2 Orientering om ansøgning om kombinerede ungdomsuddannelser

2 Orientering om ansøgning om kombinerede ungdomsuddannelser 2.1 - Bilag: Ansøgning KUU MidtVest, Ringkøbing-Skjern, Herning, Ikast-Brande og Silkeborg.doc DokumentID: 3988103

Ansøgning om godkendelse af udbud af kombinerede ungdomsuddannelser Institutionssamarbejde: KUU MidtVest Geografisk område: Ringkøbing-Skjern, Herning, Ikast- Brande, Silkeborg 21.11.2014 Ansøgning om godkendelse af kombineret ungdomsuddannelse

Indholdsfortegnelse 1. Ansøger...2 1.1. Navn på institutionssamarbejdet... 2 1.2. Samarbejdets sammensætning... 2 1.3. Andre bidragsydere... 2 1.4. Administrativ kapacitet... 2 1.5. Samarbejdserfaringer... 3 2. Forslag til udbud... 10 2.1. Oversigt over uddannelsesforslag... 10 2.2. Baggrund for forslaget... 10 2.2.1. Det lokale behov...10 2.2.2. Erhvervstræningspladser...11 2.2.3. De bærende principper for forslaget...12 2.2.4. Erhvervstemaer...13 2.3. Forslag til uddannelser... 24 2.3.1. Håndværks- og indretningsassistent...24 2.3.2. Kost- og serviceassistent...29 2.3.3. Handels- og serviceassistent...32 2.3.4. Industri-assistent...36 2.3.5. Leg- og læringsassistent...40 3. Styring og økonomi... 44 3.1. Kvalitetssystem... 44 3.2. Budget... 46 4. Bilag... 50 4.1. Obligatoriske bilag til ansøgningen... 50 4.2. Andre bilag... 50 5. Underskrift... 51 2

KUU MidtVest Ansøgning om godkendelse af Kombineret Ungdomsuddannelse 1. Ansøger 1.1. Navn på institutionssamarbejdet KUU MidtVest 1.2. Samarbejdets sammensætning Silkeborg Produktionshøjskole (tovholderinstitutionen), Produktionsskolen i Herning Kommune ProMidt Ringkøbing-Skjern Produktionsskole Handelsskolen, Silkeborg Business College Herning HF & VUC, Social-og Sundhedsskolen i Silkeborg, Social & Sundhedsskolen i Herning, Teknisk Skole Silkeborg, Th. Langs HF & VUC, Silkeborg UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern, Bilag 4.1.a Samarbejdsaftale med bilag 1.3. Andre bidragsydere Der er ikke indgået bindende aftaler med andre bidragsydere, men der er etableret forhåndsaftaler med Herningsholm Erhvervsskole og Agroskolen, hvor aftalen lyder, at de leverer undervisning til samme pris og til samme kvalitet som resten af ungdomsuddannelserne i institutionssamarbejdet. 1.4. Administrativ kapacitet Silkeborg Produktionshøjskoles administration er organiseret i et administrativt team, på 4 medarbejdere med reference til forstander: Bogholder med ledelses og controllerfunktion, uddannelse: kontorassistent, merkonom, 1 årsværk. Bogholder og sekretær, kontorassistent med speciale i økonomi, 1 årsværk Elevadministration, uddannelse: kontorassistent med speciale i offentlig administration, 0,43 årsværk. Logistik, uddannelse: vægter 0,54 årsværk. Administrationen omfatter budget, regnskab og bogholderi for produktionsskolevirksomhed med 10 værksteder, heraf to eksterne i alt 160 årselever og indtægts- 2

KUU MidtVest Ansøgning om godkendelse af Kombineret Ungdomsuddannelse dækket virksomhed, herunder drift af EGU-Silkeborg med 55 årsværk. Der administreres og udbetales løn og skoleydelse til 35 medarbejdere, 55 EGU-elever og 160 produktionsskoleelever. Der ansættes en uddannelsesleder (1 årsværk) for Kombineret Ungdomsuddannelse som daglig leder og koordinator af samarbejdet, samt en administrativ medarbejder (0,68 årsværk) med bogholderi-, sekretær- og controllerfunktioner med uddannelseslederen som nærmeste foresatte. Uddannelseslederen forventes at have uddannelse på minimum diplomniveau og viden om og erfaring indenfor uddannelsessektoren. Den administrative medarbejder forventes at være uddannet kontorassistent med økonomi som speciale eller med erfaring i bogholderi og administration af offentlig virksomhed. Begge ansættes af Silkeborg Produktionshøjskole og refererer som sådan til forstanderen på Silkeborg Produktionshøjskole i forhold til løbende beslutninger og personaleledelse. Forstanderen er formand for styregruppen for KUU MidtVest hvor uddannelseslederen er sekretær. Styregruppen bidrager til at KUU MidtVest udbydes og gennemføres i henhold til lov, bekendtgørelse og de aftaler, som institutionssamarbejdet har, omkring udbuddet af uddannelsen som fastlagt i nærværende samarbejdsaftale. Styregruppen bidrager endvidere til ansvarlig organisering og økonomisk drift af opgaveløsningen. Styregruppen evaluerer og redigerer samarbejdsaftalen efter behov. 1.5. Samarbejdserfaringer Silkeborg, Garantiskolen Et forpligtende samarbejde i Silkeborg Kommune omkring fastholdelse af elever i uddannelse, kaldet Garantiskolen, består af repræsentanter fra alle ungdomsuddannelserne, VUC, Silkeborg Produktionshøjskole og relevante aktører i Silkeborg Kommune. Deltagerne er repræsentanter for de institutioner, som er interessenter i Garantiskolen. Institutionerne repræsenteres af vejledere og mellemledere, som kan tage beslutninger på institutionens vegne. Formål og intention med samarbejdet Når den unge er optaget på en ungdomsuddannelse eller er indmeldt på produktionshøjskolen er vedkommende automatisk omfattet af Garantiskolen. Hvis eleven undervejs i sin uddannelse er frafaldstruet eller ønsker omvalg, kan eleven støttes gennem garantiskoleaktiviteter. Aktiviteterne aftales med undervisere, vejledere 3

KUU MidtVest Ansøgning om godkendelse af Kombineret Ungdomsuddannelse og andre aktører (UU, jobcenter, misbrugscenter, ungecenter, familieafdeling o. lign.). Garantiskolen er også et samarbejdsforum, der har til formål at koordinere, inspirere og videndele om alle forhold, af betydning for den unges mulighed for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse i Silkeborg Kommune. Samarbejdet omfatter desuden Uddannelsesparathedsvurdering Støtteforanstaltninger, mentorordninger og fælles psykologordning SSP Introduktions- og brobygningsforløb Kombinerede uddannelsesforløb Kombinationsforløb for produktionsskoleelever Samarbejdet sikres ved Udviklingsprojekter Initiativer taget i Silkeborg Uddannelsesforening Styrkelse af underviser- og vejledernetværk (besøg og udveksling) Samarbejdet bidrager til Synliggøre muligheder i Garantiskolen internt og eksternt Udforske og udfordre lovgivning og institutionelle rammer Gensidig inspiration og videndeling om fastholdelse Målrettede indsatser i samarbejde med andre aktører/interessenter for målgruppen Bidrager til Silkeborg Kommunes ungestrategi Erfaringerne med Garantiskolen bidrager til et veletableret samarbejde mellem produktionsskole, virksomheder, UU og uddannelsesinstitutioner, hvor der er en grundlæggende enighed i forståelsen omkring arbejdet med de unge, der befinder sig på kanten af uddannelsessystemet. Et veletableret samarbejde, der skaber muligheder mere end begrænsninger for den unge og som bidrager til etableringen af KUU MidtVest. Et samarbejde der endvidere kan stå som rolle-model og giver et godt bagtæppe for tovholder-funktionen. Garantiskolen i Ikast-Brande - GIB GIB er et lignende samarbejde mellem ungdomsuddannelser i Ikast-Brande Kommune og Herning Kommune, UU Ikast-Brande samt relevante afdelinger i Ikast-Brande Kommune. 4

KUU MidtVest Ansøgning om godkendelse af Kombineret Ungdomsuddannelse Formål og intention Samarbejdet kvalificerer og synliggør mulighederne for de unge der, dels vurderes af UU til at ville have svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse uden støtte og dels for de unge, der har svært ved at finde sig til rette i en ungdomsuddannelse og risikerer at falde helt ud af uddannelsessystemet. Hensigten er at undgå fragmenterede uddannelsesforløb og skabe rammer, for en sammenhængende vej gennem ungdomsuddannelse. Formålet er at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse og det skal ses som et middel til at sandsynliggøre en opfyldelse af, dels regeringens målsætning om at 95 % skal have en ungdomsuddannelse og Ikast-Brande Kommunes egen delmålsætning, om at 85 % af hver årgang skal tage en ungdomsuddannelse. Det er en forudsætning for, at indsatsen kan lykkes, at den enkelte uddannelsesinstitution gennem sin fastholdelsespolitik og -strategier arbejder målrettet på at fastholde den unge i den nuværende uddannelse. Hvis dette ikke er muligt, er det afgørende, at garantiskolens vejledernetværk inddrages, således at en ung ikke kan forlade en uddannelse, før der er truffet beslutning om umiddelbar overgang til en anden uddannelsesrettet aktivitet, herunder praktik med uddannelsesperspektiv. Samarbejdet omfatter Uddannelsesnetværk Ikast-Brande fungerer som styregruppe og for at sikre gennemskuelighed og handlekraft i Garantiskole-projektet nedsætter Uddannelsesnetværket et vejledernetværk, der bliver et tæt og forpligtende vejledernetværk mellem repræsentanter fra de enkelte uddannelsesinstitutioners uddannelsesvejledere og repræsentanter for uddannelsesvejledere fra UU Ikast-Brande. Dette netværk af vejledere bliver et centralt koordinerings og handlingsorienteret netværk, som er nødvendigt for at lykkes med GIB s målsætning, om at fastholde unge i uddannelse. Vejledernetværket har kompetence til at træffe beslutninger om understøtning af de unge i Garantiskolen. UU Ikast-Brande har ansvaret for netværket og er koordinator herpå. Det er helt centralt, at der er fokus på, om den enkelte unge er frafaldstruet og at, der i så fald handles hurtigt i vejledernetværket, herunder at involvere relevante aktører med fokus på at afdække den unges situation. Udover at gribe hurtigt ind, er det centralt, at der er en række muligheder for at holde den unge på uddannelsesvejen både på kort og lang sigt, således den unge ikke oplever passive perioder. Det drejer sig både om eksisterende forløb, som den unge kan påbegynde med det samme og mere individuelt sammensatte forløb, hvor de deltagende institutioner i Garantiskolen i samarbejde skaber et hensigtsmæssigt uddannelsesrettet tilbud til den unge. I den forbindelse skal deltagerne i vejledernetværket have kompetence 5

KUU MidtVest Ansøgning om godkendelse af Kombineret Ungdomsuddannelse til at indgå aftaler om sammensatte forløb, således disse kan påbegyndes umiddelbart herefter. Samarbejdet sikres ved Vejledernetværket forventes at holde 4 8 møder årligt med den højeste frekvens i opstartsfasen. UU Ikast-Brande står for vejledernetværket både i forhold til indkaldelse og afvikling af møderne i vejledernetværket samt den daglige koordination i vejledernetværket, når unge med problemer i ungdomsuddannelserne skal hjælpes videre og/eller til fastholdelse. Samarbejdets erfaringer bidrager til GIB bidrager således med et etableret netværk i lokalmiljøet, på både ledelses og aktør-niveau, med et fokus på de unge der knytter sig til målgruppen. Desuden vil UU Ikast-Brande blandt andet tage initiativ til, at vejledere og andre med fastholdelsesopgaver, kontaktlærere, elevcoaches, m.v. bibringes fælles viden om, hvad der virker i udvikling og fastholdelse. Dette vil KUU MidtVest kunne drage fordel af. Institutionssamarbejdet i Ringkøbing-Skjern I henhold til BEK nr. 988 af 6. august 2007, er der udarbejdet en samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Produktionsskole og relevante lokale erhvervsskoler, Ringkøbing-Skjern Uddannelsescenter og Handelsskolerne i Ringkøbing og Skjern. Samarbejdet omfatter også SOSU skolen i Herning, Tekniske Skoler i Holstebro, Herning og Esbjerg. Formål og intention med samarbejdet Samarbejdet skal støtte uafklarede og frafaldstruede elever, samt elever med særlige behov for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Samarbejdet skal sikre, at eleverne oplever en helhedsorienteret indsats fra begge skoleformer, der sikrer naturlig overgang, når skoleskift er nødvendigt for at gennemføre uddannelsen. Det er herunder en fælles intention, at eleverne får tilbud om at skifte skole uden at det derved opleves som et afbrud af den uddannelse, som eleven er i gang med. Samarbejdet omfatter Aftaler omkring meritgivende kombinationsforløb til kompetencegivende uddannelse af 2 til 5 ugers varighed. Aftaler omkring gennemførelse på Ringkøbing-Skjern Produktionsskole, af personlighedsudviklende og afklarende aktiviteter for erhvervsskoleelever, som er frafaldstruede eller ikke parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse. 6

