Analyse & Udvikling September 2014 Turismens betydning og potentialer i Silkeborg Kommune Aktuelle tendenser 2014 forventes at blive et rimeligt turistår for Danmark som helhed. I perioden januar juli er antal overnatninger steget med 3%. Væksten skyldes dog udelukkende, at danskerne i højere grad har holdt ferie herhjemme, for antallet af udenlandske gæster er indtil nu uændret. Dog lader de udenlandske gæster vente på sig pga. forskudt ferie. Således er der booket ca. 20 pct. flere udenlandske overnatninger resten af året - primært af tyskere og i feriehuse. De positive tendenser for 2014 kommer efter flere år med tilbagegang. Globalt er turisme et erhverv i vækst, men fra 2007 til 2012 har Danmark oplevet en tilbagegang i antal overnatninger på ca. 2%. Tilbagegangen har været kraftigst for udenlandske gæster, men også danskernes overnatningstal har været faldende. Samtidig med denne tilbagegang er der enighed om, at dansk turisme har et stort potentiale, som ikke bliver udnyttet. Turisme er således et element i Erhvervs- og Vækstministeriets seneste vækstplan. Med vækstplanen igangsættes et større antal initiativer for at fremme såvel storby- og erhvervsturismen som kyst- og naturturismen. Et centralt element er styrkelse af den offentlige turismeindsats gennem en bedre organisering og koordinering på tværs af aktørerne, hvilket udmøntes bl.a. gennem en ny kommende lov om dansk turisme. Det indebærer bl.a., at der oprettes et nationalt turismeforum, der skal stå for den nationale turismestrategi og koordination af indsatsen. Endvidere lægges op til, at den regionale indsats for udvikling af turismeproduktet mv. fremover samles under 3 udviklingsselskaber, der skal have ansvaret for udviklingen af dansk turisme inden for hhv. kyst- og naturturismen, erhvervs- og mødeturismen samt storbyturismen. Og i Østjylland har Business Region Aarhus (BRA) kommunerne sat gang i udredninger, der kan føre til fælles tiltag. Målet er øget omsætning og aktivitet ved på udvalgte områder at pulje parternes ressourcer. Turismen i Silkeborg Kommune Hvordan ser det så ud i Silkeborg Kommune? og hvordan arbejder vi med at øge turismens vækstbidrag? I det følgende gives et overblik over: 1. turismens økonomiske betydning lokalt 2. strategiske pejlemærker for arbejdet med at styrke og udnytte turismens bidrag til aktivitet, omsætning og arbejdspladser 3. organisering af og økonomi for det udførende organ Visit Silkeborg 1
4. regionale samarbejdsrelationer på turistområdet 1) Turismens økonomiske betydning lokalt Også i Silkeborg Kommune har der været tilbagegang i antal overnatninger de seneste år fra 547.000 i 2012 til 522.000 i 2013, svarende til et fald på ca. 4,5%. Ifølge rapporten Turismens økonomiske betydning i Silkeborg 2012 forbruger turisterne for knap 1 mia. kr. i forbindelse med ophold i Silkeborg Kommune, hvilket giver en samlet værditilvækst altså hvad der er tilbage til lønninger, profit m.m. på 463 mio. kr. Det svarer til 2,3% af den samlede værditilvækst, der skabes i Silkeborg Kommune. Turismeomsætningen bidrager med 360 mio. kr. i skatteindtægter heraf 69 mio. kr. som kommuneskat og anslået 1.600 jobs. Turisttyper og deres forbrug Målt på turismeforbrug er Silkeborg Kommune den femtestørste turistdestination i Region Midtjylland (Aarhus, Ringkøbing-Skjern Syddjurs og Herning er større) Turismen i Silkeborg Kommune er særligt afhængig af danske gæster, som står for 77% af kommunens samlede turismeforbrug 25% af turismeforbruget stammer fra endagsturister hvor erhvervsturisterne vejer tungest, idet ferieturister på endagsbesøg kun står for 5% af forbruget eller ca. 59 mio. kr. Forretnings- / erhvervsturister vejer tungt i Silkeborg Kommune de skaber 45% af det samlede turismeforbrug, hvilket er ca. 14 procentpoint mere end i resten af regionen og Danmark som helhed. Turisternes forbrug fordeler sig med 64% til de typiske turismeprodukter (overnatning, restaurant, transport), 22% til detailhandel og 14% på andet (finans, forsikring, bolig, teater m.m.) 11 mio. kr. eller knap 1% af den samlede turismeomsætning stammer fra kultur og forlystelser. Turismens bidrag til værditilvækst, jobskabelse og skatteindtægter Turisme er grundlag for en samlet værditilvækst på ca. 463 mio. kr. i det lokale erhvervsliv. 30% af værditilvæksten sker i turismeerhvervene, heraf den største andel på overnatningsstederne og 16% hos detailhandlen Mere end halvdelen af værditilvæksten som følge af turisme skabes således i andre brancher De anslåede 1.600 turismerelaterede jobs fordeler sig med 43% inden for turismeerhvervene (igen har overnatningsstederne den største andel), 17% inden for detailhandel og 20% inden for andre brancher. Turismen i Silkeborg Kommune bidrager med 356 mio. kr. i offentlige indtægter, fordelt på 135 mio. kr. til personskatter og 221 mio. kr. til moms, vare- og selskabsskatter. Af personskatterne havner 69 mio. kr. i kommunekassen. Overnatningstal: 2
Af de 522.000 kommercielle overnatninger i 2013 sker de 241.000 eller 46% på camping, hvilket er en tilbagegang på hhv. 3,7 pct. i forhold til 2012 og på 1,6 pct. i forhold til 2009 Overnatninger på hoteller, vandrerhjem og i feriecentre fyldte i 2013 tilsammen godt 221.000 eller 42% af overnatningerne. Samlet set gik overnatning på hoteller, vandrerhjem og feriecentre tilbage med 3,4% fra 2012 til 2013, men frem med 6,2% fra 2009 til 2013 Overnatninger i lejet feriehus tegner sig for knap 60.000 i 2013, hvilket også er lavere end i 2012, men 28% mere end i 2009 Turisternes nationalitet: Ca. 85% af de overnattende turister er danskere. Af udenlandske turister, der overnatter i Silkeborg Kommune, er nordmænd den største gruppe med ca. 20.000 overnatninger i 2013 Overnatninger fra Tyskland og Holland udgør hver ca. 18.000 Fra 2012 2013 har overnatninger fra Tyskland og Sverige haft fremgang med hhv. 0,8 og 3,8 pct., mens øvrige markeder er gået tilbage. 