LÆSETOGET 0.-3.årgang



Relaterede dokumenter
Niveaulæsning i indskolingen. Glamsbjergskolen 2012

At lære at læse er et fælles ansvar!

TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN

Handleplan for læsning

Sprog og læsefærdigheder i 0. klasse Forældrefolder

Klar, parat, læsestart...

Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

Pædagogisk Central. Læsekursus 3. klasse. Brøndby

Ringsted Lilleskole Læsepolitik

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Hvordan løfter vi elevernes læselyst? Trine Risom-Andersen

Årsplan for dansk, 1.x ved Josefine Eiby

Læsning i indskolingen

Børnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori

Forældreinformation. Læsefolder for indskolingen. Læsning er grundlaget for lærdom

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS

Når dit barn skal lære at læse

1. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer. Læsetræning og automatisering. Læseforståelse Understøtte skriveglæde Lyd-og bogstavtræning

Formål for børnehaveklassen

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation

Læsehandlingsplan Langholt Skole

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole

Dansk i 1. klasse. kunne skrive enkle tekster om egne oplevelser, ud fra fantasi og billeder

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK

På Lynghedeskolen arbejder vi målrettet med læsning. Vi har fokus på såvel læsefærdighed, læseforståelse, læselyst som skrivelyst.

Mørke skole. Sådan arbejder vi med læsning: Læseundervisning

THOMASSKOLENS LÆSEPOLITIK

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læseudviklingens 12 trin

Allerslev Skoles læsepolitik

Læsepolitik og handleplan

Handleplan for læsning Holmebækskolen

På Korsvejens Skole medtænker vi følgende læse- og læringsmodel i den daglige undervisning:

Handleplan for læsning Sparkær Skole

Læsning på Højvangskolen i klasse

Læseløft. Intensivt læsekursus på 12 uger. PPR-center

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Læsebånd Friskolen Østerlund

Handleplan for. læsning. Skovboskolen

LæseUdviklingsSkema. til forældre

Gadstrup Skoles læsehandleplan

TASK på Holstebro Friskole

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse.

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Årsplan dansk 2. klasse

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Årsplan for dansk 2017/2018. Fagformålet jf. nye forenklede mål 2014:

Ideer til danskaktiviteter

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette:

Læs højt med dit barn - en forældrepjece om dialogisk læsning. t for dit barn

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Mål for læsning på Nørrebro Park Skole

Læseprofilen for Bislev skole

Hillerødsholmskolens vejledning om ordblindhed/dysleksi

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

LUS LæseUdviklingsSkema

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole

Årsplan dansk 1. klasse

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Byg og stav. Materialet består af i alt 5 niveauer og kan bruges i 0.-2.klasse og specialundervisningen.

Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet

Læsepolitik TRELLEBORG FRISKOLE

LæseUdviklingsSkema. til forældre

Om undervisningen. Undervisning for klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz.

Læsning til mellemtrinnet

Læsning på Hurup skole. Overbygningen, klasse

Lær at læse ord som ordbilleder. 2. Bogstavlyde sæt lydene sammen. 3. Andre regler. hund. om der. dig. ikke. vil. med

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Årsplan for 2. klasse (dansk) 2011/2012. Trinmål for faget dansk efter 2. klasse. Det talte sprog

Lektiehjælp for forældre. Vodskov Skole, Grindsted Skole og Langholt Skole

Læsehandleplan 2011 / 2012

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

Vi vil tydeliggøre skolens kultur og udvikle selvsamme kultur for eleverne.

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Handleplan for. læsning. Stoholm skole. Lene Lausen & Laila Christensen

STRANDPARKSKOLEN. Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING

SPROG OG LÆSNING ET FÆLLES ANSVAR INFORMATION TIL FORÆLDRE - INDSKOLINGEN

VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE

Årsplan for 1. klasse

Fag, fællesskab og frisk luft

Skoler og biblioteker

En indsats for indskolingselever 0.-3.kl.?

Læsepolitik for Ullerødskolen

Årsplan for dansk i 1. Klasse Broby friskole

Årsplan for 1. klasse 2016/2017

Mål og evalueringsplan for læsning på Asgårdskole.

Læsepolitik. på Sct. Jørgens Skole. oktober læsevejlederne kompetencecentret - mediateket

Transkript:

Humlebæk Skole

LÆSETOGET 0.-3.årgang Læsetoget er et projekt på tværs af årgange og teams i indskolingen, hvor vi kan udnytte hinandens ressourcer og hermed højne elevernes læsefaglige niveau. Vi har derfor tilrettelagt et intensivt undervisningsforløb med fokus på elevernes læseudvikling. Læsetoget forløber over 5 uger i en lektion om dagen. Undervisningen er niveaudelt. Vi arbejder på fem niveauer. Eleverne skal læse 20 minutter hjemme hver dag. Læsetogets mål er: at lade hver elev arbejde på sit eget udviklingstrin og i sit eget tempo at få sikre læsere så tidligt som muligt at øge læselysten at sikre, at alle elever får læst hver dag Man lærer kun at læse ved at læse. Dette udsagn kan alle tilslutte sig. Politikere, læseforskere, lærere og forældre - vi er alle enige om betydningen af, at børn kommer godt i gang med at læse. Eleverne møder i skole med vidt forskellige forudsætninger, og det er vigtigt, at alle elever udfordres på et passende niveau.

