som leder af en institution, jeg selv havde skabt i 1987. Og det, jeg syntes var fedt ved begrebet, var, at jeg selv arbejdede i en gråzone mellem det offentlige og det private. Og det var svært at beskrive hvem vi var, fordi vi talte privatlivets sprog, men agerede på det offentliges vilkår. Vi har i mere end 10 år været optaget af Social Entrepreneurship på Arkitektskolen, hvor innovation er meget vigtigt. Det var i forbindelse med etableringen af selvstændig virksomhed, Engodsag.dk, som er baseret på at skabe midler til velgørende organisationer og deres arbejde. Jeg læser Master of Social Entrepreneurship på RUC, så jeg beskæftiger mig konkret med det i praksis. Plus jeg arbejder som udviklingskonsulent i en erhvervsdrivende fond.

Hvorfor er Social Entrepreneurship interessant? Ifølge deltagerne er det interessante ved Social Entrepreneurship de mange muligheder, begrebet knytter til sig. De nævner følgende områder som eksempler herpå: Organisering og finansiering af velfærdstatens sociale opgaver udfra et bæredygtigheds aspekt. Muligheden for at forene profit tiltag med non-profit tiltag. Muligheder i feltet mellem offentlige og private sektorer for at skabe nye virksomheder og flere jobs i Danmark. Mulighed for at eksportere dansk Know How inden for social bevidsthed som kernekompetence til udlandet. Nye metoder til at agere socialt på og håndtere udfordringerne i den måde, samfundet udvikler sig på. Hvad siger konferencedeltagerne? Først og fremmest synes jeg, det er den sociale innovation, der er interessant, herunder hvordan man organiserer og finansierer velfærdstatens sociale opgaver ud fra et bæredygtigheds aspekt. Det tiltaler mig, at man kan forene profit tiltag med en non-profit tilgang. Jeg synes, det her nye felt (mellem det offentlige og det private) har fortjent at blive dyrket. Jeg tror for Danmark og en lang række af uddannelser, det er relevant, da det kan skabe flere jobs. Og nødvendig med velfærdsstatens karakter. Aktuelt tror jeg, der er en lang række opgave, der kan skabe nye jobs i det grænseland for nye virksomheder. Der er en national del, der motivere mig til at arbejde med begrebet. Man har så travlt med at sige, at nu skal der investeres i nanoteknologi osv. i stedet for at kigge indad og se, hvad der er vores kernekompetencer (i Danmark). (...) Vi har jo den her meget sociale bevidste tankegang, som vi kan bruge og eksportere som land. Det er der, jeg gerne vil arbejde hen (med Social Entrepreneurship). Jeg tror også, organisationerne har godt af at få et lille skub og se, hvad der kan lade sig gøre og se nye metoder til at agere socialt på. 26 Der er nogle udfordringer i den måde samfundet udvikler sig på. Det skal vi have afsøgt nogle muligheder for at kunne håndtere. Og der er Social Entrepreneur en mulighed. I: Hvad er det for nogle udfordringer? R: En mere privatiseret velfærd, større forventninger til civilsamfundet og det enkelte individ. (...) En tilstand af mere marked mindre stat.

