Den sunde arbejdsplads - Notat om et projekt vedrørende grønlandske virksomheders sundhedsansvar

Den sunde arbejdsplads - Notat om et projekt vedrørende grønlandske virksomheders sundhedsansvar EXECUTIVE SUMMARY Dette notat er en opsamling og kontekstualisering af en række fokusgrupper og interview om sundhedsfremmeindsatser i virksomhederne afholdt med grønlandske virksomheder i april 2012. Notatet indeholder 1) en introduktion til projektet, 2) en gennemgang af området og erfaringer fra Danmark, 3) de konkrete resultater fra interview, 4) et skitseoplæg til projektidéer og endelig 5) en oversigt over videre aktiviteter. 1. Baggrund for projektet Departementet for Sundhed, Grønlands Arbejdsgiverforening og CSR Greenland har indgået et samarbejde om virksomhedernes rolle i sundhedsfremmeindsatsen. Formålet er overordnet at skabe en bedre sundhedstilstand i Grønland til gavn for både individer, virksomheder og det offentlige. Samarbejdet skal være med til at sætte fokus på virksomhedernes indsats i forhold til primært medarbejdernes sundhed, men også sekundært virksomhedernes bredere påvirkning af folkesundheden gennem f.eks. markedsføring, salg, produkter og ydelser. Partnerskabet handler om kost, rygning, alkohol, motion og stress i litteraturen ofte omtalt som KRAMS-faktorerne. Disse faktorer har alle en stærk påvirkning af individets sundhed, og arbejdspladsen spiller en vigtig rolle i forhold til den enkeltes sundhed. sammenhæng som er illustreret nedenstående. Modellen viser virksomhedens væsentlige rolle i forhold til at påvirke medarbejderens sundhed. Det er naturligvis ikke således, at arbejdspladserne alene skal gøre en forskel idéen bag partnerskabet er netop at sikre at der løftes i flok og at indsatsen for en bedre folkesundhed finder sted over for mange forskellige målgrupper gennem flere kanaler for at opnå den største effekt. Dette notat giver et overblik over resultaterne fra en række fokusgrupper og interview afholdt med i alt 16 virksomheder i Nuuk fordelt på forskellige brancher og virksomhedsstørrelser i april 2012. Undersøgelsen fokuserede på virksomhedernes modenhed i forhold til sundhedsansvar, nuværende og planlagte initiativer og vigtige barrierer og udfordringer for en sundhedsindsats. Resultaterne skal i de kommende måneder bruges som grundlag for en bredere spørgeskema-undersøgelse, der gennemføres blandt Grønlands Arbejdsgiverforenings medlemmer, og som inspiration til at udvikle relevante og konkrete projekter inden for de fem områder. Derudover præsenteres notatet på Folkesundhedskonferencen d. 8. 9. maj 2012. Departementet for Sundhed arbejder med en model for sundhed i social

2. Sundhedsfremme på arbejdspladsen erfaringer udefra Internationalt set har der været fokus på virksomhedens rolle i forhold til sundhedsfremme de sidste 5-10 år. I Danmark har tanken om, at arbejdspladsen har en vigtig og proaktiv rolle at spille i forhold til medarbejdernes sundhed ud over de klassiske arbejdsmiljøområder været særligt på dagsordenen de sidste 3-5 år. Ikke mindst har pensionsselskaberne være aktive med at få debatten om virksomhedernes rolle i forhold til sund i gang, særligt drevet af PFA Pension, der allerede for over 5 år siden lancerede begrebet Sundhedsansvar, og Nordea Live og Pension, der gennem de sidste par år har sat fokus på Corporate Health Responsibility. Et krav om almen sundhedsfremme betyder bl.a., at virksomheden skal være med til at forbedre de ansattes sundheds- og helbredsforhold, f.eks. ved at kombinere indsatsen for et bedre arbejdsmiljø med initiativer, der er rettet mod en sundere livsstil og øget trivsel. Det er frivilligt for danske virksomheder, hvorvidt de udarbejder en politik om sundhedsfremme. Arbejdet med sundhedsfremme er derfor ikke omfattet af de danske love på arbejdsmiljøområdet. 