Kvalitetsrapport for skoleåret 2006 2007

Kvalitetsrapport for skoleåret 2006 2007 Skolerapporter 10. Klassecentret Lundevang Skole Bind 1

Indhold i det samlede materiale Bind 1 Forord... side 4 Indledning... side 5 Metode... side 6 10. Klassecentret... side 9 Bagsværd Skole... side 31 Buddinge Skole... side 57 Egegård Skole... side 83 Enghavegård Skole... side 107 Gladsaxe Skole... side 139 Høje Gladsaxe Skole... side 165 Lundevang Skole... side 191 Bind 2 Marielyst Skole... side 213 Mørkhøj Skole... side 237 Stengård Skole... side 265 Søborg Skole... side 291 Søndergård Skole... side 315 Vadgård Skole... side 339 Værebro Skole... side 373 Forkortelsesliste... side 403 2

Indhold i skolerapporterne Forord, indledning og metodeafsnit er gældende for alle skoler, og afsnittene er taget ud af hver skoles rapport. Derfor starter skolerapporterne med afsnit 3. Sammenfattende vurderinger. Skolerapporterne er opbygget som Hovedrapporten og har følgende struktur: Afsnit 3 Sammenfattende vurderinger 3.1 Gladsaxe Kommunes skolevæsen 3.2 Særlige kommunalt besluttede indsatsområder 3.3 Den specialpædagogiske bistand 3.4 Undervisning i dansk som andetsprog 3.5 Børne- og Kulturforvaltningens samlede vurdering af skolen Afsnit 4. Fakta om skolen 4.1 Skolens mål og rammer 4.2 De pædagogiske processer på skolen, herunder principper fastlagt af bestyrelsen 4.3 Antal spor pr. klassetrin 4.4 Elev- og klassetal 4.5 Antal af elever pr. lærer 4.6 Udgifter pr. elev 4.7 Udgifter til undervisningsmidler 4.8 Antal elever pr. nyere computer 4.9 Elver i skolefritidsordningen 4.10 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen 4.11 Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Afsnit 5. Alle børn og unge skal have uddannelse og dannelse 5.1 Forbedring af læse- og stavefærdigheder og læselyst 5.2 Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver 5.3 Testresultater 5.4 Trinmål 5.5 Lærernes undervisningstid 5.6 Gennemførsel af planlagte timer 5.7 Undervisning gennemført af lærere med linjefagsuddannelse 5.8 Tilrettelæggelsen af undervisningen i dansk som andetsprog 5.9 Omfang af undervisningen i dansk som andetsprog der gennemføres af linjefagsuddannede 5.10 Midler anvendt på efteruddannelse eller kompetenceudvikling 5.11 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse Afsnit 6. Skolen er rummelig 6.1 Udvikling af fælles pædagogisk metode for overgang mellem daginstitution og skole 6.2 Den specialpædagogiske bistand 6.3 Antal elever der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasserækker 6.4 Omfanget af specialundervisning der varetages af linjefagsuddannede lærere Afsnit 7 Skolen er præget af trivsel og samarbejde 7.1 Udvikling af brug af Personale-, Elev- og ForældreIntra 7.2 Skole-hjemsamarbejdet herunder anvendelsen af elevplaner 7.3 Brugertilfredshedsundersøgelse (forældre) 7.4 Elevers fravær 7.5 Læreromsætningen 3

Forord Alle kommuner skal i år for første gang udarbejde kvalitetsrapporter over kommunens skolevæsen og folkeskoler, gældende for skoleåret 2006/07. Gladsaxe Kommunes kvalitetsrapport består af en hovedrapport og 15 skolerapporter. Kvalitetsrapporten skal gennem systematisk dokumentation give Gladsaxe Byråd indsigt i folkeskoleområdet såvel i det faglige niveau i skolevæsenet og på den enkelte skole som i den generelle udvikling og i behovet for forandringer. Derved kan byrådet sikre, at vores skolevæsen giver de unge gode muligheder - både uddannelse og dannelse. Rapporterne om hver enkelt skole giver overblik over skolernes forskellige arbejde med opfyldelse af de kommunalt fastlagte mål og redegør for skolernes vilkår, pædagogik og resultater. Målsætningen for arbejdet med kvalitetsrapporten er, at den skal skabe overblik og indsigt i skolevæsenet og samtidig være et redskab for udvikling i overensstemmelse med skolepolitikken for Gladsaxe Kommune. Rapporterne skal derudover give borgerne og ikke mindst forældrene bedre mulighed for at finde relevante oplysninger om de enkelte skoler, og den skal være et værdifuldt element i samarbejdet mellem skoleledelse og skolebestyrelser. I den foreliggende kvalitetsrapport kan det ses, at eleverne i Gladsaxe Kommune gennemsnitligt klarer sig tilfredsstillende med hensyn til resultaterne ved folkeskolens afgangsprøver og ved de nationale test. Eleverne i Gladsaxe er generelt placeret omkring landsgennemsnittet for de enkelte fag. Vi kan imidlertid konstatere, at der såvel i Gladsaxe som på landsplan i perioden 2000 2006 er sket et fald i elevernes karakterer ved folkeskolens afgangsprøver. Det er imidlertid byrådets klare mål, at det faglige niveau i vore skoler bør forbedres, og den faglige udvikling skal styrkes. Vi kan med tilfredshed konstatere, at arbejdet med elevernes alsidige, personlige og sociale udvikling giver gode resultater, og at vore skoler generelt er præget af god trivsel. Det er vigtigt for Gladsaxe Byråd, at en styrket faglighed i vore skoler er tæt knyttet sammen med en god trivsel for vore elever. Det er byrådets vurdering, at kvalitetsrapporten viser, at vi er godt på vej til at realisere Gladsaxe Kommunes skolepolitik for perioden 2007 2011. Kvalitetsrapporten besvarer ikke alle spørgsmål, men den giver et godt billede af, hvor vores skolevæsen er. God læselyst Karin Søjberg Holst 4

