Skal I akkrediteres? Januar 2015

Relaterede dokumenter
Systematisk kvalitetsudvikling. til gavn for borgerne. Akkreditering af RusmiddelRådgivning. Januar Systematisk kvalitetsudvikling

Systematisk kvalitetsudvikling til gavn for borgerne Akkreditering af RusmiddelRådgivning

Kvalitet. Dagens Mål

NSH Konference Patientsikkerhed og kvalitet Oslo, 20. april Den Danske Kvalitetsmodel Direktør Karsten Hundborg IKAS.

DSKS årsmøde 9. januar 2009 Den Danske Kvalitetsmodel v. Anne Mette Villadsen, områdeleder,ikas

Til Sundheds- og Omsorgsudvalget. Sagsnr Dokumentnr

Den Danske Kvalitetsmodel

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

1. april Copyright IKAS 1. Den Danske Kvalitetsmodel. Hvem er vi? Kort præsentation af deltagere. Simon Schytte-Hansen. Lone Staun Poulsen

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april Emne: Afrapportering om aktuel forberedelse til akkreditering i psykiatrien

Den Danske Kvalitetsmodel

Åben dagsorden Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget SÆH-sekretariatet

Middelfart, mandag den 30. november Kvalitetsmodellen på det sociale område

Den Danske Kvalitetsmodel. Årsmøde inspektorordning 13. maj 2014 Chefkonsulent Henrik Kousholt, IKAS

Midtvejsstatus på akkreditering, Forår 2019

Surveyrapport. Standard/Indikator

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Standardprogram - Trin for trin

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen

Den Danske Kvalitetsmodel

Akkreditering, kvalitetsmodeller og anerkendelser

24. september Copyright IKAS 1. Den Danske Kvalitetsmodel. Formål med kurset. Dagens program

Introduktion til Standardprogrammet for sociale tilbud

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder

Akkreditering almen praksis

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Den Kommunale Kvalitetsmodel

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

AKKREDITERING. Klinikpersonalets uddannelsesdag. Maj 2014 Middelfart og Køge

Godkendt: 16/

Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP og LUP Fødende) 2012 blev offentliggjort den 30. april 2013.

Bedre sammenhæng i rehabiliteringsforløb af voksne med erhvervet hjerneskade

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den Danske Kvalitetsmodel

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

København Steno Apotek

Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune

Surveyrapport til offentliggørelse

Den Danske Kvalitetsmodel

Det private hospital og 2. version af Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM. IKAS, Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet

3. oktober Copyright IKAS 1. Den Danske Kvalitetsmodel. Hvem er vi? Kort præsentation af deltagere. Simon Schytte-Hansen. Lone Staun Poulsen

Referat fra bestyrelsesmøde

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den Fælles Kvalitetsmodel. Kvalitetsudvikling på det sociale område

Beskrivelse af Arbejdstilsynet

Arbejdet med tydeliggørelse af målgrupper, metoder og indsatser i regi af Tilbudsportalen og kvalitetsmodellen

Afrusning og behandling af abstinenssymptomer hos den alkoholafhængige samt afgiftning og substitutionsbehandling hos den stofafhængige

Surveyrapport til offentliggørelse - flettet

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Høringsrapport. Akkrediteringsstandarder for det præhospitale område 2. version. Marts Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet

28. februar Copyright IKAS 1. Den Danske Kvalitetsmodel. Hvem er vi? Kort præsentation af deltagere. Simon Schytte-Hansen. Lone Staun Poulsen

Diakonissestiftelsens kvalitetsmodel at gøre det rigtige på den rigtige måde

Hospitalsenheden VEST.

Strategi for Hjemmesygeplejen

Vurderingsprincipper i DDKM af 2015 for kommuner Vejledning til surveyors og Akkrediteringsnævnet November 2015

Den Danske Kvalitetsmodel og kommunale sundhedsydelser

DDKM Den Danske Kvalitetsmodel

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

2. version af Den Danske Kvalitetsmodel for det kommunale område, standardpakke for sygepleje

Den Danske Kvalitetsmodel hvor skal vi hen? Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren om ønsker til Den Danske Kvalitetsmodel.

Der er vedlagt et skema med de krav, de private sygehuse og klinikker stilles over for.

