Geom2-dispositioner (reeksamen)



Relaterede dokumenter
z 1 = z 1z 1z 1 z 1 2 = z z2z 1 z 2 2

GEOMETRI-TØ, UGE 8. X = U xi = {x i } = {x 1,..., x n }, U α, U α = α. (X \ U α )

8 Regulære flader i R 3

Gradienter og tangentplaner

Affine rum. a 1 u 1 + a 2 u 2 + a 3 u 3 = a 1 u 1 + (1 a 1 )( u 2 + a 3. + a 3. u 3 ) 1 a 1. Da a 2

Om første og anden fundamentalform

MASO Uge 8. Invers funktion sætning og Implicit given funktion sætning. Jesper Michael Møller. Department of Mathematics University of Copenhagen

Taylors formel. Kapitel Klassiske sætninger i en dimension

1 Sætninger om hovedidealområder (PID) og faktorielle

Sylvesters kriterium. Nej, ikke mit kriterium. Sætning 9. Rasmus Sylvester Bryder

GEOMETRI-TØ, UGE 12. A σ (R) = A f σ (f(r))

Lineær Algebra, TØ, hold MA3

Gult Foredrag Om Net

Sætning (Kædereglen) For f(u), u = g(x) differentiable er den sammensatte funktion F = f g differentiabel med

MASO Uge 7. Differentiable funktioner. Jesper Michael Møller. Uge 7. Formålet med MASO. Department of Mathematics University of Copenhagen

Spingrupper og spinrepræsentationer Søren Ladegaard Kristensen

Lidt alment om vektorrum et papir som grundlag for diskussion

6.1 Reelle Indre Produkter

Noter om Komplekse Vektorrum, Funktionsrum og Differentialligninger LinAlg 2004/05-Version af 16. Dec.

Types, tokens og rationalisme i matematikkens filosofi

Vektorfelter langs kurver

Oversigt [LA] 1, 2, 3, [S] 9.1-3

Side 9 sætningen: Kolmogorov s konsistensætning Tue Tjur, Institut for Matematisk Statistik

Hilbert rum. Chapter Indre produkt rum

Teoretiske Øvelsesopgaver:

Nogle grundlæggende begreber

MASO Uge 7. Differentiable funktioner. Jesper Michael Møller. Uge 7. Formålet med MASO. Department of Mathematics University of Copenhagen

Oversigt over gruppeteori: definitioner og sætninger

1.1. n u i v i, (u, v) = i=1

Lineær Algebra. Lars Hesselholt og Nathalie Wahl

Supplement til Matematik 1GB. Jan Philip Solovej

4.1 Lineære Transformationer

Asymptotisk testteori

Punktmængdetopologi. Mikkel Stouby Petersen. 1. marts 2013

N o t e r t i l G e o m e t r i

Vektorfelter. enote Vektorfelter

= λ([ x, y)) + λ((y, x]) = ( y ( x)) + (x y) = 2(x y).

Skriftlig eksamen Vejledende besvarelse MATEMATIK B (MM02)

Andengradsligninger i to og tre variable

Analyse 2. Gennemgå bevis for Sætning Supplerende opgave 1. Øvelser. Sætning 1. For alle mængder X gælder #X < #P(X).

Module 1: Lineære modeller og lineær algebra

Supplerende note om Hilbertrum og Banachrum

Differentiabilitet. f(h) = f(x 0 +h) f(x 0 ). y = f(x) f(h) df(h) Figur 1: Tangent, tilvækst og differential. lim. df(h) = f (x 0 )h.

Kalkulus 2 - Grænseovergange, Kontinuitet og Følger

Algebra2 Obligatorisk opgave

Hilbert rum. Chapter Indre produkt rum

Analyse 2. Bevis af Fatous lemma (Theorem 9.11) Supplerende opgave 1. Øvelser

Idenne note giver vi et eksempel på, hvorledes det er vigtigt at holde sig

3.1 Baser og dimension

Implicit givne og inverse funktioner

Note om endelige legemer

Differentiation af Potensfunktioner

Mere om differentiabilitet

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 4

1 Vektorrum. MATEMATIK 3 LINEÆR ALGEBRA M. ANV. 4. oktober Miniprojekt: Lineær algebra på polynomier

Eksamen 2014/2015 Mål- og integralteori

Lineære 1. ordens differentialligningssystemer

Banach-Tarski Paradokset

DesignMat Uge 11 Lineære afbildninger

DesignMat Uge 11 Vektorrum

Konstruktion af de reelle tal

Supplerende opgaver. S1.3.1 Lad A, B og C være delmængder af X. Vis at

Oversigt [LA] 1, 2, 3, [S] 9.1-3

Funktioner af to variable

Lineær Algebra - Beviser

DesignMat Uge 11. Vektorrum

Matematik YY Foråret Kapitel 1. Grupper og restklasseringe.

