Bæredygtig transport

Relaterede dokumenter
f f: fcykelpolitikken

Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2

HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved

Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt

Spildevandshåndtering

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Trafiksikkerhedsplan

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole

Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen

Test en elcykel et storskala pendler-elcykel projekt

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik

Tag en ide, du har hørt/fået i dag og kvalificer den på de næste ti minutter. Udfyld så meget du kan nå.

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Cykeltrafik - En beskrivelse ud fra transportvaneundersøgelsen

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler

Cykelregnskab Udsendt i offentlig. Forslag høring

Trafikpolitik Mou Skole

Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune Version

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Bilag 1 Projektbeskrivelse Herning Cykler Fase 4

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Generelt for hele distriktet

Trafikpolitik Kongerslev Skole

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

Notat om lokalisering af Jerne station

Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning Sagsnr

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

ARCHIMEDES projektet

Notat om behandling af høringssvar på forslaget til Strategi for Grøn mobilitet

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab

Bilag 1: Fordele og ulemper ved en bussluse på Hejnstrupvej

Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune

Kom Rundt i Odense. Guide til din hverdag

Udviklingsplan

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Supercykelstier den korte version

Udbud del 1, Koncept for Parker og Rejs i Region Sjælland

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?

Den nationale cyklistundersøgelse

Brædstrup Skoles trafikpolitik og handlingsplan

1 Velkomst ved Hans Kjær, Esbjerg Kommune

udbredelse af NT Live i Region Nordjylland

Stiplan offentlige cykel- og gangstier til transport

Test en elcykel - Et storskala pendler elcykelprojekt Oplæg hos Det Økologiske Råd 25. august 2015 Signe Munch-Pedersen, Gate 21. Om Test en Elcykel

2-PARTSAFTALE. mellem. Frederiksberg Kommune. Frederiksberg Kloak A/S

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Helsingør Kommunes første cykelregnskab Forord. Indhold:

CYKLING OG DETAILHANDEL

Notatet sammenfatter planen. Høringsudgaven kan ses på - Om Sydtrafik.

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole Skolevejsundersøgelse for Haresk

"FLYT DIG!": DESK RESEARCH INDHOLD. 1 Baggrund og formål. 1 Baggrund og formål 1

Trafikpolitik Stolpedalsskolen

ekspresbusser med incitament i Aalborgområdet

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf Epost DSA@aarhus.dk

Tema 5: Trafik og sikkerhed

Notat. Effekt-mål Indsats Indikator Affald Rigdom og vækst uden affald. Implementering af indsamlingen af organisk affald.

Skivholme Herskind cykelstien

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Trafikpolitik Sct. Mariæ Skole

Grøn transport i NRGi

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark?

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder 1. runde

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde. Projektbeskrivelse. 1. Projekttitel Landsbyruter i Faxe

Cykelstiplan Indledning

Tjæreborg....en by med energi

Samsø Kommune arbejder ud fra værdierne: Ordentlighed Anerkendelse Tillid Tydelighed. Værdighedspolitik

Referat af møde i Opgaveudvalg for Trafik - sikker i byen

Teknik- og Miljøforvaltningen

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne

Tilsagnsnotat. Cykelparkering i Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. runde. 8. januar 2015

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Tvis Skoles trafikpolitik

En række aktører i Metropolzonen har barslet med ønsker om udviklingsprojekter af forskellig art

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

SKOLERS TRANSPORT AF ELEVER TIL KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web

Passagerpulsen er din stemme i den kollektive transport

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases

Projektbeskrivelse vedr. Mellembyplan for Tjæreborg Et klima- og bæredygtighedsprojekt.

Kombinationsrejsen - et intelligent transportvalg Dobbelt så mange personkilometre på banen. Sanne Thorbøll DSB, Strategi & Miljø

Bilag 1, Frederikssundsruten, Herlev

Transkript:

