September 21 CAN-undersøgelse i Odder kommune for evaluering
Forord Hermed foreligger CAN-undersøgelsen af Odder Kommunes population af registrerede sindslidende, der ikke er boende på amtslige institutioner. Undersøgelsen er gennemført i vinteren 2-21. Undersøgelsen tegner en profil af kommunens sindslidende og deres problemer. Undersøgelsen viser også, hvilke støttebehov de sindslidende har, og i hvilket omfang de får disse behov tilgodeset. Undersøgelsen er aftalt med Odder Kommune. Center for evaluering, Psykiatrien i Århus Amt, har foretaget undersøgelsen. Undersøgelsens datagrundlag er indsamlet af medarbejdere ved Rosenhuset i Odder. Evalueringens design er lavet af evaluator cand.mag Hans Knudsen, tabeller og analyser af studentermedhjælper Ole Østergaard, og sammenskrivningen er foretaget af cand. mag Hans Knudsen og Ole Østergaard. Center for evaluering vil gerne takke alle, der har medvirket ved evalueringen. Center for evaluering, Psykiatrien i Århus Amt, sept. 21. Knud Ramian Evalueringschef, cand. psych. ISBN 87-91149-4-5 Side 3
Side 4
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 7 1.1. Undersøgelsesmetoden... 7 1.2. CAN-skemaets opbygning... 9 1.3. Dataindsamlingen... 9 1.4. Databearbejdningen... 11 2. Hovedresultater... 13 2.1. Nøgletal for alle brugere... 13 2.2. Nøgletal for multiproblemgruppen og hovedgruppen... 16 2.3. Resumé for alle brugere... 18 2.4. Resumé for multiproblemgruppen... 21 2.5. Konklusioner og anbefalinger... 23 3. Undersøgelsen af brugernes problemer... 25 3.1. Karakteristik af brugergruppen... 26 3.2. Hvilke problemer har brugerne efter egen vurdering?... 26 3.3. Hvilke problemer har brugerne efter fagfolks vurdering?... 29 3.4. Sammenligning mellem personalet og brugernes vurdering af problemomfanget... 31 3.5. I hvilket omfang får brugerne hjælp til deres problemer?... 38 3.6. Sammenligning af målfyldelsesgrad personale og brugere... 45 3.7. Hvilken hjælp yder netværket?... 46 3.8. Fordelingen af problemer på alder og køn (brugerbesvarelse)... 48 3.9. Multiproblemgruppen og hovedgruppen... 5 3.1. Sammenligning mellem personalets og brugernes vurdering af problemomfanget for multiproblemgruppen og hovedgruppen... 57 3.11. Sammenligning af dækningsgrad og målopfyldelsesgrad i brugernes og personalets multiproblemgruppe og hovedgruppe... 64 Tabeloversigt... 67 Figuroversigt... 69 Bilag 1 Kopi af CAN-skema Side 5
Side 6
CAN-UNDERSØGELSE I ODDER KOMMUNE 1. Indledning Odder kommune har af Socialministeriet fået stillet midler til rådighed til en undersøgelse og kortlægning af kommunens population af registrerede sindslidende, der ikke er bosiddende på amtslige institutioner. Undersøgelsen skal give et billede af de sindslidendes problemer og indeholde en vurdering af de sindslidendes behov. Formålet med undersøgelsen er at tilvejebringe et informationsgrundlag, der kan danne grundlag for Odder Kommunes fremtidige indsats på området. 1.1. Undersøgelsens metode Undersøgelsens dataindsamling er foretaget af personale i Odder Kommune, der gennem behovsvurderingsskemaet CAN har interviewet 43 brugere af socialpsykiatrien i Odder Kommune. Interviewene giver et billede af, hvilke problemer brugerne har, hvilken støtte de får, og om brugerne får den støtte, de har behov for. The Camberwell Assessment of Need er et spørgeskema udviklet af PRiSM-gruppen (Psychiatric Research in Service Measurement) i London. PRiSM -gruppen har specialiseret sig i udviklingen af arbejdet med sindslidende i social- og sundhedssektoren. I den forbindelse blev man opmærksom på, at de eksisterende formaliserede undersøgelsesredskaber fortrinsvis var udarbejdet til brug på hospitaler og institutioner. Disse metoder opfangede ikke i tilstrækkelig grad den hjemmeboende sindslidendes vilkår. Derudover savnede man et instrument, der ikke var baseret på systemets præmisser, og som i højere grad indbød brugeren til et aktivt samarbejde omkring sin behandlingsplan. Skemaet er oversat og tilpasset danske forhold af Center for evaluering i 1994 i forbindelse med evalueringen af lokalpsykiatri Syd i Århus. Skemaet blev godkendt af PRiSM-gruppen i 1995 og bruges nu mange steder i Danmark. De fleste eksisterende instrumenter til måling af sindslidendes behov for støtte bygger på den Side 7
antagelse, at behov kan måles objektivt. Holdningen bag CAN er, at dette ikke er tilfældet. Behov opstår altid i en social sammenhæng, og selv om nogle sammenhænge udløser et støttebehov hos én person, behøver dette ikke at være tilfældet hos en anden person. På samme måde kan behovene skifte i tidens løb, hvis den pågældende indgår i nye sociale sammenhænge eller ændrer sine forventninger. Figur 1 Tegningen viser, at der er involveret en lang række aspekter i såvel brugernes som fagfolkenes vurdering af, hvor en bruger har behov for støtte til at kunne fungere. Modellens tese er, at fagfolkenes og brugernes baggrund er forskellig, og at det fælles univers, hvor de skal mødes, er forholdsvist lille. Fagfolkenes og den sindslidendes vurderinger vil derfor være forskellige. Den sindslidende vurderer ud fra sin samlede livserfaring, sin personlige baggrund og sociale sammenhænge, mens fagfolkene mere styres af professionelle erfaringer og faglige tilhørsforhold. Den støtte, der faktisk modtages af den enkelte, vil derfor være resultatet af en forhandling mellem de to parter. Derfor er det vigtigt, at både de professionelle vurderinger og de sindslidendes egne vurderinger Side 8