t a l e n t c a m p d k Talteori Anne Ryelund Anders Friis 16. juli 2014 Slide 1/36

Heisenbergs usikkerhedsrelationer. Abstrakt. Hvorfor? Funktionsrum. Nils Byrial Andersen Institut for Matematik. Matematiklærerdag 2013

matx.dk Differentialregning Dennis Pipenbring

MATEMATIK 4 OPR. I HILBERTRUM 6. februar 2001 Oversigt nr. 1

2. Gruppen af primiske restklasser.

DesignMat Uge 1 Gensyn med forårets stof

Vektorrum. enote Generalisering af begrebet vektor

Afgør for hver af følgende rækker om den er divergent, betinget konvergent eller absolut konvergent. 2 n. n=1 2n (n + 1)2 1 = 2(n + n+1

Den lineære normale model

Polynomier. Indhold. Georg Mohr-Konkurrencen. 1 Polynomier 2. 2 Polynomiumsdivision 4. 3 Algebraens fundamentalsætning og rødder 6

Tidligere Eksamensopgaver MM505 Lineær Algebra

GEOMETRI-TØ, UGE 6. . x 1 x 1. = x 1 x 2. x 2. k f

Transkript:

Geom2-dispositioner (reeksamen) Rasmus Sylvester Bryder 20. april 2012 1 Mangfoldigheder i R n 1. Introducér begreberne parametriseret mangfoldighed, regularitet, indlejret parametriseret mangfoldighed og mangfoldighed i R n 2. Forklar, at n m-dimensionale mangfoldigheder i R n lokalt set er grafer for glatte funktioner over i R m (lemma 1.6), og eventuelt, at niveaumængder er mangfoldigheder under visse betingelser (sætning 1.6) 3. Definér kort og atlas, og forklar, at alle mangfoldigheder i R n har et atlas ud fra definitionen 4. Forklar, at koordinatafbildningen for et kort har lokale glatte udvidelser i hvert punkt (sætning 1.7), og udled, at kort er indlejrede parametriserede mangfoldigheder og billedet er åbent i mangfoldigheden selv (korollar 1.7, dette afgør, at mangfoldigheder i R n netop er abstrakte mangfoldigheder) 5. Forklar eventuelt, at mangfoldigheder i R n har et tælleligt atlas (korollar 2.9) 2 Abstrakte mangfoldigheder. Det projektive rum 1. Definér m-dimensionale glatte atlasser på Hausdorff-rum og deraf mangfoldigheder 2. Definér reelt projektivt rum RP n og forklar, hvorledes det gøres til en n- dimensional mangfoldighed (først til Hausdorff-rum og udstyr dernæst med atlas) 3. Introducér Lie-grupper og forklar, hvorledes SO(2) gøres til en 1-dimensional Lie-gruppe kaldet cirkelgruppen 4. Hvis der er tid: brug tid på at definere glatte afbildninger mellem abstrakte mangfoldigheder 1

