Idékatalog: LIGE UDDANNELSESMULIGHEDER I HELE LANDET - til gavn for samfundets samlede velstand
2
Indhold Uddannelse er grundlaget for vækst... 4 1. Rammebetingelser for uddannelse skal være ens i hele landet... 5 Taxametersystemet... 5 Dimensioneringsmodellen... 6 2. Bevare og videreudvikle uddannelser samt understøtte forsknings- og udviklingsaktiviteter... 7 Landbrug og fødevarer... 8 Bygge og anlæg... 10 3
Uddannelse er grundlaget for vækst Uddannelse og uddannelsesudbud har en afgørende betydning for Danmarks samlede vækst- og udviklingsmuligheder og for lokalområders udviklingskapacitet. Set fra et kommunalt perspektiv er der en meget tæt sammenhæng mellem uddannelsesmuligheder og kvaliteten i løsning af de kommunale kerneopgaver: For det første er kommunerne ansvarlige for at levere en god sundheds- og ældrepleje, sociale tilbud og gode børnepasnings- og skolemuligheder. Det stiller krav til, at vi kan rekruttere kvalificeret arbejdskraft til at løse disse opgaver. For det andet har vi en interesse i og en forpligtelse til at sikre, at de unge motiveres til at færdiggøre en kompetencegivende uddannelse, der er selve fundamentet for den almene dannelse og for at klare sig godt i livet og i samfundet. Det vil dog ikke alene være områderne udenfor de store byer, som sikring af den regionale uddannelsesdækning gavner; det vil være en samfundsmæssig gevinst, hvis alle mennesker, uanset hvor de er opvokset, får mulighed for at realisere deres potentiale. Det får betydning for landets samlede udviklingskapacitet, hvis en større andel unge tager en uddannelse og hvis arbejdspladserne på de store velfærdsområder og de private virksomheder har gode rekrutteringsmuligheder. Et godt uddannelsesudbud er således afgørende for samfundets samlede velstand og Danmarks fremtidige vækst. På den baggrund er sikring af et regionalt udbud af uddannelser i alles interesse. I nærværende idékatalog har Lolland og Guldborgsund kommuner samlet en række idéer og forslag til, hvordan den regionale uddannelsesdækning kan understøttes. Ideerne er struktureret omkring følgende 2 hovedbudskaber: Og for det tredje har vi som kommuner en opgave og en interesse i at understøtte gode rammer for erhvervsudvikling, hvor en af de væsentligste faktorer er adgangen til kvalificeret arbejdskraft. Som kommuner har vi ikke alene fokus på, at der skal være adgang til kompetencegivende uddannelser, men ligeledes, at de geografiske afstande til uddannelsesstederne ikke må være for store. Dels fordi vi ved, at der vil være en gruppe unge og voksne, der ikke tager en uddannelse, med mindre mulighederne er til stede lokalt. Og dels fordi erfaringen viser, at det lokale rekrutteringsgrundlag af de færdiguddannede dimittender er væsentligt større, hvis de unge, via uddannelsesforløbet, har fået en tilknytning til lokalområdet. Når regeringen har en målsætning om at understøtte udvikling i alle landsdele og ikke kun i de store byer, er det derfor uddannelse og adgangen til uddannelsestilbud, som er ét af de allervigtigste parametre. 1 2 Rammebetingelser for uddannelse skal være ens i hele landet En regional uddannelsesdækning fordrer ens rammebetingelser for uddannelsesudbud i hele landet. Bevare og videreudvikle uddannelser og understøtte forsknings- og udviklingsaktiviteter En god regional uddannelsesdækning handler på Lolland-Falster om at bevare og videreudvikle de eksisterende uddannelser i området samt understøtte forsknings- og udviklingsaktiviteter indenfor de erhvervsmæssige styrke positioner, som landsdelen er kendetegnet ved. 4