27 Hvem er Interesseret i Social Entrepreneurship? Generelt er der en opfattelse blandt deltagerne af, at Social Entrepreneurship er et begreb, som har mange forskellige interessenter på tværs af sektorer. Forklaringen herpå er, at man kan nærme sig begrebet fra mange fagområder. Deltagerne nævner følgende som eksempler på og mulige interessentgrupper: Frivillige organisationer Private organisationer Offentlige organisationer Studerende Trods mange mulige interessenter, er det ifølge deltagernes erfaringer ikke altid lige let at omgås begrebet, idet der i ordets sammensætning lægger en modstridende betydning omkring det at være Social og Entrepreneur på én gang. Dette er svært at forstå for visse interessenter. Eksempelvis oplever én af deltagerne, at specielt mindre virksomheder og investorer kan lade sig skræmme af tilbud inden for Social Entrepreneurship, da de har tendens til at forbinde det med rene udgifter. Hvad siger konferencedeltagerne? Jeg har lige deltaget i en behovsanalyse i forhold til at udvikle en helt ny uddannelse inden for feltet. Der har man lavet en spørgerunde blandt repræsentanter fra alle sektorer og erhvervslivet. Der er spurgt 5-7 personer inden for hver kategori og de er alle super positive overfor det. Så jeg ser en stor interesse for det. Man kan nærme sig begrebet fra mange fagområder. Jeg tror reaktionen( på betegnelsen Social Entrepreneur) er meget afhængig af kulturen i den enkelte organisation. På Humaniora på Universitetet er det sikkert en lækkerbisken, Fordi der er et sociale aspekt samtidig med, at det kunne vække erhvervslivets interesse for humanister og dermed give en genvej til et spændende job, der dækker den solide humanistisk fagligheder samtidig med, at man spiller på det mere kommercielle. På den anden side vil specielt de mindre virksomheder nok synes, det lyder lidt dyrt og langt. Og derfor har de måske ikke lyst til at beskæftige sig med det her og nu. Det oplever vi hos os. Helt konkret har jeg inviteret omkring 80-85 velgørende organisationer til Handels Højskolen i København, hvor de blandt andet skal høre om mulighederne for at få studerende tilknyttet. Der er allerede kommet 20 tilmeldinger. Så ja, interessen ser umiddelbart ud til at være der fra organisationerne til at skabe nogle bindeled. Alka har valgt at udlåne 3 af deres medarbejdere X antal dage til frivilligt arbejde om året. Så her er tale om en virksomhed, der ønsker at lave et bindeled til en frivillig organisation. Det har vist sig i den 3. sektor (frivillige organisationer) har haft svært ved at markedsføre begrebet, fordi det der med at være social og entrepreneur virker modstridende. Det kan man ikke fatte, at man kan være. Det forvirre nogle gange, idet det både er kommercielt og ikke kommercielt. Det bliver meget diffust, og man havner hurtig i nogle for lange diskussioner med samarbejdspartnere. Investorer er håbløse at have med at gøre, når man nævner sådan et ord. For dem er det penge ud i den blå luft, selv om det ikke behøver være det.

28 Definering af begrebet Social Entrepreneurship/ Entrepreneur At det kan være svært at omgås begrebet Social Entrepreneurship hænger i høj grad sammen med, at det for mange er nyt, og de er derfor ikke sikre på, hvad begrebet nøjagtigt dækker over. Hvad siger konferencedeltagerne? Det er svært, fordi begrebet er nyt. Hvad er en Social Entrepreneur? Det kan man først måle, når man har fået det defineret. Jeg har forsøgt at prædike om det her siden 1997, men det er først nu, der er nogen andre, der taler om det. I de 10 år jeg har arbejdet med Entrepreneurship og innovation, der har jeg mødt kollegaer, der spørger, om vi ikke kunne finde på en anden betegnelse og ord, fordi de ikke kan forstå, hvad det dækker over. Hvordan vil I definere begrebet Social Entrepreneurship? Social Entrepreneurship og Entrepreneur har ifølge deltagerne som begreb tilknyttet følgende