Afsnit 1 Indledning Gladsaxe Kommunes kvalitetsrapport over skoleåret 2006/07 foreligger hermed. Kvalitetsrapporten har til formål at forbedre byrådets grundlag for at træffe beslutninger om kvalitetsudvikling i folkeskolen. Bekendtgørelsen om kvalitetsrapporten indfører en række indholdskrav til den årlige obligatoriske kvalitetsrapport, der skal dokumentere status for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen. Det drejer sig om en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau, en beskrivelse af skolernes rammebetingelser, pædagogiske processer og resultater. Byrådet skal drøfte kvalitetsrapporten og tage stilling til rapporten samt opfølgning herpå. Rapporten behandles af Gladsaxe Byråd den 3. oktober 2007. Rapporten består af en hovedrapport over kommunens skolevæsen og 15 delrapporter én for hver af kommunens folkeskoler. Alle skoler har fået hovedrapporten og skolens egen kvalitetsrapport til gennemsyn og har dermed fået mulighed for at komme med udtalelser til egen rapport. Disse udtalelser er vedlagt den politiske behandling af rapporterne. Skolerapporter og skolebestyrelsernes udtalelser kan endvidere findes på skolernes hjemmesider via www.gladsaxe.dk. Byrådet skal vurdere om det faglige niveau på kommunens skoler er tilfredsstillende ud fra helhedsvurderingen, som det bl.a. kommer til udtryk i testresultater og prøveresultater. Hvis det viser sig at være utilfredsstillende, skal byrådet udarbejde en handlingsplan med henblik på at forbedre niveauet på skolen. Handlingsplanen skal vedtages på et møde i byrådet inden udgangen af 2007. Forinden drøftelsen indhentes der en udtalelse om handlingsplanen fra skolebestyrelsen. Kvalitetsrapportens sammenspil med skolepolitikken Der er et vist sammenfald mellem de indholdskrav som Undervisningsministeriet stiller til kvalitetsrapporten og de resultater og opfølgningsmetoder, som er indeholdt i skolepolitikken for 2007 2011. Som supplement til de krav som Undervisningsministeriet stiller, jf. bekendtgørelse nr. 162 af 22. februar 2007, har Børne- og Kulturforvaltningen valgt at inddrage eksempelvis resultaterne fra brugerundersøgelser på skoleområdet, der senest blev gennemført i slutningen af 2006. Kvalitetsrapporten indeholder imidlertid ikke samtlige resultater og opfølgningsmetoder fra skolepolitikken, og kvalitetsrapporten kan derfor kun udgøre en delrapportering af politikken. Kvalitetsrapporternes opbygning Skolepolitikken er båret af tre visioner, nemlig 1) uddannelse og dannelse, 2) rummelighed og 3) trivsel og samarbejde. For at illustrere sammenhængen mellem Skolepolitikken og Kvalitetsrapporterne er rapporterne også inddelt efter disse visioner. Der er i videst muligt omfang sikret sammenhæng mellem afsnitsnumrene i hovedrapporten og i skolerapporterne. 5

Afsnit 2 Metode 2.1 Baggrund for valg af data Undervisningsministeriets bekendtgørelse om kvalitetsrapporter opstiller en lang række indholdskrav, der specificerer, hvilke områder der skal beskrives i kvalitetsrapporterne. Bekendtgørelsen fastslår med andre ord, hvilke indikatorer som skal med i kvalitetsrapporterne. En udfordring i forhold til det har været, at der typisk ikke findes præcise definitioner for de enkelte kvalitetsindikatorer hverken i bekendtgørelsen eller i øvrigt. Det betyder, at det er uklart, hvordan de enkelte indikatorer skal opgøres. Indikatoren Undervisningsudgifter pr. elev kan bruges som illustration. Der er krav om, at indikatoren skal med, men det er ikke præcist specificeret hvilke udgifter, der henholdsvis skal og ikke skal medregnes. Derfor har Børne- og Kulturforvaltningen i hvert enkelt tilfælde defineret, hvordan de enkelte indikatorer skal opgøres. Definitionerne fremgår af de enkelte afsnit, hvor indikatorerne er beskrevet. Da der ikke findes fælles og standardiserede definitioner på de enkelte indikatorer, skal man være varsom ved sammenligninger - eksempelvis med andre kommuners kvalitetsrapporter. De kan have opgjort de enkelte indikatorer på baggrund af en anden definition, og derfor skal man i hvert enkelt tilfælde forholde sig til den præcise opgørelsesmetode, inden man tilsyneladende sammenligner identiske indikatorer. Derudover skal man gøre sig klart, at det i visse tilfælde er første gang, kommunens skoler har arbejdet med at opgøre visse af indikatorerne. Definitionerne er altså endnu ikke indarbejdet, og det kan derfor ikke udelukkes, at de enkelte skolers opgørelsesmetoder afviger lidt fra hinanden. Et eksempel er opgørelserne vedr. specialundervisningen, som har været særligt udfordrende, primært fordi de forskellige skoler har organiseret specialundervisningen meget forskelligt. Afgrænsning Der er udarbejdet kvalitetsrapport for de skoler, der har været knyttet til Børne- og Kulturforvaltningen i Gladsaxe Kommune gennem skoleåret 2006/07. Det betyder, at Bakkeskolen, der blev overdraget fra amtet den 1. januar 2007, ikke er medtaget. Lundevang Skole (en specialskole) er medtaget i kvalitetsrapporten, fordi der er tradition for, at den indgår blandt skolevæsenets skoler. Der skal dog tages højde for skolens elevsammensætning, idet skolens resultater i mange afsnit afviger fra de andre folkeskolers. Der er ikke udarbejdet en kvalitetsrapport for Specialskolen Bøgestrøm eller for de prøveforberedende klasser på Gladsaxe Ungdomsskole. SFO-området er en del af folkeskolen, men er i år ikke en del af kvalitetsrapporterne. 2.2 Samlet redegørelse for vægt af indikatorer Vurderingen af det faglige niveau tager i denne kvalitetsrapport udgangspunkt i: en samlet vurdering af folkeskoleelevernes præstationer i de enkelte fag, 1 en samlet vurdering af scoren ved de nationale test, en vurdering af de lokale læsetest, 1 Udgangspunktet for vurderingen er middelkarakteren 8 med en rimelig variation. 6

en vurdering af elevernes alsidige og personlige udvikling, 2 skolernes årlige trinmålsrapporter, øvrige forhold bl.a. skolernes egne udtalelser vedrørende indsats og kvalitet. Med udgangspunkt i de seks ovenstående punkter foretages en samlet vurdering af det faglige niveau i Gladsaxe Kommunes skolevæsen under et samt en individuel vurdering af hver enkelt skoles faglige niveau. Kvalitetsrapportens vurdering af elevernes præstationer i de enkelte fag tager udgangspunkt i de opnåede karakterer. Der er ikke foretaget vægtninger eller korrektioner af karaktererne ud fra skoledistrikternes sociale sammensætning eller lignende. Hertil skal det bemærkes, at folkeskolens afgangsprøver inden for de seneste fem år har været igennem en væsentlig udvikling. Her kan bl. a. nævnes ændrede prøveformer, nye prøvefag, og netbaserede prøver. Dermed bliver sammenligninger af karakterniveauet fra tidligere år vanskeliggjort. I denne rapport anvendes 13- skalaen, der med 10 trin går fra 00 13. Fra august 2007 vil denne karakterskala blive skiftet ud med en 7-trins skala, der går fra minus 3 12. Denne ændring medfører, at sammenligningen vanskeliggøres mellem dette og de foregående års karakterer med de kommende års karakterer. 2.3 Hvor fyldestgørende er de tilgængelige data Der er tre hovedkilder til de indsamlede data. Børne- og Kulturforvaltningen (centralt), de enkelte skoler, UNI-C. Børne- og Kulturforvaltningen har leveret både tekstbidrag og mere traditionelle tal-data. De sidstnævnte er i flere tilfælde også blevet indsamlet før bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter. I forbindelse med udarbejdelsen af kvalitetsrapporterne har det derfor primært handlet om at trække de relevante data fra de respektive systemer, de er indberettet i. Børne- og Kulturforvaltningens tekstbidrag er hovedsagelig indsat i hovedrapporten og er udarbejdet af de respektive fagpersoner, der arbejder med de beskrevne områder. Dataindsamlingen på de enkelte skoler er foregået ved, at Børne- og Kulturforvaltningen samt Udviklingssekretariatet har udsendt skabeloner og skemaer til udfyldelse på de enkelte skoler. De udfyldte skemaer er efterfølgende blevet indsat i de enkelte skolers rapporter. De forskellige skolerapporter afspejler i høj grad, at skolerne netop er forskellige organisationer. Det fremgår eksempelvis af skolernes egne beskrivelser af bl.a. mål og rammer, at de har forskelligt fokus og lægger vægt på forskellige områder. UNI-C har udelukkende leveret talmateriale, som består af bearbejdede data fra de systemer, som bl.a. Gladsaxe Kommunes skolevæsen leverer rå-data til. Alle opgørelser i kvalitetsrapporten omhandler skoleåret 2006/07. Med hensyn til rapportens pkt. 5.6 (Gennemførsel af planlagte timer) har Børne- og Kulturforvaltningen imidlertid vurderet, at det ikke har været hensigtsmæssigt at indsamle data fra hele året. Derfor er der i netop dette tilfælde udelukkende udtaget en stikprøve på 4 uger. 2 Måles ved hjælp af skolernes afrapportering på trinmål. 7

