Årsplan for billedkunst 3. klasse



Relaterede dokumenter
Billedkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab

Fagplan for billedkunst

Årsplan for 3 klasse: Billedkunst. (Inspiration fra andre lærers årsplan) Billedkunst: 2 lektioner ugentligt.

Slutmål og undervisningsplan for faget Billedkunst

Undervisningsplan for faget billedkunst på Sdr. Vium Friskole

UVMs Læseplan for faget Billedkunst

Billedkunst. Status. Evaluering. Fagets formål

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Materielt Design klasse

Fagplan for Billedkunst

5. Bertel Thorvaldsen. Årsplan (Billedkunst MVM)

BILLEDKUNST/FORMNING l.klasse - S.klasse

Fælles Mål. Faghæfte 8. Billedkunst

Billedkunst - læseplan for Engskolen

Beskrivelse af faget og dets indhold:

Årsplan for billedkunst 1. kl Årsplan for faget billedkunst i 1. klasse

Årsplan for billedkunst i 3. klasse 2013/14

Fagplan for billedkunst

Årsplan for billedkunst 3. kl Årsplan for faget billedkunst i 3.kl.

Læseplan for valgfaget billedkunst

Billedkunst. Fagformål for faget billedkunst. Kompetencemål

Centrale kundskabs- og færdighedsområder for faget BILLEDKUNST

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kunstskolen

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste

Billedkunst på Lilleskolen i Odense Fagbeskrivelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

BILLEDKUNST. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

Billedkunst. Årsplan for biledkunst i Delta. Louise Frimann Allindelille Friskole. Billedkunst Årsplan, Delta

Årsplan for billedkunst i 4. klasse 2014/2015

Læseplan for faget billedkunst

Læseplan for faget billedkunst

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

BILLEDKUNST kl.

UDERVISNINGSPLAN FOR BILLEDKUNST 2015

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012

Billedkunst Fælles Mål

Opdateret maj Læseplan for valgfaget billedkunst

Billedkunst 1. klasse 2016/2017

Årsplan i 1. klasse. Billedkunst

Årsplan Billedkunst 2. b

Billedkunst. Måloversigt

Årsplan for billedkunst i 3. klasse

Projektet henvender sig til dansk og billedkunst på mellemtrinnet gerne tværfagligt med historie.

Årsplan i 1. klasse. Billedkunst

Måned Emne Materialer Fælles mål

Gudenådalens Friskole fagplan for faget værksted.

Be funky med billeder E-læringsmodul billedkunst IT-færdighedsniveau: Af Simon Rune Jørgensen

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2012

Fælles Mål Billedkunst. Faghæfte 8

Billedkunst (valgfag) Fælles Mål

Café nyt skoleår - Billedkunst Kom godt i gang med din årsplan. v. pædagogisk konsulent Susanne Alsing

Billedkunst 4. klasse

ÅRSPLAN BILLEDKUNST. Vi vil lægger os op af Fælles Mål der omfatter tre kompetenceområder:

Fantasi: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration

Årsplan billedkunst. Grindsted Privatskole. Karin Østergaard. Mål for billedkunst efter 5. klassetrin

Fagbeskrivelse for Krea

Årsplan for kreafag (her håndarbejde og billedkunst) i kl for skoleåret 2013/2014 på Herborg Friskole

Billedkunst. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 2. klassetrin Efter 5. klassetrin

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Årsplan for billedkunst 2. klasse 2014/2015

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version

Eleven kan eksperimentere med og udtrykke sig i billeder med vægt på tematisering

Billedkunst. Måloversigt

Årsplan for billedkunst i 4. klasse

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Billedkunst. Skoleafdelingen

SÆSON B I L L E D S K O L E N G R I B S K O V

Årsplan for billedkunst i 2. klasse

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3.