betydninger: Social bevidsthed og kommerciel handling Økonomisk og bæredygtig social innovation Iværksætteri Innovation Idégenerering Se muligheder og møde udfordringer Sammenspillet imellem den private og offentlige sektor Et socialt design Dog har Begrebet Social Entrepreneurship/Entrepreneur det karakteristika i forholdt til traditionel business entrepreneur, at overskud udelukkende reinvesteres lokalt. Ligesom det indeholder et ønske om at gøre en social forskel. Hvad siger konferencedeltagerne? Det er noget med social bevidsthed og kommerciel handling. Den sociale entrepreneur er med til at skabe innovation på det sociale område. Et økonomisk og bæredygtigt grundlag. Iværksætteri ligger vel også i ordet entrepreneur. Der er en klar udvikling i begrebet. Om det er iværksætteri, eller innovation eller hvad det så er...det... I: Hvad er en Social Entrepreneur? Det er ikke noget, man er, der er noget, man gør. En entrepreneur er jo idégenerering og det at se muligheder og møde udfordringer og tage risiko. I modsætning til en almindelig entrepreneur så er det den kommercielle sektor, der er drivkraften med ønsket om at gøre en social forskel. Men for mig er der en forskel, hvis man bruger innovation. De sociale entrepreneurer og de sociale virksomheder har nogle specielle karakteristika, der adskiller sig fra traditionel business entrepreneur. Netop at overskud reinvesteres rent lokalt. Jeg har hørt begrebet intrapreneuship, dvs. den lønmodtager, der agerer innovativt, forandrende i sit ansættelsesforhold. Han agerer som selvstændig som en iværksætter (...) Jeg synes det er et meget vigtigt begreb. Hvis man siger entrepreneurship handler om iværksætteri. Så er der den, med ansættelse i den offentlig sektor, men som agerer som selvstændig. Og så synes jeg, der er det tredje begreb Social Entreprenuership og det er det sammenspil, der er imellem den private sektor og den offentlige sektor. Man kan også se det som en designversion. Og så er det et socialt design, og så kan man se mere strukturelt på det, og se hvilke mekanismer, man skal have til at spille sammen.

29 I forhold til en definition nævnes, at det kunne være en god idé, at ordvalget tager udgangspunkt i danske strømninger. Eksempelvis ved anvende ordet innovation, der i tiden ofte anvendes i såvel pressen som i politiske formuleringer. På den måde kunne man fremme forståelsen og forbedre mulighederne for at få begrebet omtalt og udbredt. Hvad siger konferencedeltagerne? Det er vigtigt at tage en definition, der ligger tæt på de danske strømninger for at skabe en forståelse omkring det og eksempelvis ved at komme i pressen. Og skal man i pressen, så er ordet (Social Entrepreneurship) rent praktisk forlangt. Der er mange, der ikke forstår det, fordi der kan lægges alt for meget i det. Hvorimod innovation, det bliver efterhånden brugt i så mange andre sammenhæng. Jeg tror det i dagens Danmark vil kunne holde længere, hvis man kalder det social innovation eller noget i den dur. Alt hedder noget med innovation for tiden også i forhold til det politiske system. Så den vogn kan man lige så godt hoppe med på. En definition af begrebet Social Entrepreneurship er et område, der rummer udfordringer, blandt andet fordi en forståelse forudsætter klar kommunikation om betydningen heraf. Et forslag er derfor ifølge deltagerne: at få opsat nogle danske cases og nogle helte og dermed eksempler på nogle profiler over, hvordan en Social Entrepreneur ser ud Hvad siger konferencedeltagerne? For at skabe en bedre forståelse, så tror jeg, det er vigtig at finde nogle cases, nogle rollemodeller, så man kan sige, nå, ser de sådan ud de her Social Entrepreneur. Jeg giver dig helt ret. Der er brug for sådan nogle helte, der kan vise, at det kan lade sig at gøre. Aktiviteterne i udlandet omkring Social Entrepreneurship handler faktisk meget om i vidensdelinger og opsamling af erfaringer at få