Pædagogisk it-vejleder Ørting-Falling Skole
Indholdsfortegnelse Indledning s. 3 Statusbeskrivelse af skolens It-situation s. 4 Maskinstatus s. 4 Junior PC kørekort - status s. 4 Medarbejder pc - status s. 5 SkoleIntra - status s. 5 PersonaleIntra s. 5 ElevIntra s. 7 ForældreIntra s. 9 Lærernes It-niveau - status s. 10 Odder Kommunes IT-, medie - og biblioteksplan gældende for kommunens skoler. s. 11 Implementering af It-medieplan for Odder Kommunes Skoler på Ørting-Falling Skole s. 25 Tidsplan s. 25 Ansvarsfordeling s. 26 Efter- og videreuddannelsesbehov inden for IT s. 27 Evaluering s. 28 Perspektiv for Ørting-Falling Skoles IT-situation s. 29 2
Indledning På Ørting-Falling Skole findes pt. en gammel It-handlingsplan, som står pænt og nydeligt i en mappe på skolens kontor. Ved årets evaluering har vi hentet den frem og vi forholdt os til, om vi levede op til de mål, der var sat for de forskellige klassetrin. It-medieplanen er udarbejdet af skolens tidligere It-vejleder i samarbejde med skolens tidligere stedfortræder. Den blev efterfølgende præsenteret på et pædagogiskrådsmøde, hvorefter led samme skæbne som andre udviklingsarbejder, der ikke har haft sit bagland med på råd. Jeg forestiller mig, at det ikke er usædvanligt, at skolers It-medieplaner lider denne skæbne. Det er selvfølgelig ingen undskyldning, at andre skoler gør tingene lige så utilstrækkeligt. Men en forklaring på hvorfor skolens It-medieplan ikke indgår naturligt i lærernes planlægning af skoleåret. I indeværende skoleår har Odderkommunes skolers It-konsulent Annette Høstrup udarbejdet en It-medieplan, som fra næste skoleår skal være gældende for alle skoler i Odder kommune. Den fælles kommunale Itmedieplan er udarbejdet på baggrund af en kulturundersøgelse som kommunens lærere svarede på i december 2007. En del af det følgende tager udgangspunkt i dokumentet Status på Skole IT i Odder Kommune som kommunens IT-konsulent Annette Høstrup har udarbejdet i samarbejde med udviklingskonsulent Krista Kajbjerg, samt en kulturundersøgelse udarbejdet i forbindelse med min efteruddannelse: Pædagogisk It-vejleder. For at It-medieplanen for Odder Kommunes skoler ikke skal lide samme skæbne som vores føromtalte It-handlingsplan og samle støv på hylden er det væsentligt at lave en implementeringsplan på Ørting-Falling Skole for It-medieplanen for Odder Kommunes skoler. I det følgende vil jeg først gøre status over It-situationen på Ørting-Falling Skole, derefter vil jeg opstille en implementeringsplan for den kommunale It-medieplan og på den måde ridse op hvilke tiltag, som er nødvendige for at Ørting- Falling Skole kan forventes at leve op til Odder Kommunes It-medieplan. Ørting-Falling Skoles It-lokale er placeret i skolens aula/bibliotek. 3
Statusbeskrivelse af skolens It-situation Maskinstatus Stationære pc: 21 Bærbare pc: 13 Netværksprinter: 2 Printere: 3 Scanner: 1 Medarbejder pc: 4 Projektor: 1 Interaktiv tavle: 0 Junior PC kørekort I strategien for skole-it 2005-2007 var målet bl.a. Alle skoler i Odder Kommune bliver Junior-pc skoler. Skolerne udarbejder en strategi for implementering, som en del af det pædagogiske servicecenters funktionsbeskrivelse. Strategien for JPCK bliver en integreret del af skolernes samlede IT-handleplan Arbejdet med JPCK sker i et samarbejde mellem den pædagogiske IT-vejleder og skolebibliotekaren. Målene er ikke opnået i den ovennævnte periode. Kun et fåtal af skolerne har udstedt Junior-pc kørekort til deres elever. Ørting-Falling er en af de omtalte skoler, som ikke har tilsluttet sig JPCK. Pt. arbejdes der med udarbejdelsen af en fælles kommunal læseplan for skolernes pædagogiske læringscentre. Målet er at alle elever i Odder Kommunes skoler har haft mulighed for samme undervisning, og at overbygningsskolerne overtager en elevgruppe med ensartede IT-færdigheder i 7. klasse. Det er planen at en kommunal læseplan bliver en del af den fremtidige Skole IT-strategi. 4
Medarbejder pc I 2005 fik medarbejdere på Odder Kommunes skoler tilbudt en såkaldt Medarbejder-PC. Ordningen omfattede alle, som arbejdede ved kommunens skoler. Over en treårig periode kunne en bærbar computer leases på fordelagtige vilkår. Aftalen indeholdt en onsite garanti for hardware og ellers ingen vedligeholdelse og service. Der har hvert år efterfølgende været mulighed for, at indgå aftale om leasing af Medarbejder-PC og på nuværende tidspunkt er der ca. 300 som har en Medarbejder-pc. Skolen har et lokale på ca. 20 m², som er vores pædagogiske arbejdsplads. I lokalet står skolens lærer-kopimaskine, skæremaskiner og andet praktisk materiale til forberedelse af undervisningen, desuden er det her vores pædagogisklitteratur bliver opbevaret. I den ene side af lokalet står to maskiner til lærernes disposition, men der er ofte ikke ro til at koncentrere sig om arbejdet da lokalet udover at fungere som lærerarbejdsplads, er forlokale til specialundervisnings-/ mødelokale. Så det betød stor forbedring af lærernes forberedelses situation, da Odder Kommune tilbød leasing af pc er til sine medarbejdere. Samt mulighed for at arbejde med de undervisningsprogrammer, som er tilgængelige i den kommunale It-løsning. SkoleIntra SkoleIntra er opdelt i seks platforme: PersonaleIntra ElevIntra ForældreIntra Skoleporten FællesIntra (kan forbinde alle skolernes Intrasystemer, men er endnu ikke indkøbt i kommunen) Infokiosk (en servicefunktion, som viser udvalgte områder i et display, er ikke indkøbt). SkoleIntra blev indkøbt i 2005 og er en del af projektet IT og medier i folkeskolen. Skolerne har selv styret implementeringen af SkoleIntra og som deraf følger ser implementeringen noget forskellig ud på kommunens skoler. PersonaleIntra På Ørting-Falling Skole tog vi Skoleporten og PersonaleIntra i brug ved 2005/2006 skoleårets begyndelse og havde i den forbindelse afsat 10 timer pr. lærer af den samlede udviklingstid med særligt henblik på en 5