Undervisningsbeskrivelse

Årsplan for billedkunst i 1.og 2.klasse 2013/14

ARABISK. Valgfagsundervisning

Og DeSIGn. Materialevalge. RYGSæK. DEn. - rum til at lære UNDERVISNINGSMATERIALE DEN KULTURELLE RYGSÆK FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK

Projektet henvender sig til dansk og billedkunst på alle klassetrin gerne tværfagligt med historie og samfundsfag.

(Fælles Mål Billedkunst 2009)

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Jeg ved noget om primær- og sekundærfarver Jeg kan få ideer fra oplevelser i naturen

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2013

Fagårsplan 12/13 Fag: Billedkunst Klasse: 1.A Lærer: LB Fagområde/ emne

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013

Så er der tegnefilm: Faget, Fælles mål, IT integration og Junior P c kørekort

UNDERVISNINGSFORLØB MED DRØMME I BILLEDKUNST

Årsplan for

KRISTENDOM OG BILLEDKUNST

Bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål i børnehaveklassen (Fælles Mål)

Årsplan billedkunst 3./4. kl Det Kongelige Teaters Balletskole

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

DRAPERING OG NATUR. Forløbsbeskrivelse DANSK GULDALDER PÅ RIBE KUNSTMUSEUM

Visuel NAT/TEK/MAT på Søndermarkskolen

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin ( klasse).

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E

UGE EMNE/ TEMA Færdighedsmål Vidensmål

Det handler bl.a. om:

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2014

Fælles forenklede mål - folkeskolen

BILLEDANALYSE FAKTA Kunstneren Billedet FORM 1. Billedbeskrivelse Hvilken slags billede er det. Figurativt/Abstrakt Hvad er der på billedet.

LEG MED ARKITEKTUR FAG: BILLEDKUNST MÅLGRUPPE: ELEVER PÅ MELLEMTRINNET

Fælles mål for Billedkunst. for tosprogede elever på AL SALAHIYAH SKOLEN

Transkript:

Årsplan for billedkunst 3. klasse Formål for faget billedkunst: Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå billedsprog som et kommunikations- og udtryksmiddel. Stk. 2. Eleverne skal i arbejdet med plane, rumlige og digitale billeder tilegne sig færdigheder i og viden om kunst, medier og andre visuelle udtryks- og kommunikationsformer som grundlag for at udtrykke sig gennem billeder og andre visuelle former. Stk. 3. Som deltagere i og medskabere af kultur og som del af deres kreative udvikling og æstetiske dannelse udvikler eleverne deres kundskaber om kunstens og mediekulturens billedformer, som de fremstår i lokale og globale kulturer. Billedfremstilling Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at fremstille skitser og billeder på baggrund af ideer, følelser, holdninger og ved direkte iagttagelser i nærmiljøet anvende teknikker, metoder og materialer i digitale og materielle billedarbejder kende til forskellige tegnemetoder anvende tegneteknikker til at udtrykke lys, skygge, bevægelse og dybde i billeder anvende farvens virkemidler til at skabe kontrast, dybde og stemning i billeder arbejde med former og komposition i billedfladen, herunder størrelsesforhold og placering anvende skulpturmetoder som modellering, sammenføjning og udhugning arbejde med design og arkitektur, herunder fremstilling af skitser udtrykke sig i forskellige former for digitale billeder, herunder animationer og video anvende male- og billedbehandlingsprogrammer, herunder kendskab til sampling, kloning og fragmentering anvende digitalkamera og scanner som skitseforlæg, illustration og dokumentation arbejde med multimediale udtryksformer, herunder kombination af lyd tekst og billeder eksperimentere med teknikker, materialer og værktøjer hente inspiration i den visuelle kultur og billedkunst, lokalt og globalt fremstille værker i et samarbejde med andre. Undervisningen tager udgangspunkt i at videreudvikle de erfaringer og den viden, som eleverne har tilegnet sig gennem billedskabende arbejde i den foregående fase. Der arbejdes videre med udvikling af elevernes kreative og visuelle kompetencer i billedsprog gennem iagttagelser, sansninger, erfaringer og ved at præsentere eleverne for forskellige former for medier og billedudtryk i omverdenen.