Bæredygtig transport

Baggrund Det overordnede mål for projektet er, på bæredygtig vis at medvirke til at fremtidssikre mobiliteten i Tjæreborg. De klimamæssige påvirkninger af transportarbejdet skal nedbringes. Derfor skal der arbejdes med alternative klimavenlige transportformer samt en opgradering af nuværende transportformer, så de bliver mere klimavenlige. Det skal gøres attraktivt at vælge sundhedsfremmende transportformer. Den kollektive trafik skal være en bedre konkurrent til privatbilismen. Bymiljøet skal forbedres bl.a. ved etablering af hastighedsdæmpning. Det skal arbejdes med idéer, der kan reducere transportens belastning af klimaet i forhold til transport til bolig-skole, bolig-arbejdssted og bolig-fritid. Der udarbejdes en energiprofil for Tjæreborg. Formålet med energiprofilen er at skabe overblik over det eksisterende energiforbrug relateret til transport, eksempelvis baseret på: Transportmønstre Total CO 2 -udledning fra transport Kortlægning af infrastruktur (veje, stier, offentlig transport) På baggrund af kortlægning og energiprofilen har arbejdsgruppen udpeget forslag til indsatsområder med projektinitiativer - som kan anvendes til at fremtidssikre mobiliteten i Tjæreborg. Arbejdet vil indgå i det samlede projekt Tjæreborg - en by med Energi. 2

KLIMA- & BÆREDYGTIGHEDSPROJEKT Metode I den analytiske proces er der brugt flere facetter for at indsamle viden. DET STATISTISKE MATERIALE, SOM HAR DANNET BAGGRUND FOR GRUPPENS ARBEJDE, HAR VÆRET OPLYSNINGER FRA REGION SYDDANMARK. NØGLETALLENE ER BLA.: 2.586 indbyggere 741 personer under 20 år 1070 husstande 920 pendler ud 496 pendler ind. MED BOPÆL I TJÆREBORG KAN MAN INDENFOR: 30 min. nå 60.900 arbejdspladser 60 min. nå 216.000 arbejdspladser Ligeledes er der arbejdet med pendler-rute-net, som angiver pendlerruter og antal. Trafiktællinger bruges til input i Esbjerg Kommunes trafikmodel. Trafikmodellen bruges til at give ét samlet overblik over det trafikarbejde, som produceres. Ud fra trafikarbejdet estimeres den CO 2 udledning som Tjæreborgs trafik bidrager med. Med andre ord en energiprofilberegning. Energiprofilen er en her og nu beregning med baggrund i de talte trafikmængder. Der er bruges passagertællinger for den kollektive trafik både i form at tællinger i bus (Sydtrafik) og tog (Arriva). Arbejdsgruppen har deltaget aktivt igennem hele processen. Der har været afholdt 4 arbejdsgruppemøder med deltagelse af stort set samtlige deltagere hver gang. Der er udarbejdet en arbejdsliste med samtlige projekter, som arbejdsgruppen ønskede at gå i dybden med. Hvert medlem har haft et projekt, som de har haft ansvaret for at undersøge og tilrette, så det passer ind i konteksten med Klima- bæredygtighedsplanen. For hvert projekt har de enkelte søgt oplysning og draget erfaringer med lignende projekter. Organisatorisk er der nedsat en følgegruppe, som består af frivillige borgere fra Tjæreborg, der har fungeret som et smags-panel. Denne følgegruppe er brugt som pejlingsmærke for hvilke indsatser, det kunne være interessant at arbejde på videre i realiseringsfasen. Følgegruppen har svaret på et spørgeskema. Der er nedsat en sekundær arbejdsgruppe med deltagere fra følgegruppen, formanden fra arbejdsgruppe 8 - Byrum og byfunktioner - samt et udpluk af deltagere fra Gr.3. Denne sekundære arbejdsgruppe koncentrerede sig udelukkende om manglede stier i Tjæreborg. TILKNYTNING TIL ANDRE GRUPPER Flere af grupperne har sammenhæng med de øvrige grupper på tværs af projektorganisationen. Grænsefladerne kan i flere tilfælde være sammenfaldende. Bæredygtig transportgruppen spænder bredt og har derfor et naturligt overlap til især 2 andre arbejdsgrupper: Gr. 7, Spildevandshåndtering og Gr. 8, Byrum og byfunktioner. Samarbejdet med arbejdsgruppen om Spildevandshåndtering er begrundet i, at de trafiksaneringsprojekter, som planlægges igangsat, medfører enten opgravning af gadeprofilet eller opgravning at stier. Dermed opstår muligheden for at forbedre retablering, så det stemmer overens med de intentioner, som man ønsker for Tjæreborg. Samarbejdet med gruppen om Byrum og byfunktioner er en naturlig følge af, at der kan skabes synergi ved at samarbejde med grænsefladerne. 3