Den Danske Kvalitetsmodel

Introduktion og formål

Fremtidens sociale tilbud Strategioplæg og organisatorisk ramme

Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet

Kvalitetsudviklingsprojekt

Indledning Formålet med strategien for udvikling af Den Kommunale Sygepleje Implementering og evaluering...

KARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces.

Grundaftale om kvalitet og opfølgning

Driftsaftale Socialområdet

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.3 individuelle planer

Godkendelse af administrationsgrundlag og tilsyn med private pasningsordninger

Psykiatrisk behandling uden ventetid

Lederkonferansen Oslo, den 1. februar Den Danske Kvalitetsmodel Akkreditering af det danske sundhedsvæsen

Begrebslisten er rettet mod de, der skal arbejde med standardsættet, det vil sige fortrinsvis apoteks -personale.

Statusrapport for UTH i speciallægeklinik. Årsrapport 2014

Vurderingsprincipper i DDKM af 2017 for kiropraktorer Vejledning for surveyors og Akkrediteringsnævn

Resumé af Sundhedsaftalerne

Koncept for forløbsplaner

Revideret: Udmøntning af puljen: Familieorienteret alkoholbehandling

Information til pilotkommuner om Struktureret elevsamarbejde på tværs af årgange

Akkreditering med afsæt i kvalitetsdata V/ Jesper Poulsen Akkrediteringsnævnet, DDKM

Mikrosystemer. Fra idé til virkelighed. At indføre mikrosystemer i Danmark:

Cancer i Praksis. Strategi for udvikling Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis

Den Danske Kvalitetsmodel. Akkrediteringsstandarder for det præhospitale område 1. version

Surveyrapport til offentliggørelse - flettet

Kvalitetsudvikling af uddannelse spejlet i kvalitetsregulering i sundhedsvæsnet

JOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE. Byrådet forventes endeligt at godkende stillingens oprettelse den 27. august 2014 JOB- OG KRAVPROFIL

Årsrapport: 2014 i tal og resultater April Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet

Den Danske Kvalitetsmodel

Tanker om og status på Den Danske KvalitetsModel

Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2011 blev offentliggjort i uge 18, 2012.

Bo Bertelsen Dorthe Noesgaard, ergoterapeut Pia Strandbygaard, sygeplejerske. 19. marts 2013

Frederikshavn Svane Apotek

Jesper Poulsen, ledende overlæge, Gentofte Hospital, formand Ida Götke, sygeplejefaglig direktør, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland,

Kommunikationsplan for akkreditering efter DDKM 2010

Lønkontrol Implementeringsguide

Referat af dialogmøde om tilfredshed med botilbuddet Gefion torsdag den 13. september 2012

Region Hovedstadens Psykiatri Kristineberg København Ø Sag inspektion af Skovvænget den 18.

Om den danske kvalitetsmodel og akkrediteringsprocessen i Ringkjøbing Amt. - hvorfor - hvornår - hvordan?

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Transkript:

Skal I akkrediteres? Januar 2015

Skal I akkrediteres? I Rudersdal Kommune er RusmiddelRådgivning pilotprojekt for akkreditering som kvalitetsmodel. Pjecen er en kort introduktion til akkreditering som metode til systematisk kvalitetsudvikling, og beskriver i korte træk metoden og RusmiddelRådgivnings erfaringer i forbindelse med akkrediteringen. Pjecen kan give medarbejdere i en organisation, der skal akkrediteres efter Den Danske Kvalitetsmodel, et lille indblik i det arbejde, akkrediteringen medfører. Du finder information om: Baggrunden for akkreditering... 3 De fire grundpiller i akkrediteringen... 4 Organisering og implementering... 5 Pointer og gode tips... 6 Konklusion... 7 Systematisk kvalitetsudvikling... 8 2

