Faktaark: Vejen til et internationalt job



Relaterede dokumenter
Faktaark: Profilen af en djøfer i udlandet Arbejdssted og -forhold Arbejdsområder... 4

Faktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at:

1.0 Indledning: Resume: Dimittender, som har haft første job Dimittender, som ikke har haft første job Metode...

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning

Faktaark: Praktik- og studieophold i udlandet

Ref. SOL/KNP Selvstændige Djøf undersøgelser

Sådan fik de jobbet en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

April Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

IDA Landerapport Holland. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge IDA DK 1780 København V ida.dk/global

IDA Landerapport Schweiz. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge IDA DK 1780 København V ida.dk/global

IDA Landerapport Frankrig. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge IDA DK 1780 København V ida.dk/global

OFFICERERNES STRESSRAPPORT

Faktaark: Ledelseskvalitet

IDA Landerapport Kina. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge IDA DK 1780 København V ida.dk/global

IDA Landerapport Sverige. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge IDA DK 1780 København V ida.dk/global

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Udgifterne til bolig sluger SU en

Nyuddannede djøferes kompetencer

IDA Landerapport Indien. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge IDA DK 1780 København V ida.dk/global

IDA Landerapport Canada. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge IDA DK 1780 København V ida.dk/global

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Sammenligning af IDA og DI lønstatistikker 2011/2012. Offentliggørelse Team Analyse & Projekter. Til: Fra: 12. marts 2012

Faktaark: Studiejob. De væsentligste resultater fra undersøgelsen er:

Motivation og valg af uddannelse. - blandt nyuddannede SOSU'er i Horsens. Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere

Sammenlignet med december 2008 er der sket en markant positiv udvikling i danskernes villighed til at tage et job i det øvrige Europa.

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014

KRISENS SPOR. Fra før krisen i 2008 til midt i krisen 2010

Karakteristik af unge under uddannelse

Dimittendundersøgelse 2011

Singapore GLOBAL. IDA Landerapport Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge IDA DK 1780 København V ida.dk/global

Speciallægers kontakt med den private sektor

Sverige GLOBAL. IDA Landerapport Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge IDA DK 1780 København V ida.dk/global

Færøerne GLOBAL. IDA Landerapport Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge IDA DK 1780 København V ida.dk/global

Bachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling

Selvledelse blandt akademikere Baggrundsvariable Indflydelse Klare mål og forventninger... 8

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011

Stress Stress i hverdagen og på arbejdspladsen Den vigtigste kilde til stress Køn og stress Sektor og stress...

LØNSTATISTIK 2015 LØNSTATISTIK Forbundet Arkitekter og Designere Sekretariatet holder åbent mandag til fredag, kl

Den faktiske mobilitet blandt ledige i Syddanmark. En undersøgelse af lediges faglige og geografiske mobilitet ved tilbagevenden til job

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI

Budgettet balancerer men tandlægen må vente

Evaluering: Effekten af jobrotation

Danskernes holdninger til barselsorlov opdelt på uddannelse

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Barsel og løn ved barns sygdom. Privatansattes vilkår

Australien GLOBAL. IDA Landerapport Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge IDA DK 1780 København V ida.dk/global

Brugerundersøgelsen 2013

Hvad laver du i udlandet?

IDA Landerapport 2015 GLOBAL. Holland

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold

Resultater af spørgeskemaundersøgelse til kommunaldirektører

Evaluering: Effekten af jobrotation

It-sikkerhed i danske virksomheder

Ikke desto mindre er det bemærkelsesværdigt, at halvdelen af de beskæftigede danskere er åbne over for at tage et job i Europa.

Brugerundersøgelsen 2013

SURVEY. Årsregnskaberne Korrektioner af skattebetaling i forbindelse med revisionen.

Dagpengesystemet. Indhold. December 2014

Kvinder halter bagefter på løn

Resumé: Tilfredshedsmåling og analyse blandt folkeoplysende foreninger og aftenskoler i Odense Kommune

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI

Tillykke med huen her er dit liv. Indhold. Juni 2015

Survey om ledelseskvalitet

1: Stress. Februar 2013

AMR: Ledelsesvanskeligheder er det største arbejdsmiljøproblem

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT

Vilkår og rammer for ledelse af de socialpædagogiske tilbud

Det siger FOAs medlemmer om stress

Akademikernes fremtid i nordjylland. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Notat om kønsforskelle

Spotanalyse af jern og metalbranchen

Mange tunge kontanthjælpsmodtagere ender på førtidspension

DdL Lønstatistik Ansatte i landinspektørfirmaer. Ansatte i andre private firmaer. Offentligt ansatte i kommuner/regioner

HR- Chefens svar. Job-guide

Dimittendundersøgelse 2014

Økonomisk analyse. Rekruttering og arbejdskraft i fødevareklyngen. 1. oktober 2013

Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen Analyse, HR og Udvikling

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation

Lønudvikling De privatansatte medlemmer har haft en gennemsnitlig lønudvikling på 3,9 pct. fra september 2013 til september 2014.