1. Rammebetingelser for uddannelse skal være ens i hele landet Der er store regionale forskelle, når det handler om betingelser for at udbyde og drive uddannelser. Uddannelsesinstitutionerne har et naturligt ønske om, og en forpligtelse til, at forsyne det regionale arbejdsmarked med den relevante og efterspurgte arbejdskraft. Incitament strukturen er dog sammensat på en måde, hvor det særligt i den de mere tyndt befolkede dele af Danmark, er udfordrende for uddannelsesinstitutionerne at løfte denne opgave. Særligt taxametersystemet og dimensioneringsmodellen er kendetegnet ved at rumme en regional slagside. Taxametersystemet Det eksisterende taxametersystem er i sin grundstruktur problematisk. Det, at det er indrettet, så der ydes en takst pr. studerende, får den betydning, at det bliver væsentligt mere udgiftstungt at drive uddannelse i de mere tyndt befolkede områder. Ser man eksempelvis på udgiften pr. pædagogstuderende i henholdsvis Nykøbing Falster og Roskilde, er det væsentligt mere omkostningstungt at udbyde uddannelsen i Nykøbing. Konkrete idéer til taxametersystemet: Man kan omlægge taxametersystemets struktur, så der i stedet ydes et grundtilskud til uddannelsesinstitutionerne, der ikke pr. automatik belønner udbudssteder med store holdstørrelser. Man kan indrette systemet ud fra en grundtanke om, at der bliver mere ligelige vilkår for at drive uddannelse i alle dele af Danmark Alternativt kan man omlægge eksisterende taxameterordning, så der bliver ydet en takst pr. hold frem for pr. studerende, hvilket vil medføre, at bevillingen ikke er afhængig af holdstørrelse. Det vil reducere den økonomiske udfordring, som uddannelsesinstitutionerne med de mindre udbudssteder, ofte står overfor Uddannelsesinstitutionerne befinder sig derfor i et dilemma mellem hensynet til regional dækning og økonomisk bæredygtige institutioner. De nuværende incitamentstukturer medfører, at de mindre udbudssteder typisk vil være i fare, hvis uddannelsesinstitutionernes økonomi ikke hænger sammen. De igangværende nedskæringer på uddannelsesområdet kan dermed skabe udfordringer for de mindre udbudssteder i Danmark. Det er vurderingen, at den regionale uddannelsesdækning bør understøttes med økonomiske incitamenter og at den revidering, som taxameterordningen p.t. er underlagt, bør have fokus på at få rettet op på den regionale skævvridning, som det eksisterende system er kendetegnet ved. 5
Dimensioneringsmodellen Intentionen i dimensioneringsmodellen er relevant, da det handler om at sikre et bedre match mellem udbud og efterspørgsel. Det har alle aktører en interesse i. Konkret har udmøntningen dog vist sig, at modellen rummer en regional slagside, idet den har sit udspring i en national kontekst og derfor ikke tager hensyn til regionale forskelle. Konkret har det udmøntet sig i, at der er langt færre studiepladser pr. unge i Region Sjælland end i de øvrige regioner (i Region Sjælland er der ca. 16 unge pr. studieplads mod 12 i Region Midtjylland). Samtidig har det betydet, at man regionalt og lokalt kan mangle kvalificeret arbejdskraft indenfor områder, hvor modellen har begrænset antal dimittender. På Lolland-Falster kan der blandt andet konstateres en stigende efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft inden for IT multimediedesignere, jordbrugsteknologer, lærere, sygeplejersker m.fl. Et andet problem med dimensioneringsmodellen er, at den baserer sig på bagud rettede beskæftigelsestal og derfor ikke er indrettet til at tage hensyn til kommende jobåbninger. Det betyder, at man på den ene side ikke opnår potentielle beskæftigelsesmæssige gevinster af de jobåbninger, der viser sig og på den anden side, at der er risiko for mangel på kvalificeret arbejdskraft. Som eksempel herpå kan nævnes de store anlægsarbejder i den sydlige del af Danmark, hvor særligt det kommende Femern byggeri vil betyde jobåbninger på en lang række fagområder, herunder blandt andet struktører, ingeniører, bygningskonstruktører m.fl. Konkrete idéer til