2) Strategiske pejlemærker for turismen i Silkeborg Kommune Anbefalinger til fremtidens turismefremme, marts 2011 Silkeborg Kommune og det daværende TurismeSilkeborg gennemførte i 2010 / 2011 et arbejde, der fastlagde fire strategiske pejlemærker eller spor for hvordan vi i højere grad får omsat vores turismemæssige potentiale til mere omsætning og nye arbejdspladser. Spor 1: Styrket samspil mellem erhverv - turisme handel. Målet er styrket forretningsudvikling i turismeerhvervet og dermed øget indtjening og flere arbejdspladser Spor 2: Digitalisering af turistinformation. Målet er en dynamisk og involverende platform for individuel og målrettet turistinformation, der er lettilgængelig, hvor turisterne er. Spor 3: Øge turisternes døgnforbrug gennem mersalg. Målet er mere fokus på konkrete salgsbare produkter og mindre generel markedsføring Spor 4: Videreudvikling af erhvervsturisme. Målet er flere erhvervsturister, som er vigtig bidragsyder til højere døgnforbrug og flere ferieturister. De seneste år har turismefremmearbejdet på forskellig vis arbejdet ud fra disse pejlemærker. Af konkrete initiativer kan bl.a. fremhæves: Erhverv, turisme og handel har siden efteråret 2012 været på samme adresse og de tre organisationer har intensiveret samarbejdet om medlemsservice, tilbud til virksomheder om kompetence- og forretningsudvikling m.m. Udviklingsforløb indenfor oplevelsesøkonomi, forretningsudvikling m.m. for turist- og detailhandelsvirksomheder udbudt i samarbejde mellem turisme, handel og handelsskolen (Erhvervsakademi Dania) En mere målrettet og tilgængelig turistservice gennem brug af digitale platforme som Facebook, Tripadvisor og blog. Sker i samarbejde med turisterhvervet. 3
Forretningsudvikling af turismevirksomheder og udvikling af pakkeprodukter, bl.a. i relation til Gudenåen og Hærvejen, i samspil med Regionens mersalgssatsning Større satsning på erhvervs- og mødeturisme kombineret med særlige Silkeborgoplevelser, bl.a. gennem MeetSilkeborg Udvikling og udnyttelse af Silkeborgs særlige potentiale i erhvervsturisme-aksen Herning - Silkeborg Århus, herunder Silkeborgs attraktivitet som overnatningssted ved mega-arrangementer i Århus og Herning Øge turistens interesse for Silkeborg i forhold til bosætning, erhvervsvirksomhed, handel m.m. Forslag til Udviklingsstrategi 2028 og Erhvervsstrategi 2014 2018 Udviklingsstrategi 2028 og den nye erhvervsstrategi indeholder også vigtige pejlemærker, som styrker udnyttelse af turismeerhvervets potentiale for øget omsætning og nye arbejdspladser. Bl.a. gennem et mere klart fokus på systematisk forretningsudvikling i turismevirksomheder, udvikling af turistproduktet og turisterhvervet, gennem nye produkter og oplevelser. Samtidig vil vi skabe endnu mere byliv med gode indkøbsmuligheder, udvikle vores kulturliv, skabe endnu bedre rammer for friluftsaktiviteter og sport. I forlængelse af budgetaftale for 2015 etableres EventSilkeborg, som skal understøtte og bistå eksisterende og nye events i Silkeborg. 3) Turisme Silkeborg / Visit Silkeborg: lokal operatør Rent juridisk er TurismeSilkeborg en erhvervsdrivende fond med en tilhørende forening med medlemmer. Fondens bestyrelse udgøres af den til enhver tid siddende bestyrelse for foreningen, hvorfor de to juridiske enheder i praksis arbejder som én enhed. Bestyrelsen består af 9-11 medlemmer, hvoraf 2 medlemmer udpeges af Silkeborg Byråd (borgmesteren og et byrådsmedlem). Foreningen varetager bl.a. den samlede turismemæssige markedsføring af hele Silkeborgegnen. Fra TurismeSilkeborg til VisitSilkeborg TurismeSilkeborg har netop skiftet navn til VisitSilkeborg. Med navneskiftet sendes et signal om bevægelse væk fra turistbureau og turistinformation til destinationsorganisation og turismeudvikling. VisitSilkeborg vil gennem forretningsudvikling på tværs af sektorer øge kvaliteten af turismeproduktet og dermed øge turismeomsætningen i Silkeborg Kommune. Fokus vil bl.a. være udvikling af sammenhængende oplevelseskoncepter ud fra eksisterende muligheder og aktører. Se mere om VisitSilkeborgs strategi og prioriterede indsatser i bilag. 4
Samarbejdsaftale og økonomi TurismeSilkeborg, nu VisitSilkeborg, er udførende operatør på Silkeborg Kommunes turismearbejde via en årlig samarbejdsaftale. Samarbejdsaftalen fastlægger, hvilke hovedopgaver, som organisationen skal løse for det kommunale tilskud. I 2014 er aftalt følgende vedr. opgaver og økonomi: Basisydelser: 3.172.000 kr. til markedsføring, turistservice og information, booking samt drift af turistbureau Særlige indsatsområder i forbindelse med den årlige Erhvervshandleplan: 350.000 kr. til Erhvervsturisme, Hærvejen: Vandre- og cykelturisme og Vækstprojekt Gudenåen Andre strategiske fokusområder: Pilotprojekt: Merværdi i begivenheder og events og Innovation og forretningsudvikling i turismeerhvervet I 2014 modtager VisitSilkeborg således et kontant bidrag på i alt 3.522.000 kr. fra Silkeborg Kommune. Tilskud og antal medarbejdere Tabellen her viser udvalgte kommuners tilskud til den lokale turismeorganisation og antal fastansatte i de pågældende organisationer. Kommune Bidrag, 1.000 kr. Fastansatte medarbejdere Silkeborg 3.522 5 Randers 2.032 4 Nord-/ Syddjurs 5.120 10 Aarhus 6.400 11 Skanderborg 2.200 6 Horsens 3.075 6,5 4) Regionalt samarbejde Vækstforum for Region Midtjylland har fastlagt en vækststrategi Ny VÆKST i turismen med tilhørende Handlingsplan 2015. Handlingsplanen indeholder en række udviklingsprojekter inden for tre forretningsområder: Stærke feriesteder, Erhvervsturisme og Mersalg. Den økonomiske ramme for den regionale strategi er Vækstprojekt Gudenåen"ca. 100 mio. i perioden 2012 2015, hvoraf en stor del er midler fra EU s strukturfond og Grøn Vækst programmet. Silkeborg Kommunes turismeaktører er aktivt med i to projekter indenfor Mersalg; nemlig "Hærvejen - en international destination for cykel- og vandreturisme" og Vækstprojekt Gudenåen". I forbindelse med den nationale vækstplan for turisme lægges op til, at den regionale indsats for udvikling af turismeproduktet mv. fremover samles under 3 udviklingsselskaber, der skal have ansvaret for udviklingen af dansk turisme inden for hhv. kyst- og naturturismen, erhvervs- og mødeturismen samt storbyturismen. 5
I BRA-regi arbejder man netop nu med afklaring af hvorvidt og i så fald hvordan et tættere turistmæssigt samarbejde mellem BRA-kommunerne kan føre til vækst i turismen. Dvs. flere gæster, øget døgnforbrug og gæster der bliver længere, bl.a. fordi man gennem et tættere samarbejde får gæsterne ledt rigtig rundt i et større område med flere tilbud, der fremstår som en helhed. Så en mulig gevinst ved et tættere samarbejde mellem BRA-kommunerne er, at det kan blive lettere for turisterne, som jo ikke tænker i kommunegrænser, at få øje på anderledes oplevelser i forbindelse med storbyferien i Danmarks second city. 6
V s t VisitSilkeborgs turismestrategi mod 2020 og prioriterede indsatser
