Konklusion Komparativt syn på s og s mikrofinans sektor For både den danske og norske sektor gør de samme tendenser sig gældende, nemlig: 1. Private virksomheders engagement i mikrofinans har været stigende. 2. Sektoren bærer præg af øget specialisering. 3. Sektoren bærer præg af øget professionalisme. 4. Sektoren kendetegnes stadig ved stor diversitet m.h.t. aktører, projekter og metoder. Både i og i har man de senere år oplevet en specialisering blandt erne, bl.a. illustreret ved, at færre er arbejder med mikrofinans som en mindre komponent blandt de øvrige projektaktiviteter. Mens 1 af de danske aktører udelukkende arbejder med mikrofinans som et mindre komponent i sine projekter, angives det i at være 18 % af ernes portefølje, der anvendes til mikrofinansprojekter, der fungerer som en mindre komponent i et større projekt 1. Andre indikatorer for øget specialisering og fokus på mikrofinans er øgede budgetter og antal ansatte med mikrofinans som arbejdsområde blandt relativt færre organisationer. Forskellen på de to nordiske sektorer er dog markante trods enslignende udviklingstendenser, i og med at den norske sektor har en større volume, langt flere års erfaring med mikrofinans og den offentlige støtte til mikrofinans har i en årrække været større og mindre restriktiv i forhold til mikrofinans overfor erne, end den danske 2. Således fremgår det af sammenligningen af de to rapporter, at den udvikling, som den norske sektor gennemgik ved årtusinde skiftet, nu ses afspejlet i den danske sektor, bl.a. eksemplificeret ved en øget specialisering og de private aktørers øgede engagement. Baggrund Dansk Forum for Mikrofinans gennemførte i efteråret 21 en undersøgelse af den danske mikrofinanssektor og udgav i 211 Microfinance in Denmark, State of the Sector 21. Som pendant til den danske undersøgelse, udgav Norad en lignende undersøgelse i starten af 211, baseret på det danske spørgeskema, men dog modereret for at fungere effektivt i en norsk kontekst. 1 Claussen og Sigvaldsen Inventory of Microfinance Activities Supported by Norway, p.1. 2 Claussen og Sigvaldsen Inventory of Microfinance Activities Supported by Norway, p.3. 1
Både den danske og den norske undersøgelse i 21 udvidede feltet fra udelukkende at være er til også at inkludere private virksomheder, hvilket har resulteret i en større diversitet af viden i relation til aktørernes erfaringer og metoder 3. Den norske undersøgelse adskiller sig fra den danske på nogle få, men afgørende områder. En væsentlig forskel er deltagelsen af de statslige aktører i undersøgelsen. Mens Norad har haft en central rolle i den norske undersøgelse, både som initiativtager og som respondent, har Danida ikke medvirket i den danske undersøgelse, hvilket betyder, at sammenligningen mellem de to landes udenrigsministeriers involvering i mikrofinans skal foretages med varsomhed. Hertil kommer forskellige elementer i spørgsmålene, hvortil man ikke har stillet helt de samme spørgsmål, men dette vil blive kommenteret, hvor det findes relevant. Sammenligning af den norske og den danske sektor Aktører Mens den danske sektor har oplevet et frafald i antal aktører blandt erne fra 29 er i den første undersøgelse i 27 til 23 i 21, oplevede den norske sektor et lignende frafald mellem 1999 og 26, hvor antallet af organisationer med mikrofinans aktiviteter faldt fra 2 til 11 4. 35 3 25 2 15 1 5 1999 22 26/27 21 1: Antal er engageret i mikrofinans 3 Det har samtidig betydet metodiske udfordringer, da sammenligning af resultaterne fra 6/7 og 21 skal ses i lyset af den bredere respondent gruppe. 4 Det skal her understreges, at kun organisationer med støtte fra NORAD deltog i undersøgelserne 1999 26. 2