I billeder kan eleverne udtrykke oplevelser, forestillinger og refleksioner, som er svære at udtrykke verbalt. De valgte emner og temaer bør tage udgangspunkt i elevernes egne og fælles oplevelser, fx menneskers forhold til hinanden, naturen og kulturen. Billedarbejdet tematiseres ud fra centrale og væsentlige emner, der yderligere kan perspektiveres og udvikles til længere forløb, fx Min by nu og i fremtiden med undertemaer som fællesskab, ressourcer, energi, transportmidler, infrastruktur, boligbyggeri, miljø osv. Tematisering er væsentlig, da det medfører en stillingtagen og en holdning til emnet, der både har indvirkning på billedindholdet samt på det valgte formidlingsmedie og dermed også formsprog. Gennem hele denne fase lægges der vægt på, at eleverne udvikler formsprog og visuelle og kreative kompetencer. I arbejdsprocesserne indgår skitser, forskellige skildringsformer, teknikker og værktøjer. Eleverne kan eksperimentere med former og overflader i forbindelse med fremstilling af en skulptur som fx en heltestatue, et dekorativt fænomen eller som en del af arkitektur. For at kvalificere elevernes eget billedarbejde tilknyttes billedoplevelser, hvor eleverne undersøger den visuelle kulturs mangfoldige billedformer, herunder tidens kunst og medier. Ved at kombinere forskellige udtryksformer, fx musik, lyd, billeder og tekst, erfarer eleverne, hvordan billedets indhold kan påvirkes og nye udtryk opstå. I denne fase kan forskellige billedkulturers og mediers indhold og form være igangsættende for spændende og aktuelle billedarbejder, som eleverne udfører alene eller i samarbejde med andre. Eleverne skal arbejde med at skildre virkeligheden og forestillinger, fx drømme og utopier i skitser og billeder anvende de tre skildringsformer og iagttagelsesmåder fantasi og forestilling, iagttagelse og form og struktur i en vekselvirkning skærpe deres iagttagelsesevne ved brug af forskellige synsmåder, fx betragterens rolle, positionering og forskellige blikke på et sagområde anvende forskellige tegnemetoder såsom bevægelsestegning, konturtegning og modelleret tegning udbygge kendskabet til farvelæreprincipper eksperimentere med billedfladens opbygning, materialers og teknikkers forskellige virkninger på overflade, udtryk og formsprog, herunder grafiske teknikker modellere, sammenføje eller udhugge former bearbejde ler på forskellige måder i de skiftende stadier fra våd til tør tilstand og derigennem tilegne sig viden om den keramiske proces undersøge og eksperimentere med formers og farvers relationer, fx inden for design og arkitektur eksperimentere med små tredimensionelle rum, fx modeller, panoramaer og tableauer anvende computerens billedskabende muligheder, fx simulering, sampling, kloning, kopiering og ved at arbejde med layers undersøge og eksperimentere med de digitale værktøjer inden for video, animation og computergrafik kombinere forskellige billed- og udtryksformer, fx ved udformning af plakater, logoer og digitale præsentationer.