forbedring af dimensioneringsmodellen: Der bør indtænkes en regional nuancering af dimensioneringen, så der tages hensyn til det regionale/lokale arbejdsmarked og den arbejdskraftefterspørgsel, som gør sig gældende her I stedet for alene at basere dimensioneringen på historiske beskæftigelsestal, må dimensioneringen blive mere fremadrettet og sikre, at uddannelsesudbuddet matcher aftagernes fremtidige behov for kvalificeret arbejdskraft. Her vil beskæftigelsesmæssige prognoser med fordel kunne inddrages Det vil være oplagt at inddrage den viden, som kommuner, arbejdsmarkedets parter, erhvervslivet og erhvervsfremmeaktørerne har om udviklingen og perspektiver på arbejdsmarkedet således, at nuværende og kommende jobåbninger i højere grad bliver indtænkt Opsamlende set ønsker kommunerne at pointere vigtigheden af, at rammebetingelser for gode uddannelsesmuligheder understøttes i hele landet. Eller sagt på en anden måde: Kommunerne uden for de større byer ønsker ikke særlige vilkår! Vi ønsker blot, at vilkårene for at leve, bo og drive virksomhed er de samme i hele landet. Det er anbefalingen, at dimensioneringsmodellen justeres under hensyntagen til at rette op på den regionale slagside, som den har været kendetegnet ved samt de udfordringer, som modellens bagudrettede fokus, kan betyde. Vi opfordrer til, at der indrettes fleksible rammer og værktøjer, der kan medvirke til at sikre en mere relevant udbudsdækning. 6
2. Bevare og videreudvikle uddannelser samt understøtte forsknings- og udviklingsaktiviteter På Lolland-Falster hersker der en lang tradition for et tæt og gensidigt forpligtende samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv og kommuner, eksempelvis via Uddannelsesråd Lolland-Falster og via konkrete bilaterale samarbejdskontrakter, parterne imellem. Uddannelsesinstitutionerne i området er kendetegnet ved høj kvalitet i opgaveløsningen og ved, at de favner over faglig dybde og bredde. Uddannelsesinstitutionerne tæller folkeskoler, ungdomsuddannelser, erhvervsuddannelser, videregående uddannelser og efteruddannelser. Det er af afgørende betydning, at de eksisterende uddannelsesmuligheder fastholdes og videreudvikles på Lolland-Falster. Det er samtidig vurderingen, at der, med udgangspunkt i de eksisterende uddannelser og områdets styrkepositioner, er grundlag for at udvide uddannelsesudbuddet. Baggrunden for denne vurdering er dels, at uddannelsesinstitutionerne oplever en stigende søgning til uddannelserne og dels, at både de private virksomheder og de offentlige arbejdspladser efterspørger kvalificeret arbejdskraft og flere uddannelser i området. Dertil kommer, at det set fra et nationalt perspektiv vil være væsentligt at bringe de unikke kompetencer i spil, som er opbygget på Lolland-Falster. Det vil give værdi til landets samlede udviklingskapacitet, hvis vi udnytter den styrkeposition, og de kompetencer, der er opbygget på Lolland-Falster. Med en videreudbygning af uddannelsesudbuddet og suppleret med forsknings- og udviklingsaktiviteter, er det vurderingen, at det vil bidrage til et løft af LollandFalsters og Danmarks kompetencer på baggrund af områdets primære styrkepositioner: Landbrug og fødevarer samt bygge og anlæg. 7
Landbrug og fødevarer Med landets bedste landbrugsjord og et landbrugserhverv, der har bedre soliditet og afkast end i resten af landet, er landbrug og fødevarer én af Lolland-Falsters væsentligste styrkepositioner. 