Det samlede antal aktører i den danske undersøgelse er dog 29, da man i 21 inddrog de private aktører, hvorfor det fremgår af Tabel 1, at der har været det samme antal aktører i hhv. 27 og 21 i. 9 aktører fra 27 undersøgelsen er ophørt med deres aktiviteter og et tilsvarende antal er således nye deltagere i sektor undersøgelsen, heraf nogle enkelte som har en erfaring, der går længere tilbage end 27. Mens den danske sektor undersøgelse er baseret på 29 organisationer og virksomheder, fremgår det af den norske undersøgelse, at den norske sektor anno 21 tegner sig for 21 organisationer og virksomheder, engageret i mikrofinans 5. Stigningen af antallet af aktører i fra 11 i 26 til 21 i 21 udgøres dels af nye aktører og dels som i den danske undersøgelse af de private (og statslige) aktører der inddrages i undersøgelsen. 35 3 25 2 15 1 5 1999 22 26/27 21 2: Antal aktører engageret i mikrofinans Der har både i og været en stigning af privat finansiering til mikrofinans og dermed har de to sektorer også oplevet et stigende antal private aktører engageret i mikrofinans. Siden 27 er der kommet nye aktører i som MYC4, Merkur og FDB. Hertil kommer lanceringen af IFUs samarbejde med PKA og PBU om Fonden, der med 4 mio. kr. vil blive en væsentlig spiller i den danske mikrofinanssektor, mens den norske pendant til IFU, NMI 6 trådte 5 Claussen og Sigvaldsen Inventory of Microfinance Activities Supported by Norway, p. 6. 6 NMI er et norsk offentlig/ privat partnerskab, som investerer i MFIer i udviklingslande. http://www.nmimicro.no/. Læs evt. mere om IFU Investeringsfonden For Udviklingslande på www.ifu.dk. 3
ind på det norske marked i 29 og øgede den private sektors engagement fra 62 mio. Nok til 271 mio. Nok fra 29 221 7. Ekspertise 61 er ansat i den danske mikrofinanssektor, mens den norske sektor tegner sig for 98 ansatte i færre organisationer og virksomheder end i den danske sektor. Af de 61 ansatte i er 16 ansat i den private sektor og 45 i erne 8. I er 18 ansat i den private sektor, seks i den offentlige og 74 i erne. 12 1 8 6 4 Offentlige aktører Private virksomheder 2 3: Antal ansatte i sektoren I har en enkelt organisation mere end 2 års erfaring med mikrofinans og fire organisationer har mere end 1 års erfaring i sammenligning med den norske sektor hvor otte aktører har mere end 1 års erfaring, halvdelen heraf mere end 2 år i sektoren 9. 7 Claussen og Sigvaldsen Inventory of Microfinance Activities Supported by Norway, p. 1 samt Søndergaard og Lund Microfinance in Denmark State of the Sector 21 pp. 38 42 og Claussen og Sigvaldsen Inventory of Microfinance Activities Supported by Norway, pp. 1 11. 8 Tallet for ansatte i den offentlige sektor er ikke oplyst i undersøgelsen pga. den manglende deltagelse af Danida. 9 Søndergaard og Lund Microfinance in Denmark State of the Sector 21 p. 33 og Claussen og Sigvaldsen Inventory of Microfinance Activities Supported by Norway, p. 27. 4
9 8 7 6 5 4 3 2 1 > 1 års erfaring > 2 års erfaring 4: Antal års erfaring Mens s sektor er mere moden, når det kommer til antal års erfaring med mikrofinans, viser de to undersøgelser, at den danske sektor er mere orienteret mod officielle retningslinjer udgivet af CGAP Good Practice Guidelines for Funders of Microfinance. Således anvender 21 uf af 29 aktørerne disse retningslinjer helt eller delvist, mens dette kun gør sig gældende for 1 ud af 21 aktører i 1. 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % 5: Anvendelse af C GAPs retningslinier Budget og portefølje Mens antallet af organisationer har vist en tendens til at være faldende blandt er har budgettet i blandt erne været svagt stigende fra mindre end 57 mio. kr. til godt 6 1 Søndergaard og Lund Microfinance in Denmark State of the Sector 21 p. 34 og Claussen og Sigvaldsen Inventory of Microfinance Activities Supported by Norway, p. 21. 5
mio. kr. 11, mens det har været jævnt i på omkring 1 mio. Nok. dvs. med et højere udgangspunkt end det danske 12. 3 25 2 15 1 5 Private virksomheder/ investorer Offentlige aktører 6: Budget/ portefølje i hhv. Dkr og Nok Medregner man de private aktører, ses et samlet budget for mikrofinans aktiviteter i på ca. 85 mio. Dkr., mens tallet for er langt højere med et samlet budget for mikrofinans på 372 mio. Nok. pga. et højere niveau for private aktører i mikrofinans 13. Udelukker man Norads bidrag til finansiering af mikrofinans og kigger udelukkende på fordelingen til finansiering af mikrofinans blandt er og private virksomheder fremgår det af nedenstående figurer, at den norske sektor præges af, at 75 % af det økonomiske bidrag til mikrofinans stammer fra aktører fra den private sektor, mens det omvendte gør sig gældende for den danske sektor her tegner ernes budgetter sig for den tilsvarende andel et billede, der naturligvis vil være væsentligt ændret, når Fondens investeringer medregnes. 