god opstart af PersonaleIntra. Spotkurser blev afviklet i løbet af efteråret og vinteren for på den vis at ruste lærerne til brugen af SkoleIntra. Det var imidlertid ikke uden problemer, at SkoleIntra blev sat i søen. Fordelene ved SkoleIntra var ikke umiddelbart klare for personalet på skolen, som gav udtryk for at SkoleIntra var en arbejdsbelastning og ikke den lettelse i kommunikationen og den daglige planlægning som introduktionen lagde op til. Det var kun få af skolens lærere, som reelt anvendte planlægnings og kommunikationsværktøjerne i intrasystemet. Det følgende skoleår (2006/2007) påbegyndte sideløbende med den fortsatte indkøring af PersonaleIntra lærerne et nyt lokalt udviklingsarbejde i forbindelse med indførslen af elevplaner i folkeskolen (også dette år afsattes 10 timer pr. lærer af den lokale udviklingspulje til SkoleIntra). Det blev på pædagogiskråd vedtaget, at elevplanerne for vores skole skulle have et ensartet udseende og indhold. Og en arbejdsgruppe udarbejdede på baggrund af anbefalingerne fra pædagogiskråd en skabelon til anvendelse i forbindelse med elevplaner. Skabelonen blev tilpasset SkoleIntra og taget i anvendelse i foråret 2007. Med elevplansarbejdet fremstod SkoleIntra som et meget anvendeligt stykke værktøj, der gjorde samarbejdet om eleverne mere smidigt for både lærere og forældre. I stadig større udstrækning kunne man se at personalet brugte SkoleIntra til den interne kommunikation og tog stadig flere af funktionerne i anvendelse. Når der i to efterfølgende skoleår blev afsat udviklingstid af til implementeringen af intrasystemet er det rimeligt at have en forventning om, at alle skolens lærere havde en god ballast til det fortsatte arbejde med SkoleIntra - hvis lærersituationen opretholdt status quo. I vores tilfælde oplevede vi i sommeren 2007 en stor udskiftning på lærerfronten (62% af lærerstaben forlod skolen til andre jobs) og i skrivende stund er der kun 3 (undertegnede inkluderet) tilbage af de 8, som var en del af udviklingsarbejdet omkring SkoleIntra. I sådan en situation kunne man frygte at arbejdet med SkoleIntra blev sat i stå. Sådan gik det heldigvis Diagram over lærernes logon for PersonaleIntra på Ørting-Falling Skole over tid (fra 2. maj 2008) 6
ikke, med en intensiv opfølgning omkring de nyansatte, hvor flere kendte systemet i forvejen er vi stadig på rette kurs fremad. Den kommunale it-løsning har i skoleåret 2007/2008 fået et nyt ansigt: KMD-novell, hvilket ikke har været uden problemer både på det overordnede- og på skoleplan. Tidligere har vi på skolen haft egen server som vores Tekniske-It person varetog vedligeholdelsen af i samarbejde med en kommunalkonsulent. Det har generel fungeret godt. Og da vores Tekniske-It person er den samme som skolens leder for vores Tekniskservice-afdeling, har det i store træk altid været muligt at få den tekniske hjælp når den var nødvendig, og når problemerne viste sig at være for tekniske kunne den kommunale It-tekniker tilkaldes. Efter at være gået over til KMD-novell har vi fået en central server på Odder rådhus, som alle logon skal gå i gennem. Det har medført problemer i forhold til anvendelse af skolens bærbare computere, da vores trådløse Internet ikke kan bære mere end ca. 5 bærbare på samme acces-point og elever og lærere har ikke mulighed for selv at vælge, hvilket acces-point man vil kobles til. Den ofte meget langsomme eller umulige opkobling har medført, at lærerne ofte fravælger de bærbare computere i undervisningen, med mindre det drejer sig om undervisning i mindre grupper spredt på skolen. I indeværende skoleår 2007/2008 vil jeg våge pelsen og sige at PersonaleIntra er fuldt implementeret. Værktøjerne i Intrasystemet fungerer efterhånden tilfredsstillende og lærerne udnytter rigtig mange af de tilgængelige værktøjer i PersonaleIntra. ElevIntra I 2006/2007 introduceredes også ElevIntra for lærere og elever, samtid fik vi tildelt flere bærbare computere via 3. klasses puljen. Og det at kunne arbejde på klassen i forbindelse med It var en lettelse for flere af de lærerne, der var usikre i forhold til anvendelse af It i undervisningen. Dog var det kun få af skolens lærere, der brugte ElevIntra i deres undervisning. Diagram over elevernes anvendelse af ElevIntra i skoleåret 2006/2007 7
Diagram over lærerlogon i ElevIntra på Ørting- Falling Skole for indeværende skoleår 2007-2008 (april 2008) 564 418 377 245 236 137 120 57 1 2 3 4 5 6 7 8 8
Det er er fremgang at spore i anvendelse af ElevIntra på skolen. Når man sammenligner de to diagrammer, som viser loggen over elevers brug af ElevIntra i løbet af sidste år og indeværende skoleår ser man næsten en fordobling af besøg i ElevIntra, det skal i den forbindelse nævnes at ElevIntra først bliver introduceret i 3. klasse og i indeværende skoleår (2007-2008) skete introduktionen først i marts måned. Diagram over klassernes anvendelse af ElevIntra i skoleåret 2007/2008 ForældreIntra I foråret 2008 ved påsketid blev ForældreIntra åbnet for skolens forældregruppe. Forinden havde skolens lærere fået ForældreIntra præsenteret som en del af det allerede implementerede PersonaleIntra. Da alle lærerne var bekendte med funktionerne mange af funktionerne fra PersonaleIntra vurderede jeg sammen med skolens ledelse at det ikke var nødvendigt med særlige kurser, men valgte at satse på personlig vejledning/instruktion af lærerne når behovet opstod. Derudover havde lærerne adgang til www.laerit.dk, hvor alle de forskellige funktioner bliver gennemgået i som instruktionsvideoer. Vi blev enige om i lærergruppen at begynde med at åbne for nogle basisfunktioner og langsomt bygge ud når den enkelte lærer var klar og havde brug for flere funktioner. Vi valgte på den måde ikke at åbne for debatfora til en begyndelse, da netop denne funktion kræver en tæt opfølgning fra lærerens side. Skolens forældre blev introduceret til ForældreIntra ved forårets forældremøder, hvor jeg havde tilbudt alle skolens lærere at lave en kort introduktion. Alle skolens lærere tog i mod tilbuddet undtagen 9