indgår i behovsvurderingen. CAN er designet til at registrere både den sindslidendes ønsker og de professionelles vurderinger, således at der skabes et grundlag for forhandling. CAN-skemaet registrerer problemernes omfang og støttemønstret indenfor den sidste måned på 26 dagligdags områder, som typisk er problematisk for de sindslidende. 1.2. CAN-skemaets opbygning I CAN skemaet bliver der stillet præcis de samme spørgsmål til brugerne og fagfolkene på i alt 26 problemområder som f.eks. bolig, kost, pasning af hjemmet, personlig hygiejne og aktiviteter i dagligdagen m.v. (jf. bilag 1). Hvert problemområde får en side, der i sin opbygning nøjagtigt svarer til de øvrige sider. Kun teksten er forskellig. Øverst på hvert skema stiller behandleren det overordnede spørgsmål: Er der problemer på dette område? Første linie udtrykker spørgsmålet til personalet, næste linie er et forslag til, hvordan man stiller det samme spørgsmål til brugeren. Hvis der er et problem, vurderes det først, hvor alvorligt problemet er. Dernæst spørges der om, hvor meget hjælp brugeren får fra sit personlige netværk. Derefter hvor meget hjælp der ydes og behøves fra det professionelle netværk. Endelig bliver der spurgt om, hvor meget hjælp personen behøver fra de lokale støtte- og behandlingstilbud. Nederst på hvert skema er der mulighed for at aftale en handleplan for det pågældende område. Erfaringen viser, at CAN er velegnet som evalueringsinstrument, som dokumentation af indsats og resultater, den praktiske tilrettelæggelse af støtte, eller simpelthen som en huskeliste over de ting, man skal tale med den enkelte bruger om. Udfyldningen af skemaet varer ca. 6 minutter. 1.3. Dataindsamlingen Odder kommunes støttetilbud til sindslidende udgår fra Rosenhuset. Tilbudet omfatter et bofællesskab med 21 tiknyttede lejligheder, et værested og støtte i eget hjem. Rosenhuset er normeret med ca. 3 timer pr. uge fordelt på 9 personer. Rosenhuset blev etableret i 199, men flyttede den 1.4.2 til nybyggede lokaler. I forbindelse med flytningen blev bofællesskabet udvidet fra 9 til 22 beboere. En del af de nye beboere havde forinden været tilknyttet Rosenhusets værested eller havde modtaget støtte i eget hjem, men 4 beboere havde ingen tidligere tilknytning til Rosenhuset, 4 andre flyttede fra amtsligt botilbud i forbindelse med Rosenhusets flytning. CAN-undersøgelsen blev således gennemført ca. et halvt år efter Rosenhusets flytning. På dette tidspunkt havde hverdagen i det nye hus efterhånden fundet sin form, uden at man dog helt følte Side 9
sig hjemme i den - man havde endnu ikke slået rødder. På undersøgelsestidspunktet havde man netop gennemført arbejdspladsvurderinger i forhold til alle arbejdsfunktioner i huset. Et personalemedlem var netop komme tilbage efter ca. et års orlov. To personalemedlemmer var på efteruddannelse, hvorfor der var to nyansatte vikarer i huset. Der havde netop været et pludseligt dødsfald i personalegruppen. Alt dette medvirkede til, at en del omorganisering havde været og fortsat var nødvendig. Personalet i Rosenhuset havde i 1996 deltaget i et 3-dages kursus i CAN-metoden. Man har siden brugt CAN-skemaet i enkelte sager, men ikke som generel arbejdsmetode. Dette set i sammenhæng med personaleudskiftningen betød, at personalets kendskab til metoden var noget uens. Man har derfor som start på denne undersøgelse holdt en kursusdag, hvor personalegruppen blev undervist i CAN-metoden af en instruktør fra Center for evaluering. En del af formålet med undersøgelsen har været at etablere en arbejdsmetode, der både kan tjene som praktisk redskab i det daglige samarbejde med brugerne og som dokumentation af den støtte, der gives. Det var hensigten med undersøgelsen, at resultaterne skulle kunne indgå i kontrakten med byrådet for den kommende kontraktperiode. Dette medførte en temmelig stram tidsplan for udfyldelsen af CAN-skemaerne. I praksis kom dette til at betyde, at man gennemførte samtlige CAN-interviews i løbet af ca. 3 uger fra slutningen af oktober til midten af november 2. Dette giver et resultat, der i høj grad er et øjebliksbillede, hvorfor man ret præcist kan bruge resultaterne til at se, at under disse konkrete omstændigheder har brugergruppen svaret sådan. Brugervurderingerne foregår ved en dialog mellem bruger og behandler. I Odder blev 43 brugere spurgt, om de ville deltage. Heraf medvirkede de 4 i et interview. 37 tilhører Rosenhusets brugergruppe, mens seks er brugere, der modtager støtte fra kommunen uden at komme i Rosenhuset. Der er 43 personalebesvarelser. Personalet i Rosenhuset har udfyldt CAN-skemaet for en bruger, inden de har interviewet den pågældende bruger. For de brugere, som ikke er tilknyttet Rosenhuset, har en tredje person fra Rosenhuset interviewet brugeren og dennes kontaktperson. Disse to fremgangsmåder har sikret, at personalet ikke har kendt brugerens svar på spørgsmålene, inden de har udfyldt CAN eller deltaget i et interview. Side 1
1.4. Databearbejdningen Efter udfyldelsen af CAN-skemaerne er de indsamlede data analyseret af Center for evaluering ved hjælp af det statistiske databearbejdningsprogram SPSS. Der arbejdes i analyserne med to centrale begreber, nemlig dækningsgrad og målopfyldelsesgrad. Dækningsgraden beskriver, hvor stor en del af brugernes problemer der ydes hjælp til. Målopfyldelsen beskriver, hvorvidt hjælpen svarer til det formulerede behov for hjælp. Når der ydes det formulerede behov for hjælp, siger vi, at der ydes den rette hjælp. Når man sætter målopfyldelsen i forhold til antallet af problemer, får man et udtryk for hvor stor en del af problemerne, der ydes den rette hjælp til. Dette kalder vi for målopfyldelsesgraden. Hvis målopfyldelsesgraden er 1% ydes der den rette hjælp til samtlige problemer. Side 11
Side 12
2. Hovedresultater Rapporten kan deles op i to hovedafsnit. I det første hovedafsnit beskrives brugernes og personalets vurdering af den samlede gruppe. Her arbejdes med begreber som problemomfang, dækningsgrad og målopfyldelsesgrad. I det andet hovedafsnit foretages der en opdeling af gruppen i en såkaldt hovedgruppe og en såkaldt multiproblemgruppe (MP-gruppen). MPgruppen er defineret som de brugere, der har fire eller flere alvorlige problemer, og hovedgruppen er den samlede gruppe fratrukket MP-gruppen. Med denne opdeling er det i lighed med tidligere CAN-undersøgelser lykkedes at finde en mindre gruppe af brugere, som har en forholdmæssigt stor del af problemerne, og som har andre behov end de øvrige brugere. Dette vil fremgå af de følgende nøgletal. 2.1. Nøgletal for alle brugere Nøgletallene er et forsøg på at præsentere udpluk fra de centrale tabeller i rapporten og give et overblik over tal og fordelinger i datamaterialet. Først vil vi præsentere nøgletallene for den samlede gruppe og dernæst for MP-gruppen og hovedgruppen. Problemgennemsnit og problemhyppighed efter brugernes og personalets vurdering Brugerbesvarelserne Personalebesvarelserne Antal problemer i gennemsnit 7,78 7,5 Hyppighed, problemer 3% 27% Antal alvorlige problemer i gennemsnit 1,58 1,95 Hyppighed, alvorlige problemer 6% 8% Side 13