VisitSilkeborgs turismestrategi mod 2020 og prioriterede indsatser Det strategiske fundament for VisitSilkeborg VisitSilkeborgs turismestrategi mod 2020 og prioriterede indsatser er udarbejdet af: VisitSilkeborg info@silkeborg.com Tlf. 86 82 19 11 www.silkeborg.com Der tages forbehold for tryk og stavefejl. Vision Gennem forretningsudvikling på tværs af sektorer, ønsker VisitSilkeborg at øge kvaliteten i det oplevede turismeprodukt i værdikæden samt at øge turismeomsætningen hos aktørerne i Silkeborg Kommune. VisitSilkeborg ønsker at arbejde professionelt og visionært på et politisk, strategisk og praktisk niveau, der skaber værdi for VisitSilkeborgs partnere og for områdets gæster. Mission VisitSilkeborg vil gennem fokusering på oplevelseskoncepter og netværk i det offentlige / private turisterhverv styrke samarbejdet og mersalget i værdikæden og facilitere opdyrkningen af nye forretningsområder for at styrke destinationens sammenhængskraft, attraktionskraft og slagkraft. Layout: Lagraf Grafisk Design Godkendt af Fonden og Foreningen TurismeSilkeborgs bestyrelser 9. maj 2014 V s t Værdier VisitSilkeborg vil som destination indtage en faciliterende og samlende rolle og arbejde for at finde det snit, hvor destinationsorganisationen bliver den enkelte virksomheds forlængede arm på det kommercielle marked. V s t
VisitSilkeborgs turismestrategi mod 2020 og prioriterede indsatser Drømmen Silkeborgs oplevelsesprofil og brand (DNA) VisitSilkeborg vil tage ansvaret for sammen med interessenter at diskutere, hvad der er Silkeborgs turismebrand. Dermed kan alle fremadrettede indsatser tage udgangspunkt i et fælles defineret brand og de fælles historier. Dette sættes i proces og tager den tid, det tager, fordi det tillige er vigtigt at få diskussioner om, hvordan et brand for Silkeborg udleves af fællesskabet og af den enkelte offentlige / private aktør. Brandet vil være retningsviser for de oplevelsesprofiler og events, Silkeborg allerede har, og nye som kommer til. Tillige vil de professionelle partnere i netværk skabe nye, fælles oplevelseskoncepter og værdikæder med Silkeborg-brandet som udgangspunkt. Den strategiske position (et strukturelt overblik) Silkeborg er kendt som smuk med skovene og søerne. Silkeborgs styrkepositioner i forhold til konkurrent-destinationer er ikke bare en landsby, men netop en større og levende BY beliggende ved det største skovområde i Danmark og med søerne og Gudenåen som væsentlige vartegn. Den aktive brug af naturen er en styrke, ligesom kulturen med kunst i verdensklasse, kulturarv i verdensklasse og traditionsrige musikfestivaller, som mange naturligt forbinder med Silkeborg, er styrkepositioner. Silkeborg ligger smukt og er en fryd for øjet OG der sker mange ting i byen. Silkeborg er en rejse værd. V s t
VisitSilkeborgs turismestrategi mod 2020 og prioriterede indsatser Det politiske fundament Silkeborg Kommunes vision på turismeområdet Ledestjernen er, at turismen bidrager til at styrke profileringen, skabe øget omsætning og flere arbejdspladser og dermed vækst i Silkeborg Kommune. Silkeborg Kommunes mission på turismeområdet (tal fra 2011) I et tæt offentligt og privat samarbejde er det konkrete mål at øge det aktuelle døgnforbrug (faste priser) hos Silkeborgs turister med 10 15 % fra ca. 620 kr. til ca. 700 kr. i 2020. For erhvervsturismens vedkommende er det målet at øge omsætningen med 10 % til ca. 330. mio. kr. i 2020 (faste priser) samt at skabe ca. 50 flere arbejdspladser. Silkeborg Kommunes turistmæssige investeringer mod 2025 Øge Silkeborgs attraktionskraft ved at rammebetingelserne understøtter de erhvervsmæssige turismeinvesteringer. Øge Silkeborgs slagkraft ved konkret at investere i profilering af Silkeborg som destination. Styrke Silkeborgs sammenhængskraft ved at investere i et offentlig / privat turismesamarbejde. V s t
VisitSilkeborgs turismestrategi mod 2020 og prioriterede indsatser VisitSilkeborgs turistmæssige virke Målgrupper Organisationen skal finde sin rolle i forhold til sine mange interessenter. VisitSilkeborg agerer i et tæt samarbejde med Silkeborg Kommune, med andre østjyske destinationer/kommuner, med andre erhvervssektorer, civilsamfundet og det lokale foreningsliv. De vigtigste interessenter er det professionelle turisterhverv og private aktører, som netop er dem, der bidrager til at få destinationen i en økonomisk og beskæftigelsesmæssig vækstretning. Detailhandlen og handelsilkeborg er for Silkeborgs profil som shoppingby afgørende interessenter. Værdiskabende målgrupper (turister/gæster) Både når der arbejdes med markedsføring, gæsteservice og produkt- og konceptudvikling er Silkeborgs gæster i centrum. VisitSilkeborg vil primært arbejde efter de strategisk identificerede nationale og internationale målgrupper, men anerkender at dele af erhvervet har fat i særlige målgrupper og kan bakke op om indsatser mod disse. Silkeborg har i forvejen en stærk position som en-dags-destination og destination for short-breaks. Det danske marked kan bidrage til at få mere ud af denne styrkeposition. I perspektiv af Region Århus som kulturby Rethink 2017 - vil destinationen i relevante sammenhænge arbejde målrettet efter kultursegmenter. Hertil kommer den købestærke erhvervsturisme-målgruppe for møder og konferencer ved danske virksomheder og foreninger. Denne målgruppe prioriteres højt. V s t
VisitSilkeborgs turismestrategi mod 2020 og prioriterede indsatser VisitSilkeborgs turistmæssige virke Rolle og værdiskabelse som kvalitetsbevidst netværksdestination Som destinationsorganisation går VisitSilkeborg fra primært at fokusere på turistinformation til i langt større udstrækning også at fokusere på turismeudvikling. Dette fokus skal gøre VisitSilkeborg i stand til at medvirke til vækst hos turisterhvervet i højere grad end i dag. Turismeinformation/gæsteservice er for en sammenhængende værdikæde fortsat en væsentlig opgave, som kan løses via udvalgte kanaler, ikke mindst de digitale. Konkurrencesituationen På det europæiske marked vil nærheden til Legoland og Aarhus være et konkurrenceparameter, som Silkeborg bør udnytte. Tilgangen er at indgå samarbejde med Herning/Aarhus for så vidt angår erhvervsturismeindsatsen. Der kan med fordel arbejdes med fokus på mindre konferencer og på mødemarkedet med MEETSilkeborgs det grønne møderum som et synergi-produkt til Hernings og Århus mice-produkter. VisitSilkeborg indgår og udvikler samarbejdet med andre relevante destinationer. V s t
VisitSilkeborgs turismestrategi mod 2020 og prioriterede indsatser VisitSilkeborgs turistmæssige virke Styrker Beliggenhed Stærk profil Høj og positiv kendskabsgrad på DK-marked Mange events og begivenheder Gudenåen Stort naturudbud Stort kulturudbud Flere større etablerede attraktioner/besøgssteder Stærke highlights Muligheder Øget samarbejde ml. aktører Potentiale, som ikke er udnyttet til værdikæder Events har stort potentiale Øget fokus på outdoor-sport som mulig brandingprofil Silkeborg-Motorvejen gør adgangen til Silkeborg lettere/hurtigere Byen i naturen hvordan sælges modsætningen V s t
