Evaluering i klinisk undervisning ved Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Indberetning 2010 Samtlige afdelinger på OUH, har i 2010 evalueret klinisk undervisning og sendt indberetningen til. har gennemgået materialet og sammenfattet essensen af de 3 evalueringsperspektiver og afdelingernes handletiltag. Evalueringerne er sammenholdt med Beskrivelsen af God klinisk undervisning. På denne baggrund har vurderet hvilke tiltag, der på tværs af organisationen kan understøtte afdelingernes handletiltag. Indberetningen er sendt til UCL, Sygeplejerskeuddannelsen i Odense, samt til Direktør Judith Mølgaard og oversygeplejerskerne på OUH -. De studerendes evaluering De studerende er generelt meget tilfredse med den kliniske undervisning og læringsmiljøet. Det, som ifølge de studerende har positiv indflydelse, er: - respekt, imødekommenhed og anerkendelse fra hele personalet - en faglig kompetent klinisk vejleder, som den der sikrer kontinuitet i uddannelsesforløbet - at følges med andre sygeplejersker - refleksion, PBL og vejledning En del af de studerende udtrykker ønske om større sammenhæng mellem teori praksis og en del efterspørger mere feedback. Det, der ifølge de studerende, kan medvirke til dette, er: - mere dialog, diskussion og italesættelse af sygepleje med det øvrige personale - mere tid sammen med klinisk vejleder - mere tid sammen med det øvrige personale - mere tid sammen med andre elever og studerende En del af de studerende peger også på behov for: - støtte til og mulighed for at udvikle vurderingsevnen - støtte til og mulighed for at udvikle selvstændighed - mere synlighed og inddragelse i afdelingens udviklingsaktiviteter 1
Kliniske vejlederes selvevaluering Generelt giver de kliniske vejledere udtryk for at være godt uddannet i forhold til funktionen. Især fuld diplomuddannelse og muligheden for supervision vurderes af vejlederne at give den nødvendige kompetence. Mulighederne for at udfylde funktionen som klinisk vejleder fremstår som værende meget forskellige. En del kliniske vejledere giver udtryk for, at de har gode rammer og muligheder for at udfylde funktionen og god opbakning fra kolleger. Andre vurderer, at udfyldelsen af deres funktion i hverdagen er vanskelig, fordi krydspresset mellem produktion og varetagelse af uddannelsesopgaven er stort og opleves øget pga. besparelser. Mængden af vagter vurderes at have stor indflydelse. De kliniske vejledere peger på, at de negative konsekvenser er: - manglende sparring vejlederne imellem - vanskeligt at være opdateret og få justeret uddannelsesmateriale - manglende kontinuitet i vejledningen Disse kliniske vejledere efterspørger mere tid sammen med den studerende og opbakning / sparring med det øvrige personale samt afdelingssygeplejersken. Læringsmiljøets selvevaluering Der udtrykkes generelt tilfredshed med det kliniske uddannelsesmiljø/læringsmiljø. Læringsmiljøet er dog er præget af, at afdelingerne er pålagt besparelser. I travle perioder kan det være vanskeligt at få tid til at tilgodese opgaven med refleksion, vejledning, feedback og PBL. Nogle afdelinger vurderer, at det på trods af ovenstående har været muligt at forbedre studiemiljøet, set i forhold til sidste år. En del afdelinger udtrykker tilfredshed med den ledelsesmæssige opbakning i form af møder, hvor der er fokus på uddannelse. Flere afdelinger arbejder på at inddrage hele personalets ressourcer og kompetencer i uddannelsesopgaven. De peger dog på, at det kan være vanskeligt at holde det øvrige plejepersonale opdateret; både generelt ift. uddannelsen og specifikt ift. den enkelte studerendes forløb. Flere afdelinger giver udtryk for, at der kan være en tendens til at plejepersonalet trækker sig fra opgaven ved de vanskelige forløb. Studieenheder bliver generelt vurderet positivt. Det vurderes