25 % af de privat beskæftigede på Lolland-Falster arbejder indenfor landbrug og fødevarer (mod 15 % på landsplan) og blandt de større virksomheder kan blandt andet nævnes Hardi (450 ansatte), Nordic Sugar (350 ansatte) og Maribo Seed (120 ansatte). Området huser også en række mindre virksomheder samt en hel del gårdbutikker med special- og nicheprodukter, der vinder priser og har bevågenhed både i Danmark og internationalt. Som eksempel kan nævnes de berømte oste fra Knuthenlund, Fejøfrugt, Bøtøkartofler, kirsebærvin fra Frederiksdal mv. Dertil kommer, at små og større årlige fødevareevents har sit udspring på Lolland-Falster, såsom eksempelvis pæreskuderne, Sydhavsøernes Frugtfestival, Native Cooking Award, frugtvinfestival, et kommende gastronomisk folkemøde mv. Der udbydes allerede en række uddannelser på området, eksempelvis uddannelser indenfor bager- og konditor, gastronom, detailslagter, landmand mv. Uddannelserne har opbygget nære internationale relationer. 8
Eksempler på mulige Lolland-Falster-perspektiver: Lolland-Falster vil udgøre et oplagt forsknings- og testområde for teknologisk omstilling af landbruget, hvor man kan teste og udvikle højteknologiske og stærkt specialiserede landbrugsmaskiner. Danmark er i forvejen førende indenfor området og det vil være oplagt at samle forskning og udvikling i et forsknings- og udviklingsmiljø tæt på landbruget og samtidig skabe grundlag for eksportmuligheder. Udbud af jordbrugsteknolog, ernæringsteknolog og/eller fødevareteknolog uddannelser på Erhvervsakademi Sjælland og eventuelt tilknytte forsknings- og udviklingsaktiviteter til uddannelserne vil være oplagt. Der vil være godt grundlag for et tæt samspil med erhvervslivet om udvikling af nye teknologier og metoder indenfor fødevareog jordbrugsområdet og de studerende vil være tæt på det arbejdsmarked, som de efterfølgende skal ansættes i og være med til at videreudvikle Udbud af hovedforløb for gastromuddannelsen på Center for Erhvervsrettede Uddannelser Lolland-Falster vil være helt oplagt. Grundforløbet udbydes allerede på uddannelsesinstitutionen, hvorfor man vil kunne udnytte de eksisterende topmoderne køkken- og restaurantfaciliteter og fagligt dygtige undervisere. Der vil være mulighed for at bygge videre på og drage anvendelse af allerede indgåede samarbejder med landsdelens stærke landbrugs- og fødevaresektor og hotelog restaurationsbranche, hvorved man samtidig understøtter videreudvikling af de erhvervsmæssige styrkepositioner i området. Og endelig vil man kunne bygge videre på de eksisterende gode internationale samarbejdsrelationer Udbud af Ernæring og Sundhed på University College Sjælland i Nykøbing vil være relevant. Der vil være gode muligheder for samarbejde med kommunerne og Centralsygehuset, Fælleskøkkenet i Sakskøbing, erhvervsliv indenfor landbrug, catering og fødevareindustri og med øvrige uddannelser i området 9
Bygge og anlæg Bygge- og anlægsområdet udgør en stor andel af de privat beskæftigede på Lolland-Falster (ca. 23%) og med kommende anlægsinvesteringer på omkring 70 mia. kr., er der tale om et brancheområde, der i stigende grad, og forventeligt indenfor en ganske kort tidshorsisont, vil efterspørge kvalificeret arbejdskraft. På Center for erhvervsrettede Uddannelser Lolland- Falster udbydes allerede en lang række uddannelser indenfor anlægsbyggeri, eksempelvis struktør, tømrer, smed, murer mv. Eksempler på mulige Lolland-Falster-perspektiver: Jobcentrene, uddannelsesinstitutionerne og øvrige samarbejdspartnere har opbygget erfaringer og metoder omkring rekruttering, screening og opkvalificering af ledige. Disse erfaringer og metoder vil med fordel kunne videreudvikles og bringes i anvendelse til de store anlægsbyggerier og på sigt benyttes til andre lignende situationer Femern Bælt-byggeriet og de planlagte følgeinvesteringer giver, som det største anlægsbyggeri i nyere tid giver også grundlag for at forske, opsamle og dokumentere erfaringer af teknisk karakter (eksempelvis materialer og betontyper, styringssystemer, sikkerhed, logistik, IT og smartteknologi ind i byggeriet mv.) De nævnte styrkepositioner på Lolland-Falster udgør potentialer, som med de rette forudsætninger kan videreudvikle sig til katalysatorer for vækst, både lokalt, regionalt og nationalt. 10