børnehaveklassen pga. forældremødets placering meget sent på skoleåret. Og et brev samt brugerid og koder blev forud sendt til alle klassernes forældre så de havde mulighed for at se sig lidt om på ForældreIntra inden mødet. Der var en generel positiv stemning i forhold til ForældreIntra, mange gav udtryk for at det Log over klassernes samlede brug af ForældeIntra, juni 2008 var en lettelse at få meddelelser om klassen pr. mail og glæde sig til rigtig at komme i gang med at bruge systemet. Forældrene fik udover introduktionen også anvist mulighed for at benytte sig af www.laerit-dk, hvor der er gratis videoinstruktioner om ForældreIntra. Så der fortsat er fokus på ForældreIntra i fremtiden har vi besluttet, at jeg som skolens pædagogiske It-vejleder skal møde forældrene til den kommende børnehaveklasse på første skoledag og give dem en introduktion til ForældreIntra, på den måde kommer de i gang med systemet fra begyndelsen. Lærernes It-niveau - status I forbindelse med at føre Odder Kommunes IT-medieplan ud i livet har jeg lavet en Kulturundersøgelse, hvor jeg bl.a. spurgte til lærernes IT-færdigheder og om hvilke kurser de pt. har taget. Der var 4 lærere ud af 8, som svarede på spørgsmålet og heraf havde 50% altså 2 lærere kurser i IT. Efterfølgende spurgte jeg: 2.0 Nej 50% Hvis du svarede ja til foregående spørgsmål, skriv hvilke kurser du har deltaget i: Svar: korte, efter-arbejde kurser på skolen. Undervisning af en IT-kollega. Jeg har ikke tager IT-kørekort. 2.0 Ja 50% 10
Lærerenes formelle IT-færdigheder er ikke imponerende og det må siges at være at stor nødvendighed at niveauet opgraderes. Dog skal hertil siges at det ikke nødvendigvis er på et kursus man opnår færdigheder og kunnen i forhold til IT. Det er mit indtryk, at lærerne på Ørting-Falling Skole egentlig har en god funktionel viden og kunnen inden for IT. Ellers ville opstå flere problemer i forhold til fremstilling af undervisningsmaterialer, kommunikation mellem skole-hjem og den daglige kommunikation mellem lærere i mellem og i forhold til kommunikation med ledelsen. Af min kulturundersøgelse som er lavet i forbindelse med Pædagogisk IT-vejlederuddannelsen ved UNI C, ses at skolens lærere i stor udstrækning anvender basisprogrammerne til deres forberedelse (se bilag: Kultrurundersøgelse på Ørting-Falling Skole), hvilket understøtter mit indtryk af lærernes funktionelle viden og kunnen. Alle skolens lærere er uddannet inden for de sidste ti år. I den forbindelse kan det kun give stof til eftertanke, at de danske lærerseminarier ikke prioriterer IT-kurser, således at kommende lærere erhverver de fornødne personlige- og undervisningsrelaterede kompetencer inden for IT. Odder Kommunes IT-, medie - og biblioteksplan gældende for kommunens skoler. I Odder Kommune er der i indeværende skoleår(2007-2008) ved at blive udarbejdet en IT-medieplan som lever op til kravene til folkeskolens fag inden for IT. IT-medieplanen bliver udarbejdet af Annette Høstrup (pædagogisk IT-konsulent i Odder Kommune) og Helle Tygesen (skolebibliotekskonsulent i Odder Kommune), i samarbejde med arbejdsgruppen bestående af ovenstående samt Anne Grau (IT-vejleder) og (pædagogisk IT-vejleder). Jeg vil i det efterfølgende holde fokus på IT-medieplanen Da Odder Kommune i sin IT-strategi som er under udarbejdelse er det blevet foreslået at kommunens skoler skal arbejde med JuniorPCkørekortet var det nærliggende at tage udgangspunkt i grundpillerne hertil. IT og medie støttede lærerprocesser Informations indsamling Produkt og analyse Kommunikation Computere og netværk Skole IT strategien er udformet som et appendiks til Odder Kommunes overordnede IT strategi for 2007-2010. Skole IT strategien gælder for den pædagogiske del af skoleområdet. Strategien bliver udarbejdet på baggrund af et forløb med de følgende aktiviteter: 11
spørgeskemaundersøgelse til alle kommunens lærere om deres anvendelse af IT, behov for efteruddannelse i IT mv. statusnotat om Skole IT området, herunder optælling af materiel (dokument nr. 987382) temadag i november 2007 med personale fra Pædagogisk Læringscenter fra alle skoler workshop i januar 2008 med skoleledere, IT-vejledere, bibliotekarer, skolebestyrelsesmedlemmer, samt medlemmer af Udvalget for Undervisning og Kultur En projektgruppe har planlagt og gennemført forløbet omkring strategien. Projektgruppen har bestået af Skole IT konsulent Annette Høstrup, Udviklingskonsulent Krista Kajberg samt webmaster Claus Buur Rasmussen. Processen afsluttes med at Udvalget for Undervisning og Kultur godkender strategien. Den overordnede IT strategi sætter den ramme, at det er ét af Skole IT strategiens mål at sikre, at skolerne i Odder Kommune understøtter kommunens ønske om at være en åben og serviceorienteret kommune, der yder en god og kvalificeret service til borgerne. Det betyder, at skolerne skal forpligte sig på at have et højt informationsniveau, og føre en åben, troværdig, gennemsigtig og målrettet dialog. Mål og indhold for undervisningen i indskoling, mellemtrin og udskolingen. IT-mediekundskab 0. - 3. klasse IT-og mediestøttede lærerprocesser Har alment computerkendskab Grundlæggende betjeningsfunktioner i forhold til programmenu, åbne og lukke programmer, gemme og hente, udskrive. kender til elektronisk portefølje og logbog f fx at gemme udvalgte produkter i klassens/egen mappe. kender til og kan bruge enkle digitale undervisningsmaterialer fx simple træningsprogrammer samt kunne lægge enkle optællinger ind i færdige baser og skemaer Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at bruge IT- og medieværktøjer i et procesorienteret arbejdsforløb med hjælp fra læreren bruge en logbog på en computer kende til at gemme it- og medieprodukter i en digital portefølje 12