dog, at der er behov for minimum en sygeplejerske mere end den kliniske vejleder i enheden. Et meget stort antal beskriver de fysiske rammer som utilstrækkelige. Der mangler studierum og et sted til litteratur, PC og refleksion. Der udtrykkes behov for enrum til vejledning og den vanskelige samtale, da det ikke altid er hensigtsmæssigt at reflektere ved siden af patienten. Personalet er blevet mere opmærksomme på at udnytte ledige lokaler tæt på afsnittet. I enkelte afdelinger er der kommet mere fokus på det tværfaglige samarbejde. En del besvarelser afspejler, at der i afdelingerne har været arbejdet på forskellig vis med at italesætte/synliggøre sygeplejen. Flere afdelinger har arbejdet bevidst med afdelingens værdier, mål og retningslinjer. 2
Afdelingernes handlingstiltag Mange handletiltag er rettet mod: 1) Den kliniske vejleders funktion De felter man ønsker at arbejde med er: At udarbejde funktions - og stillingsbeskrivelser for kliniske vejledere og ad hoc vejledere At den klinisk vejleder får mere tid sammen med den studerende og mere tid til forberedelse At klinisk vejleder ved vanskelige forløb får støtte fra det øvrige personale og den uddannelsesansvarlige sygeplejerske At uddanne én mere som klinisk vejleder i afsnittet At møder mellem klinisk vejleder, afdelingssygeplejerske og uddannelsesansvarlig sygeplejerske afholdes én gang per kvartal 2) Det øvrige personale Tiltagene retter sig her mod: Personalet som rollemodeller En løbende opdatering af uddannelsesopgaven Afholde årlige temadag(e) på tværs af afdelingen, hvor de studerendes evalueringer gennemgås og handletiltag drøftes At personalet får mulighed for at deltage i internt vejledningskursus At etablere eller videreudvikle studieenheder 3) Organisering af uddannelsesforløb og udvikling af uddannelsesmateriale Tiltagene retter sig her mod: Organisering af uddannelsen ift. patientforløb på tværs i afdelingen Udvikling af samarbejdet og opdyrkning af uddannelsesmuligheder og uddannelsesmiljø i ambulatorier og behandlingsafsnit Udvidelse af de studerendes deltagelse i aften og weekend vagter, således at der arbejdes målrettet med områder der specielt kan læres i disse tidsrum. I afsnit, hvor vejleder deltager i vagter vurderes dette tillige at medvirke til bedre kontinuitet i de studerendes forløb Revidering, forenkling og færdiggørelse af studieplaner for de enkelte moduler og lægge studieplanerne ud på hjemmesiden Etablering / kvalitetsudvikling af PBL - baserede refleksionstimer på tværs af afsnit / afdelinger 3
Afholdelse af interne refleksionsdage for sygelejestuderende på tværs af afdelinger Kreativ udnyttelse af de aktuelle muligheder for fysiske rum i afsnittets nærhed Opprioritering af anskaffelse af ny litteratur fortrinsvis via Videncenteret 4) Tydeliggørelse og udvikling af sygeplejefagligheden Tiltagene retter sig mod: Italesættelse af sygeplejen i hverdagen og styrkelse af diskussion og dialog i sygeplejegruppen Beskrivelse af sygeplejefagligheden på afsnits / afdelingsniveau Afholdelse af sygeplejekonferencer og videreudvikle fora, hvor de studerende er medansvarlige for den faglige diskussion Synliggørelse af udviklingsprojekter og medinddrage de studerende i Modul 11 og 12 i udviklingsaktiviteter Udarbejdelse af emner til bachelorprojekter Sammenligning med indberetningen fra 2009 I forhold til Indberetningen fra 2009 fremstår de studerendes evalueringer og de kliniske vejlederes selvevaluering samlet set uden de store ændringer. I forhold til læringsmiljøets selvevaluering synes der at være kommet mere fokus på læringsmiljøet ikke kun i forhold til de studerendes læringsmiljø, men også i forhold til at italesætte og synliggøre sygeplejen. Der ses en større tilfredshed med den ledelsesmæssige opbakning. De fysiske rammer fremstår fortsat som utilstrækkelige. Af indberetningerne fremstår det, at der generelt er blevet arbejdet med de planlagte handletiltag fra 2009. Der er i handletiltagene for 2010 en betydelig større opmærksomhed på at ville arbejde på at synliggøre afdelingernes udviklingsaktiviteter og inddrage de studerende i disse. 4