Problemomfanget på de hyppige problemområder og udvalgte problemområder Emne/problemområde procentdelen af bru- procentdelen af gere med problemer og brugere med problemer i parentes alvorlige og i parentes alvorlige problemer (N=35-37, problemer og i brugerbesvarelserne) tuborgklammer ved ikke (N=36,37, personalebesvarelserne) Hyppige problemer Psykotiske symptomer 76% (16%) 84% (11%) [5%] Social kontakt 67% (19%) 76% (24%) [14%] (over 5% af brugerne Psykisk uligevægt 65% (3%) 62% (22%) [19%] har problemer) Aktiviteter i 66% (19%) 76% (27%) [5%] dagligdagen Pasning af hjemmet 56% (6%) 54% (5%) [5%] Skiftende støttepersoner 55% (3%) 51% (3%) [22%] Udvalgte Kost 48% (3%) 57% (8%) [3%] problemområder Bolig 8% (3%) 24% (3%) [%] Fysisk helbred 42% (14%) 27% (5%) [8%] Selvdestruktiv tendens 28% (8%) 17% (3%) [36%] Parforhold 23% (6%) 14% (%) [28%] Seksuel adfærd 1% (%) 5% (%) [65%] Undersøgelse af, om der overensstemmelse mellem brugerne og fagfolkenes vurdering af, om en pågældende bruger har et problem? Problemområde Antal brugere der mener Antal brugere Antal Antal at have et problem og i personalet mener har med med parentes heraf alvorligt et problem, hvor proble- problem problem, hvor personalet brugeren ikke mener mer er ikke mener det eller ikke det eller ikke ved det (bruger- (person ved det. ne) alet) Psykotiske symptomer () 3 28 31 Social kontakt 2 (1) 5 24 28 Psykisk uligevægt 3 () 2 24 23 Side 14
Aktiviteter i dagligdagen 1 (1) 6 22 28 Pasning af hjemmet 1() 2 2 Skiftende støttepersoner 4 () 3 2 19 Kost 3 (1) 6 18 21 Bolig 2 () 7 3 9 Fysisk helbred 5 (2) 15 1 Selvdestruktive tendenser 6 (3) 2 1 6 Parforhold 4 (2) 1 8 5 Seksuel adfærd 3 () 2 3 2 Den gennemsnitlige dækningsgrad og målopfyldelsesgrad Brugerbesvarelserne Personalebesvarelserne Dækningsgrad 85% 93% Målopfyldelsesgrad 81% 83% Dækningsgrad og målopfyldelsesgrad for de hyppige og de udvalgte problemområder Problemområde Dækningsgra Dækningsgra Målopfyldels Målopfyldelse d bruger d personale esgrad bruger sgrad personale Psykotiske symptomer 86% 84% 75% 81% Social kontakt 96% 1% 78% 79% Psykisk uligevægt 92% 1% 63% 71% Aktiviteter i dagligdagen 91% 96% 7% 7% Pasning af hjemmet 9% 85% 85% 85% Skiftende støttepersoner 8% 1% 1% 1% Kost 67% 76% 1% 84% Bolig 1% 78% 1% 78% Fysisk helbred 73% 1% 8% 91% Selvdestruktive tendenser 8% 1% 7 88% Side 15
Parforhold 25% 67% 5% 6% Seksuel adfærd % 1% 33% 1% 2.2. Nøgletal for multiproblemgruppen (MP-gruppen) og hovedgruppen Antal og overlapning af brugere i henholdsvis brugernes og personalets MP-gruppe og hovedgruppe. Brugerbesvarelserne Personalebesvarelserne Antal i hovedgruppen 27 28 Antal i MP-gruppen 1 9 Heraf antal som findes både i brugernes og personalets MPgruppe 7 7 Brugernes MP-gruppe og hovedgruppe Gennemsnitlig målopfyldelsesgrad og dækningsgrad for brugernes MP-gruppe og hovedgruppe (brugerbesvarelser) Hovedgruppen (27 brugere) Multiproblemgruppen (1 brugere) Målopfyldelsesgrad 9% 65% Dækningsgrad 91% 71% Side 16
Problemomfang og målopfyldelsesgrad for bruger MP-gruppen og hovedgruppen for de hyppige problemområder og udvalgte problemområder (brugerbesvarelserne) Problemområde Problemer og Problemer og Målopfyldels Målopfyldelse i parentes i parentes esgrad i MP- sgrad i alvorlige alvorlige gruppen hovedgrup- problemer i problemer i pen MP-gruppen hoved- (N=8-1) gruppen (N=27) Psykotiske symptomer 1% (5%) 67% (4%) 5% 75% Social kontakt 78% (44%) 63% (11%) 83% 77% Psykisk uligevægt 9% (8%) 55% (11%) 33% 8% Aktiviteter i dagligdagen 78% (44%) 56% (11%) 57% 75% Pasning af hjemmet 7% (1%) 48% (4%) 1% 77% Skiftende støttepersoner 67% (11%) 52% () 1% 1% Kost 7% (1%) 41% () 1% 1% Bolig 1% () 7% () 1% 1% Fysisk helbred 6% (4%) 33% (4%) 5% 1% Selvdestruktive tendenser 56% (33%) 19% () 4% 1% Parforhold 38% (13%) 19% (4%) 67% 5% Seksuel adfærd 17% () 8% () 1% 1% Side 17
Sammenligning af brugernes og personalets vurdering af målopfyldelsesgraden hos brugernes MP-gruppe. Emne/problemområde Målopfyldelsesgrad, Målopfyldelsesgrad, bruger (N står i personale (N står i parentes) parentes) Områder hvor Bolig 1% (1) 5% (2) målopfyldelsesgraden Kost 1% (6) 71% (7) er større efter bruger- Social kontakt 83% (6) 63% (8) nes end efter personalets vurdering Områder hvor der ikke Aktiviteter 67% (7) 57% (7) er stor forskel i Pasning af hjemmet 1% (7) 88% (8) brugernes og Psykotiske symptomer 56% (9) 6% (1) personalets vurdering Information om tilstand 5% (2) 5% (2) af Seksuel adfærd 1% (1) 1% (1) målopfyldelsesgraden Økonomiske 25% (4) 33% (3) rettigheder 1% (6) 1% (6) Skiftende støttepers. Områder hvor Fysisk helbred 6% (5) 1% (3) målopfyldelsesgraden psykisk uligevægt 38% (8) 6% (1) er mindre efter Selvdestruktivitet 4% (5) 1% (3) brugernes end efter Parforhold 67% (3) 1% (1) personalets vurdering 2.3. Resumé for alle brugere Det følgende resumé vil forsøge at forklare og sætte nøgletallene ind i en sammenhæng. Det vil dog være muligt at læse resuméet uden at have læst nøgletallene. Der vil først blive lavet et resumé for den samlede gruppe og dernæst for MP-gruppen og hovedgruppen. Hvem er brugerne? Undersøgelsesgruppen er defineret som sindslidende i Odder kommune, som ikke er bosiddende på en amtslig institution. Den typiske sindslidende er enlig, bor i lejlighed eller bofællesskab og modtager overførselsindkomst. Der er en stor overvægt af kvinder. Side 18