VisitSilkeborgs turismestrategi mod 2020 og prioriterede indsatser Strategien mod 2020 Strategien i hovedtræk Ved at nytænke VisitSilkeborgs rolle / raison d etre og arbejde meget målrettet med at implementere strategien, er det sigtet, at VisitSilkeborg går forrest for at skabe samarbejde, sammenhæng og dermed meromsætning i erhvervet. VisitSilkeborg skal være platform for flere netværksbaserede fællesskaber og deres forretningsudvikling. VisitSilkeborg skal desuden udvikle og forankre relevante og værdiskabende værktøjer og indsatser, der skaber positive snitflader til andre erhverv og til relevante dele af det øvrige civilsamfund. At gå fra turistbureau til turistdestination og at gå fra fokus på turistinformation til fokus på turismeudvikling er det ultrakorte bud på overskriften i denne strategi. Dette fokusskifte vil i de operative handleplaner og årlige budgetter fordre, at en større og større del af organisationens økonomiske og personalemæssige ressourcer skal investeres i at facilitere og investere i aktiviteter og tiltag som destinationens aktørdrevne netværk vælger at prioritere og investere i. Branding og Co-branding Med udgangspunkt i et tydeligt, attraktivt og fælles turismebrand for Silkeborg kan Visit Silkeborg invitere destinationens stærke attraktioner, oplevelser, events og overnatningsprodukter til at Co-brande sig med Silkeborg. Således at hver gang en gæst taler og tænker Museum Jorn, AQUA Akvarium & Dyrepark, Riverboat Jazz Festival og Sportscarevent, så vedkender alle sig med stolthed og glæde, at det foregår i SILKEBORG. Udviklingen af en visuel identitet herfor vil styrke sammenhængskraften og synligheden. V s t
VisitSilkeborgs turismestrategi mod 2020 og prioriterede indsatser VisitSilkeborgs turismemæssige strategiske rejse VisitSilkeborg skal indtage en mere strategisk rolle i destinationens turismeudvikling og blive den organisation, som kan være turisterhvervets forlængede arm i udviklingsindsatsen og den fælles destinationsmarkedsføring. Organisationsudvikling Når VisitSilkeborg vil gå fra turistinformation til turismeudvikling, vil VisitSilkeborg også gå fra at være en driftsorganisation til at være en udviklingsorganisation. Eksempelvis vil Visit- Silkeborgs nye rolle kræve, at medarbejderne fra primært at lave driftsopgaver også skal indtage en mere faciliterende rolle og være i meget større kontakt med turistaktørerne. Fra kun at være back-office til butikken/turistinformationen og informations-satellitter hos erhvervet, skal VisitSilkeborg i højere grad være back-office for turistaktørernes netværk i markedsføring og afsætning af det fælles Silkeborg-brand og oplevelseskoncepterne. Det tætte samarbejde med erhvervsilkeborg skal komme turisterhvervet til gavn, blandt andet ved at organisationerne har en klar rollefordeling omkring understøttelse af turisterhvervets udvikling. V s t
VisitSilkeborgs turismestrategi mod 2020 og prioriterede indsatser Strategi og ressourceanvendelse Når strategien ændrer VisitSilkeborgs rolle, så er det nødvendigt at se på, hvordan ressourcerne anvendes. De personalemæssige ressourcer skal effektivt målrettes de opgaver, som skal udfylde VisitSilkeborgs nye rolle. Det vil blive nødvendigt at prioritere i langt højere grad end tidligere. Samarbejdet med de øvrige turistfremmeorganisationer i dansk turisme Regeringens vækstplan 2014 lægger op til tre vækstområder: Storbyturisme, Erhvervsturisme og Kyst- og Naturturisme. Som indlandsdestination bliver det i den sammenhæng vigtigt at skabe alliancer langs Gudenåen eller på tværs i regionen (Aarhus / Herning). Det kræver større enheder at spille ind til vækstplanen, og Silkeborg skal udnytte sine styrkepositioner i eventuelle tættere samarbejder. V s t
VisitSilkeborgs turismestrategi mod 2020 og prioriterede indsatser Indsatsområderne mod 2020 Under nedenstående overskrifter vil VisitSilkeborg arbejde med årlige handlingsplaner. Videreudvikle oplevelsesprofilen Silkeborg Facilitering /drift af netværk på tværs af geografi og temaer / branche. Udvikle tematiserede oplevelseskoncepter (værdikæder) og ruter. Kvalitetsudvikling af produkter og oplevelser. Videreudvikle modtagerfunktionen gæsteservicen (strukturere). Touch points før, under og efter besøget. Det personlige værtskab. Det digitale værtskab. Videreudvikle markedsføringsplatformen (synliggøre) Branding værktøjer. Profileringsværktøjer. Salgsværktøjer. V s t
V s t
V s t Torvet 2A, 8600 Silkeborg info@silkeborg.com Tlf. 86 82 19 11 www.silkeborg.com
Advokatfirmaet Energi & Miljø Åboulevarden 49, 4. sal 8000 Aarhus C 04-09- 2014 T i l s y n e t J.nr. 07-11530-16 S t a t s f o r v a l t n i n g e n S t o r e t o r v 1 0 Henvendelse vedrørende kommunal garantistillelse fra Silkeborg Kommune for anlægslån til et privat biogasa n- læg Du har som advokat for Silkeborg Kommune anmodet Statsforvaltningen om en udtalelse om, hvorvidt en lånegaranti, som kommunen påtænker at stille for BioCenter Gudenås etablering af et biogasanlæg, har hjemmel i kommunalfuldmagtsreglerne. 6 2 0 0 A a b e n r a a J O U R N A L N R. : 2 0 14-6 1 3 / 17 7 1 S A G S B E H A N D L E R : S U S H A N D I R E K T E T E L E F O N : 7 2 5 6 8 0 7 8 T e l e f o n : 7 2 5 6 7 0 0 0 E A N - N r. 5 7 9 8 0 0 0 3 6 2 2 2 2 t i l s y n e t @ s t a t s f o r v a l t n i n g e n. d k w w w. s t a t s f o r v a l t n i n g e n. d k Du har ønsket bekræftet, at Silkeborg Kommune lovligt kan stille den påtænkte lånegaranti, når biogassen skal anvendes i Viborg Kommune. E K S P E D I T I O N S - O G T E L E F O N T I D E R f i n d e s p å w w w. s t a t s f o r v a l t n i n g e n. d k / t i d e r Det er blandt andet oplyst, at BioCenter Gudenå har a n- søgt Silkeborg Kommune om at stille kommunal garanti for se lsk a be ts lå ne opta ge lse til a nlægsu dgifte rne til e ta b- leringen af et biogasanlæg i Silkeborg Kommune samt et transmissionsanlæg frem til en fjernvarmestation i Viborg Kommu ne, hv or bioga sse n sk al leve re s til a nlægge ts a ft a- gere. Biogasanlægget bliver efter al sandsynlighed placeret i et andelsselskab, der ejes a f de landmænd, som skal l e- vere husdyrgødning og øvrig biomasse til anlægget. Hovedparten (cirka 55%) af den producerede biogas skal leveres til fjernvarmeværker i Bjerringbro og Rødkærsbro, og de n re ste re nde de l a f bioga sse n sk a l lev e re s til proc e s- formål, ligeledes uden for kommunen. Du har nærmere redegjort for de vilkår, som skal gælde for garantistillelsen.