Billedkundskab Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende faglige begreber i samtaler om billeders indhold og form undersøge, analysere, kategorisere og vurdere egne og andres billedsproglige udtryk genkende enkle stilarter og formsprog fra forskellige historiske perioder og kulturer anvende billederfaringer fra museer, udstillinger og offentlige rum og internet i eget billedarbejde kendskab til billedbrug inden for andre fagområder, herunder samfunds- og naturvidenskaber. Der arbejdes videre med billedsamtalen, hvor eleverne oplever, analyserer, fortolker og vurderer udtrykket i deres egne og andres billeder, dvs. de forholder sig til forholdet mellem indhold, form/medie, materialer, teknik og funktion. I relation til det praktiske billedarbejde inddrages fx kunstværker og andre visuelle udtryk. Eleverne arbejder med at kategorisere billeder for at få indblik i kulturens billedformer og deres forskellige forudsætninger og anvendelser. Forskellige genrer, stilarter og udtryksformer/medier inden for billedkunst præsenteres og belyses i samtaler om elevernes egne og andres billeder. Elevernes viden om billeders fremstilling og indhold udvikles gennem billedsamtaler i forskellige sammenhænge. Den faglige terminologi i forbindelse med billedsamtalen udvides og nuanceres, og billedsamtalen koncentreres om billeders indhold, form/medie og funktion samt forskellige kulturelt bestemte synsmåder. Hermed vænnes eleverne til at kunne beskrive, forklare, reflektere og fortolke. Eleverne udfordres til at eksperimentere med forskellige perioders genrer, formsprog og teknikker i deres eget billedarbejde. Eleverne bør få forskellige billedoplevelser gennem besøg på museer, udstillinger, på pladser, i bygninger, i landskaber og med mediekulturens billeder. Eleverne skal arbejde med at opbygge forståelse for forholdet mellem indhold, form, materialer, teknik og funktion i billeder samtale om egne og andres billeder ud fra undersøgelser, analyser, tolkninger og vurderinger kategorisere billeder efter synsmåder, temaer, perioder eller andet sætte kunstværker og et udvalg af værker fra andre billedkategorier i relation til deres eget billedarbejde forholde sig undersøgende og vurderende til design og arkitektur undersøge og skaffe sig viden om forskellige kulturers billeder. Visuel kommunikation Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

anvende billedet som kommunikationsmiddel kommunikere i forskellige billedformer, herunder maleri, installation og multimedie anvende computergrafik i forbindelse med layout, bl.a. i foldere, plakater, tekster og opgaver anvende visuelle virkemidler i forbindelse med præsentationer af egne og andres billeder deltage i kulturelle begivenheder og udstillinger på skolen og i nærmiljøet, herunder udsmykningsopgaver og medieproduktioner. Der arbejdes med at videreudvikle elevernes billedsprog til et personligt og socialt kommunikations- og udtryksmiddel. Gennem forskellige formidlingsopgaver bruger eleverne bevidst billedet som et kommunikationsmiddel. Der lægges vægt på, at eleverne gennem varierede billedformer og medier formidler iagttagelser, informationer, tanker, forestillinger og holdninger til andre. Det er derfor centralt, at elevernes billedsproglige arbejde indgår i forskellige formidlingsmæssige sammenhænge i og uden for skolen, fx ved at fremstille hjemmesider, præsentationer, udveksle billeder på nettet med andre samt gennem virtuelle og fysiske udstillinger. Eleverne arbejder med at udtrykke sig varieret ved hjælp af billedets formsprog kombinere tekster og billeder i et enkelt layout i fysiske og digitale medier, så de understøtter kommunikationen undersøge og udnytte forskellige visuelle virkemidler i forbindelse med præsentationer afprøve og vælge mellem forskellige digitale platforme og præsentationsformer eksperimentere med multimedial kommunikation. Evaluering: Evaluering vil ske før, under og efter et forløb via skemaer, portfolio, min observation af klassen ect. Jeg vil drage hjælp fra bogen. Hverdagsevaluering. Uge Emne Aktivitet Værktøj Mål/Evaluering 33-37 Selvportræt Eleverne laver kasser, der er beklædt med selvportrætter, billede af interesser, familie mm. Kassen kan symbolisere det indre og ydre. Kasser a) Spejle, tegneunderlag, blyant og har mange sider og de kan hænge og være luftige tegnekardus. man ser. eller stå. Alt sammen ideelt som baggrund for et b) Oliekridt, blyant og udvidet selvportræt. tegnekardus. a) Gennemgang af ansigtets proportioner (tegning af eget ansigt ved hjælp af spejl). c) Oliekridt, blyant og tegnekardus. At opnå større erfaring med at tegne det, man ser, og ikke det man tror, At turde se sig selv lidt dybere i øjnene gennem selvportræt.