Hvilke problemer har brugerne? Brugerne har i gennemsnit problemer på 7 til 8 områder. Dermed har de i gennemsnit problemer på ca. 3% af de 26 problemområder i CAN. Brugerne og personalet er næsten enige i vurderingen af, på hvilke områder brugerne har henholdsvis mange og få problemer. Begge grupper vurderer, at mere end halvdelen af brugerne har problemer med psykotiske symptomer, social kontakt, psykisk uligevægt, aktiviteter i dagligdagen, pasning af hjemmet og skiftende støttepersoner. Der er til gengæld få brugere, som har problemer med f.eks. stoffer og alkohol. I personalebesvarelserne udgør antallet af ved ikke mere end en femtedel af svarene på syv problemområder. For seksuel adfærd er andelen af ved ikke 65%, og på områderne information om tilstand og selvdestruktive tendenser ligger andelen over 35%. Fagpersonerne har også ringe kendskab til brugernes parforhold. Gruppen i Odder kommune adskiller sig ikke væsentligt fra andre undersøgelser af den socialpsykiatriske målgruppe. Kun på området skiftende støttepersoner skiller den samlede gruppe sig markant ud, idet mere end halvdelen i Odder har problemer med skiftende støttepersoner. Er der overensstemmelse mellem brugerne og fagfolkenes vurdering af, om en pågældende bruger har et problem? På de store problemområder som psykotiske symptomer, social kontakt, psykisk uligevægt, og pasning af hjemmet, er der stor overensstemmelse mellem brugernes og personalets vurdering af, om en pågældende bruger har et problem. På områderne fysisk helbred og selvdestruktive tendenser er der imidlertid henholdsvis fem og seks brugere, som har et ikke-registreret problem, og de tre personer, som har et seksuelt problem, er ikke til fagfolkenes kendskab. Det samme gælder for fire brugere, eller halvdelen af dem med problemer med parforholdet. På områderne fysisk helbred, selvdestrutive tendenser og parforhold vurderer henholdsvis to, tre og to brugere, at deres ikke-registrerede problem er alvorligt. Ud af de ni brugere som personalet mener har et problem med bolig, vurderer de seks brugere, at det ikke er tilfældet. Fagpersonerne vurderer desuden, at syv brugere har problemer med bolig og seks med aktiviteter i dagligdagen, hvor de pågældende brugere selv vurderer eller ikke ved, at de har et problem. Side 19
Det ser altså ud, som om der på nogle områder er en uoverensstemmelse i kendskabet til eller vurderingen af problemforekomsten mellem brugerne og personalet. En forholdsvis stor del af brugerne, som oplever at have problemer med det fysiske helbred, selvdestruktive tendenser, parforhold eller seksuel adfærd, er ikke registrerede af personalet. Omvendt er der en del brugere, som i modsætning til personalet ikke mener, at de har problemer med bolig, kost og aktiviteter i dagligdagen. Får brugerne hjælp til deres problemer (dækningsgrad)? Både brugerne og personalet oplever, at brugerne får en eller anden form for professionel hjælp til langt hovedparten af problemerne. Efter brugernes vurdering ydes der gennemsnitligt en eller anden form for hjælp til 85% af problemerne, og efter personalets vurdering gælder det for 93% af problemerne (dækningsgraden). På de fem største problemområder får brugerne efter både deres egen og personalets vurdering en eller anden form for hjælp til mindst 85% af problemerne. Henholdsvis 73 og 8% mener, at de får en eller anden form for hjælp til deres fysiske helbred og selvdestruktive tendenser. Men de få, som har problemer med seksuel adfærd og parforhold oplever, at de ikke får ret meget hjælp. Samtlige brugere oplever til gengæld, at de får en eller anden form for hjælp til deres boligproblem. Er den hjælp, brugerne får, tilstrækkelig (målopfyldelsesgrad)? På de fleste områder synes brugerne og fagpersonerne, at brugerne får netop den hjælp, de har brug for (målopfyldelsesgraden). Både efter brugernes og personalets vurdering får brugerne i gennemsnittet den rette hjælp til godt 8% af deres problemer. På de store problemområder som psykotiske symptomer, social kontakt, psykisk uligevægt, aktiviteter i dagligdagen og pasning af hjemmet synes brugerne, at de får den rette hjælp til mellem 63 og 85% af problemerne. Målopfyldelsesgraden er lavest for psykisk uligevægt og højest for pasning af hjemmet. Personalet deler brugernes opfattelse af, at brugerne får den rette hjælp til de fleste af deres problemer på de store problemområder. De relativt få brugere, som mener, at de har problemer med parforhold, seksuel adfærd og økonomiske rettigheder, oplever til gengæld, at hjælpen er mindre end deres behov. Der er en interessant omend lille forskel i personalets og brugernes vurdering af omfanget af den rette hjælp. Brugerne mener i højere grad end personalet, at de får den rette hjælp til områderne kost og bolig, hvorimod personalet i lidt højere grad end brugerne vurderer, at brugerne får den Side 2
rette hjælp til det fysiske helbred, selvdestruktive tendenser og til dels psykotiske symptomer og psykisk uligevægt. Forskellene er imidlertid små og træder tydeligst frem, når vi som i det følgende laver en opdeling mellem en multiproblemgruppe (MP-gruppe) med fire eller flere alvorlige problemer og en resterende gruppe, hovedgruppen. Henholdsvis 8 og 7% får efter deres egen mening den rette hjælp til det fysiske helbred og selvdestruktive tendenser. Men hvis man undersøger de brugere, der har et alvorligt problem på disse to områder, falder omfanget af den rette hjælp til henholdsvis 4 og 33%. 2.4. Resumé for multiproblemgruppen (MP-gruppen) Som allerede nævnt er MP-gruppen defineret som de brugere, der har fire eller flere alvorlige problemer, mens hovedgruppen er den samlede gruppe fratrukket MP-gruppen. Da både brugere og personale er blevet interviewet, opstår der to MP-grupper, brugernes og personalets. Ifølge brugernes egen vurdering er der 1 brugere, som har fire eller flere alvorlige problemer og 27 brugere, som har mindre end fire alvorlige problemer. Fagpersonerne mener til gengæld, at ni brugere har mindst fire alvorlige problemer, mens 28 brugere har under fire alvorlige problemer. Der er stor overensstemmelse mellem brugernes og personalets MP-gruppe, idet 7 personer vurderes af både brugerne og personalet til at have mindst fire alvorlige problemer. Ved at udskille MP-gruppen har vi fået en gruppe på ca. en tredjedel af brugerne, hvor hovedparten af de alvorlige problemer er koncentreret. Således har MP-gruppen efter deres egen vurdering i gennemsnit mere end 6 gange så mange alvorlige problemer som hovedgruppen og næsten dobbelt så mange problemer. Overvægten af alvorlige problemer i MP-gruppen er specielt koncentreret på områderne psykisk uligevægt, psykotiske symptomer, social kontakt, selvdestruktive tendenser, økonomi, døgnrytme, aktiviteter i dagligdagen og fysisk helbred. De har altså mange problemer på de områder, som er mest direkte relateret til deres sindslidelse og basale dagligdags aktiviteter, som skal opretholdes for at få hverdagen til at fungere. MP-gruppen har derimod ikke flere problemer end hovedgruppen med boligforhold, og forekomsten af alvorlige problemer er ikke meget højere på områder som kost, pasning af hjemmet, parforhold og seksuel adfærd. Side 21