Du har vedlagt en kopi af Økonomi- og Indenrigsministeriets brev af 10. februar 2014, i hvilket ministeriet har b e- svaret din henvendelse for Viborg Kommune om lovligh e- den af en garanti, som Viborg Kommune påtænkte at stille for BioCenter Gudenås låneoptagelse. De t e r a nført i ministe rie ts bre v, a t de t tilk omme r Sta t s- forvaltningen konkret at tage stilling til, hvorvidt den p å- tænkte garantistillelse er lovlig. Ministeriet har dog generelt vejledende blandt andet u d- talt, at efter ministeriets opfattelse kan en kommune u n- de r tilsv a re nde be tinge lse r som næv nt i ministe rie ts ti l- kendegivelse af 4. juni 2013 vedrørende kraftvarmeanlæg, de r produ c e re r bå de v a rme og e l, stille gara nti for e n k o l- le k tiv v a rme forsyningsv irk somh e d, som også lev e re r va r- me mv. på markedsvilkår til procesformål, under foru d- sætning af, at varmeforsyningsvirksomheden er omfattet af varmeforsyningslovens 2. Statsforvaltningen kan efter 50 i kommunestyrelsesl o- ven udtale sig om lovligheden af kommunale dispositioner eller undladelser. Statsforvaltningen kan også afgive en vejledende udtalelse om lovligheden af en påtænkt kommunal disposition, det vil sige en forhåndsudtale lse. Statsforvaltningen kan vejledende udtale følgende: Det bemærkes indledningsvis, at henvendelsen har givet Statsforvaltningen anledning til at behandle spørgsmålet om kommunalfuldmagten. Vi har således ikke taget sti l- ling til kravene i varmeforsyning sloven i relation til det foreliggende projekt. Statsforvaltningen fører tilsyn med, at kommunerne ove r- holder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, jf. kommunestyrelseslovens 48, stk. 1. Kommunal virksomhed kræver lovhjemmel. D enne hjemme l k a n typisk finde s i lov e lle r re gle r u dste dt me d h je m- mel i lov. Hjemmelen kan endvidere findes i de almindelige k ommu na lre tlige gru ndsætninge r om k ommu ne rs opg a- vevaretagelse, betegnet som kommunalfuldmagten. Statsforvaltningen lægger til grund, at den af Silkeborg Kommune påtænkte støtte til BioCenter Gudenå i form af garantistillelse for anlægslån vil være støtte til et privat biogasanlæg, der skal levere biogas uden for kommunens grænser. S I D E 2
Som anført ovenfor kan en kommune efter Økonomi - og Indenrigsministeriets opfattelse under nærmere angivne be tinge lse r stille ga ra nti for e n k olle k tiv v a rme forsyning s- v irk somh e d, som også lev e re r va rme me d v ide re på ma r- kedsvilkår til procesformål. Ministeriets udtalelse omhandler den situation, at ko m- mu na l støtte yde s til e t a nlæg, de r lev e rer va rme og e l inden for kommunens grænser. For Silkeborg Kommunes vedkommende vil der imidlertid være tale om støtte til et anlæg, hvis ydelser udelukkende leveres til modtagere uden for kommunens grænser. De r e r i k k e fra Silk e borg Kommu ne s side nærme re re d e- gjort for, med hvilken hjemmel og med hvilken begrundelse, herunder ud fra hvilken kommunal interesse komm u- ne n ønsk e r a t på ta ge sig opga ve n a t stille de n omha ndl e- de garanti. Der er, så vidt Statsforvaltningen k an konstatere, ikke hjemmel i skreven ret til den af Silkeborg Kommune p å- tænkte støtte i form af garantistillelse til et biogasanlæg, hvis ydelser leveres til modtagere uden for kommunens grænser. Hjemmel antages således at skulle findes i kommuna l- fuldmagtsreglerne. Et af kommunalfuldmagtens traditionelle områder er k ommu na l forsyning a f borge re me d e le me ntære fo r- brugsgoder som vand, elektricitet, gas og varme med v i- dere. Vi henviser til Karsten Revsbech, Kommunernes opgaver, 2. udgave, 2010, s. 137, hv or følgende er anført: Det h ar gennem årene været anset for lovligt, at ko m- munerne varetog eller medvirkede ved denne forsyning s- virksomhed, u anset at den principielt også kan u dføres af private erh vervsdri vende, og u anset hovedreglen om forbu d m od kommun al erh vervsvirksomhed i form af h andel, h åndværk m v. Kommuner h ar selv ejet og drevet virksomheder til fo r- syning med de nævnte goder eller har ved garantistille l- se for lån støttet etableringen af forsyningsselskaber, der typisk er organiseret som andelsse lskaber u den erh vervsøkonom iske form ål. S I D E 3
En kommunes engagement i forsyningsvirksomhed på ulovbestemt gru ndlag kan kun ske, h vis form ålet er o p- fyldelse af det lokale behov for fo rsyningsgoderne. Fo r- m ålet må ikke være at søge at opnå en økonomisk g e- vinst til kommunens kasse, De kommunalretlige grundsætninger i forbindelse med en kommunes adgang til at etablere og drive et biogasanlæg be ligge nde u de n for k ommu ne grænse n e r be sk re v e t a f I n- denrigsministeriet i følgende udtalelse af 9. oktober 1997: Tilsynsrådet har på den baggrund vedtaget at anmode Indenrigsministeriet om en vejledende u dtalelse om, h vorvidt H erning Byråd lovligt kan etablere og drive et biogasanlæg beliggende i Ikast Kommune. Tilsynsrådet h ar herved h envist til, at lokalitetsprinci ppet i denne sag ikke h ar så stor vægt, idet Ikast Kommune er indfo r- stået med projektet. Der henvises endvidere til, at den pågældende opgaveu dførelse ligger tæt op ad de opg a- ver, som en kommune kan løse efter lov om kommuners og amtskommuners u dførelse af opgaver for andre o f- fentlige m yndigheder. I den anledning skal Indenrigsministeriet generelt u dtale følgende: En kommune kan med h jemmel i lov om varmeforsyning og lov om miljøbeskyttelse etablere og drive biogasa n- læg med henblik på forsyning af varme til kommunens borgere. Spørgsm ålet om, h vorvidt en kommune kan opføre og drive et biogasanlæg med h enblik på at forsyne borgere i en anden kommune med varme, er ikke reguleret i den skre vne lovgivning. Spørgsm ålet skal derfor afgøres e f- ter alm indelige kom munalretlige grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse. Det antages efter disse grundsætninger, at de opgaver, som en kommune kan påtage sig, som udgangspunkt skal være geografisk afgrænset til den pågældende kommunes om råde. Såfrem t det er nødvendigt af h ensyn til den p ågældende kommunes kommunale fællesskab at løse en opgave u den for kommunens geografiske om r å- de, vil dette efter om stændighederne kunne være lovligt. Der h envises til H ans Gammeltoft -H ansen, Forvaltning s- ret, 1994, side 435 f og 442 f, J ens Garde og Jørgen M ath iassen, Kommunalret, 1991, side 35, Clau s H aagen Jensen, Kommunalret, 1972, side 57 og 59 og Erik H a r- der, Dansk Kommunalforvaltning II, Opgaver, 1987, side S I D E 4