KUU MidtVest Ansøgning om godkendelse af Kombineret Ungdomsuddannelse Aftaler omkring gennemførelse af dele, af erhvervsuddannelsernes grundforløb på Ringkøbing-Skjern produktionsskole. Aftaler omkring brobyggende uddannelsesforløb, som en overgang fra produktionsskole til erhvervsskole Samarbejdet sikres ved Udvikling og vedligeholdelse af skolekontaktnetværket mellem ledelse, vejledere og lærere de to skoleformer imellem. Inddragelse af UU Ringkøbing Fjord. Inddragelse af erhvervslivet. Der kan efter behov indkaldes til ledelsesmøder. Lokalt deltager Ringkøbing-Skjern Produktionsskoles forstander i vejleder- og UU rådsmøder indkaldt af UU Ringkøbing Fjord, i øvrigt sammen med ledere og vejledere fra de lokale uddannelsesinstitutioner. Samarbejdets erfaringer bidrager til Tæt kontakt mellem Ringkøbing-Skjern Produktionsskoles ledelse og de forskellige uddannelsesinstitutioners ledelse. Samarbejdet kan yderligere styrkes i arbejdet med KUU MidtVest, ved møder mellem Ringkøbing-Skjern Produktionsskoles vejledere og vejlederne på erhvervsskolerne. Virksomhedsskolen i Herning Virksomhedsskolen er et samarbejde mellem: Produktionsskolen i Herning Kommune Erhvervsuddannelserne Virksomheder i Herning Kommune Ungeenheden, som UU Herning er en del af. Virksomhedsskolens første afdeling er etableret i en større supermarkedskæde i maj 2014. Formål og intention Virksomhedsskolemodellen er udviklet som et af initiativerne i Herning kommunes handlingsplan for 95 % målsætningen. Målgruppen for virksomhedsskoler er produktionsskole-elever, der overvejer en erhvervsuddannelse indenfor bygge- og anlægsområdet, pleje og omsorg, metalområdet eller det merkantile felt, men som ikke umiddelbart vurderes til at kunne påbegynde/gennemføre en ungdomsuddan- 7

KUU MidtVest Ansøgning om godkendelse af Kombineret Ungdomsuddannelse nelse. Det kan også være unge, der endnu ikke er afklaret i forhold til valg af uddannelse. Målgruppens unge vurderes at kunne profitere, af en hverdag med tæt sammenhæng mellem teori og praksis. Samarbejdet omfatter Virksomhedsskolemodellen forudsætter et tæt samarbejde mellem en produktionsskole, en større privat virksomhed, en ungdomsuddannelse samt Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). Virksomhedsskolemodellen forudsætter særligt et tæt samarbejde mellem uddannelsesinstitutionen og virksomhedsskolen, da virksomhedsskolen desuden fungerer som et led i rekrutteringen til uddannelsesinstitutionen. Unge, der er i risiko for at droppe ud af ungdomsuddannelsen, kan således henvises til virksomhedsskolen med henblik på at forbedre de teoretiske, praktiske og/eller personlige færdigheder, så det bliver realistisk på sigt at gennemføre ungdomsuddannelsen. Samarbejdet kan også involvere andre aktører. Virksomhedsskolemodellen er bl.a. karakteriseret ved, at den tilknyttede UUvejleder også varetager produktionsskolens uddannelsesvejledning. Virksomhedsskolens vejleder er i daglig kontakt med eleverne og giver dem den fornødne støtte og vejledning i at håndtere de udfordringer, der kan forhindre dem i at gennemføre forløbet på en virksomhedsskole - og på sigt en ungdomsuddannelse. Vejlederens daglige kontakt med eleverne gør det muligt at handle hurtigt på akutte udfordringer. Samarbejdet sikres ved Et samarbejde om udviklingen af den enkelte elevs personlige og sociale kompetencer og på at skabe struktur og stabilitet i dagligdagen. Der fokuseres især på motivation, mødestabilitet og fastholdelse, og der følges løbende op på de unges udvikling og læring. Samarbejdet skal primært sikre, at de unge fra virksomhedsskolen efter endt forløb, får en god start på ungdomsuddannelse, fordi der er taget højde for evt. individuelle barrierer. I praksis aftales et fællesmøde/besøg på uddannelsesinstitutionen forud for opstart med deltagelse af den unge, vejlederen fra virksomhedsskolen og en vejleder på uddannelsesinstitutionen. På mødet afdækkes den unges eventuelle udfordringer i forhold til, at gennemføre ungdomsuddannelsen - herunder behov for hjælpemidler, kontaktperson etc. Dette samarbejde omkring den enkelte elev sikrer en synlighed i forhold til de opgaver der dukker op i dette arbejde og samarbejdet omkring disse. Samarbejdet bidrager til Vejledningen i virksomhedsskolerne er helhedsorienteret, og bygger bl.a. på principper man kender fra vejledning i fællesskaber. Dette bidrager til, at den unge 8

KUU MidtVest Ansøgning om godkendelse af Kombineret Ungdomsuddannelse støttes i sin afklaring, i forhold til valg af uddannelse og støttes i, at gennemføre forløbet på en virksomhedsskole. Disse erfaringer bidrager til den vejledning i hold-fællesskaber, der lægges op til i den Kombinerede Ungdomsuddannelse. Desuden vil erfaringerne med at inddrage virksomheder, være et væsentligt bidrag til at integrere arbejdsmarkedet med uddannelsen, både i forhold til de etablerede aftaler, men også i forhold til processen med at etablere sådanne aftaler. Produktionsskolens rolle som tovholder for dette samarbejde, giver en faglig erfaringsbaggrund som hjemstedsskole i etableringen af KUU MidtVest. Bilag 4.1.b Dokumentation for samarbejdserfaring 9

KUU MidtVest Ansøgning om godkendelse af Kombineret Ungdomsuddannelse 2. Forslag til udbud 2.1. Oversigt over uddannelsesforslag Hjemstedsskole Byg og Bolig Børn, Unge og ældre Mad og Sundhed Turisme, Kultur og fritid Innovation og Produktudvikling Ringkøbing-Skjern Produktionsskole 10 11 Produktionsskolen i Herning kommune 16 16 ProMidt 7 8 Silkeborg Produktionshøjskole 16 17 2.2. Baggrund for forslaget 2.2.1. Det lokale behov Institutionssamarbejdet dækker et stort geografisk område med et differentieret behov for ufaglært arbejdskraft ligesom de fire kommuner har forskellige strategier i forhold til erhvervsudvikling. I udbudsområdet er 35 % af de beskæftigede ufaglærte. Institutionerne bygger valget af erhvervstemaer og uddannelser og forventningen til fordelingen af elever på de enkelte uddannelser på følgende undersøgelser og drøftelser regionalt og lokalt: Der er indhentet talmateriale fra Det regionale beskæftigelsesråd om den regionale beskæftigelse fordelt på brancher, herunder hvor stor en andel af de beskæftigede, der er ufaglærte. 10

KUU MidtVest Ansøgning om godkendelse af Kombineret Ungdomsuddannelse De fire produktionsskoler har i ansøgningsfasen kontaktet det lokale arbejdsmarked gennem erhvervsorganisationer, erhvervsråd, Lokale beskæftigelsesråd, til lejligheden oprettede virksomhedsnetværk, fagforbund og kommunernes beskæftigelsesforvaltninger. Dette opsøgende arbejde afspejler sig i fordelingen af udbud af de valgte temaer på de fire hjemstedsskoler. Se 2.2.4. Ungdommens Uddannelsesvejledning har deltaget i opbygningen af i institutionssamarbejdet ved deltagelse i opstartsworkshop og efterfølgende møder, således at deres erfaringer om målgruppens behov ligeledes har bidraget til valg af erhvervstemaer og uddannelser. 2.2.2. Erhvervstræningspladser Produktionsskolerne har i ansøgningsfasen kontaktet konkrete virksomheder med behov for arbejdskraft indenfor de valgte erhvervstemaer. Der er i Silkeborg oprettet en følgegruppe blandt disse virksomheder, som anbefaler uddannelsen i deres netværk og opfordrer netværket til at tage positivt i mod henvendelser om erhvervstræningspladser. Der er udarbejdet et informationsbrev til virksomhederne til uddeling gennem følgegruppen, ligesom Silkeborg Produktionshøjskoles praktikvejleder deler brevet rundt til andre virksomheder i skolens netværk. Virksomhederne i netværket har givet tilsagn om de første 100 ugers erhvervstræning og tilsagn om generelt at være følgegruppe i gennemførelsen af Kombineret Ungdomsuddannelse og hjælpe med at skaffe det nødvendige antal erhvervstræningspladser. ProMidt har et godt og givende samarbejde med de lokale virksomheder. Samarbejdet bygger blandt andet på traditionelle praktikforløb og diverse produktioner. ProMidt har endvidere ansvaret for EGU en i Ikast-Brande kommune, og har i den forbindelse etableret aftaler og en god kultur omkring dette. I Ikast-Brande har 15 virksomheder desuden givet tilsagn, om at medvirke med erhvervstræningspladser. Produktionsskolen i Herning Kommune har et etableret netværk af virksomheder, som i et godt og givende samarbejde stiller praktikpladser til rådighed for både ordinære produktionsskoleelever og EGU-elever. Dette netværk forventes ligeledes at kunne tilbyde erhvervstræningspladser for elever i Kombineret Ungdomsuddannelse. Erhvervscentret, Ringkøbing Fjord Erhvervsråd har overfor Ringkøbing-Skjern Produktionsskole givet tilsagn om at bakke op om uddannelsen og tilbyder at bidrage i forhold til det koordinerende arbejde til erhvervslivet med henblik på at etablere et tilstrækkeligt antal erhvervstræningspladser. 11

KUU MidtVest Ansøgning om godkendelse af Kombineret Ungdomsuddannelse 2.2.3. De bærende principper for forslaget Det faglige indhold i uddannelserne tilrettelægges på en praktisk og anvendelsesorienteret måde, med udgangspunkt i princippet om et realistisk jobsigte. Det knytter sig til værkstedsbaseret arbejde i et holdfællesskab, med fundament i praktisk tilgang. Refleksion og evalueringsarbejde med udgangspunkt i portfolio, danner baggrund for progression og tydelighed i uddannelsesforløbet. Modulerne tilrettelægges i samarbejde med lokale virksomheder, organisationer og foreninger, organiseret i projekter og forløb, der tager afsæt i det overordnede erhvervstema. Forløbet tænkes som en tragt-model, med progression fra erhvervstema til beskæftigelsesprofil og fra holdbaserede afklarende forløb med primær tilknytning til hjemstedsskolen til mere individuelle træningsforløb med udgangspunkt i den enkelte elevs forløbsplan. Indholdet baseres på et samspil mellem de tre grundlæggende elementer, hvor de kompetencegivende fag tilrettelægges, så de kvalificerer og supplerer den praktiske undervisning i de særlige KUU-fag og erhvervstræningsforløbene. Dette for at sikre en progression, i forhold til elevens sociale, personlige og faglige kompetenceudvikling. KUU MidtVest fungerer ud fra en decentralt styret model, med udgangspunkt i de 4 produktionsskoler der er tilknyttet udbudsområdet som hjemstedsskoler med Silkeborg Produktionshøjskole fungerende som tovholderskole. Dette sikrer dels, at alle unge får lige adgang, uanset hvor de bor i udbudsområdet og dels at KUUelever bliver en del af et ungdoms-uddannelsesmiljø sammen med unge i en tilsvarende målgruppe, som produktionsskoleelever, egu-elever og lærlinge i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse. Dette uddannelsesmiljø udvikler sig gennem forløbet, til i højere grad at integrere erhvervslivet og de kompetencegivende uddannelsesinstitutioner, med et udgangspunkt i elevens individuelle behov, kombineret med den lokale efterspørgsel fra erhvervslivet. Sammensætningen af institutioner tager udgangspunkt i de eksisterende kompetencer der knytter sig til de deltagende institutioner. Produktionsskolen som hjemstedsskole for KUU MidtVest, er et naturligt valg, grundet ekspertisen i et værkstedsbaseret holdfællesskab, hvor der er blik for faglige, sociale og personlige kompetencer. Erhvervsuddannelsernes bidrag, sikrer høj faglig kompetencegivende undervisning ud fra en erhvervsrelateret tilgang, samt erfaring med prøvebestemmelser hvor eksamensgrundlaget er et praktisk produkt. VUC bidrager i denne kontekst, med at kunne opkvalificere de unge i alment dannende kompetencegivende fag på flere niveauer. De samarbejdsaftaler der er etableret i forbindelse med etableringen af KUU MidtVest, er etableret på velfungerende eksisterende samarbejdsaftaler i de fire 12