Får MP-gruppen hjælp til sine problemer (dækningsgrad) og er det den rette hjælp (målopfyldelsesgrad)? Ifølge brugerne i hovedgruppen får de en eller anden form for hjælp til mere end 9% af deres problemer (dækningsgraden), og den hjælp, de får, dækker i ni ud af ti tilfælde behovet (målopfyldelsesgraden). Dermed adskiller hovedgruppen sig markant fra MP-gruppen, som efter deres egen vurdering kun modtager hjælp til 71% af deres problemer. Den hjælp, de modtager, svarer til behovet i 65% af tilfældene. Denne forskel imellem de to grupper er meget mere markant end i Odsherred. En nærmere undersøgelse af forskellen i målopfyldelsesgraden på de enkelte problemområder giver et interessant billede. Brugerne i MP-gruppen får efter deres egen mening for lidt hjælp til de områder, som er mest direkte relateret til deres sygdomsbillede. Det gælder f.eks. på områderne psykisk uligevægt, psykotiske symptomer og selvdestruktive tendenser, hvor den hjælp, de får, kun svarer til deres behov til henholdsvis 33, 6 og 4% af deres problemer. I forhold til hovedgruppen får MP-gruppen også mindre hjælp til deres fysiske tilstand, døgnrytme, aktiviteter, information om tilstand og økonomiske rettigheder. Det er netop på nogle af de områder, hvor MP-gruppen har flere problemer end hovedgruppen. Vi har undersøgt, om fagpersonerne er klar over eller deler MP-gruppens egen opfattelse af omfanget af den rette hjælp (målopfyldelsesgraden). Det er gjort ved at analysere personalets vurdering af målopfyldelsesgraden for hver af de enkelte områder for brugernes MP-gruppe. På områderne bolig, kost, social kontakt og uddannelse mener brugerne i højere grad end personalet, at de får den rette hjælp til deres problemer. Det modsatte gør sig gældende for psykisk uligevægt, fysisk helbred, selvdestruktivitet og parforhold, hvor personalet vurderer, at de fleste i brugernes MP-gruppe får den rette hjælp. De sidste tre problemområder er samtidig nogle områder, hvor en del af brugerne i MP-gruppen har et ikke-registreret problem. Men da MP-gruppen er på 1 brugere, skal det understreges, at det er relativt få brugere det drejer sig om. Både efter brugernes og personalet vurdering er målopfyldelsesgraden lav for information om tilstand og økonomiske rettigheder. Efter brugernes vurdering er der tre, som får for lidt hjælp til området økonomiske rettigheder. Side 22
2.5 Konklusioner og anbefalinger Det kan konstateres, at den undersøgte gruppe af socialpsykiatriske brugere i Odder på mange områder minder om tilsvarende grupper, vi har undersøgt andre steder. Selvom vi ikke kan drage direkte sammenligninger, synes der at være tale om stort set den samme målgruppe. Ser man på gruppen som helhed kan det konstateres, at gruppens problemer ligner andre tilsvarende gruppers problemer - dog er der forholdvis flere end sædvanligt, der har problemer med de skiftende støttepersoner. De 3-39 årige har en lav dækningsgrad og lav grad af målopfyldelse, mens kvinderne får lidt bedre hjælp end mændene. Til diskussion: Dette forhold har vi ikke mødt andre steder, og det kan derfor give anledning til overvejelser om hvilke forhold der kan gøre sig gældende her. Tallene kan ikke give svaret. Fagfolkene og brugerne er i det store hele enige om problemerne og deres omfang. Der er dog en tendens til, at nogle brugere har problemer med selvdestruktive tendenser, parforhold og seksuel adfærd, hvor personalet ikke mener det eller ikke ved det. Tilsvarende er der fagfolk, der vurderer, at nogle brugere har problemer med social kontakt, kost og bolig, uden at dette synspunkt deles af de pågældende brugere. Det kan konstateres, at der ydes hjælp på de fleste områder, hvor brugerne har et problem. Den er lavest for brugernes vedkommende vedr. kost, parforhold og seksualitet. Der ydes i stort omfang netop den hjælp, der er brug for, men vedr. psykisk uligevægt, selvdestruktive tendenser, parforhold og seksuel adfærd er den relativt lav. Dækningsgraden er høj og enigheden mellem brugere og fagfolk er stor. To tredjedele får ikke hjælp fra netværket til deres problemer. Til diskussion: Selvom vi anser dette for at være typiske data, er der grund til at diskutere, hvilken rolle de socialpsykiatriske fagfolk bør have i forhold til typiske tabufænomener som selvdestruktive tendenser, parhold og seksualitet. Det kan være vigtigt at inddrage brugersynpunkter i disse overvejelser. Hvilken form for hjælp er der brug for og fra hvem? Fagfolkenes opfattelser af problemer med social kontakt, kost og bolig deles ikke altid af Side 23
brugerne. Der kan være grundlag for at diskutere årsagen til disse forskelle. Der er grund til at drøfte, om netværksarbejdet er tilstrækkelig højt prioriteret. Vi ved, at mange problemer - specielt de alvorlige problemer - ofte er knyttet til en mindre gruppe. Det er også tilfældet i Odder, hvor der er tale om 7-1 brugere med 6 gange så mange alvorlige problemer som resten af gruppen. Det er den andel, vi hyppigst finder. I de fleste tilfælde er fagfolk og brugere enige - det er de ikke alle steder. Skal gruppen hjælpes bedre, skal man være opmærksom på, at den psykiatriske behandling og støtten i hverdagens aktiviteter ikke synes at være tilstrækkelig. Multiproblemgruppen synes at få mindre hjælp end de øvrige, og de synes i meget højere grad end fagfolkene at være utilfredse med den symptomrettede indsats og mere tilfredse med den daglige praktiske hjælp end fagfolkene. Til diskussion: Selvom der de fleste steder findes en multiproblemgruppe, er der grund til at diskutere, hvordan man kan øge såvel dækningsgrad som målopfyldelse i indsatsen i hverdagen. Der synes også grund til at drøfte tallene med de, der har ansvaret for de psykiatriske behandling. Side 24