1 Det samme gælder i Grønland, hvor området heller ikke er omfattet af arbejdsmiljølovgivningen. lande er endnu ikke undersøgt af arbejdsgruppen. Begrebet Sundhedsledelse bruges om virksomhedens systematiske tilgang til medarbejdernes sundhed, og er et af de gennemgående begreber. Der er samtidig med begreberne Sundhedsansvar og Corporate Health Responsibility et forsøg på at knytte et fokus på sundhed sammen med den bredere CSR diskurs, som har godt fat i virksomhederne og er mere forankret. Det generelle indtryk fra litteraturen 2 er dog, at mens der er en del opmærksomhed og et bredt udbud af konsulentydelser, så er de fleste virksomheders indsats stadig fragmenteret og ukoordineret. I en undersøgelse fra 2009 konkluderer Ledernes Hovedorganisation f.eks. at mens 17% af de amerikanske virksomheder arbejder systematisk og strategisk med sundhedsledelse, så gælder dette kun 3% af de danske virksomheder. Selv om dette tal vil være steget siden undersøgelsens gennemførelse, så er det stadig efter alt at dømme ikke flertallet, der har gået i gang med den systematiske sundhedsindsats. Det skal holdes i forhold til at et flertal af virksomheder faktisk har forskellige tiltag inden for sundhedsfremme disse er blot ikke tænkt strategisk og sammenhængende, men er mere enkeltstående. Det stigende fokus på sundhedsfremme i Danmark kommer til udtryk bl.a. i en opblomstring af f.eks. sundhedscertificeringer, sundhedsindex, sundhedspriser og lign. Der er endda kommet en ISO standard om sundhedsledelse fra Dansk Standard, DS 10001. Udviklingen i de andre europæiske 1 Kilde: CSR kompasset (www.csrkompasset.dk) Desuden synes det største fokus at være på indsatsen i forhold til medarbejderne og meget mindre på virksomhedens påvirkning af sundhedstilstanden bredere 2 Se f.eks. rapporterne Sundhedsfremme på Arbejdspladsen, Arbejdsmiljørådet 2009, Sund i et godt arbejdsliv, Arbejdsmiljørådet 2011, og hjemmesiderne for f.eks. Dansk Firmaidræt, Sundhedsuddannelsen, Sundhedsakademiet etc.

i form af produkter og ydelser, markedsføring og salg. Hvorfor den store interesse for sundhedsledelse? Det stigende fokus på sundhedsledelse i virksomhederne handler først og fremmest om, at der kan skabes en overbevisende business case for både medarbejder, virksomhed og samfund for sundhedsledelse. For den enkelte medarbejder kan fordelene ved sundhedsfremme bl.a. være: Større arbejdsglæde Øget velvære Mere energi og overskud Mulighed for et sundere liv Bedre helbred Bedre socialt sammenhold med kollegaer gennem fælles aktiviteter For arbejdspladsen kan fordelene ved sundhedsfremme bl.a. være: Sunde medarbejdere og dermed mindre sygefravær 3 Bedre trivsel på arbejdspladsen og større arbejdsglæde Højere effektivitet, produktivitet og kreativitet God employer-branding som er med til gøre virksomheden attraktiv i forhold til rekruttering af nye medarbejdere Fastholdelse af medarbejdere For samfundet kan fordelene ved sunde arbejdspladser og medarbejdere bl.a. betyde: Færre udgifter til sundhedsvæsenet og andre velfærdsydelser Reduktion i uligheden i sundhed Spild af penge? En gennemgang af den danske litteratur på området kunne indikere, at det ikke 3 Der er synes at være blandede erfaringer fra danske virksomheder i forhold til en reduktion i sygefravær så denne sammenhæng kan ikke nødvendigvis dokumenteres entydigt. En øget middellevetid Der er lavet flere undersøgelser af danske arbejdspladsers erfaringer med sundhedsfremme, og generelt er tilbagemeldingerne positive. De fleste virksomheder, der har arbejdet med området peger på, at det har en positiv indvirkning på medarbejdernes tilfredshed. Således svarer 83% af virksomhederne i en undersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation, at sundhedstiltag har en positiv påvirkning af medarbejdernes tilfredshed. Derimod