KUU MidtVest Ansøgning om godkendelse af Kombineret Ungdomsuddannelse kommuner. Det tager desuden sit afsæt i de værdier og principper som garantiskolesamarbejdet i Silkeborg har som mål, nemlig at skabe et tilsvarende tillidsfuldt og ubureaukratisk samarbejde, men blot i et større geografisk område. Det berører både de økonomiske aftaler og de grundlæggende værdier, der danner grundlag for udviklingen af de bærende principper, der knytter sig til institutionssamarbejdet. De værdier der ligger til grund for samarbejdet beskrives som: Eleven i centrum Det handler om at udbyde den bedst mulige uddannelse til denne målgruppe, så den enkelte elev får mest mulig udbytte, af at være på uddannelsen og med størst mulig effekt, efter endt uddannelse. Det er altså elevens udbytte, der er det vigtigste at sikre. Tillid, engagement og handlekraft Samarbejdet tager ligeledes udgangspunkt i tillid til hinanden og tillid til at vi som et institutionssamarbejde, vil det samme. At man gennem engagement og handlekraft viser, at der er en fælles forståelse af, hvad vi vil med de unge, på tværs af uddannelser og geografi. Et handlekraftigt samarbejde med eleven i centrum er den bedste garanti for at vi kan sikre eleverne mulighed for at gennemføre uddannelsen. Fleksibilitet og nytænkning Denne tillid, danner ligeledes udgangspunkt for at man som deltagende institution, tør tænke nyt og inspirere hinanden i at udvikle nye muligheder i refleksion med andre perspektiver. At man som institution tør åbne op for nye logikker og rumme den fleksibilitet dette kræver. 2.2.4. Erhvervstemaer Institutionerne bygger valget af erhvervstemaer og uddannelser og forventningen til fordelingen af elever på de enkelte uddannelser på følgende undersøgelser og drøftelser regionalt og lokalt: Der er indhentet talmateriale fra Det regionale beskæftigelsesråd om den regionale beskæftigelse fordelt på brancher, herunder hvor stor en andel af de beskæftigede, der er ufaglærte. I udbudsområdet er 35 % af de beskæftigede ufaglærte. Med de valgte erhvervstemaer og uddannelser gives eleverne på KUU MidtVest muligheder for, at vælge beskæftigelsesprofiler indenfor 70 % af det ufaglærte arbejdsmarked i udbudsom- 13

KUU MidtVest Ansøgning om godkendelse af Kombineret Ungdomsuddannelse rådet og kan således øge egne muligheder for at kvalificere sig til den lokale beskæftigelse. Notat fra Beskæftigelsesregion Midtjylland, Marts 2014, under hovedresultater, beskriver virksomheder i lokalområdet en forventning om at beskæftigelsesniveauet, indenfor udvalgte stillingsgrupper vil stige. Dette gælder særligt murere, murerarbejdsmænd, specialarbejdere indenfor jord og beton og vvs-montører, hvilket bekræfter behovet for erhvervstemaet Byg og Bolig i ansøgningsområdet. (Virksomhedspanel Bygge og anlæg runde 7 s.7) Det understreges tillige at 70 % af de adspurgte virksomheder forventer at blive påvirket af de store offentlige bygge- og anlægsprojekter, der er eller forventes igangsat i Midtjylland i 2014. (ibid.s.12) hvilket bekræfter at erhvervstemaet Byg og bolig, har en regional og lokal relevans og derfor giver mening at udbyde på alle hjemstedsskoler. Desuden er der lokale behov, der i højere grad adskiller sig fra hinanden, hvorfor hjemstedsskolerne på baggrund af dette, udbyder forskellige erhvervstemaer som supplement til Byg og Bolig. Lokalt i Silkeborg udbydes temaet Turisme, kultur og fritid. Dette sker med baggrund i erhvervsstrategien for Silkeborg, der har fokus på at styrke såvel turisme som by- og shopping liv og suppleres af projekter, der skal skabe mere liv i Silkeborg som handelsby. Erhvervslivet i Silkeborg er alsidigt, men med særlige styrkepositioner indenfor bl.a. Vand, Vind, IT, Finans, Oplevelser & Turisme og Produktion. Møder med erhvervslivet og fagforbund og Silkeborg Kommunes Jobcenter, bekræfter at dels byggeri og følgevirksomhed og dels service og handel indenfor erhverv knyttet til turisme, kultur og fritid aftager en stor del af de ufaglært beskæftigede i lokalområdet. Produktionsskolen i Herning Kommune, udbyder desuden Innovation og produktudvikling. Dette valg er truffet på baggrund af kontakt med Beskæftigelsesregion Midtjylland, LO-Herning-Ikast og Herning Erhvervsråd, der bekræfter behovet for elever/medarbejdere indenfor både Bygge-Anlæg og Industri i lokalområdet. På Jobnet.dk under Ledigheds- og jobindikatorer kan man se, at ved netop kategorien Jern, metal og auto, er der november 2014, 119 ledige stillinger i Herningområdet. Det højst antal ledige stillinger på feltet i Region Midt. Dette bekræfter potentialet for uddannelsen industri-assistent i lokalområdet og for et konstruktivt samarbejde med lokal-industrien. Ringkøbing-Skjern Kommune arbejder målrettet på en forebyggende indsats over for kommunens borgere, lige fra de yngste til de ældste. Det kræver personale 14

KUU MidtVest Ansøgning om godkendelse af Kombineret Ungdomsuddannelse med brede faglige, personlige og sociale kompetencer. Indsatsen skal ske lokalt på de enkelte institutioner og dermed være tæt på børn, unge og ældres normale hverdag. Det forekommer dermed naurligt at udbyde Børn,unge og ældre som et supplement til Byg og bolig. Samtidig sker der i disse år en udvidelse eller nytænkning af jobbeskrivelser. Beskæftigelsesreformer og lokalpolitiske initiativer I Ringkøbing-Skjern har fx betydet, at kommunen over for særlige ydelsesmodtagere, opretter job som landsbypedeller eller lign. Ringkøbing-Skjern Kommune er kendetegnet af mange landsbyer og da den offentlige transport ofte er mangelfuld, så kunne man også inden for det beskæftigelsesområde forestille sig jobåbninger. Kommunens UU har desuden over en længere årrække, efterspurgt et værksted på produktionsskolen, der kunne afklare og forberede unge på uddannelse inden for social og sundhedsområdet, samt det pædagogiske område Pro-Midt, Ikast-Brande, har foruden Byg og bolig valgt Mad og sundhed. Ikast-Brande Kommune har traditionelt været kendetegnet ved et arbejdsmarked bygget op omkring industrien. Særligt tekstilindustrien har haft stor betydning for hele det midtjyske område og dermed også Ikast-Brande Kommune. I dag har tekstileventyret skiftet karakter, og i dag udgør design og tilrettelæggelse en langt større del af arbejdet end før. Til trods for at mange borgere stadig er beskæftiget i industrien i Ikast-Brande Kommune, har andre brancher vokset sig større. Det drejer sig bl.a. om handels- og transportbranchen, det offentlige, sundhedsområdet samt særligt fødevarebranchen. I forbindelse med valget af erhvervstemaer til den Kombineret Ungdomsuddannelse i Ikast-Brande, har ProMidt haft kontakt med Ikast-Brande Jobcenter, LO Herning-Ikast og Herning & Ikast-Brande Erhvervsråd, der bekræfter behovet for elever/medarbejdere indenfor både Byg & Bolig herunder Industrien samt Mad & Sundhed i lokalområdet. Ungdommens Uddannelsesvejledning har deltaget i opbygningen af institutionssamarbejdet, ved deltagelse i opstartsworkshop og efterfølgende møder, således at deres erfaringer om målgruppens behov ligeledes har bidraget til valg af erhvervstemaer og uddannelser. KUU MidtVest bygger på et princip om et lokalt tilgængeligt uddannelsestilbud af høj kvalitet, da vi ser målgruppen som ikke særlig mobil geografisk. Dette forhindrer selvfølgelig ikke, at den enkelte unge optages på et erhvervstema i en anden by efter princippet om elevens behov i centrum. Institutionssamarbejdets parter forventer, med baggrund i erfaringerne fra de enkelte deltagende institutioner og med forventningerne til virkningen af indførelsen af EUD-reformen med høje- 15

KUU MidtVest Ansøgning om godkendelse af Kombineret Ungdomsuddannelse re krav til de unge i forbindelse med optag, at der vil være et behov for Kombineret ungdomsuddannelse med de udbudte erhvervstemaer og med en jævn fordeling af behovet geografisk. Ungdommens Uddannelsesvejledning i de fire kommuner bekræfter at de forventer et behov for uddannelsen, som givetvis vil overstige kvoten for optag. Institutionssamarbejdet ønsker derfor at udbyde følgende erhvervstemaer: Byg og Bolig Børn, Unge og ældre Mad og sundhed Turisme, kultur og fritid Innovation og Produktudvikling Byg og Bolig 16

KUU MidtVest Ansøgning om godkendelse af Kombineret Ungdomsuddannelse Byg og Bolig, vejledningstekst til de unge Håndværks-og indretningsassistent 2 år Kombineret Ungdomsuddannelse indenfor Byg og Bolig, er for dig der: Kan lide at bruge din krop og dine hænder når du skal lære noget. Ser dig selv i et job indenfor byggebranchen, tilknyttet industri eller detailhandel. Gerne vil have bedre muligheder for at få arbejde eller videre uddannelse indenfor byggebranchen, ejendomsservice, tilknyttet industri og detailhandel. Der gerne vil have papir på det du kan. Kombineret Ungdomsuddannelse indenfor Byg og Bolig tilbyder dig: Mulighed for at arbejde praktisk, mens du lærer noget En uddannelse, der er tilpasset dig og dine evner En uddannelse, der er tilpasset de behov, det lokale arbejdsmarked har. En uddannelse der giver adgang til at søge ind på andre erhvervsuddannelser. Kombineret Ungdomsuddannelse indenfor Byg og Bolig indeholder: Et hold-fællesskab, hvor du gennem store dele af forløbet, følges med andre elever der vil i samme retning som dig. Samtidig en individuelt opbygget uddannelse, hvor du specialiserer dig i et særligt område indenfor byggebranchen eller tilknyttet industri og detailhandel. Kompetencegivende fag som dansk og matematik op til D-niveau Kompetencegivende kurser, der gør dig attraktiv på arbejdsmarkedet. Masser af træning på værksteder og arbejdspladser Personlig vejledning gennem hele forløbet Undervisning i hvordan du bedst skaber muligheder for dig selv. 17

KUU MidtVest Ansøgning om godkendelse af Kombineret Ungdomsuddannelse Børn, unge og ældre Børn, unge og ældre, vejledningstekst til de unge Leg- og læringsassistent 2 år Kombineret Ungdomsuddannelsen til Leg- og læringsassistent, er for dig der: Kan lide at bruge din krop og dine hænder når du skal lære noget. Ser dig selv i et job hvor du har med mennesker at gøre Gerne vil have bedre muligheder for at få arbejde eller videre uddannelse indenfor sundhed, omsorg, det pædagogiske felt, eller indenfor og kultur- og fritidsområdet. Der gerne vil have papir på det du kan. Kombineret Ungdomsuddannelse til Leg- og lærings-assistent tilbyder dig: Mulighed for at lave noget, mens du lærer noget og lære noget, mens du laver noget. 18

KUU MidtVest Ansøgning om godkendelse af Kombineret Ungdomsuddannelse En uddannelse, der er tilpasset dig og dine evner En uddannelse, der er tilpasset de behov, det lokale arbejdsmarked har. En uddannelse der giver adgang til at søge ind på andre erhvervsuddannelser. Kombineret Ungdomsuddannelse indeholder: Et hold-fællesskab, hvor du gennem store dele af forløbet, følges med andre elever der vil i samme retning som dig. Samtidig en individuelt opbygget uddannelse, hvor du specialiserer dig i et særligt område indenfor sundhed, omsorg eller det pædagogiske felt. Kompetencegivende fag som dansk og engelsk op til D-niveau samt psykologi og IT på F-niveau Kompetencegivende kurser, der gør dig attraktiv på arbejdsmarkedet. Masser af træning på værksteder og arbejdspladser Personlig vejledning gennem hele forløbet Undervisning i hvordan du bedst skaber muligheder for dig selv. Mad og Sundhed 19

KUU MidtVest Ansøgning om godkendelse af Kombineret Ungdomsuddannelse Mad og sundhed, vejledningstekst til de unge Kost- og serviceassistent 2 år Kombineret Ungdomsuddannelse indenfor Mad og sundhed, er for dig der: Kan lide at bruge din krop og dine hænder når du skal lære noget. Ser dig selv i et job der har med service, mad og mennesker at gøre Gerne vil have bedre muligheder for at få arbejde eller videre uddannelse indenfor fødevarer, service, sundhed og pædagogik Der gerne vil have papir på det du kan. Kombineret Ungdomsuddannelse indenfor Mad og Sundhed tilbyder dig: Mulighed for at arbejde praktisk, mens du lærer noget En uddannelse, der er tilpasset dig og dine evner En uddannelse, der er tilpasset de behov, det lokale arbejdsmarked har. En uddannelse der giver adgang til at søge ind på andre erhvervsuddannelser. Kombineret Ungdomsuddannelse indenfor Mad og Sundhed indeholder: Et hold-fællesskab, hvor du gennem store dele af forløbet, følges med andre elever der vil i samme retning som dig. Samtidig en individuelt opbygget uddannelse, hvor du specialiserer dig i et særligt område indenfor branchen Kompetencegivende fag som dansk og matematik op til D-niveau Kompetencegivende kurser, der gør dig attraktiv på arbejdsmarkedet. Masser af træning på værksteder og arbejdspladser Personlig vejledning gennem hele forløbet Undervisning i hvordan du bedst skaber muligheder for dig selv. 20