Datoen 5. september 2006 er Undervisningsministeriets leveringsdato for en stor del af de oplysninger, der indgår i rapporten. Det betyder konkret, at eksempelvis skolernes elevtal er opgjort på baggrund af et udtræk på netop den dato. Der er således ikke taget højde for de små udsving, der kan opleves hen over året. Sammenfattende kan det konkluderes, at såvel de indkomne tekstbidrag og tal-data er fyldestgørende både i forhold til de overordnede og uspecificerede krav, som Undervisningsministeriet stiller og de mere præcise definitioner, som Børne- og Kulturforvaltningen selv har opstillet. 8

Kvalitetsrapport for skoleåret 2006 2007 10. Klassecentret 9

Afsnit 3 Sammenfattende vurderinger 3.1 Gladsaxe Kommunes skolevæsen Afgangsprøverne Ved vurderingen af det faglige niveau på folkeskolerne i Gladsaxe Kommune er der lagt vægt på, at fagene vurderes særskilt. Vurderingen af det faglige niveau tager blandt andet udgangspunkt i resultaterne ved folkeskolens afgangsprøve samt i de gennemførte nationale og lokale test. I nedenstående skema er elevernes karakterer ved folkeskolens afgangsprøve efter 9. kl. opstillet for henholdsvis folkeskolerne i Gladsaxe Kommune og på landsplan. Undervisningsministeriet har ikke på nuværende tidspunkt beregnet kommune- og landsgennemsnit for elevernes præstationer ved folkeskolens afgangsprøver 2007, derfor fremgår resultaterne fra 2006 i nedenstående skema. Resultaterne af afgangsprøverne 2007 er medtaget i vurderingen af den enkelte skoles faglige niveau og karaktererne kan ses i de enkelte skolerapporter (afsnit 5.2). For at illustrere udviklingen i karaktergennemsnit over tid er der medtaget data fra både år 2000 og 2006. 3 4 5 6 7 Dansk retstavning Dansk skriftlig Dansk orden Dansk mundtlig Matematik skriftlig Matematik orden Matematik mundtlig Engelsk mundtlig Tysk mundtlig Fransk mundtlig Biologi skriftlig Biologi mundtlig Fysik/kemi Fysik/kemi skriftlig Fysik/kemi mundtlig Biologi/fysik/kemi Håndarbejde Sløjd Hjemkundskab 2000 2006 Landplan 8,1 7,9 8,0 8,5 8,1 8,0 8,3 8,4 7,9 8,2 * * 8,0 * * * 9,1 8,9 Gladsaxe 7,9 8,1 8,3 8,6 7,9 8,2 8,4 8,8 7,9 9,0 * * 8,0 * * * Landsplan 7,7 8,0 7,8 8,4 7,8 8,0 8,3 7,7 8,0 7,7 8,2 ** 7,8 7,7 7,8 9,1 8,8 Gladsaxe 7,6 8,1 8,2 8,6 7,8 8,0 8,6 7,7 7,6 7,6 8,5 ** 7,8 7,9 7,9 9,3 9,3 * Ingen prøve. ** Ny prøveform. Ved en gennemgang af karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve kan det konstateres: at der både på landsplan og lokalt plan i Gladsaxe er sket et mindre fald i elevernes karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve fra 2000 til 2006, 3 Alle tal i tabellen refererer til 13-tals skalaen. Fra 2008 vil den nye 12-tals skala være gældende. 4 For fagene sløjd, håndarbejde og hjemkundskab gælder, at det er få elever, som går til folkeskolens afgangsprøve, og at der i 2000 og i 2006 ikke var elever fra Gladsaxe, som gik til afgangsprøve. 5 Det er med de seneste ændringer i Lov om Folkeskole vedtaget, at alle elever som hovedregel går til afgangsprøve. 6 For Gladsaxe Kommune gælder, at minimum 97 % af kommunens elever har været til afgangsprøve i dansk og matematik samt at mellem 90 og 95 % har været til afgangsprøve i sprogfagene. 7 Undervisningsministeriet har ikke på nuværende tidspunkt beregnet kommune- og landsgennemsnit for elevernes præstationer ved folkeskolens afgangsprøver 2007. Resultaterne for den enkelte skole er medtaget i vurderingen af den enkelte skoles faglige niveau. 10