er det mere uklart med de empiriske beviser for afsmitningen på sygefravær, effektivitet og medarbejdernes faktiske sundhedstilstand. I en rapport fra Arbejdsmiljørådet 4 er konklusionen at sundhedstiltag har en moderat positiv påvirkning, men at medarbejderne er glade. Der er flere kilder, der tager spørgsmålet omkring tid og betaling op til diskussion. Skal medarbejderne have mulighed for at dyrke sport i arbejdstiden, eller skal det foregå uden for? Er det bedst, hvis virksomheden afholder omkostningen til tilbud og aktiviteter, eller er det mere motiverende, at det er medarbejderne? Nordea Liv og Pensions rapport Sund Forretning anbefaler, at medarbejderne skal forpligte sig til en sundere livsstil både gennem egen tid og egenbetaling. Hvis ikke der er en investering fra medarbejderen selv, er motivationen ikke på plads og virksomhedens egen erfaring er netop, at medarbejderne gerne giver tid og penge så længe virksomheden stiller med de gode og rigtige rammer. 4 Sundhedsfremme på Arbejdspladsen, Arbejdsmiljørådet 2009

nødvendigvis er fordi sundhedsledelse ikke virker at der ikke er mere positive resultater men snarere at virksomhederne ikke er systematiske nok i deres tilgang. Således lancerer mange virksomheder sundhedstiltag uden at gøre sig klart hvad målet er og således uden klare målepunkter til at følge fremdriften. Samtidig er indsatsen ofte præget af spredte tiltag uden en samlet strategisk tilgang koblet med vedholdenhed. Samtidig bliver sundhedsindsatsen ofte opfattet som et frynsegode for medarbejderne mere end som en investering for virksomheden. Erfaringerne fra Danmark viser ikke overraskende at en god sundhedsindsats som skaber resultater kræver det samme som andre projekter: At ledelsen går forrest og motiverer medarbejderne til at gå med i forandringsprocessen At der er en klar vision for sundhedsindsatsen At det er en helhedsorienteret tilgang, der hænger sammen på tværs af de forskellige elementer i indsatsen 3. Erfaringer fra Grønland Sundhedsfremme på arbejdspladsen har eksisteret som spredte aktiviteter i de grønlandske virksomheder gennem flere år. Ofte er de tænkt som frynsegoder for medarbejderne, der får mulighed for at få rabat på forskellige motions- og sportstilbud. Over de sidste 2-3 år er flere af virksomhederne begyndt at se sundhedsindsatsen i et forretningsperspektiv, og har udvidet tilbuddene til medarbejderne markant. Der er dog ingen eksempler på en systematisk og strategisk tilgang til sundhedsledelse, hvor virksomheden har opsat konkrete målepunkter, formuleret en klar vision og sikret koordinering af tiltag på tværs af organisationen etc.. Dog er enkelte virksomheder som f.eks. TELE Greenland og Air Greenland kommet forholdsvist langt i forhold til at skabe en sundhedskultur i (dele af) virksomheden. Alle de interviewede grønlandske virksomheder har erfaringer med sundhedsindsatser på arbejdspladsen. Hvor meget og hvor koordineret er forskelligt, men der er en gennemgående oplevelse af, at virksomheden kan spille en aktiv og vigtig rolle i forhold til medarbejdernes sundhedstilstand. At der opstilles klare og målbare målsætninger, således at det er klart hvilke udfordringer, der skal adresseres At der skal arbejdes med forandringsledelse og at indsatsen og opmærksomheden skal være vedholdende og kontinuerlig At sundhedsindsatsen er tilpasset virksomheden Der er accept hos virksomhederne af, at det giver god forretningsmæssig mening for virksomheden at arbejde med sundhedsfremme særligt for at øge medarbejdernes motivation og tilfredshed. Denne argumentation er mere udbredt i de interviewede virksomheder end et fokus på sygefravær og en konkret forbedring af medarbejdernes sundhed. Der synes generelt ikke at være berøringsangst i forhold til at blande sig i medarbejdernes sundhedstilstand.