11 Opgørelsesmetoderne har været forskellige, hvorfor det præcise tal kun kan konkluderes med forsigtighed. Hertil kommer, at flere af respondenterne ikke har opgivet deres budget for mikrofinansaktiviteter, hvorfor tallet for erne i er underestimeret. Søndergaard og Lund Microfinance in Denmark State of the Sector 21 p. 19. 12 Claussen og Sigvaldsen Inventory of Microfinance Activities Supported by Norway, p. 11. 13 Claussen og Sigvaldsen Inventory of Microfinance Activities Supported by Norway, p. 11. 6
Private virksomhed er/ investorer Private virksomhed er/ investorer 7 og 7a: Fordeling af budget/portefølje mellem er og private virksomheder i og. Medtager man det statslige budget og dermed de offentlige investeringer til mikrofinans på 14,5 mio. Nok. har man et udgangspunkt på 476,6 mi Nok. og en fordeling, som kan ses nedenfor. Private virksomheder / investorer 8: Fordeling af budget/portefølje mellem er, private virksomheder og offentlige institutioner i. Antallet af projekter har lige som antallet af er engageret i mikrofinans været faldende i begge lande. Antallet af organisationer er dog faldet forholdsmæssigt mere, hvorfor der er tale om en koncentration af flere projekter blandt færre organisationer. Den danske sektor tegner sig for 119 projekter blandt 29 organisationer, mens den norske sektor tegner sig for 153 projekter blandt de 21 medvirkende organisationer. 7
14 12 1 8 6 4 2 Private virksomheder Offentlige aktører 9: Antal projekter i hhv. og fordelt på er, virksomheder og offentlige institutioner. I både og implementeres flertallet af projekter med mikrofinans komponenter af er, hhv. 9 % og 88 % i og 14. CARE angiver at have 88 mikrofinans projekter, hvilket er et antal ingen andre organisationer kommer i nærheden af. Strømmefonden, som har et budget, der er dobbelt så stort som CARE har til sammenligning 1 projekter at fordele sine midler på 15. Metoder Financial service providers Mens to store er i, Strømmestiftelsen og Misjonsalliansen, har flere års erfaring med opbyggelse af portefølje i MIV og MFIer, er der kun få er i, der samarbejder med MFIer via linking 16 og ingen, der har specialiseret sig i opbyggelse og promovering af MFIer 17 18. 14 Dette tal er beregnet på de 149 projekter, som hhv. er og private virksomheder tegner sig for i i 21. De ni projekter som de offentlige institutioner tegner sig for er ikke medregnet i denne procent del for at gøre tallet sammenligneligt med det danske. 15 Claussen og Sigvaldsen Inventory of Microfinance Activities Supported by Norway, pp.15 16 og Søndergaard og Lund Microfinance in Denmark State of the Sector 21 p. 2. 16 Ved linking forstås at en organisation faciliterer en relation mellem målgruppen og en MFI, eksempelvis ved at der skabes kontakt aktørerne imellem eller ved at tilvejebringe retningslinjer for samarbejde mellem MFI og målgruppe. 17 De Danske organisationer, som arbejder med linking til MFIer er Dansk Flygtningehjælp, Caritas samt ASSIST. Børnefonden, Gargaar og Dansk Flygtningehjælp samarbejder ligeledes med MFIer. 18 Claussen og Sigvaldsen Inventory of Microfinance Activities Supported by Norway, p.9. 8
Flertallet af de danske er har i 21 engageret sig i mikrofinans gennem støtte til oprettelsen af spare/låne grupper, hvis formål dels er at støtte medlemmerne i at håndtere opsparing og små lån, og dels at blive organiseret i grupper, som kan have en både social, økonomisk og politisk rolle at spille i de lokale civilsamfund 19. Årsagen til dette er i høj grad den danske Civilsamfundsstrategi, som ikke lægger op til et strategisk samarbejde mellem er i og MFIer i samarbejdslandene i Syd, men vægter fortalervirksomhed samt mobilisering af grupper i civilsamfundet 2. Inddragelsen af de private aktører har ændret billedet af sektoren i i forhold til graden af specialisering, da der kun blandt de private