Indsatsområder Sigtet er at skabe nogle brugbare alternativer til privatbilismen, både hvad angår transport til hjem/arbejde, hjem/skole og hjem/fritid. BÆREDYGTIG TRANSPORT DÆKKER OVER EN BRED VIFTE AF MULIGE INDSATSOMRÅDER. ARBEJDSGRUPPEN HAR VALGT AT ARBEJDE VIDERE MED INDSATSER INDENFOR: Ændret adfærd o Samkørsels database o EL-cykelforsøg o Bolig / Skole transport o Bolig / Fritid transport o Samkørsels database til de større erhvervsvirksomheder, eks Tjæreborg Skole og Tjæreborg Industri Kollektiv trafik o Oplysning o Kombinationsrejser - tog / bus / cykler o Nærbane Idékatalog o Gadeforbedringer o Manglende stier o Helhedsplan for området ved Skolevej Information o Spørgeskema undersøgelse o Fokus på eksisterende Cykelbus 4

KLIMA- & BÆREDYGTIGHEDSPROJEKT 5

Afrapportering DE FOKUSOMRÅDER, SOM ARBEJDSGRUPPEN FOR BÆREDYGTIG TRANSPORT HAR VALGT AT ARBEJ- DE MED, ER OPDELT I TO HOVEDGRUPPER: Fokuspunkter til input i den samlede plan for projektet Tjæreborg - en by med Energi. Forslag til konkrete handlinger, der har det sigte at skabe brugbare alternativer til privatbilismen. Forslagene kræver en yderligere bearbejdning inden en endelig realisering, herunder en nærmere økonomisk afklaring. UDDYBELSE AF DE INDSATSER DER ER ARBEJDET MED Der er arbejdet med en bred palet af initiativer af de indsatser, som arbejdsgruppen i samarbejde har udvalgt. INDSATSOMRÅDER ER ORGANISERET UNDER FØLGENDE OVERSKRIFTER: Ændret adfærd Kollektiv trafik Idékatalog Information Hvet af indsatsområderne indeholder flere initiativer, som ønskes realiseret. Nogle som pilotprojekter, andre som en udvikling af allerede afprøvede forsøg. Kendetegnende for samtlige indsatser er, at de alle skal være med til at skabe et mere bæredygtigt transportmiljø i Tjæreborg. Ændret adfærd Ændret adfærd er den vigtigste faktor for at bryde de nuværende transportmønstre i Tjæreborg. Men erfaringer viser, at det at ændre adfærd er en stor udfordring. Med ændret adfærd, taler man ofte om enten pisk eller gulerod. I Tjæreborg Mellembyplan er der tænkt flere tilbud til små skridt i den rigtige retning, som gerne med tiden skulle resultere i en generel ændring af adfærd. O SAMKØRSELS DATABASE Formålet med projekt Samkørsels database nabokørsel - er at give tjæreborggenserne et tilbud, som kan ændre transporten i Tjæreborg til det mere bæredygtige. Der er naturligvis en klimamæssig gevinst i at køre grønt og udlede mindre CO 2. En løsningsmulighed er samkørsel. Dette projekts mål er at få flere til at køre i samme bil, så der bliver færre biler på vejene i Tjæreborg. Samkørselsdatabasen er tænkt som et tilbud for at skabe grobund for og opmærksomhed på nabokørsel i Tjæreborg. Firmaet GoMore har et koncept til samkørsel, som via apps matcher fører og passagerer, der er i dag over 107.000 medlemmer. Da pendleropgørelsen viser, at størstedelen af de ca. 920 tjæreborggensere har mål i Esbjerg-området, bør der være et potentiale for at få succes med en samkørseldatabase. Intentionen er, at pendlerne skal køre flere i samme bil, hvorved antallet af bilture reduceres og CO 2 udledningen nedbringes. GoMore appen tilrettes tjæreborgenserne, så der udvikles et lukket system til nabokørsel. Dermed sikres, at det kun er lokale med tilknytning til Tjæreborg, som kan melde en tur ind eller melde sig på en tur. Konceptet er, at når man som bilfører ved, at man på et fastlagt tidspunkt kører til et bestemt sted, kan man lægge disse oplysninger ud på appen, hvorefter en passager eller flere kan melde sig klar til et lift. Ligeledes kan man som passager efterspørge et lift til et bestemmelsessted. Det er mulig at bruge GoMore offentlige database, men for nabokørsel i Tjæreborg bliver det kun for den lukkede kreds af tjæreborggensere. Tjæreborggenserne skal introduceres for samkørsel aspektet, finde det attraktivt og ikke mindst fortsætte, efter pilotprojektet er ophørt. 6