De største sundhedsmæssige udfordringer Virksomhederne fremhæver særligt følgende sundhedsmæssige udfordringer: At få fat i den hårde kerne med sundhedstilbuddene mange virksomheder har oplevelsen af, at rabatter på motion og sport mest tiltrækker de medarbejdere, der alligevel ville træne, mens dem, der virkelig har brug for det, ikke deltager. Rygning er hos nogle virksomheder det mest synlige problem, ikke mindst fordi det er et mindretal af medarbejdere, der ryger. Særligt hos resten af medarbejderne er der utilfredshed med at de får ekstra pauser. Der er meget lav bevidsthed hos virksomhederne om livsstilssygdomme som diabetes og hjerte-karsygdomme og ingen oplevelse af, at dette er et problem for medarbejderne Misbrug opleves generelt som et mindre problem, 5 og den generelle holdning er at medarbejdere med misbrugsproblemer afskediges hvis de ikke kan passe deres arbejde. Derfor er det begrænset, hvor ofte virksomhedernes tilbud om afvænning kommer i anvendelse. En virksomhed peger på at man jo godt ved hvem der har et problem blandt kollegaerne, men det er ikke noget man siger. 5 Der er behov for en yderligere afdækning af dette område f.eks. om virksomhedernes tilgang alene er forretningsmæssig (at forretnings/ driftskritiske medarbejdere tilbydes afvænning) mere end samfundsmæssig ansvarlig (at medarbejdere tilbydes afvænning for at fastholde dem i arbejde også selv om de har tilbagevendende problemer. Flere virksomheder peger på at det ofte kan være en ægtefælle eller partners misbrug, der påvirker medarbejderen og dennes arbejdsindsats. Nogle af virksomhederne peger på at deres medarbejdere vælger usundt mad hvidt brød med marmelade, wienerbrød og lign., og at de ikke gider spise det andet. Andre taler om der vil være ramaskrig hvis vi fjerne slik og sodavand fra kantinen. Flere virksomheder peger desuden på arbejdsmiljørelaterede emner som udfordringer støj, støv, tunge løft og lignende som udfordringer. Flere virksomheder peger på, at det er svært at motivere medarbejderne til at være med i/ bruge tilbuddene og at det meget handler om mellemledernes engagement om et initiativ kommer til at flytte noget. Enkelte virksomheder nævner stress som en udfordring, men de fleste har holdningen at stress også kan være en positiv faktor hvis det ikke er længerevarende. Et par enkelte virksomheder har haft sygemeldinger på grund af stress, men generelt er det en mindre udfordring i virksomhedernes bevidsthed. Det er svært for de virksomheder, som sælger og markedsfører alkohol og usund mad at ændre adfærd. Det vil have forretningsmæssige implikationer og skal derfor ske gradvis.