kende til at offentliggøre produkter fra portefølje på Internet med hjælp fra andre kende til at forløb og processer kan simuleres ved hjælp af en computer bruge enkle computerprogrammer til spil og simuleringer kommunikere og samarbejde i elektroniske konferencer Fag-trinmål Matematik: undersøge og eksperimentere inden for geometri, bl.a. ved anvendelse af computer behandle data, herunder ved hjælp af lommeregner og computer anvende lommeregner og computer ved gennemførelse af beregninger Na/tek: kunne indtaste og ordne enkle data i færdige baser Dansk: forstå lette norske og svenske tekster og andre udtryksformer Informationsindsamling kender til og kan bruge simpel søgning på Internettet Enkle søgetjenester, nøgleord, hyperlinks, regler for kopiering samt viden om at man kan få uønsket information. bruge internettet bruge en søgetjeneste vide, at der kan være forskellige formål med en hjemmeside vide, at der kan komme uønsket information ved en søgning vide, at der er regler for, hvad man må kopiere fra internettet bruge digitale databaser, herunder databaser på internettet vide at der findes digitale dataopsamlingsværktøjer Fag-trinmål Dansk: finde information i forskellige medier Produktion og analyse kan arbejde med tekster, tegninger, billeder, lyd og tal på computer kan bruge et digitalt kamera og en digital lydoptager kan tale med om hovedindhold, tid, sted og handling i IT- og medieprodukter samt vurdere og tage stilling til dem arbejde med tekst, tegninger, lyd og tal på computeren formatere tekst og tal bruge et digitalt kamera 13
bruge en digital lydoptager bruge IT- og medieværktøjer til at skabe og eksperimentere med udtryk vide at man kan ændre på et produkts udtryk ved hjælp af et programs funktioner vurdere og tage stilling til et produkt ud fra umiddelbare indtryk Kommunikation kender til net-kommunikation og net-etik vide, at alle kan lave en hjemmeside og få den udgivet modtage og sende en e-mail vide, at der er flere former for kommunikation på Internettet bruge grundlæggende regler for kommunikation på nettet vide at man ikke skal afgive personlige oplysninger på nettet Fag-trinmål Dansk skrive på computer,navngive dokument, bruge overskrift og skrive brødtekst forstå at tekster og andre udtryksformer kan udtrykke holdninger og værdier samtale om tekster og andre udtryksformer ud fra deres umiddelbare oplevelse og forståelse tale med om hovedindhold, tid, sted og handling i tekster og andre udtryksformer udtrykke sig i enkle produktioner med billeder, lyd og tekst samt i dramatisk form Na/tek formidle egne undersøgelser og eksperimenter ved hjælp af relevante fremstillingsformer, bl.a. gennem tekst, grafisk fremstilling, foredrag og dramatisering fortælle, hvordan dyr præsenteres i medierne Billedkunst anvende computerens billedskabende muligheder i tegneprogrammer beskrive billeders indhold og historier i billedsamtaler undersøge og vurdere egne og andres billede anvende billeder fra forskellige medier, herunder tegneserier, plakater og postkort Computere og netværk har alment computerkendskab tænde, slukke, log-on funktioner, programmenu, tastaturkendskab, åbne og lukke programmer kender til netkommunikation og netetik 14
kende de forskellige dele af et skærmbillede kende navnene på computerarbejdspladsens forskellige enheder begynde og afslutte arbejde på en computer logge på et lokalt netværk gemme og hente filer på en computer og på et lokalt netværk tage enkle forholdsregler vedr. virus iforbindelse med fremmede filer indtage en god arbejdsstilling ved computeren bruge begge hænder på tastaturet Fag-trinmål Billedkunst gemme og hente billedfiler i forbindelse med billedarbejde IT-mediekundskab 4. - 6. klasse IT-og mediestøttede lærerprocesser Det forventes at eleven: kan bruge grundlæggende funktioner i relevante it- og medieværktøjer samt kende de mest almindelige filtyper Grundlæggende funktioner i tekstbehandling, billedbehandling, tegneprogram og regneark, så eleverne kan bruge programmerne målrettet og hensigtsmæssigt i projektorienterede forløb. Arbejde med eksperimenter og simuleringer og afvikling af disse på computer. kan bruge digital portefølje og logbog Eleven udvælger i samarbejde med læreren produkter til en digital portefølje. Sammen med logbogen indgår den i evaluering af forløbene. kender til og kan bruge it- og mediebaserede læremidler Eleverne arbejder selvstændigt med skolens digitale undervisningsprogrammer indenfor trinets fag, herunder træningsprogrammer indenfor fag som fx engelsk, na/tek og dansk. kan kommunikere og samarbejde i elektroniske konferencer samt bruge elektroniske læringsplatforme kan bruge regler og normer for acceptabel sprogbrug og adfærd på Internettet Kendskab til almindelige netetiske retningsliner, bl.a. i forbindelse med ordvalg og sprogbrug. Kendskab til, at det er let at lyve på Internettet og udgive sig som andre personer. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at bruge IT- og medieværktøjer i procesorienterede arbejdsformer arbejde procesorienteret bruge en digital portefølje 15
vurdere egne produkter i en portefølje tage stilling til, hvem der skal have adgang til logbog og portefølje bruge it- og mediebaserede læremidler vælge digitale undervisningsmaterialer som støtte i læreforløb arbejde med eksperimenter som en del af læreforløb arbejde med styring ved hjælp af enkel programmering alene og sammen med andre at analysere og vurdere indhold og kommunikation på elektroniske platforme kende regler og adfærdsnormer på elektroniske platforme Fag-trinmål Na/tek opsamle, ordne og formidle data og informationer Billedkunst kombinere billedformer og udtryksformer, bl.a. statiske, levende og rumlige billeder samt tekst og lyd anvende begreber fra informationsteknologien, herunder billedfiltyper og billedfilformater Engelsk følge med i udvalgte lyd- og billedmedier på engelsk om genkendelige emner og danne sig en mening om, hvad det drejer sig om Dansk kunne bruge illustrerende billeder i egne tekster, så det passer til tekstens kommunikation kunne skrive på computer med passende hastighed evt. i digital logbog kunne bruge ordbogens opslagsdel samt stavekontrol og autokorrektur på computer forstå lette norske og svenske tekster og andre udtryksformer og kende til nogle ligheder og forskelle mellem nabosprogene Matematik anvende lommeregner og computer ved gennemførelse af beregninger i fx regneark tegne, undersøge og eksperimentere med geometriske figurer, bl.a. ved at benytte computer Informationsindsamling Kender til internettet og kan bruge enkelte søgetjenester samt opstille en søgestrategi Søgning i databaser/arkiver, herunder hensigtsmæssige måder at målrette og strukturere søgninger. Sammenligne og forholde sig til forskellige søgeresultater. Brug af digitale databaser, der er specielt tilrettelagt for undervisning, fxdatabaser under SkoDa. Kendskab til regler om ophavsret. kende enkle principper for Internettets struktur bruge en søgetjeneste og opstille en søgestrategi sammenligne og vurdere søgeresultater 16