at karaktergennemsnittet på landsplan og lokalt plan ligger omkring middel både i 2000 og i 2006, at der både på landsplan og i Gladsaxe Kommune opnås et bedre resultat i mundtlige prøvefag end i skriftlige prøvefag. De nationale test Resultaterne af de nationale test er fortrolige men for skolevæsenet under et er det gældende, at gennemsnittet er omkring middelværdien, hvilket betragtes som tilfredsstillende. Trinmål - skolernes vurdering af elevernes faglige udbytte af undervisningen Generelt kan det på baggrund af skolernes rapportering konstateres, at eleverne inden for hovedparten af alle faglige områder kan leve op til den kommunale ambition om, at 90 % af eleverne er sikre eller på vej 8. For et mindre antal områder vurderes det, at mellem 80-90 % af eleverne er sikre eller på vej. For et enkelt fagområde (tysk) vurderes 75 80 % af eleverne at være sikre eller på vej. Kun inden for faget tysk på 9. klassetrin, overstiger kategorien begyndt 20 %. Dette gælder for to ud af tyskfagets trinmål svarende til to ud af i alt 177 trinmål for samtlige fag. På den baggrund angiver trinmålsrapporteringen, at der er et tilfredsstillende fagligt niveau. Læse og stavefærdigheder: Skolernes tilbagemeldinger om forbedring af læse- og stavefærdigheder og øget læselyst viser en positiv udvikling. Forbedringen af elevernes læsefærdighed er størst på de yngste klassetrin, mens der kan måle fremgang i stavefærdighederne på alle undersøgte klassetrin. Øvrige forhold Fra skolernes bidrag til kvalitetsrapporten er der blevet identificeret en række indsatsområder for de kommende år. Det er væsentligt, at der tilrettelægges en målrettet indsats for at styrke elevernes faglige udbytte af undervisningen, særligt elevernes skriftlige kompetencer bør forbedres, der skal iværksættes en indsats med henblik på at styrke elevernes læsning af faglige tekster. Denne tekstform er i øvrigt ofte knyttet sammen med de skriftlige afgangsprøver, der tilrettelægges en målrettet udvikling af lærernes og pædagogernes faglige kompetencer, samarbejdsstrukturerne omkring undervisningen organiseres med henblik på bedre udnyttelse af videndeling og udbredelse af god praksis, skolelederne og skoleledelserne uddannes til at håndtere strategisk ledelse af skoleudvikling. På det pædagogiske og faglige område er der på de fleste af kommunens skoler fokus på processen i forhold til dannelsen og sammensætningen af lærernes undervisningsteam. Det tillægges stor vægt, at lærerne har faglig kompetence i forhold til de fag, de underviser i, og at undervisningen søges dækket af lærere med linjefagsuddannelse eller kompetencer på tilsvarende niveau. Denne proces er påbegyndt. Det kan på baggrund af gennemsnitskarakterer, nationale test og læseresultater konstateres, at Gladsaxe Kommunes skolevæsen generelt er placeret omkring enten middelkarakterer eller middelværdier. Dette er et tilfredsstillende resultat set ud fra en samlet vurdering. Vurderingen af indsatsen på den enkelte skole uddybes i afsnit 3.5. 8 Elevernes udbytte af undervisningen vurderes på tre niveauer: sikker, på vej eller begyndt. 11

Den i 2006 vedtagne skolepolitik for perioden 2007-2011 stiller krav til forbedringer af elevernes udbytte af undervisningen, og set i den sammenhæng er det byrådets ambitionsniveau, at elevernes udbytte af undervisningen skal forbedres. Ved gennemgangen af skolernes indberetning af lærernes vurdering af elevernes udbytte af undervisningen set i forhold til Fælles Mål kan det i alle fag konstateres, at der på kommunens skoler generelt er en positiv vurdering af elevernes udbytte af undervisningen. Dette både i de fag som er forbundet med folkeskolens afgangsprøver og test af forskellig karakter men også i de fag, som ikke er forbundet med prøver eller test. Når gennemgangen af denne indberetning kombineres med en gennemgang af skolernes skriftligt fremsendte beskrivelser af det pædagogiske liv og udviklingen af dette på kommunens folkeskoler, kan det konstateres, at der i Gladsaxe Kommunes folkeskoler findes et stort potentiale inden for det praktisk - musiske område. Der gennemføres år efter år musicals, større teateropsætninger, store idrætsarrangementer, venskabsbyarrangementer, First LEGO League med meget mere. Dette er aktiviteter som i høj grad er med til at give og udvikle kompetencer hos vore elever. Det er imidlertid ikke inden for denne kvalitetsrapports rammer og metoder at skulle udvikle en metode, som kan sikre en ensartet beskrivelse og vurdering af effekten af praktiske/musiske tværfaglige undervisningsforløb emneuger og lignende. Der er derfor en række aktiviteter og læringsområder, som ikke indgår i denne rapport, og hvor vurderingen fra skole til skole ikke har det samme objektive udgangspunkt. Det vil være præget af den enkelte skoleledelses og lærergruppes vurdering af elevernes udbytte af undervisningen. Tværfaglige kompetencer og personlig udvikling kan ikke sættes på en enslydende formel på tværs af skolerne i vort skolevæsen. 3.2 Særlige kommunalt besluttede indsatsområder Skolevæsenet har i de senere år arbejdet med at implementere de kommunalt besluttede indsatsområder: Læsning, Helhed og sammenhæng i børnenes liv, herunder overgangene mellem dagsinstitution, SFO og skole, samt it området som led i den kommunale strategi om den digitale kommune. 3.2.1 Forbedring af læse- og stavefærdigheder og læselyst Målene for den kommunale læseindsats er flere gode læsere, færre dårlige læsere og større læselyst hos alle børn. Til fremme af disse mål har der siden 2001 været en læsevejleder på hver skole. Hvert år indsender skolerne læseprøveresultater for 2., 5. og 8. klasse. Forvaltningen har i 2004 og 2006 udarbejdet delrapporter med tilbagemelding til skolerne om udviklingen på området. I 2. klasse er der en stadig forbedring af elevernes læse- og stavefærdigheder: den procentvise andel af hurtige og sikre læsere er steget støt i perioden 2001 2006 samtidig med, at antallet af elever med særlige undervisningsbehov er faldet. Ved periodens start i 2001 lå resultaterne for elevernes færdigheder i Gladsaxe Kommune i intervallet inden for normområdet i forhold til landsstandarden, i 2005 og 2006 ligger resultaterne bedre end landsstandarden. I 5. og 8. klasse kan der ikke spores statistisk signifikante ændringer mellem 2001 2006. 5. klasse svinger lige omkring landsgennemsnittet både med hensyn til gode og mindre gode 12

læsere. I 8. klasse ligger den procentvise andel af gode læsere omkring landsnormen, mens andelen af langsomme og usikre er mindre end gennemsnittet på landsplan. I 5. og 8. klasse er der forskel på læsefærdighederne af forskellige teksttyper. De største problemer på begge klassetrin forekommer ved læsning af svær fagtekst. Særligt de tosprogede elever har store vanskeligheder med denne type tekst. Elevernes stavefærdigheder er også blevet målt. Her er der fremgang på alle de undersøgte klassetrin. Elevernes læselyst er forsøgt belyst gennem en række forskellige spørgeskemaer. Der kan ikke påvises nogen signifikante ændringer i perioden 2001-2006. I 5. og 8. klasse måles den største læselyst hos de hurtige læsere, på alle klassetrin er oplevelsen af læselyst primært forbundet med den aktuelle klasses læsemiljø. Alle skoler evaluerer elevernes læseudvikling ved årlige læse-staveprøver på de fleste eller alle klassetrin og afholder klasselæsekonferencer, hvor alle mål evalueres. Klasselæsekonferencerne gennemføres som minimum en gang om året på klassetrinnene 1. 4. klasse, en del skoler inddrager nogle yderligere trin. En opsamling af skolernes tilbagemeldinger på målet om forbedring af læse- og stavefærdigheder og øget læselyst viser en positiv udvikling. Indsatsområdet beskrives nærmere i Hovedrapportens afsnit 5.1. 3.2.2 Fælles pædagogik vedr. overgang mellem børnehave, SFO og skole Det fremgår af skolernes kvalitetsrapporter, at de i høj grad følger intentioner og procedurer i udviklingsarbejdet om helhed og sammenhæng i barnets liv via pædagogisk kontinuitet. Det er vurderingen, at såvel forældre og børn som skolens personale har været tilfredse med de aktiviteter og forbindelseselementer, der er anvendt for at fremme helhed og sammenhæng i barnets liv. I det kommende skoleår skal indsatsområdet stå sin prøve i skoleregi, idet pædagogisk kontinuitet skal indarbejdes i den pædagogiske praksis i SFO og børnehaveklasse. Indsatsområdet beskrives nærmere i afsnit 6.1. 3.2.3 Udvikling i brug af Personale-, Elev- og ForældreIntra Der sker tilfredsstilende fremskridt med hensyn til anvendelsen af de tre Intra-moduler. PersonaleIntra opfattes generelt som det primære kommunikationsværktøj mellem ledelse og ansatte og mellem ansatte, og denne opfattelse støttes af de målinger der er foretaget. Med hensyn til Elev- og ForældreIntra varierer billedet mere fra skole til skole, idet disse Intranet er indført i forskellig takt på skolerne. Det vurderes dog, at der sker fremskridt på alle skoler. Skolerne har lagt planer om at skabe en yderligere indsats i det kommende skoleår. Derudover arbejdes der med, at finde en metode til opgørelse af elever og forældrenes brug af Elev og ForældreIntra. Indsatsområdet beskrives nærmere i afsnit 7.1 13

