Evaluering af pilotprojekt om undervisning af 7.klasser på Sex & Samfund særligt med fokus på den kønsopdelte undervisning. Udarbejdet af pædagogikstuderende ved Københavns Universitet Anne Cecilie Iversen November 2007
Baggrund for projektet og udgangspunktet for evalueringen...2 Evalueringens udformning og konstruktion...3 Dataindsamling... 4 Evaluering - Fordele og ulemper ved den nye model...5 Elevernes oplevelse...5 Undervisernes oplevelse... 6 Observationer... 8 Anbefalinger i forhold til projektets videre forløb...10 Konklusioner...10 Til refleksion...10 Efterskrift... 11 Referenceliste...12 1
Baggrund for projektet og udgangspunktet for evalueringen. I foreningen Sex & Samfunds undervisningslokale på Rosenørns Allé i København undervises på alle hverdage 2 hold elever. Hovedparten af eleverne er danske folkeskoleelever. De modtager undervisning, fordi de selv eller deres lærer har ønsket at benytte Sex & Samfunds tilbud om supplerende seksualundervisning til folkeskolernes 7.-10. klasse. Grundmodellen for undervisningen er 2 timers undervisning med én ung-til-yngre underviser. Underviseren er uddannet hos Sex & Samfund i både undervisningsmetoder og undervisningens faglige indhold. Undervisningen omfatter obligatoriske områder som prævention, sexsygdomme og et besøg i foreningens præventionsklinik. Resten af undervisningstiden udfyldes med emner alt efter klassens, klasselærerens og den pågældende undervisers ønsker. Det kan være emner som 1. gang, onani, kærester, pubertet, porno eller forelskelse. Der er Sex & Samfunds ambition at målrette undervisningen så emner, tidsrum, undervisningsmetoder og dialog med eleverne alt sammen tilrettelægges, så de pågældende klassetrin får mest ud af undervisningen. Blandt underviserne på Sex & Samfund er der bred enighed om, at eleverne i 7. klasse er en målgruppe, der er svær at ramme. Målgruppen står på første trin på trappen mellem barn og ung, og det afspejles i deres meget forskellige interesser og erfaringer med det seksuelle område. Hvor nogle af eleverne endnu ikke har tænkt den første tanke om en kæreste, har andre allerede gjort sig de første seksuelle erfaringer. Hvor de ældre klasser som regel afspejler en større homogenitet - der gør det lettere som underviser at pejle sig ind på deres behov - peger elevernes behov i 7. klasse ofte i mange forskellige retninger. Det kan med 7. klasserne være svært at finde niveauet hvad angår krop, sex mm. Hvornår består undervisningen af relevante oplysninger, og hvornår bliver den en grænseoverskridende oplevelse? I juni 2007 udarbejdede 3 RUC studerende en rapport om Sex & Samfunds undervisning af 7. klasser. Rapporten fokuserede på parametrene rum, interaktion og køn. Gennem observationer af undervisning og efterfølgende interview med eleverne blev der synliggjort nogle rammer for undervisningen, der kunne forbedres i forhold til målgruppen. Med rapporten fik Sex & Samfund derfor en mulighed for at lave nogle velbegrundede ændringer i undervisningstilbuddet til 7. klasser. Det resulterede i, at man i oktober og november 2007 afprøvede et særligt undervisningsforløb for 7. klasserne. Undervisningsmodellen består af 3 timers undervisning med to undervisere af hvert sit køn. En del af undervisningen foregår kønsopdelt, dvs. at den kvindelige underviser har pigegruppen alene, og den mandlige underviser har drengegruppen alene. Det er dette undervisningstilbud, der evalueres i indeværende rapport. 2
Evalueringens udformning og konstruktion Målet for indeværende evaluering er at søge nogle refleksioner over og konklusioner på den nye undervisningsmodel. Er den relevant, og opfylder den de mål, som Sex & Samfund har haft med den? Hvad er elevernes og undervisernes indtryk af undervisningen? Hvad fungerer, og hvad fungerer ikke? Hvordan kan tilbuddet gøres bedre? For at have en baggrund at forstå det nye undervisningstilbud ud fra har evalueringen hér taget udgangspunkt i hhv. Sex & Samfunds egne målsætninger for seksualundervisningen og i elevinterviewene fra førnævnte RUC rapport. Sex & Samfund lægger vægt på en