3 Tangentrummet for en abstrakt mangfoldighed 1. Definér tangentrum for abstrakte m-dimensionale manifoldigheder 2. Vis, at de er entydigt bestemte ud fra definitionen: hvis T 1 og T 2 er tangentrum til p M og σ : U M er et kort på en mangfoldighed M med σ(x 0 ) = p med differentialer d i σ x0 : R m T i, da findes en lineær isomorfi φ : T 1 T 2 således at φ d 1 σ x0 = d 2 σ x0 for alle kort σ om p 3. Definér tangentialitet for parametriserede kurver, og vis, at det er uafhængigt af hvilket kort man benytter (lemma 3.4) 4. Konstruér tangentrum ud fra ækvivalensklasser under tangentialitet, og vis, at de opfylder definitionen (sætning 3.5) 5. Tangentvektorer kan virke på glatte funktioner ved at definere retningsafledede perspektivér til vektorfelter 4 Glatte afbildninger og differentialer 1. Definér glathed af afbildninger mellem mangfoldigheder ved først at definere glathed ved lokale glatte udvidelser og udled en definition på glathed fra en abstrakt manifoldighed over i R n 2. Vis sætning 2.7; at vi for mangfoldigheder S R n og S R m, p S, en afbildning f : S S, og kort σ : U S om p og σ : V S om f(p) har, at f er glat i p S, hvis og kun hvis p f 1 (σ (V)) og σ 1 f σ er glat i σ 1 (p) 3. Brug dette til at definere glathed af en funktion mellem vilkårlige abstrakte mangfoldigheder 4. Definér tangentrum; fortæl hurtigt, at de eksisterer, og at elementer i tangentrum for et punkt er tangentvektorer til parametriserede kurver på mangfoldigheden igennem punktet 5. Bevis, at der findes differentialer fra tangentrum til tangentrum ved lemma 3.8.1; forklar, at de er generaliseringer af Jacobi-matricer, og at vi tager udgangspunkt i hvad vi ved for reelle vektorrum, og at vi får kædereglen 6. Vis sætning 3.8; at for parametriserede kurver γ : I M på en mangfoldighed med γ(t 0 ) = p og en glat afbildning f : M N opfylder df p (γ (t 0 )) = (f γ) (t 0 ) 7. Forklar eventuelt, at diffeomorfier mellem mangfoldigheder fortæller, at de har samme dimension ved at benytte differentialer 2

5 Delmangfoldigheder 1. Definér abstrakte delmangfoldigheder (ud fra hvad vi ved om delmangfoldigheder i R n ), og nævn, at delmangfoldigheder i R n er mangfoldigheder på den sædvanlige manér 2. Vis sætning 4.3 3. Vis lemma 4.3; at vi kan vise, at noget er en delmangfoldighed ved at vise det lokalt 4. Vis, at vi kan opnå delmangfoldigheder ved brug af begrebet submersivitet, og nævn sætning 4.4: for en glat afbildning f : M N og q N, vil mængden af p f 1 (q) hvorom der gælder, at f er submersiv i p, hvis ikke-tom, være en m n-dimensional delmangfoldighed af M 6 Den ortogonale gruppe er en Lie-gruppe 1. Definér, hvad det vil sige for en glat afbildning at være submersiv i et punkt 2. Vis første halvdel af sætning 4.4; at for en glat afbildning f : M N og q N, vil mængden af p f 1 (q) hvorom der gælder, at f er submersiv i p, hvis ikke-tom, være en m n-dimensional delmangfoldighed af M 3. Definér Lie-grupper, og forklar, at hvis en undergruppe af GL(n, R) er en mangfoldighed i M(n, R), da er det en Lie-gruppe 4. Vis, at den ortogonale gruppe er en Lie-gruppe, ved at vise, at det er en delmangfoldighed i M(n, R) (sætning 4.6) 7 Deling af enheden 1. Definér en deling af enheden 2. Definér lokal endelighed for mængdesystemer på et topologisk rum 3. Introducér først lemma 5.3.1; at der findes et lokalt endeligt atlas for en mangfoldighed M, hvis og kun hvis der eksisterer en kompakt overdækning M = β B K β og en lokalt endelig åben overdækning M = β B W β således at K β W β for alle β B 4. Skitser beviset for lemma 5.4; eksistensen af bump functions for ethvert kort σ : U M på en mangfoldighed M 5. Bevis sætning 5.5; at for mangfoldigheder M med et lokalt endeligt atlas og en åben overdækning M = α A Ω α findes en deling af enheden (f α ) α A for M, hvor suppf α Ω α for alle α A 6. Perspektivér til hvorfor det hjælper at benytte sætning 5.5, når man beviser sætning 5.6 3