3.2.4 Fremtidige indsatsområder Gladsaxe Byråd vedtog i 2006 en skolepolitik, gældende fra 2007 til 2011. De mål, der er beskrevet i politikken, er udtryk for de kommunale indsatsområder, der skal være styrende for skoleudviklingen i kommunens skolevæsen. Indsatserne har i udspring i visionerne for det kommunale skolevæsen: uddannelse og dannelse, rummelighed samt trivsel og samarbejde. Der er således formuleret klare mål og krav til resultaterne i hele perioden. Her skal nævnes de indsatsområder, der har særlig fokus det kommende år. Kompetenceudvikling For at understøtte en stadig faglig udvikling af lærerne igangsættes et stort antal pædagogiske diplomuddannelser af naturfags- og matematikvejledere. Denne uddannelse omhandler 27 lærere og strækker sig over årene 2007-2010. Dertil kommer en uddannelse af socialemotionelle vejledere (20 lærere i skoleåret 2007/08) samt et særligt tilrettelagt modul inden for pædagogisk ledelse, rettet særligt mod ledere og ledelsesteam på kommunens skoler og SFO er; i alt 42 personer i det kommende skoleår. For at understøtte det kommunale indsatsområde Læsning vil der senere blive igangsat en læsevejlederuddannelse, der kan supplere det læsevejlederteam, der allerede er på skolerne. Der er udover generel læsevejledning også et ønske om at styrke indsatsen i forhold til den faglige læsning. Enkelte skoler mangler kvalificerede faglærere inden for særlige områder. Dette betyder, at skolerne ud af deres egen uddannelsespulje uddanner lærere i de manglende linjefagskompetencer. Faglig udvikling i undervisningen Uddannelsen af vejledere inden for ovennævnte fokusområder betyder også dannelsen af faglige netværk, som skal bidrage til udvikling og videndeling af den gode undervisning. Vejlederne skal derudover fungere som faglige fyrtårne på deres skoler, således at hele skolens faglærerkreds deltager i udviklingen af fagligheden. Gladsaxe Kommune har i flere år haft særligt fokus på elevernes alsidige personlige og sociale udvikling gennem opstillingen af fælles trinmål på samme måde som for folkeskolens almindelige fag. Erfaringer fra dette arbejde bliver opsamlet og videreført gennem videndeling og netværksdannelse. Denne indsats vil være gennemgående i hele skolepolitikkens handlingsperiode. Rummelighed Der skal oprettes flere familieklasser i det kommende år, således at antallet af udskilte børn kan mindskes. Uddannelse af lærerne i Familieklasserne er igangsat. Der bliver gennem udvikling af tilbud og forskellige modeller sat fokus på kammerat og mentorordninger, ligesom der udvikles forskellige modeller til mæglerordninger på skolerne tilpasset efter de enkelte skolers behov og kultur. Trivsel og samarbejde Der skal sættes fokus på elevernes undervisningsmiljø gennem opsamling af skolernes arbejde. I den forbindelse skal der udpeges indikatorer for god trivsel og samarbejde og afholdelse af konference som optakt til den næste lovpligtige undervisningsmiljøvurdering. 14

3.3 Den specialpædagogiske bistand Der er foråret 2007 udarbejdet en analyse af den specialpædagogiske bistand i kommunen. Det primære formål var at undersøge mulighederne for at reducere udgifterne til specialundervisning i kommunen. I analysen peges bl.a. på at der bør arbejdes på at sikre større rummelighed i den almindelige skole ved at reducere brugen af ressourcer på børn med mindre problemer og i stedet sætte ind der, hvor massiv støtte kan hindre udskillelse, at arbejdsgrundlaget (tværfaglig sagsbehandling, flere alternative forslag til foranstaltninger, handlingsplan med tidsterminer og bevillingsark) for visitationen i Børn og Særlig Støtte tidligere Visitationskontoret skal gennemføres fuldt ud, at der skal være en mere systematisk revisitation med større fokus på muligheden for at vende tilbage til den almindelige skole, at tilbuddene inden for kommunen tilpasses, så færre børn behøver at blive visiteret til tilbud, der ligger uden for kommunen. Disse anbefalinger vil indgå som en del af grundlaget for arbejdet på området i de kommende år. Analysen beskæftiger sig primært med de udskilte foranstaltninger. For den del af den specialpædagogiske bistand, der gives på den almindelige skole vurderes at indsatsen på den almindelige skole varierer fra skole til skole både i omfang (antal timer til området) og med hensyn til hvilke områder inden for det specialpædagogiske felt, der vægtes mest. Hvad der lægges vægt på, afhænger primært af hvilke behov, der registreres, men har også sammenhæng med skolens kultur og traditioner, at kvaliteten i den enkelte skoles indsats er afhængig af det lokale vidensniveau på området, at kvaliteten i indsatsen for det enkelte barn øges ved brug af mål- og handleplaner. Det vurderes endvidere, at der er behov for uddannelse/opkvalificering af det pædagogiske personale både i de udskilte foranstaltninger og i den integrerede specialpædagogiske bistand på den almindelige skole. Området beskrives nærmere i Hovedrapportens afsnit 6.2. 3.4 Undervisning i dansk som andetsprog Undervisningen i dansk som andetsprog foregår som basis eller supplerende undervisning for de elever, der henholdsvis har intet eller begrænset kendskab til dansk eller som kan deltage i den almindelige undervisning, men har behov for støtte. Målet med undervisningen er, at give tosprogede elever færdigheder i dansk som andetsprog og give dem forudsætninger for med udbytte at kunne følge undervisningen i en almindelig klasse og være en del af klassens øvrige sociale fællesskab. Der er afsat en pulje til dansk som andetsprog både centralt og på skolerne. Hvert år (fra 2001) opgøres det ud fra en sprogscreening i børnehaveklasserne, om de tosprogede børn ligger på samme niveau som de etsprogede danske børn for at vurdere om den sprogstimulering, der har fundet sted efter 4a, har været tilstrækkelig. Opgørelserne foretaget på de skoler, hvor der er en høj procent af tosprogede elever (Høje Gladsaxe Skole og Værebro Skole), viser, at de tosprogede børn er på niveau med de etsprogede børn. I de tilfælde, hvor enkelte børn ikke er på niveau, viser det sig som regel, at det drejer sig om tilflyttere eller, at der er særlige omstændigheder, der gør sig gældende. 15