Resultater af Forums e-survey 4

Stigende pendling i Danmark

Regionale nøgletal for dansk turisme,

Faktaark: International vidensdeling i organisationer og virksomheder

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang

Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger.

2 ud af 10 oplever desuden, at der er flere børn med alle på fire nævnte kendetegn end for 2 år siden.

Offentligt ansattes frokostpause

PENSIONSSTYRELSEN RESULTATKONTRAKT

ASE ANALYSE November 2012

Dimittendundersøgelse 2011

Penge- og Pensionspanelet. Unges lån og opsparing. Public

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Fyringstruede danskere skærer ned på forbruget, sparer mere op og ændrer adfærd på jobbet.

Lobbyismen boomer i Danmark

2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013

Transkript:

Faktaark: Vejen til et internationalt job Undersøgelsen viser at: Vejen til et job i udlandet er lige oplagt, hvad enten man er ansat i den offentlige eller den private Analyse og metode er væsentlige arbejdsopgaver inden et udlandsophold, uanset om man ansættes privat eller offentligt i udlandet Søgning på opslåede stillinger kan være vejen til vejen til en international karriere i udlandet Søgning via jobdatabaser kan være starten på en karriere i udlandet. Hver tredje af respondenterne blev første gang opmærksom på dét job de har/havde i udlandet via søgning på jobdatabaser Headhunting og rekruttering spiller en langt større rolle, når man vil lande en privat karriere i udlandet Netværk spiller en afgørende rolle i forhold til job i udlandet. 42 % angiver, at det var via netværk med både tidligere og nuværende chef/kollegaer samt andre, at de i første omgang blev opmærksomme på jobbet i udlandet Når der er tale om uopslåede stillinger, er det oftest ens netværk, der gør en opmærksom på stillingen. En mulig vej til jobbet i udlandet er dog også selv at kontakte potentielle arbejdsgivere, selvom der ikke er slået en stilling op Når der er tale om opslåede stillinger er 21 % blevet gjort opmærksom på stillingen af en tidligere chef eller kollega. Indhold Faktaark: Vejen til et internationalt job... 1 Beskæftigelse før udlandsophold... 2 Arbejdsopgaver før udlandsophold... 2 Vejen til jobbet i udlandet... 3 Hvordan får man jobbet via opslået stilling?... 4 Hvordan får man jobbet via uopslået stilling?... 5 Djøf har i efteråret 2014 gennemført en undersøgelse blandt 687 medlemmer, der enten nu har eller inden for de seneste fem år har haft bopæl eller arbejdssted i udlandet. Svarprocenten var 57 %. Denne rapport er et tema ud af flere. De andre temaer omhandler blandt andet arbejdsvilkår for de djøfere der arbejder i udlandet, hvem det typisk er, der kommer til udlandet, hvordan man helt konkret kommer afsted, hvilke kompetencer man opnår gennem et udlandsophold samt hvilke virksomheder djøferne arbejder i. Har du spørgsmål til rapportens indhold kan du henvende dig til arrangementschef Dave Fischer på daf@djoef.dk. Har du spørgsmål til rapportens metode kan du henvende dig til chefkonsulent Kirstine Nærvig Petersen på knp@djoef.dk

Beskæftigelse før udlandsophold Ud fra undersøgelsen kan det konstateres, at vejen til et job i udlandet er lige oplagt, hvad enten man er ansat i den offentlige eller den private. Således svarer 39 % procent af respondenter, at de var offentligt ansatte, inden de fik job i udlandet. 31 % og 8 % var henholdsvis ansat i den private og i interesseorganisationer/ngo. Tabel 1. I hvilken var du beskæftiget, inden du fik job i udlandet? Den offentlige 240 39% Den private 191 31% Interesseorganisationer/NGO 47 8% Ikke i job 63 10% Andet, hvad? 70 11% Arbejdsopgaver før udlandsophold Det kan derimod konstateres, at der er forskel på hvilke typer af opgaver respondenterne varetog inden deres udlandsophold, alt afhængig af om de bliver offentligt eller privat ansatte i udlandet. For dem der ansættes i den offentlige udgør sagsbehandling (eks. lovgivningsarbejde og juridiske afgørelser) 38 %, betjening af bestyrelser, ministerier etc. 34 % og analyse og metode 33 %. I den private er de 3 højeste scorer: analyse og metode 35 %, udvikling af nye forretningsideer 28 % og forbedre processer og forretningsgange 26 %. Tallene viser, at analyse og metode er væsentlige opgavetyper som både offentligt ansatte og private ansatte i udlandet har beskæftiget sig med inden deres udlandsophold. Det giver en pejling af hvilke opgavetyper og kompetencer det vil være oplagt at arbejde henimod, hvis man gerne vil til udlandet. Tilsvarende pejling kan man udlede i forhold til de forskellige opgavetyper for henholdsvis privat og offentligt ansatte. Tabel 2 Hvilke typer opgaver varetog du, inden du fik job i udlandet? Opdelt på under udlandsophold I hvilken er/var du beskæftiget under dit udlandsophold? Interesseorganisationer/ Den offentlige Den private NGO Internationale organisationer (fx EU Analyse og metode 33% 35% 51% 41% Sagsbehandling (fx lovgivningsarbejde) 38%~ 11% 30% 48%~ Fundraising 4% 1% 11%~ 4% Udvikling af nye forretningsidéer og strategier 14% 28%* 27% 12% Projektledelse 24% 32% 30% 34% Forbedre processer og forretningsgange 12% 26%* 24% 19% Styrke virksomhedens salg 1% 11%* 3% 0% Markedsføring 3% 17% 8% 0% Eksport 3% 4% 0% 1% Kommunikation 11% 11% 32%*~ 14% Undervisning 8% 6% 5% 9% Forskning 8%~ 2% 3% 3% IT 2% 8% 5% 2% Regnskab og økonomistyring 10% 14% 11% 4% Logistik og lagerstyring 0% 4% 0% 0%