KUU MidtVest Ansøgning om godkendelse af Kombineret Ungdomsuddannelse Turisme, Kultur og Fritid Turisme, kultur og fritid, vejledningstekst til de unge Handels-og serviceassistent 2 år Kombineret Ungdomsuddannelse indenfor Turisme, kultur og fritid, er for dig der: Kan lide at arbejde praktisk og kreativt og møde andre mennesker i dit job Ser dig selv i et job hvor du giver god service og gode oplevelser til glade mennesker Gerne vil have bedre muligheder for at få arbejde eller videre uddannelse indenfor turisme, idræt, gastronomi, service, reklame og medie, sundhed og pædagogik Der gerne vil have papir på det du kan. Kombineret Ungdomsuddannelse indenfor Turisme, kultur og fritid tilbyder dig: Mulighed for at arbejde praktisk med fagene, mens du lærer noget En uddannelse, der er tilpasset dig og dine evner En uddannelse, der er tilpasset de behov, det lokale arbejdsmarked har. 21

KUU MidtVest Ansøgning om godkendelse af Kombineret Ungdomsuddannelse En uddannelse der giver adgang til at søge ind på andre erhvervsuddannelser eller HF Kombineret Ungdomsuddannelse indenfor Turisme, Kultur og fritid indeholder: Et hold-fællesskab, hvor du gennem store dele af forløbet, følges med andre elever der vil i samme retning som dig. Samtidig en individuelt opbygget uddannelse, hvor du specialiserer dig i et særligt område indenfor branchen Kompetencegivende fag som dansk og engelsk op til D-niveau Kompetencegivende kurser, der gør dig attraktiv på arbejdsmarkedet. Masser af træning på værksteder og arbejdspladser Personlig vejledning gennem hele forløbet Undervisning i hvordan du bedst skaber muligheder for dig selv. Innovation og produktudvikling 22

KUU MidtVest Ansøgning om godkendelse af Kombineret Ungdomsuddannelse Innovation og Produktudvikling, vejledningstekst til de unge Industri-assistent 2 år Kombineret Ungdomsuddannelse til industri-assistent, er for dig der: Kan lide at bruge din krop og dine hænder når du skal lære noget. Ser dig selv i et job indenfor industrien i et arbejde med metal, maskiner, auto eller automatik. Gerne vil have bedre muligheder for at få arbejde eller videre uddannelse indenfor industrien Der gerne vil have papir på det du kan. Kombineret Ungdomsuddannelse til industri-assistent tilbyder dig: Mulighed for at lave noget, mens du lærer noget og lære noget, mens du laver noget. En uddannelse, der er tilpasset dig og dine evner En uddannelse, der er tilpasset de behov, det lokale arbejdsmarked har. En uddannelse der giver adgang til at søge ind på andre erhvervsuddannelser. Kombineret Ungdomsuddannelse indeholder: Et hold-fællesskab, hvor du gennem store dele af forløbet, følges med andre elever der vil i samme retning som dig. Samtidig en individuelt opbygget uddannelse, hvor du specialiserer dig i et særligt område indenfor industrien. Kompetencegivende fag som dansk og matematik op til D-niveau Kompetencegivende kurser, der gør dig attraktiv på arbejdsmarkedet. Masser af træning på værksteder og arbejdspladser Personlig vejledning gennem hele forløbet Undervisning i hvordan du bedst skaber muligheder for dig selv. 23

KUU MidtVest Ansøgning om godkendelse af Kombineret Ungdomsuddannelse 2.2.5. Kontaktpersoner På vegne af tovholderinstitutionen udpeges en fagligt kompetent kontaktperson for hver enkelt elev på uddannelsen. Kontaktpersonen er ansvarlig for vejledning, forløbsplan, erhvervstræning, portfolio, KUU-fag og koordinering. Kontaktpersonen skal kæde uddannelsesforløbet sammen og være vejleder/lærer for eleven gennem hele uddannelsen. Kontaktpersonen skal være til rådighed med henblik på at sikre progression i forløbet, fastholde elevens udvikling og sigte med uddannelsen. Kontaktpersonen skal gennemføre kompetencevurdering af eleven, jf. bekendtgørelsens 13, stk. 2, udarbejde forløbsplan i samarbejde med eleven og Ungdommens Uddannelsesvejledning på baggrund af en gennemført kompetencevurdering, samt løbende sikre, at denne overholdes eller justeres efter behov. Herunder sikre at der foretages nødvendige ændringer i elevens uddannelsesplan, jf. herved bekendtgørelsens kapitel 4. Ligeledes skal kontaktpersonen dokumentere elevens forløb og opnåede kompetencer i den form, som undervisningsministeriet og institutionssamarbejdet bestemmer, herunder løbende vejlede eleven i udarbejdelse af arbejdsportfolio og slutteligt præsentationsport folio, jf. bekendtgørelsens 20. Endvidere skal kontaktpersonen samarbejde med erhvervsliv og institutioner m.fl. om etablering af et tilstrækkeligt antal relevante erhvervstræningspladser, herunder sikre elevens faglige udbytte ved erhvervstræningen og dokumentationen heraf. Kontaktpersonen bistår og vejleder eleverne med ansøgninger om SU, befordringstilskud og andre uddannelsesrelevante forhold. 2.3. Forslag til uddannelser 2.3.1 Håndværks- og indretningsassistent Alle hjemstedsskoler Relation til erhvervstema Håndværks- og indretningsassistent uddannelsen relaterer sig til erhvervstemaet Byg og Bolig, som er uddannelsens vejledningsmæssige profil. Der indgår dog enkelte elementer fra temaerne Innovation og produktudvikling og Service og transport. 24

KUU MidtVest Ansøgning om godkendelse af Kombineret Ungdomsuddannelse Beskæftigelsessigte Håndværks- og indretningsassistent uddannelsen peger mod følgende beskæftigelse: Håndværk Gulvlægger Tagdækker Tømrer Snedker Murer Maler Smed VVS Entreprenør Anlægsgartner Div. fabrikker Glarmester Handy man virksomheder Etc.. Service Boligselskaber Messecentre Kommuner (vej og park) Haller og idrætsanlæg Skoler Institutioner Byggemarkeder Spillesteder teatre Hjemmeservicefirmaer Transport Etc.. Butikker Byggemarkeder Bolighuse Tæppe-og gulvforretninger Boligindretning Etc.. Uddannelsessigte Håndværks- og indretningsassistent uddannelsen peger mod følgende ungdomsuddannelser: Struktør Boligmonterings udd. Byggemontagetekniker Bygningsmaler Tømrer uddannelsen Snedker uddannelsen. Tagdækker Gulvlægger Murer Glarmester Teknisk isolatør Ejendomsservicetekniker Anlægsgartner Skorstensfejer Detailhandel med speciale Serviceassistentuddannelsen Sikkerhedsvagtuddannelsen Etc.. Uddannelsen er på i alt 80 uger som overordnet fordeler sig som beskrevet nedenfor. Der tages dog forbehold for, at den enkelte elevs mål i forløbsplanen eller sikringen af elevens mulighed for gennemførsel, bedst opnås ved en anden, individuelt tilrettelagt fordeling. 25

KUU MidtVest Ansøgning om godkendelse af Kombineret Ungdomsuddannelse Introduktionsuge, virksomhedsbesøg, almendannende og demokratisk dannende arrangementer og ekskursioner samt sociale arrangementer. 3-4 uger. Eleven indgår i arbejdet på hjemstedsskolens værksteder. Klassens lærer (= elevernes kontaktperson) og lærerne på værkstedet samarbejder om undervisningen i arbejdspladslære, samarbejdslære og erhvervslære, således, at teorien, evalueringen og portfolio skrivning er integreret i eller afledt af det praktiske arbejde. Deltagelse i produktion og projekter på flere værksteder og praktikophold inden for forskellige brancher og efterfølgende evaluering med kontaktpersonen sikrer, at eleven får de bedste forudsætninger for valg af en realistisk beskæftigelsesprofil. Ca. 30 uger. Kompetencevurdering, individuel vejledning, gruppevejledning og herunder praktikpladssøgning som en del af forløbsplansarbejdet og sikring af progressionen i elevernes læring. Ca.3 uger. Kompetencegivende fag og certifikatkurser herunder dansk og matematik som afsluttes på D-niveau. Lærerne fra erhvervsskoler og VUC og klassens kontaktperson/faste lærer planlægger undervisningen, så den relaterer til den praktiske og teoretiske undervisning i arbejdspladslære, samarbejdslære og erhvervslære under hensyn til den anden uddannelseslov, som det kompetencegivende fag skal opfylde. Kontaktpersonen sikrer, at elevens arbejde med de kompetencegivende fag indgår i elevens portfolio arbejde. Elever kan, individuelt eller i mindre grupper med baggrund i valgt beskæftigelsesprofil og for at leve op til arbejdsmarkedets ønsker til arbejdskraftens kompetencer, deltage i kompetencegivende fag eller certifikatkurser. Ca. 30 uger. Erhvervstræning i virksomhed eller institution. Erhvervstrænings ophold kan forlænges, hvis det forbedrer elevens muligheder for efterfølgende beskæftigelse og under forudsætning af, at eleven stadig kan opnå tilstrækkelige færdigheder i de kompetencegivende fag til at bestå eksamen heri. min. 10 uger. Hvordan undervisnings- og arbejdsformerne understøtter uddannelsens formål Undervisningen tager sit udgangspunkt i praktisk arbejde, indenfor erhvervstemaet og sikrer således nærhed til en arbejdsplads- og projekt kultur m.h.p. at den enkelte elev udvikler kompetencer, som efterspørges på det lokale arbejdsmarked så som: selvstændighed, 26

KUU MidtVest Ansøgning om godkendelse af Kombineret Ungdomsuddannelse samarbejdsevne, mødestabilitet og imødekommenhed Samt faglige kompetencer indenfor temaet: kendskab til fagets arbejdsmetoder, effektivitet, sikkerhed, ergonomi, værkstøjskendskab og vedligehold, materialekendskab, kalkulationer og planlægning, udførelse, aflevering til kunde, evaluering og efter-kalkulationer. Samarbejdet mellem lærerene fra de forskellige institutionstyper og deraf følgende toning af de kompetencegivende fag til erhvervet medvirker ligeledes hertil, mens undervisningen i kompetencegivende fag ved lærere fra erhvervsuddannelserne og HF/VUC samt undervisning og vejledning i portfolio arbejde forbereder eleven til at kunne fortsætte i kompetencegivende uddannelse. Elementer der bidrager til at udvikle elevernes interesse for og medvirken i et demokratisk samfund: Gruppevejledning, elevrådsarbejde, deltagelse i fokusgrupper til evaluering af uddannelsen deltagelse i almendannende arrangementer i lokalsamfundet deltagelse i produktioner og projekter, hvor eleverne praktisk bidrager til lokale, kulturelle arrangementer Hvordan, der sikres progression i elevernes læring Kontaktpersonen/klassens faste lærer har i forløbsplansarbejdet, den individuelle vejledning, gruppevejledningstimer og i forbindelse med portfolio arbejdet, hele tiden fokus på, at eleven når de delmål, der er beskrevet i forløbsplanen og evt. justerer i disse. På fælles lærermøder mellem alle lærere/kontaktpersoner, som er involveret i undervisningen af klassen drøftes, evalueres og tilpasses undervisningen, så eleverne får passende udfordringer. Der videndeles endvidere, om best practice i koordinationsudvalget, så der sker en fælles løbende kvalitetsudvikling i hele KUU MidtVest 27

KUU MidtVest Ansøgning om godkendelse af Kombineret Ungdomsuddannelse Hvordan undervisnings- og arbejdsformerne har sammenhæng med aktuelle behov på det lokale arbejdsmarked Undervisningen tager sit udgangspunkt i praktisk arbejde inden for erhvervstemaet i et værkstedsmiljø med autentisk produktion og sikrer således nærhed til en arbejdsplads- og projekt kultur. Elevens læring måles i forløbsplansarbejdet op, mod erhvervslivets krav til en medarbejders kompetencer, hvilket formidles via institutionssamarbejdet fra det lokale og regionale arbejdsmarked. Der lægges vægt på mødestabilitet, samarbejdsevne og imødekommenhed, effektivitet, selvstændighed ved udførelsen af den pålagte opgave, evnen til at søge vejledning og følge ledelse og lysten til at lære. Opgavefordeling mellem institutionerne Hjemstedsskolerne varetager kontaktperson opgaven og undervisning i fag der er særligt udviklet til uddannelsen. Kontaktperson/lærer er eksaminator i den afsluttende portfolio prøve. Kontaktpersonen tager initiativ til det løbende samarbejde mellem de lærere og vejledere som underviser og vejleder klassens elever samt samarbejdet mellem undervisere og erhvervstræningsværter. Alle øvrige institutioner i institutionssamarbejdet varetager undervisning i kompetencegivende fag og certifikatkurser, er eksaminator og udsteder beviser for de enkelte fag. Lærerne deltager i fælles forberedelse af klassens undervisning. VUC kompetenceafklarer i fagene dansk og matematik i forbindelse med start på uddannelsen. Samarbejdets krav til kvalifikationer for undervisere i de enkelte dele af uddannelsen De tilknyttede undervisere skal leve op til de kvalifikationskrav der er på den uddannelsesinstitution som undervisningen udbydes fra. Det er desuden hensigten at udvikle lokale kurser for medarbejderne fra de lokale netværk og fælles kurser sammen med andre KUU udbydere på landsplan, for at opbygge en faglighed som møder behovet på Kombineret Ungdomsuddannelse. Underviserne skal i særlig grad være indstillet på at udvikle pædagogiske kompetencer, som tilgodeser de særlige behov hos målgruppen for KUU 28