Ud fra skolernes egne udtalelser, og opgørelser fra fx læseprøver på 2. og 5. klassetrin klarer de tosprogede elever sig generelt på lige fod med de etsprogede elever. Dette må tilskrives de ressourcer, der afsættes i forbindelse med dansk som andetsprog til de enkelte skoler, og den mulighed, der er, for at søge centrale midler, hvis der er behov for det. Der er dog ofte et udbredt ønske om at kunne foretage mere grundige vurderinger, så indsatsen i højere grad kan målrettes den enkeltes behov, end tilfældet er i dag. Ligeledes er der et udtalt ønske om opkvalificering af lærerne. Området beskrives endvidere i Hovedrapportens afsnit 5.8. 3.5 Børne- og Kulturforvaltningens samlede vurdering af 10. Klassecentret Skolens resultater ved folkeskolens afgangsprøver (fremgår af hovedrapport og skolerapporter afsnit 5.2), nationale testresultater (hovedrapport og skolerapporter afsnit 5.3) og de kommunale læsetest vurderes. Derudover vurderes skolens arbejde med elevens alsidige, sociale og personlige udvikling, skolens egen vurdering af elevernes udbytte af undervisningen og skolens arbejde med de kommunale indsatsområder. Skolen har for første gang i år har indrapporteret trinmål - skolernes vurdering af elevernes faglige udbytte af undervisningen. Denne indgår i den samlede vurdering af skolen. Det er derfor ikke muligt i år at vurdere udviklingen over tid på dette område. Næste trinmålsevaluering gennemføres for skoleåret 2009/10 og vil da indgå i Kvalitetsrapporten. Sluttelig giver Børne- og Kulturforvaltninger en vurdering af skolens resultat. 10. Klassecentret Folkeskolens afgangsprøver Skolen kan konstatere, at elevernes resultater ved afgangsprøven efter 10. klasse bevæger sig i en positiv retning. Karakterniveauet ligger i middelområdet og på stort set alle fronter bedre end tilsvarende prøver for et år siden. Elevens alsidige, sociale og personlige udvikling Der arbejdes meget med elevernes alsidige og personlige udvikling gennem indskolingsforløb ved skolestart, i forbindelse med den strukturerede erhvervsvejledning og i forbindelse med de lange brobygningsforløb, hvor de unge introduceres til forskellige uddannelsesmuligheder efter 10. klasse. Indsatsområder 10. Klassecentret vil i det kommende år videreføre det projektarbejde, der er igangsat vedrørende de såkaldte faguger, hvor tre obligatoriske fag understøttes gennem fordybelse og fokusering. Derudover vil centeret arbejde målrettet på at skabe et tysk fagudvalg, der kan styrke fagligheden i tysk. Dette understøttes yderligere ved, at 2 ud af 3 nyansatte lærere har tysk som linjefag. I perioder med brobygning, vil der blive udbudt særlige kurser i dansk, engelsk, matematik og tysk. Lektiecafeen er et stort aktiv og et vigtigt redskab for at fastholde de unge til at færdiggøre deres skoleuddannelse og evt. påbegynde en ungdomsuddannelse. Endvidere indledes et 16

formaliseret samarbejde med Gladsaxe Ungdomsskole i bestræbelserne på at styrke lærernes kompetencer. Børne- og Kulturforvaltningens vurdering 10. Klassecentret har nogle særegne problemstillinger og udfordringer, da eleverne blot er på skolen et år og ofte er uafklarede i forhold til egne kundskaber og færdigheder samt fremtidigt uddannelsesvalg. Disse udfordringer overvindes med et tilfredsstillende resultat, som ses af, at en stor procentdel af de unge fortsætter i en ungdomsuddannelse. Det er positivt, at centret formår at udnytte både de faglige og kreative kompetencer hos eleverne. Forvaltningen ønsker at medvirke til udviklingen af et formaliseret samarbejde med Gladsaxe Ungdomsskole samt understøtte og prioritere centerets ønske om uddannelse af specialundervisningslærere i form af en læsevejleder. 17

Afsnit 4 Fakta om 10. Klassecentret 4.1 Skolens mål og rammer Den overordnede målsætning for 10. Klassecentret er gennem succesoplevelser at give den enkelte elev større selvværd og selvtillid som springbræt til et godt og aktivt voksenliv. Skolens mål er at tilbyde høj kvalitet i undervisningen og etablere et ungdomsmiljø, der fremmer det sociale samvær og den indbyrdes forståelse mellem eleverne. Gennem krav om aktiv deltagelse i den selvvalgte temalinie, sammensætningen af de valgfrie fagmuligheder og i undervisningen i de obligatoriske fag, "klædes eleverne på", således at de bliver i stand til at vurdere egne muligheder og planlægge deres fremtidige uddannelsesforløb. Skolen lægger stor vægt på, at der gennem hele skoleåret i de forskellige undervisningsforløb, brobygningsforløb, individuel vejledning og i skolens øvrige faglige og sociale aktiviteter indgår elementer, der er med til at give den enkelte elev en bred indsigt i og orientering om samtlige eksisterende ungdomsuddannelses- og beskæftigelsesmuligheder. 4.2 De pædagogiske processer på skolen, herunder principper fastlagt af bestyrelsen Undervisnings- og arbejdsformer På 10. Klassecentret bestræber vi os på at tilrettelægge den pædagogiske praksis således, at vores elever får det størst mulige faglige, personlige og afklaringsmæssige udbytte af deres 10. skoleår. Eleverne kommer med meget forskellige erfaringer og skolemæssig baggrund. Det er således af afgørende betydning, at de enkelte temalinjers undervisningstilbud i tilrettelæggelse og gennemførelse bliver funderet på begreber som rummelighed, fleksibilitet og differentiering. Lærerne afholder elevsamtaler i begyndelsen af skoleåret, bl.a. med henblik på at få afdækket, hvor den unge befinder sig fagligt og hvilke ønsker og mål den unge har med sit 10. skoleår. På de enkelte temalinjer arbejdes der overvejende projektorienteret afhængigt af temalinjens indhold. Et fremherskende pædagogisk princip er at præsentere de enkelte fagområder på nye måder og dermed sikre andre tilgange til læring. Derfor vil størstedelen af projekterne på 10. Klassecentret som udgangspunkt både indeholde teoretiske, praktiske/musiske elementer. I de obligatoriske fag (dansk, engelsk og matematik) er det dog en naturlig del af den pædagogiske praksis, at eleverne arbejder med skriftlige opgaver i mere traditionel forstand. Ofte vil opgaveoplæggene til blækregninger, danske og engelske stile enten være prøveoplæg fra tidligere års FS10-prøver eller være inspirerede heraf. Praktik i virksomheder Samtlige unge på 10. Klassecentret bliver tilbudt brobygning og / eller praktikforløb i minimum 2 perioder af 14 dages varighed. Særligt tilrettelagte forløb for unge med store faglige, sociale eller personlige problemer kan også indebære et samarbejde omkring praktik med en eller flere virksomheder. Elevers indflydelse på undervisningen For 10. Klassecentret er det et naturligt pædagogisk princip, at undervisningens indhold og temaer tilrettelægges i samarbejde med eleverne. En række emner eller forløb er dog fastlagt på forhånd grundet prøvebekendtgørelse, årsplaner etc. 18