3. Undersøgelse af brugernes problemer Den følgende karakteristik af brugergruppen i Odder Kommune er baseret på 43 CAN-skemaer, indsamlet ved hjælp af medarbejdere i Odder Kommunes socialpsykiatri. Skemaerne er indsamlet i efteråret/vinteren 2. Gruppen består 43 personer, af disse er 23 kvinder og 16 mænd (4 er uoplyst). Der er altså en stor overvægt af kvinder. Aldersspredningen i gruppen er stor. Den yngste er 2 år, og den ældste er 68 år. 4 af brugerne er under 3, og 3 brugere er 6 år eller derover, men de fleste af brugerne er i 3'erne, nemlig 17. 12 er mellem 47 og 6 år, mens 2 er i starten af fyrrerne. Denne fordeling giver en gennemsnitsalder på 41 (5 er uoplyst). Omkring halvdelen i denne gruppe bor i selvstændig bolig, og den anden halvdel bor i bofællesskab. Det er ikke overraskende, da undersøgelsesgruppen er sindslidende i Odder kommune, som ikke er bosat på en amtslig institution. De fleste af brugerne er enlige. Således oplyser 33 eller lidt mere end to tredjedele, at de bor alene, medens 8 (19%) bor sammen med ægtefælle eller samlever. 26 (62%) har ingen børn, 3 har hjemmeboende mindreårige børn, og 2 har mindreårige børn, som ikke er hjemmeboende. 11 (26%) har voksne børn, der ikke bor hjemme. Hovedparten af gruppen, i alt 26, har en grundskoleuddannelse, 7 har en ungdomsuddannelse, 7 en kort videregående uddannelse og 2 en lang videregående uddannelse (1 er uoplyst). Størstedelen er offentlig forsørget. 37 modtager pension, 2 er på sygedagpenge, 2 er på bistandshjælp, og 1 er lønmodtager (1 er uoplyst). Gruppen har altså meget lidt kontakt til arbejdsmarkedet. De demografiske data fra gruppen adskiller sig ikke væsentligt fra de socialpsykiatriske brugere af Århus Syd, som de blev beskrevet i Socialpsykiatrisk evaluering af Lokalpsykiatri Syd i 1995. Begge grupper er karakteriseret ved at have en stor overvægt af enlige og offentligt forsørgede, og begge grupper er relativt unge. Gruppen i Odder er dog karakteriseret ved en stor overvægt af kvinder. Desuden er der i Odder en lidt større procentdel, som er i parforhold og har Side 25
hjemmeboende børn. Disse forskelle opstår muligvis, fordi der er en lille forskel i målgruppen i de to undersøgelser. I Odder har man netop undersøgt dem, som ikke bor på institution. I socialpsykiatrien i Århus syd er der derimod 2%, som bor på institution. 3.1. Karakteristik af brugergruppen I det følgende vil der blive tegnet et billede af problemomfanget hos gruppen. Først vil vi se på gruppens egen vurdering af problemomfanget. Det er problemer, som ofte fylder meget i de sindslidendes hverdag, og som har stor betydning for deres evne til at klare sig selv og opnå en normal tilværelse. Dernæst vil personalets vurdering af problemomfanget blive beskrevet. Som det fremgår af figur 1 på s. 6, vil man ud fra teoretiske overvejelser forvente forskelle i de sindslidendes og personalets vurdering af problemomfanget. Vi vil undersøge, om der er sådanne forskelle for gruppen i Odder. Hvis der er forskelle i vurderingen, kan det give anledning til at overveje, om der ydes den rette faglige indsats. I det følgende har vi valgt at dele CAN s 26 problemområder ind i 3 problemkategorier, efter hvor hyppige problemerne er. De tre kategorier benævnes: - Hyppige problemer (hvor over 5% har problemer) - Almindelige problemer (hvor mellem 17 og 5% har problemer) - Sjældnere problemer/ressourceområder (hvor kun mellem og 16% har problemer). 3.2 Hvilke problemer har brugerne efter deres egen vurdering? Problemerne fordeler sig som vist i nedenstående tabel. I tabellen er desuden angivet, hvor stor andel af problemerne, der er vurderet som værende alvorlige for hvert område. Side 26
Tabel 1. Hvilke problemer har brugerne? (brugerbesvarelser) Problemområde/emne Antal brugere med Heraf antal brugere med problemer (N=35,36,37) alvorlige problemer Hyppige problemer Psykotiske symptomer 28 (76%) 6 (16%) (over 5%) Social kontakt 24 (67%) 7 (19%) Psykisk uligevægt 24 (65%) 11 (3%) 2 eller flere brugere. Aktiviteter i dagligdagen 22 (66%) 7 (19%) Pasning af hjemmet 2 (56%) 2 (6%) Skiftende støttepersoner 2 (55%) 1 (3%) Almindelige problemer Kost 18 (48%) 1 (3%) Fysisk helbred 15 (42%) 5 (14%) (17-5%) Økonomi 15 (42%) 3 (8%) Selvdeskruktive tendenser 1 (28%) 3 (8%) mellem 7 og 18 brugere. Personlig hygiejne 9 (25%) 2 (6%) Døgnrytme 9 (24%) 4 (11%) Information om tilstand 9 (26%) 1 (3%) Alkohol 9 (24%) 1 (2%) Parforhold 8 (23%) 2 (6%) Økonomiske rettigheder 8 (22%) 4 (11%) Grunduddannelse 8 (22%) 5 (14%) Transport 7 (19%) 2 (6%) Til gene for andre 6 (16%) 1 (3%) Sjældnere problemer Ydelsernes koordination 6 (17%) Stofmisbrug 3 (8%) 2 (3%) (-16%) Bolig 3 (8%) Seksuel adfærd (n=31 og 1 mellem 1 og 6 brugere. ved ikke) 3 (1%) Telefon 2 (5%) 1 (3%) Til fare for andre 1 (3%) 1 (3%) Børnepasning 1 (3%) Ser vi på de problemområder, hvor halvdelen eller flere af brugerne mener, de har problemer, viser det sig, at områderne psykotiske symptomer, social kontakt, psykisk uligevægt, aktiviteter i dagligdagen, pasning af hjemmet og skiftende støttepersoner ligger øverst. På disse områder vurderer mellem 28 og 2 brugere, at de har problemer 1. 1 Bemærk at selv om gruppen er på 43, er der kun mellem 35 og 37 af brugerne, som har svaret på, hvor mange problemer de har (n=35,36,37). Side 27
Gruppen af de såkaldt almindelige problemer, det vil sige der, hvor mellem 17 og 5% af brugerne angiver at have problemer, omfatter blandt andet kost, fysisk helbred, økonomi, selvdestruktive tendenser og personlig hygiejne. På de øvrige problemområder har mindre end 25% af brugerne problemer. Videre kan man udskille de områder af CAN, hvor brugernes ressourcer ligger, hvilket svarer til de områder, hvor brugerne kun sjældent angiver, at de har problemer. Blandt andet fylder til gene for andre og ydelsernes koordination kun lidt i gruppen. Brugerne mener heller ikke, at de har problemer med stofmisbrug, bolig, seksuel adfærd og telefon. Kun tre mener, at de er til fare for andre, medens 2 angiver, at de har problemer med børnepasning. I betragtning af, at kun 3 har hjemmeboende mindreårige børn, og kun 2 har mindreårige børn, som ikke er hjemmeboende, må det sidste tal siges at være ret højt. (Det kan derfor ikke kaldes et ressourceområde). Hvis man kigger på problemerne under ét, viser det sig, at brugerne i gennemsnit har problemer på 7 til 8 områder af de samtlige 26 problemområder i CAN. Det giver en problemhyppighed på ca. 3%. Problemhyppigheden er det faktiske antal problemer for brugerne i% af det maksimale antal problemer, der ville have været, hvis brugerne havde haft problemer på alle områderne i CAN. Hvor alvorlige er brugernes problemer? Specielt de alvorlige problemer kan have store konsekvenser for