S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud.



Relaterede dokumenter
HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov. -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk

15.1 Fremtidens buskoncepter

Perspektiver og muligheder i bustrafikken

30 % passagervækst over 5 år - hvor kommer de fra? Den Danske Banekonference 9. maj 2012

Oplæg til ændringer i Albertslund, Brøndby, Glostrup og Vallensbæk kommuner - justeret ift. kommunernes reaktioner på notatet af 21. december 2015.

Aalborg Trafikdage 2014 Byudvikling og effektiv transport

Overraskende hurtig 1

3 Løsningsbeskrivelse og linjeføring 3. 1 Baggrund og formål

Den statslige Trafikplan

REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2

TRAFIKPLAN FOR REgION MIdTjyLLANd

En letbane på tværs af København?

BRT-buss eller bybane/trikk? 12. Juni 2014 Jesper Fønss, projektleder, Trafikselskabet Movia

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION

Notat. Til: Region Sjælland. Kopi til: 3. marts Notat - Busbetjening af Tølløsebanen

Trafikplan for Region Sjælland Henrik Kaalund Regional udvikling Region Sjælland

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland.

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1.

Letbane gennem Valby. Et screeningsstudie. ved Anders Kaas. Helge Bay. E. Letbaner Kollektiv Trafik konferencen 2011 d. 10.

Regelmæssig og direkte

To nye S-banespor gennem København. Indledning. Projektforslaget. Linieføring. Af: Civilingeniør, Alex Landex, CTT DTU

RUF på Ring 3. Februar 2004

Mødesagsfremstilling

Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl v/ Preben Vilhof, COWI

Mobility Management - påvirkning af transportadfærd i en grøn retning

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder 1. runde

Ring 3 Letbane eller BRT?

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand

Kombinationsrejsen - et intelligent transportvalg Dobbelt så mange personkilometre på banen. Sanne Thorbøll DSB, Strategi & Miljø

Trafikstyrelsen Edvard Thomsens Vej København S.

Trafikknudepunkter og skiftemuligheder i Hovedstadsområdet

Bynet forslag til strategisk busnet Rødovre Kommune

Mobilitet i København TØF Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk

Gladsaxe Kommune 4. september 2014

NOTAT: S-tog til Roskilde.

Lone Nielsen - Teknisk sek.

Bilag 3: Letbanen i Østjylland

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

2 Definition og afgrænsning

Billundbanen skal afgøres til april

Faktaark om trængselsudfordringen

Kravspecifikation. Letbane til lufthavnen. Fase 2

AARHUS LETBANE. NVF-udvalg 19. juni 2014

Notat. Til: Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Hørsholm, Fredensborg og Helsingør Kommuner. Kopi til: Januar Udbud af buslinje 353

Ny bane til Aalborg Lufthavn

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik

Dobbelt så mange personkilometre i 2030

Nyt Bynet i Gladsaxe Kommune

Udviklingspotentiale i Lokaltog (Region Hovedstaden) - Direkte togbetjening af det nye

Notat. Til: Region Hovedstaden. Kopi til: 6. august Direkte busforbindelse mellem Frederikssund og Hillerød

Notat. Til: Ballerup Kommune. Kopi til: 3. december Arbejdsprogram for trafikbestilling 2017 i Ballerup Kommune

Indholdsfortegnelse. Tilpasning af busdriften ved etablering af letbanens anden etape. Midttrafik. Teknisk notat. 1 Indledning

Timemodellen og Togfonden

Informationsmøde om letbaneprojektet

Nyt Bynet Linjebeskrivelse 350S

Udvikling af et BRT buskoncept

Der har i flere år været overvejelser om at opgradere busbetjeningen på den tværforbindelse linje 18 dækker fra Friheden Station til Nordhavn Station.

Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje

Lokaltog er med til at sikre mobilitet på hele Sjælland. 26. oktober 2017 Banechef Tommy Frost

Aalborg Nærbane. Af Annette Legart og Allan Numelin Illustrationer af GHB Landskabsarkitekter ApS

Vision for banetrafikken i Region Sjælland

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

FORSLAG TIL NYT BUSNET I HILLERØD SYD INDHOLD. 1 Baggrund 3. 2 Resumé Fordele og ulemper 4. 3 Princip for ændret drift 7

Bynet forslag til strategisk busnet Gladsaxe Kommune

Transkript:

S-letbane på Ring 3 Sådan kunne et bud på linjeføring af S-letbanen på Ring 3 se ud.