Eleverne kan være forskellige steder i deres læseudvikling, og de har behov for særlig støtte indenfor forskellige områder. Vi ved af erfaring, at der på alle klassetrin er stor forskel på, hvor eleverne befinder sig. Dette tager vi konsekvensen af og deler vores indskolingselever op efter læseniveau, og giver derved hver elev den undervisning, der bedst hjælper den enkelte videre i læseudviklingen. Ved opstarten af vores Læsetog vurderer dansklærerne, som kender elevens læseudviklingsniveau, hvilken læsegruppe/station den enkelte elev skal begynde i. Læsestationerne bliver derved aldersblandede, og antallet af elever i hver gruppe kan variere meget der kan være enkelte elever eller måske 40. En elev flyttes til en ny station, når eleven udviklingsmæssigt bedst kan tilgodeses på det næste trin. Det præcise indhold i grupperne tilrettelægges, så det passer til eleverne.

På de fem stationer arbejdes der med: Rim og remser sproglig opmærksomhed Lyd og bogstavtræning lydrette ord Ikke lydrette ord Kan selv 1 Kan selv 2 Nivå station : Rim og remse sproglig opmærksomhed, her arbejdes der med at få eleverne til at rette opmærksomheden på sprogets lydlige form. Der fokuseres f.eks. på lyttelege, rim og remser, hvad er en sætning, hvad er et ord, bestemme antal stavelser i et ord, bestemme forlyde og sætte fonemer sammen til ord. Humlebæk station : Lyd- og bogstavtræning lydrette ord, her arbejdes der med at bestemme antal lyde i et ord, høre forlyde og udlyde og sige bogstavnavne, bestemme vokalen i et ord, lave sætninger med givne ord, lydstave og danne nye ord ved at sætte en konsonant foran. Espergærde station : ikke-lydrette ord, her arbejdes der med ord, som på én eller anden måde er vanskelige at læse for mange af eleverne. Der kan arbejdes med endelsernes lyde, ord hvor vokalen ændrer lyd, ord med ng, ord hvor konsonanten bruger en alternativ lyd, ord med stumme bogstaver, regler for kort og lang vokal og regler for vokalskift.

Snekkersten station : Kan selv 1, her automatiserer eleverne deres læsning. Der er ingen fælles undervisning. Eleverne læser individuelt hele tiden i bøger, der passer i sværhedsgrad og interesse. Eleven vejledes med hensyn til hvilken sværhedsgrad, der kan være passende at læse, og læreren sikrer sig, at eleven fortsat læser kritisk og med forståelse. Helsingør station : kan selv 2, her læser eleverne også hele tiden i individuelle bøger på eget læseniveau. Læreren arbejder individuelt med eleverne f.eks. omkring det at have en aktiv læseindstilling, at kunne vælge bøger indenfor forskellige genrer og temaer, at have en god læseforståelse i forhold til fortællende og informerende tekster, at kunne lave en skriftlig boganmeldelse.

Vi ved, at der kan opstå bekymring blandt forældre, når vi i denne periode deler eleverne efter læseniveau og ikke efter alder. Al erfaring viser, at det at blive undervist ud fra egen læseudvikling, giver markant forbedring i elevernes læsestandpunkt og herved læseglæde, motivation og selvværd. Vi lærere er opmærksomme på, at nogle elever i starten kan føle, at de rykker ned, og vi skal nok støtte og hjælpe disse elever. Vi håber på god forrældreopbakning i forhold til, at det er lærerne der vurderer, hvilken station eleven skal starte på, samt at I forældre varetager den vigtige funktion i projektet, at I er ansvarlige for at jeres barn får den nødvendige støtte til sin læseudvikling, enten ved højtlæsning eller ved støtte til selvstændig læsning i 20 minutter hver dag.

En række gode ideer til forældre: at snakke om hvad bogen hedder at spørge barnet om, hvad historien handler om kig på billederne og tal om dem under læsningen at lade barnet læse alle de ord, det selv kan at rose barnet igen og igen hvis barnet læser forkert, er det ok. Fortæl bare roligt, hvad der står sørg for at der er tid til læsningen - og at der ikke foregår andet imens Husk at barnet skal forkæles og fodres med et væld af gode historier og god litteratur fra alle voksne. Der skal være plads til at fremme og udvikle læseglæden - til at pirre, udvide verden, gøre nysgerrig og give gode og spændende læseoplevelser. Vi glæder os til at fløjte toget i gang... Mange hilsner Stationsforstanderne på Humlebæk Skole