fortalt, hvad der foregår. I mange globale organisationer kårer man årets Social Entrepreneur og beskriver profilen på denne person, hvad han/hun så end laver. I Danmark findes der jo personer, der har været ekstremt banebrydende. Eksempelvis Janus Friis, der udviklede Skype. (...) Man kunne vælge at sige, her er en fyr, der netop med sin danske baggrund har været inde og provokere den måde, vi er vant til at se, vores sociale kommunikationsformer er skruet sammen på. Og derpå nedbryder han nogle traditionelle brancher, samtidig med at han skaber helt ny grobund for en bred kommunikation på tværs af verdensdele. Det er da socialt innovativt. At tale om den slags folk i denne her sammenhæng giver stor mening, men bliver ikke gjort i øjeblikket. at indsamle erfaringer og få synliggjort aktiviteter, der berører Social Entrepreneurship At skabe nye aktiviteter i relation til Social Entrepreneurship

30 Hvordan vil I definere Social Entrepreneurship i forhold til den danske uddannelsesinstitution og vidensbaserede iværksættere? Definitionen af Social Entrepreneurship bør ifølge deltagerne ikke variere i forhold til den danske uddannelsesinstitution og vidensbaserede iværksættere. Der bør være en vis ensartethed og fælles træk i formidlingen af begrebet, uanset hvad det defineres i forhold til, netop for at fremme en forståelse. I udviklingen af begrebet Social Entreprenuership bør man være forsigtig med at gøre en debat for akademisk. Debatten bør være åben. Hvad siger konferencedeltagerne? Det bør det ikke. Hvis det på sigt involverer alle sektorerne, så skal der være en vis konsensus omkring begrebet. (...) Det handler meget om personlige kompetencer, og de går jo på tværs. Jeg tror man skal passe lidt på med de her store projekter ikke at gøre det for akademisk. Som tider handler det i virkeligheden bare om jordnære ting. Jeg tror meget mere på rollemodellerne og på at få skrevet nogle artikler på meget forskellige plan til meget forskellige typer af medier, også på den måde få sat gang i debatten. Men man burde forsøge at have nogle fælles gennemførte træk uanset hvilke medier, der anvendes eller hvilke rollemodeller, der beskrives for at vise, at det er det her, der er essens af begrebet. Jeg tror, det vil fødes undervejs. Lidt efter lidt vil man opnå en konsensus. Hvordan vil I definere Social Intrapreneurship? Social Intrapreneurship forbindes ifølge deltagerne med, at en virksomhed har nogle politikker for socialt ansvarlighed, som der er udarbejdet nogle principper for at effektuere. Begrebet Social Intrapreneurship vurderes imidlertid af deltagerne som et unødvendigt begreb at inddrage i debatten omkring Social Entrepreneurship. Årsagen er, at det ikke bidrager til en afklaring og bedre forståelse af begrebet, da Social Intrapreneurship i sig selv er et nyt og akademisk præget begreb, som stort set ingen har stiftet bekendtskab med. Det vurderes endvidere jf. definering af Social Entrepreneurship, at der fokuseres på begrebet kernebetydninger. Hvad siger konferencedeltagerne? På store virksomhed, hvor der er grundlag for at have politikker for socialt ansvarlighed, kunne man godt forstille sig, at der var en social intrapreneur, som arbejdede med at udarbejde nogle principper for effektueringen af politikkerne. Jeg synes, vi skal slå det ord ihjel. Det er et nyt begreb, som jeg ikke har hørt mange tale om. Hvis det ikke rigtig eksisterer, så tror jeg vi skal lade det ligge. Jeg tror ikke på det som en titel, og at man kan blive ansat som social intrapreneur. (...), det er så akademisk, at ingen ved, hvad det er. Det er driften, der er det afgørende. Social Intrapreneur kan opstå i virksomhederne, og så kan man begynde at tale om det, og skabe rollemodellerne og historierne. Jeg vil gerne fokusere på kernen i begrebet (Social Entrepreneurship). Og det er idégenerering. Det at få idéer og se muligheder. Og så er det driften.