Eksisterende sundhedstiltag i de grønlandske virksomheder Der er mange forskelligartede tilbud og tiltag i de grønlandske virksomheder, men ikke eksempler på målsætninger og et fuldt koordineret program. Derudover er det et generelt problem, at tilbuddene helt overvejende kun når til Nuuk med få undtagelser der er på nuværende tidspunkt ganske enkelt ikke muligheder på kysten på grund af manglen på motionstilbud og mangel på kantinefaciliteter. Der er enkelte eksempler på, at virksomhederne er gået sammen om at få f.eks. en fysioterapeut ud på kysten (Royal Arctic Line og TELE Greenland), men ellers er de nedenstående eksempler overvejende for virksomhedernes medarbejdere i Nuuk. Motion og kost: Tilbud til medarbejderne om rabat på motionskort og sportsklub medlemsskaber, samt i nogle tilfælde på massage og/ eller fysioterapi særligt i de større virksomheder. Virksomhedsspecifikke sportsaktiviteter som f.eks. badminton, spinning og løbeklub og en generel økonomisk støtte til medarbejderdrevne aktiviteter indenfor sport er udbredt (f.eks. Air Greenland, TELE Greenland, Royal Arctic Line). Enkelte virksomheder har erfaringer med at tilbyde slankehold for medarbejderne med gode resultater (f.eks. TELE Greenland, Air Greenland). To virksomheder har haft glæde af en konkurrence om hvem der samlet kunne tabe sig mest. Udgangspunktet for konkurrencen var at medarbejderne på de to hovedkontorer gennemgik en undersøgelse på Livstilsambulatoriet (Brugseni, GrønlandsBANKEN). Brugseni oplyste, at man har taget idéen videre internt, og har lanceret projektet Butikker på Skrump. Enkelte virksomheder har haft tilknyttet en kostrådgiver, der har tilbudt individuel rådgivning til medarbejderne (f.eks. Kaalilit Forsikring) Nogle virksomheder har indført muligheden for at dyrke motion i arbejdstiden (f.eks. TELE Greenland). Enkelte virksomheder har foretaget omfattende ændringer i udbuddet i deres kantine af hensyn til medarbejdernes sundhed (Royal Arctic Line, TELE), men ingen har valgt helt at fjerne slik, sodavand og kage. Ingen synes markant at have ændret mødeforplejning ud fra sundhedshensyn. Rygning: Alle virksomheder har en rygepolitik i overensstemmelse med lovgivning. Et enkelt sted Nuuk Cafe er rygning helt forbudt i arbejdstiden. Tilbud om rygestopkursus findes hos flere virksomheder, men med blandede erfaringer. Det blev bragt op, at det kunne være nyttigt at dele rygestopinstruktører mellem virksomhederne, særligt på kysten. Alkohol: Alle virksomheder har en alkoholpolitik eller mindst en regel om, at der ikke indtages alkohol i

arbejdstiden med få undtagelser som receptioner og festlige lejligheder. Enkelte virksomheder har en politik, der tilsiger at medarbejdere tilbydes misbrugsafvænning på virksomhedens regning, men ingen steder er denne kommunikeres mere aktivt end at den indgår i personalehåndbogen. Ingen virksomheder har aktivt trænet mellemledere i at håndtere medarbejdere med misbrug (andet end afskedigelse ved gentagende problemer). oplysning i butikkerne (f.eks. Brugseni, Pisiffik) kunne oplyse og inspirere til at træffe det sunde valg når man handler. Altså at butikkerne forsøger at fremme et sundt valg aktivt, men ikke begrænser markedsføring og promotion af usunde varer. Et sted, hvor butikkerne kan se en mulighed for at påvirke direkte, er i forhold til udvalget i delikatesseafdelingerne, hvor mange køber frokost. Her er udvalget ofte overvejende usundt, og kunne relativt nemt gøres sundere og mindre fedt. Der er således vilje til at gøre noget på mindre områder. Alle peger på, at der er meget begrænsede muligheder for afvænning på kysten, og at det begrænser virksomhedens handlerum. Et ansvar ud over medarbejderne? Blandt de virksomheder, der sælger eller udbyder mad, cigaretter og spiritus, blev der ligeledes diskuteret om virksomhederne har en særlig rolle at spille udover medarbejderne nemlig i forhold til kunderne. Eksempler kunne være på at begrænse markedsføring og promotion i butikkerne af usunde varer og alkohol, og i stedet fremme salget af sunde varer med markedsføring, prisincitamenter og information. Dette område har internationalt set meget stor bevågenhed, og virksomheder bliver mødt med krav om at tage ansvar for sundhed i deres markedsføring, salg og lign. 6 6 Et godt eksempel på en virksomhed, der har arbejdet med dette område er britiske Marks & Spencer, som bl.a. har reduceret salt-, sukker- og fedtindhold i en lang række af deres produkter se http://plana.marksandspencer.com/ I forhold til restaurationsbranchen deltog kun en enkelt virksomhed, som efter eget udsagn har forsøgt sig med sunde retter på menukortet som ikke solgte hos kunderne. Generelt deles holdningen om, at dette er forbrugerens eget ansvar og ikke noget virksomheden skal blande sig i. Der er behov for at undersøge dette område nærmere for at kunne konkludere det vil blive gjort i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen. 4. Idéer til projekter på sundhedsområdet Det overordnede indtryk er, at de deltagende virksomheder som udgangspunkt gerne vil gøre mere ved sundhedsområdet og gerne gennem fælles projekter, særligt i forhold til at få muligheder for medarbejdere på kysten, men også i Nuuk. Flere har fremhævet, at et konkurrenceelement er godt - at det Generelt er holdningen, at det er op til virker motiverende. Dog er der et stort forbrugeren at træffe sit eget valg, men behov for viden og inspiration således at at man i markedsføringen og gennem man får lavet de rigtige tilbud, og ikke bare får udviklet en masse forskelligt, der ikke har nogen effekt. Derudover er der behov for at få undervist virksomhederne i, hvordan man arbejder strategisk med sundhedsledelse og målsætning.