KUU MidtVest Ansøgning om godkendelse af Kombineret Ungdomsuddannelse 2.3.2. Kost og serviceassistent Hjemstedsskole ProMidt, Produktionsskolen Midt Relation til erhvervstema Kost og serviceassistent uddannelsen relaterer sig til erhvervstemaet Mad & Sundhed samt elementer fra Børn, unge og ældre. Beskæftigelsessigte Kost og serviceassistent uddannelsen peger mod følgende beskæftigelse: Kost Hotel og restaurant Gill, Cafe og kantine Institutionskøkken Bager Slagter Fødevarebranchen (fabrik) Fiskehandler Mejeri Etc.. Service Kontorer Receptioner Institutioner Træningscentre Svømmehal idrætshal Overnatningssteder Vandrehjem Forsorgshjem Campingpladser Diverse tekstilfirmaer Ældrecentre Børnehaver, SFO Skoler Messecentre Spillesteder Efterskoler Højskoler Etc.. Uddannelsessigte Kost- og serviceassistent uddannelsen peger mod følgende ungdomsuddannelser: Bager- og konditoruddannelsen Detailslagteruddannelsen Eventkoordinatoruddannelsen Ernæringsassistentuddannelsen Gastronomuddannelsen Beklædningshåndværkeruddannelsen Industrislagteruddannelsen Mejeristuddannelsen Hospitalsteknisk assistent Tarmrenseruddannelsen Receptionistuddannelsen PAU Fitnessinstruktøruddannelsen Tjeneruddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Serviceassistentuddannelsen Sikkerhedsvagtuddannelsen Tandklinikassistentuddannelsen Uddannelsen er på i alt 80 uger som overordnet fordeler sig som beskrevet nedenfor. Der tages dog forbehold for, at den enkelte elevs mål i forløbsplanen eller sikringen af elevens mulighed for gennemførsel, bedst opnås ved en anden, individuelt tilrettelagt fordeling. Introduktionsuge, virksomhedsbesøg, almendannende og demokratisk dannende arrangementer og ekskursioner samt sociale arrangementer. 3-4 uger. 29

KUU MidtVest Ansøgning om godkendelse af Kombineret Ungdomsuddannelse Eleven indgår i arbejdet på hjemstedsskolens værksteder. Klassens lærer (= elevernes kontaktperson) og lærerne på værkstedet samarbejder om undervisningen i arbejdspladslære, samarbejdslære og erhvervslære, således, at teorien, evalueringen og portfolio skrivning er integreret i eller afledt af det praktiske arbejde. Deltagelse i produktion og projekter på flere værksteder og praktikophold inden for forskellige brancher og efterfølgende evaluering med kontaktpersonen, sikrer at eleven får de bedste forudsætninger for valg af en realistisk beskæftigelsesprofil.ca. 30 uger. Kompetencevurdering, individuel vejledning, gruppevejledning og herunder praktikpladssøgning som en del af forløbsplansarbejdet og sikring af progressionen i elevernes læring. Ca. 3 uger. Kompetencegivende fag og certifikatkurser herunder dansk og matematik som afsluttes på D-niveau. Lærerne fra erhvervsskoler og VUC og klassens kontaktperson/faste lærer planlægger undervisningen, så den relaterer til den praktiske og teoretiske undervisning i arbejdspladslære, samarbejdslære og erhvervslære under hensyn til den anden uddannelseslov, som det kompetencegivende fag skal opfylde. Kontaktpersonen sikre, at elevens arbejde med de kompetencegivende fag indgår i elevens portfolio arbejde. Elever kan, individuelt eller i mindre grupper med baggrund i valgt beskæftigelsesprofil og for at leve op til arbejdsmarkedets ønsker til arbejdskraftens kompetencer, deltage i kompetencegivende fag eller certifikatkurser. Ca. 30 uger. Erhvervstræning i virksomhed eller institution. Erhvervstrænings ophold kan forlænges, hvis det forbedrer elevens muligheder for efterfølgende beskæftigelse og under forudsætning af, at eleven stadig kan opnå tilstrækkelige færdigheder i de kompetencegivende fag til at bestå eksamen heri. Min. 10 uger. Hvordan undervisnings- og arbejdsformerne understøtter uddannelsens formål Undervisningen tager sit udgangspunkt i praktisk arbejde, indenfor erhvervstemaet og sikrer således nærhed til en arbejdsplads- og projekt kultur m.h.p. at den enkelte elev udvikler kompetencer, som efterspørges på det lokale arbejdsmarked så som: selvstændighed, samarbejdsevne, mødestabilitet og imødekommenhed Samt faglige kompetencer indenfor temaet: 30

KUU MidtVest Ansøgning om godkendelse af Kombineret Ungdomsuddannelse kendskab til fagets arbejdsmetoder, effektivitet, sikkerhed, ergonomi, værkstøjskendskab og vedligehold, materialekendskab, kalkulationer og planlægning, udførelse, aflevering til kunde, evaluering og efter-kalkulationer. Samarbejdet mellem lærerene fra de forskellige institutionstyper og deraf følgende toning af de kompetencegivende fag til erhvervet medvirker ligeledes hertil, mens undervisningen i kompetencegivende fag ved lærere fra erhvervsuddannelserne og HF/VUC samt undervisning og vejledning i portfolio arbejde forbereder eleven til at kunne fortsætte i kompetencegivende uddannelse. Gruppevejledning, elevrådsarbejde, deltagelse i fokusgrupper til evaluering af uddannelsen og deltagelse i almendannende arrangementer i lokalsamfundet, herunder deltagelse i produktioner og projekter, hvor eleverne praktisk bidrager til lokale, kulturelle arrangementer, bidrager til at udvikle elevernes interesse for og medvirken i et demokratisk samafund. Hvordan, der sikres progression i elevernes læring Kontaktpersonen/klassens faste lærer har i forløbsplansarbejdet, den individuelle vejledning, gruppevejledningstimer og i forbindelse med portfolio arbejdet hele tiden fokus på, at eleven når de delmål, der er beskrevet i forløbsplanen og evt justerer disse.. På fælles lærermøder mellem alle lærere, som er involveret i undervisningen af klassen og kontaktpersonen drøftes, evalueres og tilpasses undervisningen, så eleverne får passende udfordringer. Der videndeles endvidere, om best practice i koordinationsudvalget, så der sker en fælles løbende kvalitetsudvikling i hele KUU MidtVest Hvordan undervisnings- og arbejdsformerne har sammenhæng med aktuelle behov på det lokale arbejdsmarked Undervisningen tager sit udgangspunkt i praktisk arbejde inden for erhvervstemaet i et værkstedsmiljø med autentisk produktion og sikrer således nærhed til en arbejdsplads- og projekt kultur. Elevens læring måles i forløbsplans arbejdet op 31

KUU MidtVest Ansøgning om godkendelse af Kombineret Ungdomsuddannelse mod erhvervslivets krav til en medarbejders kompetencer, som de er formidlet til via institutionssamarbejdet fra det lokale og regionale arbejdsmarked. Der lægges vægt på mødestabilitet, samarbejdsevne og imødekommenhed, effektivitet, selvstændighed ved udførelsen af den pålagte opgave, evnen til at søge vejledning og følge ledelse og lysten til at lære. Opgavefordeling mellem institutionerne Hjemstedsskolen er ProMidt, produktionsskolen Midt i Ikast, som varetager kontaktperson opgaven og undervisning i fag der er særligt udviklet til uddannelsen. Kontaktperson/lærer er eksaminator i den afsluttende portfolio prøve. Kontaktpersonen tager initiativ til det løbende samarbejde mellem de lærere og vejledere som underviser og vejleder klassens elever samt samarbejdet mellem undervisere og erhvervstræningsværter. Teknisk skole Silkeborg, Ikast handelsskole (Herningsholm), SOSU Herning samt Herning HF og VUC varetager undervisning i kompetencegivende fag og certifikatkurser, er eksaminator og udsteder beviser for de enkelte fag. Lærerne deltager i fælles forberedelse af klassens undervisning. VUC kompetenceafklarer i fagene dansk og matematik i forbindelse med start på uddannelsen. Samarbejdets krav til kvalifikationer for undervisere i de enkelte dele af uddannelsen De tilknyttede undervisere skal leve op til de kvalifikationskrav der er på den uddannelsesinstitution som undervisningen udbydes fra. Det er desuden hensigten at udvikle lokale kurser for medarbejderne fra de lokale netværk og fælles kurser sammen med andre KUU udbydere på landsplan, for at opbygge en faglighed som møder behovet på Kombineret Ungdomsuddannelse. Underviserne skal i særlig grad være indstillet på at udvikle pædagogiske kompetencer, som tilgodeser de særlige behov hos målgruppen for KUU. 2.3.3. Handels- og serviceassistent Hjemstedsskole Silkeborg Produktionshøjskole Relation til erhvervstema Handels- og serviceassistent uddannelsen relaterer sig til erhvervstemaet Turisme, kultur og fritid. Beskæftigelsessigte Handels- og serviceassistent uddannelsen peger mod følgende beskæftigelse: 32

KUU MidtVest Ansøgning om godkendelse af Kombineret Ungdomsuddannelse Idræt, motion og sundhed Fitnesscentre Sundhedscentre Ældrecentre Lokalcentre Genoptræning Idrætsklubber Børnehaver SFO-er Grundskoler Efterskoler og højskoler Handicapidræt Andre institutioner Turisme og kultur og eventkoordinering Turistkontor Hjejleselskabet Vandrehjem Campingpladser Kanoudlejning Medborgerhuset Musiksteder Teatre Biografer Museer Aqua Reklamebureauer Telemarketing Aviser Regattaforeningen Hjælpeorganisationer Trykkerier Overnatning, mad og service Cafeer Hoteller Restauranter Campingpladser Vandrehjem Bed and breakfast Frisører Kosmetiker Andre behandlere Transportområdet Butik alle detailbutikstyper Uddannelsessigte Handels- og serviceassistent uddannelsen peger mod følgende ungdomsuddannelser: Fitnessinstruktør Frisør Kosmetiker Bager Detailslagter Ernæringsassistent Gastronom Receptionist Tjener Skiltetekniker Film-og tv produktion Grafiske uddannelser Web integrator Detailhandelsuddannelse Eventkoordinator Pædagogisk assistent SOSU Eventtekniker Tandklinikassistent Personbefordrings udd. Ortopædist Ejendomsservicetekniker Serviceassistentuddannelse HF Uddannelsen er på i alt 80 uger som overordnet fordeler sig som beskrevet nedenfor. Der tages dog forbehold for, at den enkelte elevs mål i forløbsplanen eller sikringen af elevens mulighed for gennemførsel, bedst opnås ved en anden, individuelt tilrettelagt fordeling. Introduktionsuge, virksomhedsbesøg, almendannende og demokratisk dannende arrangementer og ekskursioner samt sociale arrangementer. 3-4 uger. 33

KUU MidtVest Ansøgning om godkendelse af Kombineret Ungdomsuddannelse Eleven indgår i arbejdet på hjemstedsskolens værksteder. Klassens lærer (= elevernes kontaktperson) og lærerne på værkstedet samarbejder om undervisningen i arbejdspladslære, samarbejdslære og erhvervslære, således, at teorien, evalueringen og portfolie skrivning er integreret i eller afledt af det praktiske arbejde. Deltagelse i produktion og projekter på flere værksteder og praktikophold inden for forskellige brancher og efterfølgende evaluering med kontaktpersonen sikrer at eleven får de bedste forudsætninger for valg af en realistisk beskæftigelsesprofil. Ca. 30 uger. Kompetencevurdering, individuel vejledning, gruppevejledning og herunder praktikpladssøgning som en del af forløbsplansarbejdet og sikring af progressionen i elevernes læring. Ca. 3 uger. Kompetencegivende fag og certifikatkurser herunder dansk og engelsk som afsluttes på D-niveau. Lærerne fra erhvervsskoler og VUC og klassens kontaktperson/faste lærer planlægger undervisningen, så den relaterer til den praktiske og teoretiske undervisning i arbejdspladslære, samarbejdslære og erhvervslære under hensyn til den anden uddannelseslov, som det kompetencegivende fag skal opfylde. Kontaktpersonen sikrer, at elevens arbejde med de kompetencegivende fag indgår i elevens portfolio arbejde. Elever kan, individuelt eller i mindre grupper med baggrund i valgt beskæftigelsesprofil, og for at leve op til arbejdsmarkedets ønsker til arbejdskraftens kompetencer, deltage i kompetencegivende fag eller certifikatkurser. 30 uger. Erhvervstræning i virksomhed eller institution. Erhvervstrænings-ophold kan forlænges, hvis det forbedrer elevens muligheder for efterfølgende beskæftigelse og under forudsætning af, at eleven stadig kan opnå tilstrækkelige færdigheder i de kompetencegivende fag til at bestå eksamen heri. Min. 10 uger. Hvordan undervisnings- og arbejdsformerne understøtter uddannelsens formål Undervisningen tager sit udgangspunkt i praktisk arbejde, indenfor erhvervstemaet og sikrer således nærhed til en arbejdsplads- og projekt kultur m.h.p. at den enkelte elev udvikler kompetencer, som efterspørges på det lokale arbejdsmarked så som: selvstændighed, samarbejdsevne, mødestabilitet og imødekommenhed 34