udvælge information i søgeresultater begrunde sit valg og fravalg af informationer gøre rede for princippet i en hypertekst gemme tekst, billede, lyd og video fra Internettet med henblik på bearbejdning og produktion analysere og vurdere indhold på et websted forholde sig til regler om ophavsret bruge digitale databaser specielt tilrettelagt for undervisning bruge digitalt dataopsamlingsudstyr Fag-trinmål Billedkunst hente og bruge kunstbilleder og fotos fra diskette, cd-rom eller Internet hente inspiration i billedkunsten, i egen kultur og andre kulturer, bl.a. på udstillinger, i film, billedbaser og i forskellige miljøer Matematik indsamle og behandle data samt udføre simuleringer, bl.a. ved hjælp af en computer Dansk søge information på forskellige måder samt forholde sig til resultaterne Historie anvende relevante informationskilder fra filmklip, Internettet og avisartikler Produktion og analyse kan bruge et digitalt videokamera Korrekt håndværksmæssig håndtering af videokamera. Arbejde med filmiske virkemidler som fx beskæring, synsvinkel, panorering, zoom, klip og klipperytme. kan producere og redigere tekster, lyd, billeder, video og multimedieprodukterpå computeren Kende til og kunne arbejde med tekster og billeder i et layoutprogram. Kende til og kunne optage og redigere lyd på computer. Kende til og kunne optage og redigere video på computer. Kende til og kunne bruge grundlæggende funktioner i et præsentationsprogram. kan gøre rede for genre, hovedindhold, komposition og temaer i itog medieprodukter Analyse af forskellige it- og medietekster som fx lyd- og radioprogrammer, kort- og spillefilm i forskellige fiktive og ikkefiktive genrer, tv-programmer, multimedieproduktioner og Websteder. bruge formaterings- og redigeringsværktøjer bruge et digitalt videokamera 17
vælge it- og medieværktøjer i en produktionsproces bearbejde et produkt med henblik på kommunikation eller udtryk ud fra kendskab til enkle virkemidler analysere et it- og medieprodukt ud fra kommunikative, æstetiske og etiske overvejelser Fag-trinmål Na/tek formidle egne og andres undersøgelser og eksperimenter ved hjælp af relevante fremstillingsformer, bl.a. gennem tekst, grafisk fremstilling, foredrag og drama forholde sig til mediernes fremstilling af naturfaglige forhold ud fra egen viden Billedkunst udtrykke sig i forskellige former for levende billeder, først og fremmest video anvende computergrafik i forbindelse med layout, bl.a. i foldere, tekster og på skilte anvende computerens billedskabende muligheder i male-og billedbehandlingsprogrammer anvende digitalkamera og scanner i forbindelse med billedarbejder, bl.a. som forlæg, illustration og dokumentation Dansk udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i forskelligartede produktioner finde udtryk for værdier i andres udsagn og i tekster og andre udtryksformer fra forskellige tider fortolke, perspektivere og forholde sig til tekster og andre udtryksformer ud fra umiddelbar oplevelse og begyndende analytisk forståelse i samspil med andre gøre rede for genre, hovedindhold, kommunikation komposition, fortælleforhold, fremstillingsform og temaer i tekster og andre udtryksformer i samspil med andre Musik komponere enkle melodier eller små musikstykker, bl.a. ved hjælp af computer anvende krop, stemme, musikinstrumenter og andre klangkilder, herunder computer i skabende musikalskarbejde samtale om musikkens funktion i forskellige sammenhænge bl.a. ved fester og i religiøse handlinger og i medier Kommunikation Kan kommunikere og samarbejde i elektroniske konferencer samt bruge elektroniske læringsplatforme. Sende og modtage e-mails med vedhæftet fil. Samarbejde med andre elever i et lukket konferencesystem fx indenforskolekom. Overførsel af filer med både tekst, billede og lyd. Kendskab til lukkede chatrooms. 18
Kan bruge regler og normer for acceptabel sprogbrug og adfærd på Internettet Kendskab til almindelige netetiske retningsliner, bl.a. i forbindelse med ordvalg og sprogbrug. Kendskab til, at det er let at lyve på Internettet og udgive sig som andre personer. Kendskab til, at aktiviteter på Internettet kan registreres sende en vedhæftet fil udgive enkle websider bruge et konferencesystem bruge et chatprogram bruge regler for elektronisk offentliggørelse bruge netetiske retningslinier vide, at adgang til websteder kan kontrolleres vide, at brugernes adfærd på websteder kan registreres være kritisk over for at afgive personlige oplysninger på Internettet være opmærksom på, at personer ikke altid er dem de giver sig ud for på Internettet Fag-trinmål Billedkunst anvende visuelle virkemidler i forbindelse med præsentationer af egne og andres billeder Dansk kunne bruge hjælpemidler, der støtter kommunikationen Computere og netværk kan bruge grundlæggende funktioner i it- og medieværktøjer samt kende de mest almindelige filtyper er bevidst om egen arbejdsstilling ved computeren kende de grundlæggende udtryk og begreber i forbindelse med computerarbejde navigere på computerens harddisk og på et lokal netværk kende de mest almindelige filtyper vurdere sikkerhedsrisiko ved at bruge filer fra andre kende til problemstillinger mht. licenser kende betydningen af at bruge en korrekt arbejdsstilling ved computerarbejde IT-mediekundskab 7. - 9 klasse IT-og mediestøttede lærerprocesser Det forventes at eleven: kan analysere og bruge digitale undervisningsmidler samt itogmediebaserede værktøjer i selvstændigt tilrettelagte forløb. 19