brugerens hverdag. I CAN er problemerne defineret som alvorlige, når der eksisterer et betydeligt problem - også selvom der ydes støtte. Gruppen har alvorlige problemer på mange af de samme områder, som de har problemer. De fleste alvorlige problemer ligger i prioriteret rækkefølge på områderne psykisk uligevægt, social kontakt, aktiviteter i dagligdagen og psykotiske symptomer. Her er der 6 eller flere brugere, der angiver at have et alvorligt problem. I sidste afsnit fremgik det, at der er mange, som har et problem med skiftende støttepersoner, men der er meget få, nemlig 2 brugere, som mener, at de har et alvorligt problem på dette område. Hvis man betragter de 26 problemområder under ét, har brugerne i gennemsnit alvorlige problemer på 1,6 af områderne, hvilket giver en hyppighed på 6%. Resumé og sammenligning med Odsherred Der blev vist, at gruppen har flest problemer og flest alvorlige problemer på områderne psykisk Side 28
uligevægt, social kontakt, psykotiske symptomer og aktiviteter i dagligdagen. Problemhyppigheden på ca. 3% er en smule højere end problemhyppigheden i evaluering af socialpsykiatri Odsherred, 1998 2. Hyppigheden af alvorlige problemer er med sine 6% lidt lavere i Odder. Kun på ét område har gruppen i Odder markant flere problemer: Skiftende støttepersoner. 3.3 Hvilke problemer har brugerne efter fagfolkenes vurdering? Tabel 2 Hvilke problemer har brugerne? (Fagfolkenes besvarelser) Problemområde/emne Antal brugere Heraf antal Ved ikke med problemer brugere med (N=36, 37) alvorlige problemer Hyppige problemer Psykotiske symptomer 31 (84%) 4 (11%) 2 (5%) (over 5%) Social kontakt 28 (76%) 9 (24%) 5 (14%) Aktiviteter i dagligdagen 28 (76%) 1 (27%) 2 (5%) Psykisk uligevægt 23 (62%) 8 (22%) 7 (19%) Kost 21 (57%) 3 (8%) 1 (3%) Pasning af hjemmet 2 (54%) 2 (5%) 2 (5%) Skiftende støttepersoner 19 (51%) 1 (3%) 8 (22%) Almindelige problemer Økonomi 15 (4%) 4 (11%) 3 (8%) (17-5%) Alkohol 13 (35%) 2 (5%) 4 (11%) Personlig hygiejne 11 (3%) 4 (11%) 2 (5%) Fysisk helbred 1 (27%) 2 (5%) 3 (8%) Døgnrytme 1 (27%) 3 (8%) 4 (11%) Transport 9 (25%) 3 (8%) 6 (17%) Grunduddannelse 9 (24%) 5 (14%) 2 (5%) Bolig 9 (24%) 1 (3%) Information om tilstand 8 (22%) 16 (43%) Til gene for andre 7 (19%) 3 (8%) Selvdestruktive tendenser 6 (17%) 1 (3%) 13 (36%) 2 I 1998 udgav Center for evaluering rapporten Evaluering af socialpsykiatri Odsherred - et samarbejde mellem Nykøbing-Rørvig, Trundholm og Dragsholm kommuner og Vestsjællands Amt. Udgangspunktet for CAN undersøgelsen var en gruppe på 75 brugere, som havde støtte- og kontaktperson med base i eller udenfor dagcentret. Af disse 75 blev 37 brugere interviewet, og personalet udfyldte CAN-skemaet for 57 brugere. Tallene fra Odsherred kan sætte tallene fra Odder kommune i perspektiv. Side 29
Problemområde/emne Antal brugere Heraf antal Ved ikke med problemer brugere med (N=36, 37) alvorlige problemer Økonomiske rettigheder 6 (16%) 3 (8%) 11 (3%) Ydelsernes koordination 6 (16%) 1 (3%) 9 (24%) Sjældnere problemer Parforhold 5 (14%) 1 (28%) Til fare for andre 2 (6%) 1 (3%) 6 (17%) (-16%) Stofmisbrug 2 (5%) 1 (2%) 6 (16%) Seksuel adfærd 2 (5%) 24 (65%) Børnepasning 2 (5%) 2 (5%) Telefon 1 (3%) 1 (3%) Fagfolkenes vurdering af brugernes problemer er sammenfattet i tabel 2. I forhold til tabel 1, som angav brugernes egen vurdering af problemomfanget, er der tilføjet en kolonne, nemlig ved ikke. Dermed bliver det muligt at få en idé om fagfolkenes viden om brugernes problemer. Fagfolkene har svaret ved ikke relativt mange gange. På hele 7 problemområder udgør antallet af ved ikke mere end en femtedel af svarerne. Det drejer sig om skiftende støttepersoner, information om tilstand og behandling, selvdestruktive tendenser, økonomiske rettigheder, ydelsernes koordination, parforhold og seksuel adfærd. Antallet af ved ikke ligger specielt højt for seksuel adfærd, hvor procenttallet er helt oppe på 65. Information om tilstand og behandling og selvdestruktiv adfærd ligger også begge over 35%. Fagfolkene vurderer, at brugerne har hyppige problemer på et af disse områder, hvor antallet af ved ikke er højt, nemlig skiftende støttepersoner. De øvrige områder hvor fagfolkene mener, at brugerne har hyppige problemer er psykotiske symptomer, social kontakt, aktiviteter i dagligdagen, psykisk uligevægt, kost og pasning af hjemmet. Brugerne vurderes til gengæld til at have få problemer bl.a. på områderne børnepasning, seksuel adfærd og parforhold. Det første område ligger givetvis lavt, fordi meget få brugere har mindreårige børn, mens antallet af ved ikke er høj for de sidste to områders vedkommende (jf. tabel 2). Hvor alvorlige er brugernes problemer? Fagfolkene vurderer, at brugerne har særligt mange alvorlige problemer på tre områder, nemlig aktiviteter i dagligdagen, social kontakt og psykisk uligevægt, hvor der er mere end 8 eller 2% Side 3
af brugerne, der har et alvorligt problem. På de øvrige områder har brugerne 4 eller færre alvorlige problemer, f.eks. er der 2, der vurderes til at have et alvorligt problem med alkohol, og ingen brugere menes at have et alvorligt problem med stoffer. Selv om mange havde et problem med skiftende støttepersoner, er der kun en enkelt, der efter fagfolkenes mening har et alvorligt problem på dette område. Fagfolkene vurderer, at brugerne i gennemsnit har knap 2 alvorlige problemer. Ud af de 26 problemområder giver det en hyppighed for de alvorlige problemer på ca. 8%. Resumé og sammenligning med Odsherred Brugerne har efter fagfolkenes vurdering hyppige problemer på områderne psykotiske symptomer, social kontakt, aktiviteter i dagligdagen, psykisk uligevægt, kost, pasning af hjemmet og skiftende støttepersoner. De fire første problemområder går igen som hyppige problemer i Odsherred. I lighed med brugernes besvarelser er det skiftende støttepersoner, der skiller sig ud som særlig problemfyldt i Odder, selv om problemet kun en enkelt gang vurderes til at være alvorligt. Antallet af ved ikke ligger forholdsvist højt (specielt i forhold til lokalpsykiatri syd). Man må formode, at det er vanskeligt at yde støtte til et problem hos brugeren, hvis man ikke er klar over, at brugeren har et problem på det pågældende område. I næste afsnit vil vi undersøge, om der er mange brugere, som mener, at de har problemer på de områder, hvor fagfolkene ikke ved, om de har problemer. 3.4. Sammenligning mellem personalets og brugernes vurdering af problemomfanget Tabel 3: Problemgennemsnit og -hyppighed (bruger- og personalebesvarelser) Brugerbesvarelserne Personalebesvarelserne Antal problemer i gennemsnit 7,78 7,5 Hyppighed, problemer 3% 27% Antal alvorlige problemer i gennemsnit 1,58 1,95 Hyppighed, alvorlige problemer 6% 8% Side 31