OUH - s handletiltag i 2011 Afdelingernes handletiltag understøttes af, : på tværs af hospitalet og i det eksterne samarbejde lokalt i forhold til de uddannelsesansvarlige sygeplejerskers afdelingstilknytning s handletiltag beskrives nedenstående i forhold de 4 hovedområder, som afdelingernes handletiltag er kategoriseret i. Ad 1: Den kliniske vejleders funktion indgår i et arbejde om harmonisering af den kliniske vejledning på OUH og Svendborg, iværksat af direktør Judith Mølgaard. Arbejdet med harmoniseringen af den kliniske vejledning indebærer bl.a. udarbejdelse af funktionsbeskrivelse inkl. rammer og vilkår for den kliniske vejleder. De uddannelsesansvarlige sygeplejersker støtter på tværs af afdelingerne de kliniske vejledere i dannelse af netværksgrupper i undervisning og vejledning individuelt og i grupper samarbejder via afdelingstilknytningen, ved: vanskelige uddannelsesforløb introduktion og kompetenceudvikling af nye vejledere supervision ved fravær af klinisk vejleder afholdelse af uddannelsesrelaterede møder evaluering af sygeplejerskeuddannelsen undervisning og vejledning individuelt og i grupper Ad 2: Det øvrige personale afholder internt vejledningskursus i efteråret 2011 (evaluering foråret 2011) deltager i udvalgte personalemøder Ad 3: Organisering af uddannelsesforløb og udvikling af uddannelsesmateriale vil i 2011 have fokus på organiseringen af klinisk uddannelse på grunduddannelsesområdet fra 2012, da etableringen af Fælles Akutmodtagelse (FAM) får konsekvenser for den kliniske uddannelse på hele hospitalet. En styregruppe og en arbejdsgruppe etableres i begyndelsen af 2011. Opgaven er, at: Beskrive hvad der skal og kan læres på de specifikke afdelinger på Odense Universitetshospital Foreslå hvordan uddannelse kan organiseres evt. med inddragelse af døgnets 24 timer Fordeling af uddannelsespladser ift. dimensionering 5
Planlægge temadag med oversygeplejersker og afdelingssygeplejersker om kliniske uddannelsesforløb i det fremtidige OUH Herudover fortsætter det kontinuerlige samarbejde med afdelingerne om fordelingen af uddannelsespladserne i forhold til dimensioneringen. Resultatet bliver en aftale om konkret fordeling på afsnitsniveau for perioden august 2010 til februar 2012. Implementeringen af 2008 uddannelsen fortsættes, ved afholdelse af temadage for kliniske vejledere og studerende i Modul 11 og 12 på tværs af OUH. Derudover er der behov for at understøtte implementeringen lokalt, f.eks. ved at understøtte: arbejdet med udarbejdelse af lokale studieplaner udvikling af tværgående studieforløb Ad 4: Tydeliggørelse og udvikling af sygeplejefagligheden arbejder videre med at udvikle kliniske læringsredskaber, der kan anvendes på tværs af hospitalets afdelinger. s eksterne samarbejde samarbejder med direktionen og regionen vedrørende overordnet strategi og dimensionering for sygeplejerskeuddannelsen. Samarbejdet med uddannelsesinstitutionen, UCL, Sygeplejerskeuddannelsen i Odense, fortsætter i forhold til etablerede fora, det fælles opgavesæt og nye initiativer, såsom: Pædagogisk Fagligt Forum Studiemetodikudvalget Prøvegruppen Fordeling af kliniske uddannelsespladser i alle kliniske moduler Implementering af Sygeplejerskeuddannelsen 2008 Samarbejdsaftale vedr. Modul 13 Ny mødestruktur ift. samarbejdet med UCL Godkendelse af som klinisk undervisningssted Evaluering af de kliniske moduler 4, 6 og 8 Evaluering af sygeplejerskeuddannelsen Nursing Europe ift. internationale studerende Kombinationsstillinger Virtuelt netværk 6