Analyse af kommunikationssituationer samt selvstændigt, kvalificeret og målrettet brug af funktioner i tekstbehandling, billedbehandling, tegneprogram og regneark i projektorienteredeforløb. kan bruge digital logbog og digital portefølje til planlægning og evaluering Arbejde med digital logbog og portfolie som redskab til styring og evaluering af arbejdsprocesser ved fx projektopgaver. kan bruge it- og medieværktøjer til eksperimenter og simulering i læreforløb Analyse og vurdering af digitale simuleringsprogrammer i forbindelse med eksperimenter i fx fysik og matematik. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at analysere, vurdere og tage stilling til procesorienterede arbejdsforløb analysere, vurdere og tage stilling til brug af logbog og portefølje i egne forløb analysere og tage stilling til egen brug af digitale undervisningsmaterialer analysere, vurdere og tage stilling til simuleringer og eksperimenter i læreforløb Fag-trinmål Fysik kende til enkle principper for transmission over store afstande som satellitter, analog og digital transmission. Redegøre for anvendelse af modeller og simuleringer som led i beskrivelse af fænomener og sammenhænge som lydens udbredelse, flyvning og stjernehimlen Matematik anvende lommeregner og computer ved gennemførelse af beregninger og problemløsning. Benytte computeren til tegning, undersøgelser og beregninger vedrørende geometriske figurer. Udføre simuleringer bl.a. ved hjælp af computer. Benytte computeren til beregninger, simuleringer,undersøgelser og beskrivelser, også på baggrund af samfundsmæssige forhold Dansk bruge ordbogens opslagsdel og indholdsdel. Og bruge stavekontrol og autokorrektur på computer. Skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik Engelsk forstå hovedindholdet af lyd og billedmedier, hvor forskellige sociale og regionale sproglige varianter forekommer, når emnerne er genkendelige. Give eksempler på basisviden om værdier og normer i engelsktalende lande med baggrund i arbejdet med skønlitteratur, 20
sagprosa, musiktekster, blade, film, tv og Internettet. Bruge stavekontrol hensigtsmæssigt Tysk og fransk forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedier om kendte emner fra dagligdagen anvende IT og mediers muligheder i forbindelse med tekstbehandling, kommunikation og informationssøgning. Anvende en grundlæggende viden om levevilkår, værdier og normer i tysk- og fransksprogede lande i arbejdet med skønlitteratur, sagprosa og medier Informationsindsamling kan bruge internettet til søgning, læring og kommunikation samt kende regler og normer for offentliggørelse af informationer til forskellige målgrupper Udvikling af fornuftige søgeteknikker. Undervisningsforløb, som inddrager internettet i aktuelle samfundsmæssige problemer og spørgsmål. Undervisningsforløb, der benytter elektroniske platforme og konferencer i forbindelse med læringsforløb og samarbejde med andre elever eller elevgrupper, fx i andre lande. kan forholde sig kritisk til fundne søgeresultater samt analysere og udvælge relevant information Udvikling af en kritisk holdning til de fundne søgeresultater. analysere, vurdere og tage stilling til læreforløb på en samarbejdsplatform alene og sammen med andre at tilrettelægge samarbejde på en elektronisk platform analysere, vurdere og tage stilling til regler og adfærdsnormer på en elektronisk platform begrunde valg af søgestrategi kende enkle principper for søgetjenester bruge strategier til validering af informationer analysere og vurdere indholdet på et websted analysere og vurdere et materiales status mht. ophavsret analysere, vurdere og bearbejde data, der er opsamlet med digitale dataopsamlingsværktøjer Fag-trinmål Dansk søge information på forskellige måder og i forskellige medier samt vælge den informationskilde, der er mest hensigtsmæssig Engelsk uddrage og anvende informationer fra forskellige medier og informationskilder inden for genkendelige emner og problemstillinger. Udnytte computerens muligheder i forbindelse med 21
informationssøgning og kommunikation Tysk og fransk søge og udnytte enkle informationer fra forskellige medier. Anvende IT og mediers muligheder i forbindelse med tekstbehandling, kommunikation og informationssøgning Historie søge oplysning om ophav til forskelligartede informationskilder og tage stilling til pålideligheden Historie (efter 2005) give eksempler på nyhedsmediers vurderinger af aktuelle begivenheder og redegøre for, hvordan de er bundet til den tid, vi lever i Sundheds-, seksualuv. og familekundskab forholde sig til kønsroller, som de kommer til udtryk i forskellige generationer og i medier Samfundsfag Kende til det globale medieudbud Geografi Finde relevante geografiske oplysninger gennem elektroniske medier. Indsamle og bearbejde data samt fremstille grafiske afbildninger Produktion og analyse kan producere og analysere tekst-, lyd-, billed-, video- og multimedieprodukter ud fra kommunikative, æstetiske og etiske overvejelser. Arbejde med analyse, vurdering og bearbejdning af indsamlede data fra digitale databaser. Arbejde med oprettelse og design af digitale databaser. Arbejde med at planlægge og tilrettelægge en produktion fra idé til færdig resultat. Avisproduktion. Arbejde med at skrive manuskript og omarbejde det til storyboard/drejebog. Overvejelser over valg af medie og udtryksform i forhold til indhold, formidlingssituation og målgruppe. Arbejde produktivt med forskellige fiktive og ikke-fiktive genrer i forskellige medier, herunder korte enstrengede fortællinger, interview, reportage, dokumentar og reklame. Produktion af websider og efterfølgende netpublicering. Arbejde med analyse af andres produkter og udvikling af vurderingskriterier over for forskellige former for medieproduktioner. planlægge og tilrettelægge en produktion af et it- og medieprodukt forholde sig til it- og medieprodukter ud fra kommunikative, æstetiske og etiske overvejelser forholde sig til it- og medieprodukters troværdighed Fag-trinmål Matematik 22