Tabel 3 giver et billede af brugernes og personalets vurdering af problemerne og de alvorlige problemer set for de 26 problemområder under ét. Dette gennemsnitsbillede viser, at der overordnet set er stor overensstemmelse mellem brugernes og personalets vurdering af hyppigheden af problemer og alvorlige problemer. Hyppigheden for problemer ligger på ca. 3%, lidt lavere efter fagfolkenes vurdering, og hyppigheden for alvorlige problemer på ca. 8%, lidt lavere efter brugernes mening. Et kig på de enkelte problemområder (de to kolonner til højre i tabel 4) viser, at brugerne og personalet har samme vurdering af problemernes fordeling på de 26 problemområder. Begge grupper mener, at brugerne har hyppige problemer med psykotiske symptomer, social kontakt, psykisk uligevægt, aktiviteter i dagligdagen, pasning af hjemmet og skiftende støttepersoner (jf. tabel 1 og 2). Der er dog også enkelte forskelle. I forhold til brugerne mener personalet, at tre gange så mange brugere har problemer med bolig, og personalets vurdering af problemomfanget for aktiviteter i dagligdagen ligger også noget over brugernes. Til gengæld er der flere brugere, der mener at have problemer med helbredet. Der er imidlertid en stor begrænsning ved disse tal. Selv om brugerne og personalet som grupper betragtet har nogenlunde overensstemmende vurderinger af, hvor mange der har problemer på hvert område, er det ikke nødvendigvis de samme brugere, der er tale om. En bruger kan således opleve et problem på et område, hvor personalet ikke mener, at den pågældende har et problem. Omvendt kan personalet på det samme område vurdere en bruger til at have et problem, hvor denne bruger ikke selv mener at have det. Tabel 4 belyser for hver af de 26 områder, om der er enighed mellem brugernes og personalets vurdering af, hvem der har et problem. Side 32
Tabel 4 Sammenligning mellem antallet af problemer, samt en sammenligning af brugernes og personalets vurdering af, om der et problem for den samme bruger. Problemområde Antal brugere der Antal brugere, som Antal med Antal med mener at have et personalet mener har problemer problemer problem, hvor et problem,hvor (brugerne) (personalet) personalet ikke brugeren ikke mener mener det eller ikke det eller ikke ved det ved det Bolig 2 7 3 9 Kost 3 6 18 21 Pasning af hjemmet 1 2 2 Personlig hygiejne 2 3 9 11 Aktiviteter i dagligdagen 1 6 22 28 Fysisk helbred 5 15 1 Psykotiske symptomer 3 28 31 Information om tilstand 3 1 9 8 Psykisk uligevægt 3 2 24 23 Selvdestruktive tendenser 6 2 1 6 Til fare for andre 1 3 2 Alkohol 4 9 13 Stofmisbrug 1 3 2 Social kontakt 2 5 24 28 Parforhold 4 1 8 5 Seksuel adfærd 3 2 3 2 Børnepasning 1 1 2 Uddannelse 1 2 8 9 Telefon 1 2 1 Transport 1 7 9 Økonomi 1 1 15 15 Økonomiske rettigheder 4 1 8 6 Til gene for andre 1 2 6 7 Døgnrytme 2 9 1 Skiftende støttepersoner 4 3 2 19 Side 33
Ydelsernes koordination 2 2 6 6 På de store problemområder som psykotiske symptomer, social kontakt, psykisk uligevægt, aktiviteter i dagligdagen og pasning af hjemmet, er der stor overensstemmelse mellem brugernes og personalets vurderinger. Når brugeren på disse områder selv mener at have et problem, deler personalet i næsten alle tilfælde denne opfattelse. Der er altså meget få brugere, der på de store problemområder har et ikke-registreret problem. På områderne fysisk helbred og selvdestruktive tendenser er der henholdsvis 5 og 6 brugere, som har et ikke-registreret problem. I betragtning af, at der kun er 1 brugere, som oplever at have et problem med selvdestruktive tendenser, er andelen af ikke-registrerede problemer ret høj. Det samme gør sig gældende på områderne seksuel adfærd, parforhold og økonomiske rettigheder, hvor personalet i halvdelen eller mindre end halvdelen af tilfældene har kendskab til eller deler brugerens egen opfattelse af, at der er et problem. F.eks. har de tre, som oplever et problem med seksuel adfærd, et ikke-registreret problem. På områderne bolig, kost, aktiviteter i dagligdagen og social kontakt er der omvendt 5 eller flere brugere, som ikke selv oplever et problem, hvor personalet mener, at de har et problem. Specielt på områderne bolig og kost er der forholdsmæssigt stor uoverensstemmelse mellem brugernes og personalets vurderinger. Der er desuden 4 brugere, hvor personalet modsat brugeren mener, at der er et alkoholproblem. Resumé Der blev vist, at der for de store problemområder som psykotiske symptomer, social kontakt, psykisk uligevægt, aktiviteter i dagligdagen og pasning af hjemmet er stor overensstemmelse mellem brugernes og personalets vurdering af, om en pågældende bruger har et problem. Det betyder, at brugerne på de store problemområder har meget få ikke- registrerede problemer. På områderne fysisk helbred og selvdestruktive tendenser er andelen af ikke registrerede problemer forholdsvis høj, og de tre brugere, som oplever et seksuelt problem, er ikke til fagfolkenes kendskab. I det følgende afsnit vil der blive fokuseret specifikt på brugernes alvorlige problemer. Hvordan vurderer personalet problemgraden hos de brugere, som selv mener, at de har et alvorligt problem? Efter at have sammenlignet personalets og brugernes opfattelse af problemforekomsten for den enkelte bruger, vil der i det følgende blive fokuseret specifikt på de alvorlige problemer. De alvorlige problemer har stor indflydelse på brugerens hverdag og er i CAN defineret ved at være Side 34
betydelige - også selv om der ydes støtte. I det følgende vil jeg tage fat på alle de tilfælde, hvor brugeren har svaret, at han/hun har et alvorligt problem, for at undersøge, om personalet deler denne opfattelse. Hvis brugeren oplever at have et alvorligt problem, og personalet vurderer, at der intet problem er eller ikke ved, at brugeren har et alvorligt problem, kan det give anledning til overvejelser. Side 35