110 f. M ogens H eide -Jørgensen, Den Kommunale Interesse, 1993, side 261, forh older sig dog kritisk o ver for kravet om, at kommunens ulovbestemte opgavevaretage l- se er begræ nset til kommunens geografiske afgrænsning og det kommunale fællesskabs beh ov. Efter de nævnte kommunalretlige grundsætninger kan kommuner endvidere som u dgangsp unkt ikke dri ve h andel, h åndværk, indu stri og finansiel virksomhed, me d- mindre der foreligger lovhjemmel hertil. U dgangspunktet fraviges dog bl.a. for så vidt angår produ ktion til eget bru g. Kommuner kan endvidere for at u ndgå værdispild på det frie m arked, heru nder til andre kommuner, lovligt afsætte eventuelle biprodu kter fra en kommunal vir k- somhed sam t i et vist, begrænset om fang sælge en ove r- kapacitet og således varetage opgaver, der ikke norm alt er kommunale. Det er dog for så vidt angår salg af ove r- kapacitet bl.a. en betingelse, at den pågældende ko m- munale aktivitet ikke er dim ensioneret med det form ål at opnå mulighed for at varetage opgaver, der norm alt ikke er kommunale, sam t at overkapaciteten af h ensyn til varetagelsen af den kommunale opgave ikke kan afskaffes. Det m å på baggru nd af ovenstående antages, at en kommune kan etablere og drive biogasanlæg med h e n- blik på forsyning af varm e til borgere i en anden ko m- mune, h vis dette er en nødvendig foru dsætning for, at den førstnævnte kommune kan varetag e sine opgaver vedrørende biogasvirksomhed m ed henblik på varm efo r- syning til kommunens egne borgere, eller såfrem t de oven for nævnte betingelser for salg af o verkapacitet er opfyldt. Det forh old, at der kan opnås visse stordriftsfordele o.lign. ved tilli ge at etablere og drive biogasanlæg, som forsyner en anden kommunes borgere, kan efter Inde n- rigsm inisteriets opfattelse ikke anses for en nødvendig foru dsætning for etablering og drift af biogasanlæg til varm eforsyning af kommunens egne borgere. Muligheden for at opnå sådanne stordriftsfordele m v. kan således ikke i sig selv begru nde en fravigelse fra o vennævnte u dgangspunkt om, at en kommune alene kan varetage opgaver for kommunens egne borgere. Det bemærkes endvidere, at lovgivningen ikke indeho l- der bestemmelser om, at en kommune skal sikre en biogasanlægskapacitet af en bestemt størrelse. Det er en d- videre m inisteriets opfattelse, at det i ø vrigt ikke gen e- relt kan antages at være en nødvendig foru dsætning for kommunal biogasvirksomhed, at kommunen med h en blik på at få en mere rationel og effektiv dri ft af øvrige bi o- S I D E 5
gasanlæg sam t bedre muligheder for at indgå aftaler om levering af affald til kommunens biogasanlæg i en anden kommune etablerer og driver biogasanlæg, der forsyner den anden kommunes borgere. En kommune vil således efter Indenrigsm inisteriets o p- fattelse ku n helt undtagelsesvis u d fra o verkapacitetsb e- tragtninger ku nne fravige u dgangspunktet om, at en kommune ikke u den lovhjemmel kan drive erh vervsvir k- somhed, og etablere og drive et biogasanlæg m ed henblik på forsyning af en anden kommunes borgere. For så vidt angår det an førte vedrørende lov nr. 378 af 14. juni 1995 om kommuners og am tskommuners u dførelse af opgaver for andre o ffentlige m yndigh eder b e- mærkes, at lo ven kun finder an vendelse for u d førelse af opgaver for andre o ffentlige m yndigheder. En kommune kan således ikke i medfør af loven u dføre en opgave for en privat. En kommune kan derimod udføre en opgave efter loven for en anden kommune, h erunder etablering og drift af biogasanlæg, såfrem t lovens betingelser om u dbu d m v. er opfyldt. Indenrigsministeriets udtalelse omhandler ikke specifikt k ommu na l støtte i form a f ga ra ntistille lse til priv a te a n- læg i kommunen, der skal levere varme udelukkende uden for kommunens grænser, og udtalelsen omhandler i øvrigt heller ikke private anlæg inden for kommunegrænsen. Imidlertid må den territoriale afgrænsning af kommunens opgaver, det såkaldte lokalitetsprincip, som er beskrevet i udtalelsen, under alle omstændigheder antages at gælde. Lokalitetsprincippet er udtryk for, at kommunen inden for rammerne af kommunalfuldmagten som udgangspunkt kun kan påtage sig opgaver, som i geografisk henseende er afgrænset til kommunen. Lokalitetsprincippet indebærer, at en kommune ikke kan varetage elle r støtte opgaver, der alene eller i det væsentlige er af interesse for borgere uden for kommunen. Karsten Revsbech, Kommunernes opgaver, 2. udgave, 201 0, side 59 f, h a r følge nde be mærk ninge r til ov e n stående udtalelse: U dgangspunktet er formentlig, at k ommunen skal søge at placere aktiviteten på kommunens eget territorium, men er det nødvendigt eller blot natu rligt at placere a k- tiviteten på en anden kommunes område, er dette lo v- ligt, blot der foreligger den ovennævnte interessem æss i- ge tilknytning til kom munen. Der er da også flere e k- sempler på, at en kommunes aktiviteter rent fysisk er placeret i en anden kommune. Således kan en kommunes S I D E 6