Stort potentiale for øget kollektiv trafik i Ring 3 korridor I Hovedstadsområdet er markedsandelen for den kollektive trafik i dag typisk 7-8 gange større i korridorer betjent med baner end i Ring 3 korridoren. En banebetjening af Ring 3 korridoren beregnes at kunne give 60.000 daglige rejser eller svarende til andre af de nuværende S-bane-strækninger. Infrastrukturkommissionen, kommunerne langs Ring 3, Regionen, Movia og Miljøministeriet er enige : Banebetjening af Ring 3 er en bæredygtig løsning i forhold til at sikre Hovedstadsområdets mobilitet og fremkommelighed. Side 2

S-banen har udviklet sig meget siden 1960-erne næste naturlige skridt er en ydre ringforbindelse. Side 3

S-letbane det bedste af to verdener S-letbanen s togsæt kan køre både i gadeplan som letbane - og på S- togsnettet som S-tog. S-letbanen vil få direkte adgang i niveau fra såvel S-togsperron som fra platform i gade, hvor sporene sænkes. S-letbane kan betjene både lokalt som letbane og lokalt/regional som S-tog. S-letbane kan køre hurtigere og dermed give kortere rejsetid. Afhængig af stationsafstand kan det give op til 20 % kortere rejsetid. Side 4

S-letbane vil få flest passagerer og bedst økonomi I Nord vil S-letbanen betjene uddannelse og erhverv med optimal omstigning ved bl.a. Lyngby, Buddinge, Gladsaxe og Herlev. S-letbanen vil få korrespondance til andre S-togs linier i Lyngby, Buddinge, Herlev, Glostrup, Ishøj og Hundige. Ved anlæg af sammenfletning i Ishøj kan S-letbanens materiel fortsætte til f.eks. Hundige og Køge Nord med mulighed for betjening af fremtidigt park-and-ride. I Nord kan der i fremtiden anlægges tilsvarende sammenfletning med Hillerødbanen, og betjening af Virum, Holte, Birkerød og Allerød uden omstigning. Side 5

S-letbanens styrker og fordele. Mest attraktiv for kunderne S-letbanen skønnes kunne få flere passagerer (op til 20 %), og kan give samme lokale betjening. Bedste integration med S-tog S-letbane integreres i S-banen mellem Vallensbæk og Køge og giver kunderne sydfra direkte forbindelse til Vestegnen og Lyngby uden skift. Integration med omstigning til IC-tog og regionaltog Ved Køge Nord station etableres som en effektiv skiftestation mellem S-bane, S-letbane, Roskilde banen og den forventede København-Ringsted bane. Let adgang uden barrierer S-letbanen vil give let og direkte adgang i niveau for passagererne til banen. Mellem S-tog og S-letbane over perron og ved kørsel i gader fra platform fra gadeplan Park&Ride fra Køge reelt alternativ til bilen i pendlertrafikken. S-letbane betjener Køge Nord station, der ligger lige ved motorvejen og udvikles til et virkeligt attraktivt Park&Ride knudepunkt for rejsende fra syd mod København, Vestegnen og Lyngby og den nye København-Ringstedbane. Regionalt perspektiv og fremtidssikring. S-letbanen kan videreudvikles og driften kan intensiveres i takt med passagertallet. Samme anlægspris og sund driftsøkonomi S-letbane koster det samme at anlægge som en almindelig, separat letbane, og S-letbanen kan køre hurtigere og tiltrække flere passagerer end separat letbane. Side 6

Fakta & nøgletal Anlæg: Budget : Ca 5 mia kr afhængig af valg af linjeføring, omfang af tunnellægning og antal stationer. Tidsplan : Ca 5 år fra endelig beslutning til drift, og identisk med letbane. Drift: Letbanedrift : Netto drifts overskud på ca 30 mio kr S-letbanen : Som ovenfor plus potentiale ved integration med S-tog, IC- og regionaltog. Bustrafik : Netto tab på ca 20 mio kr. uanset letbanemodel. Nøgletal: Længde : 24 km fra Vallensbæk til DTU. Antal stationer : Op til 26 typisk med afstand på 7-800 meter. Frekvens : 5 minutter i dagtimerne. Passagertal : Ca 60.000 daglige passagerer, Myldretidsbelastning : Ca 130-150 passagerer pr tog. Rejselængde : Ca 8 km i gennemsnit. Side 7

Fakta & nøgletal Rejsetider : Regnet fra DTU (sandsynlig rejsetid ad samme korridor) : Med bus Med letbane Med S-letbane DTU 0 0 0 Lyngby 13 6 5 Herlev 36 21 17 Glostrup 50 32 27 Ishøj 68 44 36 Køge 128 -- 58 Side 8

S-letbane vs Kommunernes letbaneforslag S-letbaner Kommunernes letbane Integration i S-bane og dermed direkte forbindelser Ja Nej Adgang i niveau fra perron Ja Ja Hastighed og komfort Bedst OK Passagertal Større passagertal pga Lavere højere hastighed og integration Lokal betjening Ens Ens Anlægspris Ens, afhænger af linjeføring Ens, afhænger af linjeføring, tunnelering og antal stationer tunnelering og antal stationer Drift og vedligehold Ens Ens Netto økonomi, start Bedre pga større passagertal Ringere Netto økonomi, perspektiv Bedre pga større potentiale Ringere Side 9