KLIMA- & BÆREDYGTIGHEDSPROJEKT O EL-CYKELFORSØG El-cykler medfører væsentlig mindre CO 2 -udledning end biler og offentlige transportmidler som bus og tog, der oftest bruger fossile brændstoffer, og brugen af el-cykler har en gavnlig sundhedsmæssig effekt for brugeren. Den optimale distance at tilbagelægge på el-cykel er 5-20 kilometer, hvilket netop er distancen, som mange borgere bosat i Tjæreborg tilbagelægger til og fra arbejde, fritidsaktiviteter og andet. Undersøgelser viser, at det er muligt at få bilister på denne distance til at vælge aktiv transport på el-cykel frem for inaktiv transport i bil. Der foreslås en indsats på forsøgsplan, der fremmer brugen af el-cykler blandt borgere bosat i Tjæreborg med henblik på at øge antallet af personer, der dagligt cykler til og fra arbejde, fritidsaktiviteter og andet. Konkret kan forsøget gå ud på, at borgere bosat i Tjæreborg, der dagligt pendler 5-20 kilometer til og fra arbejde, fritidsaktiviteter og andet, i forsøgsperioden gratis kan låne en el-cykel af Esbjerg Kommune. Det forudsættes, at der udfyldes et spørgeskema både ved udlån og ved aflevering af el-cyklen. Forsøget kan med fordel administreres af Tjæreborg Bibliotek eller Tjæreborg Skole, som kan stå for spørgeskemabesvarelser, udlån, opbevaring med videre, såfremt de har opbevaringsfaciliteter og åbent, så udlån og aflevering kan finde sted. Forsøget bør strække sig over forskellige årstider, så forsøgspersonerne får mulighed for at afprøve el-cyklerne under forskellige vejrforhold. Det bør være muligt at låne en el-cykel i en kortere periode på 1-2 uger eller i en længere tidsperiode på 2-4 måneder 1. Ved udlån i den korte periode kan der skabes nysgerrighed omkring el-cyklerne blandt borgere, som ikke har for vane at cykle dagligt. O BOLIG / SKOLE TRANSPORT Formålet med projekt Bolig/Skole transport er at forbedre de gode vaner, der allerede er i Tjæreborg omkring at cykle til skole. Der er stadig potentiale for forbedringer. Det er projektets mål at få flere elever til at cykle til skole. Velvidende at der allerede nu er en stor andel af eleverne, som cykler til skole i Tjæreborg, kræves en flerstrenget indsats for at få de resterende elever på cyklen. HELT KONKRET DREJER FOKUSOMRÅDER SIG OM: Sammenhængende stisystemer i Tjæreborg Gaderenovering af Skolevej Anskaffelse af 2 klassesæt-cykler Der planlægges et bedre sammenhængende sti- system, hvor de manglende stiforbindelser udpeges. Dermed kan man få fat i de elever, som endnu ikke har så sikker en skolevej, at forældrene lader dem cykle. Detaljerne omkring dette planlægnings- arbejde, er udarbejdet i en sekundærgruppe under Bæredygtig transport gruppen. Der er et ønske om at sænke hastigheden og mindske trafikmængden på Skolevej i forbindelse med en gennemgribende gaderenovering. Renovering af Skolevej planlægges i samarbejde med Gruppe 7 Spildevandshåndtering - og Gruppe 8 - Byrum og byfunktioner. Der anskaffes 2 klassesæt-cykler, så Tjæreborg Skole i højere grad kan inddrage cykelture i nær- området i den daglige undervisning. De ene sæt skal være til de mindre skoleklasser, det andet sæt skal være til de større klasser. Dette stemmer lige- ledes overens med intentionen om at være mere aktiv i skoletiden. Dog er den væsentligste intention med at anskaffe klassesæt-cykler, at introducere cykling og glæde ved at cykle for de børn, som ikke cykler til dagligt. Der skal skabes en nysgerrig- hed og et ønske fra børnenes side om at bruge cyklen noget mere til daglig transport. 1 Der skal formuleres retningslinjer/regler for henholdsvis kort - og langtidslån. 7