31 Identificering af muligheder for Social Entrepreneurship Hvilke styrker/ulemper er der ved Social Entrepreneurship? Ifølge deltagerne består Social Entrepreneurship som begreb af følgende styrker: Idégenerering Drift Anvendelig redskab til synliggørelse og udbredelse af værdien for aktiviteter i relation til Social Entrepreneurship Ifølge deltagerne består Social Entrepreneurship som begreb af følgende svagheder: Manglende anerkendelse Prioritering af tid Organisationernes frygt for at blive nærstuderet Hvad siger konferencedeltagerne? Jeg vil gerne fokusere på kernen i begrebet. Og det er idégenerering. Det at få idéer og se muligheder. Og så er det driften. Det er brugbart, fordi vi mangler anerkendelse og et eller andet til at fortælle om værdien af denne type aktivitet for vores samfund. Så er der brug for et eller andet begreb som Social Entrepreneurship. Den manglende anerkendelse er en barriere. Organisationerne kan selv gøre meget. (...) Men det kan være et spørgsmål om prioritering af tid eller frygten for at blive sat under luppen, hvilke kan virke som barriere. Hvilke muligheder er der for Social Entrepreneurship? Det vurderes, at der er muligheder for at praktisere Social Entrepreneurship i relation til følgende samfundsmæssige udfordringer: Opgaver i det offentlige regi Opgaver inden for idrætslivet Skabe nyt sammenspil mellem uddannelser og erhvervsliv udover det traditionelle praktikophold Hvad siger konferencedeltagerne? Der er i hvert fald et voksende antal udfordringer, hvor tingene ikke bliver løst i det offentlige regi. (...) Der er kæmpe områder, der knytter sig til det folkelige, sociale, kulturelle idrætsliv i Danmark, hvor der er utroligt behov for et socialt, kulturelt iværksætter initiativ, hvor der også er økonomi i, og det er et spørgsmål om at skabe finansielt indkomst og drive en virksomhed. Den udfordring, vi står overfor på Arkitektskolen, er noget vi kalder brobygning, hvor vi skal skabe sammenspil mellem uddannelse og erhvervsliv. Det er noget, som er større og stærkere end det traditionelle praktikophold, som vi kender. Jeg tror det her (Social Entrepreneurship) kunne være et område, hvor man kunne lave noget brobygning allerede i studietiden, så man kunne udnytte hinandens gensidigt uudnyttet potentiale. De kompetencer, de studerende sidder med, kunne dække et behov i de ikke økonomiske stærke eller bæredygtige miljøer. Det vil styrke vores uddannelse, erhvervspotentialet hos de nybagte kandidater og styrke interessen hos aftagerne og deres perspektivet, hvis det var en generel tendens. Men det er en lang sej proces, men en nødvendig proces.

32 Med henblik på at fremme forståelsen og udbrede betydningen af Social Entrepreneurship nævner deltagerne følgende forudsætninger, som bør videreudvikles: Reformulering af begrebet Synliggørelse af begrebet Identificering af eksempler på begrebet Deltagerne nævner følgende som konkrete eksempler på, hvordan begrebet kan videreudvikles: Igangsætte projektforløb med henblik på at få identificeret rollemodeller og figurer inden for Social Entrepreneurship. Igangsætte projektforløb med henblik på at få udviklet samarbejdsmodeller med markedets aktører. Markedsføringstiltag Etablering af vidensdeling og netværk Hvad siger konferencedeltagerne? Noget af det man kunne gøre er at finde et nemmere ord at forholde sig til. (...) Man kunne måske lave nogle ting og sager omkring det her grundbegreb som skaffer opmærksomhed, som grundbegrebet kan trække på. I hvert fald gøre noget som gør grundbegrebet lidt mere sexet. Jeg tror, man skulle lave kurser eller nogle forløb, hvor man ikke søger sandhed, men hvor man finder det gode, som i høj grad kunne være baseret på rollemodeller og figurer, der har lavet det her. Få begrebet kredset lidt ind med nogle klare billeder. Og lave samarbejdsmodeller med markedet, spændende aktører, store som små, som arbejder i det her felt og få nogle studerende periodisk til at arbejde i organisationer. Det kunne give nye afgangsprojekter, som kunne befrugte uddannelserne og uddannelsesinstitutionernes eksterne samarbejdspartnere. Uddannelsesinstitutionerne kan selv gøre utroligt meget for at gøre Social Entreprenuership enormt attraktivt, fordi det netop er en god brobygger for deres form. Der kan ske utroligt meget, hvis bare tilbudene bliver serveret på den rigtige måde. (...) Det skal også gøres sexet for organisationerne, eller de skal i hvert fald skulle kunne se, at der også er en ressource at hente i stedet for at sige, at de skal bruge en masse tid på de her studerende. Og det skal også markedsføres. (...) Det handler om at få en ild til at brænde blandt de studerende og gøre det lækkert, men også skabe en mission for de studerende. Det kunne man gøre gennem vidensdeling og netværk.