dialogisk undervisningsform. Dvs. en undervisning hvor eleverne er medreflekterende og tager del i diskussioner på klassen. En form hvor underviseren i højere grad fungerer som ordstyrer og udfordrer, end en der ved, hvad der er rigtigt og forkert i en given situation. Underviseren følger elevernes idéer og forslag op ved at diskutere og udfordre moralske idéer og fordomme. Der arbejdes bevidst med en distance til elevernes egne personlige oplevelser for ikke at hænge nogen ud eller overskride elevernes grænser. Samtidig tages der udgangspunkt i problematikker og dilemmaer, der opfattes som relevante for aldersgruppen. I elevinterviewene fra RUC rapporten giver flere af pigerne udtryk for et ønske om kønsopdelt undervisning. Det begrundes med, at det vil være lettere at stille pigede spørgsmål, hvis man kun er piger. I den fælles undervisning holder pigerne sig måske tilbage med at deltage i diskussionerne eller stille spørgsmål, fordi de er bange for at blive drillet eller hængt ud af drengene. De interviewede drenge mener ikke, at de har brug for den kønsopdelte undervisning. Sex & Samfund mener ikke, at den kønsopdelte undervisning kan erstatte den fælles undervisning, men den kan være et givtigt supplement. Den fælles undervisning opfattes som meget vigtig, da den er med til at nedbryde fordomme og nuancere synet på det andet køn. I diskussioner om seksualitet og følelser vil der som oftest dukke kønsrelaterede fordomme og myter op. I de fælles diskussioner får eleverne mulighed for at høre hinandens argumenter for forskellige opfattelser og for at modargumentere fordomme om sit eget køn. En af eleverne i RUC rapporten udtrykker det meget præcist: Man lærer lidt om hinanden. Det nye undervisningstilbud adskiller sig fra det oprindelige på 3 punkter: Et undervisningsforløb på tre timer i stedet for de oprindelige to. To undervisere af hvert sit køn i stedet for den oprindeligt ene. En del af undervisningen foregår kønsopdelt. 3
Dataindsamling Indsamlingen af informationer til evalueringen er foretaget i november 2007. Evalueringen baseres på informationer fra tre forskellige kilder: Egne observationer af 4 undervisninger 1 interview med 2 undervisere 2 gruppeinterview med hhv. 5 og 4 elever Observationer Udgangspunktet for observationerne var en pilotobservation, som blev brugt til at få en fornemmelse af undervisningen og de spørgsmål, der rejser sig i forbindelse med den. Observationerne havde fokus på interaktion og køn, og er i evalueringen brugt til at supplere og nuancere undervisernes og elevernes opfattelser af undervisningen. I alt er der foretaget 4 observationer, hvoraf kun én af undervisningsgangene fulgte det intenderede forløb. Pga. sygemeldinger fra flere undervisere blev kun den sidste undervisningsgang gennemført med to undervisere af hvert sit køn gennem hele forløbet. Alligevel har de andre observationer relevans for evalueringen, da de giver mulighed for at se på forskellen i undervisninger med hhv. én og to undervisere og undervisninger med hhv. undervisere af samme eller forskelligt køn. 1. observation: 2 mandlige undervisere. Observator deltog aktivt i pigernes gruppe i den kønsopdelte undervisning. 2. observation: 1 mandlig underviser. Observator varetog pigernes undervisning i den kønsopdelte undervisning. 3. observation: 1 mandlig underviser. Undervisningen afkortes til 2 timer. Ingen kønsopdelt undervisning. 4. observation: 1 kvindelig og 1 mandlig underviser gennem hele forløbet. Observationerne er udarbejdet som skriftlige notater og er ikke vedlagt i rapporten. Interview med underviserne Umiddelbart efter den sidste observation, blev de pågældende undervisere interviewede om deres oplevelse af undervisningsmodellen. Den kvindelige underviser havde prøvet modellen flere gange, den mandlige kun den ene gang. Interviewet varede ca. 30 min og er udarbejdet som skriftlige notater. Interviewet er ikke vedlagt i rapporten. Gruppeinterview med elever Der er foretaget 2 gruppeinterview med elever, der har modtaget undervisning efter den nye model. De to grupper bestod af hhv. 5 og 4 elever fra hver sin 7. klasse fra den samme folkeskole i Københavns kommune. Eleverne var blevet valgt ud efter hhv. en lodtrækning og en håndsoprækning, som klasselærerne i de pågældende klasser foretog. Halvdelen af de interviewede elever er piger og halvdelen er drenge. 4