KUU MidtVest Ansøgning om godkendelse af Kombineret Ungdomsuddannelse Samt faglige kompetencer indenfor temaet: kendskab til fagets arbejdsmetoder, effektivitet, sikkerhed, ergonomi, værkstøjskendskab og vedligehold, materialekendskab, kalkulationer og planlægning, udførelse, aflevering til kunde, evaluering og efter-kalkulationer. Samarbejdet mellem lærerene fra de forskellige institutionstyper og deraf følgende toning af de kompetencegivende fag til erhvervet medvirker ligeledes hertil, mens undervisningen i kompetencegivende fag ved lærere fra erhvervsuddannelserne og HF/VUC samt undervisning og vejledning i portfolio arbejde forbereder eleven til at kunne fortsætte i kompetencegivende uddannelse. Gruppevejledning, elevrådsarbejde, deltagelse i fokusgrupper til evaluering af uddannelsen og deltagelse i almendannende arrangementer i lokalsamfundet, herunder deltagelse i produktioner og projekter, hvor eleverne praktisk bidrager til lokale, kulturelle arrangementer, bidrager til at udvikle elevernes interesse for og medvirken i et demokratisk samafund. Hvordan, der sikres progression i elevernes læring Kontaktpersonen/klassens faste lærer har i forløbsplansarbejdet, den individuelle vejledning, gruppevejledningstimer og i forbindelse med portfolio arbejdet hele tiden fokus på, at eleven når de delmål, der er beskrevet i forløbsplanen og evt justerer disse.. På fælles lærermøder mellem alle lærere, som er involveret i undervisningen af klassen og kontaktpersonen drøftes, evalueres og tilpasses undervisningen, så eleverne får passende udfordringer. Der videndeles endvidere, om best practice i koordinationsudvalget, så der sker en fælles løbende kvalitetsudvikling i hele KUU MidtVest Hvordan undervisnings- og arbejdsformerne har sammenhæng med aktuelle behov på det lokale arbejdsmarked Undervisningen tager sit udgangspunkt i praktisk arbejde inden for erhvervstemaet i et værkstedsmiljø med autentisk produktion og sikrer således nærhed til en 35

KUU MidtVest Ansøgning om godkendelse af Kombineret Ungdomsuddannelse arbejdsplads- og projekt kultur. Elevens læring måles i forløbsplans arbejdet op mod erhvervslivets krav til en medarbejders kompetencer, som de er formidlet til via institutionssamarbejdet fra det lokale og regionale arbejdsmarked. Der lægges vægt på mødestabilitet, samarbejdsevne og imødekommenhed, effektivitet, selvstændighed ved udførelsen af den pålagte opgave, evnen til at søge vejledning og følge ledelse og lysten til at lære. Opgavefordeling mellem institutionerne Hjemstedsskolen er Silkeborg Produktionshøjskole, som varetager kontaktperson opgaven og undervisning i fag der er særligt udviklet til uddannelsen. Kontaktperson/lærer er eksaminator i den afsluttende portfolio prøve. Kontaktpersonen tager initiativ til det løbende samarbejde mellem de lærere og vejledere som underviser og vejleder klassens elever samt samarbejdet mellem undervisere og erhvervstræningsværter. Teknisk skole Silkeborg, Handelsskolen Silkeborg, SOSU Silkeborg samt TH. langs HF og VUC varetager undervisning i kompetencegivende fag og certifikatkurser, er eksaminator og udsteder beviser for de enkelte fag. Lærerne deltager i fælles forberedelse af klassens undervisning. VUC kompetenceafklarer i fagene dansk og engelsk i forbindelse med start på uddannelsen. Samarbejdets krav til kvalifikationer for undervisere i de enkelte dele af uddannelsen De tilknyttede undervisere skal leve op til de kvalifikationskrav der er på den uddannelsesinstitution som undervisningen udbydes fra. Det er desuden hensigten at udvikle lokale kurser for medarbejderne fra de lokale netværk og fælles kurser sammen med andre KUU udbydere på landsplan, for at opbygge en faglighed som møder behovet på Kombineret Ungdomsuddannelse. Underviserne skal i særlig grad være indstillet på at udvikle pædagogiske kompetencer, som tilgodeser de særlige behov hos målgruppen for KUU. 2.3.4. Industriassistent Hjemstedsskole Produktionsskolen i Herning Kommune Relation til erhvervstema Industri-assistent uddannelsen relaterer sig til erhvervstemaet Innovation og produktudvikling. 36

KUU MidtVest Ansøgning om godkendelse af Kombineret Ungdomsuddannelse Beskæftigelsessigte Industri-assistent uddannelsen peger mod følgende beskæftigelse: Maskinoperatør Vejarbejder Svejser Kommunalarbejder Skrothandler Renovationsmedarbejder Rustbehandler Klargøringsmedarbejder Autolakerer Specialarbejder Lager og transportarbejder Papir- og kartonnagearbejder Maskinarbejder Jerne og metalsliber Procesoperatør Industrioperatør m.m. Uddannelsessigte Industri-assistent uddannelsen peger mod følgende ungdomsuddannelser: Pladesmed Jern- og metalsliber Vognmaler Dækmontør Svejser Smed Autolakerer industritekniker Cnc-tekniker Overfladebehandler Industri-tekniker Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen Produktionsassistent Uddannelsen er på i alt 80 uger som overordnet fordeler sig som beskrevet nedenfor. Der tages dog forbehold for, at den enkelte elevs mål i forløbsplanen eller sikringen af elevens mulighed for gennemførsel, bedst opnås ved en anden, individuelt tilrettelagt fordeling. Introduktionsuge, virksomhedsbesøg, almendannende og demokratisk dannende arrangementer og ekskursioner samt sociale arrangementer. 3-4 uger. Eleven indgår i arbejdet på hjemstedsskolens værksteder. Klassens lærer (= elevernes kontaktperson) og lærerne på værkstedet samarbejder om undervisningen i arbejdspladslære, samarbejdslære og erhvervslære, således, at teorien, evalueringen og portfolio skrivning er integreret i eller afledt af det praktiske arbejde. Deltagelse i produktion og projekter på flere værksteder og praktikophold inden for forskellige brancher og efterfølgende evaluering med kontaktpersonen sikrer at eleven får de bedste forudsætninger for valg af en realistisk beskæftigelsesprofil. Ca. 30 uger. Kompetencevurdering, individuel vejledning, gruppevejledning og herunder praktikpladssøgning som en del af forløbsplansarbejdet og sikring af progressionen i elevernes læring. Ca. 3 uger. 37

KUU MidtVest Ansøgning om godkendelse af Kombineret Ungdomsuddannelse Kompetencegivende fag og certifikatkurser herunder dansk og matematik som afsluttes på D-niveau. Lærerne fra erhvervsskoler og VUC og klassens kontaktperson/faste lærer planlægger undervisningen, så den relaterer til den praktiske og teoretiske undervisning i arbejdspladslære, samarbejdslære og erhvervslære under hensyn til den anden uddannelseslov, som det kompetencegivende fag skal opfylde. Kontaktpersonen sikrer, at elevens arbejde med de kompetencegivende fag indgår i elevens portfolio arbejde. Elever kan, individuelt eller i mindre grupper med baggrund i valgt beskæftigelsesprofil, og for at leve op til arbejdsmarkedets ønsker til arbejdskraftens kompetencer, deltage i kompetencegivende fag eller certifikatkurser. Ca. 30 uger. Erhvervstræning i virksomhed eller institution. Erhvervstrænings ophold kan forlænges, hvis det forbedrer elevens muligheder for efterfølgende beskæftigelse og under forudsætning af, at eleven stadig kan opnå tilstrækkelige færdigheder i de kompetencegivende fag til at bestå eksamen heri. Min. 10 uger. Hvordan undervisnings- og arbejdsformerne understøtter uddannelsens formål Undervisningen tager sit udgangspunkt i praktisk arbejde, indenfor erhvervstemaet og sikrer således nærhed til en arbejdsplads- og projekt kultur m.h.p. at den enkelte elev udvikler kompetencer, som efterspørges på det lokale arbejdsmarked så som: selvstændighed, samarbejdsevne, mødestabilitet og imødekommenhed Samt faglige kompetencer indenfor temaet: kendskab til fagets arbejdsmetoder, effektivitet, sikkerhed, ergonomi, værkstøjskendskab og vedligehold, materialekendskab, kalkulationer og planlægning, udførelse, aflevering til kunde, evaluering og efter-kalkulationer. 38

KUU MidtVest Ansøgning om godkendelse af Kombineret Ungdomsuddannelse Samarbejdet mellem lærerene fra de forskellige institutionstyper og deraf følgende toning af de kompetencegivende fag til erhvervet medvirker ligeledes hertil, mens undervisningen i kompetencegivende fag ved lærere fra erhvervsuddannelserne og HF/VUC samt undervisning og vejledning i portfolio arbejde forbereder eleven til at kunne fortsætte i kompetencegivende uddannelse. Gruppevejledning, elevrådsarbejde, deltagelse i fokusgrupper til evaluering af uddannelsen og deltagelse i almendannende arrangementer i lokalsamfundet, herunder deltagelse i produktioner og projekter, hvor eleverne praktisk bidrager til lokale, kulturelle arrangementer, bidrager til at udvikle elevernes interesse for og medvirken i et demokratisk samafund. Hvordan, der sikres progression i elevernes læring Kontaktpersonen/klassens faste lærer har i forløbsplansarbejdet, den individuelle vejledning, gruppevejledningstimer og i forbindelse med portfolio arbejdet hele tiden fokus på, at eleven når de delmål, der er beskrevet i forløbsplanen og evt justerer disse.. På fælles lærermøder mellem alle lærere, som er involveret i undervisningen af klassen og kontaktpersonen drøftes, evalueres og tilpasses undervisningen, så eleverne får passende udfordringer. Der videndeles endvidere, om best practice i koordinationsudvalget, så der sker en fælles løbende kvalitetsudvikling i hele KUU MidtVest Hvordan undervisnings- og arbejdsformerne har sammenhæng med aktuelle behov på det lokale arbejdsmarked Undervisningen tager sit udgangspunkt i praktisk arbejde inden for erhvervstemaet i et værkstedsmiljø med autentisk produktion og sikrer således nærhed til en arbejdsplads- og projekt kultur. Elevens læring måles i forløbsplans arbejdet op mod erhvervslivets krav til en medarbejders kompetencer, som de er formidlet til via institutionssamarbejdet fra det lokale og regionale arbejdsmarked. Der lægges vægt på mødestabilitet, samarbejdsevne og imødekommenhed, effektivitet, selvstændighed ved udførelsen af den pålagte opgave, evnen til at søge vejledning og følge ledelse og lysten til at lære. Opgavefordeling mellem institutionerne Hjemstedsskolen er Produktionsskolen i Herning Kommune, som varetager kontaktperson opgaven og undervisning i fag, der er særligt udviklet til uddannelsen. Kontaktperson/lærer er eksaminator i den afsluttende portfolio prøve. Kontaktpersonen tager initiativ til det løbende samarbejde mellem de lærere og vejledere som 39

KUU MidtVest Ansøgning om godkendelse af Kombineret Ungdomsuddannelse underviser og vejleder klassens elever samt samarbejdet mellem undervisere og erhvervstræningsværter. SOSU Herning, Herningsholm Erhvervsskole, Agro skolen samt Herning HF og VUC varetager undervisning i kompetencegivende fag og certifikatkurser, er eksaminator og udsteder beviser for de enkelte fag. Lærerne deltager i fælles forberedelse af klassens undervisning. VUC kompetenceafklarer i fagene dansk og matematik i forbindelse med start på uddannelsen. Samarbejdets krav til kvalifikationer for undervisere i de enkelte dele af uddannelsen De tilknyttede undervisere skal leve op til de kvalifikationskrav der er på den uddannelsesinstitution som undervisningen udbydes fra. Det er desuden hensigten at udvikle lokale kurser for medarbejderne fra de lokale netværk og fælles kurser sammen med andre KUU udbydere på landsplan, for at opbygge en faglighed som møder behovet på Kombineret Ungdomsuddannelse. Underviserne skal i særlig grad være indstillet på at udvikle pædagogiske kompetencer, som tilgodeser de særlige behov hos målgruppen for KUU. 2.3.5. Leg- og læringsassistent Ringkøbing-Skjern Produktionsskole Relation til erhvervstema Leg- og læringsassistent uddannelsen relaterer sig til erhvervstemaet Børn, unge og ældre. Beskæftigelsessigte Leg- og læringsassistent uddannelsen peger mod følgende beskæftigelse: Dagplejen Vuggestuer Børnehaver Folkeskoler SFO Efterskoler Vandrehjem Campingpladser Medborgerhuse Kultur- og Fritidscentre Handicapidræt Ældrecentre Cafeer Hoteller m.m. Uddannelsessigte Leg- og læringsassistent uddannelsen peger mod følgende ungdomsuddannelser: PAU Social og sundhedshjælper Social og sundhedsassistent Ergo- og fysioterapeut Ernæringsassistent Pædagog Naturvejleder Personbefordrings Udd. Tandklinikassistent m.m. 40