produktion af tekster, billeder, skemaer, diagrammer og data, som belyser og diskuterer forhold vedr. individet og samfundet Dansk udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i såvel enkle som mere komplekse produktioner i en form der passer til situationen, samt i dramatisk form. Vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i andres udsagn samt i tekster og andre udtryksformer fra forskellige tider fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer ud fra såvel umiddelbar oplevelse som analytisk forståelse gøre rede for genre, kommunikation, komposition, fortælleforhold, fremstillingsform, tema og motiv, sprog og stil samt meningen i tekster og andre udtryksformer selvstændigt og i samspil med andre Tysk og fransk præsentere et forberedt emne, bl.a. i form af rollespil, planche, lydog videoproduktion Geografi indsamle og bearbejde data samt fremstille grafiske afbildninger Sundheds-, seksualuv. og familiekundskab tage stilling til forskellige interesser bag kampagner, reklamer og anden mediepåvirkning Kommunikation kan bruge IT- og medieværktøjer til udgivelse på internettet samt tage stilling til elektronisk offentliggørelse af digitale produkter. Arbejde med udgivelser på nettet og de etiske og æstetiske forhold i forbindelse hermed. Arbejde med begrebet netetikette og valg af de mest hensigtsmæssige udgivelsesformer med henblik på fx målgrupper. Analyse og vurdering af netbaserede tjenester fx avisdatabaser og biblioteksdatabaser. Regler for copyright samt de samfundsmæssige perspektiver i forbindelse mednetudgivelser. bruge it- og medieværktøjer til at udgive på internettet bruge regler for elektronisk offentliggørelse analysere, vurdere og tage stilling til elektronisk offentliggørelse ud fra kvalitative, æstetiske og etiske overvejelser analysere, vurdere og tage stilling til brugen af digitale kommunikationsværktøjer analysere og vurdere netbaserede tjenester Fag-trinmål Dansk anvende layout og bruge billeder i deres egne tekster, så det fremmer tekstens kommunikation Engelsk udnytte computerens muligheder i forbindelse med informationssøgning og kommunikation. 23
Anvende engelsk som internationalt kommunikationsmiddel i mødet med udlændinge, på rejse og ved brug af e-mail Tysk og fransk anvende it og mediers muligheder i forbindelse med tekstbehandling, kommunikation og informationssøgning. Anvende tysk/fransk som kommunikationsmiddel bl.a. i forbindelse med skolekontakt og e-mail Computere og netværk kan bruge en computer og et lokalt netværk som et personligt arbejdsredskab. Arbejde med sikkerhedskopiering, back-up af filer og mapper samt med computersikkerhed og virusbeskyttelse. kan bruge rigtige arbejdsstillinger samt vide hvordan man forebygger arbejdsskader som følge af computerarbejde. Arbejde med indretning af hensigtsmæssige og ergonomisk rigtige computerarbejdspladser. lære sig nye funktioner i et program kende forskellige lagringsmetoder kende regler for digital overførsel og opbevaring af personlige oplysninger analysere, vurdere og tage stilling til det fysiske arbejdsmiljø 24
Implementering af It-medieplan for Odder Kommunes Skoler på Ørting-Falling Skole Tidsplan Første fase - varighed et skoleår: Eksperimenterende/afprøvende periode Lærerene bliver fortrolige med It-medieplanens organisatoriske og pædagogiske muligheder. Der oparbejdes grundlæggende rutiner og arbejdsformer. Anden fase - løber de efterfølgende år Ved begyndelsen af anden fase tilrettes IT-medieplanen i samarbejde med lærerne, på baggrund af de erfaringer vi har gjort i første fase. Organisatorisk fuldskala drift: Ledelseskrav til lærerne Intern information og kommunikation Lærerne anvender PersonaleIntra som platform til indbyrdes kommunikation, udgivelse af årsplaner, udgivelse af ugeplaner, elev/ klasse-logbøger, elevplaner og skole-hjem information. Teamsamarbejde I teamsamarbejde lægges referater, dagsordner og eventuelle udviklingsarbejder på PersonaleIntra. Pædagogisk udvikling Når udviklingsarbejder munder ud i en folder eller lign. lægges den på PersonaleIntra. Integration med andre systemer Undervisningsforløb mm. lægges på Fællesnet. Lærerne kommunikerer med forældre og elever via ForældreIntra og ElevIntra. Pædagogiske fuldskala drift: Lærerkrav til eleverne Opgaveaflevering Opgaver afleveres til respons via ElevIntra. Gruppearbejde Ved gruppearbejde fx i projektform inddrages ElevIntra som kommunikationsværktøj. Elevevalueringer I forbindelse med skole-hjemsamtaler udarbejder lærerne individuelle Elevplaner og anvender skabelonen til elevplaner, som findes i PersonaleIntra. Anden fase evalueres årligt og rettes til, hvorefter en ny arbejdsfase påbegyndes. 25
Ansvarsfordeling Når tiltag som en IT-medieplan sættes i værk er det essentielt at fastlægge ansvarsområder inden planen føres ud i livet. Hvis ikke der indledningsvist forelægger en ansvarsfordeling kan det senere i forløbet være svært at uddelegere ansvarsområder. At de involverede parter fra begyndelsen er klar over ansvarsfordelingen, har også indflydelse på den efterfølgende evaluering af processen. Ledelsen Ledelsen har ansvaret for alt, som foregår på en skole og der med også implicit anvendelsen af IT i undervisningen. Overordnet er det ledelsen som har ansvaret for iværksættelsen og udførelsen af en IT-medieplan. Det er nødvendigt for ledelsen at uddelegere ansvarsområder heriblandt IT-området. Uanset hvilke områder, der uddelegeres skal ledelsen stadig tage det endelige ansvar for indhold og udførelse. I forbindelse med søsætning af en IT-medieplan skal der afsættes tid i lærernes og den IT-ansvarliges timefordeling til implementeringen af ITmedieplanen, dette skal ledelsen prioritere når der planlægges timefordeling