Baggrunden for akkreditering Akkreditering er et redskab til, at organisationens arbejde med kvalitetsudvikling og kvalitetssikring systematiseres og lever op til det nationale niveau på området. Det vurderes ved, om organisationen lever op til en række målsætninger for god kvalitet, som er akkrediteringsstandarder. Baggrunden for at akkreditere RusmiddelRådgivning var et ønske om at arbejde systematisk med kvalitetsudvikling og kvalitetssikring. Det var samtidig begrundet i et ønske om at afprøve og vurdere akkreditering som kvalitetsmodel i forhold til senere udbredelse i kommunens tilbud. RusmiddelRådgivning er et tilbud til borgere, som søger behandling for et skadeligt brug eller afhængighed af alkohol eller euforiserende stoffer. RusmiddelRådgivning tilbyder vejledning samt ambulant behandling. RusmiddelRådgivning er i de senere år vokset i takt med en styrket indsats samt flere borgere i behandling i eget regi. Medarbejderne kommer med forskellige behandlingsmæssige faglige baggrunde og skal indgå i tværfagligt samarbejde. RusmiddelRådgivning er akkrediteret igennem Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM), der er udviklet af Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS) som fælles kvalitetsmodel på sundhedsområdet. Den bruges af alle sygehuse, apoteker, og skal også omfatte læger og speciallæger. Det tager ca. 2 år at planlægge, udarbejde og praktisere opfyldelsen af standarder i Den Danske Kvalitetsmodel. DDKM er valgt som kvalitetsmodel, fordi modellen hænger godt sammen med at etablere og udvikle RusmiddelRådgivning med nye opgaver og medarbejdere. Det er et eksternt survey, som undersøger, om organisationen lever op til akkrediteringsstandarderne og dermed systematisk arbejder med kvalitetsudvikling og kvalitetssikring. Surveyet tager ikke stilling til selve kvaliteten af de faglige ydelser og indsatser, som organisationen yder den enkelte borger. 3

De fire grundpiller i akkrediteringen Efter den indledende fase, bliver der udarbejdet en skitse til et arbejdsforløb, som består af fire grundpiller. Det videre arbejde tilrettelægges efterfølgende indenfor de fire grundpiller, som kører i hvert sit tempo, fokus og involvering. De fire grundpiller består af: 1. Håndbog for RusmiddelRådgivning Håndbog for RusmiddelRådgivning samler alle retningsgivende dokumenter. 2. Kvalitetsudvalg og -overvågning Der bliver nedsat et kvalitetsudvalg, som skal sikre forankring af kvalitetsforbedringer. Medarbejderne bidrager med forslag til forbedringer, eller observerede fejl og mangler, til kvalitetsudvalget. Herudover gennemfører kvalitetsudvalget forskellige former for intern kontrol og kvalitetsovervågning. 3. Behandling Akkrediteringsstandarder for behandling skal sikre, at borgere med rusmiddelproblemer får tilbudt relevant og sammenhængende behandling. Alle behandlinger er beskrevet i instruktioner, som danner grundlag for, at det kan dokumenteres, at borgerne får den relevante behandling. 4. Samarbejdsrelationer Det afspejles i Den Danske Kvalitetsmodel, at modellen udspringer af sundhedsvæsenet. Standarderne stiller krav til koordination af sundhedsydelser i forbindelse med en borgers overgang fra en afdeling eller medarbejder til en anden. Desuden stilles krav til samarbejdet om de sundhedsydelser, der bliver leveret sammen med andre dele af kommunen. Håndbog, kvalitetsudvalg og forbedringsplaner Den Danske Kvalitetsmodel er oversat til den kommunale verden i Rudersdal Kommune, og er udformet efter arbejdsgrundlaget for RusmiddelRådgivning. Håndbogen er den fælles reference for RusmiddelRådgivning. Kvalitetsovervågning er programsat og foregår løbende. Kvalitetsovervågningen behandles af kvalitetsudvalget og prioriteres og udmøntes i forbedringsplaner. 4

Organisering og implementering Projektet er organiseret i en ledergruppe, en projektledelse, en koordinator og en projektsekretær. Der er nedsat en gruppe af interne surveyors, der får vejledning fra Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS) til, hvordan et internt survey kan udføres med forskelligt fokus og metoder. Som eneste leder på stedet er leder af RusmiddelRådgivning et knudepunkt, fordi lederen er den person, der skal godkende det skriftlige arbejdsgrundlag. Øvrige medarbejdere i RusmiddelRådgivning er inddraget efter den første fase af forløbet, hvor det organisatoriske og tekniske set up er udarbejdet. Medarbejderne inddrages specifikt til at udarbejde retningslinjer for kerneopgaven: misbrugsbehandling. Det er særligt i beskrivelse af behandlingsformer, at medarbejderne opbygger fælles forståelse og opmærksomhed. Alle ansatte i RusmiddelRådgivning skal kende og anvende retningslinjerne i håndbogen, hvilket kræver en indsats. Derfor har RusmiddelRådgivning anvendt flere metoder for at støtte indlæringen Der er spillet spil med spørgsmål ud fra akkrediteringsstandarder Medarbejderne har udfyldt tipskupon med spørgsmål til retningslinjer Medarbejderne har modtaget ugentlige mails med en retningslinje ad gangen Retningslinjer er blevet gennemgået og diskuteret på behandlerkonference Alle har været med til at skrive retningslinjer på en fælles arbejdsdag Akkrediteringen har medvirket til at få skabt overblik og struktur i vores daglige arbejde Medarbejder i RusmiddelRådgivning 5