Begge interview varede ca. 20 25 min hver. De blev optaget og er skrevet ud i anonymiseret form og vedlagt rapporten. Evaluering - Fordele og ulemper ved den nye model Elevernes oplevelse Generelt har eleverne en meget positiv oplevelse af undervisningen, lokalerne og underviserne. De giver udtryk for at undervisningen var både vigtig, lærerig og sjov. Eleverne er generelt meget uforberedte, når de kommer til Sex & Samfund. Både hvad angår indholdet i undervisningen, Sex & Samfund og underviserne har de fået en meget begrænset introduktion til, hvad der skal ske. Det skyldes enten, at de ikke har nået at forberede sig, eller at deres lærer ikke haft kendskab til Sex & Samfund, og hvad undervisningen indebærer. Eleverne er meget positive overfor underviserne. De er positivt overraskede over deres alder og deres vidensniveau. De er samtidig meget glade for undervisernes afslappede facon. De eksempler, de kommer med, er, at der bliver brugt meget humor i undervisningen, og der bliver brugt et meget direkte sprog. Lærerne bruger udtryk som liderlig og hår på pikken, og det opleves af eleverne som både overraskende, sjovt og befriende. Underviserne opleves også som søde og nemme at snakke med. Eleverne er glade for at undervisningen bliver varetaget af nogle andre end de lærere, de har til daglig. Det begrundes med den anonymitet, de har i forhold til Sex & Samfunds undervisere. Sex & Samfunds undervisere kender ikke elevernes navne, deres forældre mm, og eleverne synes, at det giver dem en frihed til at snakke om andre ting, end de ville snakke med deres lærere om. De er også glade for at undervisningen foregår uden for deres egen skole og egne lokaler. De fleste elever synes at 7. klasse er et udmærket tidspunkt at starte seksualundervisning på. Enkelte elever giver udtryk for, at undervisningen var grænseoverskridende. Især nævnes kondompårulningen som grænseoverskridende. En enkelt elev har svært ved at relatere sig selv til den seksualitet og de emner, der tales om i undervisningen, som han selv udtrykker det: vi behøver jo ikke at lære det lige nu der er jo ikke nogen der forventer at vi knepper lige nu (Interview 1, linie 137-138). Samtidig kan den samme elev se, at andre elever er så langt fremme i deres seksuelle erfaring, at undervisningen er relevant for dem. Eleverne er glade for, at der er to undervisere til stede af hvert sit køn. De synes det er vigtigt, at begge køn er repræsenteret. Både hvad angår den kønsopdelte og den fælles undervisning. De mener ikke, at de ville have turdet at stille de 5
samme spørgsmål i den kønsopdelte undervisning, hvis den underviser, de havde med i gruppen, var af det andet køn. Der ville ikke have været den samme stemning, og de emner, der blev taget op, ville have været svære at snakke med en af det modsatte køn om. Der er også en forventning fra eleverne om at underviseren i kraft af sit køn, ved meget om hvordan det er at være hhv. drenge/pige i 7. klasse. Samtidig synes de, det er godt at have to undervisere af hvert sit køn i den fælles undervisning, fordi det giver mulighed for at få viden/information fra begge køns synspunkt/oplevelse. Eleverne synes bedst om den del af undervisningen, som er kønsopdelt. Både pga. de emner der blev undervist i (i begge tilfælde nævnes prævention og anonyme spørgsmål til gruppen af det andet køn) og pga. en større tryghed og fortrolighed i den kønsopdelte gruppe. Den kønsopdelte undervisning gav mulighed for at snakke om nogle mere personlige emner end den fælles undervisning. Eleverne giver udtryk for at undervisningen har en passende længde, og at der ikke er nogen emner, de gerne ville have hørt mere om, eller ikke fik spurgt nok ind til. Samtidig synes de, at de havde rimelig travlt i undervisningen. Elevernes konkrete forslag til forbedringer af undervisningen: At kondomerne til kondompårulning er uden glidecreme. At eleverne selv kan bestemme hvilke emner, der skal snakkes om og i hvilken rækkefølge. At undervisningen er uden tidsbegrænsning, således at den kan tilpasses den enkelte klasses behov. Undervisernes oplevelse Generelt er underviserne meget positive over for den nye undervisningsmodel. Både formen med to undervisere og den forlængede undervisningstid opleves som fordelagtig. De tre timers undervisning giver mulighed for at gå mere i dybden med emner, der ligger ud over de obligatoriske. Selvom underviserne har en ekstra time til rådighed, oplever de alligevel, at de mangler tid. Nogle emner hastes stadig igennem. De oplever at eleverne er på i alle tre timer, og at de ikke falder fra eller virker ukoncentrede på trods af den forlængede undervisning. At være to undervisere giver både nye muligheder og nye udfordringer. At være to giver et større overblik, og det opleves som en stor fordel at kunne supplere hinanden i diskussioner og med forskellige fakta oplysninger. Det giver en betryggende mulighed for at blive reddet, hvis man går død i en diskussion. Samarbejdet giver også en større mulighed for at lege med underviserens rolle. Den ene underviser kan f.eks. sætte sig ned blandt eleverne, spille djævlens advokat i diskussioner eller være professoren den anden underviser kan henvende sig til, hvis vedkommende kommer til kort over for spørgsmål eller andet. Det at være to 6
undervisere, der skal samarbejde, stiller større krav til refleksion over og bevidsthed omkring de valg og prioriteringer, man foretager i sin undervisning. Brugen af sprog og undervisningsmetoder nævnes som områder, underviserne pludselig bliver ekstra bevidste omkring. Begge undervisere mener, at det er nødvendigt inden undervisningen, at snakke om hvilke måder, man kan hjælpe hinanden på i løbet af undervisningen. Blot det at den ene har rollen, som den der skriver på tavlen, mens den anden underviser, giver en dynamik og dialog mellem underviserne, som smitter af på klassen. Inden undervisning er det nødvendigt at bruge tid på at gøre sig klart, hvem der styrer hvad og hvornår. Det er også vigtigt at formidle videre til eleverne, hvem af underviserne, der gør hvad hvornår, så de ikke oplever en forvirring i forhold til, hvem de er i dialog med hvornår. Det kan være en ulempe, at man ikke kender hinandens pointer og bliver usikker på, hvor den anden er på vej hen, eller hvad han/hun præcis har tænkt sig at komme ind på. Det kan gøre det svært at bryde ind eller bidrage med noget til den andens undervisning. Som underviser lægger man måske en dæmper på sig selv, når man står sammen med en anden underviser. Man bliver mere bevidst, om det man står og siger og tager måske færre chancer, end man ville have gjort alene. Her ligger underviserne op til, at det er vigtigt at formulere overfor ens medunderviser, hvad man kan lide eller ikke kan lide. Vil man gerne afbrydes og have en at spille bold op ad, eller vil man gerne have lov til at køre sit program igennem uden at blive forstyrret? Trods ovenstående udfordringer opleves det af begge undervisere som meget inspirerende at se andres måder at undervise på og andres pointer. Den kønsopdelte undervisning opleves som meget givende. Det anbefales, at placere den del af undervisningen i midten af undervisningsforløbet. Derved har underviserne tid til at få sat nogle tanker i gang i elevernes hoveder, inden de deles. Eleverne ved så, at hvis de har nogle spørgsmål, de synes er svære at stille, får de et mere trygt rum at stille dem i om lidt. Det pinlige kan gemmes til de kønsopdelte grupper, hvor underviserne oplever en større fortrolighed og en større åbenhed fra elevernes side. Underviserne oplever som regel, at eleverne giver udtryk for at de ikke har brug for den kønsopdelte undervisning. Eleverne siger, at de ikke lægger låg på sig selv og eventuelle spørgsmål, når de er i den fælles gruppe. I praksis oplever underviserne alligevel, at der kommer en anden dynamik i de kønsopdelte grupper, og at eleverne stiller nogle andre