O BOLIG / FRITID TRANSPORT En stor del af borgerne bosat i Tjæreborg er fysisk aktive i deres fritid, hvilket har en gavnlig sundhedsmæssig effekt. De fysiske fritidsaktiviteter finder i høj grad sted i området omkring den lokale skole og sportshal, men da mange af borgerne er bosat i landlige områder indenfor en radius på 5 kilometer fra skole og sportshal, vælger de at transportere sig selv og deres børn til og fra fritidsaktiviteterne i bil. Dette sker på trods af, at parkeringsfaciliteterne er begrænsede, og at aktiv transport fx på cykel kan fungere som op-/nedvarmning til den aktivitet, som de er på vej til/fra. En del af årsagen til, at inaktiv transport vælges frem for aktiv transport, kan være, at sti-forbindelserne og belysningen i området ikke er optimal 2, men en større del af årsagen kan også ligge i tillærte adfærdsvaner. Det foreslås derfor, at lokale institutioner, klubber og foreninger inddrages i udviklingen af indsatser, der kan regulere borgernes adfærd, med det formål at fremme lokalområdets ejerskabsfølelse for indsatserne og øge succesraten. Et eksempel på en flerstrenget indsats 3, der har til formål at regulere borgernes transportvaner og -adfærd mellem bolig og fritidsaktiviteter, kan være: 1) Generelle oplysningskampagner målrettet samtlige borgere bosat i Tjæreborg. 2) Konkurrencer om hvem (på individ- og/eller gruppeniveau), der cykler, går eller løber flest ture til og fra fritidsaktiviteter. 3) Ændringer i holdaktiviteter, så det forventes, at deltagerne møder opvarmede og parate til den konkrete aktivitet, ligesom det forventes, at deltagerne selv sørger for nedvarmning derefter. O SAMKØRSELS DATABASE ERHVERV. Samkørseldatabase-erhverv til de større erhvervsvirksomheder, eks Tjæreborg Skole og Tjæreborg Industri, har til formål at ændre transporten i Tjæreborg til det mere bæredygtige. Der er en stadig større bevidsthed om at køre grønt og udlede mindre CO 2. En løsningsmulighed er sam- kørsel specifikt til og fra arbejdspladser i Tjæreborg. Dette projekts mål er at opnå, at flere kører i samme bil, og der dermed er færre biler, som transporterer de borgere, der pendler i Tjæreborg. En forudsætning for, at Samkørselsdatabase- erhverv kan realiseres er, at nabosamkørsels- databasen GoMore igangsættes. Desuden er det en forudsætning, at der er nogle virksomheder, som vil dette projekt. Kollektiv trafik O OPLYSNING Der vurderes, at der er en del borgere i Tjæreborg, som fravælger den kollektive trafik. Det er blevet tilkendegivet, at den kollektive trafik er for dyr, dårlig, besværlig og vanskelig at finde rundt i. Bilen er en stor konkurrent til den kollektive trafik, idet det ofte er det hurtigste og mest bekvemme transportmiddel. Der foreslås på forsøgsplan en indsats, der fremmer brugen af den kollektive trafik. Konkret kan forsøget gå ud på, at borgerne i Tjæreborg tilbydes kurser i at finde oplysninger om køreplaner, priser mv., idet borgerne har oplyst, at det er overordentligt besværligt at finde oplysninger om det at rejse med den kollektive trafik. En model kunne være, at der arrangeres et kursus i brug af rejseplanen, som efter vores vurdering er det værktøj, som kan bruges til formålet. Konkret kan der afholdes kurser f.eks. på bibliote- ket/fritidscentret, hvor brugen af Rejseplanen trænes ved konkrete eksempler og ønsker. På længere sigt kunne der oprettes et netværk af frivillige, der kan hjælpe borgere, der har brug for hjælp. 2 Nærværende notat har ikke til formål at foreslå forbedring af infrastruktur og nye anlæg, men har udelukkende fokus på adfærdsændrende indsatser af anden karakter. 3 Sandsynligheden, for at en adfærdsregulerende indsats bliver succesfuld, øges, hvis den er flerstrenget. 8