virksomheder findes aktører, der har specialiseret sig i mikrofinans. At arbejde med mikrofinans som hovedkomponent i et projekt er endnu forbeholdt de private virksomheder i 21 22. I er der sket den udvikling, at langt færre organisationer arbejder med mikrofinans som en mindre del af et større projekt og flere organisationer arbejder med mikrofinans som både en mindre og en større del af et projekt, hvilket er en trend, som også registreres i. Hertil kommer, at ingen af de danske er betegner mikrofinans som deres hovedaktivitet, mens Strømmestiftelsen og til dels CARE og Misjonsalliansen i har et særligt fokus på mikrofinans som udviklingsværktøj og som støtte til opbygning af finansielle institutioner. Strømmestiftelsen, CARE og Misjonsalliansen skiller sig ud ved at allokere en signifikant del af sit budget til mikrofinans. I den danske sektor er Caritas den organisation, som allokerer den største del af sit udviklingsbudget til mikrofinans, nemlig ca. 4 % i sammenligning med DMR U og Folkekirkens Nødhjælp, som anvender ca. 1 % af deres budget på mikrofinans 23 24. 19 Den norske undersøgelse angiver ikke antallet af aktører, der arbejder med spare/låne grupper, hvorfor der ikke er basis for en sammenligning. 2 Søndergaard og Lund Microfinance in Denmark State of the Sector 21 p. 12. 21 Et sammenligneligt tal findes ikke fra den norske undersøgelse, da de her har opgjort det anderledes ved at spørge indtil hvor stor en andel af organisationens aktiviteter, der kan betegnes som mikrofinansaktiviteter. 22 Søndergaard og Lund Microfinance in Denmark State of the Sector 21 p. 15. 23 Retfærdigvis skal også en Anin Group nævnes, da de anvender 57 % af deres budget på mikrofinans. Denne fremgår af tabellen, men da budgettet er på 4. kr., betragtes organisationen ikke som repræsentativ for sektoren generelt. 24 Søndergaard og Lund Microfinance in Denmark State of the Sector 21 pp. 8 9 og Claussen og Sigvaldsen Inventory of Microfinance Activities Supported by Norway, p.23. 9
7 6 5 4 3 2 1 Private virksomheder/ investorer 1: Organisationer med mere end 25 % af budget/ portefølje anvendt til MF. Formål En tredjedel af de danske organisationer har foretaget investeringer i mikrofinans, og kun halvdelen af disse gør dette som investering i MFIer. Den anden halvdel tilbyder kapital til en specifik målgruppe uden at forvente return on investment. Den danske sektor er præget af det forholdsmæssigt store antal er, der anvender mikrofinans som et udviklingsværktøj i forhold til den europæiske, herunder også den norske, sektor, som har større fokus på den kommercielle mikrofinansindustri gennem investeringer og kapacitetsopbygning af MFIer 25. Mens den danske sektor fokuserer på målsætninger om indkomstskabende aktiviteter for målgrupperne, giver den norske sektor udvikling af business højere prioritet. 26 Udfordringer I opleves det som en udfordring at trænge igennem med budskabet om, at mikrofinans ikke udelukkende er et udviklingsværktøj, men en finansiel service, som også henvender sig til fattige uden adgang til almindelig bank service. Samtidig erkendes det i den norske undersøgelse, at der er brug for en bred vifte af tilbud indenfor mikrofinans som indenfor den 25 Søndergaard og Lund Microfinance in Denmark State of the Sector 21 pp. 8 9 og Claussen og Sigvaldsen Inventory of Microfinance Activities Supported by Norway, p.23. 26 Søndergaard og Lund Microfinance in Denmark State of the Sector 21 p. 21 og Claussen og Sigvaldsen Inventory of Microfinance Activities Supported by Norway, p. 18. 1
traditionelle bank sektor, og at spare/låne initiativer lokalt skal ses som et relevant alternativ som ramme for opsparing og lån. Agendaen indenfor mikrofinans tenderer ifølge den norske undersøgelse til, at støtten i stigende grad går til større aktører med store investeringer. Den danske undersøgelse viser, at sektoren til dels oplever samme udfordring i forhold til økonomisk støtte til arbejdet med spare/låne grupper, men også at mangel på ekspertise i partnerorganisationerne og en oplevelse af donorambivalens er udfordringer som organisationerne har i deres arbejde. 11