33 Skal Social Entrepreneurship indgå som et fag på de højere læreanstalter? Ifølge deltagerne vil det bidrage positivt til udviklingen af Social Entrepreneurship, hvis det indgår som en del af de højere læreanstalter. Én af deltagerne gør imidlertid opmærksom på, at Social Entrepreneurship som fag kunne udbydes af Handels Højskolen, men at øvrige højere læreanstalter ikke bør. Følgende nævnes som mulige aktiviteter til indførelse af Social Entrepreneurship på de højere læreanstalter: Tværfaglige workshops Udskrive konkurrencer Tilbud som tillæg i studiet Foredrag At begrebet integreres på de højere læreanstalter betragtes blandt andet som en forudsætning for, at kunne få det indført i den offentlige sektor, som i dag har det overvejende ansvar for sociale ydelser i samfundet. En deltagere gøre imidlertid opmærksom på, at det kan være vanskeligt for de højere læreanstalt at få faglig kredit for aktiviteter, der tilbydes ved siden af studierne. Det betragtes derfor som vigtigt for at få identificeret nogle ildsjæle, der kan være fungere som praktiske ambassadører. Hvad siger konferencedeltagerne? Det har de lige startet på CVS. Der gør det ikke noget, at begrebet er akademisk. Det er da positivt. Jeg synes, det skulle laves som tværfaglige workshops. Det er vigtig at samle forskellige typer af kompetencer, og at de studerende mødes, det giver noget udvikling. Endelig kunne man også udskrive konkurrencer f.eks. om, hvordan man forandrer Århus Festuge. Det vil være naturlig at Handels Højskolen ville udbyde fag i det, jeg tror ikke vi andre skal. Jeg er lidt i tvivl, hvorvidt man kan skabe en professionel Social Entrpreneur, men jeg er meget positiv overfor, at det bliver integreret på de højere læreanstalter. Det vil være relevant. Det er en god idé og det er nødvendigt for at få resten af samfundet med ud over den virksomhedsorienteret tilgang, eksempelvis det offentlige. Det offentlige skal kunne indse nytten af at bringe Social Entrepreneurship ind i opgaverne i det offentlige regi. Det er stadig dem, der har det overordnet ansvar inden for de sociale områder. På CVS har de en organisation, hvor en gruppe af studerende har valgt at sætte fokus på erhvervslivets brug af social ansvarlighed. De har valgt at trække på de erhverfaringer, disse organisationer har, og trække dem ind i studiemiljøe, så det bliver til en aktiv del af studiet, men som et tillæg i studiet. De har lavet det som en selvstændig organisation. Det virker ret godt. Det er jo et eksempel på Social Entrepreneurship i sig selv. Man kan holde foredrag og få foredragene ind på studierne. (...) Men Social Entrepreneurship kunne opstår mange andre steder. Det store spørgsmål er på videnskabsministeriets område at få kredit for de tiltag, som der nævnes. Og det er jo svært, hvis det er noget, de skal lave ved siden af studierne. (...) Der skal være nogle ildsjæle. (...) Der skal være nogle bærer af det her ud i det praktiske.

34 Skal Social Entrepreneurship indgå som forskning på de højere læreanstalter? Deltagerne betragter det også som positivt og som en forudsætning for begrebets videreudvikling, at Social Entrepreneurship indgår som forskning på de højere læreanstalter. Forskning på de højere læreanstalter vurderes at kunne bidrage med følgende: Videreudvikling Masteruddannelse Nye måder at betragte uddannelse på Respekt i studiemiljøer Bryde traditionel skelnen mellem det praktiske og det akademiske Hvad siger konferencedeltagerne? Det synes jeg, det skal, fordi det er et uafdækket felt. Ja, for at videreudvikle det. Og jeg synes det er et oplagt emne til en masteruddannelse, fordi der er mange virksomheder, der kunne sælge deres medarbejder ind på sådan et forløb. Jeg vil mene, det er en forudsætning for at have det som fag på nogle af de videregående uddannelser. (...) Det kunne være banebrydende for en ny måde at betragte uddannelse på, hvor man først får sin uddannelse og så bagefter kommer i praktik. Med dette her studium kunne man få nogle praktiker med ind i studiet med det samme. (...) Forskning skal med for at opnå respekt om det i studiemiljøer. Det er en enestående mulighed for at bryde de vandtætte skodder mellem det praktiske og det akademiske.