KUU MidtVest Ansøgning om godkendelse af Kombineret Ungdomsuddannelse Uddannelsen er på i alt 80 uger som overordnet fordeler sig som beskrevet nedenfor. Der tages dog forbehold for, at den enkelte elevs mål i forløbsplanen eller sikringen af elevens mulighed for gennemførsel, bedst opnås ved en anden, individuelt tilrettelagt fordeling. Introduktionsuge som eksternat kursus, virksomhedsbesøg, almendannende og demokratisk dannende arrangementer og ekskursioner samt sociale arrangementer. 3-4 uger. Eleven indgår i arbejdet på hjemstedsskolens værksteder. Klassens lærer (= elevernes kontaktperson) og lærerne på værkstedet samarbejder om undervisningen i arbejdspladslære, samarbejdslære og erhvervslære, således, at teorien, evalueringen og portfolio skrivning er integreret i eller afledt af det praktiske arbejde. Deltagelse i produktion og projekter på flere værksteder og praktikophold inden for forskellige brancher og efterfølgende evaluering med kontaktpersonen sikrer at eleven får de bedste forudsætninger for valg af en realistisk beskæftigelsesprofil. Ca. 30 uger. Kompetencevurdering, individuel vejledning, gruppevejledning og herunder praktikpladssøgning som en del af forløbsplansarbejdet og sikring af progressionen i elevernes læring. Ca. 3 uger. Kompetencegivende fag og certifikatkurser herunder dansk og engelsk som afsluttes på D-niveau. Lærerne fra erhvervsskoler og VUC og klassens kontaktperson/faste lærer planlægger undervisningen, så den relaterer til den praktiske og teoretiske undervisning i arbejdspladslære, samarbejdslære og erhvervslære under hensyn til den anden uddannelseslov, som det kompetencegivende fag skal opfylde. Kontaktpersonen sikrer, at elevens arbejde med de kompetencegivende fag indgår i elevens portfolio arbejde. Elever kan, individuelt eller i mindre grupper med baggrund i valgt beskæftigelsesprofil og for at leve op til arbejdsmarkedets ønsker til arbejdskraftens kompetencer, deltage i kompetencegivende fag eller certifikatkurser. Ca. 30 uger. Erhvervstræning i virksomhed eller institution. Erhvervstrænings ophold kan forlænges, hvis det forbedrer elevens muligheder for efterfølgende beskæftigelse og under forudsætning af, at eleven stadig kan opnå tilstrækkelige færdigheder i de kompetencegivende fag til at bestå eksamen heri. Min. 10 uger. 41

KUU MidtVest Ansøgning om godkendelse af Kombineret Ungdomsuddannelse Hvordan undervisnings- og arbejdsformerne understøtter uddannelsens formål Undervisningen tager sit udgangspunkt i praktisk arbejde, indenfor erhvervstemaet og sikrer således nærhed til en arbejdsplads- og projekt kultur m.h.p. at den enkelte elev udvikler kompetencer, som efterspørges på det lokale arbejdsmarked så som: selvstændighed, samarbejdsevne, mødestabilitet og imødekommenhed Samt faglige kompetencer indenfor temaet: kendskab til fagets arbejdsmetoder, effektivitet, sikkerhed, ergonomi, værkstøjskendskab og vedligehold, materialekendskab, kalkulationer og planlægning, udførelse, aflevering til kunde, evaluering og efter-kalkulationer. Samarbejdet mellem lærerene fra de forskellige institutionstyper og deraf følgende toning af de kompetencegivende fag til erhvervet medvirker ligeledes hertil, mens undervisningen i kompetencegivende fag ved lærere fra erhvervsuddannelserne og HF/VUC samt undervisning og vejledning i portfolio arbejde forbereder eleven til at kunne fortsætte i kompetencegivende uddannelse. Gruppevejledning, elevrådsarbejde, deltagelse i fokusgrupper til evaluering af uddannelsen og deltagelse i almendannende arrangementer i lokalsamfundet, herunder deltagelse i produktioner og projekter, hvor eleverne praktisk bidrager til lokale, kulturelle arrangementer, bidrager til at udvikle elevernes interesse for og medvirken i et demokratisk samafund. Hvordan, der sikres progression i elevernes læring Kontaktpersonen/klassens faste lærer har i forløbsplansarbejdet, den individuelle vejledning, gruppevejledningstimer og i forbindelse med portfolio arbejdet hele tiden fokus på, at eleven når de delmål, der er beskrevet i forløbsplanen og evt. justerer disse. 42

KUU MidtVest Ansøgning om godkendelse af Kombineret Ungdomsuddannelse På fælles lærermøder mellem alle lærere, som er involveret i undervisningen af klassen og kontaktpersonen drøftes, evalueres og tilpasses undervisningen, så eleverne får passende udfordringer. Der videndeles endvidere, om best practice i koordinationsudvalget, så der sker en fælles løbende kvalitetsudvikling i hele KUU MidtVest Hvordan undervisnings- og arbejdsformerne har sammenhæng med aktuelle behov på det lokale arbejdsmarked Undervisningen tager sit udgangspunkt i praktisk arbejde inden for erhvervstemaet i et værkstedsmiljø med autentisk produktion og sikrer således nærhed til en arbejdsplads- og projekt kultur. Elevens læring måles i forløbsplans arbejdet op mod erhvervslivets krav til en medarbejders kompetencer, som de er formidlet til via institutionssamarbejdet fra det lokale og regionale arbejdsmarked. Der lægges vægt på mødestabilitet, samarbejdsevne og imødekommenhed, effektivitet, selvstændighed ved udførelsen af den pålagte opgave, evnen til at søge vejledning og følge ledelse og lysten til at lære. Opgavefordeling mellem institutionerne Hjemstedsskolen er Ringkøbing-Skjern Produktionsskole, som varetager kontaktperson opgaven og undervisning i fag der er særligt udviklet til uddannelsen. Kontaktperson/lærer er eksaminator i den afsluttende port-folie prøve. Kontaktpersonen tager initiativ til det løbende samarbejde mellem de lærere og vejledere som underviser og vejleder klassens elever samt samarbejdet mellem undervisere og erhvervstræningsværter. SOSU Herning, Herningsholm Erhvervsskole og Uddannelsescenter Ringkøbing- Skjern varetager undervisning i kompetencegivende fag og certifikatkurser, er eksaminator og udsteder beviser for de enkelte fag. Lærerne deltager i fælles forberedelse af klassens undervisning. VUC kompetenceafklarer i faget dansk i forbindelse med start på uddannelsen. Samarbejdets krav til kvalifikationer for undervisere i de enkelte dele af uddannelsen De tilknyttede undervisere skal leve op til de kvalifikationskrav der er på den uddannelsesinstitution som undervisningen udbydes fra. Det er desuden hensigten at udvikle lokale kurser for medarbejderne fra de lokale netværk og fælles kurser sammen med andre KUU udbydere på landsplan, for at opbygge en faglighed som møder behovet på Kombineret Ungdomsuddannelse. Underviserne skal i særlig grad være indstillet på at udvikle pædagogiske kompetencer, som tilgodeser de særlige behov hos målgruppen for KUU. 43

KUU MidtVest Ansøgning om godkendelse af Kombineret Ungdomsuddannelse 3. Styring og økonomi 3.1. Kvalitetssystem I det følgende beskrives det fælles kvalitetssystem, som samarbejdet vil anvende til løbende udvikling og resultatvurdering af uddannelsen. I bilag 4.1.a (samarbejdsaftale KUU MidtVest) findes en organisationsmodel for kvalitetssikring, med beskrivelse af ansvarsområder. Under styregruppens ansvarsområde, er den overordnede formulering af arbejdet med kvalitetsforbedring, hvor udvikling af strategier, årsrapporter, indsatsplaner og procedurer ligger. I den følgende model beskrives hvorledes kvalitetssikring og kvalitetsudvikling tænkes i samarbejdet, som et cirkulært flow. Elementerne skal derfor ikke betragtes som et enestående forløb, men som et processuelt forløb, der er gentagende på flere niveauer parallelt. Målbeskrivelse Styregruppen er ansvarshavende for definition og re-definition af mål-parametre. Elevtrivsel Selvevalueringer Gennemførselstal (positive-negative) 44

KUU MidtVest Ansøgning om godkendelse af Kombineret Ungdomsuddannelse Prøveresultater Fraværs-statistikker Udslusningstal (beskæftigelse/anden uddannelse/anden aktivitet) Årsag til afbrudt uddannelsesforløb (fravær, manglende sociale, personlige eller faglige forudsætninger eller udfordringer, graviditet, sygdom, forkert uddannelsesvalg mm.) Virksomhedsevalueringer Uddannelsesinstitutioners evalueringer, internt og eksternt, ledelse og aktørniveau Startforudsætninger for elever. Indhentning af data: Ansvarshavende er primært koordinerende underviser/ vejleder på hjemstedsskoler. Data indsendes kvartalsvis til tovholderskole. Der indsamles data fra: Elev Uddannelsesinstitutioner Virksomheder UU-centre Hjemstedsskoler Metoder: o Fokusgruppe-interview o Følgegruppe i erhvervslivet o Spørgeskemaer o Case-beskrivelser o Surveys o Registrering af kvantitative data o Portfolio Behandling af data Koordinationsgruppen er ansvarlig for at bearbejde indhentet viden. De koordinerer arbejdet med kvalitetssikring og gennemførselsstrategier og sikrer dokumentation, evaluering m.v. Uddannelseslederen fungerer som leder for denne gruppe og fungerer som bindeled til styregruppen. Evaluering fra erhvervsliv foregår løbende, som systematisk videndeling, med udgangspunkt i data fra følgegruppe, spørgeskemaer og fokusgruppe-interviews. Udvikling af ny viden - videndeling 45

KUU MidtVest Ansøgning om godkendelse af Kombineret Ungdomsuddannelse Der er afsat midler til Pædagogisk kompetenceudvikling, individuelle kurser og efteruddannelse for den enkelte medarbejder, hvor den enkelte hjemstedsskole er ansvarlig, hvilket styregruppen følger op på i forbindelse med regnskabsaflæggelse. Desuden planlægges og gennemføres fælles kurser for koordinatorer og undervisere/kontaktlærer, hvor uddannelsesleder er ansvarlig. Denne kompetenceudvikling baseres delvist på ny viden fra indsamling af data og delvist på fælles metodeudvikling på baggrund af best practise. Implementering af ny viden Ansvarshavende er styregruppen/uddannelsesleder/koordinationsgruppen o Systematisk videndeling, o Kurser i koordinationsgruppen, o Afprøvning af nye metoder Anvendelse af ny viden Ansvarshavende er undervisere, kontaktlærere og koordinationsgruppen o Evt. redefinering af målparametre o Anvendelse af nye metoder o Evaluering af ny viden i anvendelse - Hos elever - Hos kontaktlærer/underviser - Hos koordinationsgruppen - Hos virksomheder - Hos uddannelsesinstitutioner 3.2. Budget Fordeling af taxameter: 12 % til tovholderinstitutionen Resten udbetales af tovholderskolen til hjemstedsskolerne Hjemstedsskolen afholder alle nødvendige udgifter til undervisning af egne elever herunder, på vegne af tovholderskolen, betaling i henhold til aftale i institutionssamarbejdet for de øvrige parters levering af undervisning til den pågældende hjemstavnsskoles elever. 46

KUU MidtVest Ansøgning om godkendelse af Kombineret Ungdomsuddannelse Takst for kompetencegivende undervisning efter anden uddannelseslovgivning som gennemføres af uddannelsesinstitutioner i institutionssamarbejdet: 50 kr. pr. lektion pr. tilmeldt elev Ved klasse- eller holdundervisning under anden uddannelseslovgivning af KUUelever på hjemstedsskolen eller på anden uddannelsesinstitution afregnes dog for mindst 8 elever. Samme takst er udgangspunkt for det lokale netværks aftaler for kompetencegivende undervisning varetaget af uddannelsesinstitutioner, som ikke deltager i institutionssamarbejdet Der laves dog særskilte aftaler i det lokale netværk eller i institutionssamarbejdet om ordblindeundervisning. Beregning antal starter og frafald 01.08.- 31.12.15 01.01.- 30.06.16 01.08.- 31.12.16 01.01.- 30.06.17 start antal hold 4 2 4 2 4 slut antal hold 4 antal hold i gang i alt 4 6 10 12 12 Elevstarter 50 38 63 38 63 frafald 1.modul 15-8 -6-9 -6-9 % elever 2.del 43 32 54 32 frafald 2. del 15% af -6-5 -8-5 rest afstigning efter 2. -7-5 -9-5 del til anden uddannelse 20% af rest elever 3. del 29 22 36 frafald 3. 5% -1-1 -2 afstigning efter 3. -4-3 -5 del med bevis, 15% elever 4. del 23 18 frafald 4. del inden tælledag 5% -1-1 01.08. - 31.12.17 Årselever 21,25 34,21 54,23 60,43 66,22 47