KLIMA- & BÆREDYGTIGHEDSPROJEKT O KOMBINATIONSREJSER - TOG / BUS / CYKLER Det er blevet tilkendegivet, at der er borgere, som fravælger den kollektive trafik, når der skal foretages skift mellem kollektive trafiktilbud (bus og tog). Det er især problematisk, hvis der sker forsinkelser mv. under rejsen. Trafikselskaberne i Danmark har fået bevilget midler til et projekt, som skal forbedre adgangen til den kollektive trafik i yderområderne, og som vil styrke helhedsoplevelsen af rejsen. Det sker gennem projektet Den samlede rejse, der skal løbe fra 2013 til 2018. En vigtig del af projektet består i at overvåge afviklingen af den kollektive trafik i realtid. Dermed kan borgerne tilbydes rejseinformationer under rejsen. Det kan eksempelvis være i form af vejledning ved skift mellem kollektive trafiktilbud, information om forsinkelser, sporændringer eller afgangstidspunkter. Hvis der er afgørende ændringer på rejsen, oplyses om alternative forbindelser, så borgeren får en tryg, samlet rejse, uanset om der er forhindringer eller ej. Når man på landsplan får igangsat projektet Den samlede rejse, vil det for brugerne betyde: Én indgang til planlægning i rejser fra adresse til adresse via rejseplanen.dk Én betaling for hele rejsen og én billet Øget tryghed under rejsen i form at løbende informationer om rejsen, vejledning om skift, oplysninger om forsinkelser og alternative forbindelser, hvis det er nødvendigt Realtidsovervågning af al kollektiv trafik i Danmark Ovennævnte projekt, som endnu ikke er udmøntet, kan for Tjæreborg borgerne betyde, at utrygheden med kombinationsrejsen kan mindskes. Tjæreborg projektet vil naturligvis ikke kunne løfte sådan et nationalt tiltag, men man kan have en forhåbning om, at projektet kan afhjælpe utryghed ved kombinationsrejser. O NÆRBANE En planlagt nærbane mellem Ribe-Esbjerg-Varde kan få afgørende betydning for tjæreborggensernes mulighed for at benytte den kollektive trafik. Idéen med nærbanen er at sammenbinde de tre eksisterende banestrækninger (Ribe-Esbjerg over Bramming, Esbjerg-Varde og Varde-Oksbøl) i en egentlig nærbane med faste minuttal mellem de 5 byer. Med nærbaneprojektet lægges desuden op til etableringen af en ny station i Jerne, øst for Esbjerg centrum. Status på nærbanen primo 2014 er, at forslaget vil kunne drøftes i kommende transportpolitiske forhandlinger i forligskredsen bag En Grøn Transportpolitik eller i kredsen bag aftalen om Bedre og billigere kollektiv trafik. Men lige nu forhandles der dog om udmøntningen af Togfonden DK, hvorfor der godt kan komme til at gå lidt tid, før der indledes relevante forhandlingsrunder i de to forligskredse. Idékatalog O GADEFORBEDRINGER Der er udpeget følgende lokaliteter, hvor der særligt er behov for gadeforbedringer: Tjæreborg Stationsvej Vestergårdsvej Jernbaneviadukten Krydset Vestre Strandvej og Tjæreborg Stationsvej Der kan på et senere tidspunkt udarbejdes detailforslag til de trafikale løsninger. Der ønskes ligeledes en forskønnelse og bedre belysning af parkeringspladsen ved Fritidscenteret. 9

O MANGLENDE STIER Til grundlag for udarbejdelse at en stiplan for Tjæreborg er der gennemført en besigtigelse af forholdene. Ved besigtigelsen deltog to skoleelever, som påpegede mangler i deres daglige brug og foreslog idéer til forbedringer. Forslag til stiplanen fremgår af kortbilag. DER FORESLÅS BLANDT ANDET: En stiforbindelse langs nordsiden af jernbanen mellem jernbaneviadukten og den nye stiunderføring ved Hulvej Et rekreativt, sammenhængende stiforløb til fremtidige naturområde ved grusgraven øst for Krogsgårdsvej En mulig stiforbindelse til Roborghus med en tunnel under Tjæreborgvej O HELHEDSPLAN FOR OMRÅDET VED SKOLEVEJ Et særligt indsatsområde, som primært vil blive behandlet af arbejdsgruppe 8 Byrum og byfunktioner, skal bidrage til at opnå et mere roligt og trygt bymiljø. Trafikalt foreslås der en hastighedsdæmpning af et shared space område ved Skolevej. I tilknytning hertil skal der fortages en nærmere trafikanalyse af afsætningsforholdene for de børn, som bliver transporteret til Tjæreborg Skole og institutioner. Det er arbejdsgruppens anbefaling, at sikring af krydsningsforhold for cyklister og fodgængere ved Skolevej skal prioriteres forud for en bekvemmelig afsætningsmulighed. Man må derfor acceptere længere gåafstand for de børn, som transporteres i skole. Information O SPØRGESKEMA UNDERSØGELSE For at få en tilkendegivelse fra Tjæreborg borgerne, om arbejdsgruppens forslag til initiativer er relevante, er der udsendt et spørgeskema til følgegruppen. Følgegruppen er stillet spørgsmål indenfor: SAMKØRSEL Der oprettes et online bookingsystem (GoMore) via PC og mobiltelefon, der gør det muligt for pendlere at tilbyde og efterspørge et lift hos hinanden. Databasen er kun tilgængelig for beboere i Tjæreborg og omegn. Målet er at matche chauffører og passagerer, så antallet af ene-kørsler nedbringes. EL CYKLER El-cykler udlånes gratis til borgere, der dagligt pendler 5-20 km. Låneperioden kan variere. Udlån i korte perioder giver mulighed for at stifte bekendtskab med el cykler, mens udlån i længere perioder kan understøtte en adfærdsændring. Målet er at øge antallet af pendlere, der benytter cyklen. BOLIG/SKOLE De nuværende gode vaner med at cykle til skole i Tjæreborg forbedres ved at skabe ny trafikmønstre på Skolevej og forbedre stiforbindelser. Ligeledes anskaffes skolecykler, som kan bruges i den daglige undervisning, så eleverne bliver mere dus med cykling. Målet er at øge antallet af børn, der cykler til og fra skole. OPLYSNING OM KOLLEKTIV TRAFIK Borgerne i Tjæreborg tilbydes kurser i at finde oplysninger om køreplaner, priser mv. for den kollektive trafik. Her kan opstå netværk af frivillige, der kan hjælpe andre borgere med at finde oplysninger om den kollektive trafik, der i dag opfattes som svær at finde rundt i. Målet er, at flere tilvælger den kollektive trafik. 10