inden skoleårets start. Der skal afsættes timer fra efteuddannelsespuljen til at lærerne og den IT-ansvarlige kan få den nødvendige efteruddannelse, dette er også et ledelsesansvar. Udover tid skal ledelsen afsætte de nødvendige midler til anskaffelse af udstyr, som er nødvendigt for, at lærerne kan leve op til de krav som stilles i IT-medieplanen. Motivation af lærerne er en væsentlig faktor i forbindelse med etablering af et godt arbejdsmiljø og en sikring af at IT-medieplanen bliver inkorporeret i skolens dagligdag. IT-vejlederen Skolens IT-vejleder skal i samarbejde med ledelsen udarbejde ITmedieplanen for skolen således, at den falder i tråd med den kommunale IT-medieplan og indeholder undervisningsmål for de enkelte klassetrin. Det er endvidere IT-vejlederens ansvar at indhente tilbud om efteruddannelse til lærergruppen eller forestå dem selv. IT-vejlederen skal være opsøgende i forhold til vejledning af lærere og lærerteams. IT-vejlederen skal holde sig ajour med hensyn til nye IT-programmer og hjælpemidler, som kan være anvendelige i undervisningen. IT-vejlederen skal indgå i teamsamarbejde med skolebibliotekaren og udarbejde tilbud om kurser for skolens elever samt lave årsplaner for skolens læringscenter. Skolens IT-vejleder deltager i det kommunale ITsamarbejde og deltager i relevante IT-konferencer. IT-vejlederen skal sørge for at lærere og elever har gyldige koder og id til skolens computere og holde UNI C koder og id opdateret. Ydermere skal IT-vejlederen forestå kontakt til teknikere, når der opstår problemer i forhold til hardware og software. Lærerne I samarbejde med IT-vejlederen skal skolens lærere sørge for, at eleverne lever op til undervisningsmålene for klassetrinene og sørge for, 26
at klasserne får inkorporeret IT i undervisningen. Det er den enkelte læreres ansvar at sørge for at være ajour med hensyn til sine ITkompetencer både generelt og specifikt i forhold til sine fag. Læreren skal være opsøgende i forhold til efteruddannelse og vejledning i forhold til sine fag. Det er klasselæreren som skal informere skolens IT-vejleder om problemer med elevernes adgang til computere, skolekom og ElevIntra. Er der program eller maskinelle problemer påhviler det læreren at informere IT-vejlederen herom således, at problemet afhjælpes hurtigst muligt. Efter og videreuddannelsesbehov inden for IT I forbindelse med min Kulturundersøgelse (se bilag) som jeg nævnte under Status over lærernes IT-niveau spurgte jeg til, hvilke ønsker/ behov lærerne havde til kurser i det kommende skoleår. Kursusønsker for lærere 0% 5% 0% 6% 6% 6% 50% 3% 3% 3% 5% 2% 0% 5% 0% 5% 2% Word 0.0 Publisher 3.0 Pow erpoint 0.0 Photo Story 4.0 Movie Maker 4.0 Secondguess Skrivestøtte 4.0 Undervisningsprogrammer til matematik i Indskolingen 2.0 Undervisningsprogrammer til matematik på mellemtrinet 2.0 Undervisningsprogrammer til dansk i indskolingen 2.0 Undervisningsprogrammer til dansk på mellemtrinet 3.0 Undervisningsprogrammer til engelsk 1.0 Undervisningsprogrammer til musik 0.0 ElevIntra 3.0 Skolekom 0.0 Wikis (oprettelse af hjemmesider) 3.0 Andet 1.0 Jeg ønsker ingen vejledning inden for It 0.0 I diagrammet ses en grafisk fremstilling af lærernes svar. Man ser, at der er ønsker om en bred vifte af kurser. 27
Skolekom, undervisningsprogrammer i musik, Microsoft Word og Microsoft PowerPoint er ikke på ønskelisten, vejledning af lærerne skal afdække om det er fordi lærerne allerede har de fornødne kompetencer eller at lærerne ikke anvender dem i undervisningen. I forbindelse med lærernes kursusønsker skal nævnes at det er 5 ud af 7 mulige, som har svaret på spørgsmålet. I det kommende skoleår tilbydes spot-kurser i kommunalt regi og det vil være en mulighed for lærerne i nogen grad at fylde de huller, som er tilstede i deres IT-kompetencer. I indeværende skoleår har Odder kommunes skoler købt adgang til www.laerit.dk, som vil være et glimrende værktøj til at genopfriske indholdet af de kommunale kurser og bygge videre på eksisterende IT-kompetencer. Derudover har lærerne mulighed for vejledning af skolens IT-vejleder både individuelt og i grupper. Evaluering Skolens IT-medieplan evalueres årligt. Dette sker på et evalueringsmøde som ligger i slutningen af skoleåret. På mødet tages IT-medieplanen op og den rettes til på baggrund af lærernes erfaringer i årets løb. Årligt udarbejder IT-vejleder i samarbejde med ledelsen en kulturundersøgelse, eventuelt i det værktøj, som findes i PersonaleIntra. Kulturundersøgelsen udsendes i vinterhalvåret for den måde at lave en midtvejsevaluering og for, at IT-vejlederen i samarbejde med ledelsen har mulighed for at korrigere tiltag både i forhold til elever og lærere. 28
Perspektiv for Ørting-Falling Skoles IT-situation Odder Kommune bryster sig på den kommunale hjemmeside af at have en af landets bedste hjemmesider og af at være i front med anvendelse af IT i kommunen. På skoleområdet har Odder Kommune ligeledes store ambitioner om at være førende inden for IT-området. Eleverne i Odder Kommune skal i fremtidens samfund kunne anvende IT værktøjer og indgå i digitale netværk på en kreativ, kritisk og skabende måde. (fra Udkast til Udkast til Skole IT strategi for Odder Kommune 2008-2012) For at opnå visionen om, at eleverne ved udgang af 9. klasse skal kunne anvende IT værktøjer og indgå i digitale netværk på en kreativ, kritisk og skabende måde, skal de i skolen opleve, at IT er en naturlig del af undervisningen og skolens hverdag. Det håber jeg at medvirke til ved udarbejdelsen af en IT-medieplan, øgning af undervisningstid på IT-området samt udarbejdelse af årsplaner for skolebibliotek og IT-området. Udviklingsprocesser vil i dag ofte have et IT-mæssigt perspektiv, eller vil skulle dokumenteres og evalueres. For at sikre lærerne effektivitet og sikkerhed i disse processer skal ITvejlederen i samarbejde med skolens ledelse bidrage med viden og handlemuligheder, samt støtte op om udvikling og implementering af bestående og nye IT-miljøer. 29