Den største interesse hos virksomhederne er for at lave fælles projekter, der adresserer livsstil, kost og motion. Der er på dette område en stor interesse for et samarbejde med Departementet for Sundhed, og i særdeleshed med Livsstilsambulatoriet i forhold til helbredsundersøgelser. Mange af virksomhederne vil gerne kunne tilbyde deres medarbejdere en helbredsundersøgelse med måling af blodtryk, blodsukker, kondital, fedtprocent etc. som opstart på et projekt om sund livsstil. På samme vis ønsker virksomhederne at kunne understøtte indsatsen med foredrag, rådgivning (i nogle tilfælde individuel rådgivning), og i det hele taget inspiration til hvordan man kan arbejde med dette i virksomheden. Det er ikke mindst vigtigt at kunne brede dette ud på kysten, og derfor blev nyheden om at der vil være livsstils-kyndigt personale tilstede i de forskellige sundhedscentre også modtaget meget positivt. Dette skal tænkes ind i et fremtidigt projekt. Samtidig er der generelt en interesse i at tage aktivt fat på at gøre noget ved den forplejning, virksomhederne stiller til rådighed for medarbejderne morgenmad, frokost og mødeforplejning, samt automater afhængigt at virksomheden. Det handler overordnet om at gøre det sunde valg til det nemme valg. I forhold til en sådan indsat er der også interesse i et samarbejde med Departementet for Sundhed i forhold til at rådgive 7 og inspirere til hvordan virksomhedens kostpolitik og tilbud kan se ud så det understøtter en sund livsstil. Der kræves både en indsats i 7 Fødevarestyrelsen i Danmark har en omfattende hjemmeside med materiale om dette område, herunder eksempler på hvordan virksomhedens kostpolitik kan se ud: http://www.altomkost.dk/arbejdsplads/for_ledelse _og_medarbejdere/forside.htm forhold til ledelsen (i forhold til at tage sundhedsledelse alvorligt) og i forhold til kantinepersonalet for at få løftet indsatsen. Endelig er der også interesse for et mindre projekt i forhold til rygning, som f.eks. kunne handle om hvordan man når de sidste rygere i virksomheden, og indtænker hvordan man kunne dele rygestop-instruktører. Alkoholområdet er der behov for yderligere viden om inden der foreslås konkrete projekter. En yderligere dataindsamling vil pågå i maj 2012 på dette område. 5. Næste skridt På baggrund af foranalysen og denne rapport gennemføres i maj/ juni tre yderligere tiltag: For det første gennemføres en bredere spørgeskemaundersøgelse blandt Grønlands Arbejdsgiverforenings medlemmer for at få et bredere datagrundlag. For det andet gennemføres yderligere interview og indsamling af politikker på alkoholområdet for at arbejdsgruppen 8 får et bedre grundlag at udarbejde forslag til indsatser på. Endelig udarbejdes der et forslag til konkrete og specifikke fællesprojekter for virksomhederne, der præsenteres lige efter sommerferien. I projektudviklingsfasen inddrages de grønlandske virksomheder og relevante eksperter. //Anne Mette Christiansen, Nuuk 5.5.2012 8 Arbejdsgruppen består af medarbejdere for Departementet for Sundhed og CSR Greenlands sekretariat.