feriekoloni være placeret i en anden kommune, og en kommune kan være engageret i en lu fth avn i en anden kommune. Ligele des kan nævnes, at Københavns Am t s- kommunes centrale forvaltning i mange år rent fysisk var placeret i Københ avns Kommune, som lå u den for am t s- kommunens geografiske om råde. Om vendt er der eksempler på, at en aktivitet, der fysisk sku lle placeres i en kommu ne, ikke ku nne støttes af denne, fordi akti viteten interessemæssigt var knyttet til a n- dre end kommunen og dennes egne borgere. På baggrund af ovenstående er det Statsforvaltningens opfattelse, at det vil afhænge af den interessemæssige tilknytning til Silkeborg Kommu ne, om støtte i form af den påtænkte garantistillelse kan anses for at have hjemmel i kommunalfuldmagtsreglerne. Sta tsf orv a ltninge n ha r som a nført ik k e modta ge t oply s- ninger om biogasanlæggets interessemæssige tilknytning til k ommu ne n og de ns borge re og k a n de r for på de t for e- liggende grundlag ikke bekræfte, at Silkeborg Kommunes påtænkte garantistillelse har hjemmel i kommunalful d- magtsreglerne. Med venlig hilsen Hanne Villumsen kontorchef / fuldmægtig S I D E 7
Forslag til Udviklingsstrategi 2028 Oversigt over indkomne bemærkninger i høringsperioden juli september 2014 Afsender Kanal Input Ejnar Sørensen Postkassen udvikling@silkeborg.dk Silkeborg KORPS af folk/ildsjæle fra erhvervslivet og rådgivermiljøet fokus på virksomheder vil etablere sig i Silkeborg Jeppe Kjems Postkassen udvikling@silkeborg.dk Indendørs beachvolleyball hal i Sanistål-bygningen Mette Kjær Carsten Frank Lis Ibsen Kristiansen Søren Christiansen Anette Kortegaard Postkassen udvikling@silkeborg.dk Postkassen udvikling@silkeborg.dk Postkassen udvikling@silkeborg.dk Postkassen udvikling@silkeborg.dk Postkassen udvikling@silkeborg.dk Gå efter at Silkeborg skal være Danmarks smukkeste by kunst, blomster, aktivitetsmuligheder tilbyder at være med til videre udvikling Se ovenfor Bevar Badeanstalten Tilbyder aktiv medvirken har baggrund som foreningsleder formand for Sejs Svejbæk If, virksomhedsdrivende og skovejer i Silkeborg kommune Glad for strategiens fokus på "Fællesskab", hvis noget nyt skal kunne ske/opstå. Kristian Myrhøj 1 Postkassen udvikling@silkeborg.dk Efterlyser fora for idéudvikling og nye fællesskaber på tværs af eksisterende foreslår samarbejde med MJA, som kan holde debatten i gang efter arrangementer måske Performers House som samlingssted Udtrykker opbakning til udvikling af Silkeborg Kommune 1. Fæld træer og skab bedre "udsyn til Gudenå/Remstrup å mekka" - vi skal kunne ske al vores vand. 2. Red varmvandsbadeanstalten 3. Afskaf dækningsafgiften og markedsfør det kraftigt 4. Mere Pippi Langstrømpe i sagsbehandlingen Det har jeg
Elin Lundholm Margit Wærum Linda Lyngsø Henrik H. Larsen Michael Anesen Niels Ulrik Mengers Ida Marie Bundgaard Ove Brill 2 Postkassen udvikling@silkeborg.dk Postkassen udvikling@silkeborg.dk Postkassen udvikling@silkeborg.dk Postkassen udvikling@silkeborg.dk Postkassen udvikling@silkeborg.dk Postkassen udvikling@silkeborg.dk Postkassen udvikling@silkeborg.dk Postkassen udvikling@silkeborg.dk aldring prøvet før, så det skal jeg nok klare :-). 5. Løs trafikale udfordringer i Nørrevænget Silkeborg by er et vigtigt omdrejningspunkt for vækst og tilflyttere: Byplanlægning og arkitektur Torvet som centrum Kulturelle events involver de unge og uddannelsesinstitutioner (natur gastronomi - JyllandsRingen Grønne og blå områder gøres attraktive for yngre: løberuter: kunstrute, lysrute, naturrute Opgradering af Almindsø Store ro-konkurrencer på Silkeborg Langsø Ønsker parkeringspladser ved Søgade bevaret men savner en fodgængerovergang Gavlmalerier i hele kommunen vores vartegn i 2017 Kurby Health Silkeborg: binde kunst, wellness, sundhed og sportsaktiviteter sammen som fælles ramme for dynamik, fællesskab og det unikke (Vi er ikke som andre tag til Silkeborg og nyd, lær og træn dig selv til at blive et sundere menneske Spørger til sit forslag til lys på broerne langs motorvejen - opsætning af lysende betonskaller på brokanterne gennem byen. Forskønnelse af Hovedgaden i Bryrup løfte hele Bryrup, da husejere tilskyndes til at vedligeholde deres ejendomme Potentiale til at blive Danmarks smukkeste by, hvis vi forskønner bygningerne med farver, gavlmalerier, lys og projektioner på bygninger. Tilbyder sin hjælp. Ønsker, i samarbejde Silkeborg Kommune, at starte en ny klatreklub, i egne lokaler Nyt Museum Jorn på terrassen i Laven - helhedsoplevelse af kunst og natur
Bevaringsforeningen for Silkeborg Kommune Else Marie Lindblom Lise og Erik Balle Helle Lorenzen Bjarke Fenger Postkassen udvikling@silkeborg.dk Postkassen udvikling@silkeborg.dk Postkassen udvikling@silkeborg.dk Postkassen udvikling@silkeborg.dk Ingen forandringer i Silkeborg by bevar torvet og de eksisterende p-pladser ingen højhuse Fredning af Badet og Badeanstalten Vær varsom med nedrivning af boliger Ingen Nordskovvej der vil ødelægge Jernbanebroerne Flere stier med kulturhistorisk indhold Silkeborg Kommune et nordisk /globalt fyrtårn inden for naturnær, bæredygtig arkitektur, som harmonerer med den omgivende natur. Højere huse byhaver på altaner og terrasser (skoven ind i byen) Vertikale haver på nøgen mur sænker energiforbruget. En overordnet plan for byarkitektur, som både satser på æstetik og bæredygtighed, genanvendelige og fuldt nedbrydelige materialer, regnvandsopsamling m.m. Positivt med brud med den gamle Silkeborg Kommune men hvorfor opfører man sig som en fattigkommune Brug Jorn som en dråbe af forstyrrelse i alt Undrer sig over forslaget til svømmehal skærende kontrast til hvad der er sket de senere år. Flere aktiviteter for børnefamilier Lørdagsfamiliekoncert på Torvet Badeland / svømmehal Arrangementskalender Silkeborg som centrum for adventureaktiviteter i naturen gøre store løbsarrangementer til en event Et P-hus i stedet for en kælder 3