8 Indlejring i euklidisk rum 1. Nævn først Whitneys sætning, og forklar, at vi vil vise en svagere version af den 2. Definér en deling af enheden, og nævn sætning 5.5; at for mangfoldigheder M med et lokalt endeligt atlas og en åben overdækning M = α A Ω α findes en deling af enheden (f α ) α A for M, hvor suppf α Ω α for alle α A 3. Bevis sætning 5.6; at der for en mangfoldighed med et endeligt atlas findes et N N og en indlejring af M i R N 4. Perspektivér til det reelle projektive rum og hvorledes vi konstruerer et atlas på det; forklar, at vi med ovenstående kan indlejrede RP 2 i R 9 9 Sammenhængenhed og komponenter 1. Definér både sammenhængenhed og kurvesammenhængenhed for topologiske rum 2. Definér lokal kurvesammenhængenhed, og vis, at mangfoldigheder er lokalt kurvesammenhængende 3. Vis, at enhver åben sammenhængende mængde i et lokalt kurvesammenhængende rum er kurvesammenhængende (lemma 5.8) 4. Definér komponenter 5. Vis, at et topologisk rum er en klassedeling af sine komponenter, og at der i et lokalt kurvesammenhængende rum gælder, at komponenterne er åbne og kurvesammenhængende (sætning 5.9) 6. Konkludér, at i en mangfoldighed er komponenterne delmangfoldigheder af samme dimension (korollar 5.9) 7. Perspektivér til eksempler (fx GL(n, R) eller O(n)) 10 Vektorfelter og Lie-paranteser 1. Definér glatte vektorfelter på mangfoldigheder i R n (spring måske over) 2. Forklar, hvordan det motiverer definitionen for abstrakte mangfoldigheder: at et vektorfelt Y er glat på en mangfoldighed S er ækvivalent med, at der for ethvert kort σ : U S findes a i C (U) således, at Y(σ(u)) = m i=1 a i(u)σ i (u) (spring måske over) 3. Definér vektorfelter på abstrakte mangfoldigheder ud fra dette, og forklar, at glatte vektorfelter udgør et vektorrum på mangfoldigheden 4. Forklar, at vi ved retningsafledede på abstrakte mangfoldigheder kan få en virkning af vektorfelter på glatte funktioner 4

5. Forklar, hvorfor vektorfelter er entydigt bestemt ved hvordan de virker på glatte funktioner 6. Bevis lemma 6.2.2 7. Introducér Lie-parantesen som en lineær operator C (Ω) C (Ω) og vis sætning 6.5; at der findes et entydigt glat vektorfelt Z så [X, Y]f = Zf for alle f C (Ω) og Ω åben i M 8. Vis, at glatte vektorfelter med Lie-parantesen giver en Lie-algebra 11 Lie-algebraen af en Lie-gruppe 1. Definér først Lie-grupper 2. Definér hvad det vil sige, at vektorfelter på en Lie-gruppe er venstreinvariante 3. Betragt venstreinvariante vektorfelter over Lie-gruppen R n 4. Definér Lie-algebraer, og konkludér, at for differentiable mangfoldigheder M er vektorrummet af glatte vektorfelter en Lie-algebra 5. Definér Lie-algebraen af en Lie-gruppe (underrummet af venstreinvariante glatte vektorfelter er en Lie-delalgebra) 6. Vis, at for G = R n er Lie-parantesen triviel; dette skyldes til dels, at G er kommutativ (der gælder, at sammenhængende kommutative Liegrupper er de eneste, der har triviel parantes) 7. Vis, at ethvert venstreinvariant vektorfelt er glat (lemma 6.8.1, inkluder evt. lemma 6.8.2) 8. Vis, at for Lie-grupper G med Lie-algebra g er evalueringsafbildningen X X(e) en lineær isomorfi g T e G, og konkludér, at g har samme dimension som G (sætning 6.8) 12 Lie-algebraen af GL(n, R) 1. Vis, at GL(n, R) er en Lie-gruppe 2. Definér en Lie-algebra 3. Definér Lie-algebraen gl(n, R) (M(n, R) med addition og kommutatoren som Lie-parantes) 4. Definér Lie-algebraen af en Lie-gruppe (underrummet af venstreinvariante glatte vektorfelter er en Lie-delalgebra) 5. Fortæl, at for Lie-grupper G med Lie-algebra g er evalueringsafbildningen X X(e) en lineær isomorfi g T e G, og konkludér, at g har samme dimension som G (sætning 6.8) 5

6. Forklar, at for G = GL(n, R) er tangentrummene isomorfe med R n2 = M(n, R) 7. Vis, at [X, Y](e) = X(e)Y(e) Y(e)X(e) for venstreinvariante glatte vektorfelter på G; under ovenstående isomorfi får vi, at Lie-algebraen for G i realiteten bare er gl(n, R) 6