Pointer og gode tips Det betyder noget, hvilke ord man bruger. Systematisk kvalitetsudvikling og kvalitetsforbedring vækker mere genklang end akkreditering. Sørg for at klæde lederne på. Første introduktion kan rettes mod lederne. Siden introduceres medarbejdere Besøg andre steder, der har prøvet akkreditering, for at få forståelse og overblik. Afklar koncept for håndbog tidligt i forløbet. Hovedoverskrifter i indholdsfortegnelse, nummerering og hierarki i forhold til politikker, retningslinjer og instrukser. Overvej hvornår og hvordan det giver mening at inddrage samtlige medarbejdere. Inddrag medarbejderne i udarbejdelse af de retningslinjer, hvor medarbejderne har direkte faglig og arbejdsmæssig interesse. Afsæt tid i blokke til arbejdet med retningslinjer. Hold fx fælles skrivedag, hvor medarbejderne kan trække på hinanden. Tilrettelæg og iværksæt kvalitetsovervågningsplan sideløbende. Det er centralt for at opnå akkreditering og samtidig tilfredsstillende. Det vil være en fordel for en akkrediteringsproces i dag- og botilbud, at der er ensartethed i opbygning af håndbog og skabeloner. Det er skønt at se vores faglighed blive sat i system Medarbejder i RusmiddelRådgivning 6

Konklusion Hovedmålene med dette projekt var: Udvikling af RusmiddelRådgivning og forankring i den kommunale organisation. Erfaring med akkreditering af RusmiddelRådgivning som pilotprojekt i forhold til kommende akkrediteringsproces i Psykiatri og Handicap. Styrkelse af RusmiddelRådgivning som anerkendt behandlingssted og samarbejdspartner. Implementeringen af Den Danske Kvalitetsmodel har betydet, at kommunens styringsgrundlag og politikker samt RusmiddelRådgivningens ansvar og råderum er blevet tydelige for både leder og medarbejdere i RusmiddelRådgivning. Metoderne til systematisk kvalitetsudvikling er tilpasset Rudersdal Kommune og er desuden inspireret af eksisterende metoder i Psykiatri og Handicap. Pilotprojektet har derfor allerede ført til, at gode erfaringer, tilegnet RusmiddelRådgivning, indarbejdes umiddelbart i opbygningen af interne håndbøger. Akkrediteringen af RusmiddelRådgivning har dermed allerede haft en positiv afsmittende effekt på øvrige områder i forvaltningen. Det har været et stort og omfattende arbejde, men nu hvor jeg kan se tilbage, syntes jeg, at det har været hele arbejdet værd. Jeg ville helt sikkert gøre det igen! Leder af RusmiddelRådgivning 7

Systematisk kvalitetsudvikling RusmiddelRådgivning akkrediteres efter Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM), som er fælles kvalitetsmodel for det danske sundhedsvæsen. Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS) har ansvar for DDKM. IKAS blev etableret i 2005 og har en bestyrelse med de stiftende parter Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner samt KL, Dansk Erhverv og Danmarks Apotekerforening. Den Danske Kvalitetsmodel er kendetegnet ved, at der ikke alene er fokus på kvaliteten i ydelserne, men også fokus på de processer og strukturer, der understøtter forløbet for en borger i forhold til ydelserne. Modellen fastsætter ikke, hvordan der skabes kvalitetsudvikling den opstiller mål, der skal fremme læring og en god kvalitet. Kommunen præciserer, hvad den forstår ved kvalitet og hvilke metoder, den anvender for at opnå dette. Kvalitetscirklen udgør den grundlæggende model for systematisk kvalitetsudvikling: Planlægge udføre undersøge handle. Kvalitetsudvikling er en læringsproces og DDKM understøtter, at kvaliteten systematisk udvikles efter principperne i kvalitetscirklen.