spørgsmål og bruger et andet sprog, end de gør i den fælles undervisning. Ligesom eleverne oplever den mandlige underviser en større afslappethed hos sig selv i den kønsopdelte gruppe. Hvor han i den fælles gruppe er mere tilbageholden med f.eks. sprogbrug ud fra en tanke om ikke at ville støde nogen - er han i den kønsopdelte gruppe anderledes direkte i sit sprog og i sin måde at gå til eleverne. Han oplever den kønsopdelte undervisning i 7. klasse, som et godt forum til at få taget gassen lidt af ballonen. Dvs. at få sagt alle de ting man kan grine af og få det hele bragt ned på et niveau, hvor det er til at tale om. 7
At være to undervisere af hvert sit køn opleves som fordelagtigt. Når man taler om bløde emner som følelser, kærester mm., fungerer den anden undervisers tilstedeværelse, som en slags legitimering, af det man står og siger. Han/hun kan afbryde, hvis der er noget, der opleves helt anderledes fra den andens synsvinkel, eller hans/hendes tavshed signalerer tilkendegivelse. Undervisernes konkrete forslag til forbedring af undervisningsmodellen At der er udstyr i begge undervisningslokaler ex. Overheadprojektor, flamingopikke, tuscher. Overveje om man skal bruge undervisningstid på klinikbesøget i 7. klasse, eller det kan tages ud af undervisningen. At have som fast indslag i den kønsopdelte undervisning at eleverne skal stille anonyme spørgsmål til den anden gruppe 1. At man i modellen tager højde for, at det kræver mere forberedelse fra undervisernes side at undervise sammen to og to. Observationer Vigtigheden af to undervisere af hvert sit køn bekræftes af observationerne af undervisningen. I undervisningerne, hvor der kun var mandlige undervisere til stede, var drengene markant mere aktive på klassen end pigerne var. I praksis udmøntede det sig sådan, at der var 2-3 dominerende drenge der deltog i diskussionerne. Resten af drengegruppen deltog sporadisk og stillede spørgsmål, hvorimod der kun var 1-2 piger der deltog sporadisk og resten af pigerne, deltog slet ikke. Der opstår i flere undervisningssituationer en samhørighed mellem de/den mandlige underviser(e) og drengene i klassen. Ofte er det relateret til det at have en pik. Forstået på den måde at de finder sammen i humorfyldte referencer til det mandlige kønsorgan. Konkrete eksempler er smerter i pikken ved kønssygdomme eller en bevægelse, hvor den mandlige underviser hiver ud i et kondom på en flamingopik og lader kondomet smælde tilbage på flamingopikhovedet. Sidstnævnte situation udløser en blanding af grin og imaginære smerteudbrud fra hele drengegruppen. Bevægelsen gentages nogle gange både fra underviseren og eleverne, men følges ikke op af en forklarende dialog om smertetærsklen på drengenes kønsorganer, men bruges som en grænsenedbryder mellem underviser og (mandlige) elever. Vender man sidstnævnte eksempel om, og forestiller sig, at den mandlige underviser f.eks. havde nevet en flamingokusse i klitoris, kan man forestille sig, at bevægelsen 1 Her henvises til følgende opgave: I de kønsopdelte grupper får eleverne til opgave sammen at formulere 2-3 spørgsmål til gruppen af det andet køn. Spørgsmålene kan handle om hvad som helst, men skal tage udgangspunkt i pigernes/drengenes undren over eller nysgerrighed i forhold til det modsatte køns adfærd, tanker, seksualitet eller andet. I løbet af den kønsopdelte undervisning bytter grupperne spørgsmål, og skal så svare på de spørgsmål, den anden gruppe har stillet dem. Når alle mødes igen til fælles undervisning, gennemgår underviserne de svar eleverne har fundet frem til. Evt. supplerer underviserne og/eller eleverne med kommentarer om hvordan, de nåede frem til svarene, eller hvilke diskussioner de var igennem. 8