KUU MidtVest Ansøgning om godkendelse af Kombineret Ungdomsuddannelse Budget elever fordelt 2015 2016 2017 på år Årselever i alt 21,25 88,44 126,65 Ringkøbing-Skjern 5,31 18,64 26,70 Herning 5,31 27,92 39,98 Ikast-Brande 5,31 13,07 18,72 Silkeborg 5,31 28,81 41,26 Indtægter Taxameter 2.094.825 8.718.662 12.485.189 andel taxameter til 251.379 1.046.239 1.498.223 Tovholderinstitution 12% Andel taxameter til 1.843.446 7.672.422 10.986.966 hjemstedsskolerne pr. årselev 86.750 86.750 86.750 Ringkøbing-Skjern 460.862 1.617.401 2.316.131 Produktionsskole Produktionsskolen i 460.862 2.421.696 3.467.887 Herning ProMidt 460.862 1.133.798 1.623.608 Silkeborg Produktionshøjskole 460.862 2.499.526 3.579.341 Heraf viderefordeler hjemstedsskolerne til EUD/VUC partnerne, der har leveret undervisning til hjemstedsskolens elever Fra Ringkøbing-Skjern Produktionsskole til EUD/VUC 72.000 398.000 651.000 Fra Produktionsskolen i Herning til EUD/VUC 78.000 720.000 1.025.500 Fra ProMidt Til EUD/VUC 72.000 362.000 487.000 Fra Silkeborg Produktionshøjskole til EUD/VUC 78.000 726.000 1.055.000 48

KUU MidtVest Ansøgning om godkendelse af Kombineret Ungdomsuddannelse Budget når uddannelsen er fuldt indfaset i 2017 Indtægter taxameter 12.485.189 Direkte undervisningsomkostninger kompetencegivende undervisning og certifikatkurser 3.218.500 undervisning særlige KUU-fag og kontaktpersonopgaven 5.226.585 øvrige omkostninger vedr. undervisning og erhvervstræning 1.266.500 uddannelsesledelse og koordinering (tovholderinstitution) 820.882 direkte undervisningsomkostninger i alt 10.532.467 andre aktiviteter bygningsomkostninger bygningsomkostninger vedr undervisning 1.076.525 bygningsomkostninger vedr tovholderfunktion 74.800 bygningsomkostninger i alt 1.151.325 administrationsomkostninger løn administration tovholder 297.297 andre administrationsomkostninger tovholder 250.800 administration hjemstedsskoler 253.300 administrationsomkostninger i alt 801.397 Andre aktiviteter i alt 1.952.722 Der er ikke i ansøgningsfasen taget endelig stilling til hvordan de enkelte kompetencegivende fag under anden uddannelseslov fordeles mellem de forskellige erhvervsskoler og VUC/HF Der er budgetteret med et frafald positivt og negativt på ca. 50%. Der er indgået samarbejdsaftale med UU i de fire kommuner med henblik på at sikre, at kvoten for optag udnyttes optimalt, herunder indgået aftale om samarbejde om fordeling af ikke forbrugte pladser mellem hjemstedsskolerne. Hvis budgettet for årselever trods det ikke nås, må hver enkelt partner tilpasse sit resurseforbrug tilsvarende. Institutionssamarbejdet vil samtidigt i de lokale netværk og i koordinationsudvalget tage skridt til samlæsning af hold og klasser med henblik på at opretholde kvaliteten i uddannelsen for den enkelte elev. 49

KUU MidtVest Ansøgning om godkendelse af Kombineret Ungdomsuddannelse 4. Bilag 4.1. Obligatoriske bilag til ansøgningen a. Samarbejdsaftale b. Dokumentation for tidligere erfaringer med institutionssamarbejder 4.2. Andre bilag Der er ikke yderligere bilag til ansøgningen. 50

KUU MidtVest Ansøgning om godkendelse af Kombineret Ungdomsuddannelse 5. Underskrift Dato: For Handelsskolen, Silkeborg Business College Direktør Torben Jessen Dato: For Produktionsskolen i Herning Kommune Forstander Anne Sofie Søndergaard Dato: For Ringkøbing Skjern Produktionsskole Forstander Peder Sørensen Dato: For Social-og Sundhedsskolen i Silkeborg Direktør Bente Strager Dato: For Th.Langs HF og VUC Dato: For Herning HF & VUC Rektor Anne Vandsø Madsen Dato: For ProMidt Forstander Johnny Svenné Olsen Dato: For Social & Sundhedsskolen i Herning Direktør Britta Raaballe Dato: For Teknisk Skole Silkeborg Adm. direktør John Staal Dato: For UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern Rektor Nanna Skulvad Direktør Henrik Toft Dato: For Silkeborg Produktionshøjskole Tovholderinstitution Forstander Erling Christensen 51

3 Godkendelse af beskæftigelsespolitik 2015 3.1 - Bilag: Beskæftigelsespolitik 2015-2018, 2. udkast DokumentID: 3914665

2. udkast Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune 2015-2018 Beskæftigelsespolitikkens formål er at fremme borgernes mulighed for beskæftigelse og sikre virksomhederne kvalificeret arbejdskraft. Med Beskæftigelsespolitikken vil vi sætte en fælles retning, der skaber de bedst mulige betingelser for at matche virksomhedernes efterspørgsel med de lediges kompetencer. Vi vil fremme, at borgerne får eller bevarer varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi vil skabe udvikling i Silkeborg Kommune med en veluddannet arbejdsstyrke og et erhvervsliv i vækst. Beskæftigelsespolitikken danner sammen med erhvervs- og uddannelsespolitikken kommunes samlede arbejdsmarkedspolitik. Vision Beskæftigelsespolitikken tager sit afsæt i Silkeborg Kommunes overordnede vision: I Silkeborg Kommune skaber vi et fællesskab med unikke udfoldelsesmuligheder for borgere og erhvervsliv. Dette følges op af Arbejdsmarkedsudvalgets vision om, at der skal være plads til alle på arbejdsmarkedet. Borgere, som kommer i kontakt med Jobcenter Silkeborg har vidt forskellig baggrund, behov og muligheder. I kontakten skal de opleve fokus på den enkeltes ressourcer og muligheder og tilbydes målrettede og tilpassede indsatser. I erhvervspolitikken for Silkeborg Kommune beskrives nogle af kommunens udfordringer og styrker. Fremtidens virksomheder befinder sig på den lokale, regionale og globale bane, hvor kravene til beskæftigelsespolitikken ikke kun er lokalt funderet. Ud over fokus på bedre uddannelse og opkvalificering er der behov for tiltrækning og fastholdelse af højtuddannede medarbejdere. Mission Michael Anderson (15236) Silkeborg Kommune Job- og Borgerservice Søvej 1, 8600 Silkeborg Telefon: +4520353506 Søvej 1 8600 Silkeborg Tlf.: 8970 1000 www.silkeborgkommune.dk

Silkeborg Kommune skal være med til at skabe gode rammer og vilkår, så ledige, unge og udsatte grupper kan få varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Indsatsen er fremadrettet og aktiv til gavn for borgerne og erhvervslivet. Silkeborg Kommune har fokus på den enkeltes ressourcer og muligheder. Indsatsen skal primært være baseret på tillid frem for kontrol. Fem fokusområder som sikrer en aktiv beskæftigelsesindsats 1. Borgere skal hurtigst muligt være i stand til at forsørge sig selv 2. Virksomhederne får den arbejdskraft, de efterspørger 3. Der skal være plads til alle på arbejdsmarkedet 4. De unge skal sikres uddannelse og job 5. Et fælles ansvar, opgaven skal løftes i samarbejde 1. Borgere skal hurtigst muligt være i stand til at forsørge sig selv De konkrete indsatser skal løbende tilpasses konjunkturerne og lokale beskæftigelsesforhold. Det er vigtigt at nedbringe ledigheden blandt borgere, som kan arbejde. Derfor sætter vi fokus på jobformidling og opkvalificering af ledige, der mangler de efterspurgte kompetencer. Barrierer i forhold til sygdom og fravær, som indebærer risiko for udstødning fra arbejdsmarkedet, skal nedbrydes. Selv en lille tilknytning til arbejdsmarkedet er bedre end slet ingen. Vi vil et fleksibelt arbejdsmarked, der giver mulighed for at borgere får eller bevarer fodfæste på arbejdsmarkedet. Silkeborg Kommune vil sikre dette ved, at borgerne efter en kvalitativ kompetenceafklaring og eventuel kompetenceløft sikres muligheden for at forsørge sig selv der skabes det rigtige match mellem borger og virksomhed for at sikre den langsigtede fastholdelse anvende virksomhedsrettede tilbud så som virksomhedspraktik, løntilskud og jobrotation ressourcerne bruges på de svageste men ingen må blive glemt i indsatsen tage initiativer til handlinger så forsikrede ledige ikke falder ud af dagpengesystemet Side 2

skabe samarbejdsaftaler mellem jobcentret og arbejdsløshedskasserne fastholde fokus på en tidlig indsats i forhold til ledige og sygemeldte Vores forventninger til borgerne er, at de i videst muligt omfang bidrager aktivt til at sikre deres tilbagevenden til arbejdsmarkedet hurtigst muligt 2. Virksomhederne får den arbejdskraft, de efterspørger Silkeborg Kommune ønsker at understøtte erhvervspolitikken ved at nye og eksisterende virksomheder i kommunen kan få den arbejdskraft, de efterspørger. Det skal realiseres ved at have fokus på kompetenceudvikling og uddannelse. Silkeborg Kommune vil sikre dette ved, at virksomheder finder Silkeborg Kommune som en seriøs og relevant samarbejdspartner Jobcentret og andre aktører på området har konstant fokus på at koordinere henvendelser til virksomheder med henblik på, at der sker en så effektiv kommunikation som muligt være på forkant og løbende afdække virksomhedernes behov for arbejdskraft og nye virksomheders vækstmuligheder i samarbejde med det regionale arbejdsmarkedsråd og regionale vækstforum have fokus på opkvalificering og uddannelse i tæt samarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner, VEU-center og det regionale kompetencecenter virksomheder og borgere sikres overblik og relevant information om uddannelsesog videreuddannelsesmulighederne blandt andet i forbindelse med jobrotation minimere bureaukrati og skabe fleksible løsninger for virksomheder og samarbejdspartnere Vores forventninger til virksomhederne er, at de er villige til at prioritere uddannelsesaftaler, efteruddannelse og lærlingeog praktikpladser. Silkeborg Kommune kan understøtte og vejlede i indsatsen. 3. Der skal være plads til alle på arbejdsmarkedet Alle borgere skal have mulighed for at deltage i arbejdslivet, men der er borgere, hvor muligheden for at deltage er begrænset. Disse borgere skal også have en chance for at indgå i fællesskabet på arbejdsmarkedet. Side 3

Silkeborg Kommune vil sikre dette ved, at borgere med midlertidige eller varige begrænsninger af arbejdsevnen støttes på deres vej i job fremme ledige borgeres mulighed for at vedligeholde eller udvikle deres helbred fysisk og mentalt gøre brug af mulighederne for revalidering, fleksjob og skånejob være medvirkende til at nedbryde barrierer i forhold til sygdom og fravær, som indebærer risiko for udstødning fra arbejdsmarkedet udvikle virksomhedscentre samt sikre tilbud og støtte til mentorer på virksomheder afprøve helt nye organiseringer, metoder og samarbejdsformer, der kan give beskæftigelsesmuligheder til de mest udsatte grupper som f.eks. psykisk og fysisk handicappede Vores forventninger til virksomhederne er, at de er villige til at prioritere det sociale ansvar. Silkeborg Kommune kan understøtte og vejlede i indsatsen. 4. De unge skal sikres uddannelse og job Silkeborg Kommune har som mål, at 95 pct. af de unge får en erhvervs- eller videregående uddannelse. Indsatsen starter i folkeskolen og bygger på et tæt samarbejde mellem de relevante afdelinger i kommunen, de mange uddannelsesinstitutioner i lokalområdet, virksomhederne og faglige organisationer. Silkeborg Kommune vil bidrage til, at den enkelte unge kan sikres de bedst mulige rammer for at kunne håndtere kravene til at indgå i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Der er et stort behov for en særlig indsats og fokus på de unge, der ikke har færdiggjort en ungdomsuddannelse, mangler et job eller har påbegyndt en erhvervsuddannelse og mangler en praktikplads. Silkeborg Kommune vil sikre dette ved, at være aktiv i samspillet mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder og faglige organisationer om fremtidens uddannelsesbehov, og skabe sammenhæng i unge- og uddannelsesindsatsen styrke samarbejdet, i forhold til at skaffe praktikpladser, med Handelsskolen, Teknisk skole, Social- og Sundhedsskolen, Erhverv Silkeborg, erhvervsorganisationer og de enkelte virksomheder Side 4

bruge uddannelsesklausuler ved kommunale udbudsopgaver, hvor det er relevant Vores forventninger til de unge er, at de tager ansvar for eget liv og egen uddannelse 5. Et fælles ansvar, opgaven skal løftes i samarbejde Kun gennem dialog og samarbejde med virksomhederne og deres interesseorganisationer, de faglige organisationer, uddannelsesinstitutioner og Jobcenter Silkeborg kan målene i beskæftigelsespolitikken gennemføres. Der skal handles aktivt og visionært på de udfordringer, der er på beskæftigelsesområdet. Silkeborg Kommune vil sikre dette ved, at have fokus på egen, tværgående indsats foregå med det gode eksempel og i samarbejde med de faglige organisationer aktivt bruge muligheden for ansættelse i fleksjob, brugen af jobrotation, etablering af praktikpladser, virksomhedspraktik og løntilskud bruge sociale klausuler i Silkeborg Kommunes aftaler, hvor det er relevant. Side 5

5 Beslutning af retningslinjer for etableringsstøtte til nyankomne flygtninge 5.1 - Bilag: Survey Etableringsgrundlag LG Insight.pdf DokumentID: 3941661

Kommunernes etableringsstøtte til nyankomne flygtningefamilier