HR 3% 7% 3% 3% Betjening af bestyrelse, ministerier etc. 34%~ 8% 24%~ 26% Administration 19% 15% 27% 19% Andet: 10% 18% 14% 13% * Større end den offentlige ~ Større end privat + Større end Interesseorganisationer Større end internationale organisationer Vejen til jobbet i udlandet Undersøgelsen viser, at 43 % af de adspurgte har fået deres job via en opslået stilling. Afhængig af inden for hvilken, man er/var beskæftiget i under udlandsopholdet, er der forskel på hvor stor en procentdel som har fået jobbet via opslået stilling. Således svarer hele 62 % af de ansatte inden for internationale organisationer, at de har fået jobbet via en opslået stilling. Tværtom svarer kun en fjerdedel af de privatansatte, at det skete via en opslået stilling, og 29 % af de privatansatte svarer andet. Af kommentarfeltet kan det udledes, at en række respondenter er blevet headhuntet og ansat via rekrutteringsbureau. Den eneste hvor uopslået stilling og andet er større end opslået stilling, er den private. Tabel 3. Hvordan fik du helt konkret dit job i udlandet? Via opslået stilling 263 43% Via uopslået stilling 121 20% Er en del af ansættelsesvilkårene (intern forflyttelse/internt opslag) 105 17% Andet, beskriv gerne: 127 21%

Opdeler man på og udlandsophold, fremgår det, at der er forskellige veje til jobbet, alt efter hvilken man får job i. I internationale organisationer får hele 62 % jobbet via en opslået stilling, og i den offentlige er det næsten halvdelen. I den private er det kun hver fjerde der får jobbet gennem en opslået stilling, men lidt flere knap hver tredje får jobbet gennem en uopslået stilling. Tabel 4. Hvordan fik du helt konkret dit job i udlandet? Den offentlige I hvilken er/var du beskæftiget under dit udlandsophold? Den private Interesseorganisationer- /NGO Internationale organisationer (fx Via opslået stilling 90 48%~ 53 25% 21 38% 98 62%*~+ Via uopslået stilling 18 10% 66 31%* 15 27%* 22 14% Er en del af ansættelsesvilkårene (intern forflyttelse/internt opslag) 65 34%+ ~ 33 15%+ 1 2% 6 4% Andet, beskriv gerne: 16 8% 61 29%* 18 33%* 32 20%* * Større end den offentlige ~ Større end privat + Større end Interesseorganisationer Større end internationale organisationer EU Hvordan får man jobbet via opslået stilling? Af undersøgelsen fremgår det, at 33 % i første gang er blevet opmærksom på jobbet i udlandet via søgning på diverse jobdatabaser. Opfordring fra tidligere chef/kollega udgør 21 %, og fra andre i netværket 15 % Tabel 5. Hvordan blev du i første omgang opmærksom på stillingen? Pct På opfordring af tidligere chef/kollega 55 21% På opfordring af nuværende chef/kollega 16 6% På opfordring af andre i dit netværk 39 15% Fundet via LinkedIn 4 2% Fundet via diverse jobdatabaser 87 33% Fundet via trykte medier 21 8% Blev kontaktet af headhunterfirma 3 1% Andet 38 14%

Hvordan får man jobbet via uopslået stilling? Af de 20 % der har fået jobbet via uopslået stilling, angiver 30 %, at de er blevet gjort opmærksom på stillingen via opfordring fra andre i deres netværk (udover tidligere chef/kollega som tegner sig for 19 % og nuværende chef/kollega som udgør 10 %). Hvis tidligere og nuværende chef/kollega samt andre samlet anskues som netværk, udgør denne del 69 %. 27 % angiver, at de selv tog kontakt til arbejdsgiver. Tabel 6. Hvordan blev du opmærksom på stillingen? På opfordring af tidligere chef/kollega 23 19% På opfordring af nuværende chef/kollega 12 10% På opfordring af andre i dit netværk 36 30% Blev headhunted 14 12% Andet 3 3% Tog selv kontakt til arbejdsgiver 32 27%