Specielle forløb i forbindelse med indskoling På 10. Klassecentret (herefter 10KC) har vi af gode grunde ikke et indskolingsforløb og så alligevel. For at sikre det bedst mulige afsæt for de unge, lægger vi vægt på, at alle unge kommer godt fra start. Trivsel og tryghed er naturlige forudsætninger for et godt og udbytterigt skoleår, og derfor tilrettelægges der hvert år et 14-dages introduktionsforløb, som alle unge skal igennem med deres nye klasseskammerater og nye lærere. I dette forløb introduceres de unge bl.a. til de enkelte fag og temalinjens årsplan. Der er planlagt forskellige sociale aktiviteter, og der afholdes en fælles 3-dages introtur til Nordsjælland. Modulopdelt undervisning: Samtlige lektioner på 10KC afholdes i moduler af halvanden times varighed. Sidste år blev der indført 3 faguger, hvor undervisningen blev organiseret på en anden måde. Alle unge skal igennem en faguge i de 3 obligatoriske fag dansk, engelsk og matematik. En faguge i dansk betyder, at der bliver undervist i 14 dansklektioner (7 moduler) i den pågældende uge. I fagugerne er der tilknyttet ekstra lærerressourcer til holdene. Deletimer: Anvendes ikke. 4.3 Antal spor pr. klassetrin 10KC har i alt ni 10. klasser. 4.4. Elev- og klassetal Antal elever i alt og pr. klasse pr. 5. september 2006. Elever Klasser Kvotient 10. Klassecentret 211 9 23,4 19

4.5 Antal af elever pr. lærer Skole Antal Årsværk Antal elever Elev lærer ratio 10. Klassecentret 16,3 210 12,9 Gladsaxe Kommune I alt: 562,1 5626 10,0 Kilde: UNI-C Opgørelsesmetode I beregningen af elev-lærer ratio er specialklasseelever og lærernes tid til specialundervisning i specialklasser ikke inkluderet. Imidlertid har UNI-C ikke kunnet udtrække ressourcetiden, som lærerne bruger på amtskommunale specialklasseelever - ej heller elevtallet (tidligere 20.2). Derfor er der forskel på elevtallet i denne og ovenstående tabel for Gladsaxe, Marielyst, Søndergård og Værebro skoler. Antallet af lærerårsværk er beregnet ud fra det samlede ressourceforbrug (tidsforbrug) for lærerne og børnehaveklasselederne. Den samlede tid er delt med et standardårsværk (1924 timer). Herved fås antallet af fuldtidsansatte. 4.6 Udgifter pr. elev Skole Udgifter 2006/2007 Antal elever Udgift pr. elev 10. Klassecentret 11.690.626 211 55.406 TOTAL 364.190.743 6.234 58.420 Kilde: BKF Økonomi Opgørelsesmetode: Opgørelsen indeholder såvel centrale som decentrale udgifter og er opgjort på baggrund af forbruget i skoleåret 2006/07. De centrale udgifter omfatter lønudgifter til skolekonsulenter, kursusmidler og andre centrale puljer samt udgifter til specialpædagogisk bistand. De centrale udgifter er i ovenstående oversigt fordelt pr. skole efter elevtal. De decentrale udgifter omfatter hele skolens forbrug i perioden, inkl. udgifter til enkeltintegrerede elever, men eksklusiv udgifter til specialgruppeordninger. 20

4.7 Udgifter til undervisningsmidler Oversigt over afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev. Skole Udgift 2006/07 Elevtal Udgift pr. elev 10. Klassecentret 633.560 211 3.003 TOTAL 20.986.642 6.234 3.366 Kilde: BKF Økonomi Opgørelsesmetode: Opgørelsen indeholder såvel centrale som decentrale udgifter, og er opgjort på baggrund af forbruget i skoleåret 2006/07. De centrale udgifter omfatter en central pulje til elevaktiviteter, samt den centrale konto til indkøb af IT til skolerne. De decentrale udgifter omfatter skolernes forbrug til inventar og undervisningsmidler og elevaktiviteter. Hertil er der lagt 90 %. af skolernes udgifter til kopimaskine og papir 9. Udgiften til kopimaskine er for 2006, mens udgiften til papir er for skoleåret 2006/07. 4.8 Antal elever pr. nyere computer Der er i budgettet afsat midler til anskaffelse af computere mm med det mål, at der i 2008 skal være højst 5 elever pr. computer. Dette mål er opnået på nuværende tidspunkt, samtidig med at det har været muligt at vedligeholde og udbygge skolens netværk. Af nedenstående tabel over computeranskaffelser finansår 2006 fremgår det, at der er 3,8 elever pr. computer, der er yngre end 3 år. 10. klasse UV-PC 211 Elevtal I alt Nyere end 3 år 55 4-5 år 0 Ældre end 5 år 0 Antal i alt 55 Elever pr. PC 3,8 Elever pr. ny PC* - *Nyere PC er = mindre end 5 år gamle. Tallet er opgjort separat fordi bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter stiller krav om det. ( 7 stk. 4 pkt. 4.) Kilde: Tallene vedrørende computere er indberettet til hjemmesiden cis.emu.dk i perioden 8. januar til 15. februar. 9 Udgiften til kopimaskine er opgjort i henhold til oplysninger fra indkøbsafdelingen. Vadgård Skole fremgår ikke af oplysningerne, men er medtaget med en gennemsnitsudgift af de andre skoler, ekskl. Lundevang. Udgiften til printerpapir er ligeledes opgjort i henhold til oplysninger fra indkøbsafdelingen. Følgende skoler har ikke købt papir gennem indkøbsaftalen; Bagsværd, Buddinge, Mørkhøj, Søndergård, 10 klassecentret og Lundevang. Skolerne indgår derfor i opgørelsen som et gennemsnit af de andre skoler, dog med undtagelse af Lundevang, der indgår med ¼ af gennemsnittet 21