KLIMA- & BÆREDYGTIGHEDSPROJEKT KOMBINATIONSREJSER Det undersøges, om en forbedring af sammenhængen mellem de kollektive transporttilbud kan få flere til at benytte sig af dem. Det er ofte ikke muligt at planlægge en tur med kollektiv trafik uden at skulle lave et skift undervejs. Målet er at øge brugen af offentlige transportmidler, f.eks. bus, tog og flextur. Der er fra følgegruppen generelt stor opbakning til de forespurgte indsatsområder. Dog er holdningen ikke helt entydig omkring behovet for oplysninger om den kollektive trafik. PROJEKTBESKRIVELSEN ER BESKREVET I FØLGENDE OVERSKRIFTER: Omfang Tidsplan Økonomi Gennemførelse Evaluering Resultatet af undersøgelsen fremgår af bilag. O FOKUS PÅ EKSISTERENDE CYKELBUS Som et demonstrationsprojekt blev der etableret en Cykelbus i forbindelse med Vejdirektoratets cykelpuljeprojekt mellem Tjæreborg og Bramming. Hensigten med CYKELBUSSEN er, at cyklisterne kan samles og følges ad i grupper og pendle til/fra arbejde/uddannelse. Dermed skabes et sammenhold og netværk omkring det at cykle. Det foreslås, at der igen skabes PR omkring projektet. Som en afslutning på ovenstående er der for hver af indsatserne udarbejdet en overordnet projektbeskrivelse. Formålet med denne projektbeskrivelse er at danne et overblik over de effekter, som kan forventes ved at iværksætte de enkelte indsatser. Indsatserne er ikke færdigudviklede, men de overordnede intentioner er beskrevet. Det skal ses som en værktøjskasse, der kan bruges i forhold til, hvor ambitiøst Tjæreborg skal fremstå som en klimavenlig by. 11

12

KLIMA- & BÆREDYGTIGHEDSPROJEKT Målsætning/succeskriterier Det overordnede mål med arbejdsgruppen for bæredygtig transport er, på bæredygtig vis, at medvirke til at fremtidssikre mobiliteten i Tjæreborg. De negative klimamæssige påvirkninger fra transportområdet skal nedbringes. Derfor skal der arbejdes med alternative klimavenlige transportformer samt en klimamæssig opgradering af nuværende transportformer. Det skal gøres attraktivt at vælge sundhedsfremmende transportformer. Den kollektive trafik skal være en bedre konkurrent til privatbilismen. Bymiljøet skal forbedres. SUCCESKRITERIERNE ER: At alle bilister får en valgmulighed til at transportere sig mere klimavenligt end én person i én bil At borgere i Tjæreborg vælger cykel /gang som den primære transportform på de lokale ture At antallet af cykelpendlere øges væsentligt At stort set alle elever cykler til skole og fritidsaktiviteter 13