35 Har erhvervslivet brug for kandidater med en profil? Erhvervslivet har ifølge deltagerne brug for kandidater med en Social Entrepreneurshipprofil. Argumentet herfor er, at behovet for at kunne belyse nye områder og besvare nye spørgsmål er stigende i nutidens samfund. Deltagerne vurderer imidlertid, at det kan blive svært at få virksomhederne til at adoptere Social Entrereneurship, idet de har tradition for at være profitorienteret i deres drift. De er derfor ikke altid vant til at tænke miljø og de nære omgivelser ind i virksomhedens ageren. På spørgsmålet om, hvad der skal til for at virksomhederne åbner døren for Social Entrepreneurship forslår deltagerne følgende: Indføre Social Entrepreneurship via eksisterende tiltag i virksomhederne. Eksempelvis ved økonomisk støtte via indkøb. Indføre Social Entrepreneurship som en del af etiske og grønne regnskaber. Fremhæve betydningen af politiske forbrugere. Hvad siger konferencedeltagerne? Behovet for det stiger, fordi gårdagens snak ikke gælder i morgen. Det er nødvendigt for at kunne svare på nye spørgsmål. Jeg tror, det bliver svært at sælge ind i erhvervslivet hos private virksomheder. Der er lang vej. I: Hvad skal der til for at virksomhederne åbner dørene for det? Gøre det lidt af bagdøren. F.eks. generer vi penge i engodsag.dk til velgørenhed gennemsamarbejde med indkøbere uden, at varen bliver dyrere. På den måde får virksomheden en profil som social velgørende, og forbrugerne får muligheden får at støtte noget godt gennem køb af f.eks. sko, som de alligevel skal købe. I: Hvorfor er det svært at få ind hos virksomhederne? Fordi de traditionelt set har en meget profitorienteret tilgang til at drive virksomhed, og derfor ikke har haft store kvaler i forhold til miljø osv. Det er langsomt ved at ændre sig, men at gå derfra og til et totalt ISO 9000, der er et stykke vej. Men etiske og grønne regnskaber og de mere bløde faktorer er på vej, og det kunne man måske spille på for at komme ind den vej rundt. Der er bevidste politiske forbrugere, som et eller andet sted er med stil at sætte dagsordenen.

36 Hvordan Kunne Social Entrepreneurship markedsføres? Som nævnt i tidligere afsnit vurderer deltagerne det som væsentlig for udviklingen af Social Entrepreneurship, at begrebet gøres mere håndterbart og nemmere at formidle, eksempelvis gennem fremvisning af rollemodeller. Det anbefales derfor, at en markedsføring af Social Entrepreneurship tager udgangspunkt i menneskerne bag begrebet, blandt andet gennem rollemodeller. Desuden anbefales det, at markedsføringen bliver oplevelsesorienteret igennem et udbud af tiltag, som aktivt involverer forskellige interessenter. Hvad siger konferencedeltagerne? Det handler meget om real people, rollemodellerne og samtidig få de studerende ud i feltet og få fingrene ned i det og mærke på kroppen hvad det går ud på. via oplevelsesorienteret tiltag. Det handler om aktiv involvering af den studerende selv og ikke en envejs kommunikation, men at man bliver involveret i processen, ellers påtager man ikke ejerskabet i det.