4.9 Elever i skolefritidsordning Andel af elever i skolefritidsordning er ikke opgjort for 10. Klassecentret, da der ikke eksisterer SFO på 10. Klassecentret. 4.10 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På 10. Klassecentret anvendes der flere evalueringsmetoder. De summative evalueringsmetoder omfatter således standpunkts- og årskarakterer, skriftlig udtalelse for Obligatorisk Selvvalgt Opgave og endelig prøvekarakterer. De af formative evalueringsformer anvendes portefølje/elevpræsentationsmapper i fagene, som danner grundlag for de faglige tilbagemeldinger på skole-hjemsamtalerne. Relationsmåling omfatter en evaluering i begyndelsen af skoleåret, hvor samtlige elever skal udfylde et spørgeskema med ca. 50 udsagn vedrørende deres forventninger til skoleåret. I slutningen af skoleåret bedes de igen besvare et lignende spørgeskema, hvor eleverne skal anføre, i hvilket omfang deres forventninger er blevet indfriet, og deres mål er nået. 4.11 Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Som nævnt ovenfor afholdes elevsamtaler og løbende opsamlingssamtaler i de enkelte lærerteams. Hertil kommer skole-hjemsamtalerne, hvor elever, forældre og lærere drøfter eventuelle justeringer af arbejdsmåder etc. Fleksibel skemalægning anvendes i forskellig grad af de selvstyrende teams, afhængigt af temalinjens indhold og struktur. De unge medinddrages derudover i valg af destination til den årlige studietur. 22

Afsnit 5 Alle børn og unge skal have uddannelse og blive dannet 5.1 Indsatsområde: Forbedring af læse-, stavefærdigheder og læselyst Vi har ikke afsat ressourcer til en decideret læseindsats, men igennem det 10. skoleår tilbydes eleverne ekstraundervisning (lovpligtig) i de obligatoriske fag, samt tilbudsfagene tysk og fysik/kemi. Det er struktureret på vores lektiecafé, som udbydes i 4 ugentlige moduler gennem hele skoleåret. Det lokale fagudvalg i dansk har derudover arbejdet med forskellige screeningsmetoder i bl.a. stavefærdighed og på den baggrund tilrettelagt særlige forløb for elever med behov for at forbedre deres stavning. I dette arbejde har fx Stavevejen og de diagnosticerende test i Staveprofilen været anvendt. 5.2 Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver 2006/07 Disciplin: ST FSA FS10 10. årgang Dansk - Skr. fremstilling 8,14 7,55 Dansk - Orden 8,08 7,72 Dansk - Mundtlig 8,06 8,57 Matematik - Færdighed 6,5 Matematik - Problem 6,64 Matematik - Skriftlig 7,28 7,07 Matematik - Mundtlig 7,3 7,12 Engelsk - Skriftlig 7,94 7,48 Engelsk - Mundtlig 8,06 8,08 Tysk - Skriftlig 6,47 7,23 Tysk - Mundtlig 7,05 7,3 Fransk - Skriftlig 7,05 4,78 Fransk - Mundtlig 6,81 7,45 Fysik/Kemi - Praktisk/mund. 7,36 7,4 5.3 Testresultater Der afholdes ikke nationale test på 10. klassetrin. 5.4 Trinmål Resultaterne offentliggøres ikke. Børne- og Undervisningsudvalget har vedtaget, at der skal være samme fortrolighedsgrad vedrørende denne rapport, som vedrørende de nationale test, som ikke må offentliggøres. 23

5.5 Lærernes undervisningstid Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning. Skolenavn Undervisningsgrad i % 10. Klassecentret 40 Gladsaxe Kommune gennemsnit 41 Kilde: BKF Økonomi Opgørelsesmetode (5. september 2006): Opgørelsen indeholder andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning, og er opgjort på baggrund af tiden brugt på undervisning (undervisning, anden undervisningstid samt lejrskoler) inkl. specialundervisning delt med den samlede arbejdstid nettoarbejdstid (undervisning inkl. specialundervisning, ikke undervisning og individuel tid). 5.6 Gennemførsel af planlagte timer 10. Klassecentret har registret gennemførte planlagte timer i ugerne 38, 46, 10 og 21 i skoleåret. En time er aflyst, når klassen arbejder alene, sendes hjem eller når holddeling, specialundervisning eller tosprogsundervisning aflyses. Årligt undervisningstimetal* Undervisningstimetal i 4 uger** Aflyste undervisnings timer** Gennemførte timer % 10. Klassecentret 11.458 1145,8 3 99,74 % Samlet for GLK: 381.132 38.11,,2 825,4 97,83 % Kilde: Skolerne * Tallet er leveret af BKF Økonomi ** Timetallet er omregnet til klokketimer Opgørelsesmetode: Optælling af antal gennemførte lektioner er en manuel optællingsopgave, der er meget tidskrævende. Derfor er der udvalgt fire uger fordelt over året (svarende til 10 %). Det drejer sig om følgende uger: september uge 38 november uge 46 marts uge 10 og maj uge 21. En enkelt skole har gennemført registrering for hele skoleåret. Skolens resultat for de fire udvalgte uger afviger kun marginalt fra den komplette sammentælling over alle årets uger. En undervisningstime registreres som aflyst når: - Specialundervisningslæreren, holddelingslæreren eller 2. sprogundervisningslæreren fælle for skolen, på trinnet eller i klassen overtager undervisningen af en klasse - Timen er aflyst - Klassen arbejder alene. 24

5.7 Undervisning gennemført af lærere med linjefagsuddannelse Opgørelse over andel af undervisningen der gennemføres af lærere med linjefagsuddannelse, eller kompetencer svarende dertil. Tallene er opgjort af 10. Klassecentret på baggrund af grundskemaet. Fag Dansk 100 % Engelsk 100 % Fysik/kemi 100 % Idræt 100 % Matematik 100 % Musik 100 % Samfundsfag 100 % Tysk 100 % Gennemsnit: 100 % Kilde: Skolens egen opgørelse 5.8 Tilrettelæggelsen af undervisningen af dansk som andetsprog Dansk som andetsprog er integreret som en del af temalinjetilbuddene. 5.9 Omfang af undervisningen i dansk som andetsprog der gennemføres af linjefagsuddannede 10KC udbyder ikke "Dansk som andetsprog" som separat fag. Særligt tilrettelagte forløb for tosprogede gennemføres efter behov som en integreret del af de respektive linjers temaundervisning. Normalt er det to lærere, der står for undervisningen i disse forløb, hvoraf den ene har Dansk som andetsprog som linjefag, og den anden har tilsvarende kompetencer efter mange års undervisningserfaring med tosprogede. 5.10 Midler anvendt på efteruddannelse eller kompetenceudvikling Skole Udgift 2006/2007 Fuldtidslærere Udgift pr. fuldtidslærer 10. Klassecentret 70.812 17 4.165 TOTAL 3.363.855 555,44 6.056 Kilde: BKF Økonomi Opgørelsesmetode: Opgørelsen indeholder såvel centrale som decentrale udgifter og er opgjort på baggrund af forbruget i skoleåret 2006/2007. De centrale udgifter omfatter forbrug på den centrale kursuskonto, lederudviklingskontoen, kontoen til it-kurser og kontoen til konsulentkurser. De centrale udgifter er i ovenstående oversigt fordelt pr. skole efter antal lærere. De decentrale udgifter omfatter forbruget på skolernes konto til kursus til lærere. Udgifter pr. lærer dækker ikke over udgifter til lærerløn eller vikarer, når lærerne er på kursus. 25