Afsender Kanal Input Lene Orth Hørings-site Bevare Badeanstalten Martin Svenningsen Hørings-site Hærvejsmotorvejen (findes allerede i Kommuneplanen) Mikael Hasle Hørings-site Endnu stærkere fokus på cyklisme i midtbyen og dermed reduktion af biltrafikken Jakob Olesen Hørings-site Generel opbakning: søbad ved Langsøen inkl. terrasser og scene, udbygning af springvandet, badeland, legeplads, opfordring til at skrue endnu mere op for oplevelsesøkonomiske potentialer i naturen og kulturen Kjellerup Lokalråd Hørings-site Visioner fra Kjellerup: holder fast i hvad man allerede gør, men gøre det endnu bedre. Behov for nye mødesteder Sejs-Svejbæk Lokalråd Hørings-site Husk balance mellem vækst/boligudbygning og naturen Cykelparkering, langtidsparkering Udvidede åbningstider i daginstitutionerne Marlene Lyck Ankersen udvikling.silkeborgkommune.dk Mødesteder for folk på tværs af alle aldre André Wrisberg Kristensen Vinderslev og Omegns Lokalråd 4 udvikling.silkeborgkommune.dk udvikling.silkeborgkommune.dk Endnu mere power på prioriteringen af cyklismen, ex sej bro over Silkeborg Langsø, fokus på det oplevelsesøkonomiske potentiale i cyklisme Erkendelse af, at Jorn ikke er en folkesag endnu Husk udsynet til vest og mulighederne for adhoc-samarbejde Opbakning til indsatsområdet fællesskab Verner Rønnow udvikling.silkeborgkommune.dk Omdannelse af Søvej Linda Lyngsøe (Thorning udvikling.silkeborgkommune.dk Gavlmalerier i hele kommunen Lokalråd) Henrik H. Larsen udvikling.silkeborgkommune.dk Health Silkeborg: Kurby-tanken i en udvidet forstand (fysisk sundhed, mental sundhed, oplevelses, forretningsudvikling, mv.) som rød tråd. Mange af brikkerne eksisterer allerede, men indtrykket er fragmenteret Iben Nielsen udvikling.silkeborgkommune.dk Sauna ved søen, vinterbadningsmuligheder
Mette G, Pedersen udvikling.silkeborgkommune.dk Liv ved søen i stedet for parkeringspladser Anonym udvikling.silkeborgkommune.dk Vartegn højere end Himmelbjerget, hvorfra man kan se hele Søhøjlandet Kim E Jensen udvikling.silkeborgkommune.dk Den gamle kurby-tanke (behandlingsmuligheder) Jette Fisker udvikling.silkeborgkommune.dk Synliggøre hundeskove og retningslinjer Carsten Frank udvikling.silkeborgkommune.dk Opbakning til at være ambitiøse Apple Town Silkeborg som æblernes by Endnu mere power på midtby-strategien Byg i højden Broernes by udvikling.silkeborgkommune.dk Den anarkistiske bydel (inspireret af Christiania) John Felbert udvikling.silkeborgkommune.dk Opbakning til flere gang- og cykelstier også vest for kommunegrænse, ex til Bølling Sø Olof Maximilian Pape udvikling.silkeborgkommune.dk Opbakning til legeplads, ex med inspiration fra Oplevelsespladsen i Skagen Line Thingholm udvikling.silkeborgkommune.dk Havnebad, ex med inspiration fra Fåborg Lone Mortensen udvikling.silkeborgkommune.dk Liv ved søen: mulighed for kajakopbevaring ved Sølystvej Torben Smedegaard Pedersen udvikling.silkeborgkommune.dk Gavlmalerier, flere sportsevents, udendørs skøjtebane Opbakning til legeplads, løberuter, udvidet brug af Jyllandsringen Anonym udvikling.silkeborgkommune.dk Den gamle kurby-tanke (behandlingsmuligheder) Anonym udvikling.silkeborgkommune.dk Opbakning til afmærkede løberuter Henning Eriksen udvikling.silkeborgkommune.dk Grøn oase i Alderslyst Anonym udvikling.silkeborgkommune.dk Flere ungdomsboliger i Silkeborg Anonym udvikling.silkeborgkommune.dk Nye kreative øjne på byen gennem arkitektkonkurrencer Ejnar Sørensen udvikling.silkeborgkommune.dk Rådgiver-korps til erhvervslivet (erhvervsilkeborg) Anonym udvikling.silkeborgkommune.dk Guider på turbådene Anonym udvikling.silkeborgkommune.dk Belysning på bygninger Afsender Kanal Input Henrik Hauberg Facebook Savner rød tråd hvilket emne skal Silkeborg være kendt for? Gentagelse af Health Silkeborg-idéen René Gabs Bargisen Facebook Opbakning til lokalt guidekorps der fremviser lokalområdernes herligheder og hemmeligheder. Henvisning til enjoylocally.com Malene Buchwaldt Facebook Afviser at folk er interesserede i at blive klogere på deres lokalområde Lene Siv Facebook Opbakning til lokalt guidekorps samt udvidelse af idéen med guidede naturture (ex 5
ulvesafari) for turister i højsæsonen Ulla Krogh Facebook Opbakning til lokalt guidekorps Heidi Obel Facebook Bevare Nordvestbadet og udvide med Skate-område Nikolaj Møller Jensen Facebook Benytte naturlige søbadefaciliteter, frem for at bygge svømmehaller Helene Pallesen Facebook Påpeger at det er pudsigt at kommunen lægger så mange kræfter i nye projekter, når man samtidig er i fuld gang med at afvikle andet (ex Nordvestbadet) Grethe Bjerregaard Facebook Bevar Nordvestbade Helle Drachmann Facebook Bevar Badeanstalten Jonna Mathiassen Facebook Offentligt toilet på Torvet Lisbeth Albertsen Facebook Opbakning til Streetzone Badeland Lillian Metha Christensen Facebook Der er brug for Søndertorv til andre ting kan derfor ikke udlægges til Streetzone. Bevar hellere svømmemuligheder Martin Østergaard Facebook Flytte de handlende på Torvet ind i centret, når gravearbejdet påbegyndes Mette Løff Mikkelsen Facebook Opbakning til Streetzone, ex med inspiration fra Lemvig. Placer Streetzone overfor Sydby Hallerne Nick Dehn Facebook Opbakning til Streetzone, ex med inspiration fra Islands Brygge Maibritt Søndergaard Facebook Opbakning til Streetzone. Udvid med parkour og amfiscene Henrik Her Facebook Afviser idéen om en Streetzone David Christian Adelskov Facebook De mange ressourcer brugt på at designe og trykke Forslag til Udviklingsstrategi 2028, var bedre givet ud til videosekvenser der fortæller hvad strategien handler om Jan Dalgaard Farving Facebook Afviser idéen om en Streetzone Morten Snitte Snitkjær Damm Facebook Opbakning til Streetzone Kim Hammerum Facebook Opbakning til Streetzone, men spørger om noget lignende ikke allerede er en del af Campus Bindslevs Plads-projektet Karen Lise Dahl Facebook Støjgener ved placering af Streetzone på Søndertorv Sabrina Schøler Facebook Opbakning til Streetzone Pia Liselotte Krog Facebook Mener at de ældre mister deres værdihed ved at etablere en Streetzone Karen-Marie Langballe Jensen Facebook Bevar Nordvestbadet Tina Andersen Facebook Kommunen skal behandle borgerne ordentligt og anstændigt Tina Andersen Facebook Bevar Nordre Skole og Nordvestbadet Teresa Egballe Facebook Opmålte gå- og løberuter i Silkeborg Kommune Elektronisk/interaktivt kort med mulighed for at dele sine bedste løberuter Peder Lykkeberg Facebook Opbakning til flere opmålte og afmærkede gå- og løberuter Anita Ladefoged Matzen Facebook Opbakning til flere opmålte og afmærkede gå- og løberuter Thomas S. Overgaard Andersen Facebook Synliggørelse af eksisterende løberuter Anette Søgaard Troelsen Facebook Lys omkring Langsøen 6