37 Forslag til udviklingsforløb af Social Entrepreneurship Et udviklingsforløb af Social Entrepreneurship bør ifølge deltagerne fokusere på igangsættelse af en modningsproces af begrebet. Som en del af sådan en proces anbefales det, at der bliver nedsat en gruppe, der i en vis grad har ansvaret for de kommunikative tiltag. Gruppen anbefales endvidere at blive sammensat af repræsentanter for alle sektorer samt at bestå af et vis antal Social Entrepreneur. Det pointeres, at gruppe bør være meget åbent overfor eventuelle tiltag, for at bevare så frie rammer som muligt for iværksættelse af aktiviteter. Også for at undgå en institutionalisering af begrebet. Gruppen forslås at blive etableret som et pilotprojekt med følgende forslag til aktiviteter: Workshops omkring praktisk Issue i samarbejde med Virksomheder og Social Entrepreneur. Nedsættelse af Laboratorium, som indsamler erfaringer om og eksempler på Social Entrepreneurship (inspireret af Innovation Lab). Udarbejdelse af artikler Hvad siger konferencedeltagerne? Jeg tror, man skal se meget kommunikativt på processen à la det møde her med idéudveksling. (...) Hvis man kunne nedsætte en indsatsgruppe, der fik skrevet de der artikler. Der er det, der skal til.(...) For at det er en bevægelse, der kan sættes i gang, så er man nød til at have en slags kommandogruppe på det kommunikative plan, der skal ud og sætte ting og sager iværk. Hvis det er en fond, skulle der være repræsentanter for alle sektorer, og den skulle generel være meget åbent, så den ikke sætter dagsordenen for meget med, hvad det er nogle resultater, man vil have i sidste ende. Der skal være forholdsvis frie rammer til at gå ud og sparke ting i gang. Og få samlet nogle informationer ind og få sat nogle profiler på. Jeg synes, man skulle lave de ting der og med de folk, I nævner der, som et pilotprojekt og supplere med et par Social Entrepreneure. (...) Lave et forløb eller workshops og/ellerkoblet på noget praktisk med nogle virksomheder og nogle personer, der har praktisk erfaring. Og passe på at man ikke kommer til at institutionalisere de for meget. Det er det man prøver at reagere imod. Man kunne forstille sig noget som Innovation Lab, hvor man har en mission om at udbrede ny teknologi ved netop at indsamle eksempler på folketeknologi (teknologi udviklet af folk i landet) og så skriver en artikel om det. Man kunne gøre noget lignende inden for Social Entrepreneurship..

38 Bilag 1: Evalueringsskema: Konference om Social Entrepreneurship Sæt kun ét kryds ved hvert spørgsmål med mindre andet er angivet! Indledning 1. Hvilken/hvilke dag/dage har du deltaget? 1 Onsdag d. 26. oktober 2 Torsdag d. 27. oktober 3 Begge dage 2. Hvilken organisation er du tilknyttet? 1 En højere uddannelsesinstitution 2 En frivillig organisation 3 En privat virksomhed 4 En offentlig myndighed 5 Andet: Vurdering af konferencen 3. Hvor vurderer du konferencen som helhed? Mindre Slet ikke Tilfredsstillende 1 2 3 4

39 4. Hvor vurderer du konferencens oplæg onsdag d. 26. oktober? Mindre Slet ikke Har ikke deltaget How do we define Tilfredsstillende Social Entrepreneurship? 1 2 3 4 5 v/ Dr. Roger Spear, Co-operatives Research Unit, Milton Keynes, UK. Hvordan skal vi definere 1 2 3 4 5 Social Entrepreneurship På dansk grund? v/ lektor Lars Hulgaard, Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi, Roskilde Universitetscenter Hvorfor beskæftiger 1 2 3 4 5 erhvervslivet sig med bæredygtig produktion? v/ kommunikationschef Kim Nøhr Skibsted, Jysk A/S 5. Hvor vurderer du konferencens aktiviteter onsdag d. 26. oktober? Mindre Slet ikke Har ikke deltaget Tilfredsstillende Besøg og rundtur 1 2 3 4 5 på Bazar Vest, Nyvirk og Urban Workshop på CFE: 1 2 3 4 5 Social Entrepreneurship i uddannelsesmæssig sammenhæng v/ Master of Social Entrepreneurshipstuderende Lars René Pedersen og Lise Bisballe