Evaluering Som basis for den fremtidige evaluering af projektet udvælges en række effektmål på baggrund af målsætningen. Den første måling af disse baselinemålingen - er udtryk for, hvordan situationen ser ud, før indsatser fra mellembyplanen sættes i gang. Baselinemålingerne er valgt med udgangspunkt i hvilke ændringer, der forventes at indtræffe som følge af indsatser, der igangsættes med baggrund i planen. Når målingerne gentages nogle år ude i fremtiden, skulle forskellen på målingerne gerne vise en forandring som følge af mellembyplanen. Målepunkter For projektet omhandlende bæredygtig transport er valgt følgende målepunkter. Målepunkterne skal afspejle målsætningen i gr. 8 s arbejde, fx spørgeskemaet vedr. el-cyklerne samt CO 2 udledningen: Optælling af skole/hjem-transport Tjæreborg Skole spørger blandet samtlige elever, hvordan de transporterer sig til og fra skole netop denne pågældende tælledag. Trafiktællinger af pendler biler Ved indfaldsvejene tælles biler tallet sammenholdes med antal boliger og arbejdsplader i Tjæreborg. Trafiktællinger af pendler cykler Ved indfaldsvejene tælles cyklister tallet sammenholdes med antal boliger og arbejdsplader i Tjæreborg. Passagertællinger i bus og tog Tællingerne foreligger allerede både hos Sydtrafik og Arriva - oplysningerne trækkes herfra. Samkørselstællinger Tælling af antal personer i hver bil ved indfaldsvejene. Kortlægning af eksisterende forhold - samtlige veje og stier - som basis for de overordnede rammer for bæredygtig transport Energiprofil - CO 2 beregninger Udarbejdes på baggrund af trafiktællinger på samtlige indfaldsveje til Tjæreborg. Kortlægning af eksisterende forhold - veje og stier Energiprofil - CO 2 beregninger Tal fra trafiktællinger ved samtlige veje i Tjæreborg indarbejdes i Esbjerg Kommunes trafikmodel som grundlag for CO 2 beregningerne i energiprofilen. Baselinemåling Foreligger dat...???????? 14

KLIMA- & BÆREDYGTIGHEDSPROJEKT Realisering/gennemførelse af indsatser Samarbejdspartnere ESBJERG KOMMUNE VEJ & PARK HAR VÆRET TOV- HOLDER I DENNE ARBEJDSGRUPPE. MEN GENNEM HELE PROCESSEN HAR DET VÆRET I TÆT DIALOG MED EKSTERNE, SOM HAR DELTAGET AKTIVT I ARBEJDSGRUPPEN. DER HAR VÆRET REPRÆSEN- TANTER FRA: Tjæreborg Industri A/S Arriva Danmark A/S Sydtrafik LIGELEDES HAR VÆRET DELTAGELSE AF INTERESSE- ORGANISATIONERNE: Dansk Cyklistforbund Tjæreborg Lokalråd TVÆRSEKTORIEL HAR DER FRA ESBJERG KOMMUNE VAR DELTAGELSE AF: Tjæreborg Skole Sundhed Klima Plan Under udarbejdelse af energiprofil skal der samarbejdes med COWI. Når trafiktallene foreligger, skal de indarbejdes i Esbjerg Kommunes Trafik-model. Efterfølgende beregnes det trafikarbejde, der foregår i Tjæreborg. Omfanget af trafikarbejdet danner grundlag for CO 2 beregningerne i energiprofilen. 15

Organisering Der er nedsat 9 arbejdsgrupper sammensat af lokale borgere udpeget af Sneum-Tjæreborg Lokalråd, medarbejdere fra kommunens involverede forvaltninger, Esbjerg forsyning samt en lang række repræsentanter fra det private erhvervsliv, interesseorganisationer og relevante forskningsinstitutioner. Arbejdet bliver koordineret af en projektgruppe og en styregruppe. Der er nedsat en følgegruppe af borgerne med særlig interesse i projektet. Følgegruppen får mulighed for at påvirke udviklingen undervejs i forløbet. Ved vigtige milepæle inddrages borgerne ved borgermøder. Endvidere bidrager en gruppe unge med deres ideer og viden til udvikling af indsatsområderne. De 9 grupper har arbejdet med forskellige temaer, og hensigten er, at de udviklede projektforslag/ indsatsområder skal kunne realiseres hver for sig. Samtidig er det overordnede mål, at projekterne skal kunne fungere i sammenhæng og skabe en synergieffekt i udviklingen af en samlet plan for Tjæreborg - en by med Energi. Energioptimering af offentlige bygninger Energibesparelser i private boliger Bæredygtig transport Affaldshåndtering Next step village Intelligent energi Handlingsplan Spildevandshåndtering Byrum og bygunktioner De 9 arbejdsgruppper Forankring i dagtilbud og undervisning En overordnet plan med et mål om at gøre Tjæreborg til en klimavenlig og bæredygtig by Plan til realisering af de udvalgte indsatser