38-40 Kalkmalerier (middelalder) 41 Temauge 42 Efterårsferie 43-47 Billedanalyse + tableau vivants b) Kopiering af selvportrættet og videre bearbejdning af originaler og kopier. Lave flere forskellige sider af sig selv: Virkeligheden/ønskedrømmen. c) Tegne/male forestillingsskildringer, der beskriver interesser, familie mm. d) Male kassen i ynglingsfarver. Klistrer billedmaterialet på kassens sider. Skære huller til lys. Vælge billedmateriale fra aviser og ugeblade, der kan bruges yderligere til at skildre en som person. e) Lave rumlige virkemidler i og uden på kassen. Fremlæggelse: Der tales om selvportrætterne og kendte kunstners selvportrætter inddrages. Præsentation af kalkmalerier fra danske kirker. Male med akvarelfarver. Afprøve vådt-i-vådt teknik samt udfyldning af optegnede figurer. Eleverne skal se på billeder, hvor fokus er øget opmærksomhed på maleteknikker, forgrund, mellemgrund, baggrund, farvevalg og perspektiv. Fortolkning. Stemningsbeskrivelse hvad gør billederne ved os? Eleverne skal stifte bekendtskab med tableau vivants (levende billeder) over et selvvalgt kunstbillede. 48-50 Collage Eleverne vælger et julebillede. Dette skal de selv gengive som en billedcollage d) Akrylfarver, skæreknive, pergamyn/transper ant papir til vinduer, aviser, ugeblade, limstifter, guld- og sølvglimmer (eller andre skinnende ting = palietter mm.). e) Karton, tråd og sugerør. Akvarelfarve Kraftigt sugende papir Blyant Tusch Pap Maling Elastik Saks(skærekniv) Internet Karton Internet, avis og ugeblade Lim At kunne omforme tanker til tegnede billeder. At bruge massemediernes billeder i egne billeder. Eleverne skal opnå kendskab til kirkens kalkmalerier og motiver. Kendskab til akvarelteknikker. Kendskab til elementer i opbygning af et billede. Afprøve fortolkninger. Afprøve tableau vivants. Forståelse for farvelære. Se på malerier med fokus på farvebetydning. Kendskab til

51 Juleferie 52 Juleferie 1-7 Geometri kubisme som kunstart 8 Vinterferie 9-13 Ler Vi arbejde videre med billedanalyse fra uge 43-47. Iagttagelser af malerier af Picasso og Brahe. Tegne og male kubistiske billeder. Eleverne skal lære at forme i ler. Her kan det komme på tale, at det er en bestemt form, de skal lave. Afprøve forskellige overfladebehandlinger. Note: temauge i uge 12. 14-15 Påske Eleverne skal arbejde med påskepynt. Udskæring af papirbilleder. Pustning og maling af æg. (Æggene bliver sprittet af inden eleverne får lov til at arbejde med dem forholdsregel omkring salmonella) 16 Påskeferie 17-23 Tryk Skære, ridse, kradse, tegne i forskellige typer trykplader. Overfører tryk på forskelligt materiale. Note: temauge i uge 21. 24 Pinse mandag d. 13. juni. 25 Afslutning Vi hygger os og evaluerer på skoleårets emner. Saks (skærekniv) billedcollage og teknik. Blyant Lineal Papir Diverse farve og maling Ler Værktøj Glasur Skosværte Diverse farvet papir Æg Maling Kødnål Sandpapir Træ Sværte Papir, stof, andet.. Kendskab til kubisme (herunder særligt Picasso og Brahe). Opmærksomhed på geometriske former anvendt i kunsten. Færdigheder i opbygning af rumlig form. Eksperimentere med overfladebehandlinger. Færdigheder i finere skæring. Eksperimentere med farver farvelæren genoptages. Videreudvikle teknikker for monotypitryk gennem eksperimenter. De nævnte emner og aktiviteter er med et vist forbehold der er forbeholdt ret til ændringer og spontanitet undervejs. Ida Lisa Sönder 2010/2011