ville have virket grænseoverskridende på pigerne frem for samhørighedsskabende. I kraft af underviserens køn, ville samhørigheden stadig lægge hos drengene, og det han og de er i stand til at gøre forkert ved deres kvindelige seksualpartnere. Eksemplerne viser, hvor meget lettere det er for underviseren at skabe en samhørighed med elever af hans eller hendes eget køn. Det kan bruges aktivt i undervisningen, men kan ubevidst også skabe en større distance til elever af det andet køn. Ved tilstedeværelsen af to undervisere af hvert sit køn, har alle elever som udgangspunkt den samme mulighed for at relatere sig til underviserne og deres oplevelsessfære. I dialogen med eleverne bruger underviserne ofte sig selv som eksempel à la Hvad hvis jeg gjorde en pige gravid og ikke ville være far endnu? Hvad kan jeg så gøre?. Underviserens køn laver nogle naturlige grænser for hvilke situationer han/hun kan bruge sig selv som neutralt eksempel i. Hvis underviseren i eksemplet tager udgangspunkt i sig selv, som værende af det andet køn, opleves kommunikationen ofte som mere rodet. Eleverne skal bruge tid på at oversætte lærerens eksempel. Når der er to undervisere, der underviser sammen, er to måder samarbejde på, blevet tydelige i observationerne. I alle undervisningerne har underviserne delt undervisningen ind i emnemæssige og tidsmæssige afgrænsede blokke, og de har fordelt de pågældende blokke mellem sig. Den ene måde at forvalte det på, er at varetage sine egne blokke og kun deltage i den andens undervisning, hvis man mener, der er faktuelle fejl, eller man bliver spurgt om noget af den anden underviser. Den anden måde er, at man løbende kommenterer eller supplerer den anden underviser ved at komme med argumenter i diskussioner, skrive konklusioner op på tavlen eller supplere med oplysninger man finder relevante. Fælles for begge samarbejdsformer er en lille usikkerhed mellem underviserne på, hvordan den anden underviser ønsker samspillet, og hvornår det er i orden at bryde ind. Der opstår også en usikkerhed på hvilke pointer den anden underviser vil frem til med sin undervisning, og om man ved at bryde ind foregriber nogle pointer eller drejer emnet i en anden retning, end den anden underviser havde tænkt sig. Flere gange har underviserne i pauserne skullet afstemme forventninger og tilpasse den næste del af undervisningen til den undervisning, der lige har fundet sted. Modellen kræver altså en større grad af fleksibilitet fra undervisernes side. I de kønsopdelte grupper ændrer stemningen og dynamikken i gruppen sig. Ikke nødvendigvis lige fra starten, men efterhånden som elevgruppen ved, hvad der skal ske, og hvad de skal snakke om. Langt flere af eleverne er aktive i undervisningen. Næsten alle elever får sagt noget eller stillet et spørgsmål i løbet af den kønsopdelte undervisningstid. I de kønsopdelte undervisninger har der været en markant ændring i aktivitetsniveauet fra eleverne, når de har modtaget de anonyme spørgsmål fra gruppen af det andet køn 2. Spørgsmålene genererer både refleksioner over, hvad den anden gruppe tænker på, og hvad gruppen synes, er de rigtigste svar. Ofte bliver svarene og diskussionerne omkring dem meget nuancerede. Underviseren fungerer i den situation i høj grad som lyttende ordstyrer frem for alvidende underviser. Det skyldes muligvis at spørgsmålene stilles 2 For beskrivelse af øvelsen: se note 1. 9
direkte fra elever til elever, og derved bliver underviserens rolle langt mere neutral, end hvis han/hun selv havde stillet spørgsmålene på klassen. Det er en undervisningssituation, der i høj grad giver plads til at eleverne er eksperter på deres eget liv, og at de får sat ord på nogle af de oplevelser, de synes er vigtige. Anbefalinger i forhold til projektets videre forløb På baggrund af ovenstående evaluering er udarbejdet følgende punkter til videre refleksion og drøftelse af undervisningstilbuddet til eleverne i 7. klasse. Konklusioner Sammenlagt er oplevelsen af den nye undervisningsmodel meget positiv. Både elever og undervisere udtrykker en meget stor grad af tilfredshed med undervisningsforløbet. På baggrund af rapporten hér anbefales det i høj grad at fortsætte med undervisningsmodellen. Både drenge og piger har stort udbytte af den kønsopdelte undervisning, men hverken elever eller undervisere mener, at den kan stå alene. Undervisningsmodellen understøtter Sex & Samfunds ideal om en dialogisk undervisning. Både tilstedeværelsen af to undervisere