Konkrete idéer, der kan understøtte og videreudvikle eksisterende uddannelser og forsknings- og udviklingsaktiviteter i hele landet: Pop up -uddannelser kan være relevante for at imødekomme en særlig vækst- og udviklingssituation på arbejdsmarkedet og konkrete efterspørgsler på arbejdsmarkedet, herunder eksempelvis i relation til det kommende Femern Bælt-byggeri Nye uddannelser indenfor områdets erhvervsmæssige styrkepositioner. Man kan overveje at give udvalgte uddannelsesinstitutioner, uden for de større byer, monopol på særlige nicheuddannelser indenfor de lokale kompetenceområder og styrkepositioner Da de eksisterende regler og praksisser for nye uddannelser betragtes som værende behæftet med tunge bureaukratiske processer, er det anbefalingen, at man revurderer disse med øje for at lette arbejdsgangene på alle niveauer. Med indførelse af mere fleksible rammer og værktøjer er det vurderingen, at man kan sikre en mere relevant udbudsdækning For at sikre, at uddannelser bygger på den nyeste viden, bør anvendelsesorienteret forskning og udvikling være en del af grundstoffet i uddannelser. Det er derfor væsentligt, at der er fokus på, hvordan eksempelvis erhvervsakademier og professionshøjskoler sikres faste bevillinger for at kunne løfte denne væsentlige videnfunktion. Forlagt undervisning kan være en mulighed. Det kan eventuelt realiseres ved, at man via samarbejdsaftaler understøtter RUC, SDU, KU, DTU eller andre til at udbyde kurser/uddannelse uden for de større byer Understøtte Ph.d.-mulighederne tilknyttet uddannelsesinstitutionerne udenfor de større byer 11
Øvrige eksempler på mulige Lolland-Falster-perspektiver: Universitetsklinik Et partnerskab bestående af kommunerne, Business LF, områdets praktiserende læger, Nykøbing F. Sygehus, Psykiatrien og Region Sjælland, har igangsat initiativet Broen til bedre sundhed, der blandt andet omfatter Lolland-Falster undersøgelsen. Undersøgelsen er ny, unik forskning i sundhed, helbred og trivsel og det er forventningen, at ca. 25.000 borgere fra området vil deltage. Der er aldrig før drevet forskning i det omfang på Lolland-Falster, og det er første gang i Danmark, at der bliver gennemført et så omfattende befolkningsstudie i et landområde. Der står op mod 100 forskere bag undersøgelsen, fra både ind- og udland. Samtidig eksisterer der på Lolland-Falster en række uddannelser på sundhedsområdet, herunder blandt andet uddannelser til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedshjælperassistent, ernæringsassistent, sygeplejerske mv. I forlængelse af allerede eksisterende uddannelser i området, Lolland-Falster undersøgelsen og det, at Nykøbing F. Sygehus udvider, vil det være oplagt at etablere en universitetsklinik, hvor man kan samle forskning, talentudvikling, videnudveksling mv. Pilotprojekt: Center for fjernundervisningsstuderende Det kunne være en idé at afprøve etablering af et center for fjernundervisningsstuderende på tværs af studier og studieretninger. Tanken er, at man ved at tilkoble personale, der har forstand på metode og processer, kan stimulere et attraktivt studiemiljø og fællesskab mellem fjernstuderende, og dermed måske kan understøtte, at flere gennemfører en uddannelse. 12
13
LOLLAND KOMMUNE JERNBANEGADE 7 4930 MARIBO TLF. 5467 6767 WWW.LOLLAND.DK KONTAKT: GULDBORGSUND KOMMUNE PARKVEJ 37 4800 NYKØBING FALSTER TLF. 5473 1000 WWW.GULDBORGSUND.DK KONTAKT: BORGMESTER HOLGER SCHOU RASMUSSEN TLF. 2324 9180 HOSRA@LOLLAND.DK BORGMESTER JOHN BRÆDDER TLF. 2518 0390 JOBR@GULDBORGSUND.DK KOMMUNALDIREKTØR THOMAS KNUDSEN TLF. 5467 6869 THKN@LOLLAND.DK DIREKTØR ALMA LARSEN TLF. 2518 1212 ALMA@GULDBORGSUND.DK 2016.02.03