af hvert sit køn og den kønsopdelte undervisning resulterer i, at mange elever er aktive i diskussioner og stiller mange spørgsmål. Begge dele støtter altså den dialogiske undervisning. Undervisningsmodellen fremmer en løbende udvikling af undervisernes kompetencer, idet den stiller andre krav og åbner andre muligheder end grundmodellen for undervisningen. Til refleksion Det vil være relevant at underviserne udveksler erfaringer med den kønsopdelte undervisning. Hvilket indhold og hvilke undervisningsmetoder giver størst udbytte for eleverne? Det er vigtigt at Sex & Samfund og underviserne har en løbende dialog om den kønsopdelte undervisnings svagheder og styrker. Derunder at have opmærksomhed på, at den kønsopdelte undervisnings mål ikke er at understøtte og reproducere kønsstereotyper, men derimod bl.a. er at åbne op for diskussion og refleksion over sådanne. Da mange af eleverne oplever kondompårulningen og glidecremen på kondomerne, som noget af det mest grænseoverskridende i undervisningen, kan man overveje at anskaffe kondomer uden glidecreme til undervisningen. Det er værd at overveje, om 10
fordelen ved at stifte bekendtskab med glidecreme opvejer den megen fokus og koncentration, den tager fra selve kondompårulningen. Fordi gruppen af elever i 7.klasse er så forholdsvis uerfarne på det seksuelle område, er det vigtigt at fortsætte den løbende dialog mellem underviserne på Sex & Samfund af 7.klassernes behov og grænser. Sex & Samfund bør overveje om klinikbesøget er relevant i 7. klasse. Både undervisernes oplevelse og RUC rapportens interview peger på, at besøget er mere grænseoverskridende end givende for eleverne i den aldersgruppe. Sex & Samfund bør overveje i den nye undervisningsmodel, at tage højde for nye udfordringer den stiller til underviserne. Det kan f.eks. gøres ved, at knytte en halv times lønnet forberedelse til de tre undervisningstimer. Det giver underviserne mulighed for at få planlagt forløbet sammen. Samtidig er det et signal til underviserne om, at udnytte mulighederne for at udvikle sin egen undervisning og tage udfordringerne ved at undervise sammen med en anden alvorligt. En anden mulighed er at underviserne arbejder i faste teams to og to. Fordi modellen har vist sig forholdsvis sårbar over for sygemeldinger fra undervisere, bør Sex & Samfund formulere en konkret strategi i tilfældet af sygemeldinger. Det kan f.eks. være, at man i tilfælde af sygemelding forkorter undervisningen med én time og ikke tilbyder kønsopdelt undervisning. Sex & Samfund bør forbedre kommunikationen mellem elever, lærere og Sex & Samfunds undervisere. På papiret har eleverne indflydelse på hvilke emner, der tages op i undervisningen, men de oplever det ikke sådan. Enten fordi deres lærer ikke har formidlet muligheden, eller fordi Sex & Samfunds undervisere ikke i tilstrækkelig grad tager højde for elevernes emneønsker. I overensstemmelse med elevernes ønske og den gode erfaring med den nye undervisningsmodel, kan man overveje på sigt at udvide med flere undervisningstilbud f.eks. en temadag for 7. klasse, hvor man underviser i 5 timer. Efterskrift Ovenstående rapport er baseret på et forholdsvis lille datamateriale. Pga. sygemeldinger og de praktiske forhindringer i kølevandet på dem, er datamaterialet i rapporten langt mindre, end det var tænkt fra starten. Det gør ikke rapporten og dens konklusioner mindre relevante i forhold til projektets videre forløb. Blot skal læseren være opmærksom på, at et større datamateriale sandsynligvis vil bringe flere nuancer og optiker ind i evalueringen. Bl.a. på den baggrund anbefales det, hvis projektet fortsættes, at det følges op af en senere evaluering. 11
Referenceliste Sex & Samfunds hjemmeside www.sexogsamfund.dk Strategi for styrkelse af seksualundervisningen i folkeskolen http://www.sexogsamfund.dk/default.aspx?id=1243 Udarbejdet af Sex & Samfund, 2005 Om bier og blomster bevægelser og grænser i en konkret seksualundervisningspraksis Rapport fra Pædagogik og Uddannelsesstudier, RUC, 2007 Udarbejdet af Camilla Andersen, Marie Fasmer og Susanne Nørgaard. 12